Redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi

Redegørelse nr. R 11 (1/2 2022) Folketinget 2021-22
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 1/2 22 om regeringens udenrigs- og sikker-
hedspolitiske strategi.
(Redegørelse nr. R 11).
Udenrigsministeren (Jeppe Kofod):
FORORD
Med denne strategi sætter vi kursen for dansk udenrigs- og
sikkerhedspolitik i årene frem. Som modsvar til en historisk
uforudsigelig verden, præsenterer strategien et nyt værdi-
kompas, der giver retning, når svære valg skal træffes. Kon-
krete udfordringer kommer og forgår, men vores værdier be-
står. Derfor er det med vores værdier som pejlemærke, at vi
bedst fremmer Danmarks interesser og værner om Danmarks
tryghed, velfærd og sammenhængskraft. Dansk udenrigspolitik
må ikke blive låst i et falsk modsætningsforhold mellem vo-
res interesser og værdier. Vi sætter en kurs, hvor vi fremmer
vores interesser ved at kæmpe for vores værdier.
Vi oplever nye trusler blusse op, mens gamle trusler bul-
drer tilbage – fra Østersøen til Arktis, fra cyberspace til kap-
løbet om fremtidens teknologi og forsyningskæder. Demo-
krati er på retur på verdensplan. Klimakrisen truer. Protektio-
nismen stiger. Verden har ikke set større flygtningestrømme
siden 1945, alt imens det internationale asylsystem har spillet
fallit. Og i globaliseringens skyggeside trives uligheden og uret-
færdigheden.
Ruslands aggressive fremfærd mod Ukraine er et foruroli-
gende forsøg på at skrue udenrigs- og sikkerhedspolitikken
tilbage til Den Kolde Krigs kyniske magttænkning om interes-
sesfærer i Europa. Her må vi stå fast på ethvert lands ret til fri-
hed og selvbestemmelse. Og det gør vi, både i ord og handling.
Samtidig skifter den økonomiske og politiske tyngde i sta-
dig stigende grad mod Asien. Det afspejler sig også i spændinger
og større usikkerhed i Indo-Pacific, som er en vigtig region for
en stor søfartsnation som Danmark. Her er der brug for at
knytte stærkere bånd og iværksætte nye samarbejder. Det er
vi allerede godt i gang med.
I Afghanistan endte 20 års international indsats i en tilba-
gevenden til magten for Talibans mørkemænd. Det er hjerte-
skærende at tænke på konsekvenserne for den afghanske be-
folkning — særligt for de afghanske kvinder. Det var ikke sådan
det skulle ende. Men selvom det internationale samfunds exit
fra Afghanistan blev både pludselig og kaotisk, så må vi ikke
opgive indsatsen for at bekæmpe international terror og ska-
be rum for fred, udvikling og grundlæggende rettigheder.
Danmark skal fortsat løfte sit ansvar og bidrage aktivt –
også der, hvor det er svært. Det skal vi gøre sammen med vo-
res allierede og partnere. Det handler også om vores egen sikker-
hed og tryghed. Verden står i en global værdikamp, der presser
danske kerneinteresser. Vi lever ikke længere i en verden,
hvor de forpligtende fælleskaber, vi nyder godt af, kan tages
for givet. Hvor ret trumfer magt, og en aftale er en aftale.
Hvor der står respekt om de fælles spilleregler, der fremmer
international sikkerhed, fair verdenshandel og forudsigelige
samarbejdsrelationer mellem nationer.
Vi risikerer at blive den første generation, der giver en fat-
tigere, mere usikker og mere ulige verden videre. Det må ikke
ske.
Derfor skal dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fremover
sætte kurs efter et værdipolitisk kompas. Så vi ved, hvad vi
kæmper for. Hvem vi kæmper med. Og hvad vi kæmper imod.
Sådan fremmer vi bedst danske interesser i en verden uden faste
holdepunkter. Uden et kompas, der peger trofast mod vores
danske værdier, farer vi vild.
Vi skal turde gå foran, når vi har mest på spil og kan gøre
en forskel. Men at gå forrest betyder ikke at gå enegang. For vi
skal kæmpe klogt. Igennem forpligtende fællesskaber som EU,
der er afgørende for Danmark. Igennem NATO og sammen med
allierede som USA, der er krumtappen for Danmarks sikker-
hed. Igennem FN, fordi når verdens lande enes, kan vi gå fremad
– sammen. Igennem grønne strategiske partnerskaber, der åb-
ner dørene for øget samarbejde med verden.
Vi skal vælge skræddersyede tilgange. For der er få enkle
svar, hvor interesser og værdier mødes. Derfor skal vi give
plads til analysen og rum til nuancer. En værdibaseret dansk
udenrigspolitik må aldrig blive tom symbolpolitik eller ho-
vedløs overbudspolitik.
Vejen frem bygger på tre nøgleord: værdier, virkelighed og
virkemidler – i den rækkefølge og i den sammenhæng.
Strategien tager afsæt i alt det, vi står for, og som vi vil pas-
se på: det danske velfærdssamfund. Vores danske model. Men-
neskets reelle frihed, lighed, folkestyre, forpligtende fællesska-
ber, ret og pligt, tryghed, samfundssind og sammenhængskraft.
Det er vores grundlæggende værdier. Dernæst må vi gøre os
klart, hvad vi står i. Derfor ser strategien på verden, som den
er. En nøgtern analyse af de udfordringer, vi står overfor, og de
muligheder, vi kan vælge at gribe, hvis vi tager et skridt frem.
Det er den udenrigspolitiske virkelighed.
Og endelig præsenterer strategien de værktøjer og tiltag,
vi skal bringe i spil for at gøre en forskel for Danmark. Det er
vores virkemidler
Med de tre byggesten introducerer strategien et værdidi-
plomati, hvor vi går stærkere ind i forsvaret for demokrati og
forpligtende internationale fællesskaber. Et tryghedsdiplo-
mati, der skal styrke vores sikkerhed i en verden med et sta-
digt mere komplekst trusselsbillede. Et klimadiplomati, hvor
vi går foran for at hæve det globale ambitionsniveau.
Et migrationsdiplomati, hvor vi kæmper for et mere ret-
færdigt og humant asylsystem, der vil hjælpe flere, bedre og
hurtigere end det nuværende internationale asylsystem for-
mår. Og et økonomisk diplomati, hvor vi fremmer en tredob-
belt bundlinje; en stærk dansk økonomi med flere nye danske
arbejdspladser skal sikre sorte tal på bundlinjen.
En grøn, retfærdig og bæredygtig omstilling globalt – med
danske løsninger som omdrejningspunkt – skal sikre, at det
grønne regnskab kommer i balance. Og et styrket fokus på ar-
2
bejdstagerrettigheder og -vilkår skal sikre, at vores værdier
og den danske model ikke bare beskyttes, men styrkes internati-
onalt.
Med strategien sætter vi den samlede retning og ramme
for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik på tværs af danske
prioriteter og virkemidler. Strategien udgør dermed også en
ramme for øvrige strategier med internationalt sigte, herunder
den globale klimastrategi, strategien for dansk forsvarsindu-
stri, regeringens handlingsplan for økonomisk diplomati og
den udviklingspolitiske strategi, der hviler på en bred aftale
med Folketingets partier. Og for kommende strategier samt
en ny europapolitisk aftale, som regeringen vil tage fat på sam-
men med interesserede partier i Folketinget.
Strategiens prioriteter afspejler, at udenrigspolitik og in-
denrigspolitik i dag hænger uløseligt sammen. De forandringer,
vi kæmper for i Danmark, kræver også, at vi kæmper for dan-
ske interesser og værdier i verden. Forsvaret for danskernes
tryghed, velfærd og sammenhængskraft stopper ikke ved
landets grænser. Det kræver globalt engagement. Og de for-
andringer, vi skaber herhjemme, skal deles med verden
Ja, vi har store ambitioner på Danmarks vegne. Skal vi nå vo-
res mål, er der behov for at ruste den danske udenrigstjeneste
til opgaven. Derfor har regeringens også gennemført en om-
fattende og strukturel omlægning af udenrigstjenesten, så vi får
mest mulig diplomatisk kampkraft dér, hvor vi an gøre størst
gavn for Danmark og danske værdier. Endelig har regeringen
gjort op med mange års grønthøsterbesparelser i udenrigstje-
nesten.
God læselyst!
Markante udenrigs- og sikkerhedspolitiske tiltag siden
regeringens tiltrædelse 2019
Med afsæt i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske lin-
je – som den nye strategi tager sit udgangspunkt i – er allere-
de gennemført en række væsentlige tiltag siden regeringens til-
trædelse i sommeren 2019:
Støtte til demokratiske kræfter i vores østlige naboområde
Regeringen oprettede i foråret 2021 Den Ny Demokratifond
på 50 mio. kroner, der støtter demokratiske kræfter og ci-
vilsamfund i Belarus, Ukraine, Georgien, Moldova, Armenien
og Aserbajdsjan. I Belarus har Danmark bl.a. støttet menneske-
rettighedsforkæmpere i kampen mod det autoritære regime
med kameraudstyr til journalister og bistand til advokatbe-
skyttelse i forbindelse med regimets overgreb. I Ukraine bi-
drager Danmark til at understøtte de centrale antikorrupti-
onsinstitutioner, der er i front, når det gælder efterforskning
og bevisførelse. En indsats, der har ført til domfældelse i en
række større korruptionssager. Og i 2020 igangsatte regerin-
gen oprettelsen af et Dansk-Ukrainsk Ungdomshus i Kyiv
som en platform for at udvikle et stærkt lokalt civilsamfund,
der kan holde magthaverne ansvarlige.
Grønt foregangsland og klimadiplomati
Umiddelbart efter regeringens tiltrædelse blev Danmarks før-
ste klimaambassadør udpeget, og Danmark har formået at sætte
markante grønne aftryk med indgåelse af grønne strategiske
partnerskaber, bl.a. med Indien i krigen mod kul og andre fos-
sile brændstoffer og ikke mindst ved COP26, hvor det lykke-
des Danmark at samle flere end 150 private aktører i Getting-
to-Zero Coalition, som arbejder for klimaneutral skibsfart i
2025. Og fra 2023 vil det danske bidrag til den internationale
klimafinansiering være på cirka 7-8 mia. kr – et markant løft
af dansk grøn klimafinansiering til udviklingslande.
Dansk kandidatur til en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-
2026
Danmark tager ansvar for at forebygge, håndtere og løse verdens
konflikter, som koster liv, skaber ustabilitet og fører til flygt-
ninge strømme og irregulær migration. Derfor har regeringen
lanceret det danske kandidatur til en plads i FN’s Sikkerheds-
råd. Danmark vil være verdens tillidsmand i Sikkerhedsrådet
og stå vagt om en international orden baseret på regler og ret-
tigheder.
Maritim sikkerhed og fri sejlads
Som en af verdens største søfartsnationer er retten til fri sej-
lads en del af Danmarks DNA. Derfor har regeringen ud-
nævnt en særlig repræsentant for maritim sikkerhed og der
er skruet op for midler til indsatser, der imødegår maritim
kriminalitet. Danmark har bidraget med et fregatbidrag til og
overtaget ledelsen af den maritime mission i Hormuzstrædet,
EMASOH, siden 2020, samt med en indsats i Guineabugten i
2021-2022.
Løfte og fremtidssikre dansk eksport i lyset af pandemien
Med eksportpakkerne har regeringen mobiliseret en hurtig,
strategisk indsats for, i tæt samarbejde med erhvervslivet, at
placere danske løsninger centralt i forhold til genopretnings-
projekterne, især i EU og USA. 27 repræsentationer er blevet
forstærket med 65 rådgivere, der er med til at bringe danske
løsninger på digitalisering, sundhed og grøn omstilling i spil.
Aktivt værdibaseret dansk medlemskab af FN’s
Menneskerettighedsråd
Igennem tre års medlemskab har vi opnået en række vigtige sej-
re. Danmark har blandt andet i september 2021 samlet først
EU-kredsen og senere en bredere kreds af lande for at få bred op-
bakning i Rådet til etableringen af en specialrapportør til mo-
nitorering af menneskerettighedssituationen i det Taliban-
kontrollede Afghanistan. Ved samling i Rådet i september
2020 stod Danmark bag et indlæg med rekordstor opbakning
(33 lande), der påtalte den kritisable menneskerettighedssitu-
ation i Saudi-Arabien med fokus på undertrykkelse af kvin-
ders rettigheder og den fortsatte brug af tortur og forfølgelse
af og dødsstraf for politiske systemkritikere. Derudover har
Danmark haft en markant rolle i vedtagelsen af stærke reso-
lutioner om situationen i Belarus, Etiopien og Myanmar.
Et stærkere EU skal gå forrest i den internationale
værdikamp
Regeringen har spillet en central rolle i forbindelse med etab-
leringen af EU’s fælles menneskerettigheds-sanktionsregime, så
vi i EU kan svare kontant igen over for krænkelser af menne-
skerettighederne. Med Danmark i spidsen har EU fx sanktio-
neret Lukasjenko-regimet i Belarus i forbindelse med dets
helt uacceptable forsøg på instrumentalisering af migration i
2021.
Forsvar for det digitale demokrati
Regeringen har lanceret Tech for Democracy-initiativet, hvor
Danmark går forrest i et stærkt forsvar for den online demo-
kratiske samtale, og for at sætte rammerne for bl.a. de store
tech-virksomheders arbejde, så hverken menneskerettigheder-
ne eller de demokratiske værdier undertrykkes. Tech for De-
mocracy-initiativet er et centralt dansk indspil til USA’s de-
mokratitopmøde.
3
Rigsfællesskabet og Arktis kapacitetspakke
Regeringen har besluttet at anvende 1,5 mia. kr. til en kapacitets-
pakke, der fra 2023 vil styrke Forsvarets overvågning og til-
stedeværelse i Arktis og Nordatlanten. Med investeringer i
langtrækkende droner, radarer og satellitovervågning mv.
styrkes både Forsvarets militære kapacitet og Forsvarets evne
til at støtte civilsamfundet i form af redningsoperationer, mil-
jøovervågning, fiskerikontrol, klimaovervågning og -forsk-
ning. Regeringen har et stærkt fokus på at øge samarbejdet i
rigsfællesskabet, og da den amerikanske udenrigsminister be-
søgte Danmark i sommeren 2020, var der for første gang afhol-
delse af et fællesmøde med en dansk udenrigsminister og grøn-
landske og færøske kollegaer.
Handelspolitisk forum for fair og bæredygtig handelspolitik
Regeringen har sat et nyt fokus i handelspolitikken – ikke
bare frihandel, men fair og bæredygtig handel. Vi har et styr-
ket fokus på den Internationale Arbejdsorganisations kon-
ventioner. Derfor nedsatte regeringen allerede i efteråret 2019
et nyt handelspolitisk forum. Her sidder repræsentanter fra
både fagbevægelsen, erhvervsorganisationer, civilsamfund
og eksperter, der skal give regeringen handelspolitisk inspi-
ration.
2. VÆRDIDIPLOMATI
EN STÆRK STEMME FOR DANMARK I VERDEN
Danmark skal kaste sig stærkere ind i kampen for fælles spil-
leregler, demokratiske værdier og respekt for menneskeret-
tighederne. Med hurtigere hjælp til demokrati- og menneske-
ret tighedsforkæmperne på frontlinjerne. Ved at sige fra over
for lande, også i Europa, der ikke respekterer fælles spillereg-
ler og principper. Og ved at stå sammen med andre demokra-
tier verden over i et stærkere forsvar for den demokratiske
samfundsmodel. Her er USA’s og EU’s værdipolitiske leder-
skab afgørende – og det skal vi bakke op om. EU kan og bør bli-
ve en markant stærkere værdipolitisk aktør på den internatio-
nale scene. Når Europa står stærkt, står det transatlantiske
samarbejde og Vesten som samlet aktør også styrket i den
globale værdikamp, der i disse år tager fart.
Verden over har demokratiet været på retur i over et årti.
Krænkelser af menneskerettighederne stiger. Uligheden og
ufriheden vokser. Religiøs fanatisme, herunder militant islamis-
me, spreder sig. Protektionismen stiger. En aftale er ikke længere
en aftale. Og de regler, der skaber forudsigelighed og sikkerhed
mellem lande, er under stigende pres.
Danmark er tryggere i en verden med fælles spilleregler,
der bygger på de værdier, vi tror på. Danmark er større i en
verden med et ligeværdigt samarbejde mellem lande, hvor de
store ikke kan tromle de små. Og Danmarks velfærd vokser i en
verden med fair samhandel.
Værdikampen er også en kamp for tilliden til vores inter-
nationale forpligtende fællesskaber som fx EU, FN og NATO.
Det multilaterale samarbejde har fremmet sikkerhed, retfær-
dighed og sociale fremskridt i verden i over 70 år. Men vi må
også se sandheden i øjnene: mange oplever, at selvsamme in-
ternationale samarbejde virker fjernt. At der ikke gøres nok
for at løse de problemer, der bekymrer dem i deres hverdag.
Eller at de ikke får del i den velstand, globaliseringen har
skabt. At de hægtes af fællesskabet. Det er en berettiget kritik.
Vi skal gøre det bedre.
