Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 3. februar 2022

Betænkning afgivet af Indenrigs- og Boligudvalget den 3. februar 2022
Betænkning
over
Forslag til lov om leje
[af indenrigs- og boligministeren (Kaare Dybvad Bek)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 64 ændringsforslag til lovforslaget. Inden-
rigs- og boligministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-23,
25-40 og 42-64. Socialistisk Folkepartis medlemmer af ud-
valget har stillet ændringsforslag nr. 24 og 41.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, K og LA) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de af indenrigs- og boligministeren
stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling
til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for
ændringsforslag nr. 1-23, 25-38, 40, 41-64. Mindretallet
stemmer imod ændringsforslag nr. 24 og 39.
Et andet mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stem-
mer for ændringsforslag nr. 1-38 og 40-64. Mindretallet
stemmer imod ændringsforslag nr. 39.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet stem-
mer for ændringsforslag nr. 1-38 og 40-64. Mindretallet
stemmer imod ændringsforslag nr. 39.
Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for
sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
stemmer for ændringsforslag nr. 1-23, 25-38, 40, 42- 56 og
58-64.
Et femte mindretal i udvalget (FG) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
ændringsforslag nr. 1-38, 40-56 og 58-64.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som
er en sammenskrivning af lejeloven og boligreguleringslo-
ven og et resultat af det forlig om modernisering og forenk-
ling af lejelovgivning, der blev indgået af S, V, DF, RV, SF
og EL i 2014. V ønsker grundlæggende, at lovgivning skal
være tilgængelig og anvendelig, og lejelovgivningen var
blevet for kompleks som konsekvens af et utal af ændringer
og justeringer gennem årtier. Lovforslaget styrker endvidere
fremlejetageres rettigheder.
Det har været afgørende for V, at den overordnede retlige
og økonomiske balance mellem lejer og udlejer i den ek-
sisterende lejelovgivning ikke er blevet forrykket ved sam-
menskrivningen af lejelovene, og at der i relation hertil ved
indsættelse af nye paragraffer, bemærkninger og definitioner
ikke er sket ændringer af hverken skærpende eller lempende
karakter i forhold til nuværende fortolkning af eksisterende
lovgivning. De sammenskrevne lejelove har været gennem
to høringer, en eksperthøring og en ekstra mindre høring i
forbindelse med udvalgsprocessen for at sikre denne balan-
ce.
V bemærker, at vi tidligere og i forbindelse med det-
te/disse lovforslag har adresseret behovet for at tilføre hus-
lejenævnene ressourcer, fordi sagsbehandlingstiden allerede
i dag er for lang og uens, og da man med forslaget netop
pålægger huslejenævnene flere opgaver for at styrke fremle-
jetageres rettigheder, er det ikke mindre væsentligt. Lange
og uens sagsbehandlingstider svækker retssikkerheden for
både lejere og udlejere.
V vil i øvrigt bemærke, at det er vigtigt, at vi med lovfor-
slaget får kompleksiteten reduceret, samtidig med at forenk-
lingen og moderniseringen er gennemført som efterspurgt af
branchen selv. Der er stadig tale om en omfangsrig lovgiv-
ning, som mange mennesker kommer i kontakt med, hvorfor
sikring af implementering af lovforslaget skal optimeres,
Til lovforslag nr. L 47 Folketinget 2021-22
AX027308
så den ikke kræver unødige omkostninger hos brugerne. Im-
plementeringen bør derfor tilrettelægges og forberedes med
inddragelse af interessentgrupperne og med tilstrækkelig tid
hertil.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget bemærker, at udgangspunktet for lovforslaget er
forliget om forenkling og modernisering af lejelovgivningen
m.v. fra 2014, som præciserer, hvad det er for en balance,
der skal være i lovforslaget, som gennemfører sammenskriv-
ningen. Der står meget præcist i forliget:
»Forligsparterne (SD, RV og V, DF, SF og EL) er på
den baggrund enige om at gennemføre en samlet forenkling
og modernisering af lejelovgivningen. Det er i denne sam-
menhæng et vigtigt hensyn, at den retlige og økonomiske
balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes.«
Og det er netop det, sammenskrivningen skal måles op
imod. Det står yderligere præciseret i forliget:
»Parterne er ligeledes enige om, at der ikke kan gennem-
føres væsentlige forenklinger, hvis der på forhånd ses bort
fra enkeltforslag, der er af størst interesse for enten lejerne
eller udlejerne. Parterne er derfor enige om, at balancen
mellem lejere og udlejere ikke skal opretholdes i det enkelte
forslag, men derimod i det samlede lovforslag...«
SF og EL mener, at det sammenskrevne lovforslag ikke
er rent teknisk, da partierne ser en klar risiko for forskyd-
ning til fordel for udlejer, når det kommer til lejefastsættel-
sen i småhuse. Potentielt kan det få huslejen til at stige i om-
kring 88.000 boliger i hele Danmark. For hvis man lukker
op for, at lejen i småhuse kan sammenlignes med lejemål
i store huse fastsat efter § 5, stk. 2, vil man igangsætte en
huslejespiral i storbyerne og i landets mindre byer. LLO og
Danmarks Lejerforeninger har påpeget, at en gennemførelse
af lovforslaget vil være katastrofal for lejerne i småhusene,
for ud over at lejerne kan risikere at betale en væsentlig hø-
jere husleje, har lejerne i de mindre ejendomme ikke krav på
at blive tilbudt en erstatningsbolig ved store huslejespring,
som man har i store ejendomme.
