L 1 - svar på spm. 45 om effekten på gini-koefficienten som følge af finanslovsaftalen for 2022, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål til L 1 nr. 45 af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for effekten på gini-koefficienten som følge af finanslovs-
aftalen for 2022? Ministeren bedes opgøre det samlet set og fordelt på de initiati-
ver, der har en effekt på gini-koefficienten.
Svar
Der henvises til svar på Finansudvalgets spørgsmål til L 1 nr. 41 af 11. januar
2022.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 45
Finansudvalget 2021-22


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
3. februar 2022
Svar på Finansudvalgets spørgsmål til L1 nr. 41 af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Alex Vanopslagh (LA)
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse effekten på Gini-koefficienten, effekten på indkomsten i 1.-
10. decil og på arbejdsudbuddet af finansloven for 2022?
Svar
Aftale om finanslov for 2022 forventes at reducere arbejdsudbuddet med 280 fuld-
tidspersoner i 2022 og med 160 fuldtidspersoner i 2023 og i årene derefter (ved
fuld indfasning). Det dækker over en midlertidigt reduktion i arbejdsudbuddet i
forbindelse med forlængelsen af det midlertidige børnetilskud i 1. halvår 2022
samt en vedvarende reduktion som følge af afskaffelsen af håndværkerdelen af
BoligJobordningen, jf. tabel 1. Se svar på FIU L 1 spg. 42 for mere om virkningen
af enkelte initiativer på arbejdsudbuddet.
Fordelingsvirkningerne af initiativerne i Aftale om finanslov for 2022 kan opdeles i to
kategorier. Initiativer, der har en direkte virkning på de disponible indkomster, og
Tabel 1
Virkning på arbejdsudbud og indkomstforskelle af Aftale om finanslov for 2022
Arbejdsudbud 2022 2023 2024 2025 2030
--------------------------------- Fuldtidspersoner ---------------------------------
Samlet virkning -280 -160 -160 -160 -160
Indkomstforskelle
1.
decil
2.
decil
3.
decil
4.
decil
5.
decil
6.
decil
7.
decil
8.
decil
9.
decil
10.
decil Alle Gini
------------------------- Pct. af disponibel indkomst --------------------------
Pct.-
point
Samlet virkning -0,01 -0,02 -0,02 -0,03 -0,04 -0,05 -0,05 -0,05 -0,06 -0,06 -0,05 -0,01
Anm.: Opgørelsen af fordelingsvirkninger indeholder initiativer, der har en virkning ved fuld indfasning, hvilket
alene omfatter afskaffelse af håndværkerdelen i BoligJobordningen.
Kilde: Svar på Finansudvalget spørgsmål til L1 nr. 42 af 8. december 2021 samt egne beregninger på lovmodellens
datagrundlag.
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 45
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 6
initiativer med betydning for de udvidede forbrugsmuligheder via ændringer i
udgifterne til det offentlige forbrug.
Initiativer med direkte virkning på de disponible indkomster omfatter initiativer,
som enten påvirker ydelsessystemet, indkomstbeskatningen eller på anden måde
har umiddelbar virkning på de disponible indkomster. Det er kun initiativer med
direkte virkning på de disponible indkomster, der har en effekt på indkomstfor-
skellene målt ved Gini-koefficienten.
Finanslovsaftalen for 2022 indeholder ét initiativ, som ved fuld indfasning har en
direkte virkning på de disponible indkomster. Det gælder afskaffelsen af håndvær-
kerdelen i BoligJobordningen. Aftalen skønnes at have en omtrent neutral virk-
ning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten, svarende til en reduk-
tion på 0,01 pct.-point.
Derudover indeholder aftalen en videreførelse af det midlertidige børnetilskud i 1.
halvår 2022. Det skønnes, at en videreførelse af det midlertidige børnetilskud vil
have en midlertidig virkning på indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten,
svarende til en reduktion på 0,02 pct.-point i 2022.
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer
Aftalen indeholder også en række velfærdsprioriteringer, som påvirker udgifterne
til det individualiserbare offentlige forbrug. Initiativer vurderes at kunne under-
støtte lige muligheder for sundhed og uddannelse gennem øget offentligt forbrug.
Velfærdsprioriteringerne påvirker ikke de disponible indkomster og har derfor
ikke betydning for indkomstforskellene opgjort ved Gini-koefficienten.
Fordelingsvirkningerne af velfærdsprioriteringerne kan vurderes med udgangs-
punkt i to forskellige opgørelsesmetoder. Dels en opgørelsesmetode, hvor vel-
færdsprioriteringerne betragtes som en ækvivalent stigning i den disponible ind-
komst, og dels en opgørelsesmetode, hvor prioriteringerne lægges oven i de udvi-
dede forbrugsmuligheder (disponibel indkomst plus det individualiserbare offent-
lige forbrug). Virkningen af de enkelte velfærdsprioriteringer opdelt på deciler for
disponibel indkomst og udvidede forbrugsmuligheder er vist i bilag 1.