Vi skal arbejde for et EU, der i endnu højere grad skaber
borgernære resultater, som alle i Danmark får del i. Og vi skal
presse EU op i global vægtklasse, så vi i Europa bedre kan frem-
me vores egne værdier og interesser i en stadig mere kynisk
og usikker verden. Vi skal arbejde for et NATO rustet til frem-
tiden, båret af endnu stærkere transatlantiske bånd og med
Danmark i kernen. Vi skal arbejde for et FN, der giver Dan-
mark en større stemme i verden og gør Danmark tryggere.
Med det danske kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd vil vi gøre
Danmark til verdens tillidsmand og forny det danske FN-en-
gagement. Vi vil kæmpe for et globalt fællesskab, der samler
verden om reelle og bæredygtige løsninger – på ulighed, irregu-
lær migration, bæredygtighed, klimakrisen og konflikter.
KORT FORTALT: VÆRDIER UNDER PRES OG DANMARKS
SVAR
Styrket samarbejde mellem verdens demokratier
Vi skal styrke båndene til verdens demokratier i en tid, hvor
den globale værdikamp hærger. Vi skal bygge videre på den
globale alliance af lande, der sætter respekt for demokrati og
menneskerettigheder forrest – og vi skal turde se indad og
tage de interne udfordringer op. Derfor tager Danmark aktivt
del i rækken af amerikanske demokratitopmøder. Vi bygger
med vores stærke tradition for demokrati og menneskerettig-
heder alliancer på tværs inden for bl.a. beskyttelse af demo-
kratiske rettigheder online. Og vi styrker samarbejder med
demokratier verden over, bl. a. i Indo-Pacific.
Danmark i front for et globalt forsvar for det digitale
demokrati
Digitale teknologier er blevet en fast del af vores demokrati-
ske debat. Det medfører enorme samfundsmæssige gevinster,
men giver også autoritære regimer nye muligheder for over-
vågning, adfærdskontrol, undertrykkelse og censur. Dan-
mark stiller med Tech for Democracy-initiativet skarpt på
hvordan, vi styrker indsatsen for, at teknologi understøtter
demokrati og menneskerettigheder, frem for at undergrave
dem. Sammen med EU, USA og ligesindede lande engagerer vi
os i et stærkt forsvar for den demokratiske samtale – ikke
mindst online, hvor vi skal sætte rammerne for bl.a. de store
tech-virksomheders rolle i samfundet, så hverken menneskeret-
tighederne eller de demokratiske værdier undertrykkes.
Danmark går foran for at styrke EU’s indflydelse i verden
EU er Danmarks vigtigste udenrigspolitiske platform og der-
for en central løftestang for at fremme danske værdier og in-
teresser i verden. Derfor arbejder vi målrettet for at styrke
EU’s globale slagkraft og sikre, at EU har de rette instrumen-
ter til at gøre sin indflydelse gældende. Danmark har bl.a.:
– Samlet 22 lande om et fælles indspil med konkrete forslag
til styrkelse af EU’s udenrigs- og sikkerhedspolitik.
– Spillet en central rolle i etableringen af EU’s menneskeret-
tighedssanktionsregime, så vi kan svare kontant igen over
for krænkelser af menneskerettighederne.
– Stået i spidsen for et arbejde med generel styrkelse af EU’s
sanktionspolitik, så Lukasjenko-regimet i Belarus kunne
sanktioneres i forbindelse med dets helt uacceptable for-
søg på instrumentalisering af migration.
– Skubbet på for vedtagelsen af EU’s første sanktioner som
svar på cyberangreb
4
Danmark styrker kampen for demokrati i en tid, hvor verdens
demokratier er under pres
80% af verdens befolkning levede i 2020 i »ikke frie« eller kun
»delvist frie« samfund(1)
For 15. år i træk har der været flere tilbageslag end fremskridt
for demokrati verden over ifølge Freedom House.(2)
Den udvik-
ling skal vendes. Og det er nu, der er momentum for at mobili-
sere verdens demokratier. Vi har været naive alt for længe,
men det er kun blevet alt for tydeligt, hvad der er på spil.
Danmark styrker derfor kampen for at fremme demokratiske
værdier og menneskerettigheder. Særligt gennem vores udvik-
lingssamarbejde, gennem vores stærke dan ske og lokalt for-
ankrede civilsamfundspartnere og gennem internationale or-
ganisationer.
Danmark styrker sit engagement i FN og er kandidat til en plads
i FN’s Sikkerhedsråd
Danmarks styrker sit engagement i FN og opruster vores diplo-
matiske tilstedeværelse. Fordi vi som brobygger vil bidrage til at
sikre et tidssvarende FN, der bidrager til at håndtere globale
udfordringer, som har betydning for Danmarks værdier, tryg-
hed og velfærd. Vi har påtaget os den vanskelige rolle at forsøge
at fremme forhandlingerne om reformer af FN’s Sikkerheds-
råd. Og vi har tilført nye ressourcer i form af udsendte diplo-
mater til vores FN-repræsentation i New York og FN-kontoret
i København.
Danmark er kandidat til en plads i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26
fordi vi tager ansvar for at forebygge, håndtere og løse ver-
dens konflikter, som koster liv, skaber ustabilitet og fører til
flygtningestrømme og irregulær migration. Vores kandidatur
handler om at stå vagt om en international orden baseret på
5
regler og rettigheder.Danmark vil være verdens tillidsmand i
Sikkerhedsrådet. Passe på vores verden og dermed på Danmark.
Også vores forventede medlemskab i FN’s Fredsopbygnings-
kommission i 2023-24 vil bidrage hertil.
En stærk dansk stemme for menneskerettigheder
Menneskerettighederne er under pres i en række lande og i
de internationale fællesskaber, der skal stå vagt om dem. Fx le-
vede 87 % af verdens befolkning i 2020 i lande, hvor civilsam-
fundet har et indskrænket eller intet råderum.(3)
Det kan vi
ikke acceptere. Derfor er Danmark en markant stemme i kam-
pen for menneskerettigheder.
I september 2021 gik Danmark i front – først i EU-kredsen og
senere med en bredere kreds af lande – for at få bred opbakning i
FN’s Menneskerettighedsråd til etableringen af en specialrap-
portør til monitorering af menneskerettighedssituationen i det
Taliban-kontrollede Afghanistan.
Også historisk har Danmark spillet en aktiv rolle i opbyg-
ningen af en regelbaseret international beskyttelse af menne-
skerettighederne. Og vi skal fortsætte med at tage aktivt le-
derskab i FN. Derfor tiltræder regeringen nu endnu en af FN’s
menneskeretlige konventioner: den ottende kernekonvention
om beskyttelse af personer mod tvungen forsvinding. Vi skal
omsætte de gode hensigter til handlinger og sætte et skarpt fo-
kus på at få menneskerettighederne udmøntet i praksis. At få
regeringer til at leve op til de menneskeretlige forpligtelser.
Danmark går foran for at støtte de demokratiske kræfter i
Belarus
Danmark gik forrest i fordømmelsen af overgreb på fredelige
demonstranter i Belarus og mobiliserede støtte til markante
EU-sanktioner mod de ansvarlige for grove menneskerettig-
hedskrænkelser og manipulation af præsidentvalget i august
2020. Med en Ny Demokratifond med 50 millioner kroner
støtter vi det stadig mere trængte belarussiske civilsamfund
samt de personer og organisationer, der kæmper for demo-
krati og frie medier i Belarus og andre lande i den østlige na-
boskabsregion. Belarus’ befolkning skal vide, at Danmark
fortsat støtter deres krav om en fri og demokratisk fremtid.
956 journalister blev i 2010'erne slået ihjel i forbindelse med deres
arbejde(4)
USA – en enestående og afgørende partner for Danmark
Danmark og USA har et tæt forhold, som vi skal værne om
og udbygge. Fordi en tæt relation til USA, både bilateralt og i
de forpligtende fællesskaber, er afgørende for at fremme vo-
res værdier og interesser i verden – for vores tryghed og vo-
res velfærd.
USA er afgørende for den internationale regelbaserede orden
Vi har et stærkt værdifællesskab med USA, og vi har behov
for globalt amerikansk lederskab. Det er sammen med USA, EU
og vores øvrige partnere, at vi skal håndtere presset på de in-
ternationale forpligtende fællesskaber og de udfordringer,
der følger af bl.a. Kinas mere selvhævdende adfærd og Rus-
lands hybride krigsførelse og militære optrapning i vores øst-
lige nærområde. Her har vi brug for et stærkt transatlantisk
svar. Derfor skal vi bakke op om et amerikansk lederskab og
sammen værne om et multilateralt samarbejde, hvor fælles
spilleregler, demokrati og menneskerettigheder respekteres.
USA er Danmarks vigtigste sikkerhedspolitiske allierede
NATO og et stærkt transatlantisk bånd er garanten for Dan-
marks og Europas sikkerhed. Danmark og USA står sammen
om vores fælles værdier om fred, sikkerhed og frihed. Derfor
er det vigtigt, at vi har en tidssvarende arbejdsdeling med
USA. Vi står side om side med USA i flere af verdens brænd-
punkter. Når USA orienterer sig mere mod Asien, er det i vo-
res fælles interesse. Også når det betyder, at Europa skal tage
mere ansvar i vores nærområder.
USA er en helt central partner i Arktis
Vi står sammen med USA om at håndtere de stigende spæn-
dinger, som følge af bl.a. russisk militær opbygning i Arktis.
Om at fastholde målsætningen om Arktis som lavspændings-
område. Og om at bekæmpe klimaforandringerne, værne om
miljøet, samarbejde om forskning samt at skabe bæredygtig
udvikling til gavn for de mennesker, der bor i regionen.
USA er en vigtig partner i klimakampen
Det amerikanske engagement i klimakampen skaber momen-
tum internationalt og grundlag for stærkt samarbejde med
Danmark som klimafrontløber. For USA kigger mod danske
erfaringer med grøn innovation og en grøn omstilling, hvor
ingen efterlades.
USA er Danmarks største samhandelspartner uden for
Europa
Eksporten til USA skaber danske arbejdspladser og bidrager
til vores velfærd. Det stærke amerikanske fokus på grøn om-
stilling skaber muligheder for eksport af dansk viden og bæ-
redygtige løsninger – de muligheder skal vi gribe.
Demokratisk udvikling og respekt for menneskerettighederne
Regeringen vil arbejde for en mere demokratisk verden. For
når vi fremmer demokratisk udvikling, værner vi også om vo-
res egen tryghed og samfundsmodel. Og regeringen vil sætte fo-
kus på den positive betydning, som menneskerettighederne
har for staters demokratiske udvikling og interne sammen-
hængskraft. For individers frihed og lige muligheder.
Vi vil være en aktiv stemme for demokrati
Vi vil mobilisere dansk bistand, politisk pres og vores ligesin-
dede i en fælles front for demokratiet. Og vi vil stille tech-gi-
ganterne til ansvar og sikre, at demokratisk vedtagne love
står over deres brugervilkår. Her skal vi samarbejde tæt med
EU og ikke mindst USA – for amerikansk lederskab er afgø-
rende for et internationalt samarbejde rodfæstet i demokrati-
ske værdier. Hvis verdens demokratier ikke står sammen og
træder i karakter, går vi en mindre fri, mere rå og mere uret-
færdig verden i møde.
Vi vil give demokratiske kræfter i vores østlige naboområde
et rygstød
Vi vil styrke de kræfter, der siger fra over for autokratiske le-
dere og orienterer sig mod EU’s værdifællesskab. Med vores
indsatser vil vi både sikre hurtig og fleksibel støtte i akutte si-
tuationer og følge op med langvarige demokratiindsatser. Støt-
ten skal særligt målrettes civilsamfundet og de unge: morgenda-
gens demokrater.
Vi vil gøre aktivt brug af hele den multilaterale værktøjs-
kasse – i EU, FN, OSCE og Europarådet – til at sige klart fra
over for autokratisk adfærd og arbejde for fremskridt, der
kommer de undertrykte til gavn. Det gælder også sanktioner,
6
når vi ser systematiske overgreb, som vi fx har set det i Belarus.
Vi skal gøre særligt brug af OSCE og Europarådet, som dækker
hele vores østlige naboområde og samler alle relevante aktører
om bordet. Fordi østlige naboer, der bevæger sig mod demokrati,
fremmer Danmarks og Europas sikkerhed.
Danmark giver unge demokratiske kræfter i Ukraine en hjælpende hånd
Vi vil gå i front i forsvaret for menneskerettighederne
Vi vil tage lederskab i kampen for kvinder og pigers seksuelle
og reproduktive rettigheder, for torturbekæmpelse, oprinde-
lige folks rettigheder, ytrings- og trosfrihed og et stærkt og
uafhængigt civilsamfund. Vi vil beskytte udsatte befolknings-
grupper, herunder LGBTI+-personer og religiøse minoriteter.
Vores gennemslagskraft er størst, når vi samler ligesindede i
en fælles front. Gennem EU, FN, OSCE og Europarådet vil vi
opbygge koalitioner for at hæve prisen for menneskerettig-
hedskrænkelser og påtale undertrykkelse højt og tydeligt.
Stærke forpligtende fællesskaber
Regeringen vil være en reformkraft, der arbejder for tidssva-
rende internationale organisationer, der fremmer tryghed,
retfærdighed og velfærd – globalt, regionalt og i Danmark.
For det er i forpligtende fællesskaber, at alles reelle frihed
vokser.
Vi skal være i hjertet af et EU, der leverer resultater for
borgerne
Vi vil styrke vores indsats for at fremme danske interesser og
værdier i EU, der er den afgørende platform for at sikre Dan-
marks velstand, tryghed og velfærd. Den gnidningsfri handel
på tværs af grænser skaber vækst og arbejdspladser i Danmark,
og fælles høje standarder skaber efterspørgsel på danske løsnin-
ger og sikrer produkter af høj kvalitet til de danske forbruge-
re. Og over for de udfordringer vi ikke kan løse alene, er EU
vores stærkeste kort. Det gælder endnu mere i en mere rå verden
med voksende geopolitiske spændinger og økonomisk rivalise-
ring, klimakrise, globale sundhedskriser og migrationspres. Der-
for skal vi også turde se med åbne øjne på de udfordringer, EU-
samarbejdet rummer, og det, der skal til for at løse dem. Sikre at
EU skelner skarpere imellem, hvad der må findes fælleseuropæi-
ske løsninger på, og hvad landene bedst klarer selv. Vi vil styrke
dansk alliancedannelse i EU-samarbejdet og aktivt sætte en
dagsorden, der fremmer danske og europæiske værdier. Og
sikre, at det, der startede som en Kul- og Stålunion bliver til
en Klimaunion med global slagkraft. Konferencen om Euro-
pas Fremtid er en mulighed for at tage debatten. Ikke i for-
handlingslokalerne i Bruxelles, men med de befolkninger,
som EU er til for.
Vi vil holde EU op på sine kerneværdier
Vi går i forreste række for at fastholde retsstatsprincippet, de-
mokrati, ligestilling og respekten for menneskerettigheder
som grundstenene i EU-samarbejdet. Desværre ser vi, at re-
spekten for de værdier i stigende grad tilsidesættes i enkelte
lande. Udviklingen skal vendes, for de grundlæggende værdier
er hjerteblodet i EU’s styrke, troværdighed, effektivitet og
slagkraft. EU er ikke alene et økonomisk fællesskab, men
også et helt nødvendigt værdiforsvarssamarbejde.
Vi vil arbejde for et stærkere EU på den globale scene, der går
forrest i værdikampen
Vi skal fortsat arbejde for en markant sanktionspolitik i EU,
så vi kan slå hårdt ned på menneskerettighedskrænkelser,
undertrykkelse af demokrati og brud på internationale spille-
regler. Sanktioner skal bruges klogt og ikke være en automa-
treaktion. Men når vi tager redskabet i brug, skal det gøres
mere effektivt, så det kan mærkes. Og vi skal bruge hele EU’s
værktøjskasse, så det fortsat er os, der sætter globale standarder,
der sikrer overholdelse af vores værdier både i Europa og
globalt.
Vi vil arbejde for et stærkt NATO, der forsvarer vores fælles
værdier
Danmark er en aktiv og engageret NATO-allieret. NATO er i dag
mere end en forsvarsalliance. Det er også et værdifællesskab
mod et stigende autokratisk pres. Vi skal styrke NATO både
politisk og militært frem mod 2030. Vi skal holde fast i vores
stærke alliance og samarbejde over Atlanten. Det er forud-
sætningen for at løse de vanskelige sikkerhedspolitiske ud-
fordringer, som vi står overfor. Ikke mindst når det kommer
til at afskrække totalitære regimer fra at angribe demokrati-
ske stater og allierede.
7
Vi vil arbejde for et stærkt FN
Vi vil arbejde for et FN, der står vagt om de internationale
spilleregler, fremmer en mere progressiv verden og bekæm-
per uretfærdighed. Vi vil støtte reformer, der sikrer, at FN
fortsat kan udfylde og udvikle sin rolle som stedet, hvor ver-
den finder sammen om at definere grundlæggende rettighe-
der, regler for fredeligt samarbejde og ambitioner for bære-
dygtig udvikling. Udpegningen af Danmark som med-for-
handlingsleder for drøftelserne om reform af FN’s Sikker-
hedsråd viser, at Danmark tager ansvar som brobygger og ar-
bejder for fælles løsninger i FN – også på de svære spørgsmål. Vi
tager ansvar for at fremtidssikre FN. Med vores EU-familie, det
stærke transatlantiske bånd og samarbejdet med andre ligesin-
dede skal vi være drivkræfter for et mere handlekraftigt og ef-
fektivt FN, både internationalt og på landeniveau. Vi arbejder
derfor også for, at FN's medlemslande, og ikke mindst verdens
rigeste lande, betaler deres fulde bidrag til FN til tiden.