Når man ser på den retlige og økonomiske balance, der
skal være mellem udlejere og lejere, så er det et meget væ-
sentligt og stort problem, at der nu er udsigt til, at huslejen
potentielt kan stige i 88.000 boliger. Og det har LLO opgjort
til, at det kan være en huslejestigning på 2 mia. kr. årligt.
SF og EL mener, at ministeren laver forligsbrud ved at
fremsætte et lovforslag om en sammenskrivning, der ikke
lever op til forligstekstens krav om, »at den retlige og øko-
nomiske balance mellem udlejere og lejere ikke forrykkes.«
SF og EL vil stemme for SF’s ændringsforslag nr. 24 om
lejefastsættelse i mindre ejendomme og ændringsforslag nr.
41 om nyistandsættelser.
Partierne noterer sig, at ministerens svar på spørgsmål nr.
23, der lyder: »Vil ministeren bekræfte, at retspraksis ikke
er entydig, hvad angår småhuslejens niveau og sammenlig-
ningsgrundlag ved en tvist om fastsættelse af lejen i en mo-
derniseret lejlighed i et småhus? Og vil ministeren bekræfte,
at der ikke er tilsigtet en ændring ift. den tidligere retstil-
stand med dette lovforslag, således at domstolene stadigvæk
kan afgøre spørgsmålet? « besvares således af ministeren:
»Det kan bekræftes, at der ikke er retspraksis, som klart fast-
lægger, hvordan lejen fastsættes, når der ved gennemgriben-
de moderniserede lejemål i småejendomme sammenlignes
med gennemgribende moderniserede lejemål med en leje
fastsat efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, hvor lejen
efterfølgende er reguleret efter § 7. Spørgsmålet må afgøres
af domstolene. Det kan således også bekræftes, at der ikke
er tilsigtet en ændring ift. den tidligere retstilstand med dette
lovforslag.«
Svaret på spørgsmål nr. 23 må tolkes sådan, at tidligere
og fremtidig retstilstand ikke afklares ved lovforslagets ved-
tagelse, men ved efterfølgende retssager.
SF og EL bemærker i den forbindelse, at ministeriets
opfattelse af, hvad huslejen må sættes til for småhuse, har
modtaget stor kritik, bl.a. fra LLO. Både professor Hans
Henrik Edlund og professor Jakob Juul-Sandberg mener,
at ministeriet tager fejl. Ministeriet har under behandlingen
ikke kunnet pege på uafhængige teoretikere, som støtter mi-
nisteriets eget synspunkt, jf. ministeriets svar på spørgsmål
nr. 26.
SF og EL er kritiske over for, at loven skal indeholde
helt nye bemærkninger, som kan give det indtryk, at der kan
opkræves en højere husleje end i dag. Dette er efter vores
opfattelse en uprovokeret fejl fra ministerens side. Det er en
fejl, som lejere og udlejere nu må tage til domstolene for at
få afklaret.
SF og EL mener ikke, at det giver anledning til tvivl,
at niveauet for en omkostningsbestemt husleje skal være be-
stemt af udlejers omkostninger – og ikke det lejedes værdi.
Ministeriet har med svar på spørgsmål nr. 8 erkendt at
have et forskelligt ordvalg fra ministeriets tidligere svar
og udgivelser – herunder at man tidligere har brugt udtryk-
ket »det lejedes værdi« om husleje fastsat efter boligregule-
ringslovens § 5, stk. 2 - ligesom man tidligere har svaret
udvalget, at sammenligningslejemål i sager om småhusleje
skal være reguleret efter § 5, stk. 1 jf. svaret på spørgsmål
nr. 7.
Ministeriet bekræfter med svaret på spørgsmål nr. 11, at
forskellen mellem en omkostningsbestemt husleje og det le-
jedes værdi i gennemsnit er 29 pct. Alligevel mener ministe-
riet ikke, at den omkostningsbestemte husleje er kendetegnet
ved at være lavere end det lejedes værdi, jf. bilag 1 til svaret
på spørgsmål nr. 5, side 13. Dette er selvmodsigende.
