Grund- og nærhedsnotat vedr. ændringer til kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Bilag Sagsnummer Kontor
1 2022-45 EKN 31. januar 2022
GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT
Ændringer til kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirek-
tivet
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Erhvervsmi-
nisteriets grund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2013/36/EU
for så vidt angår tilsynsbeføjelser, sanktioner, tredjelandsfilialer og mil-
jømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici og om ændring af direktiv
2014/59/EU (kapitalkravsdirektivet) og forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for
så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko,
operationel risiko, markedsrisiko og den nedre grænse for output (kapi-
talkravsforordningen), (KOM(2021) 663, KOM(2021) 664).
Jeppe Kofod
Offentligt
KOM (2021) 0663 - Bilag 1
Europaudvalget 2021


GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
om ændring af direktiv 2013/36/EU for så vidt angår tilsynsbeføjelser,
sanktioner, tredjelandsfilialer og miljømæssige, sociale og ledelses-
mæssige risici og om ændring af direktiv 2014/59/EU (kapitalkravsdi-
rektivet) og forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav ved-
rørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko,
markedsrisiko og den nedre grænse for output (kapitalkravsforord-
ningen), (KOM(2021) 663, KOM(2021) 664)
1. Resumé
Kommissionen præsenterede den 27. oktober 2021 forslag til revision af ka-
pitalkravsdirektivet (CRD) og kapitalkravsforordningen (CRR), herunder
med henblik på at implementere Basel III-anbefalinger i EU. Forslagene er
en del af en samlet pakke af forslag, der vedrører reguleringen af kapitalkrav
mv. til kreditinstitutter.
Formålet med forslaget er dels at implementere de endelige Basel III-anbe-
falinger i EU, dels at tilpasse reguleringen af europæiske kreditinstitutter til
de seneste udviklinger i EU, herunder håndtering af klimarisici og konse-
kvenserne af Brexit.
Kommissionen foreslår bl.a. at implementere Basel-anbefalingen om det så-
kaldte kapitalgulv i EU og reviderede regler for kredit-, markeds- og opera-
tionel risiko. Derudover foreslår Kommissionen en række nye krav til insti-
tutterne og beføjelser til tilsynsmyndighederne på området for miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (ESG) og yderligere harmonisering af reg-
lerne for bl.a. tilsyn med tredjelandsfilialer og egnethed- og hæderligheds-
vurdering (fit & proper). Der stilles også forslag om at styrke tilsynsmyndig-
hedernes uafhængighed, bl.a. ved obligatoriske karensperioder for tilsyns-
medarbejdere.
Forslaget til gennemførelse af Basel-anbefalingerne har stor betydning for
rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter og forventes i et
vist omfang at føre til øgede kapitalkrav, særligt for de største danske kredit-
institutter. De danske SIFI-institutter er i dag velkapitaliserede med stor
Offentligt
KOM (2021) 0663 - Bilag 1
Europaudvalget 2021
2
overdækning ift. nuværende kapitalkrav og vil være i stand til at leve op til
kapitalkravsstigningen. Forslaget forventes også at have erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser og lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark.
Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer
et robust og velfungerende finansielt system og finder, at Basel-anbefalin-
gerne kan bidrage til dette, hvis de indføres på en hensigtsmæssig måde i EU-
lovgivningen. Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag til imple-
mentering af kapitalgulvet vil føre til mindre risikofølsomhed og føre til stig-
ninger i kapitalkrav, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende
forretningsmodeller med udlån med lav risiko, f.eks. dansk realkredit.
Regeringen støtter de foreslåede overgangsordninger for kapitalgulvet og
lægger stor vægt på, at bestemmelserne bliver permanente i stedet for mid-
lertidige, som foreslået af Kommissionen, hvilket vil bidrage til at sikre en
hensigtsmæssig gennemførelse af kapitalgulvet. Regeringen lægger vægt på,
at ordningen for boliglån udvides til også at omfatte mindre kreditinstitutter,
som anvender standardmetoden
Regeringen støtter hensigten bag Kommissionens forslag om yderligere har-
monisering af egnetheds- og hæderlighedsvurderinger og tilsynsmyndighe-
ders uafhængighed. Regeringen finder dog, at der er behov for at tilpasse
forslaget til særlige nationale forhold, herunder at Kommissionens forslag til
styrkelse af tilsynsmyndighedernes uafhængighed kan have utilsigtede, nega-
tive konsekvenser, f.eks. for tilsynsmyndighedernes muligheder for at til-
trække medarbejdere. Regeringen finder det særligt positivt, at der indføres
en harmoniseret behandling af kreditinstitutternes ESG-risici. Endelig støtter
regeringen øget proportionalitet, f.eks. for de mindre kreditinstitutter, men er
skeptisk over for om forslaget reelt leverer den ønskede byrdereduktion.
Forslaget forhandles nu i Rådet mhp. at fastlægge en generel indstilling,
hvorefter det skal forhandles og vedtages med Europa-Parlamentet.
2. Baggrund
Kommissionen præsenterede den 27. oktober 2021 forslag til revision af
kapitalkravsdirektivet (CRD) og kapitalkravsforordningen (CRR).
EU’s regler om kapitalkrav består af en kapitalkravsforordning og -direktiv
(”Capital Requirements Regulation” (CRR II) og ”Capital Requirements
Directive” (CRD V)). Kapitalkravsforordningen og -direktivet udgør cen-
trale rammer for reguleringen af kreditinstitutter i EU og gennemfører bl.a.
internationale anbefalinger vedr. regulering og tilsyn med kreditinstitutter,
3
herunder fra Basel-komitéen1
. Forslagene er en del af en samlet pakke af
forslag, der vedrører reguleringen af kapitalkrav mv. til kreditinstitutter. Pak-
ken består, udover nærværende forslag, af forslag til ændring af kapitalkravs-
forordningen og direktivet om afvikling og restrukturering af kreditinstitutter
(BRRD), jf. særskilt grund- og nærhedsnotat.
2.1 Færdiggørelse af Basel III
Basel-anbefalingerne udgør det overordnede internationale rammeværk for
regulering af kapital- og likviditetskrav til kreditinstitutter. Rammeværket
blev styrket med Basel III-anbefalingerne, der blev besluttet efter den fi-
nansielle krise 2008-10. En række af Basel III-anbefalingerne er allerede
gennemført i EU-lovgivningen og trådt i kraft på flere områder, herunder
skærpede risikobaserede kapitalkrav (krav til kapitalgrundlag ift. risiko-
vægtede eksponeringer), likviditetskrav (”Liquidity Coverage Ratio” –
LCR), gearingskrav (krav til kapitalgrundlag ift. ikke-risikovægtede ek-
sponeringer) samt krav om stabil finansiering (”Net Stable Funding Ratio”
– NSFR). Disse Basel-anbefalinger er gennemført i EU med tidligere revi-
sioner af kapitalkravsreglerne (CRR / CRD IV og CRR II / CRD V vedta-
get i hhv. juni 2013 og maj 2019).
Basel-komitéen færdiggjorde i december 2017 en række anbefalinger til at
færdiggøre Basel III (”Basel III: Finalising post-crisis reforms”)2
. Formålet
med disse anbefalinger er generelt at reducere udsving i kreditinstitutters
risikobaserede kapitalkrav og dermed kapitaldækning, som ikke kan for-
klares af forskelle i reelle risici for tab på institutternes udlån og andre ek-
sponeringer. Formålet er i sammenhæng hermed at styrke tilliden til insti-
tutternes kapitalforhold ved at forbedre konsistens og sammenlignelighed
på tværs af institutterne. Formålet er ifølge Basel-komitéen ikke i sig selv
at øge kapitalkravet til institutterne væsentligt.
Disse anbefalinger lægges der nu op til at gennemføre i EU med Kommis-
sionens forslag til revision af kapitalkravsreglerne. Basel-komitéens frist
for gennemførelse af anbefalingerne er 1. januar 20233
.
2.2 ECOFIN-rådskonklusioner vedr. færdiggørelse af Basel III
ECOFIN vedtog 12. juli 2016 rådskonklusioner om EU’s gennemførelse
af anbefalingerne til færdiggørelse af Basel III4
. Konklusionerne indebæ-
rer, at Rådet:
1
Basel-komitéen er et internationalt organ, der udarbejder anbefalinger om regulering af
bankvirksomhed. Det har deltagelse af centralbanker fra G20-lande m.fl., herunder en
række EU-lande (Belgien, Frankrig, Italien, Luxembourg, Nederlandene, Spanien, Sve-
rige, Tyskland), USA og Storbritannien. Der er ingen medlemmer fra Danmark.
2
https://www.bis.org/bcbs/publ/d424.htm
3
Udskudt fra 1. januar 2022 i lyset af COVID-19-krisen.
4
https://www.consilium.europa.eu/en/press/press-releases/2016/07/12/conclusions-ban-
king-reform/.