Vi vil være verdens tillidsmand i FN’s Sikkerhedsråd
Vi vil øge vores engagement i FN’s arbejde for en sikker ver-
den. For FN er afgørende for international fred og sikkerhed
og en hovedaktør på verdens ustabile frontlinjer – ikke
mindst i Europas nærområder. Med en styrket FN-indsats
kan vi skabe mere tryghed og sikkerhed. Derfor arbejder vi
for, at Danmark vælges ind i FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26. En
plads her giver Danmark direkte indflydelse på håndteringen
af konflikter, der har stor betydning for Europa og Danmark.
Danmark vil være hele verdens tillidsmand i Sikkerhedsrå-
det. Vi vil stå fast på vores værdier og standpunkter og søge
de vanskelige kompromisser i et ofte splittet Sikkerhedsråd.
Det gælder fx i forhold til konflikter i Afrika, der kan føre til
ustabilitet, terrorisme, flygtningestrømme og irregulær mi-
gration. Vi vil bidrage til, at FN i stigende grad arbejder fore-
byggende med blik for klimaforandringerne og menneskeret-
tighedskrænkelser, som årsag til eller forstærker af konflikt.
Og vi vil arbejde for, at FN’s fredsoperationer bliver bedre til
– effektivt og ansvarligt – at opfylde de mandater, Sikker-
hedsrådet har givet dem. Det gælder ikke mindst i forhold til
at fremme inklusive politiske løsninger og sikre kvinders me-
ningsfulde og ligeværdige deltagelse i fredsprocesser. FN hver-
ken kan eller skal håndtere konflikter og kriser alene. Vi vil ar-
bejde for at styrke FN’s partnerskaber med regionale organi-
sationer, især EU og den Afrikanske Union (AU), og for at skabe
sammenhæng på tværs af humanitære, udviklings- og freds-
indsatser.
Vi vil sætte ind mod de kræfter, der skaber sprækker i de
forpligtende fællesskaber
De stærke forpligtende fællesskaber – FN, NATO, Europarådet,
EU og senere OSCE – voksede alle ud af Anden Verdenskrigs
rædsler og bygger på et stærkt forsvar for internationalt di-
plomati frem for konflikt og krig. Sammen med allierede og
ligesindede partnere vil vi på tværs af de multilaterale
arenaer arbejde for, at kræfter, der udfordrer de fælles spille-
regler og værdier, ikke vinder terræn. Når lande som Kina og
Rusland og andre autoritære regimer prøver at udhule de
værdier, vores fællesskaber bygger på, skal vi bruge vores
økonomiske magt og demokratiske værdigrundlag til at vær-
ne om et regelbaseret internationalt samarbejde.
8
Den politiske og økonomiske tyngde flytter til Asien – Danmark
øger sit fokus på Indo-Pacific
Verdens økonomiske og politiske tyngdepunkt flytter til
Indo-Pacific. Regionen er præget af stigende sikkerhedspoliti-
ske spændinger, geopolitisk konkurrence og stridigheder om-
kring territorialrettigheder. Og regionen er et knudepunkt for
verdens skibsfart.
Vi vil bilateralt og i medfør af EU's Indo-Pacific-strategi
styrke samarbejdet med de lande i Indo-Pacific, der deler vores
værdier og står fast på multilateralisme, frihandel, demokrati
og en regelbaseret verdensorden.
Vi vil arbejde for retten til fri sejlads og respekt for FN’s
Havretskonvention.
Vi vil styrke vores indflydelse ved at søge at indgå nye part-
nerskaber og samarbej der med andre lande i regionen, herunder
Australien, Vietnam og Sammenslutningen af Sydøstasiatiske
lande (ASEAN). Derfor har vi tiltrådt ASEAN’s traktat for
fred og samarbejde (TAC). ASEAN er den mest avancerede re-
gionale samarbejdsorganisation i verden efter EU og, med en
samlet befolkning på 650 millioner mennesker, det tredjestør-
ste marked for EU.
Vi vil udbygge Danmarks eksisterende strategiske partner-
skaber med Japan, Indien, Sydkorea og Indonesien.
– Vi har vedtaget en fælles handlingsplan med Indonesien
med 86 konkrete handlingspunkter frem til 2024. Fx vil vi
etablere en bilateral klimadialog og udbygge det konkrete
samarbejde om bæredygtighed og energi. Og vi etablerer en
menneskerettighedsdialog og udbygger samarbejdet om
forebyggelse af voldelig ekstremisme.
– I vores fælles arbejdsprogram er vi blevet enige med Japan
om konkrete samarbejdsprojekter inden for bl.a. energi-, di-
gitaliserings-, landbrugs-, sundheds- og det maritime områ-
de.
9
3. TRYGHEDSDIPLOMATI
EN MERE SIKKER VERDEN, DER SKABER TRYGHED FOR
DANSKERNE
Tryghed og sikkerhed for Danmark og hele rigsfællesskabet
handler om at beskytte os mod de strømninger, der truer vo-
res værdier, frihed og sammenhængskraft.
Danmarks tryghed starter med stærke alliancer. Dem skal
vi pleje og styrke – også ved at løfte vores del af ansvaret i
verdens brændpunkter, hvor vi har mest på spil. Side om side
med vores allierede.
Vi vil fremme fredelig udvikling i Arktis, der i stigende
grad udgør en geopolitisk kampplads. Det starter med kon-
krete skridt mod et endnu tættere udenrigs- og sikkerhedspo-
litisk samarbejde i rigsfællesskabet, hvor der sættes handling
bag fortidens skåltaler. Og så vil vi søge et endnu tættere sam-
arbejde med vores nærmeste allierede i Arktis og bakke op
om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen.
Vi skal sætte ind mod ustabilitet og formørket militant is-
lamisme ved at slå hårdt ned på terrorgrupper, forebygge
konflikter og arbejde for at fremme en bæredygtig og demo-
kratisk udvikling i vores sydlige nærområder. For Danmark
og Europa står over for et bælte af ustabilitet mod syd. Ser vi
mod øst står Afghanistan i en meget alvorlig humanitær og
økonomisk krise efter Talibans magtovertagelse. Situationen
risikerer at forværre den regionale usikkerhed og medføre
øget risiko for konflikter. Ser vi til Sahel mod syd er en hel re-
gion i fare for at knække midt over, som følge af krise og kon-
flikt.
Vi vil igen stemple Danmark ind i kampen for nedrustning
og øget våbenkontrol. Et område der har været nedprioriteret
under tidligere regeringer, alt imens de militære spændinger
og risikoen for våbenkapløb kun er blevet større. Her skal
Danmark ikke stå på sidelinjen. Vi skal fremme tidssvarende
internationale aftaler, der sænker risikoen for militær eskala-
tion mellem lande i en verden med stadig flere våben. Og byde
ind med diplomatiske løsninger for at afværge nye våbenkapløb
– både på Europas dørtrin, men også i en region som IndoPaci-
fic, hvor der i stigende grad er sikkerhedspolitiske spændin-
ger.
Vi skal gå sammen med EU, NATO og allierede om robuste
svar på nye trusler. Forsvare vores demokratiske institutioner,
kritiske infrastruktur og virksomheder mod cyberkriminali-
tet- og angreb, desinformation og fjendtlig indblanding.
Sidst, men ikke mindst, skal vi anlægge et sikkerhedspolitisk
syn på vores bredere forsyningssikkerhed. Vi oplever en sti-
gende geostrategisk konkurrence og et markant pres på inter-
nationale forsyningskæder. Det gælder vacciner, som mod-
svar på COVID-19, men i høj grad også energi og råstoffer. Der-
for skal Danmark og EU – gerne i samarbejde med USA og an-
dre partnere – styrke den danske og europæiske forsynings-
sikkerhed. For ellers risikerer vi at tabe terræn.
KORT FORTALT: CENTRALE TRUSLER MOD VORES
TRYGHED OG DANMARKS SVAR
Stabilisering og bekæmpelse af militant islamisme i Syrien og Irak
Danmark har siden 2014 ydet markante militære og civile bi-
drag til den internationale koalitions bekæmpelse af ISIL og
10
stabiliseringen af Irak og Syrien. Og siden december 2020 har
Danmark ledet NATO’s mission i Irak (NMI). Danmark har
dermed en helt central rolle i forhold til at styrke de irakiske
sikkerhedsstyrkers evne til selv at varetage Iraks sikkerhed.
Den militære indsats står ikke alene, men indgår i en bredere
ramme af politiske og civile tiltag i regionen. For vi skal for-
hindre, at ISIL igen får ideologisk og geografisk fodfæste og
samtidig arbejde for at forhindre irregulær migration. Dan-
mark har derfor i forbindelse med NMI-lederskabet genåbnet
den danske ambassade i Irak – med udstationerede medarbej-
dere fra både Udenrigs- og Forsvarsministeriet. Derudover bi-
drager det regionale freds- og stabiliseringsprogram for Syri-
en og Irak positivt til at stabilisere områder, som tidligere har
været under ISIL's kontrol gennem bl.a.minerydningsindsatser.
14 igangværende og forventede danske militære bidrag til
missioner og operationer i NATO/ FN/koalitionsregi eller
under national ramme pr. 27. januar 2022
Dertil har Forsvaret nationale og regionale indsættelser i hele
Arktis og Nordatlanten og i Østersøen. Vi tilpasser løbende
vores engagement, så vi er til stede der, hvor vi kan gøre en di-
rekte forskel for kongerigets og vores allieredes sikkerhed og
tryghed.
Lavspænding i Arktis
En helt afgørende del af Kongerigets Arktis indsats er målsæt-
ningen om Arktis som lavspændingsområde. Det er både et
mål i sig selv og en forudsætning for en bæredygtig økonomisk
og social udvikling til gavn for befolkningerne i Arktis. Det
løbende internationale samarbejde i og om Arktis, herunder i
Arktisk Råd, understøt ter målsætningen. Regeringen arbejder
endvidere helt konkret for at forebygge militær eskalation og
forhindre et våbenkapløb i Arktis. Det sker blandt andet gen-
nem initiativer i samarbejde med de øvrige arktiske aktører,
der sigter mod at skabe øget gennemsigtighed og reducere ri-
sikoen for misforståelser.
Styrket samarbejde i rigsfællesskabet
Vi styrker samarbejdet i rigsfællesskabet om udenrigs- og sik-
kerhedspolitikken. Arbejdet med tættere inddragelse og stær-
kere samarbejde er i fuld gang og vil fortsætte. Konkret hand-
ler det om en bred vifte af tiltag som det daglige arbejde i det
internationale samarbejde om Arktis i fx Arktisk Råd og om
fælles deltagelse i ministermøder med kongerigets arktiske
partnere som fx USA.
Arktis-kapacitetspakke
Arktis-kapacitetspakken skal fra 2023 styrke Forsvarets over-
vågning af og tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten og bi-
drage til NATO’s samlede situationsbillede i regionen. Vi skal
holde øje med udviklingen og sikre, at vi kan håndhæve vores
suverænitet og udføre både civile og militære opgaver i Arktis
og Nordatlanten. Pakken har fokus på initiativer, der også gav-
ner de grønlandske og færøske samfund.
1,5 mia. kr. har regeringen besluttet at anvende til
Arktis-kapacitetspakken
11
Danmark i kernen af NATO
NATO og et stærkt transatlantisk bånd er garanten for Dan-
marks sikkerhed og danskernes tryghed, og vi skal bidrage
med vores del til alliances afskrækkelse og kollektive forsvar.
Også i Europa.
Derfor yder Danmark et substantielt bidrag til sikkerhe-
den i vores nærområde i Østersøregionen samt i Nordatlan-
ten og Arktis.
Derfor bidrager Danmark pr. 21. december 2021 til 7 af
NATO's internationale indsatser.
Derfor har Danmark overtaget lederskabet af NATO’s mis-
sion i Irak (NMI) og vil bidrage substantielt til NMI efter, at vi
har overgivet lederskabet. Samtidig bidrager vi solidt til
NATO’s trænings- og kapacitetsopbygning i partnerlande
som Ukraine, Georgien og Irak – fordi forebyggelse er bedre
end intervention.
Derfor bidrager Danmark til NATOs afskrækkelses- og
genbekræftelsestiltag i Østersøen og Baltikum, bl.a. i form af
substantielle bidrag til NATO’s fremskudte tilstedeværelse i
Baltikum.
Cybertrusler og -angreb skal mødes med kontante svar
Som et af verdens mest digitaliserede lande er Danmark særligt
udsat. Derfor deltager Danmark aktivt i det internationale
samarbejde om at afskrække og øge omkostningerne for statsli-
ge og ikke-statslige aktørers cyberangreb mod Danmark, vo-
res allierede og nære samarbejdspartnere
Vi arbejder i EU for styrkelse af den interne modstandskraft og
øget fokus på EU’s cyberdiplomati.
Der er blandt andet udarbejdet en »cyberdiplomatisk værk-
tøjskasse« for fælles svar på cyberangreb, der spænder fra dialog
til mulige sanktioner. Der er vedtaget sanktioner imod statsli-
ge aktører fra Rusland, Kina og Nordkorea, og der arbejdes
aktivt på at udvide brugen af cyber-sanktionsregimet
12
Vi samarbejder med ligesindede lande om offentlige fælles
erklæringer, der udstiller ansvarlige aktører bag cyberangreb.
Det er vigtigt, at vi i stigende grad oplyser om cybertruslen.
Derfor er Danmark varm fortaler for flere offentlige udmel-
dinger i både EU og NATO. Alene i 2021 er det lykkedes at
samle EU og NATO om offentligt påtale for SolarWinds- og
Microsoft Exchange Servers-angrebene og senest i forbindelse
med Ghostwriter-kampagnen, der blandt andet sigtede mod
disruption af det tyske forbundsdagsvalg.
Vi støtter bestræbelserne for at fremme international lov og
normdannelse i cyberspace.
Danmark arbejder aktivt for at fremme bestræbelser i FN-
regi på at etablere og implementere internationale normer for
ansvarlig statsadfærd i cyberspace samt aktivt modvirke
autoritære staters forsøg på at etablere normer og regler, der
strider imod Danmarks værdier og interesser.
Vi forsvarer den europæiske sikkerhedsorden, som vi har opbygget
efter Murens fald
Ruslands ulovlige annektering af Krim i 2014 og fortsatte for-
søg på at destabilisere Ukraine med både hybride trusler og
militær opbygning udgør en alvorlig trussel. Og størstedelen
af de russiske krav om sikkerhedsgarantier fra USA og
NATO er uforenelige med de fundamentale principper for den
europæiske sikkerhedsorden, som Rusland selv var med til at
etablere efter Murens fald. Danmark står side om side med al-
lierede i NATO og med EU i forsvaret for, at alle lande i Euro-
pa har ret til frit at vælge sine alliancepartnere. Og vi står fast
på grundprincipperne for europæisk sikkerhed. Samtidig står
vi klar til at forfølge mulige diplomatiske spor i NATO og
OSCE for at deeskalere situationen og finde løsninger. Men vi
accepterer ikke militær magtanvendelse eller trusler. Hverken
i Ukraine, Georgien, Belarus eller andre lande i vores nærområ-
de.
Stærke alliancer
Regeringen vil ruste Danmark til at håndtere det stadigt mere
komplekse trusselsbillede ved at investere i de alliancer og
internationale organisationer, der understøtter vores sikker-
hed. For det er NATO og det stærke transatlantiske bånd, der
er garanten for vores sikkerhed.
Vi vil fastholde Danmark i kernen af NATO og styrke det
transatlantiske bånd
Vi vil arbejde for et styrket NATO, der tilpasser sig til de væ-
sentlige militære og teknologiske forandringer i det sikker-
hedspolitiske landskab. For i en tid, hvor verden er præget af
stigende geopolitisk konkurrence, nye trusler, uforudsigelig-
hed og et fortsat mere aggressivt Rusland, er NATO kun end-
nu vigtigere for Danmarks sikkerhed. Derfor står vi side om
side med vores NATO-allierede i kampen mod militant isla-
misme og terror i Mellemøsten. Vi deltager i NATO’s af-
skrækkelse i vores nærområde i øst og er blandt de første til
at tilbyde efterspurgte cybereffekter til alliancen.Størstedelen
af de danske internationale militære bidrag indgår i NATO’s
operationer. Vi vil arbejde for, at NATO i højere grad forhol-
der sig til globale udfordringer. Det gælder også Kinas mili-
tære modernisering og mere offensive adfærd, som bidrager
til et mere komplekst sikkerhedsbillede.
Forsvaret skal være gearet til fremtidens udfordringer og
have de rette kapaciteter til også fremover at fastholde Dan-
mark i kernen af NATO. For Europa skal løfte en større del af
sit sikkerhedspolitiske ansvar, og her tager Danmark sin tørn.