Naturligvis er der forskel på huslejeniveauerne, og natur-
ligvis har huslejeniveauet været genstand for politisk bevå-
genhed igennem tiden. Dette understreges af, at man i de
oprindelige lovbemærkninger godt kan skelne mellem det
lejedes værdi og omkostningsbestemt leje.
Med forslaget om nyistandsættelse mener SF og EL, at
den formulering, der var enighed om i 2015, tilsyneladende
ikke var stærk nok. I bemærkningerne fremgår det klart, at
man vil afskaffe nyistandsættelse. Formuleringen har vist
sig at give så meget tvivl i praksis, at dette bør rettes op
således, at bemærkninger og lovtekst stemmer klart overens,
så loven fortolkes efter formålet og bliver nemmere at arbej-
de med for praktikerne.
2
SF og EL bemærker dog, at tommelfingerreglen om ma-
ling efter 3-4 år stadig væk gælder, jf. svaret på spørgsmål
nr. 13, således at det i mange tilfælde kunne forventes, at
en lejer, som har overtaget lejemålet nymalet, skal nymale
lejemålet ved fraflytning, hvis lejeren har vedligeholdelses-
pligten og har beboet boligen i 3-4 år.
SF´s og Enhedslistens endelige stillingtagen til lovforsla-
get vil fremgå af tredjebehandlingen.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker,
at den daværende regering (Socialdemokratiet og Radikale
Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten den 11. juni 2014 indgik et forlig om for-
enkling og modernisering af lejelovgivningen m.v.
På den baggrund og med henblik på at udmønte det i
forligsaftalen anførte om en sammenskrivning af lejeloven
og boligreguleringsloven er der udarbejdet tre forslag til
nye love. Det ene lovforslag omhandler et forslag til en ny
lov om leje (lejeloven), og det andet forslag er et forslag
til en ny lov om boligforhold. Det tredje forslag vedrører
konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om bolig-
forhold.
Ud over selve sammenskrivningen foreslås retssikkerhe-
den for lejere af værelser og fremlejetagere styrket ved lov-
forslaget. Størrelsen af den forudbetalte leje begrænses, så
den ikke kan overstige et beløb svarende til den leje, som
skal betales i opsigelsesvarslets længde.
Den del er RV tilfreds med, idet det mindsker risikoen
for unødig tvist i forhold til lejers krav om tilbagebetaling
af overskydende depositum uden samtidig at pålægge udle-
jer en urimelig byrde i forhold til anlæg af retssag i de
præsumptivt begrænsede antal tilfælde, hvor depositum ikke
er tilstrækkeligt til at dække udlejers berettigede krav, det
vil sige, at de skal kæmpe for at få depositummet tilbage på
grund af selvopfundne modregningskrav.
LLO har imidlertid i høringsfasen til dette lovforslag
gjort opmærksom på, at bemærkningerne til lovforslaget be-
skriver gældende ret anderledes i forhold til spørgsmålet om
huslejefastsættelse i småhuse, jf. lovforslagets bemærknin-
ger til § 32. Endvidere er bemærkningerne fra indførelsen af
boligreguleringslovens § 29 c (lov nr. 419 af 1. juni 1994)
ikke medtaget.
Da der således er divergerende opfattelser af gældende
ret mellem ministeriet og de ledende teoretikere, som LLO
henviser til, har RV opfordret ministeren til at udelade de
dele af beskrivelsen af gældende ret i forhold til lovforsla-
get, som der er uenighed om. Lovforslaget er kun en sam-
menskrivning af flere love og skal gerne være det også på
dette punkt.
Det bemærkes, at ministeren jo altid kan trække et lov-
forslag tilbage og fremsætte et nyt lovforslag med en ny
beskrivelse af gældende ret. Det må også være meningen
med en høringsfase, at muligheden for at rette for sig rent
faktisk benyttes.
Man kan argumentere for, at det nemmeste ville være
at præcisere de divergerende opfattelser af gældende ret i
bemærkningerne ved at omtale problemet i betænkningen.
RV gør derfor i nærværende betænkning opmærksom på
de kritiserede divergerende beskrivelser samt misledende
terminologi i afsnittet om gældende ret.
Det ville dog som nævnt have været at foretrække, at
der blev fremsat et nyt lovforslag med en ny beskrivelse
af gældende ret, da der ikke er mange, som læser betænknin-
gen, medmindre man ønsker at granske partiernes politiske
holdninger. RV opfordrer hermed til, at der fremover afsæt-
tes mere tid til udarbejdelse af lovforslag og høring, idet
kvaliteten af vores lovgivningsarbejde er en fælles sag. De
kritiserede divergerende beskrivelser vil desværre således
indebære brug af rigtig mange årsværk på diverse universi-
teter, advokatkontorer, byretterne m.v., ligesom borgernes
muligheder for at forudse egen retlig position i realiteten
umuliggøres.
