Fremsat den 1. februar 2022 af Alex Ahrendtsen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Dennis Flydtkjær (DF) og Morten Messerschmidt (DF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27291

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b79/20211_b79_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 1. februar 2022 af Alex Ahrendtsen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
    Dennis Flydtkjær (DF) og Morten Messerschmidt (DF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af inde-
    værende folketingsår at fremsætte de nødvendige forslag,
    der sikrer, at det ikke længere er muligt at have folkeregi-
    steradresse i kolonihaver, og herudover inden udgangen af
    2022 at igangsætte et arbejde for at undersøge yderligere
    muligheder for at sikre et effektivt forbud mod helårsbeboel-
    se i kolonihaver for at dæmme op for uretmæssig og ulovlig
    brug af kolonihaver i landets kommuner. Det skal fremgå
    entydigt, at helårsbeboelse er ulovligt, og at det er op til
    kommunen at afgøre, hvordan reglerne skal udformes, så
    dette princip overholdes via f.eks. en temalokalplan.
    Der skal derudover indføres bøder for overtrædelser af
    reglerne vedrørende ulovlig beboelse, ligesom man har for
    sommerhuse. Herved har kommunerne en større mulighed
    for at føre sagerne i stedet for foreningerne, og de kan
    eventuelt tage andre midler i brug. Bl.a. skal kommunerne i
    forbindelse med bevisvurdering vedrørende ulovlig beboelse
    kunne få indsigt i kontoudtog, jf. CPR-lovens § 10, stk. 3 og
    4.
    Beslutningsforslag nr. B 79 Folketinget 2021-22
    AX027291
    Bemærkninger til forslaget
    Kolonihaver er en del af dansk kulturhistorie. Kolonihaver
    har historisk set typisk været et attraktivt fritidstilbud for
    den del af befolkningen – ofte den lavere lønnede del – der
    bor i lejlighed i byerne og uden adgang til have. Koloniha-
    veloven blev indført i 2001 (Lov nr. 476 af 7. juni 2001 om
    kolonihaver). Det fremgår af kolonihavelovens formålsbe-
    stemmelse, at loven har til formål at sikre, at kolonihaveom-
    råder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens
    muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden.
    En opgørelse fra 2012 peger på, at der er ca. 62.000
    kolonihaver i Danmark, idet indenrigs- og boligministeren
    i maj 2021 i et svar til Folketinget har oplyst, at Bolig-
    og Planstyrelsen ikke har kendskab til en aktuel opgørelse
    over alle kolonihaver og kolonihaveforeninger i Danmark
    (Indenrigs- og Boligudvalget, alm. del – svar på spørgsmål
    196, folketingsåret 2020-21).
    Det fremgår af definitionen af et kolonihaveområde i ko-
    lonihaveloven, at et kolonihaveområde er et område, hvor
    bebyggelsen ikke må anvendes til helårsbeboelse. Det er
    nærmere beskrevet i bemærkningerne til forslag til lov om
    kolonihaver fra 2001. Heraf fremgår bl.a.: »Det vil sige, at
    bebyggelsen ikke lovligt må være bopæl for nogen i vinter-
    halvåret, men bestemmelserne om, i hvilket omfang bebyg-
    gelsen må anvendes, vil i øvrigt kunne variere i praksis.«
    (Jf. folketingsåret 2000-01, lovforslag nr. L 203, forslag til
    lov om kolonihaver som fremsat).
    Indenrigs- og boligministeren oplyste i et svar til Folketin-
    get i april 2021 endvidere følgende: »Forbuddet mod helårs-
    beboelse i et konkret kolonihaveområde kan have sit retlige
    grundlag i forskellige typer af dokumenter. Håndhævelse
    af forbuddet afhænger af, hvilket retligt grundlag forbuddet
    fremgår af.« (Indenrigs- og Boligudvalget, alm. del – svar
    på spørgsmål 153, folketingsåret 2020-21).
    Selv om det fremgår af definitionen af et kolonihaveområ-
    de i kolonihaveloven, at et kolonihaveområde er et område,
    hvor bebyggelsen ikke må anvendes til helårsbeboelse, er
    det i dag muligt at have folkeregisteradresse i en kolonihave
    hele året i henhold til CPR-loven. Dette kan medvirke til
    uretmæssig og ulovlig brug af kolonihaver i de mange kolo-
    nihaveforeninger, der findes i kommunerne – typisk i eller i
    tilknytning til de større byer.
    Ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver udfordrer hele kolo-
    nihavetanken og de sociale fællesskaber og trygheden i lan-
    dets kolonihaver og kolonihaveforeninger.