4
• Støtter Basel-komitéens arbejde med Basel III og med at sikre, at
reguleringen er klar, sammenhængende og effektiv, idet regulerin-
gens risikofølsomhed skal bevares (dvs. reguleringen / kapitalkrav
skal tage højde for forskelle i risiko og kravene således være lave,
når risikoen for tab er lav og omvendt høj, når risikoen for tab er
høj).
• Understreger vigtigheden af, at Basel-komitéen nøje vurderer ud-
formning og kalibrering af sine anbefalinger, på basis af en omfat-
tende og gennemsigtig kvantitativ konsekvensanalyse, som også ta-
ger højde for konsekvenserne for forskellige bankforretningsmo-
deller og jurisdiktioner.
• Noterer sig, at anbefalingerne ikke skal forventes at betyde en væ-
sentlig forhøjelse af de samlede kapitalkrav for den europæiske
banksektor.
2.3 Øvrige udviklinger
Udover implementering af Basel-anbefalingerne foreslår Kommissionen an-
dre justeringer i kapitalkravsdirektivet og -forordningen, der alle er foranle-
diget af forskellige udviklinger siden man senest reviderede reguleringen.
Det gælder f.eks. de såkaldte miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
(ESG-risici), hvor Kommissionen finder anledning til en række ændringer i
direktivet og forordningen med henblik på at sikre, at de europæiske kredit-
institutter er rustet til den grønne omstilling, herunder ift. risikostyring.
Derudover peger Kommissionen på, at det er nødvendigt med yderligere har-
monisering af den tilsynsmæssige værktøjskasse af hensyn til den videre ud-
vikling i det styrkede banksamarbejde (bankunionen), f.eks. på området for
egnetheds- og hæderlighedsvurderinger. Hvor reglerne for kreditinstitutterne
generelt er harmoniseret, er der forskel på, hvilke værktøjer de enkelte til-
synsmyndigheder har til rådighed i deres håndhævelse af reglerne samt pro-
cedurerne herfor. Det gør det ifølge Kommissionen vanskeligt for den fælles
tilsynsmyndighed i bankunionen (”Single Supervisory Mechanism” –
SSM/ECB) at udføre sit arbejde effektivt, og det gør det vanskeligt for insti-
tutterne at udøve grænseoverskridende aktiviteter. Der er også stor forskel på,
hvordan uafhængigheden af de enkelte tilsynsmyndigheder er sikret.
Endelig peger Kommissionen på, at Brexit har øget behovet for mere harmo-
niserede bestemmelser for, hvordan banker, der er etableret i tredjelande, dvs.
udenfor EU, kan drive virksomhed i EU.
Retsgrundlaget for forslaget til ændring af CRR er artikel 114 i Traktat om
Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF), mens retsgrundlaget for
forslaget til ændring af CRD er artikel 53(1) i TEUF. Det er samme rets-
grundlag som for de eksisterende retsakter. Europa-Parlamentet og Rådet er
medlovgivere. Rådet træffer beslutning med kvalificeret flertal.
5
3. Formål og indhold
Revisionen af CRR og CRD har til hensigt at styrke finansiel stabilitet og
sikre fortsat finansiering af den europæiske økonomi, særligt i lyset af den
forestående økonomiske genopretning efter COVID-19-krisen. Disse over-
ordnede målsætninger dækker over fire specifikke formål:
1) At styrke den risikobaserede ramme for kapital uden at det generelt
fører til væsentlige stigninger i kapitalkrav.
2) At øge fokus på ESG-risici i den prudentielle ramme.
3) Yderligere at harmonisere tilsynsmyndighedernes beføjelser og
værktøjer.
4) At mindske institutternes administrative omkostninger ifm. offentlig-
gørelse, samt øge adgangen til institutternes tilsynsdata.
Forslagene indeholder en række beføjelser til Den Europæiske Banktilsyns-
myndighed (European Banking Authority - EBA) til at udarbejde udkast til
reguleringsmæssige og tekniske standarder. Disse standarder skal godkendes
af Kommissionen og er underlagt forskellige former for mulighed for indsi-
gelse fra Rådet og Europa-Parlamentet.
Nedenfor gennemgås de væsentligste ændringer i hhv. forordningen og di-
rektivet.
3.1 Ændringer i CRR
3.1.1 Kreditrisiko – standardmetoden
Der foreslås en række ændringer i standardmetoden for kreditrisiko, som
overordnet indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang.
Under standardmetoden er der for de forskellige eksponeringsklasser (fx
erhvervslån, boliglån mv.) fastsat standard risikovægte, som er ens for alle
institutter. Standardmetoder anvendes typisk af mindre institutter til at op-
gøre deres kapitalbehov.
3.1.2 Eksponeringer mod institutter og selskaber
Kommissionen foreslår at foretage en række tilpasninger til risikovægtnin-
gen af eksponeringer mod kreditinstitutter samt selskabs- og detailekspo-
neringer. Ændringerne vil føre til en standardmetode, der er mere detaljeret
og eksponeringsspecifik i risikovægtningen i de tilfælde, hvor der ikke fo-
religger en ekstern kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsinsti-
tut. Det foreslås herudover at ændre reglerne for hhv. kreditinstitutter og
selskaber med en ekstern kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurde-
ringsinstitut.
6
Fsva. eksponeringer mod kreditinstitutter og selskaber med ekstern kredit-
vurdering indplaceres disse på et kreditvurderingstrin ud fra en ekstern vur-
dering af risikoen ved eksponeringen, jf. tabel 1. EBA offentliggør en over-
sigt over anerkendte kreditvurderingsinstitutter, og der foretages en kort-
lægning af kreditvurderingsinstitutternes kreditvurderingstrin til de kre-
ditkvalitetstrin, der anvendes i standardmetoden for kreditrisiko. Risiko-
vægten reduceres med forslaget fra 50 til 30 pct. for kreditinstitutter på
kreditkvalitetstrin 2 og fra 100 til 75 pct. for selskaber på kreditkvalitetstrin
3. Derved sikres større variation i risikovægtene mellem de enkelte kre-
ditkvalitetstrin, og graden af risikofølsomhed øges.
Tabel 1: Risikovægte for eksponeringer mod kreditinstitutter og selskaber
med en ekstern kreditvurdering
Kreditkvalitetstrin
1 2 3 4 5 6
Kreditinstitutter1
:
Nuværende regler 20 pct. 50 pct. 50 pct. 100 pct. 100 pct. 150 pct.
Kommissionens forslag 20 pct. 30 pct. 50 pct. 100 pct. 100 pct. 150 pct.
Selskaber:
Nuværende regler 20 pct. 50 pct. 100 pct. 100 pct. 150 pct. 150 pct.
Kommissionens forslag 20 pct. 50 pct. 75 pct. 100 pct. 150 pct. 150 pct.
1. Gælder for eksponeringer mod kreditinstitutter med mere 3 måneders løbetid. Risikovægtningen
af eksponeringer mod kreditinstitutter med mindre end 3 måneders løbetid foreslås ikke ændret.
For eksponeringer mod kreditinstitutter uden en kreditvurdering fra et an-
erkendt kreditvurderingsinstitut foreslår Kommissionen at indføre en ny
tretrins-kreditskala, jf. tabel 2. Intentionen er at sikre en mere retvisende
risikovægtning af eksponeringer mod institutter uden en ekstern kreditvur-
dering fra et anerkendt kreditvurderingsinstitut i forhold til de gældende
regler, hvor disse eksponeringer risikovægtes på baggrund af kreditvurde-
ringen af centralregeringen i det pågældende land frem for det enkelte in-
stituts kreditværdighed. Kommissionen foreslår, at en eksponerings ind-
placering afhænger af en række kriterier relateret til kreditværdigheden i
det institut, der er en eksponering over for. Ud over placeringen på kredit-
skalaen afhænger risikovægten også af, hvorvidt der er tale om ekspone-
ringer med kort eller lang løbetid, hvor eksponeringer med kort løbetid har
en lavere risikovægt end eksponeringer med lang løbetid.
Tabel 2: Risikovægte for kreditinstitutter uden en ekstern kreditvurdering
Grade A Grade B Grade C
Risikovægt for eksponeringer med kort løbetid 20 pct. 50 pct. 75 pct.
Risikovægt for eksponeringer der ikke er kortfristede 40 pct. 75 pct. 150 pct.
7
For selskaber uden en kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderingsin-
stitut foreslår Kommissionen, at der altid skal anvendes en risikovægt på
100 pct. Under gældende regler anvendes det højeste af 100 pct. eller den
risikovægt, der gælder ved eksponeringer mod centralregeringen i det på-
gældende land. Relativt få danske selskaber har en kreditvurdering fra et
anerkendt kreditvurderingsinstitut.
3.1.3 Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
Kommissionen foreslår at ændre behandlingen af eksponeringer sikret ved
pant i fast ejendom (beboelsesejendomme) under standardmetoden for kre-
ditrisiko med henblik på bedre at afspejle risikoen ved forskellige typer lån
sikret ved pant i fast ejendom, jf. tabel 3.