Det må ikke blive et spørgsmål om enten-eller mellem NATO
og Europa eller mellem NATO og EU. Europa skal tage et større
ansvar for vores egen skyld. Men også for at fastholde ameri-
kansk engagement i europæisk sikkerhed. Derfor skal vi også
styrke NATO-EU samarbejdet. Og derfor vil det kommende
forsvarsforlig have Wales-målsætningerne som forudsæt-
ning. Det fordrer omtanke og strategiske valg. Med den sikker-
hedspolitiske analysegruppe, som regeringen har nedsat, sikres
en grundig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situ-
ation og dens konsekvenser for Danmark og Forsvaret.
Vi vil styrke vores sikkerhedspolitiske bånd og bidrage til
internationale operationer
Vi vil fortsat træde til med bidrag til internationale operatio-
ner gennem NATO, FN eller landekoalitioner, når vores tryg-
hed er på spil. Vi vil styrke vores tætte forsvarssamarbejde
med USA – både i Danmark og i vores nærområde. Og udbyg-
ge det styrkede dansk-franske sikkerhedspolitiske samarbejde.
Danmark står sammen bl.a. med Frankrig i Hormuz og i Sahel
om at skabe sikkerhed og stabilitet. Endelig skal vi videreud-
vikle det nordiske og baltiske forsvarssamarbejde og samarbej-
det med andre ligesindede, herunder ikke mindst Tyskland. Og
Storbritannien er fortsat en af Danmarks tætteste forsvars- og
sikkerhedspolitiske samarbejdspartnere. Vi skal sikre et fort-
sat stærkt udenrigs- og sikkerhedspolitisk partnerskab mel-
lem Storbritannien og EU efter Brexit.
Vi vil sikre Danmarks tryghed ved at øge stabilitet og
forebygge konflikter
Vi vil støtte konfliktforebyggelse og freds- og statsopbygning
i skrøbelige og konfliktramte lande, især i Afrika. Det gør vi
ved at stille op til FN’s Fredsopbygningskommission i 2023-
24 og FN’s Sikkerhedsråd 2025-26 – fordi det er vigtigt for
trygheden i Danmark, at FN bliver bedre til at forebygge kon-
flikter og imødegå nye trusler. Vi arbejder i krydsfeltet mel-
lem sikkerhed og udvikling for at forebygge overgreb mod
lokalbefolkninger, irregulære migrationsstrømme og ekstre-
misme samt at sikre kvinders rettigheder, da de er særligt ud-
satte i konfliktsituationer.
Vi vil opretholde og udvikle nationale forsvarsindustrielle
kompetencer på strategisk udvalgte områder
Med regeringens strategi for dansk forsvarsindustri sikres de
bedste rammer for, at dansk forsvarsindustri bidrager til va-
retagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser. Det er nødven-
digt på baggrund af det skærpede trusselsbillede, og det vil
styrke relationen til vores allierede og samtidig understøtte
dansk eksport, når det er muligt. Vi vil fortsat sikre, at våben
og andet militært udstyr ikke falder i de forkerte hænder. In-
novation i den private sektor bliver i stigende grad toneangi-
vende for udviklingen af forsvarsmateriel – ikke mindst in-
den for nye teknologier, der vil forme fremtidens magtbalan-
cer. Her skal vi sammen med vores allierede være på forkant.
Og vi skal sikre danske virksomheders og forskningsinstitutio-
ners adgang til Den Europæiske Forsvarsfond.
Fredelig og bæredygtig udvikling i Arktis og Nordatlanten
Regeringen vil, sammen med Grønland og Færøerne og med
USA som vores vigtigste sikkerhedspolitiske allierede, arbejde
for stabilitet og fredelig, bæredygtig udvikling i Arktis og
Nordatlanten til gavn for alle i regionen. For stigende spæn-
13
dinger i Arktis udgør en trussel mod hele rigsfællesskabet og
den globale sikkerhed.
Vi vil styrke samarbejdet i rigsfællesskabet
Vi vil fortsætte med at styrke samarbejdet med Færøerne og
Grønland om udenrigs- og sikkerhedspolitikken – til gavn for
kongeriget som udenrigspolitisk aktør og for hele rigsfælles-
skabet. Som et konkret eksempel herpå er der oprettet et stå-
ende kontaktudvalg på ministerniveau, som skal sikre en tæt-
tere dialog om udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske
spørgsmål. Med særlig vægt på de spørgsmål der har betydning
for Færøerne og Grønland. Vi ønsker et stadigt tættere samarbej-
de og fællesskab mellem de tre rigsdele. Et samarbejde baseret
på ligeværd, respekt, tillid og gensidig inddragelse.
Vi vil arbejde for fred og stabilitet i Arktis
Vi vil stå fast på, at alle arktiske stater overholder deres for-
pligtelser og løser uoverensstemmelser gennem samarbejde,
med udgangspunkt i Ilulissaterklæringen. Med tiltagende
russisk og militær tilstedeværelse og opbygning, og et Kina
der betegner sig selv som »nærarktisk-stat«, stiger risikoen
for militær og politisk eskalation i og omkring Arktis. Vi vil
understøtte den fredelige udvikling og øge tilliden i Arktis
gennem bl.a. samarbejdet i Arktisk Råd og håndteringen af
tvister om grænsedragning inden for rammerne af FN’s Hav-
retskonvention. I samme ånd skal Danmark arbejde for at
forebygge militær eskalation og forhindre et våbenkapløb i
Arktis. For med den øgede militære aktivitet øges risikoen for
fejlkalkulationer og utilsigtet eskalation også. Derfor vil vi
også arbejde for konkrete initiativer, der skaber øget gennem-
sigtighed og reducerer risikoen for misforståelser.
Men vi skal ikke være naive. Vi skal være klar til at hånd-
hæve vores suverænitet og interesser i hele rigsfællesskabet.
Og sikre at vi kan løse både civile og militære opgaver i regio-
nen. Det gør vi bl.a. gennem Arktis-kapacitetspakken, der skal
styrke Forsvarets tilstedeværelse og overvågning i Arktis og
Nordatlanten.
Vi vil bakke op om NATO’s rolle i Arktis og Nordatlanten
Vi støtter op om NATO’s øgede opmærksomhed på regionen.
Det gælder fx NATO’s indsats i Nordatlanten for at beskytte
de vigtige forsyningslinjer mellem Nordamerika og Europa.
Det er en naturlig konsekvens af de stigende geopolitiske ud-
fordringer i regionen, drevet ikke mindst af Rusland. For
NATO’s artikel 5 er fundamentet for hele kongerigets sikker-
hed. Øget overvågning og andre tiltag i NATO skal skræd-
dersys til sikkerhedssituationen, så målsætningen om lavspæn-
ding bevares, og der tages hensyn til behovet for et bredt samar-
bejde i regionen. De arktiske NATO-allierede har en særlig
rolle, viden og ansvar for udviklingen i regionen.
Stabilitet og sikkerhed i Europas nærområder
Regeringen vil fortsætte Danmarks militære og civile engage-
ment i Mellemøsten, Golfen og Sahel. For at undgå at terror-
grupper kan slå rod og skabe yderligere destabilisering, for at
løse de konflikter der lammer regionen, og for at migrations-
presset mod Europa ikke øges. Og regeringen vil styrke sam-
arbejdet med allierede og partnere om at håndtere truslen
mod øst
Vi vil styrke vores stabiliseringsindsatser og diplomatiske
engagement i Mellemøsten, Golfen og Sahel
Med vores lederskab af NATO’s mission i Irak, vores bidrag
til at sikre retten til fri sejlads i Hormuz og Guineabugten og
vores langvarige engagement i Sahel yder Danmark allerede en
markant indsats for stabilitet i brændpunkter tæt på Europa.
Samtidig tager vi en ledende rolle i den civile del af den euro-
pæiske overvågningsmission i Hormuz for at understøtte re-
gional dialog som grundlag for en varig deeskalering. For
uden en robust civil indsats løber ethvert militært fremskridt
ud i sandet. Derfor har vi også åbnet en ambassade i Irak. Og
vi vil bruge hele den udenrigs- og sikkerhedspolitiske værktøjs-
kasse for at skabe langsigtet bæredygtig stabilisering.
Vi vil forsvare vores værdier og interesser i det østlige
nærområde
Rusland fortsætter sin selvhævdende adfærd, både over for
Danmark, vores naboer og i vores nærområde. Det er en sik-
kerhedspolitisk udfordring på Danmarks, NATO’s og EU’s dør-
trin. Russiske krænkelser af demokratiske værdier og menne-
skerettigheder, alvorlige og systematiske cyberangreb mod
myndigheder og virksomheder, desinformation og påvirknings-
kampagner. Giftangreb, manglende overholdelse af internatio-
nale våbenkontrolaftaler, frosne konflikter samt den ulovlige
annektering af Krim, fortsatte militære intimidering og ag-
gression i det østlige Ukraine. Vi vil ikke acceptere, at Rus-
land i stigende grad ser stort på de fælles internationale spil-
leregler. Eller at Belarus under Lukasjenko-regimet begår gro-
ve krænkelser mod civile, tvinger fly til at tvangslande samt for-
søger at lægge pres på EU gennem en helt uacceptabel instru-
mentalisering af migration. Begge landes manglende respekt
for de internationale spilleregler er med til at destabilisere og
skabe en mere usikker verden. Vi vil stå fast på klare og kon-
tante svar med vores allierede og partnere.
14
Danmark sætter ind for at bevare og udvikle det internationale
nedrustnings- og våbenkontrolsystem
Vi skal understøtte og styrke den globale regelbaserede orden,
undgå våbenkapløb og ultimativt forebygge krig. Det er af af-
gørende betydning for vores og hele Europas sikkerhed. Dan-
mark har derfor engageret sig med ligesindede lande for at:
– Styrke og opretholde den eksisterende arkitektur, der har
givet sikkerhed
– Tilpasse og bygge nyt til at håndtere nye teknologier og
nye aktører
Overblik over centrale nedrustnings- og våbenkontrolaftaler
Den europæiske arena
INF-traktaten – ophørt
Aftale mellem USA og Rusland om afskaffelse af en hel kategori
af landbaserede kort- og mellemdistancemissiler.
CFE-traktaten – fungerer ikke efter hensigten
Juridisk bindende aftale med lofter for landenes konventio-
nelle våben samt pligt til notificering og åbenhed i forhold til
verifikation af beholdninger
Wien-dokumentet – behov for modernisering
Politisk bindende aftale i regi af OSCE med tillidsskabende til-
tag, fx informationsdeling om og kontrol med de væbnede
styrker og militære aktiviteter bl.a. ved krav om forudgående
oplysninger om øvelser og mulighed for inspektioner
Open Skies-traktaten – fungerer ikke efter hensigten
Juridisk bindende aftale der skal skabe tillid, åbenhed og for-
udsigelighed gennem ubevæbnede flyvninger, der kan over-
våge militære aktiviteter og udstyr og installationer af mili-
tær betydning.
Den globale arena
NPT-traktaten – under pres
Den grundlæggende traktat på det nukleare område, der skal
forhindre spredning af nukleare våben og teknologi til frem-
stilling samt fremme nuklear nedrustning.
CWC-traktaten – under pres
Juridisk bindende traktat der forbyder kemiske våben, herun-
der udvikling, oplagring og brug af kemiske våben.
New START-aftalen – forlænget 5 år
Aftale der regulerer Ruslands og USA’s interkontinentale
atommissiler og affyringsplatforme.
JCPoA – under pres
Aftale der skal sikre, at Iran ikke udvikler atomvåben.
CTBT-traktaten – ikke trådt i kraft
FN-traktat om forbud mod atomprøvesprængninger.
DPRK-atomvåben – fortsat ingen verificeret
denuklearisering
Nordkorea anslås at have mellem 30 og 40 atomvåben. I 2003
trak Nordkorea sig ud af NPT-traktaten. Siden 2006 er vedta-
get en række FN-resolutioner rettet mod landets atompro-
gram. I 2018 signalerede Nordkorea interesse for at forhand-
le, men der er fortsat ingen konkrete aftaler med landet om
nedrustning.
Global nedrustning og våbenkontrol
Regeringen vil engagere Danmark i kampen for at bevare, til-
passe og udvikle det internationale våbenkontrol- og nedrust-
ningssystem. For presset på det internationale samarbejde og
ikke mindst Ruslands mere selvhævdende adfærd underminerer
den europæiske sikkerhedsarkitektur, som Danmarks sikkerhed
også bygger på.
15
Vi vil undgå våbenkapløb og forhindre spredning af
atomvåben
Vi vil styrke Danmarks engagement i den internationale di-
plomatiske indsats. Som et lille land kan vi ikke svinge takt-
stokken. Men en målrettet national indsats i forhold til ikke-
spredning og våbenkontrol kan yde et vigtigt bidrag. Vi skal
bruge de internationale forpligtende fællesskaber – ikke
mindst OSCE og IAEA – som platform for at fastholde og ud-
vikle fælles spilleregler. I tæt samarbejde med vores allierede
vil vi tage initiativer, der kan bidrage til at fastholde og ud-
bygge det internationale engagement for en fredelig udvik-
ling, ligesom vi vil arbejde aktivt for at fastholde Iran-atomaf-
talen. For udvikling af atomvåben i Iran er en direkte trussel
mod vores sikkerhed og er benzin på den allerede sprængfar-
lige situation i Mellemøsten.
Vi vil samtidig intensivere vores indsats for at løfte vores
del af ansvaret for, at våben, produkter og teknologier, der
kan bruges til ondsindede formål, ikke falder i de forkerte
hænder.
Nye trusler, som Danmark står over for(5)
Svar på nye trusler
Regeringen vil arbejde for, at Danmark, EU og NATO kan
håndtere de trusler, der følger af den teknologiske udvikling,
udenlandske investeringer og brug af hybride taktikker som
cyberoperationer, påvirkningskampagner og desinformation.
For vi skal – sammen med vores partnere på begge sider af At-
lanten – ruste os til en ny sikkerhedspolitisk frontlinje, der er
drevet af en stigende global teknologikonkurrence, og hvor
demokratiske institutioner kan komme under pres.
Vi vil styrke kontrollen med udenlandske investeringer og
leverandører
Med ny lovgivning om screening af visse udenlandske inve-
steringer styrker vi – som vores europæiske og transatlanti-
ske partnere – kontrollen med udenlandske økonomiske akti-
viteter i Danmark, der kan være en trussel mod national sik-
kerhed og offentlig orden, fx i forhold til kritisk teknologi og
infrastruktur. Og vi indgår i det europæiske samarbejde om
screening af udenlandske direkte investeringer for at imøde-
gå sårbarheder og afhængigheder inden for samfundskritiske
sektorer og teknologier. Samtidig bidrager lovgivning om te-
lesikkerhed til at sikre pålidelige leverandører til vores kriti-
ske teleinfrastruktur i forbindelse med udrulning af 5G. Tilta-
gene styrker vores tryghed og vil samtidig fastholde et forud-
sigeligt og transparent investeringsklima.
Vi vil styrke indsatsen mod fremmede magters spionage mod
Danmark
Vi vil styrke Danmarks kapacitet til at imødegå fremmede
staters ulovlige aktiviteter og sikre håndfast handling, når det
afdækkes. Der er fortsat en trussel mod Danmark og rigsfæl-
lesskabet fra ulovlig efterretningsvirksomhed såsom skjult
påvirkning og spionage mod myndigheder, virksomheder og
institutioner (fx forskningsinstitutioner) eller forfølgelse af
diasporaer, som nyder beskyttelse på dansk jord. Det kan og
vil vi ikke acceptere. Danmark vil i tæt og gensidig dialog og
samarbejde med Grønland og Færøerne arbejde for at imødegå
fremmede staters ulovlige efterretningsvirksomhed i hele
rigsfællesskabet
16
EU – et stærkt økonomisk og politisk fællesskab
Vi skal bringe EU’s økonomiske tyngde og politiske indflydelse i
spil, så vi kan styrke EU’s handleevne – for EU er Danmarks vigtig-
ste udenrigspolitiske platform.
EU skal gå forrest i værdikampen på den globale scene
EU er helt afgørende i den globale værdikamp og for vores
fælles tryghed og velstand. Med sin økonomiske og politiske
styrke både kan og skal EU føre an i kampen for demokrati,
menneskerettigheder, klimaet, bæredygtig udvikling og or-
dentlige arbejdsvilkår
EU skal være en klimaunion med global slagkraft
EU startede som en Kul- og Stålunion. Nu skal EU være en
Klimaunion. Og Danmark skal gå foran i kampen for en so-
cialt retfærdig og grøn omstilling. For hvis ikke vi går forrest i
Europa og leverer på et massivt folkeligt ønske om en grøn-
nere fremtid for vores børn, risikerer vi, at klimakrisen også
udvikler sig til en demokratikrise. Både i Europa og globalt.
Derfor vil vi gennem alliancedannelse med progressive EU-
lande skubbe på for, at vi i EU i højere grad bruger vores poli-
tiske engagement, vores evne til at sætte høje standarder og
vores udviklingsbistand som platform for at hæve de globale
klimaambitioner.
EU skal tage større sikkerhedspolitisk ansvar med fokus på Europas
nærområder og de nye truslers
Danmark støtter udviklingen af et europæisk strategisk kom-
pas. Det skal sætte kursen for et EU, der kan tage et endnu
større sikkerhedspolitisk ansvar. For vi har brug for et stær-
kere EU, der kan løfte mere i nærområderne. Ikke mindst når
det kommer til at håndtere de nye trusler, hvor EU har særli-
ge kompetencer i modsvaret på hybridangreb, fjendtlig cybe-
raktivitet og spionage. Og vi skal arbejde for at styrke EU’s
partnerskaber, så vi sikrer komplementaritet mellem fx
NATO og EU gennem styrket politisk dialog mellem de to or-
ganisationer.