    Dansk Folkeparti mener derfor, at der er behov for at gøre
    op med, at det i dag er muligt at have sin folkeregisteradres-
    se i en kolonihave. Dansk Folkeparti finder endvidere, at
    der er behov for at igangsætte et arbejde for at undersøge
    yderligere muligheder for at sikre et effektivt forbud mod
    helårsbeboelse i kolonihaver, herunder på baggrund af en
    gennemgang af regelsættene på området og de nuværende
    sanktions- og håndhævelsesmuligheder m.v. Dette er med
    henblik på, at der på sigt på effektiv vis kan tages hånd om
    ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver.
    Der opleves flere steder problemer i landets kolonihave-
    foreninger og kommuner med ulovligt ophold i kolonihaver
    (se f.eks. »Kolonihave-formand: Massive problemer med
    ulovlig helårsbeboelse i Odenses kolonihaver«, fyens.dk,
    den 8. juli 2019).
    Tal for bopælsregistrering i kolonihaver på baggrund af
    et særtræk fra Danmarks Statistik viser, at der i perioden
    2010-2020 har været en næsten uafbrudt stigning i antal
    personer med bopælsadresse i kolonihavehuse. I 2010 havde
    243 personer registreret bopælsadresse i et kolonihavehus,
    mens det var 514 personer i 2018. 602 personer havde re-
    gistreret bopælsadresse i et kolonihavehus i 2019, og 695
    personer havde registreret bopælsadresse i et kolonihavehus
    i 2020 (Indenrigs- og Boligudvalget, alm. del – svar på
    spørgsmål 154, folketingsåret 2020-21). Tallene er pr. 1.
    januar i de angivne år.
    Svarene på Dansk Folkepartis egne henvendelser til Oden-
    se Kommune, Københavns Kommune og Aarhus Kommu-
    ne i efteråret 2021 viser dog, at problemet er større, end
    Indenrigs- og Boligministeriet er klar over. I disse tre kom-
    muner alene har 2.322 personer folkeregisteradresse i en
    kolonihave. I Aarhus befandt sig pr. 1. oktober 2021 294
    personer med folkeregisteradresse i en kolonihave fordelt
    på 31 kolonihaveforeninger. I København var 993 personer
    fordelt på 11 kolonihaveforeninger, mens der i Odense var
    1.035 personer fordelt på 32 kolonihaveforeninger. I Oden-
    se springer fem af kolonihaveforeningerne i øjnene, fordi
    hovedparten af folkeregisteradresserne befinder sig i disse,
    nemlig 62 pct. Det drejer sig om Biskorup Havekoloni (87
    pct.), Søndergårds Haver Havekoloni (55 pct.), Lilletoften
    Havekoloni (56 pct.), Enghaven Havekoloni (43 pct.) og
    Martins Minde Havekoloni (41 pct.). Otte af havekolonierne
    har slet ingen personer registreret med folkeregisteradres-
    se. Biskorup, Søndergårds Haver og Martins Minde ligger
    rundt om et parallelsamfund, Vollsmose.
    Der er mange udfordringer forbundet med helårsbeboelse
    i kolonihaver. Kolonihaver er typisk dårligt isolerede huse,
    som er uegnede til helårsbeboelse. Helårsbeboelse kan også
    føre til overbebyggelse i kolonihaver med villalignende for-
    hold, hvilket er i strid med kolonihavelovens formål. Mulig-
    heden for at have folkeregisteradresse i en kolonihave kan
    desuden medvirke til svindel med sociale ydelser, idet flere
    typer af sociale ydelser er knyttet til bopælsregistrering,
    herunder antallet af personer tilmeldt samme folkeregister-
    adresse.
    Der opleves også problemer i nogle kolonihaver med kri-
    minelle personer og bander med utryghed til følge. Således
    har en række odenseanske kolonihaveforeninger i flere år
    kæmpet med kriminelle, der sælger stoffer, skaber utryghed
    og chikanerer andre beboere (se f.eks. »Kolonihaver kæm-
    2
    per med kriminelle bander: - Jeg prøver at råbe højt nu«,
    tv2fyn.dk, den 1. juli 2021).
    Desuden peger erfaringer på, at det ofte er vanskeligt for
    bl.a. kolonihaveforeninger at løfte bevisbyrden i forhold til
    ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver og dermed sikre en
    effektiv håndhævelse af forbuddet mod helårsbeboelse (se
    f.eks. »Kommuner vil stramme regler for kolonihaver: Få
    ødelægger det for mange, siger forbund«, tv2.dk, den 28.
    november 2019 og »Kolonihaver på menuen: Kommune vil
    helårsbeboelse til livs«, dr.dk, den 24. september 2018).
    Med dette beslutningsforslag ønsker Dansk Folkeparti at
    dæmme op for og sætte effektivt ind i forhold til ulovlig
    helårsbeboelse i landets kolonihaver og herved sikre kolo-
    nihavetanken og bevarelsen af de sociale fællesskaber og
    trygheden i landets kolonihaver og kolonihaveforeninger.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Alex Ahrendtsen (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af
    ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver.
    (Beslutningsforslag nr. B 79)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4