Den nuværende opdeling af lån til hhv. erhvervs- og beboelsesejendomme
bevares, men der tilføjes yderligere eksponeringskategorier, der afspejler lån-
tagers finansiering af eksponeringen (hvorvidt låntager er afhængig af ind-
komst fra ejendommen eller ej), samt ejendommens fase (konstruktionsfase
vs. færdigbygget ejendom). Der skelnes også mellem, hvorvidt låntager er
afhængig af indkomst fra ejendommen i de nuværende regler, men forslaget
giver noget yderligere risikofølsomhed ift. disse typer af eksponeringer. Kra-
vet om, at en udpeget myndighed i medlemsstaterne mindst én gang om året
skal vurdere, om de fastsatte risikovægte er for lave, og på den baggrund vur-
dere, om der er behov for at øge risikovægtene, bevares.
Der defineres en række generelle betingelser, der skal være overholdt for, at
eksponeringen kan betragtes som sikret ved pant i fast ejendom, samt en
række kriterier for, hvornår en låntager ikke skal betragtes som værende af-
hængig af indkomst fra ejendommen. Betingelserne adskiller sig primært fra
de gældende regler ved at sikre, at projektejendomme og lignende ikke kan
regnes som sikret ved fast ejendom, men i stedet falder ind under den nye
eksponeringskategori vedr. erhvervelse af grunde til udviklings- og bebyg-
gelsesformål, eller finansiering af udvikling og bebyggelse på beboelses- el-
ler erhvervsejendom (ADC-eksponeringer), jf. nedenfor.
For eksponeringer, hvor låntager ikke er afhængig af indkomst fra ejendom-
men, fastholder forslaget den såkaldte Loan-Split (LS) tilgang, hvor der dog
er ændret på risikovægte og grænser for belåningsgraden (Loan-to-value,
LTV). Tilgangen indebærer, at eksponeringen deles op i hhv. en sikret og en
usikret del, hvor den sikrede del (i Kommissionens forslag op til 55 pct. af
sikkerhedsværdien) risikovægtes med 20 pct. for beboelsesejendom og 60
pct. for erhvervsejendom, og den del af eksponeringen der ligger udover 55
pct. af sikkerhedsværdien risikovægtes med låntagers egen risikovægt (ex. 75
pct. for en detailkunde). Det er en ændring ift. de nuværende regler, hvor ri-
sikovægten er 35 pct. for den sikrede del under 80 pct. LTV for beboelses-
8
ejendom og 50 pct. for den sikrede del under 50 pct. LTV for erhvervsejen-
dom. Ændringen er således størst i behandlingen af eksponeringer sikret ved
pant i beboelsesejendom, som illustreret i nedenstående tabel.
Tabel 3. Risikovægte for beboelsesejendom
LTV
0-55 pct. 55-80 pct. over 80 pct.
Nuværende regler 35 pct. 35 pct. 75 pct.
Kommissionens forslag 20 pct. 75 pct. 75 pct.
Anm: 75 pct. risikovægt tager udgangspunkt i, at låntager er en detaileksponering
Tabel 4. Risikovægte for erhvervsejendom
LTV
0-50 pct. 50-55 pct. over 55 pct.
Nuværende regler 50 pct. 100 pct. 100 pct.
Kommissionens forslag 60 pct. 60 pct. 100 pct.
Anm: 100 pct. risikovægt tager udgangspunkt i, at låntager er et selskab (erhvervsek-
sponering)
Anm: Belåningsgrænse på 50 pct. i den nuværende EU-tilgang tager udgangspunkt i
markedsværdien af ejendommen
For eksponeringer, hvor låntagers tilbagebetaling afhænger af indkomst fra
ejendommen (Income Producing Real-Estate exposure, IPRE-eksponerin-
ger) foreslår Kommissionen at indføre en ny Whole-Loan (WL) tilgang til
risikovægtningen. Tilgangen indebærer, at hele lånet tildeles samme risiko-
vægt. Risikovægten vil afhænge af eksponeringens LTV. Som eksempel vil
en IPRE-eksponering med pant i beboelsesejendom med en LTV mellem 60-
80 pct. få en risikovægt på 45 pct. En tilsvarende IPRE-eksponering med pant
i erhvervsejendom vil få en risikovægt på 90 pct. Tilgangen indebærer en
smule højere risikovægtning sammenlignet med LS-tilgangen. Kommissio-
nen foreslår også at tilføje en mulighed for at risikovægte særligt sikre IPRE-
eksponeringer under LS-tilgangen, såfremt nogle kriterier om instituttets hi-
storiske tabsrater på ejendomseksponeringer er under et vist niveau. Endelig
foreslår Kommissionen at tilføje en opsamlingskategori for IPRE-ekspone-
ringer, der ikke overholder de generelle betingelser for at blive betragtet som
sikret ved pant i fast ejendom, som risikovægtes med 150 pct.
Kommissionen foreslår at tilføje en ny kategori for lån til finansiering af er-
hvervelse af grunde til udviklings- og bebyggelsesformål, eller finansiering
af udvikling og bebyggelse på beboelses- eller erhvervsejendom (ADC-ek-
sponeringer). Denne type af eksponeringer indebærer forhøjet risiko, da til-
bagebetalingen bl.a. afhænger af salget af den underliggende ejendom, og
skal som udgangspunkt risikovægtes med 150 pct. Der indføres dog en mu-
9
lighed for at risikovægte ADC-eksponeringer i forbindelse med beboelses-
ejendomme med 100 pct., såfremt en række risikoreducerende kriterier er op-
fyldt.
3.1.4 Misligholdte eksponeringer
Kommissionens forslag indeholder en mindre ændring af behandlingen af
misligholdte eksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko, der har
til formål at undgå regulatoriske hindringer for køb og salg af misligholdte
eksponeringer.
3.1.5 Eksponeringer mod efterstillet gæld
Den eksisterende eksponeringsklasse ”poster forbundet med særlig stor ri-
siko” foreslås at udgå, da en række eksponeringer i denne klasse inkluderes i
andre eksponeringsklasser og der indføres en eksponeringsklasse ” ekspone-
ringer mod efterstillet gæld”. Eksponeringer mod efterstillet gæld (fx ned-
skrivningsegnede passiver, NEP) indebærer forhøjet risiko, da de tilbagebe-
tales efter fx krav fra simple kreditorer i en konkurssituation (indlån mv.).
3.1.6 Aktieeksponeringer
Kommissionen foreslår en ændring i behandlingen af aktieeksponeringer un-
der standardmetoden for kreditrisiko. Hensigten er at gøre eksponeringsklas-
sen mere risikofølsom ved bl.a. at tilføje en differentiering i risikovægtningen
af egenkapitalinstrumenter og gældsinstrumenter, hvor førstnævnte alt andet
lige indebærer en forhøjet risiko.
Desuden differentieres der mellem risikovægtningen af langsigtede investe-
ringer og mere kortsigtede og spekulative investeringer, hvor sidstnævnte
også indebærer en større risiko. Der foreslås en øget risikovægt for aktieek-
sponeringer, der tidligere som hovedregel blev risikovægtet med 100 pct.,
men ifølge forslaget skal risikovægtes med 250 pct. eller 400 pct. Der er på
den baggrund indsat en overgangsordning, hvor stigningerne i risikovægt
indfases frem mod 2029. Der tilføjes desuden en række andre mindre ændrin-
ger.
Det forventes, at ændringen vil have en vis effekt for institutter, der f.eks. har
en høj andel af aktier i enheder i den finansielle sektor (sektoraktier), f.eks.
fælles sektorejede virksomheder. Sektoraktier er typisk den største balance-
post for aktier uden for handelsbeholdningen. Eksponeringer i handelsbe-
holdningen samt eksponeringer, der er udsat for valuta- eller råvarerisiko, be-
handles efter markedsrisikoreglerne5
. Alle eksponeringer, der ikke indgår i
handelsbeholdningen, er placeret uden for handelsbeholdningen (bankbo-
gen).
5
Det overordnede kriterie for, om en position skal placeres i handelsbeholdningen er,
om instituttet har handel til hensigt med den pågældende position.
10
Med øget risikovægtning af sektoraktier kan det i et vist omfang blive mindre
attraktivt for mindre og mellemstore kreditinstitutter at indgå i strategiske
samarbejder med henblik på at opnå stordriftsfordele. Kreditinstitutters be-
siddelser af sektoraktier i andre enheder i den finansielle sektor, som indgår i
et konsolideret tilsyn med instituttet (typisk datterselskaber), kan med forsla-
get fortsat risikovægtes med 100 pct. som i dag. Denne undtagelse vil imid-
lertid ikke kunne anvendes i den type ejerkonstruktioner, som små og mel-
lemstore virksomheder gør brug af i deres strategiske samarbejder.
Øvrige forslag til ændringer i standardmetoden for kreditrisiko
• Der foreslås en mindre ændring i behandlingen af ikke-balanceførte
eksponeringer under standardmetoden for kreditrisiko. Ændringerne
gør standardmetoden mere risikofølsom og vil indebære en stigning i
risikovægten for nogle eksponeringer.