EU skal kunne mere selv
Vi vil arbejde for at mindske EU’s afhængighed af tredjelande
inden for samfundskritiske sektorer og teknologier. Vi skal
mere aktivt bruge EU’s økonomiske vægt og vores høje euro-
pæiske standarder for at præge en bæredygtig og fair udvik-
ling og sikre global indflydelse.
EU i front for fair og bæredygtig handelspolitik
Som den største handelspartner for cirka 74 tredjelande er EU
en handelspolitisk stormagt.(6)
Vi arbejder for, at EU’s han-
delsaftaler skal fremme europæiske standarder og værdier,
sikre ordentlige vilkår for arbejdstagere og være løftestang
for grøn omstilling.
Danmarks og EU’s modstandsdygtighed
Regeringen vil presse på for, at Danmark sammen med EU styr-
ker sin modstandsdygtighed og forsyningssikkerhed i en tid
med økonomiske og geopolitiske forskydninger og stigende
global konkurrence om verdens knappe ressourcer og råstof-
fer.
Vi vil sikre mere robuste forsyningskæder
Vi vil arbejde for at mindske EU’s afhængighed af tredjelande
inden for samfundskritiske sektorer og teknologier. Det kræ-
ver, at vi skal diversificere forsyningskæderne for at gøre
dem mere robuste. Det gør vi bl.a. ved målrettet at presse på
for nye markedsåbninger. Vi skal ikke være afhængige af en-
kelte lande, men skal kunne trække på en bredere vifte af tro-
værdige partnere – både i EU og resten af verden. Manglen
på værnemidler under pandemien og de stigende energipri-
ser i Europa har tydeliggjort sårbarheder i EU’s forsynings-
kæder på kritiske områder. Samtidig skal vi sikre en balance,
så indsatserne ikke fører til protektionisme og et EU lukket
om sig selv. For det vil skade dansk eksport og gå ud over
danske jobs og velfærd og underminere vores strategiske in-
teresser
Vi vil også styrke samarbejdet i EU og Norden om at frem-
me cirkulær økonomi og genanvendelse af råstoffer og der-
ved mindske risikoen for afhængighedsforhold til tredjelan-
de.
Vi skal styrke EU’s egne kapaciteter inden for strategisk
vigtige teknologier
Vi skal styrke vores langsigtede konkurrenceevne inden for
strategisk vigtige teknologier i forhold til grøn og digital om-
stilling. Områder, hvor der i EU er en stigende erkendelse af,
at vi skal stå stærkere globalt for at værne om vores tryghed
og fremtidens arbejdspladser. Vi vil også udvikle samarbejdet
med ligesindede lande, som det fx er tilfældet med USA i Tra-
de and Technology Council (TTC).
Global sundhedssikkerhed og pandemiberedskab
COVID-19-pandemien har haft store konsekvenser for øko-
nomier, sundhed og samfund verden over. Det globale pan-
demiberedskab var ikke tilstrækkeligt. Derfor vil vi styrke
den globale sundhedssikkerhed og pandemirespons. Vi vil
aktivt støtte udarbejdelsen af en global pandemiaftale og styr-
ke Verdenssundhedsorganisationen, WHO
Vi vil styrke Danmarks, EU's og den globale pandemirespons
Vi vil arbejde for, at vi sammen med EU markant styrker be-
redskabet mod grænseoverskridende sundhedstrusler som
mutationer og nye vira. Vi må erkende, at Europa ikke var
godt nok forberedt, da krisen ramte. EU er derfor i gang med
at etablere en ny myndighed (HERA), der skal sikre en bedre
og hurtigere respons på den næste pandemi. Og vi skal styr-
ke det strategiske samarbejde om vaccineproduktion – både i
EU, men også med globale partnere, som har styrkepositio-
ner og særlige kompetencer. Derfor vil regeringen også etab-
lere bilaterale strategiske vaccinepartnerskaber med udvalgte
samarbejdspartnere. Ikke som en modsætning til EU-samar-
bejdet, men som et vigtigt supplement.
4. KLIMADIPLOMATI
DANMARK SOM GRØN STORMAGT
Klimakrisen skal bremses, og vi skal afslutte den fossile æra. Kli-
makampen er en generationskontrakt, vi ikke må bryde, og en
kollektiv solidarisk forpligtelse for verdenssamfundet. Kli-
maforandringerne er også en tryghedskrise. Der puster til
sikkerhedspolitiske spændinger, når kampen om knappe na-
turressourcer skærpes. Der forstærker migrationspresset, når
menneskers livsgrundlag forsvinder.
Ved FN’s klimatopmøde i Glasgow 2021 tog verdenssam-
fundet et vigtigt skridt i den rigtige retning. Det lykkedes at
17
opnå enighed om, at 1,5 graders målet er det pejlemærke, som
landenes klimaindsats skal rettes mod. Men landenes egne
klimamål er langt fra tilstrækkelige, hvis det skal lykkes.
Derfor erklærer Danmark krig mod kul og presser på for
en grøn omstilling væk fra fossile brændstoffer. Vi skal sikre,
at de globale klimaambitioner omsættes til konkret handling
nu.
Som grønt foregangsland har vi et særligt ansvar for at dri-
ve udviklingen fra sort afhængighed til grøn fremtid. Vi vil
tænke bæredygtighed bredt. Den globale grønne omstilling
skal også være socialt bæredygtig. For indsatsen er kun holdbar,
hvis vi skaber bedre livsvilkår for alle.
Regeringen vil mobilisere grønne strategiske partnerska-
ber med nogle af klodens store udledere, så vi igennem moder-
ne klimadiplomati, myndighedssamarbejde og partnerskaber
med dansk erhvervsliv kan vise vejen for en social retfærdig
grøn omstilling. Det vil gøre en mærkbar forskel i den globale
klimakamp og samtidig bane vejen for styrket eksport af
grønne danske løsninger inden for energi, vand og bæredygtige
fødevarer.
Vi vil presse på for, at EU veksler sin indflydelse og globale
tyngde til at presse verdens mest fodslæbende lande. Og vi
skal bruge Danmarks globale grønne lederskab til at sikre ren
energi, rent vand og bæredygtige fødevarer til alle. Vi vil støt-
te udviklingslandene – særligt i Afrika – i at slå ind på en
grøn og bæredygtig udviklingsvej. For sætter vi ikke ind på
alle fronter, kan klimakrisen også være med til at undergrave
de demokratiske institutioner, hvis næste generation mister
tilliden til, at de folkevalgte kan levere de rette løsninger.
KORT FORTALT: KLIMAUDFORDRINGEN I VERDEN OG
DANMARKS SVAR
Klimadiplomati der, hvor vi kan gøre en forskel
En række danske ambassader i hele verden er udnævnt som
klimafrontposter, og har et særligt ansvar for at løfte klima-
dagsordenen. De er frontlinjen i dansk klimadiplomati og er
med til at realisere ambitionen om globalt dansk lederskab på
det grønne område.
Klimafrontposterne øger fokus på klima og det grønne på
tværs, fra eksportfremme over udviklingsbistand til myndig-
hedssamarbejde og public diplomacy.
Klimafrontposterne sætter klimaet på den politiske dags-
orden, herunder ved at løfte de danske grønne styrkepositio-
ner samt erfaringerne fra de danske myndighedssamarbejder
og udviklingsindsatser fra det tekniske niveau ind i de afgø-
rende beslutningsrum.
Klimafrontposterne samtænker den lokale klimaindsats på
tværs af sektorer og instrumenter, hvor også danskfinansierede
multilaterale indsatser synliggøres og udnyttes i værtslande-
ne.
Klimafrontposterne styrker eksportfremmeindsatsen for
grønne danske løsninger.
Stærkt klimadiplomati der trækker andre med
Danmark kan ikke hæve det globale ambitionsniveau og vin-
de kampen mod tiden alene. Derfor arbejder vi gennem kli-
mafrontposterne og den danske klimaambassadør målrettet for,
at EU styrker sit klimadiplomati og veksler sin politiske og
økonomiske indflydelse til klimahandling globalt. Danmark
går bl.a. forrest for at sikre stærkt EU-engagement og konkrete
handlingsspor i krigen mod kul og indsatsen for global udfas-
ning af fossile brændsler. Og både bilateralt og gennem EU ar-
bejder vi for et styrket samarbejde med en række af de store ud-
ledere, ikke mindst USA og Kina, om at hæve de globale kli-
maambitioner. Derudover arbejder Danmark hele vejen rundt
på politisk dialog med de relevante aktører, inklusiv ci-
vilsamfundet og erhvervslivet.
Grønt strategisk partnerskab med Indien
Det grønne strategiske partnerskab med Indien er en vigtig løf-
testang til at accelerere Indiens grønne omstilling og til at styr-
ke samarbejdet med Indien om grønne dagsordener i internati-
onale fora. Der er tale om et bredspektret samarbejde mellem
danske og indiske myndigheder baseret på danske erfaringer
og løsninger, som også kan åbne dørene for, at danske virksom-
heders grønne løsninger kan understøtte omstillingen i Indien.
Klimaforandringerne rammer de svageste hårdest og skaber
grobund for migration
Klimaforandringer vil være en af de største trusler imod sta-
biliteten af stater og samfund i de kommende årtier. Ekstreme
vejrfænomener som tørke presser mennesker på deres leve-
brød og forstærker eksisterende konfliktmønstre. Sahel er
særligt hårdt ramt.
12% Så meget forventes de afrikanske landes BNP at falde, hvis de
globale temperaturstigninger bliver på 4 grader. Selv hvis målsæt-
ningen om at begrænse den globale temperaturstigning til 2 grader
opfyldes, vil BNP falde med 5% som følge af bl.a. lavere produk-
tivitet i særligt fødevaresektoren.(8)
Med vores myndighedssamarbejder om energi med 19 lande, som
står for mere end 60% af de globale CO2­udledninger, er vi med
til at drive den grønne omstilling.
18
Internationalt grønt foregangsland
Danmarks ambitiøse nationale klimatiltag og de danske styr-
kepositioner giver vores stemme tyngde internationalt og
skaber adgang til centrale beslutningsrum. Det er samtidig
med til at skabe et globalt udstillingsvindue for grønne danske
løsninger.
Danmark har blandt andet vist internationalt lederskab via:
Målsætning om 70% drivhusgasreduktion i 2030 i bindende
klimalov
Slutdato for efterforskning og produktion af olie og gas i
Nordsøen.
Beslutning om etablering af verdens første energiøer.
Klimasikret vandadgang i Sahel og Afrikas Horn
Danmark vil de næste fire år bidrage til ny og forbedret ad-
gang til rent drikkevand og sanitet i Sahel og Afrikas Horn, fx
ved at udvide kapaciteten til at opbevare vand, når tørken
kommer, eller reparation af ødelagte vandpumper.
Internationalt lederskab for retfærdig grøn omstilling
Vi tager internationalt lederskab i kampen for omstilling fra
sort til grøn energi og adgang til ren energi for alle. Vi løfter le-
19
derskabet gennem alliancedannelse og opbygning af partner-
skaber med lande, den private sektor, internationale organisa-
tioner, forskningsinstitutioner og civilsamfund. Gennem le-
derskab af Zero Emission Shipping missionen og i samarbejde
med over 150 privatsektoraktører i Getting-to-Zero Coalition
arbejder vi for at søsætte CO2-neutrale skibe i 2030 og klima-
neutral skibsfart i 2050. Og med Beyond Oil and Gas Alliancen,
BOGA, presser vi på for, at regeringer sætter en slutdato for
deres olie- og gasproduktion.
Danmarks samlede bidrag til den internationale klimafi-
nansiering til udviklingslandene forventes fra 2023 at udgøre
mindst 1% af de udviklede landes kollektive mål om at mobi-
lisere 100 mia. amerikanske dollars årligt. Det er betydeligt
mere end vores andel af de udviklede landes BNI tilsiger.
Global grøn omstilling
Regeringen vil sætte målrettet ind for at accelerere udfasnin-
gen af fossile energikilder, herunder særligt kul, og opskale-
ring af energieffektiviseringstiltag. For de globale klimaambi-
tioner skal øges, så 1,5 graders målsætningen nås.
Starten på enden af den fossile æra
Danmark har gennem aktivt klimadiplomatisk arbejde bidra-
get til at få sat krig mod kul på den globale dagsorden. Stadig
flere lande bakker op. En ende på den fossile æra kan blive en re-
alitet, hvis det store pres opretholdes. Vi vil derfor styrke vores
klimadiplomatiske engagement gennem en helhedsorienteret
indsats, hvor global alliancedannelse og politisk pres – bilateralt
og gennem EU, FN og andre internationale organisationer, un-
derstøttes af lokale indsatser, som bidrager til, at ambitioner-
ne omsættes til reelle grønne tiltag, med danske løsninger
som omdrejningspunkt. For vi skal vende udviklingen i for-
bruget af fossile brændsler og undgå, at udviklingslandene væl-
ger sort energi. Fra vores egen grønne omstilling har vi erfarin-
gerne og løsningerne til at gå foran og trække andre med. Og
med vores grønne strategiske partnerskaber og myndigheds-
samarbejder har vi gode muligheder for at påvirke og under-
støtte en social retfærdig grøn omstilling.
Udvikling og fremskrivning af global kulproduktion(9)
Kul udgør den største enkeltstående kilde til globale tempe-
raturstigninger.(10)
Udfastning af kul er afgørende for om verden når målsæt-
ningenerne i Parisaftalen.
Vi vil mobilisere grønne strategiske partnerskaber med de store
udledere og samarbejde bredt om energiomstilling
Vi vil arbejde for at indgå nye grønne strategiske partnerska-
ber med Sydafrika og Vietnam og for at styrke eksisterende
grønne strategiske partnerskaber med Kina, Indien, Indonesien,
Japan, Mexico og Sydkorea. En styrket klimadiplomatisk indsats
20
– kombineret med danske erfaringer og danske grønne løsninger
– skal være en løftestang for at accelerere landenes grønne
omstilling.
Vi skal udnytte det fornyede grønne momentum, som USA's
opbakning til Parisaftalen og senest Glasgowpagten giver. USA
er en afgørende partner i kampen for at hæve det globale am-
bitionsniveau og et vigtigt marked for at udvikle og afsætte
danske løsninger inden for energi, vand og fødevarer, der
kan hjælpe USA’s grønne omstilling på vej.
EU skal være en klimaunion med global slagkraft
Regeringen vil arbejde for, at EU går forrest i den globale kli-
makamp. For højt klimaambitionsniveau i EU vil både drive
den grønne omstilling i Europa og gøre EU til grøn foregangsre-
gion globalt.
Vi vil sikre, at EU leverer på de ambitiøse klimamål
Vi arbejder både i og uden for forhandlingslokalerne i Bru-
xelles og gennem bilateral dialog med en række EU-lande for
en ambitiøs udmøntning af EU’s grønne pagt og EU’s klimapak-
ke Fit-for-55. Hvis EU med troværdighed skal være global kli-
makriger, skal vi have orden i egen butik og levere på vores
målsætninger med konkret handling. Vi vil derfor også pres-
se på for en ambitiøs klimaregulering i alle væsentlige sekto-
rer, så vi sikrer, at vi når EU’s 2030-mål om mindst 55% re-
duktion og kommer på ret kurs i forhold til klimaneutralitet
senest i 2050. En ambitiøs klimapolitik, der bl.a. fremmer ved-
varende energi og energieffektivisering, vil være en drivkraft
for udvikling, opskalering og eksport af grønne danske løs-
ninger.
Samtidig vil vi i tæt partnerskab med erhvervslivet arbejde
for, at en stor del af EU’s midler udmøntes til reelle, grønne
indsatser, hvor der sikres størst mulig klima- og miljøeffekt
herunder i forbindelse med EU’s genopretningsfond og Fit-
for-55.
Vi vil styrke EU’s klimadiplomati i verden
Vi vil arbejde målrettet for, at EU opbygger alliancer med de
store udledere og udbygger sin alliancedannelse med de afri-
kanske lande -og samtidig understøtter deres egne indsatser
for grøn omstilling og klimatilpasning. De afrikanske lande
spiller en afgørende politisk rolle i forhold til at presse de sto-
re udviklingsøkonomier til højere ambitioner. Samtidig vil de
fremadrettet tegne sig for stigende udledninger, hvis de ikke
selv gennemfører en grøn omstilling
Klimahandling gennem forpligtende fællesskaber
Regeringen vil forsvare og styrke de internationale institutio-
ner, der er afgørende for at skabe en bæredygtig grøn omstil-
ling. For vi skal have alle med og sikre, at ingen lades tilbage
Vi vil fastholde FN som centralt forum for samarbejde om verdens
grønne omstilling
Vi arbejder for, at FN’s klimakonvention og Parisaftalen og
Verdensmålene udgør den internationale ramme for den glo-
bale klimaindsats. Vi vil maksimere de globale ambitioner. Det
gør vi ved at presse på for at parter indleverer styrkede klima-
bidrag og ambitiøse forpligtelser – særligt i dialog med de
største udledere i G20. Enigheden på COP26 om 1,5 graders-må-
let var en vigtig milepæl. Vi vil gøre vores for at nå i mål.