Følgende afsnit fremgår af beskrivelsen af gældende
ret i forhold til § 32 i lovforslaget: »Er det omtvistede
lejemål gennemgribende moderniseret, således at lejen, så-
fremt ejendommen havde været omfattet af reglerne om
omkostningsbestemt leje, kunne være fastsat til det lejedes
værdi, jf. lovforslagets § 19, stk. 2, kan der sammenlignes
med gennemgribende moderniserede lejemål i storejendom-
me. Dette kræver dog, at lejen for disse efterfølgende har
været forhøjet efter lovforslagets § 23.«
Beskrivelsen er således tendentiøs, da der netop er en
uafklaret retspraksis. Man udlægger altså en bestemt opfat-
telse i afsnittet om gældende ret og tiltager sig domstolenes
kompetence. Det, regeringen i stedet skulle have gjort, var at
ændre boligreguleringslovens § 29 c, som er § 32 i den nye
lov.
Det skal i øvrigt nævnes, at den daværende boligminister
faktisk udtalte sig om konsekvenserne i 1996-lovændringen
i betænkningen: »Boligministeren har endvidere over for
udvalget tilkendegivet, at i henhold til § 29 c i boligregule-
ringsloven må lejen i en småejendom ikke overstige den
leje, som betales for tilsvarende lejeforhold med hensyn
til beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligehol-
delsestilstand, og hvor lejen er reguleret efter reglerne om
omkostningsbestemt leje.«
Den tidligere boligminister havde dermed den stik mod-
satte holdning end nu beskrevet af ministeren i afsnittet om
gældende ret.
Det bemærkes, at RV har noteret sig spørgsmål nr. 23,
der lyder: »Vil ministeren bekræfte, at retspraksis ikke er en-
tydig, hvad angår småhuslejens niveau og sammenlignings-
grundlag ved en tvist om fastsættelse af lejen i en moderni-
seret lejlighed i et småhus? Og vil ministeren bekræfte, at
der ikke er tilsigtet en ændring ift. den tidligere retstilstand
med dette lovforslag, således at domstolene stadigvæk kan
afgøre spørgsmålet? «
RV noterer sig også, at spørgsmålet besvares med føl-
gende af ministeren: »Det kan bekræftes, at der ikke er
retspraksis, som klart fastlægger, hvordan lejen fastsættes,
når der ved gennemgribende moderniserede lejemål i små-
ejendomme sammenlignes med gennemgribende modernise-
rede lejemål med en leje fastsat efter boligreguleringslovens
§ 5, stk. 2, hvor lejen efterfølgende er reguleret efter §
7. Spørgsmålet må afgøres af domstolene. Det kan således
3
også bekræftes, at der ikke er tilsigtet en ændring ift. den
tidligere retstilstand med dette lovforslag«.
Svaret på spørgsmål nr. 23 må tolkes sådan, at tidligere
og fremtidig retstilstand ikke afklares ved lovforslagets ved-
tagelse, men ved efterfølgende retssager. Ministerens svar
kan imidlertid ikke ændre på, at beskrivelsen af gældende
ret i lovforslaget er misvisende.
Henset til at der ikke kan rettes op eller lovgives ved et
ministersvar, stiller RV derfor et ændringsforslag. Ændrings-
forslaget til § 32 har til hensigt, at beskrivelsen af gældende
ret i forhold til § 32 afspejles i en ny § 32.
Det bliver et ændringsforslag uden for betænkningen.
Endelig skal anføres, at RV stemmer nej til ændringsfor-
slag nr. 39, hvormed der foreslås en definition på vedlige-
holdelse i § 111, stk. 1. RV er af den opfattelse, at den
foreslåede ændring ikke skaber klarhed, men nærmere for-
virring.
RV stemmer til gengæld for ændringsforslag nr. 57, hvor-
med der i § 196 sikres tilbudspligt for boliger i den ældre
udlejningsejendom, som indgår i en ejerlejlighedsopdeling
efter ejerlejlighedslovens § 16, stk. 3.
Af lovforslagets § 196, stk. 3, fremgår, at tilbudspligten
ikke gælder for ejerlejligheder med undtagelse af den ejer-
lejlighed i den oprindelige ejendom, der indeholder alle bo-
ligerne (samt eventuelle erhvervslejemål). Altså: Man har
en kæmpestor ejerlejlighed, hvori der er indrettet ti beboel-
seslejemål. På trods af at det er en ejerlejlighed, er den
alligevel omfattet af tilbudspligten. Af henvisningen til ejer-
lejlighedslovens § 20, stk.1, 3. pkt., fremgår, at undtagelsen
alene vedrører bygninger, der er påbegyndt opført den 1.
juli 1966 eller tidligere og efter den 1. juli 2004 er blevet
tilført en eller flere nye beboelseslejligheder i bygningens
uudnyttede tagetage eller har fået tilbygget nye etager. Dis-
se beboelseslejligheder skal ved opdeling af ejendommen i
ejerlejligheder udgøre én ejerlejlighed.