• Der foreslås en ny kategori for særlige virksomhedsenheder, som
er oprettet alene med det formål at finansiere eller drive et bestemt
aktiv (Specialised lending entities – SLE). Der fastsættes risiko-
vægte ud fra det tildelte kreditkvalitetstrin i tilfælde, hvor der fore-
ligger en ekstern kreditvurdering fra et anerkendt kreditvurderings-
institut. Foreligger der ikke en ekstern kreditvurdering fra et aner-
kendt kreditvurderingsinstitut, tildeles der risikovægte mellem 80
og 130 pct. afhængigt af en række forhold, herunder hvilket aktiv
SLE’et skal finansiere eller drive, om aktivet er under opførelse
samt betingelser, der skal sikre, at eksponeringen har lav risiko.
• Kommissionen foreslår en ændring af bestemmelserne vedrørende
detaileksponeringer, så de i højere grad svarer til de tilsvarende be-
stemmelser under IRB-metoden. Det foreslås derudover at indføre
en særlig lav vægt for såkaldte transactor-eksponeringer, som er
forbundet med lavere risiko, da der er tale om eksponeringer, hvor
lånene løbende bliver optaget og tilbagebetalt fuldt ud (f.eks træk
på kreditkort, som tilbagebetales inden for kreditperioden).
• Kommissionen foreslår at indføre en ny bestemmelse, hvor detai-
leksponeringer og eksponeringer sikret ved fast ejendom mod fysi-
ske personer forhøjes med en faktor 1,5, hvis lånet er optaget i en
anden valuta end låntagers indkomst, og der samtidig ikke er sikret
mod risici som følge af udsving i valutakurserne. Kun en meget lille
del af udlån i Danmark er optaget i en anden valuta end danske
kroner, og dermed skal forhøjes med en faktor 1,5. Heraf er stør-
stedelen desuden optaget i Euro, hvor der ikke er en valutarisiko
som følge af den danske fastkurspolitik.
3.1.7 Kreditrisiko – IRB-modeller
Kommissionen foreslår en række ændringer til brugen af interne modeller til
opgørelse af kapitalkrav for kreditrisiko (IRB-metoden).
11
IRB-metoden indebærer, at et institut selv må beregne en række risikopara-
metre til at opgøre kapitalkravet på sine udlån. IRB-metoder anvendes typisk
af større institutter under tilsyn af den kompetente myndighed. Reglerne
skelner mellem den avancerende IRB-metode og den grundlæggende IRB-
metode. Under den avancerede IRB-metode må institutter beregne alle risi-
koparametre selv, mens de under den grundlæggende IRB-metode kun må
beregne nogle få parametre selv. I Danmark anvender Danske Bank, Nykre-
dit, Jyske Bank, Nordea Kredit, Sydbank, DLR Kredit og Lån & Spar Bank
enten den avancerede eller den grundlæggende IRB-metode.
Formålet med ændringerne er bl.a. at reducere kompleksiteten i IRB-metoden
samt at reducere de nuværende forskelle i kapitaldækningen i IRB-institutters
kapitalkrav, som ikke skyldes forskelle i risiko. Studier6
har påvist, at for-
skelle i kapitalkrav mellem IRB-institutter ikke udelukkende kan forklares af
risikomæssige forskelle, hvilket vanskeliggør sammenlignelighed af institut-
ter og har en negativ påvirkning på vilkårene for den lige konkurrence. Kom-
missionen foreslår at gøre op med dette ved at skærpe rammerne for anven-
delsen af IRB-metoden.
Kommissionen foreslår følgende væsentlige ændringer til IRB-metoden:
• Indskrænket brug af IRB-modeller: Brugen af den avancerede IRB-
metode fjernes for udlån til store erhvervskunder (årlig omsætning
større end ca. 3.700 mio. kr. (EUR 500 mio.)), finansielle institutter
og andre finansielle enheder. Muligheden for at anvende den grund-
læggende IRB-metode fastholdes. Derudover fjernes muligheden for
at bruge både den avancerede og den grundlæggende IRB-metode for
aktieeksponeringer. Forslaget indeholder også en indsnævring af,
hvilke risikoparametre institutter selv må beregne for udvalgte låne-
typer under den avancerede IRB-metode.
• Ny eksponeringsklasse for regionale myndigheder, lokale myndighe-
der og offentlige enheder: Kommissionen har fundet det nødvendigt
at lave en ny eksponeringsklasse for at sikre, at regionale myndighe-
der, lokale myndigheder og offentlige enheder behandles på samme
måde. Forslaget sikrer, at disse behandles som mindre erhvervskun-
der og således ikke er underlagt den indskrænkede brug af IRB-mo-
deller nævnt ovenfor.
• Inputgulve: Minimumsniveauer for risikoparametrene (inputgulve)
indføres for at sikre, at kapitalkravet ikke falder til uhensigtsmæssigt
lave niveauer. I det nuværende regelsæt er der kun inputgulve for ét
6
Fx Den Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) rapport fra 2013:
https://www.eba.europa.eu/eba-publishes-reports-on-comparability-of-risk-weighted-as-
sets-rwas-and-pro-cyclicality
12
af risikoparametrene, men med forslaget indføres inputgulve for alle
parametre. Inputgulvene gælder ikke for udlån mod stater.
• Fjerne IRB-skaleringsfaktor: Det nuværende regelsæt indeholder en
skaleringsfaktor på 1,06, som hæver kapitalkravet for udlån under
IRB-metoden med 6 pct. Denne skaleringsfaktor fjernes.
• Udrulning af IRB-metoden: I det nuværende regelsæt er der krav om,
at hvis et institut får tilladelse til at bruge IRB-metoden, skal IRB-
metoden som udgangspunkt rulles ud på alle instituttets udlån. Dette
krav fjernes, og institutter kan dermed vælge at bruge IRB-metoden
på udvalgte udlånstyper (f.eks. kun på erhvervskunder eller privat-
kunder), uden der er krav om at udvikle IRB-modeller for alle udlåns-
typer. Forslaget indeholder også en overgangsperiode på tre år, hvor
processen for at få tilladelse til at stoppe med at anvende IRB-meto-
den lempes.
Ud over ovenstående punkter indebærer forslaget en række andre mindre æn-
dringer til brugen af IRB-metoden. Forslaget indeholder også overgangsord-
ninger for nogle af ovenstående ændringer.
3.1.8 Kapitalgulv
Kommissionen foreslår at indføre et kapitalgulv for de institutter, som bruger
interne modeller til opgørelse af kapitalkrav.
Formålet med kapitalgulvet er at sikre, at kapitalkravet i institutter, der bruger
interne modeller, ikke undervurderes og bliver uhensigtsmæssigt lavt i for-
hold til institutter, der ikke har interne modeller. Kapitalgulvet sætter en nedre
grænse for hvor lavt de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet
kan blive for institutter, der bruger interne modeller. Denne nedre grænse er
fastsat til 72,5 pct. af risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet
under standardmetoderne. Det vil sige, at et institut, der anvender interne mo-
deller, maksimalt kan opnå en ”rabat” på sit kapitalkrav på 27,5 pct. i forhold
til kapitalkravet under standardmetoden.
Kapitalgulvet vil dermed lægge en ”bund” under kapitalkravet beregnet ved
interne modeller, da et institut vil skulle efterleve kapitalkravet på 72,5 pct.
af standardmetoderne, såfremt kapitalkravet beregnet ved de interne modeller
bliver lavere end denne nedre grænse på 72,5 pct. Det kan føre til tab af risi-
kofølsomhed og højere kapitalkrav for nogle institutter med relativt lav ri-
siko, hvor kapitalgulvet bliver det bindende kapitalkrav.
I forslaget finder kapitalgulvet kun anvendelse på koncernniveau, dvs. kapi-
talgulvet vil som udgangspunkt ikke gælde på institutniveau, herunder for
datterselskaber (hvor et institut er en del af en finansiel koncern). Forslaget
indeholder dog fordelingsmekanismer, som medfører, at kapitalkravet for
13
datterselskaber i andre EU-lande end koncernens hjemland også bliver påvir-
ket, hvis kapitalgulvet påvirker koncernen. Disse fordelingsmekanismer fun-
gerer således, at det ekstra kapitalkrav, som kapitalgulvet giver koncernen,
også skal fordeles mellem de individuelle selskaber i koncernen. Fordelingen
mellem de individuelle selskaber skal følge en beregning, som viser, hvor
meget de individuelle selskaber bidrager til koncernens samlede kapitalgulv.
Da kapitalgulvet forventes at have en stor effekt på nogle europæiske insti-
tutters kapitalkrav, indføres det gradvist mellem 2025 og 2030, dvs. en 5-års
indfasningsperiode. Niveauet for kapitalgulvet vil være 50 pct. fra 1. januar
2025, og grænsen vil øges hvert år indtil 1. januar 2030, hvor det endelige
niveau for kapitalgulvet på 72,5 pct. er nået.
Indfasningen af kapitalgulvet indeholder også en øvre grænse for, hvor meget
institutters kapitalkrav kan stige i løbet af indfasningsperioden. Institutter får
dermed frem til og med 2029 mulighed for at begrænse kapitalkravsstignin-
gen til 25 pct., hvorefter denne begrænsning bortfalder.