Vi viser, at grøn og socialt retfærdig omstilling er mulig,
skaber pres på andre lande, så de forpligter sig til ener-
giomstilling, og bidrager med innovative løsninger til, hvor-
dan omstillingen kan ske i praksis. Vores fokus er særligt på
rent vand, ren energi og bæredygtige fødevareløsninger til
Afrika, fordi vi skal sikre, at de afrikanske lande vælger den
grønne udviklingsvej frem for den sorte.
Vi vil fortsætte med at gøre vores udviklingsbistand grøn-
nere. Derfor står klima, natur og miljø centralt i den udvik-
lingspolitiske strategi »Fælles om Verden«. Vi vil sætte ind i
FN og de internationale udviklingsorganisationer for at styrke
indsatsen for at øge udviklingslandenes tilpasningsevne og
modstandsdygtighed over for de skadelige virkninger af kli-
maforandringerne. For klimaforandringerne er en katalysator
for ustabilitet og spænder ben for økonomisk udvikling de
steder i verden, der har mest brug for den.
Vi vil samtidig arbejde for højt ambitionsniveau og effektiv
implementering inden for luft- og skibsfart. Særligt gennem
et styrket maritimt klimadiplomati i FN’s søfartsorganisation
(IMO). Som en af verdens førende søfartsnationer tager Dan-
mark grønt maritimt lederskab, og sammen med blandt an-
det USA har vi sat et mål om at skibsfart skal være klimaneu-
tralt senest i 2050.
21
Danmark sætter ind der, hvor behovet for reduktion er størst, og hvor vi har de bedste forudsætninger for at gøre en forskel (11)
Adgang til rent vand og energi er afgørende for bæredygtig udvikling og for at skabe sig et værdigt liv, der hvor man er født (12)
22
5. MIGRATIONSDIPLOMATI
ET ROBUST SVAR PÅ MIGRATIONS- OG
FLYGTNINGEPRESSET
Mennesker skal ikke sætte livet på spil i jagten på en bedre
fremtid i Europa og Danmark, men derimod sikres mulighe-
der for et sikkert liv med fremtidsudsigter og rettigheder,
hvor de bor. For folk forlader ikke kun hus og hjem for sik-
kerhed og mad på bordet, men også for medbestemmelse. Og
vi hjælper både flere, hurtigere og bedre, når vi hjælper flygt-
ninge i nærområderne til krise og konflikt.
Vi skal intensivere indsatsen for alliancedannelse med
dem, der er villige til at gå med forrest for at finde løsninger,
der kan skabe et retfærdigt og humant asylsystem. Det kræ-
ver nye tilgange, hvis vi skal knække menneskesmuglernes in-
humane forretningsmodel og få bedre kontrol med hvem og
hvor mange, der kommer til Danmark og Europa. For vi skal
passe på sammenhængskraften i Danmark og EU og på vores
velfærdssamfund. Og vi kan hjælpe langt flere af de mest sår-
bare flygtninge i nærområdet.
Regeringen arbejder for – i fuld åbenhed og transparens og
inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser
– at få flyttet asylsagsbehandlingen af spontane asylansø gere
og eventuel efterfølgende beskyttelse uden for EU, så spontan
asylansøgning erstattes af ordnede forhold og en holdbar mo-
del.
Samtidig skal vi forebygge irregulær migration ved at in-
tensivere Danmarks og EU’s indsatser langs de væsentligste
migrationsruter til Europa. Vi vil styrke de politiske, kom-
mercielle og udviklingsmæssige relationer til tredjelande, der
vil et tættere migrationssamarbejde – ikke mindst de nord-
afrikanske lande, som længe har stået for alene med migrati-
onsudfordringen.
Udviklingsbistanden omlægges, så vi markant øger nærområ-
deindsatsen – særligt i Afrika. For vi hjælper flere, og med
mere bæredygtige svar, når vi sætter ind lokalt. Derfor styr-
ker vi også vores indsatser i Sahel, hvor flere af det 21. år-
hundredes udfordringer mødes: konflikt, terror, irregulær
migration, klimaforandringer, dårlig regeringsførelse, fattig-
dom og sult.
KORT FORTALT: MIGRATIONSUDFORDRINGEN OG
DANMARKS SVAR
Styrke relationerne til de nordafrikanske lande
Nordafrika er det sidste, afgørende led i flere af migrations-
ruterne mod Europa og Danmark, og flere nordafrikanske lan-
de er i stigende grad også selv oprindelseslande for irregulære
migranter. Undersøgelser viser samtidig, at mange nordafri-
kanske unge overvejer at forlade deres hjemlande i håbet om et
bedre liv. Der er behov for tætte partnerskaber og øget kon-
kret støtte, hvis vi i fællesskab skal lykkes med at sætte en
stopper for irregulær migration og skabe bedre fremtidsud-
sigter i de nordafrikanske lande. Derfor vil vi:
Styrke den politiske dialog med landene i Nordafrika.
Styrke samhandel og udbygge de handelspolitiske relationer
mellem EU og landene i Nordafrika.
Styrke vores udviklings­ politiske engagement. 200 mio. kr. i pe-
rioden 2021-2024 til at styrke modstandskraften og skabe
bedre lokale levevilkår i Nordafrika.
Modtagecentre uden for EU
En grundsten i arbejdet for et retfærdigt og humant asylsy-
stem er at få flyttet asylsagsbehandlingen af spontane asylansø-
gere til modtagecentre uden for EU med eventuel efterfølgen-
de beskyttelse i det pågældende tredjeland. Vi er i dialog med
en række tredjelande om mulighederne for at indgå en aftale,
og vi arbejder intensivt på at skabe alliancer og konkret sam-
arbejde med lande i og uden for EU om idéen. Samtidig skal vi
også styrke EU’s ydre grænser og støtte landene langs migrati-
onsruterne. Vi har derfor afsat 190 mio. kr. i 2022 til kapaci-
tetsopbygningsprojekter i oprindelses- og transitlande til bl.a.
styrket grænsekontrol og opbygning af asylsystemer. Derud-
over er afsat 110 mio. kr.specifikt til at fremme hjemsendelse af
afviste asylansøgere
Samarbejde om et stærkt asyl- og migrationssystem i EU
EU’s migrations- og asylpagt skal bidrage til at realisere målet
om et retfærdigt og humant asylsystem. Derfor engagerer vi
os i forhandlingerne, hvor vi særligt vil prioritere:
En helhedsorienteret tilgang til migrations- og flygtningeudfor-
dringen, hvor styrkede indsatser i oprindelseslande og nærom-
råderne samt kapacitetsopbygning af myndighederne langs
migrationsruterne i forhold til grænsekontrol, asylsystemer,
udsendelsesindsatser og bekæmpelse af menneskesmugling er
vigtige elementer.
Indførelse af screening samt asyl- og hasteprocedurer ved EU's ydre
grænser med det formål at foretage en sikkerhedsmæssig
screening og understøtte en hurtig udsendelse af afviste asylan-
søgere og andre tredjelandsstatsborgere uden lovligt ophold.
Indsatser der styrker muligheder for udsendelse for EU og Dan-
mark i forhold til afviste asylansøgere, herunder gennem brug af
alle relevante løftestænger såsom udviklingsbistand, visum- og
handelspolitikker samt bredere migrationspartnerskaber.
250 mio. kr. blev der i 2019 cirka brugt på indkvartering af
afviste asylansøgere.
Cirka 50% af dem, der ansøger om asyl i Danmark, bliver ikke
anerkendt som flygtninge og cirka 810 afviste asylansøgere be-
finder sig i udsendelsesposition i Danmark.
Særlig indsats for piger og kvinder i Sahel
De udfordringer, skrøbeligheden i Sahel medfører, rammer i
særlig grad kvinder og piger, der i forvejen ofte er marginali-
serede i økonomiske, sociale og retslige forhold. Derfor har
Danmark bl.a. et stærkt fokus på piger og kvinder i vores ind-
satser for at skabe bæredygtig udvikling i Sahel. Her arbejder
vi for at fremme kvinders deltagelse i fredsprocesser samt i
arbejdet med forebyggelse og håndtering af konflikter. Det
gør vi bilateralt og i tæt samarbejde med FN og EU. Vi bidra-
ger desuden til indsatser for seksualundervisning og familie-
planlægning gennem bl.a. UNFPA og vores bilaterale lande-
programmer.
Over 80 millioner mennesker på verdensplan er fordrevet fra
deres hjem. Det højeste antal siden Anden Verdenskrig. (13)
23
Hjælpe flere ved at hjælpe lokalt
Regeringen har allerede tilført flere midler til det humanitære
område og til indsatser i skrøbelige stater og nærområder til
krise og konflikt. Med omlægningen af udviklingsbistanden øn-
sker regeringen, at endnu flere udviklingsmidler skal bruges
her. For vi hjælper flere og bedre, når vi hjælper lokalt. Med
den øgede finansiering skal vi:
Styrke mulighederne for et værdigt liv der, hvor man er født
eller i nærområderne.
Styrke kapaciteten i landene langs migrationsruterne til at
håndtere flygtningepresset.
Skabe flere muligheder for uddannelse og jobs for at skabe håb
for en bedre fremtid for unge i skrøbelige stater og nærområ-
derne. Fx har vi gennem EU’s fælles trustfond bidraget til at
mere end 140.000 personer har deltaget i iværksætter- og job-
træning i nærområderne til Syrien.
Vi skal løfte Afrika og styrke den bredere nærområdeindsats
Regeringen vil styrke det danske engagement og løfte EU’s ind-
sats i nærområderne og skrøbelige stater – særligt i Afrika. For
udviklingen i Europas nærområder spidser til.
Vi vil styrke vores relationer til Nordafrika
Vi vil opbygge et langt tættere bånd til Nordafrika – både bi-
lateralt og gennem EU. Et samarbejde der står mål med, hvor
vigtige de nordafrikanske lande er for danske interesser, ikke
mindst i kampen mod terror og i håndteringen af migrations-
og flygtningepresset. Som sidste stop inden Europa på de afri-
24
kanske migrationsruter er de nordafrikanske lande under sti-
gende pres. Samfund som i forvejen er pressede af bl.a.befolk-
ningstilvækst, klimaforandringer, fattigdom, ulighed og dår-
lig regeringsførelse. Det betyder, at vi også ser stadig flere mi-
granter fra de nordafrikanske lande selv.
Vi vil styrke vores samhandel, udbygge vores grønne samar-
bejde, intensivere vores udviklingspolitiske engagement og ar-
bejde for at styrke civilsamfundet og respekten for menne-
skerettighederne. Det skal samtidig styrke landenes evne til
at håndtere flygtninge- og migrationspresset og danne
grundlag for et stærkere flygtninge- og migrationssamarbej-
de.
Vi vil hjælpe mere i nærområderne
Vi vil sikre en langt stærkere dansk indsats for at forebygge
og håndtere irregulær migration og flygtningestrømme i nær-
områder til krise og konflikt og langs migrationsruterne – fra
oprindelses-, transit- og destinationslande til Europas grænser.
Gennem en markant omlægning af dansk udviklingsbistand
styrkes indsatsen for at adressere de grundlæggende årsager
til irregulær migration og fordrivelse, afbøde humanitære
kriser og opbygge kapacitet hos myndigheder langs migrati-
onsruterne. Vores indsatser vil fokusere på udvalgte lande
langs de centrale migrationsruter mod EU, i Nordafrika, i
Afrikas Horn, Sahel, Mellemøsten og i Afghanistan.
Vi vil skubbe på for et EU-løft af Afrika
Vi vil arbejde benhårdt for at styrke EU’s fokus på et ligevær-
digt partnerskab med Afrika. EU skal i langt højere grad mo-
bilisere og samtænke sine udenrigs-, udviklings-og handels-
politiske instrumenter for at løfte forholdet til et nyt niveau.
Det skal bidrage til at fremme demokratisk udvikling, re-
spekt for menneskerettighederne og god regeringsførelse. Og
gennem EU’s udviklingsbistand til afrikanske lande skal EU tage
hånd om de grundlæggende årsager til irregulær migration ved
at bidrage til jobskabelse og grøn og bæredygtig udvikling.
EU skal træde mere i karakter i den geopolitiske konkur-
rence på kontinentet, for ellers risikerer vi, at andre, der ikke
deler vores grundlæggende værdier, vinder frem. EU har gode
kort på hånden som Afrikas største donor, handelspartner og
investor, men har langt fra alle steder formået at omsætte det
til tilstrækkelig indflydelse.
Vi vil styrke Danmarks engagement i Sahel
Gennem robuste militære bidrag, eksempelvis til FN’s freds-
bevarende operation i Mali, MINUSMA, vil vi fremme fred og
stabilitet i Sahel. Samtidig vil vi presse på for, at Sahel-landene
tager mere ansvar for at løfte deres egen sikkerhed og sikre men-
neskerettighederne og god regeringsførelse.
Men den militære indsats kan ikke stå alene. Vi vil løfte vo-
res langsigtede udviklings- og stabiliseringsindsatser i regio-
nen. Vi vil fremme god regeringsførelse, skabe muligheder for de
mange unge og styrke landenes tilpasningsevne til de vold-
somme effekter af klimaforandringerne. Vi vil styrke indsat-
sen for kvinders deltagelse i konfliktløsning og fredsopbyg-
ning. Og rette fokus mod at forhindre menneskerettigheds-
krænkelser, især begået af lokale sikkerhedsstyrker. Vi vil
også fortsat arbejde for varige løsninger for tvungent fordrev-
ne og fremme sikker, frivillig og værdig hjemvenden.
25
Vi sætter ind for at skabe stabilitet og bæredygtig udvikling i Sahel
26
Afrika: Store udfordringer og stort potentiale
EU’s asyl- og migrationssystem og ydre grænser
Regeringen vil arbejde for at styrke og effektivisere EU’s asyl-
system. For hvis ikke udviklin gen vendes, kan det pres, vi så
på EU’s ydre grænser i 2015, vende tilbage
Vi vil arbejde for, at EU’s asylsystem bliver bedre gearet til at
håndtere migrationsudfordringen
Vi vil arbejde for, at EU styrker beskyttelsen af de ydre græn-
ser. Det gør vi bl.a. igennem danske bidrag til det europæiske
grænse- og kystvagtagentur, Frontex, hvortil Danmark yder
et substantielt bidrag.
Vi skal sikre, at der sker en grundig screening af alle, der
ankommer; at asylsager kun bliver behandlet i ét land, og at
personer, der ikke har krav på beskyttelse, sendes hjem. Asylan-
søgninger skal hurtigst muligt behandles, og der skal indføres
særlige hasteprocedurer ved grænserne. Vi vil arbejde for at for-
bedre EU's varslings- og koordinationssystemer, så vi tidligst
muligt kan håndtere nye asylkriser.
Vi vil arbejde for, at EU's migrations- og asylpagt forebyg-
ger og begrænser migrations- og flygtningestrømme gennem
en helhedsorienteret tilgang med fokus på skræddersyede part-
nerskaber i oprindelseslandene og i lande langs migrationsru-
terne.
Vi vil presse på for en styrket EU-indsats på hjemsendelses-
området, hvor man gennem partnerskaber med de lande, der er
udfordret, giver hjælp og støtte og samtidig stiller kontante
krav. Vi skal også være klar til at bruge alle diplomatiske løf-
testænger inklusiv visum- og handelspolitikken for at frem-
me samarbejdet om tilbagetagelse.
Et retfærdigt og humant asylsystem
Regeringen vil løfte Danmarks internationale ansvar og ar-
bejde for et mere retfærdigt og humant asylsystem. For det
internationale asylsystem har reelt spillet fallit.
Vi vil flytte asylsagsbehandlingen til modtagecentre i
tredjelande
Vi styrker indsatsen for at få flyttet asylsagsbehandlingen af
spontane asylansøgere og eventuel efterfølgende beskyttelse
fra Danmark til et eller flere tredjelande uden for EU. Med
fuld respekt for Danmarks internationale forpligtigelser. Hvis
man ved, at en fod på dansk jord og en ansøgning om asyl ikke
27
længere giver mulighed for en fremtid i Danmark, vil færre
lægge deres liv i hænderne på menneskesmuglerne for at
komme hertil.
Ambitionen er et asylsystem, hvor den primære adgang til
Danmark bliver gennem FN’s kvoteflygtningesystem, og hvor
vi selv kan bestemme, hvilke og hvor mange flygtninge der til-
bydes beskyttelse i Danmark. Dermed kan vi også hjælpe
dem, der har det største behov
Vi arbejder målrettet for at skabe alliancer og international
opbakning til tilgangen – i fuld åbenhed og med fuld transpa-
rens. Vi ser en stigende international anerkendelse af behovet
for nye løsninger, og flere lande viser interesse for at gå nye
veje. Vi ønsker at etablere en ordning i fællesskab med andre,
men vi er klar til at tage det første spadestik alene.
Vi vil styrke kapaciteten i landene langs migrationsruterne
Vi vil bane vejen for et retfærdigt og humant asylsystem gen-
nem teknisk bistand og kapacitetsopbygning i nærområder-
ne, langs migrationsruterne og i relevante tredjelande inden
for grænsekontrol, opbygning af asylsystemer og imødegåel-
se af irregulær migration.