Ved at ændre henvisningen til ejerlejlighedslovens § 16,
stk. 3, gælder, at en ejerlejlighed er omfattet af tilbudsplig-
ten, såfremt 1) bygningen er påbegyndt opført den 1. juli
1966 eller tidligere og 2) den indeholder både beboelseslej-
ligheder og erhverv (blandede ejendomme) og efterfølgende
er opdelt, således at beboelseslejlighederne er udskilt i en
særskilt ejerlejlighed.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 1
1) I stk. 1 ændres »husrum« til: »rum«.
[Sproglig præcisering]
Til § 7
2) I stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »varslingen«: »af iværk-
sættelsen af forbedringen«.
[Sproglig præcisering]
Til § 19
3) I stk. 2, 4. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
4) I stk. 5, nr. 5, 5. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk.
1«.
[Lovteknisk præcisering]
5) I stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »udlejningstidspunktet
har opnået en indplacering på«: »niveau«.
[Sproglig præcisering]
Til § 20
6) I stk. 3, nr. 1, ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
Til § 23
7) I stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«:
»den tidligere gældende«.
[Lovteknisk præcisering]
8) I stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »samtidig med varslin-
gen«: »om lejeforhøjelse«.
[Sproglig præcisering]
9) I stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 25
10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. I stedet for et afkast efter reglen i stk. 1 kan
udlejeren i ejendomme, der tages i brug efter 1963, som
afkast beregne et beløb, der ikke må overstige rimelige ydel-
ser på sædvanlige langfristede prioritetslån, der er optaget
til finansiering af ejendommens opførelse, med tillæg af en
passende forrentning af den resterende del af den rimelige
anskaffelsessum med fradrag af lejerindskud. Som passende
forrentning anses:
1) 8 pct. for ejendomme med ibrugtagelse i 1964.
2) 10 pct. for ejendomme med ibrugtagelse i 1965-69.
3) 12 pct. for ejendomme med ibrugtagelse i 1970-73.
4) 14 pct. for ejendomme med ibrugtagelse efter 1973.«
[Sproglig præcisering]
11) I stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«:
»den tidligere gældende«.
[Lovteknisk præcisering]
12) I stk. 7, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 27
13) I stk. 1, 1. pkt., ændres »værdi« til: »brugsværdi«.
4
[Sproglig præcisering]
14) I stk. 1, 4. pkt., ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
Til § 28
15) I stk. 1, 1. pkt., ændres »husrum« til: »rum«, og »hus-
rums« ændres til: »rums«.
[Sproglig præcisering]
Til § 30
16) I stk. 1, 4. pkt., ændres »varslingsskrivelsen« til:
»skrivelsen«.
[Sproglig præcisering]
17) I stk. 2, 1. pkt., ændres »varslingen« til: »kravet«.
[Sproglig præcisering]
18) I stk. 2, 2. pkt., ændres »varslingsskrivelsen« til:
»skrivelsen«.
[Sproglig præcisering]
19) I stk. 2, 2. pkt., udgår efter »oplysning om det gælden-
de budget og« »om«.
[Sproglig præcisering]
20) I stk. 6 ændres »varslingsskrivelsen« til: »skrivelsen«.
[Sproglig præcisering]
Til § 31
21) I overskriften før paragraffen ændres »afsætning« til:
»afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
22) Ordet »afsætning« ændres til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
23) Ordet »afsætningbeløb« ændres til: »afsættelsesbe-
løb«.
[Sproglig præcisering]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL og FG):
Til § 32
24) Efter 2. pkt. indsættes som nyt punktum:
»Sammenlignes der med lejemål, hvor lejen er fastsat
efter § 19, stk. 2, og efterfølgende reguleret efter § 23, skal
der alene sammenlignes med den del af lejen, som kunne
beregnes, såfremt lejen var fastsat efter § 19, stk. 1, med
lejeforhøjelser for forbedringer beregnet efter § 127.«
[Lejefastsættelse ved gennemgribende moderniserede leje-
mål i småejendomme]
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 39
25) I stk. 2 indsættes efter »§ 34,«: »stk. 1,«.
[Sproglig præcisering]
Til § 41
26) I stk. 2 udgår »tilsvarende«.
[Sproglig præcisering]
Til § 42
27) I stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 63 b«: »i tidligere
gældende lov om leje«.
[Sproglig præcisering]
28) I stk. 1, nr. 2, indsættes efter »§ 63 a«: »i tidligere
gældende lov om leje«.
[Sproglig præcisering]
Til § 46
29) I overskriften før paragraffen ændres »for« til: »som
følge af«.