Derudover foreslår Kommissionen nogle bestemmelser, som udelukkende
gælder med henblik på opgørelse af kapitalgulvet, og som har til formål at
mindske effekten af kapitalgulvet i en overgangsperiode til og med 2032.
• Selskaber uden kreditvurdering: En besparelse i standardmetoden
for kreditrisiko på 35 pct. for selskaber med lav risiko, og som ikke
har en rating fra et eksternt ratingbureau, så risikovægten bliver 65
pct. (i stedet for 100 pct.).
o Kriterierne for at anvende denne risikovægt er et estimat for
’sandsynlighed for tab’ på højest 0,5 pct.7
• Boliglån (lån til beboelsesejendomme, sikret del): En besparelse i
standardmetoden for kreditrisiko på 50 pct. for boliglån med en belå-
ningsgrad under 55 pct., så risikovægten bliver på 10 pct. (i stedet for
20 pct.).
• Boliglån (lån til beboelsesejendomme, ikke-sikret del): Anven-
delse af en risikovægt på 45 pct. i standardmetoden for kreditrisiko
for boliglån med en belåningsgrad mellem 55 og 80 pct. (i stedet for
75 pct.), hvilket fx giver en besparelse på 40 pct. ved detailekspone-
ringer (som under IRB-metoden typisk vil være privatkunder). Insti-
tutter kan anvende denne besparelse til og med 2032, men den udfa-
ses gradvist i årene 2030-2032.
De to bestemmelser vedr. boliglån er nationale valgmuligheder, som EU-
landene hver især kan anvende under en række betingelser. Brugen forud-
sætter bl.a., at institutterne kan vise, at de har lave tabsrater for boliglån
7
Estimatet for ’sandsynlighed for tab’ fås fra instituttets IRB-model.
14
(under 0,25 pct. op til en belåningsgrad på 55 pct. de seneste seks år), og
at de lovmæssigt har krav på kundens andre aktiver og indkomst, hvis
kunden misligholder boliglånet.
Overgangsordningerne er midlertidige og kan benyttes indtil udgangen af
2032, hvorefter den generelle standardmetode som udgangspunkt vil finde
anvendelse. Kommissionen foreslår at give EBA til opgave at overvåge bru-
gen af overgangsordningerne. EBA skal sende en rapport til Kommissionen
i 2028 med konklusionerne af overvågningen. Kommissionen skal, såfremt
den anser det for nødvendigt, fremlægge et lovforslag om overgangsordnin-
gerne inden 2032, som vil skulle besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet.
3.1.9 Konsolideringsregler
Kommissionen foreslår at tilpasse en række definitioner og bestemmelser på
området for koncern- og konsolideringsregler.
Konsolideringsreglerne omhandler hvornår institutter skal opfylde kravene i
CRR på baggrund af deres konsoliderede (dvs. både moderselskab og alle
tilknyttede datterselskaber) situation. Derudover indeholder reglerne bl.a. en
række definitioner af hvilke typer af virksomheder, der er omfattet af konso-
lidering.
Der findes mange forskellige eksempler på institutter, der ejer virksomheder
omfattet af enten hel eller delvis konsolidering. Forslaget har primært til hen-
sigt at præcisere det, der allerede er gældende. Derudover har forslaget til
formål, at visse virksomhedskonstruktioner, som man oprindeligt har haft til
hensigt skulle være omfattet af konsolidering, men som er faldet uden for
anvendelsesområderne, fremadrettet bliver omfattet heraf, så mulighederne
for at udnytte forskelle i reguleringen på tværs af EU (regulatorisk arbitrage)
mindskes.
Kommissionen foreslår blandt andet at præcisere, at finansielle grupper, der
er ledet af fintech virksomheder, bliver omfattet af konsolideret tilsyn. Blandt
andet igennem udvidelsen af definitionen af accessorisk servicevirksomhed,
dvs. virksomhed i tilknytning til den primære virksomhed.
Der foreslås blandt andet ændring i definitionen af følgende begreber på kon-
cernområdet:
• Accessorisk servicevirksomhed: Det foreslås at gøre definitionen
mere generel, så man ikke risikerer, at en virksomhed, som efter hen-
sigten skulle være omfattet, falder uden for bestemmelsens ordlyd og
dermed anvendelsesområdet. Det fremgår således direkte af forslaget,
at virksomhed knyttet til bankvirksomhed er omfattet af begrebet.
15
• Finansiel holdingvirksomhed: Definitionen foreslås ændret, sådan at
den eksisterende tekst laves om til en oplistning af kriterier, der skal
være opfyldt for, at der er tale om en finansiel holdingvirksomhed. I
den gældende bestemmelse er det et krav, at datterselskaber hoved-
sagligt er institutter eller finansieringsinstitutter. Dette krav foreslås
fjernet, så det blot bliver et krav, at ét af datterselskaberne er et insti-
tut. Kriterierne om, at datterselskaber, som er enten institutter eller
finansieringsinstitutter, skal udgøre mere end 50 pct. af holdingvirk-
somheden målt på et af flere parametre (f.eks. aktiekapital, indtjening
eller medarbejdere), foreslås der ikke at ændre på.
Kommissionen foreslår, at ejerskab i dattervirksomheder omfattet af konso-
lidering risikovægtes med 100 pct., i overensstemmelse med nuværende
praksis. En modervirksomhed skal ikke tage fradrag for ejerskab i en datter-
virksomhed omfattet af konsolideringen, men den skal således risikovægte
dette ejerskab. Der er således blot tale om en præcisering i forhold til, hvor-
dan ejerskab skal risikovægtes.
3.1.10 Own funds (kapitalgrundlag)
Kommissionen foreslår en række mindre ændringer i den måde, hvorpå kre-
ditinstitutter skal opgøre deres kapitalgrundlag på.
Når et institut skal opgøre sit kapitalgrundlag, skal instituttet fradrage sine
besiddelser af kapital- og gældsinstrumenter i andre kreditinstitutter, med-
mindre besiddelserne ligger under nærmere grænseværdier opgjort ift. insti-
tuttets egentlige kernekapital (CET1-kapital)8
. Kommissionen foreslår at ju-
stere opgørelsesmetoden for disse grænseværdier, så der tages bedre højde
for nylige ændringer i opgørelsesmetoderne for CET1. Tilretningerne sker
for at sikre bedre konsekvens og symmetri i beregning af grænseværdierne,
og vil umiddelbart sænke tærsklerne for hvornår instituttet ikke behøver fo-
retage fradrag for besiddelser af kapital- og gældsinstrumenter i andre kredit-
institutter.
Det foreslås også, at institutter og investeringsselskaber placeret i tredjelande
omfattes af reglerne for minoritetsinteresser, såfremt selskaberne lever op til
EU’s definition for institutter og investeringsselskaber. Reglerne for minori-
tetsinteresser omhandler, hvor stor en del af kapitalgrundlaget en koncern kan
indregne i koncernens konsoliderede kapitalgrundlag fra institutter, som har
minoritetsinteresser fra øvrige investorer. Herudover foreslås det at præcisere
8
CET1 er den internationalt anvendte forkortelse for Common Equity Tier 1 – på dansk
den egentlige kernekapital. I Danmark svarer den egentlige kernekapital til aktiekapital,
garantkapital eller andelskapital med tillæg af reserver og efter fradrag af visse korrekti-
oner, eksempelvis goodwill og besiddelser af kapitalinstrumenter i andre enheder i den
finansielle sektor.
16
noget af teksten i forslaget angående minoritetsinteresser ift. tidligere rejste
fortolkningsspørgsmål.
Kommissionen foreslår også at ændre definitionerne for finansielle institut-
ters indirekte og syntetiske9
besiddelser, således at det ikke kun dækker et
instituts beholdning af kapital- men også gældsinstrumenter i andre finan-
sielle institutter. Dette foreslås fordi EU’s største kreditinstitutter udpeget
som globalt systemisk vigtige (såkaldte G-SII’er, hvoraf ingen danske insti-
tutter er iblandt.) skal fradrage indirekte og syntetiske besiddelser af NEP-
instrumenter i andre institutter i instituttets egen beholdning af NEP-instru-
menter.
Det foreslås desuden at indskrænke hvilke typer finansielle virksomheder,
som kan udstede egentlige kernekapitalinstrument ved at fjerne en type virk-
somhed fra listen, som alene var relevant i Storbritannien.
3.1.11 Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
Kommissionen foreslår en ændring af reglerne for krav til sikkerhed i form
af fast ejendom. Hensigten med ændringerne er at gøre ejendomsvurderin-
gerne mindre cykliske sådan, at kapitalkravene er mere stabile over tid.
I de nuværende regler kan institutterne benytte markedsværdien af ejendom-
men som sikkerhedsværdi under en række betingelser, herunder bl.a., at sik-
kerhedsværdien er revideret af en uafhængig vurderingsmand, samt at vær-
dien overvåges hyppigt. Dette giver institutterne mulighed for løbende at re-
vurdere sikkerhedsværdien af ejendommen.
