Fremsat den 3. februar 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27295

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b82/20211_b82_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 3. februar 2022 af Søren Egge Rasmussen (EL), Jette Gottlieb (EL) og Søren Søndergaard (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om at sikre kommunal anvisningsret til private udlejningsejendomme
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022
    at sikre udvidede muligheder for, at kommunerne kan anvise
    boligsøgende til boliger i private udlejningsejendomme, sva-
    rende til det fulde indhold af initiativet i regeringsudspillet
    »Blandede boligområder – næste skridt i kampen mod paral-
    lelsamfund« af 17. marts 2021.
    Beslutningsforslag nr. B 82 Folketinget 2021-22
    AX027295
    Bemærkninger til forslaget
    Det foreslås, at alle kommuner får mulighed for at anvi-
    se boligsøgende til private udlejningsejendomme, og at der
    indføres en ny særlig ordning, som indtil 2030 vil give kom-
    munerne med udsatte boligområder eller forebyggelsesom-
    råder anvisningsret til hvert tiende ledige lejemål i private
    udlejningsejendomme med 20 eller flere lejemål.
    Beslutningsforslaget svarer til indholdet af regeringens
    initiativ, som blev præsenteret den 17. marts 2021 i forbin-
    delse med regeringens udspil »Blandede boligområder –
    næste skridt i kampen mod parallelsamfund«. Forslaget er
    beskrevet i et faktaark til udspillet (»Kommunal anvisnings-
    ret til private udlejningsejendomme«, Indenrigs- og Bolig-
    ministeriet, 2021).
    Adgang til at indgå aftaler om anvisningsret i private
    udlejningsejendomme
    Alle kommuner vil med beslutningsforslaget kunne indgå
    aftaler med private udlejere, som ønsker at stille en del af
    deres lejligheder til rådighed for kommunen til løsning af
    boligsociale opgaver. Kommunalbestyrelsen vil kunne anvi-
    se boligsøgende med et akut boligsocialt behov og boligsø-
    gende, som på grund af særlige udlejningskriterier ikke kan
    få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et forebyggel-
    sesområde.
    Anvisningsretten vil højst kunne aftales for 25 pct. af
    ejendommens lejligheder. Kommunalbestyrelsen vil indestå
    for eventuelt lejetab i forbindelse med anvisningsrettens ud-
    nyttelse og for eventuelle fraflytningsudgifter, når en anvist
    lejer flytter. Kommunen og den private udlejer vil desuden
    kunne aftale en godtgørelse, som kommunalbestyrelsen be-
    taler til udlejeren.
    Kommunal anvisningsret i kommuner med udsatte
    boligområder eller forebyggelsesområder
    Hvis en kommune med udsatte boligområder eller fore-
    byggelsesområder ikke gennem en aftale med private udleje-
    re, jf. ovenfor, vil kunne erhverve anvisningsret til det for-
    nødne antal boliger for at løse særlige udfordringer i udsatte
    boligområder eller forebyggelsesområder, vil den pågælden-
    de kommune have mulighed for at træffe beslutning om at
    indføre en særlig anvisningsordning.
    Ordningen vil kun kunne indføres af kommuner, som har
    et forebyggelsesområde eller et udsat boligområde. Kommu-
    nalbestyrelsen vil indtil 2030 få anvisningsret til hvert tiende
    ledige lejemål i private udlejningsejendomme med 20 eller
    flere lejemål. Kommunalbestyrelsen vil alene kunne anvise
    boligsøgende, som på grund af særlige udlejningskriterier
    ikke kan få anvist en bolig i et udsat boligområde eller et
    forebyggelsesområde.
    Kommunalbestyrelsen vil indestå for eventuelt lejetab i
    forbindelse med anvisningsrettens udnyttelse, dvs. fra det
    tidspunkt, en lejlighed er til rådighed for kommunalbestyrel-
    sen, og indtil udlejning sker, og for eventuelle fraflytnings-
    udgifter, når en anvist lejer flytter.
    Udlejeren vil kunne modsætte sig den konkrete anvisning,
    hvis boligen ved anvisning vil blive beboet af flere end én
    person pr. beboelsesrum, eller hvis udlejeren i øvrigt har
    rimelig grund til at modsætte sig den pågældende anvisning.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Søren Egge Rasmussen (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre kommunal
    anvisningsret til private udlejningsejendomme.
    (Beslutningsforslag nr. B 82)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3