[Sproglig præcisering]
Til § 49
30) I stk. 1 indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«: »den
tidligere gældende«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 50
31) Efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i« indsættes: »den tidligere
gældende«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 51
32) I 1. pkt. indsættes efter »§ 2, stk. 1, nr. 9, i«: »den
tidligere gældende«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 57
33) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »i et pengeinstitut«: »,
jf. dog 2. pkt.«
[Lovteknisk præcisering]
Til § 67
34) I stk. 1, 1. pkt., ændres »udgifter i § 72, stk. 4«: til
»udgifter som nævnt i § 72, stk. 4«.
[Sproglig præcisering]
Til § 86
35) I stk. 1 indsættes to steder efter »elektroniske kommu-
nikationstjenester«: »m.v.«
[Lovteknisk præcisering]
5
Til § 105
36) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 106
37) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 109
38) I stk. 1, 2. pkt., ændres »husrums« til: »rums«, og i 3.
pkt. ændres »husrum« til: »rum«.
[Sproglig præcisering]
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (S, V,
DF, KF, NB og LA):
Til § 111
39) Stk. 1 affattes således:
»Ved vedligeholdelse forstås de reparationer og udskift-
ninger, som udføres med henblik på at bevare og opretholde
lejemålets og ejendommens stand, efterhånden som der sker
forringelse ved slid og ælde.«
[Definition af vedligeholdelse]
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 114
40) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »arbejder udføre og«:
»kan«.
[Sproglig præcisering]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (RV og EL):
Til § 115
41) I stk. 1 indsættes som 4. pkt.:
»Det kan ikke aftales, at lejeren ved fraflytning skal afle-
vere det lejede nyistandsat.«
[Forbud mod aftale om nyistandsættelse ved fraflytning]
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 117
42) I stk. 1, 3. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 119
43) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 2«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 120
44) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 2«.
[Lovteknisk præcisering]
45) I stk. 2 ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
Til § 123
46) I overskriften før paragraffen ændres »afsætning« til:
»afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
47) I stk. 1 og 3 ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
Til § 124
48) I stk. 2, 1. pkt., ændres »afsætningsbeløbet« til: »af-
sættelsesbeløbet«.
[Sproglig præcisering]
Til § 129
49) I stk. 1 udgår 2. pkt.
[Lovteknisk præcisering]
50) I stk. 3 ændres »lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. a« til:
»lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003,«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 131
51) I stk. 1, 4. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 135
52) I stk. 1 ændres »og« til: »eller«.
[Sproglig præcisering]
Til § 138
53) I stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 145
54) I stk. 5, 5. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
Til § 171
55) I stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres »efterfølgeren« til: »den
efterfølgende funktionær«.
[Sproglig præcisering]
Til § 182
56) I stk. 2, 6. pkt., indsættes efter »jf. § 204«: », stk. 1«.
[Lovteknisk præcisering]
6
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af et flertal (udval-
get med undtagelse af FG):
Til § 196
57) I stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »den ejerlejlighed, som
efter«: »§ 16, stk. 3, i lov om ejerlejligheder indeholder
boligerne i den oprindelige ejendom, og den ejerlejlighed,
som efter«.
[Opretholdelse af tilbudspligt for den ældre udlejningsejen-
dom, som indgår i ejerlejlighedsopdeling]
Af indenrigs- og boligministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 204
58) I stk. 1 indsættes efter »§ 19, stk. 2«: »og 5«.
[Lovteknisk præcisering]
Nye kapitler
59) Efter kapitel 26 indsættes:
»Kapitel 01
Delegation
§ 01. Indenrigs- og boligministeren kan bemyndige en
under ministeriet oprettet styrelse til at udøve de beføjelser,
der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2. Indenrigs- og boligministeren kan fastsætte regler
om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i hen-
hold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelsen
ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Kapitel 02
Beregning af bruttoetageareal
§ 02. Indenrigs- og boligministeren fastsætter nærmere
regler om beregning af boligers og erhvervslokalers brutto-
etageareal i henhold til denne lov.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 208
60) I stk. 3, 2. pkt., ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
Til § 209
61) Paragraffen udgår.
[Lovteknisk ændring]
Til § 210
62) Paragraffen udgår.
[Lovteknisk ændring]
Til § 211
63) I stk. 1 ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
64) I stk. 2 ændres »afsætning« til: »afsættelse«.
[Sproglig præcisering]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 1, stk. 1, som tydeliggør bestemmelsens ind-
hold.
Til nr. 2
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 7, stk. 3, 3. pkt., som tydeliggør bestemmel-
sens indhold.