Kommissionen foreslår bl.a. at sætte et loft over sikkerhedsværdien på ejen-
dommen på den gennemsnitlige værdi, der er observeret på ejendommen, el-
ler en sammenlignelig ejendom, over de seneste tre år for erhvervsejendom
og de seneste seks år for beboelsesejendom, samt et parallelt loft på markeds-
værdien af ejendommen, såfremt en sådan kan observeres.
Førstnævnte krav begrænser institutternes mulighed for løbende at revurdere
sikkerhedsværdier op, på baggrund af øget observeret markedsværdi sam-
menlignet med i dag. Derudover kan forventede fremtidige værdistigninger
fortsat ikke inddrages i værdiansættelsen, og værdien skal fortsat tilpasses for
at tage højde for, at den nuværende markedsværdi kan være for høj ift. hvad
der kan forventes at blive realiseret over lånets løbetid. Energieffektive inve-
9
En syntetisk besiddelse er i CRR defineret som et instituts investering i et finansielt in-
strument, hvis værdi er direkte knyttet til værdien af de kapitalinstrumenter, som udste-
des af en enhed i den finansielle sektor. Det kan for eksempel være gennem derivater el-
ler garantier.
17
steringer i ejendommen skal dog anses som utvivlsomt værdiforøgende. Kra-
vet om, at sikkerhedsværdien skal revideres af en uafhængig vurderings-
mand, bevares.
Forslaget indeholder en undtagelse fra det foreslåede loft over sikkerheds-
værdien på ejendommen. Undtagelsen giver den kompetente myndighed (i
Danmark Finanstilsynet) mulighed for at tillade, at institutterne fortsat kan
anvende aktuel markedsværdi ved låneudmåling og beregning af behovet for
supplerende sikkerhed for så vidt angår lån, der er finansieret med særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer (frem for en
gennemsnitsværdi). Institutterne skal dog anvende den nye sikkerhedsværdi
i forbindelse med kapitalafdækning, men Finanstilsynet kan tillade, at real-
kreditlån kan ydes på baggrund af ejendommens aktuelle markedsværdi, som
det også er tilfældet i dag.
Institutternes mulighed for at anvende statistiske metoder til at overvåge ejen-
dommens værdi bevares, men den underlægges en række betingelser, herun-
der bl.a. ift. datakvalitet, procedurer, dokumentation mv.
3.1.12 Fælles krav til garantier og kreditderivater
Kommissionen foreslår præciseringer i reglerne for krav til garantier og kre-
ditderivater med henblik på at præcisere kriterierne for, at garantier kan tælle
med som ufinansieret kreditrisikoafdækning10
iht. CRR. Finansielle garantier
stilles typisk af en tredjepart (garantistiller) for et låneforhold mellem en lån-
giver og en låntager. Det foreslås bl.a. at præcisere, at svindel begået af en
låntager ikke kan angives som en årsag til at annullere garantikontrakten
overfor det långivende institut, såfremt det långivende institut har foretaget
en tilstrækkelig due diligence af låntager. Denne præcisering følger den nu-
værende tilgang i lovgivningen, hvor garantier for at kunne tælle med som
ufinansieret kreditrisikoafdækning iht. CRR ikke må kunne annulleres af ga-
rantistiller, som følge af forhold, der er udenfor långivers kontrol (herunder
f.eks., at låntager har begået svindel overfor långiver).
Ændringerne foreslås i lyset af de statslige garantiordninger, der blev indført
i forbindelse med COVID-19, hvor Kommissionen er blevet opmærksom på,
at der var behov for præcisering.
3.1.13 Afdækning af kreditrisiko
Kommissionen foreslår at gennemføre en række ændringer i reglerne vedrø-
rende afdækning af kreditrisiko ved eksponeringer.
10
Dvs. en metode til at reducere risikoen ved en eksponering, og således opnå en kapi-
tallempelse.
18
Ved opgørelse af værdien af de stillede sikkerheder, der bruges til at afdække
kreditrisikoen ved institutternes eksponeringer, skal der foretages en juste-
ring, som skal tage højde for, hvis værdien af den stillede sikkerhed falder.
Kommissionen foreslår at fjerne muligheden for, at institutterne kan gøre
brug af egne estimater af disse justeringer. Institutterne skal i stedet anvende
tilsynsmæssigt fastsatte justeringer. Det foreslås desuden at revidere de til-
synsmæssigt fastsatte justeringer, hvilket medfører øget risikofølsomhed ift.
visse typer sikkerheder og øgede fradrag for de mest risikofyldte typer af sik-
kerhed.
3.1.14 Markedsrisiko
Markedsrisiko vedrører risikoen for tab som følge af ændringer på de fi-
nansielle markeder. Kommissionen foreslår at indføre en ny standardme-
tode, en nye intern metode og en simplificeret standardmetode til opgørelse
af kapitalkravet for markedsrisiko for mindre og ikke-komplekse institut-
ter. Den nye standardmetode og interne metode er overordnet identisk med
de metoder, der blev indført som et rapporteringskrav i seneste revision af
kapitalkravsforordningen (CRR II). I CRR II er der endvidere taget særskilt
hensyn til Danmarks fastkurspolitik overfor euroen via en højere tilladt
korrelation mellem ERM-II-valutaer og euro. Derudover fik dækkede ob-
ligationer (covered bonds), som bl.a. omfatter danske realkreditobligatio-
ner, en lavere risikovægt sammenlignet med Basel-anbefalingen. Der er
ikke ændret ved dette i Kommissionens forslag til CRR III.
Forslaget indeholder følgende metoder for opgørelse af kapitalkrav til mar-
kedsrisiko, hvor der er indarbejdet en vis proportionalitet således, at jo
større handelsbeholdningen er, desto mere risikofølsom opgørelsesmetode
skal der anvendes:
• Ny avanceret intern metode, som er mere risikofølsom og kompleks
end den i dag gældende interne metode.
• Ny standardmetode, som er mere risikofølsom og kompleks end den i
dag gældende standardmetode. Metoden er tiltænkt institutter med
store handelsbeholdninger, eller institutter med en kortsigtet eller spe-
kulativ adfærd.
• Simpel standardmetode, som svarer til den i dag gældende standard-
metode. Metoden er blevet kalibreret for at gøre den tilstrækkelig kon-
servativ, da den ikke er ligeså risikofølsom som den nye standardme-
tode.
Kommissionen foreslår nogle justeringer og tilføjelser af kravene til insti-
tutters validering, dokumentation og governance i relation til den nye stan-
dardmetode. Justeringerne er ifølge Kommissionen nødvendige, fordi den
19
nye standardmetode er væsentlig mere kompleks og stiller øgede operatio-
nelle krav sammenlignet med den gældende standardmetode. Institutter,
som skal anvende den nye standardmetode, skal allerede i dag rapportere
efter metoden til de kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet).
De foreslåede metoder til opgørelse af kapitalkravet for markedsrisiko skal
anvendes på institutternes positioner i handelsbeholdningen samt valuta-
positioner uden for handelsbeholdningen.
Handelsbeholdningen omfatter positioner, hvor institutterne aktivt handler
med henblik på at opnå afkast på køb og salg (”handel til hensigt”). Der
har på tværs af EU-landene været forskellig fortolkning af, hvilke positio-
ner, der skulle være omfattet af hhv. handelsbeholdningen og uden for han-
delsbeholdningen. Derfor foreslår Kommissionen også klarere bestemmel-
ser herfor. Det omfatter en konkret liste over positioner, som skal placeres
i enten handelsbeholdningen eller uden for handelsbeholdningen, samt ty-
deligere dokumentationskrav, som skal opfyldes.
Kommissionens forslag indeholder nye krav til behandlingen af kollektive
investeringsfonde (CIU’er), som overfører krav, der allerede er vedtaget i
en delegeret forordning fra december 2019, fra den delegerede forordning
til selve CRR. Forslaget indeholder tre metoder, og institutterne skal an-
vende én af disse, når kapitalkravet for CIU’er skal fastsættes for en given
CIU:
• Gennemlysningsmetoden (Look-through), som gør det muligt at be-
handle hvert underliggende papir særskilt. Denne metode er mest kræ-
vende, men vil resultere i det laveste kapitalkrav.
• En mandatbaseret metode, hvor instituttet skal konstruere en hypotetisk
portefølje på baggrund af fondens risikorammer. EBA får mandat til at
specificere de tekniske elementer heri.
• En fallback-metode, hvor instituttet skal behandle CIU’en som en en-
keltaktie med en konservativ risikovægt. Denne metode er simpel, men
vil resultere i det største kapitalkrav.
Kommissionen foreslår, at institutter, som anvender den nye interne me-
tode for markedsrisiko, skal gøre brug af gennemlysningsmetoden. De øv-
rige institutter kan vælge mellem de tre ovennævnte metoder til behandling
er CIU’er.