Velfærdsprioriteringerne medfører isoleret set en stigning i udgifterne til offentligt
forbrug på tværs af hele indkomstfordelingen. Stigningen skønnes at udgøre en
større andel af de disponible indkomster for personer i den nedre del af indkomst-
fordelingen, men den samlede fordelingsvirkning af velfærdsprioriteringerne målt
ved Gini-koefficieten vurderes at være relativt begrænset, når værdien indregnes i
de disponible indkomster – svarende til en reduktion på 0,01 pct.-point, jf. tabel 2.
Det samme gælder, når fordelingsvirkningerne opgøres med udgangspunkt i de
udvidede forbrugsmuligheder.
Side 3 af 6
Det bør bemærkes, at fordelingsvirkningen af velfærdsprioriteringerne beregnings-
teknisk opgøres i forhold til en situation, hvor forhandlingsreserven ville være ble-
vet udmøntet med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offent-
ligt forbrug før finanslovsaftalen.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer
Disponibel indkomst Udvidede forbrugsmuligheder
Ændring i Gini-koefficient, pct.-point
Velfærdsprioriteringer i alt -0,05 -0,01
Gratis tandpleje for unge (18-21-årige) -0,01 -0,01
Bedre mulighed for senere skolestart -0,01 0,00
Sænkelse af klasseloftet til 26 elever (0.-2. klasse) -0,01 0,00
Styrket indsats for fødende -0,01 0,00
Bedre uddannelse til lærere -0,01 0,00
Løft af fritidspædagogikken -0,01 0,00
Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap 0,00 0,00
Ramme til mere værdig ældrepleje 0,00 0,00
Annullering af forhandlingsreserven 0,04 0,00
I alt -0,01 0,00
Anm.: Beregningerne er foretaget for fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og den
disponible indkomst i 2018. I opgørelsen af virkningen på indkomstforskellene (disponibel indkomst) ses
bort fra det eksisterende individualiserbare offentlige forbrug. Der er anvendt et forsikringsprincip for
udgifter på sundhedsområdet, jf. Fordeling og Incitamenter 2017, Boks. 5.1. Det er beregningsteknisk lagt til
grund, at forhandlingsreserven alternativt ville være blevet udmøntet med samme fordelingsprofil som
generelt individualiserbart offentligt forbrug. Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af
disponibel indkomst og individualiserbart offentligt forbrug. Indkomstforskelle og forskelle i udvidede
forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Side 4 af 6
Bilag 1: Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringer
Finanslovsaftalen for 2022 indeholder en række initiativer, der vurderes at kunne
understøtte lige muligheder for sundhed og uddannelse gennem øget offentligt
forbrug. Beregningerne af fordelingsvirkninger af ændringer i offentlige forbrug
tager udgangspunkt i følgende initiativer:
• Gratis tandpleje for unge (18-21-årige)
• Bedre mulighed for senere skolestart
• Sænkelse af klasseloftet til 26 elever (0.-2. klasse)
• Styrket indsats for fødende
• Bedre uddannelse til lærere
• Løft af fritidspædagogikken
• Bedre hjælp og støtte til mennesker med handicap
• Ramme til mere værdig ældrepleje
Fordelingsvirkningerne af initiativerne kan vurderes med to opgørelsesmetoder.
Dels en opgørelsesmetode, hvor velfærdsprioriteringerne betragtes som en ækvi-
valent stigning i den disponible indkomst, idet der ses bort fra individuelt offent-
ligt forbrug i udgangspunktet. Og dels en opgørelsesmetode, hvor de udvidede
forbrugsmuligheder (disponibel indkomst plus det individualiserbare offentlige
forbrug) tillægges værdien af velfærdsprioriteringerne.
Med førstnævnte opgørelsesmetode skønnes stigningen i udgifterne til det offent-
lige forbrug at udgøre en større andel af den disponible indkomst for personer i
den nedre del af indkomstfordelingen. Den samlede fordelingsvirkning af vel-
færdsprioriteringerne er dog relativt begrænset, når der tages højde for den alter-
native udmøntning af forhandlingsreserven uden finanslovsaftalen, jf. tabel A.
Det er lagt til grund i opgørelsen, at forhandlingsreserven alternativt ville være ble-
vet udmøntet med samme fordelingsprofil som fordelingen af generelt individuali-
serbart offentligt forbrug før finanslovsaftalen.
Side 5 af 6
For de udvidede forbrugsmuligheder ses omtrent samme billede. Enkelte initiati-
ver vedrørende det offentlige forbrug reducerer forskellene i de udvidede for-
brugsmuligheder en smule målt ved Gini-koefficienten, fx gratis tandpleje for
unge, men den samlede virkning af velfærdsprioriteringerne er begrænset, jf. tabel
B.
For begge opgørelsesmetoder gælder der, at der ikke er tale om en vurdering af,
hvordan prioriteringerne påvirker uligheden. Det skyldes, at der ikke er tale om,
hvilken effekt udmøntningen har på fx forskelle i sundhed eller uddannelse, men
alene fordelingsvirkningerne af værdien af offentligt forbrug.