Til nr. 3, 4, 9, 12, 36, 37, 42-44, 51, 53, 54 og 56
Der er tale om lovtekniske præciseringer i de foreslåede
affattelser af § 19, stk. 2 og 5, § 23, stk. 4, § 25, stk. 7,
§ 105, stk. 1, § 106, stk. 1, § 117, stk. 1, § 119, stk. 1, §
120, stk. 1, § 131, stk. 1, § 138, § 145, stk. 5, og § 182,
stk. 2. Med de foreslåede ændringer tydeliggøres det, om
der henvises til stk. 1 eller 2 i § 204, som omhandler den
nærmere fremgangsmåde for regulering af beløb i lejeloven
efter nettoprisindeks. Forslagene indebærer ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 5
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 19, stk. 6, som tydeliggør bestemmelsens
indhold. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 6, 13, 14, 16-18, 20-23, 29, 40, 52, 55, 60, 63 og 64
Der er alene tale om sproglige præciseringer, og forslage-
ne indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7, 30-32 og 50
Der er alene tale om lovtekniske præciseringer, og forsla-
gene indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 8
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 23, stk. 4, som tydeliggør bestemmelsens
indhold. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 10
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 25, stk. 2, som tydeliggør bestemmelsens
indhold. Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige
ændringer.
Til nr. 11
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering, og forsla-
get indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 15
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 28, stk. 1, som tydeliggør bestemmelsens
indhold.
7
Til nr. 19
Der er tale om en sproglig præcisering, som tydeliggør
bestemmelsens indhold. Forslaget indebærer således ikke
indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 24
Ifølge den gældende boligreguleringslovs § 29 c om le-
jefastsættelse i mindre ejendomme gælder det, at lejen fast-
sættes efter det lejedes værdi med den begrænsning, at lejen
ikke væsentligt kan overstige den leje, der betales for tilsva-
rende lejeforhold med hensyn til beliggenhed, art, størrelse,
kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand omfattet af kapi-
tel II-IV i boligreguleringsloven, og hvor lejen er reguleret
efter § 7.
I forslaget til lov om leje foreslås det i bemærkningerne
til den foreslåede § 32, som er en videreførelse af den gæl-
dende boligreguleringslovs § 29 c, præciseret, at der kan
sammenlignes med gennemgribende moderniserede lejemål
med en leje fastsat efter reglerne herom, når lejen efterføl-
gende er omkostningsbestemt reguleret.
Det foreslås, at det til den foreslåede bestemmelse til-
føjes, at der ved sammenligningen med gennemgribende
moderniserede lejemål, hvor lejen efterfølgende er omkost-
ningsbestemt reguleret, skal ses bort fra den del af lejen,
som ikke kan beregnes. Det vil sige, at der skal ske sam-
menligning med lejemål, hvor lejen er fastsat omkostnings-
bestemt med tillæg af forhøjelser beregnet efter de alminde-
lige regler om forbedringer.
Ændringen medfører, at der ved sammenligningen med
gennemgribende moderniserede lejemål med en leje fastsat
efter den foreslåede § 19, stk. 2, med en efterfølgende om-
kostningsbestemt regulering af lejen efter den foreslåede §
23 ikke skal ske sammenligning med den fulde leje, idet der
skal ses bort fra en eventuel merleje opnået som følge af
lejefastsættelsen efter det foreslåede § 19, stk. 2.
Til nr. 25
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 39, stk. 2, som tydeliggør bestemmelsens
indhold.
Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 26
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 41, som tydeliggør bestemmelsens indhold.
Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 27
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 42, stk. 1, nr. 2, som tydeliggør bestemmel-
sens indhold.
Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 28
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 42, stk. 1, nr. 2, som tydeliggør bestemmel-
sens indhold.
Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige æn-
dringer.
Til nr. 33
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering, som
tydeliggør bestemmelsens indhold, og forslaget indebærer
således ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 34
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 67, stk. 1, 1. pkt., som tydeliggør bestemmel-
sens indhold.
Til nr. 35
Der er tale om en lovteknisk præcisering med henblik på
at bringe ordlyden i overensstemmelse med formuleringen
i bestemmelsens stk. 2. Forslaget indebærer ikke indholds-
mæssige ændringer.
Til nr. 38
Der er tale om sproglige præciseringer i den foreslåede
affattelse af § 109, stk. 1, som tydeliggør bestemmelsens
indhold.
Til nr. 39
§ 111, stk. 1, definerer vedligeholdelsesbegrebet, som det
anvendes i de fremsatte forslag til lov om leje og lov om
boligforhold. Med henblik på at gøre definitionen af begre-
bet lettere forståeligt for lovens brugere og samtidig sikre,
at formuleringen er i overensstemmelse med gældende ret,
foreslås formuleringen af begrebet ændret.
Til nr. 41
Med den foreslåede ændring præciseres det i loven, at
der ikke i lejeaftalen kan stilles krav om, at lejeren ved
fraflytning skal aflevere det lejede i nyistandsat stand.
Til nr. 45
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 120, stk. 2, som tydeliggør bestemmelsens
indhold.