3.1.15 Rammen for kreditværdijusteringer (CVA)
20
Kommissionen foreslår at fastholde den eksisterende undtagelse for kapital-
krav på CVA-risiko (kreditværdijusteringsrisiko) 11
for ikke-finansielle deri-
vatmodparter. Undtagelsen har til formål at mindske omkostningerne for pri-
vate virksomheder til at afdække deres finansielle risici. Det foreslås dog
også, at institutterne skal indrapportere CVA-risikoen på de ikke-finansielle
modparter til de kompetente myndigheder (i Danmark Finanstilsynet), og at
EBA skal udarbejde retningslinjer for myndighedernes fastlæggelse af så-
kaldt ”overnormal” CVA-risiko på ikke-finansielle modparter.
Kommissionen foreslår også, at institutterne får lov til frivilligt at opgøre ka-
pitalkravet for ikke-finansielle modparter, hvis de afdækker CVA-risikoen på
dem. I dag får institutter, der aktivt reducerer deres CVA-risiko på ikke-fi-
nansielle modparter, et højere kapitalkrav. Den foreslåede ændring har til for-
mål at sikre, at institutter, der reducerer deres CVA-risiko, ikke får markant
højere kapitalkrav pga. undtagelsen.
Kommissionen foreslår også en liste over likvide valutaer12
, som får en lavere
risikovægt og andre korrelationer i CVA-opgørelsen sammenlignet med
ikke-likvide valutaer, hvilket betyder, at kapitalkravet bliver lavere. Danske
kroner og euro anerkendes i Kommissionens forslag ikke som et likvidt va-
lutapar i CVA-opgørelsen, til trods for fastkurspolitikken.
I det nuværende regelsæt skal institutterne alene opgøre CVA-risikoen på
”Securities Financing Transactions”, som er en særlig type af sikrede kon-
trakter, hvis risikoen er væsentlig. Kommissionen foreslår at give EBA man-
dat til at specificere, hvornår risikoen anses for væsentlig.
I Kommissionens forslag vil der for fremtiden være følgende metoder til op-
gørelse af kapitalkrav på CVA:
• Standardmetoden
• Den basale metode
• Den simplificerede metode
Den nye standardmetode på CVA anvender overordnet samme metode som
den alternative standardmetode på markedsrisiko. Metoden afspejler i langt
højere grad, hvordan avancerede institutter styrer og opgør CVA-risikoen.
11
Kreditværdijustering er en justering af regnskabsværdien af derivater, som foretages
for at tage højde for modpartskreditrisiko. Kreditværdijusteringsrisikoen er risikoen for
tab som følge af ændringer i de nødvendige kreditværdijusteringer. Derivataftaler ind-
gået med ikke-finansielle modparter er undtaget for kapitalkravet for kreditværdijuste-
ringsrisiko.
12
Listen er taget direkte fra Basels forslag og inkluderer EUR, GBP, USD, JPY, AUD,
CAD og SEK, samt egen valuta.
21
Anvendelse af metoden stiller store krav til institutterne og kræver godken-
delse fra den kompetente myndighed (i Danmark Finanstilsynet).
Den basale metode er en kalibreret version af den nuværende standardme-
tode, med mere retvisende risikovægte og mere omfattende afspejling af af-
dækningsforretninger.
Den simplificerede metode er en ekstremt simpel og meget konservativ me-
tode til opgørelse af CVA-risikoen. Metoden er beregnet til institutter med en
meget lille portefølje og eksisterer også i det nuværende regelsæt.
Endelig foreslår Kommissionen yderligere krav til institutterne om at offent-
liggøre detaljer om opgørelse af CVA-kapitalkravet.
3.1.16 Operationel risiko
Kommissionen foreslår, at definitionen af operationel risiko præciseres
nærmere i CRR, hvorefter både modelrisiko og juridisk risiko er nærmere
defineret.
Kommissionen foreslår en ny standard metode (forretningsindikatormeto-
den) for opgørelse af kapitalkravet vedrørende operationel risiko, som skal
erstatte de tre eksisterende metoder af forskellig kompleksitet, som insti-
tutterne kan vælge imellem: basisindikatormetoden, standardindikatorme-
toden og den avancerede metode eller en kombination.
Hensigten er at indføre en ny simpel metode, som er proportional og sikrer
lige konkurrencevilkår. Et institut kan dog fortsat til internt brug vælge at
beregne kapitalkravet ved hjælp af en avanceret model.
I den foreslåede forenklede standardmetode skal kapitalkravet alene opgø-
res med udgangspunkt i et treårigt gennemsnit af en forretningsindikator.
Hensigten er at gøre udregningen enkel og at sikre lige konkurrencevilkår.
Endvidere indeholder forslaget krav om offentliggørelse om instituttets le-
delse og styring af operationelle risici, som gælder for alle institutter. In-
stitutterne skal offentliggøre de væsentlige elementer i instituttets risiko-
styring af operationelle risici, kapitalkravet og opgørelsen deraf, herunder
oplysninger om de enkelte forretningsindikatorelementer og om anvendel-
sen af eventuelle undtagelser. Dette er mere detaljerede offentliggørelses-
krav end i dag, som primært går på offentliggørelse af instituttets tilgang
til vurdering af instituttets kapitalkrav.
Desuden indeholder forslaget et krav om, at institutter med en forretnings-
indikator på mindst 750 mio. euro skal indsamle, beregne og offentliggøre
tabsdata.
22
Kravene om dataindsamling specificerer bl.a. krav om brutto- og nettotab,
samt tærskelværdier på hhv. EUR 20.000 og EUR 100.000 ift. opgørelse
af tabsdata. Kommissionen foreslår også, at visse tabsdata kan undtages fra
indsamlingen, hvis de operationelle risikohændelser ikke længere er rele-
vante for instituttets risikoprofil, og hvis instituttet overholder de angivne
betingelser, og hvis instituttets tilsynsmyndighed har givet tilladelse til en
sådan undtagelse. Endelig præciserer forslaget, at instituttet skal inkludere
historiske tab fx fra købte eller fusionerede enheder.
Endelig foreslår Kommissionen, at tilsynsmyndighederne periodisk skal
vurdere kvaliteten af disse tabsdata for at sikre nøjagtighed og fuldstæn-
dighed i data.
3.1.17 Gearingsgrad
Der gælder i dag et krav til gearingsgraden på 3 pct. dvs. institutterne skal
have en kernekapital svarende til mindst 3 pct. af ikke-risikovægtede ekspo-
neringer (gearingsgraden). Kommissionen foreslår at ændre behandlingen af
kundeclearede derivater, så sikkerhedsstillelsen ved kundeclearede derivater
kan holdes ude af opgørelsen af institutternes eksponeringsmål i gearingsgra-
den. Dette gør det mere attraktivt at sikre at såkaldte over-the-counter deriva-
ter cleares centralt, hvor der bedre kan føres kontrol med disse.
3.1.20 Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)
Kommissionen vil også styrke kreditinstitutternes fokus på miljømæssige,
sociale og ledelsesmæssige risici (såkaldte ESG-risici) samt øge institutternes
indberetnings- og offentliggørelsesforpligtigelser på området.
Ifølge Kommissionen er kreditinstitutterne i stigende grad eksponeret for ri-
sici vedrørende miljøhændelser, klimaforandringer og transitionen mod en
bæredygtig økonomi. En tilstrækkelig forståelse og håndtering af disse risici
forudsætter, at kreditinstitutter i højere grad skal identificere, oplyse om og
styre deres ESG-risici.
Der eksisterer for nærværende ikke en fælles definition af ESG-risici, hvorfor
forståelsen af disse risici varierer fra institut til institut. Forslaget adresserer
dette ved at introducere harmoniserede definitioner af ESG-risici i de indle-
dende afsnit af forordningen.
Forslaget pålægger kreditinstitutter at indberette eksponeringer over for
ESG-risici til den kompetente myndighed.
Store kreditinstitutter – i Danmark SIFI-koncerner – er i de eksisterende reg-
ler omfattet af en offentliggørelsesforpligtigelse vedrørende ESG-risici.
Kommissionen foreslår, at de resterende kreditinstitutter også omfattes af
23
visse offentliggørelsesforpligtigelser vedr. ESG-risici. Offentliggørelsesfor-
pligtigelserne for de resterende institutter vil dog blive mindre omfattende
end for de store kreditinstitutter. Det indebærer bl.a., at små og ikke-kom-
plekse institutter ikke pålægges at offentligøre mere end det, som de skal ind-
berette til de kompetente myndigheder.
I seneste revision af kapitalkravforordningen fik EBA til opgave at udarbejde
en rapport, der skal vurdere, hvorvidt der er belæg for at tilpasse kapitalkra-
vene til kreditinstitutter baseret på deres aktivers eksponering mod ESG-risici
og komme med forslag til, hvordan kapitalkravene bedre kan indfange disse
risici. Det kan eksempelvis munde ud i en ”grøn” støttefaktor (dvs. en rabat i
kapitalkravet for disse eksponeringer) og/eller en ”brun” straffaktor, (dvs. et
tillæg til kapitalkravet for disse eksponeringer) afhængig af aktivernes ESG-
eksponering. Kommissionen foreslår at fremskynde deadline for rapporten
fra 2025 til juni 2023.
3.1.21 Offentliggørelse
Kommissionen foreslår at udpege EBA til en central platform for offentlig-
gørelse af de oplysningsforpligtelser, der følger af CRR.