Vi vil styrke indsatsen for hjemsendelse af afviste
asylansøgere
Vi vil styrke vores indsatser for hjemsendelse af udenlandske
statsborgere uden lovligt ophold i Danmark. Vi intensiverer
indsatsen i FN for at opbygge en alliance af lande, der insiste-
rer på, at alle skal leve op til hensigtserklæringen i FN’s globale
migrationsaftale fra 2018 om, at alle lande skal tage egne stats-
borgere uden lovligt ophold tilbage. Samtidig skal Danmark i
udgangspunktet ikke give langsigtet udviklingsbistand til
lande, der nægter at samarbejde om at modtage egne statsborge-
re. Ligeledes vil vi sammen med andre EU-lande anvende mu-
ligheden for at indføre mere restriktive visumregler for de
lande, der ikke samarbejder om tilbagetagelse af deres egne
statsborgere.
6. ØKONOMISK DIPLOMATI
FAIR OG BÆREDYGTIG ØKONOMISK UDVIKLING, DER
SIKRER DANSKE ARBEJDSPLADSER
Dansk eksport er genrejst til niveauet før COVID-19-pande-
mien; nu skal den nå nye højder. Samtidig er forstyrrelser i de
globale forsyningskæder og arbejdskraftmangel presserende
udfordringer. Og vi står over for en international økonomi i
opbrud kendetegnet ved stor usikkerhed. Det kræver et ak-
tivt dansk økonomisk diplomati. Et stærkt offentligt-privat
samarbejde om at udvikle de løsninger, verden har brug for,
og som er robuste over for fremtidige chok. For danske ar-
bejdspladser, dansk økonomi og vores velfærd er kerneprio-
riteter for regeringen. Vækst og frihandel er dog ikke mål i sig
selv. Målet er velfærd og bæredygtig vækst, som alle får del i.
Vi vil give en mere bæredygtig verden videre til vores børn.
Derfor skal vores økonomiske diplomati have en tredob-
belt bundlinje, hvor vi skubber på for en global bæredygtig
omstilling med danske løsninger som løftestang og fokus på
gode arbejdstagerforhold. Det betyder, at vi arbejder for at
styrke dansk eksport, der skaber økonomi ske gevinster. Bære-
dygtige gevinster.Og menneskelige gevinster. Fremme af grønne
energiløsninger, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi og
digital industriel omstilling skal gå hånd i hånd med hensy-
net til socialt ansvar og retfærdighed for den enkelte såvel
som samfundet.
Danske virksomheder skal nyde godt af globaliseringen.
De har behov for talent, kapital og ekspertise fra hele verden,
ligesom der i udlandet er stor efterspørgsel på de særlige
danske løsninger og kompetencer. Vi har givet vores grønne
eksportindsatser et markant løft og byder op til tæt samarbej-
de med dansk erhvervsliv om at få bæredygtige danske løs-
ninger ud i verden. Det samme gælder for grønne udenland-
ske investeringer. Det er til gavn for danske arbejdspladser og
for bæredygtig udvikling globalt. Vi skal både skabe og dele
værdi – ikke kun herhjemme, men også ude i verden. For på den
måde passer vi bedst på vores egen samfundsmodel og på
Danmark.
Men globaliseringen har også en skyggeside, hvor uligheden
vokser, og hvor jagten på profit sker på bekostning af socialt
ansvar,bæredygtighed og arbejdstagerrettigheder.Det skaber
en berettiget følelse af uretfærdighed. Når store multinationa-
le selskaber ikke bidrager til fællesskabet, som de bør, eller
når arbejdskraftens fri bevægelighed bliver forvandlet til fri
social dumping, udfordrer det sammenhængskraften i vores
samfund. Derfor presser vi på for et EU, hvor multinationale
selskaber tøjles, så markedets kræfter aldrig er stærkere end
samfundets tarv. Og vi arbejder for, at verdenshandelsorgani-
sationen, WTO, bliver reformeret og får kræfterne til at sætte
ikke bare fri, men åben, fair og bæredygtig handel i centrum.
Vi sætter ind for, at EU’s indre marked og eksterne han-
delspolitik fremmer dansk eksport og bliver løftestænger for
at skabe grøn omstilling og ordentlige vilkår for alle. Det kræ-
ver, at EU får en mere værdibaseret og mere strategisk tilgang
til handelspolitikken. At hensyn til arbejdstagerrettigheder
og -vilkår tillægges større vægt. At klima- og miljøbeskyttelse
vægtes tungere end i dag.
Globaliseringens økonomiske muligheder og udfordringer og
Danmarks svar
En bæredygtig dansk eksport
800.000 Ca. så mange arbejdspladser i Danmark er direkte el-
ler indirekte knyttet til eksporten af varer og tjenester. Og
hver 5. medarbejder i den private sektor arbejder i en ud-
landsk ejet virksomhed (22)
Vi har givet eksporten en vitaminindsprøjtning med 2,5
mia. kr. i eksport- og stimulipakker og udvidelsen af Dan-
marks Eksportkreditfond (EKF), så kapaciteten til finansiering
af grønne projekter bringes op på 14 mia. kr. Nu er tiden inde
til at sigte efter nye højder og vinde nye markedsandele. Og vi
aktiverer hele værktøjskassen i indsatsen:
De danske repræsentationer hjælper med lokal problemknus-
ning, opdyrkning af nye markeder og bekæmpelse af handels-
hindringer.
Myndighedssamarbejder fremmer bæredygtig omstilling med
afsæt i danske spidskompetencer, offentlige-private partner-
skaber og teknologier. Som fx i Kina, hvor samarbejde mellem
Energistyrelsen og de kinesiske myndigheder har bidraget til
28
at reducere kulforbruget og CO2-udledningen med ca. 22
mio. tons om året.
Grønne strategiske partnerskaber understøtter opnåelse af ver-
densmålene samtidig med, at danske virksomheders markeds-
positioner og eksportmuligheder forbedres.
Klimafrontposterne sikrer fokuseret kommerciel indsats på
det grønne område og skaber synlighed omkring grønne
danske løsninger.
Innovationscentrene bygger bro mellem danske virksomheder
og de stærkeste partnere inden for forskning, kapital og for-
retningsudvikling. Det bidrag er til international konkurren-
cedygtighed og øger eksportpotentialet.
Gennem partnerskaber er vi stærkest
Det er unikt dansk, at vi har et tillidsfuldt og værdiskabende
samarbejde mellem den offentlige sektor, fagbevægelsen og er-
hvervslivet om samfundsudfordringer. Det har den fælles
håndtering af COVID-19 pandemien tydeligt vist. Samtidig er
der mange offentlige og private aktører, der understøtter
danske virksomheders internationalisering. Mere samarbejde
og sammenhæng i indsatserne vil øge overblik og værdi for
virksomhederne, ikke mindst start-ups og SMV'er. Regeringen
vil styrke samarbejdet med andre offentlige aktører og etable-
re et stærkt offentlig-privat partnerskab om eksportforbere-
delse, innovation, tiltrækning af udenlandske investeringer
og eksportfremme. Vi vil også arbejde for en længere tidshori-
sont i det økonomiske diplomati, så fokus både bliver på eks-
port- og investeringsfremme nu og her og udvikling af mar-
keder og styrkepositioner på længere sigt. Med partnerskab-
stilgangen styrker vi i fællesskab danske virksomheders inter-
nationalisering. Og vi skaber værdi for virksomheder og sam-
fund, som ingen aktører kan skabe alene.
Dansk eksport har indhentet det tabte – men fortsat stor
sikkerhed forude
Gennem EU sætter vi ind for at imødegå tendensen til stigen-
de protektionisme og handelsbarrierer, som gør det sværere for
danske virksomheder at handle med udlandet. COVID-19 har
forstærket tendensen: 80 lande introducerede under krisens
første måneder midlertidige eksportforbud og –restriktio-
ner.(24)
Heldigvis ser det ud til, at den globale økonomiske
vækst hurtigt er på vej op, og mange eksportrestriktioner rul-
les tilbage. Udfordringen består i at udnytte eksportmulighe-
derne optimalt og håndtere de mange protektionistiske tiltag.
Allerede i dag tegner Asien sig for tre ud af seks af verdens
største økonomier. Med vores strategiske grønne partnerska-
ber med Japan, Sydkorea, Kina og Indonesien og vores myn-
dighedssamarbejde med lande i regionen, sparker vi døren
ind for danske virksomheder.
29
Et retfærdigt, grønt og digitalt indre marked
Ca. 50 % af dansk eksport går til det indre marked og
skønsmæssigt omkring 500.000 arbejdspladser afhænger heraf.(24)
Udviklingen af det indre marked påvirker direkte vores hver-
dag. Derfor er Danmark både i og uden for forhandlingsloka-
lerne i Bruxelles en stærk stemme for at sikre fælles spillereg-
ler baseret på gode rammevilkår med høje standarder og or-
dentlige arbejdsvilkår i et åbent indre marked. Vi skal kunne
handle med hinanden og opnå de mange fordele det giver – men
det skal ske på rimelige vilkår og ved fair konkurrence. Dan-
ske grønne og digitale løsninger er efterspurgte i en række
EU-lande. Det indre marked skal forblive drivkraften i at ska-
be et grønnere, mere digitalt og mere retfærdigt EU.
30
Opgør med usolidarisk skattely
Cirka 6,5 mia. kr. Så meget går Danmark årligt glip af grundet
virksomheders brug af skattely. For EU landene er tallet i størrelses-
ordenen af 400 mia. kr.(25)
Vi er i front i kampen mod skattely og aggressiv skatteplan-
lægning og presser på for retfærdige internationale skattereg-
ler. Gennem EU arbejder vi bl.a. for at styrke EU’s fælles sorte
liste over skattely, for at skattespekulation ikke giver fordele
fx inden for offentlige udbud og for at sikre en effektiv imple-
mentering af OECD’s nye minimumsniveau for selskabsbeskat-
ning.
Danmark og Tyskland – sammen om en bæredygtig fremtid
Med vores parløb for at fremme demokratiske værdier har
Danmark og Tyskland et solidt udgangspunkt for at løfte en
mere bæredygtig og retfærdig fremtid. Det gælder:
– Den grønne omstilling. Danmark og Tyskland skal sammen
skubbe på for en ambitiøs klimapolitik i EU. Vi skal samar-
bejde om energiomstillingen – og her vil regeringen arbej-
de for at bringe bæredygtige danske løsninger i spil på det
tyske marked.
– Digitalisering og digitale borgerrettigheder. Danmark og
Tyskland skal arbejde for at styrke det digitale indre marked
og for at styrke borgernes digitale rettigheder. Danmark er
helt i front, når det kommer til digital omstilling, og rege-
ringen vil hjælpe med at udbrede de danske digitale løsnin-
ger i Tyskland og resten af EU.
Nye højder for dansk eksport
Regeringen har oprustet eksport- og investeringsfremmeind-
satsen markant for at løfte og fremtidssikre eksporten i lyset af
pandemien. Vi skal nå nye højder og vinde nye markedsandele
Vi vil åbne døre globalt
Danske, grønlandske og færøske virksomheder har meget at
byde verden, og udenrigstjenesten står parat til at assistere med
at løfte deres eksport. Vores repræsentationer kan bidrage til
styrkelsen af eksporten ved at afdække nye markedsmulighe-
der og skabe efterspørgsel efter virksomhedernes løsninger med
afsæt i deres styrkepositioner. COVID-19 forstærkede ten-
densen mod stigende protektionisme og ressourcemangel.
Det betyder, at vi skal kæmpe ekstra hårdt for at sikre ekspor-
ten.
Repræsentationerne er vores lokale problemknusere, som kan
hjælpe med at løse udfordringerne, der hvor de opstår. Gennem
et aktivt økonomisk diplomati, stærke myndighedssamarbej-
der og i partnerskab med erhvervslivet vil vi fremme ramme-
betingelser, der gør vores løsninger til det oplagte valg. Mål-
rettede eksportfremstød, samarbejde i virksomhedsalliancer og
rådgivning af virksomheder – store som små – skal give alle, der
har noget at byde på ude i verden, et eksportløft.
Vi vil gøre eksporten, værdikæderne og udenlandske
investeringer grønnere
Vi vil gøre en særlig indsats for, at dansk eksport af grønne
teknologiløsninger og projektrådgivning styrkes. Og vil vi
styrke samspillet med udviklingsbistanden for at fremme
danske virksomheders muligheder for at bringe kommerciel-
le og bæredygtige løsninger i spil i udviklingslande. Det er
godt for eksporten og bidrager til grøn vækst og lokal be-
skæftigelse.
Vi vil understøtte, at danske virksomheders globale værdi-
kæder og underleverancer bliver grønnere, sikrere og mere
socialt ansvarlige. For prisen for økonomisk gevinst må al-
drig være dårligere arbejdsvilkår, miljøstandarder eller højere
CO2-udledninger. Vi skal på en og samme tid styrke virk-
somhedernes robusthed og konkurrenceevne, og arbejde for
en en grøn og bæredygtig udvikling i alle lande. Derfor vil vi
udvikle og vores myndighedssamarbejde. Og mobilisere dansk
erhvervsliv for en grøn, klimavenlig omstilling i udviklingslan-
de.
Vi vil arbejde for, at Danmarks globale grønne lederskab
bruges til at tiltrække udenlandske investeringer. En større
andel af de udenlandske investeringer til Danmark skal være
bæredygtige og bidrage til grøn omstilling og beskæftigelse.
Vi vil udnytte mulighederne i EU’s grønne genstart
Med eksportpakkerne mobiliserer vi i tæt partnerskab med
erhvervslivet en hurtig, strategisk indsats for at placere dan-
ske løsninger centralt i forhold til genopretningsprojekterne i
andre EU-lande. EU’s historisk store genopretningsfond på 750
mia. euro, der skal fremme digitalisering, sundhed og grøn om-
stilling udgør en unik mulighed. Derfor har vi bl.a. styrket ud-
valgte ambassader i EU for at bringe danske løsninger i spil
på markederne.
En flerstrenget eksportindsats med stærkt bæredygtigt fokus
En ny eksportstrategi for vand og en ny eksportstrategi for energi
Vi skal hjælpe med at udbrede danske erfaringer inden for
energiløsninger og vand- og miljøteknologiske løsninger. Nye
vandsektorrådgivere på ambassaderne skal fx styrke udbredel-
sen af dansk vandhåndtering, øge ambitionsniveauet i partner-
lande og hjemtage erfaringer fra udlandet.
Styrket eksportfremmeindsats målrettet SMV’er og digitalt salg
Vi skal hjælpe med at udbrede danske erfaringer med vand- og
miljøteknologiske løsninger. Nye vandsektorrådgivere på am-
bassaderne skal styrke udbredelsen af dansk vandhåndtering,
øge ambitionsniveauet i partnerlande og hjemtage erfaringer
fra udlandet.
Styrket sundhedsdiplomati og myndighedssamarbejde inden
for life science
Vi skal øge udbredelsen af danske life science-løsninger gennem
et styrket samarbejde med udenlandske myndigheder og sek-
torfokusere de eksport- og investeringsfremmeindsatser. Eks-
tra sundhedseksperter på ambassaderne skal bane vejen for
særligt SMV’ers adgang til life science eksport på højværdi-
markeder samt tiltrækning af udenlandske investeringer.
Mere risikovillig eksportkredit
COVID-19 har skabt behov for mere risikovillig finansiering,
fx til grønne løsninger på nye højrisikomarkeder. Til det for-
mål har Danmarks Eksportkreditfond fået et betydeligt kapi-
talindskud.
Grøn vækstpulje til markedsindsatser og fremtidens
styrkepositioner
Vækstpuljen skal stille projektmidler til rådighed for strategi-
ske virksomhedsalliancer, pilotprojekter og andre aktiviteter,
der kan udløse eksportpotentiale i de grønne sektorer.
31
Særlig markedsindsats mod protektionisme og for udvikling af
robuste, grønne værdikæder
Vi øger indsatsen mod handels barrierer og for bedre anven-
delse af EU’s handelsaftaler som led i diversificering af virk-
somheders forsyningskæder. Virksomhederne understøttes
også i deres arbejde med grønnere og mere socialt ansvarlige
værdikæder.
En ny grøn projekt- og markedsmodningsfond
Vi skal støtte modningen af projekter særligt for virksom-
hedsalliancer og derigennem skabe basis for nye eksportordrer.
Indsatserne styrkes yderligere gennem korttidsudsendelse af
tekniske eksperter og udsendelse af Eksportkreditfond-rådgi-
vere til prioriterede regioner.
Danske løsninger skal bidrage til USA’s grønne omstilling
EU’s indre marked – en motor for velfærd og grøn omstilling
Regeringen vil udvikle og styrke EU’s indre marked til gavn
for danske arbejdstagere, virksomheder og forbrugere. For et
velfungerende indre marked er en vigtig motor for dansk
økonomi og for EU’s og Danmarks globale konkurrenceevne.
Vi vil kæmpe for et socialt retfærdigt indre marked
Vi vil gå foran for at bekæmpe social dumping. Så vi værner om
den danske arbejdsmarkedsmodel og sikrer ordentlige vilkår
for alle. For vi skal have et fair indre marked, hvor de gode
muligheder for samhandel og bevægelighed ikke udnyttes til
at underminere lønninger og standarder. Der skal være lig-
32
hedstegn mellem arbejdskraftens fri bevægelighed og fair be-
vægelighed.