Til nr. 46
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
overskrift til reglerne om fritagelse for afsættelse efter §
120.
Til nr. 47
Der er tale om sproglige præciseringer i den foreslåede
affattelse af § 123, stk. 1 og 3, som tydeliggør bestemmel-
sernes indhold.
Til nr. 48
Der er tale om en sproglig præcisering i den foreslåede
affattelse af § 124, stk. 2, 1. pkt., som tydeliggør bestemmel-
sens indhold.
8
Til nr. 49
Der er alene tale om en lovteknisk præcisering, idet til-
svarende er fastsat i det foreslåede § 129, stk. 5, og forslaget
indebærer således ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 57
Efter det foreslåede § 196, stk. 3, 1. pkt., finder reglerne
om tilbudspligt ikke anvendelse på ejendomme, der er op-
delt i ejerlejligheder.
I bestemmelsens 2. pkt. er gjort en undtagelse herfra, så-
ledes at tilbudspligten opretholdes for den ejerlejlighed, som
indeholder de udlejningsboliger, der var i den eksisterende
udlejningsejendom, når der sker en ejerlejlighedsopdeling,
som følge af at der indrettes nye boliger i en hidtil uudnyttet
tagetage eller i en nypåbygget tagetage.
Med den nye ejerlejlighedslov, lov nr. 908 af 18. juni
2020, blev i lovens § 16, stk. 3, indsat en ny bestemmelse,
som åbner for muligheden for, at bygninger påbegyndt op-
ført den 1. juli 1966 eller tidligere, som indeholder såvel
beboelseslejligheder som erhverv, kan opdeles i ejerlejlighe-
der, når alle beboelseslejlighederne efter opdelingen udgør
én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles.
Bestemmelsen bygger på de samme forudsætninger, som
ligger bag den model, som gælder ved opdeling af en ejen-
dom i ejerlejligheder ved etablering af tagboliger. Etableres
der tagboliger efter ejerlejlighedslovens § 20, stk. 1, åbner
loven for muligheden for, at ejendommen kan opdeles i
ejerlejligheder. Opdelingen skal dog ske på den måde, at
de eksisterende udlejningsboliger skal indeholdes i én ejer-
lejlighed, som ikke kan videreopdeles.
Som en konsekvens af indsættelsen af regler om opdeling
i ejerlejligheder ved etablering af tagboliger blev der indsat
en bestemmelse i lejeloven med henblik på at sikre, at til-
budspligten opretholdes for den ejerlejlighed, som indehol-
der de udlejningsboliger, der var i ejendommen på tidspunk-
tet for ejerlejlighedsopdelingen, i det omfang betingelserne i
lejelovens regler om tilbudspligt i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås, at det på samme vis sikres, at tilbudspligten
opretholdes for boligerne i den ældre udlejningsejendom,
som indgår i en ejerlejlighedsopdeling efter ejerlejlighedslo-
vens § 16, stk. 3, i det omfang betingelserne i reglerne om
tilbudspligt er opfyldt.
Det vurderes, at det med den nye ejerlejlighedslov ikke
var hensigten, at der skulle have været forskel på de to
situationer.
Til nr. 58
Der er tale om korrektion af manglende henvisning.
Til nr. 59, 61 og 62
Forslagene er alene af lovteknisk karakter, idet de fore-
slåede §§ 01 og 02 er identiske med §§ 209 og 210 i
lovforslaget som fremsat. Af lovtekniske årsager flyttes be-
stemmelserne. Forslagene indebærer således ikke indholds-
mæssige ændringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. oktober 2021 og var
til 1. behandling den 28. oktober 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigs- og
Boligudvalget.
Lovforslaget er sambehandlet med lovforslag nr. L 48 og
L 49.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den
7. maj 2021 dette udkast til udvalget, jf. BOU alm. del –
bilag 116 (folketingsåret 2020-21). Den 15. oktober 2021
sendte indenrigs- og boligministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 38 spørgsmål
til indenrigs- og boligministeren til skriftlig besvarelse,
hvoraf ministeren har besvaret spørgsmål 1-34.
Anders Kronborg (S) Ida Auken (S) Rasmus Stoklund (S) Jan Johansen (S) Birgitte Vind (S) Kasper Sand Kjær (S)
Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Halime Oguz (SF) Jan Bjergskov Larsen (SF) Kathrine Olldag (RV)
Christina Thorholm (RV) Susan Kronborg (RV) Søren Egge Rasmussen (EL) fmd. Jette Gottlieb (EL)
Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Hans Andersen (V) Heidi Bank (V) nfmd. Anne Rasmussen (V)
Christoffer Aagaard Melson (V) Anni Matthiesen (V) Alex Ahrendtsen (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Birgitte Bergman (KF) Gitte Willumsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB)
Ole Birk Olesen (LA)
9
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 13
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4
10