L 1 - svar på spm. 15 om ministeren vil oplyse aktivitetsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter for 2022 ”Mere frihed og flere muligheder”, fra finansministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2022. (Spørgsmål 15)
Aktører:
FIU L1 spg. 15-1.docx
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l1/spm/15/svar/1850993/2521119.pdf
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K Folketingets Finansudvalg Christiansborg 1. februar 2022 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 15 (L 1 - § 7. Finansministeriet) af 29. november 2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S) Spørgsmål Vil ministeren oplyse aktivitetsvirkningen af Venstres finanslovsprioriteter for 2022 ”Mere frihed og flere muligheder”?) Svar Venstres finanslovsudspil Mere frihed og flere muligheder indeholder blandt andet for- slag om lavere elafgifter, lavere skat og en række velfærdsinitiativer, og finansieres blandt andet af en række puljer på finanslovsforslaget samt en afskaffelse af retten til Tidlig pension og den grønne check for ikke-pensionister. Udspillet indeholder en økonomitabel med fordeling af udgifter og indtægter for de forskellige tiltag. Den beregnede aktivitetsvirkning tager udgangspunkt i de provenuer, som fremgår i Venstres udspil samt beregningstekniske forudsætninger om de enkelte tiltag. Der er foretaget en tentativ inddeling i udgiftskategorier, men der er ikke foretaget en egentlig vurdering af de enkelte provenuskøn for de for- skellige tiltag. Samlet set skønnes initiativerne på Venstres finanslovsudspil at dæmpe aktiviteten med 0,1 pct. af BNP i 2022, jf. tabel 1. Den dæmpende aktivitetsvirkning afspejler, at skatte- og afgiftslettelser har en lavere umiddelbar aktivitetsvirkning end øgede udgifter til offentligt forbrug. En reduktion af skatter og afgifter finansieret af la- vere offentligt forbrug vil derfor have en dæmpende virkning på BNP på kort sigt. Det bemærkes, at vurderingen alene afspejler den kortsigtede efterspørgselsvirk- ning af udspillet, og således ikke medregner virkningen af potentielle strukturelle adfærdsvirkninger. Venstre foreslår endvidere at disponere 2,75 mia. kr. fra coronareserven i 2022 til håndtering af udfordringer i sundhedsvæsnet. Coronareserven er i Økonomisk Rede- gørelse, august 2021 beregningsteknisk placeret som en overførsel til den private sektor, hvormed en disponering til offentligt forbrug isoleret set vil øge aktivitets- virkningen. Samlet set skønnes aktivitetsvirkningen af Venstres finanslovsforslag, inkl. disponering af coronareserven til offentligt forbrug, til 0,0 pct. af BNP. Offentligt L 1 - endeligt svar på spørgsmål 15 Finansudvalget 2021-22 Side 2 af 2 Venstres finanslovsudspil indeholder en uspecificeret reserve på 570 mio. kr. Denne reserve er beregningsteknisk forudsat disponeret til offentligt forbrug, sva- rende til den normale behandling af aktivitetsvirkninger for uspecificerede reser- ver på finansloven. Hvis det i stedet forudsættes, at denne reserve ikke disponeres, vil den samlede aktivitetsvirkning af initiativerne på Venstres finanslovsudspil ud- gøre -0,1 pct. af BNP, mens virkningen inkl. disponering af de 2,75 mia. kr. fra co- ronareserven vil udgøre -0,05 pct. af BNP. Med venlig hilsen Nicolai Wammen Finansminister Tabel 1 Aktivitetsvirkning i 2022 af Mere frihed og flere muligheder BNP-virkning, pct. af BNP Isoleret virkning af prioriteringer og finansieringstiltag i Mere frihed og flere muligheder -0,1 Nettovirkning hvis coronareserve disponeres til afvikling af pukler i sundhedsvæsnet 0,0 Anm.: Aktivitetsvirkningen er opgjort som den kortsigtede virkning på BNP, og medregner ikke eventuelle strukturvirkninger af tiltagene. Aktivitetsvirkningen inkluderer et bidrag fra reserver på Finanslovsforslaget, som i Økonomisk Redegørerelse, august 2021 blev forudsat disponeret til offentligt forbrug. Virkningen på BNP er afrundet til nærmeste 0,05 pct. af BNP. Kilde: Mere frihed og flere muligheder og egne beregninger