Det indre marked øger velstanden i Danmark (26)
Vi vil øge konkurrenceevnen ved at værne om det indre marked
og målrette indsatser på strategisk vigtige områder
Det indre marked er centralt for væksten og beskæftigelsen i
Danmark. Frihandel og fri konkurrence er fundamentet for
jobs, velstand og velfærd i Danmark. Derfor skal vi fortsætte
med at styrke det indre marked og sikre de grundlæggende
principper om åbenhed og lige konkurrencevilkår som fun-
damentet for konkurrenceevne i Europa.
Men verden har ændret sig. Nye strategiske udfordringer
presser sig på. Der er derfor behov for, at vi styrker udviklin-
gen inden for kritisk og strategisk vigtige områder – særligt
hvis vi skal i mål med den grønne og digitale omstilling. Vi
skal videreudvikle Danmarks og EU’s styrkepositioner gen-
nem en målrettet erhvervs- og industripolitik, hvor der er fo-
kus på at styrke rammevilkårene og offentlige-private samar-
bejder, der fremmer innovation og udvikling. For EU’s øko-
nomiske styrke og regulatoriske tyngde udgør forud sætnin-
gen for EU’s globale indflydelse. De første skridt er allerede
taget ved regeringens aktive deltagelse i den Europæiske Brin-
talliance, den Europæiske Råstofalliance og den Europæiske
Cloud- og Edge alliance. Regeringen vil desuden deltage ak-
tivt i den kommende Europæiske mikroelektronikalliance. Vi
fastholder en grundlæggende restriktiv linje overfor øget
brug af statsstøtte, så vi undgår et Europa, hvor der udmøn-
tes statsstøtte for at holde hånden under industrier, der ikke
på sigt er konkurrencedygtige.
Vi vil arbejde for høje standarder, klare regler og fair
konkurrence
Vi vil arbejde for en grøn og digital industriel omstilling båret
af de høje standarder, vi er kendt for i Danmark. For vi skal
være »rule makers not rule takers«. På den måde værner vi om
vores velfærdssamfund, skaber efterspørgsel efter danske løs-
ninger og bidrager samtidig til bæredygtig udvikling i EU og
globalt.
Samtidig skal vi sammen adressere de barrierer, der er opstået
som følge af COVID-19 – og videreudvikle det indre marked
yderligere. Vi skal styrke håndhævelsen over for dem, som
ikke respekterer vores fælles regler. Det er forudsætningen
for, at det indre marked fungerer. Barrierefri handel er central
for danske virksomheders konkurrence. Og vi skal fastholde
fokus på, at forbrugerne kan have tillid til de varer og tjene-
ster, de køber.
Vi vil værne om fri og rimelig konkurrence ved at arbejde
for, at EU sætter mere effektivt ind mod unfair statsstøtte, der
giver udenlandske virksomheder fra tredjelande en urimelig
konkurrencefordel. Samtidig skal EU forblive åben for inve-
steringer fra udlandet. Det kan bidrage til at skabe vækst og
velstand i Danmark og EU. Men det skal ske på fair og lige
vilkår.
Vi vil accelerere en ansvarlig digitalisering
Vi vil understøtte den digitale omstilling af de danske eks-
portvirksomheder og brugen af digitale salgskanaler i eks-
porten, samt hjælpe med at få de danske digitale løsninger af-
sat internationalt. Det skaber vækst og beskæftigelse i Dan-
mark og bidrager til ansvarlige teknologiske løsninger i andre
lande.
Derfor vil vi også styrke det digitale indre marked. Både
for at danske digitale virksomheder kan skalere deres forret-
ning og for at fremme en digital økonomi i EU, hvor digitali-
seringen bidrager til at adressere langsigtede samfundsudfor-
dringer, og hvor en etisk, ansvarlig og sikker digitalisering går
hånd i hånd med vækst, jobskabelse og innovation.
Ikke bare fri, men fair og bæredygtig global handel
Regeringen vil presse på for, at EU i højere grad omsætter sin
vægt som handelspolitisk stormagt til at fremme strategiske
interesser og en mere fair og bæredygtig verden. For som en
lille åben økonomi er Danmark afhængig af global samhan-
del og investeringer og aktiv fortaler for et åbent og fair inter-
nationalt handelssystem.
Vi vil gøre handelspolitikken til en drivkraft for en grønnere og
mere retfærdig verden
Vi vil arbejde for, at EU styrker kravene til bæredygtighed og
arbejdstagernes rettigheder i både nye og eksisterende han-
delsaftaler. EU er med ca. 450 mio. forbrugere en attraktiv
handelspartner. Det giver os tyngden til at være en drivkraft
for høje globale standarder på miljø- og klimaområdet og for
ordentlige arbejdsvilkår globalt.
33
Vi vil presse på for, at EU går forrest for at sikre dybtgående
reformer af WTO
WTO skal igen blive forhandlingscentrum for nye fair og bæ-
redygtige handelsregler og en effektiv mægler i handelstvi-
ster. Det er endnu vigtigere i en tid, hvor det handelspolitiske
system er i opbrud med stigende unilateralisme og protektio-
nisme. Brexit svækker det integrerede handelsforhold mellem
EU og Storbritannien. Og handelskonflikten mellem USA og
Kina udfordrer det regelbaserede internationale handelssam-
arbejde, som Danmark og EU er så afhængige af.
Kun via EU som samlet handelspolitisk spiller kan danske
interesser over for store handelsnationer som bl.a. Kina og
USA varetages effektivt. Fundamentet skal være fælles globa-
le handelsregler. Men WTO er i dyb krise. Vi må erkende, at
verden har været for længe om at forstå og agere på de han-
delspolitiske impli kationer af større ulighed i mange lande, sti-
gende globaliseringsskepsis og Kinas fremvækst.
Ikke mindst vil vi kræve, at WTO løfter opgaven med at
fremme digitalisering og grøn handelsliberalisering, der bi-
drager til at skabe nye eksportmuligheder for danske virk-
somheder og også kommer udviklingslandene til gavn. Vi vil
kæmpe for global udfasning af støtte til sorte energikilder,
som forhindrer virksomhedernes omstilling til grønne løsnin-
ger.
Vi vil arbejde for globalt samfundsansvar
Vi vil arbejde for, at EU får stærkere redskaber til at holde
multinationale selskaber op på deres samfundsansvar. Og for
åbenhed om store multinationale selskabers skattebetalinger i
alle lande. For også i Danmark og EU mærker vi den berettige-
de følelse af uretfærdighed, der opstår, når globaliseringen
åbner døren for skattely. For skattefusk er velfærdstyveri.
Derfor var Danmark også blandt de 137 lande, der i
OECD-regi blev enige om en historisk skatteaftale. Med afta-
len indføres en effektiv minimumsbeskatning på 15% for de
største multinationale selskaber – en milepæl i kampen mod
skattely. Det gælder ikke mindst i forhold til techgiganterne,
hvor aftalen er med til at sikre en retfærdig og tidssvarende
beskatning af deres særlige forretningsmodeller.
7. ET DANMARK DER KAN AGERE I VERDEN
Danmark står over for en historisk uforudsigelig verden. Det
kræver klare værdipolitiske pejlemærker for dansk interesse-
varetagelse, så vi kan værne om danskernes tryghed, vores sam-
menhængskraft og velfærd, vores værdier og samfundsmodel.
Og det kræver et moderne dansk diplomati, der opbygger
partnerskaber i verden og som kan løfte danske interesser og
værdier, hvor det tæller.
Vi gør størst gavn for Danmark i verden, når udenrigstje-
nesten arbejder i partnerskaber på tværs af ministerier og sty-
relser, regioner og kommuner, erhvervslivet, fagforeninger,
uddannelsesinstitutioner og civilsamfundet. I et samarbejde,
hvor trådene i den moderne udenrigspolitik bindes sammen på
nye måder og bliver til værdi-, trygheds-, klima-, migrations-,
og økonomisk diplomati.
Men dette kan ikke stå alene. Skal vi i mål med strategiens
prioriteter og være rustet til at kunne varetage de tunge op-
gaver, der venter os, kræver det et dansk diplomati, der mat-
cher opgaven. Derfor har regeringen besluttet at bryde de
sidste mange års besparelser i udenrigstjenesten. Siden august
2021 er der igangsat en omfattende omlægning af dansk diplo-
mati, der frem mod 2025 mobiliserer mest mulig kampkraft
bag strategiens prioriteter og giver Danmark de diplomatiske
muskler, der skal til for at kunne gribe den unikke lejlighed
for at markere stærk og troværdig internationalt lederskab.
Tilpasningen af udenrigstjenesten betyder naturligvis også
svære valg og prioriteringer. Det er et grundvilkår. For en om-
stillingsparat udenrigstjeneste er nødvendig i en omskiftelig
verden. Og det svækker vores indflydelse og gennemslagskraft,
hvis vi smører indsatserne for tyndt ud. Derfor opruster vi
Danmarks multilaterale repræsentationer. Vi sender flere di-
plomater til DANATO i Bruxelles. For Danmark har mere
brug for NATO og et stærkt bånd til USA end nogensinde. Og
vi styrker dansk EU-diplomati over hele linjen. Fordi Europa
står over for en voksende liste af udfordringer, hvor vi har
stærke interesser på spil. Vi skal arbejde hårdt for danske
mærkesager og bidrage til, at EU bliver bedre til løse de kolos-
sale opgaver foran os. Og vi skal i offensiven for at hjælpe
dansk erhvervsliv til at placere danske løsninger centralt i
forhold til genopretningsprojekterne i andre EU-lande. Der-
for opruster vi ikke kun Danmarks EU-repræsentation i Bru-
xelles og EU-kontorene i København. Vi sender også flere danske
diplomater og rådgivere til en lang række ambassader i EU og
på Vestbalkan.
Danmark skal være større i FN. For det er her, vi skal sikre
at få hele verden med i klimakampen. Og her vi vil sidde med
ved bordet, når beslutninger afgør krig og fred. Derfor har vi
lanceret vores kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd. Og vi følger
op med at opruste Danmarks FN-mission i New York og FN-
kontorene i København markant.
Vi ønsker et tættere parløb med vores vigtigste allierede i
Arktis. Derfor styrker vi vores arktissamarbejde med USA og
Canada. Derudover opruster vi dansk Arktis-diplomati for at
fremme et tættere udenrigspolitisk samarbejde i rigsfællesska-
bet. Endelig skal indplaceringer fra Grønland og Færøerne frem-
me en udenrigstjeneste for hele rigsfællesskabet.
Og vi styrker Danmarks diplomatisk tilstedeværelse i Sa-
hel, Nordafrika og på Afrikas Horn. For at sikre mere træk-
kraft bag regeringens ambition om et løft af Afrika. Dansk bi-
stand er allerede omlagt til et langt større Afrika-fokus. For at
sætte ind med en indsats langs migrationsruterne og bygge
fundamentet for et nyt asylsystem. Og for at fremme stabili-
tet, vækst og grøn omstilling på et kontinent, der vil vokse
med tre gange EU’s befolkning frem mod 2050.
Regeringen står for en dansk udenrigs- og sikker hedspolitik,
der trækker værdierne frem, skaber stærke partnerskaber på
tværs af samfundet og bygger på et moderne dansk diploma-
ti, der sikrer Danmark en stærk og troværdig stemme på den
internationale scene. Sådan kæmper vi for Danmarks interesser
og værdier i verden – og for en tryghed, vækst og velstand,
som alle får del i.
34
REFERENCEOVERSIGT
Værdidiplomati
1. Kilde: Freedom House; Freedom in the World 2021,
https://freedomhouse.org/sites/default/files/2021-
02/FIW2021_World_02252021_FINAL-web-upload.pdf
2. Kilde: Freedom House; Freedom in the World 2021,
https://freedomhouse.org/sites/default/files/2021-
02/FIW2021_World_02252021_FINAL-web-upload.pdf.
3. Kilde: Civicus Monitor 2020, Civic Space on a Downward
Spiral,
https://findings2020.monitor.civicus.org/downward-
spiral.html.
4. Kilde: UNESCO; Observatory of killed journalists,
https://en.unesco.org/themes/safety-journalists/obser-
vatory?field_journalists_date_killed_va-
lue%5Bmin%5D%5Byear%5D=2010&-field_journalist-
s_date_killed_value%5Bmax%5D%5By-
ear%5D=2021&field_journalists_gender_va-
lue_i18n=All&field_journalists_nationality_-
tid_i18n=All&field_journalists_local_va-
lue_i18n=All&field_journalists_status_va-
lue_i18n=All&field_journalists_type_of_media_-
tid_i18n=All&field_journalists_judicial_tid=All&field_u-
nesco_region_value_i18n=All.
Tryghedsdiplomati
5. Kilde: Forsvarets Efterretningstjeneste, Udsyn 2021,
https://www.fe-ddis.dk/globalassets/fe/dokumen-
ter/2021/udsyn/-fe-udsyn-pages-.pdf
6. Kilde: Communication from the commission; Trade Policy
Review, 2021,
https://ec.europa.eu/transparency/reg-
doc/rep/1/2021/EN/COM-2021-66-F1-EN-MAIN-PART-
1.PDF.
Klimadiplomati
7. Kilde: Climate Watch; Data Explorer, Globale drivhusgas-
udledninger 2017 uden LUCF (Land-Use Change and
Forestry), CAIT,
https://www.climatewatchdata.org/data-explorer.
8. Kilde: UNFCCC; Climate Change Is an Increasing Threat
to Africa, 27. oktober 2020,
https://unfccc.int/news/climate-change-is-an-increa-
sing-threat-to-africa.
9. Kilde: UNEP; Production Gap Report 2021. Oversat af
Udenrigsministeriet.
10.Kilde: IEA; Global Energy & CO2 Status Report 2019,
https://www.iea.org/reports/global-energy-co2-status-
report-2019/emissions.
11.Kilde: Climate Watch, Data Explorer, Globale drivhusgas-
udledninger 2017 uden LUCF (Land-Use Change and
Forestry), CAIT,
https://www.climatewatchdata.org/data-explorer. I be-
regningen er inkluderet udledningsdata fra EU27 samlet.
12.Kilde: IEA, IRENA, UNSD, World Bank, WHO. 2021.
Tracking SDG 7: The Energy Progress Report.
World Bank, Washington DC,
https://www.irena.org/publicati-
ons/2021/Jun/Tracking-SDG-7-2021.
Kilde: UN Water: SDG 6 snapshot, tal fra 2017, htt-
ps://www.sdg6data.org/region/Sub-Saharan%20Africa.
Migrationsdiplomati
13.Kilde: UNHCR; Refugee Data Finder, Key Indicators,
https://www.unhcr.org/refugee-statistics/.
14.Kilde: Kilde: Data fra UNHCR, Operational Portal, Medi-
terranean Situation,
https://data2.unhcr.org/en/situations/mediterranean .
15.Kilde: Baseret på data fra African Centre for Strategic Stu-
dies, Statewatch og Europol (1. januar 2021 – 31. maj 2021)
16.Kilde: https://www.unicef.dk/
17.Kilde: FN, Africa Renewal, December 2019 - March 2020,
https://www.un.org/africarenewal/magazine/decem-
ber-2019-march-2020/work-progress-africa’s-remaining-
conflict-hotspots.
Kilde: UN News; Sudan: 250 killed, over 100,000 displaced
as violence surges in Darfur, 22. Januar 2021,
https://news.un.org/en/story/2021/01/1082722.
Kilde: International Crisis Group; 10 Conflicts to Watch in
2021, 30. December 2020,
https://www.crisisgroup.org/global/10-conflicts-watch-
2021.
Kilde: ICRC; A conflict without borders continues to play
out in the Sahel, 8. juli 2020,
35
https://www.icrc.org/en/document/conflict-without-
borders-continues-play-out-sahel.
18.Kilde: Ruter tegnet på baggrund af: Africa Centre for Stra-
tegic Studies; African Migrant Flows
Reshaping Security Challenges in Africa, 18. december
2019,
https://africacenter.org/spotlight/african-migrant-flows-
reshaping-security-challenges-in-africa/.
19.Kilde: UNDP; Human Development Report 2020, baseret
på data fra 2019 , Levestandard målt ud fra Human Devel-
opment Index,
http://hdr.undp.org/sites/default/files/hdr2020.pdf.
20.Kilde: UN, World Population Prospects 2019,
https://population.un.org/wpp/Graphs/1_Demograp-
hic%20Profiles/Africa.pdf.
Kilde: The Economist, Sepcial Report, 28. marts 2020 versi-
on.
https://www.economist.com/special-re-
port/2020/03/26/africas-population-will-double-by-2050.
21.Kilde: Udenrigsministeriet, White Paper on Job Creation
and skills Development in Africa, 2020.
Økonomisk diplomati
22.Kilde: Finansministeriet Økonomisk Redegørelse, decem-
ber 2020.
23.Kilde: Danmarks Statistik.
24.Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Udenrigsministeriets skøn på baggrund af Finans-
ministeriets beregninger i Økonomisk Redegørelse.
25.Kilde: Bygger på gennemsnit fra Tørsløv m.fl. The Missing
Profits of Nations,
https://missingprofits.world.
26.Kilde: Danmarks Statistik.
Kilde: Udenrigsministeriets skøn på baggrund af Finans-
ministeriets beregninger i Økonomisk Redegørelse.
Hermed slutter redegørelsen.