Det skal bemærkes, at opgørelsen af fordelingsvirkningerne af øget offentligt for-
brug er behæftet med væsentlig usikkerhed. Det skyldes, at det ikke er muligt præ-
cist at afgøre, hvordan prioriteringerne på de enkelte områder vil blive udmøntet,
samt at opgørelsen er påvirket af antagelserne om den alternative udmøntning.
Tabel A
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringerne på disponibel indkomst
1.
decil
2.
decil
3.
decil
4.
decil
5.
decil
6.
decil
7.
decil
8.
decil
9.
decil
10.
decil Alle Gini
---------------------- Pct. af disponibel indkomst ----------------------
Pct.-
point
Velfærdsprioriteringer* i alt 0,75 0,27 0,17 0,16 0,14 0,12 0,10 0,09 0,07 0,03 0,12 -0,05
- Gratis tandpleje for unge
(18-21-årige)
0,23 0,06 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 0,04 -0,01
- Bedre mulighed for senere
skolestart
0,08 0,04 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 0,02 0,01 0,00 0,02 -0,01
- Sænkelse af klasseloftet til
26 elever (0.-2. klasse)
0,07 0,04 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 0,02 0,01 0,01 0,02 -0,01
- Styrket indsats for fø-
dende
0,06 0,03 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,00 0,02 -0,01
- Bedre uddannelse til læ-
rere
0,13 0,03 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 -0,01
- Løft af fritidspædagogik-
ken
0,15 0,04 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 -0,01
- Bedre hjælp og støtte til
mennesker med handicap
0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00
- Ramme til mere værdig
ældrepleje
0,01 0,02 0,03 0,02 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00
Annullering af forhandlings-
reserven
-0,40 -0,23 -0,19 -0,16 -0,12 -0,10 -0,08 -0,07 -0,05 -0,03 -0,10 0,04
Samlet virkning 0,34 0,05 -0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,00 0,02 -0,01
Anm.: Beregningerne er foretaget for fordelingsprofilen på det individualiserbare offentlige forbrug og den
disponible indkomst i 2018. Der er anvendt et forsikringsprincip for udgifter på sundhedsområdet, jf.
Fordeling og Incitamenter 2017, Boks. 5.1. Det er beregningsteknisk lagt til grund, at forhandlingsreserven
alternativt ville være blevet udmøntet med samme fordelingsprofil som generelt individualiserbart offentligt
forbrug. Indkomstforskelle er målt ved Gini-koefficienten.
*) Offentligt forbrug indgår ikke i den disponible indkomst og har derfor ikke betydning for
indkomstforskellene. Fordelingsvirkningerne af velfærdsprioriteringerne er illustrativt indregnet som en
ækvivalent ændring af disponibel indkomst, idet der ses bort fra det samlede offentlige forbrug i
udgangspunktet.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Side 6 af 6
Tabel B
Fordelingsvirkninger af velfærdsprioriteringerne på udvidede forbrugsmuligheder
1.
decil
2.
decil
3.
decil
4.
decil
5.
decil
6.
decil
7.
decil
8.
decil
9.
decil
10.
decil Alle Gini
---------------------- Pct. af udvidede forbrugsmuligheder ----------------------
Pct.-
point
Velfærdsprioriteringer i alt 0,20 0,10 0,10 0,11 0,11 0,10 0,10 0,09 0,08 0,08 0,10 -0,01
- Gratis tandpleje for unge
(18-21-årige)
0,12 0,03 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,03 0,03 0,02 0,03 -0,01
- Bedre mulighed for senere
skolestart
0,01 0,02 0,02 0,02 0,03 0,03 0,02 0,02 0,01 0,01 0,02 0,00
- Sænkelse af klasseloftet til
26 elever (0.-2. klasse)
0,01 0,01 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,02 0,00
- Styrket indsats for fø-
dende
0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01 0,00 0,01 0,00
- Bedre uddannelse til læ-
rere
0,04 0,02 0,01 0,01 0,01 0,01 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00
- Løft af fritidspædagogik-
ken
0,00 0,00 0,00 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,01 0,02 0,01 0,00
- Bedre hjælp og støtte til
mennesker med handicap
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,01 0,00 0,00
- Ramme til mere værdig
ældrepleje
0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,00 0,02 0,01 0,00
Annullering af forhandlings-
reserven
-0,11 -0,09 -0,09 -0,09 -0,08 -0,08 -0,07 -0,07 -0,06 -0,08 -0,08 0,00
Samlet virkning 0,09 0,01 0,01 0,02 0,02 0,03 0,03 0,02 0,02 0,00 0,02 0,00
Anm.: Udvidede forbrugsmuligheder er opgjort som summen af disponibel indkomst og individualiserbart
offentligt forbrug. Forskelle i udvidede forbrugsmuligheder målt ved Gini-koefficienten. Se i øvrigt
anmærkninger til tabel 2.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.