Kommissionen foreslår, at små institutters offentliggørelsesforpligtelse vil
blive opfyldt gennem sædvanlig rapporteringsmæssig indberetning til de na-
tionale tilsynsmyndigheder, hvorefter EBA anvender de indberettede data til
at offentliggøre de påkrævede oplysninger. Små institutter vil ikke længere
selvstændigt skulle opfylde offentliggørelsesforpligtelsen. Formålet er at
lempe administrative byrder for små institutter samt skabe lettere adgang til
de offentliggjorte oplysninger.
Dog udvides indholdet i små institutters offentliggørelsesforpligtelse en
smule. De mindre institutter vil derfor have en øget offentliggørelsesforplig-
telse i perioden fra forslaget vedtages indtil EBA’s platform er klar.
Alle andre institutter skal indberette offentliggørelsesforpligtelsen direkte til
EBA. EBA trækker således ikke selv oplysningerne til disse virksomheders
offentliggørelse. Dette er delvist begrundet i, at disse virksomheders offent-
liggørelsesforpligtelse også indeholder kvalitative krav, som ikke kan træk-
kes ud af sædvanlig rapporteringsmæssig indberetning. Disse virksomheder
er ikke længere forpligtet til at offentliggøre oplysningerne på deres egen
hjemmeside, men skal i stedet anvende et system, som EBA opretter til at
indberette igennem. Det fremgår af forslaget, at ejendomsretten til dataene og
ansvaret for oplysningernes nøjagtighed fortsat ligger hos det enkelte institut.
Derudover er der foretaget en række ændringer i, hvad der skal offentliggøres
på risikoområder, hvor der også sker ændring i opgørelsen af søjle I-kapital-
kravene, herunder markedsrisiko, operationelle risici og kapitalgrundlag.
24
3.1.22 Prudentiel behandling af kryptoaktiver
Kommissionen foreslår, at en eventuel prudentiel behandling af kryptoakti-
ver undersøges nærmere, og at Kommissionen senest ved udgangen af 2025
udarbejder en rapport og evt. lovforslag herom på baggrund af internationale
udviklinger på området. Det skyldes, at der internationalt (i regi af Basel-
komitéen) er igangværende analyser af hvordan kryptoaktivers særlige ka-
rakteristika kan omfattes af kapitalkrav samt hvordan sådanne krav skal kali-
breres.
3.2 Ændringer i CRD
3.2.1 Tilsynsmyndigheders uafhængighed
Kommissionen foreslår generelt at skærpe reglerne om uafhængighed, her-
under specifikke skærpelser i reglerne for tilsynsmedarbejderes handel med
finansielle instrumenter og efterfølgende ansættelser.
Generel uafhængighed
Kommissionen foreslår at præcisere, hvordan EU-landene forventes at
sikre, at tilsynsmyndigheder, deres ansatte og deres bestyrelser kan agere
uafhængigt og objektivt. Præciseringen skal fastslå, at myndigheden skal
kunne agere uden at blive påvirket af virksomheder under tilsyn, regerin-
gen eller andre offentlige eller private organer.
Forbud mod handel med finansielle instrumenter
For at forhindre interessekonflikter hos tilsynsmyndigheders ansatte og be-
styrelsesmedlemmer foreslår Kommissionen, at det som minimum ikke
skal være tilladt for ansatte eller bestyrelsesmedlemmer at handle med fi-
nansielle instrumenter udstedt af virksomheder under tilsyn, eller som
knytter sig til værdien af virksomheder under tilsyn. Virksomheder under
tilsyn omfatter også deres moder- og datterselskaber og associerede selska-
ber.
Begrænsninger i efterfølgende ansættelser
Kommissionen foreslår at begrænse tilsynsmyndighederes ansatte og be-
styrelsesmedlemmers muligheder for at søge ansættelse i den finansielle
sektor. Kommissionen foreslår derfor, at det i en periode på 2 år ikke skal
være tilladt at tage ansættelse i en virksomhed, som den ansatte eller be-
styrelsesmedlemmet har ført direkte tilsyn med. Dette gælder også aftaler
om ydelser på konsulentbasis. Virksomheder under tilsyn indeholder også
deres moder- og datterselskaber og deres associerede selskaber. Forbuddet
gælder også virksomheder, der yder tjenesteydelser til de nævnte virksom-
heder, medmindre at den ansatte eller bestyrelsesmedlemmet er udelukket
fra deltage i de pågældende tjenesteydelser.
25
Kommissionen foreslår endvidere, at EU-landene skal sikre, at de perso-
ner, der er omfattet af forbuddet, får rimelig kompensation for begrænsnin-
gerne i efterfølgende ansættelsesmuligheder.
3.2.2 Tilsynsbeføjelser (herunder kvalificerede erhvervelser og fusioner)
Kommissionen foreslår at tilføje nye kompetencer til tilsynsmyndighe-
derne vedrørende henholdsvis tilsynspligtige virksomheders erhvervelse
og afhændelse af kvalificerede andele i andre virksomheder, virksomheder
under tilsyns erhvervelse og afhændelse af væsentlige aktiver og passiver
og virksomheder under tilsyns spaltning og fusion.
Fælles for de foreslåede kompetencer er, at der skal foretages en godken-
delse på baggrund af en vurdering, der indeholder nogle af elementerne fra
den proces, der kendes fra de gældende regler om godkendelse af ejere af
kvalificerede andele.
Kommissionen foreslår desuden regler om tilsynsmyndighedernes samar-
bejde, hvor de pågældende transaktioner er grænseoverskridende. De fore-
slåede regler er fuldt harmoniserende.
Virksomheder under tilsyns erhvervelse og afhændelse af kvalificerede an-
dele i andre virksomheder
Kommissionen foreslår nye regler om, at institutter skal notificere den
kompetente myndighed, hvis der er planer om at købe minimum 15 pct. af
en anden virksomhed samt oplyse, hvor stor en del af virksomheden som
instituttet har planer om at købe. Den kompetente myndighed kan på bag-
grund af en række kriterier om f.eks. egnethed hos evt. nye ledelsesmed-
lemmer, prudentielle overvejelser og mulige mistanker om hvidvask eller
terrorfinansiering gøre indsigelse mod instituttets planer, og dermed for-
hindre instituttet i at foretage erhvervelsen. Kommissionen foreslår, at
EBA får til opgave at nærmere definere en ensartet metode til at vurdere
de angivne kriterier.
Virksomheder under tilsyns erhvervelse og afhændelse af væsentlige akti-
ver og passiver
Kommissionen foreslår nye regler om, at institutter skal notificere de kom-
petente myndigheder ved køb eller salg af 10 pct. eller mere af virksomhe-
dens aktiver eller passiver. Kravet gælder både køber og sælger, hvis disse
begge er institutter. Tilsynsmyndighederne skal vurdere transaktionen på
baggrund af virksomhedens evne til at opfylde regulatoriske krav efter
transaktionen, og hvorvidt der sker hvidvask i forbindelse med transaktio-
nen. Hvis tilsynsmyndigheden ikke har afvist transaktionen inden 60 ar-
bejdsdage, anses den automatisk som godkendt.
Virksomheder under tilsyns fusion og spaltning
26
Kommissionen foreslår at indføre regler om, at institutter skal ansøge om
godkendelse til at indgå i en fusion eller spaltning hos den relevante til-
synsmyndighed. SSM/ECB betragtes som rette tilsynsmyndighed, hvor
den fortsættende virksomhed har aktiver for 30 mia. euro eller aktiver sva-
rende til over 20 pct. af hjemlandets BNP.
Kommissionen foreslår, at tilsynsmyndighederne på baggrund af ansøg-
ningen skal foretage en vurdering af den fortsættende virksomhed, der byg-
ger på bl.a. de involverede parters omdømme, den fortsættende virksom-
heds ledelses egnethed og hæderlighed, og den fortsættende virksomheds
evne til at overholde regulatoriske krav. Den pågældende spaltning eller
fusion må ikke gennemføres, før tilsynsmyndighederne er kommet med en
positiv tilkendegivelse.
3.2.3 Egnethed og hæderlighed (Fit & proper)
Formålet med fit & proper-reglerne er at sikre, at ledelsen i finansielle virk-
somheder er tilstrækkeligt kvalificerede og hæderlige til at varetage en given
stilling. I CRD defineres det ikke, hvilke roller der er såkaldte nøglepersoner,
og som derfor skal leve op til kravene. Der kan derfor være forskel på, i hvilke
situationer de enkelte EU-lande foretager en fit & proper-vurdering afhængig
af de nationale regler og praksis for, hvornår en person anses for at være en
nøgleperson. Den uensartede tilgang på tværs af EU er efter Kommissionens
opfattelse uhensigtsmæssig, særligt i bankunionen. Den uensartede tilgang
medfører også, at institutter, der opererer på tværs af EU, skal navigere i for-
skellige nationale regelsæt og tilgange til vurdering af egnethed og hæderlig-
hed. Kommissionen foreslår derfor, at der indføres mere eksplicitte regler om
minimuskrav til nøglepersoner og desuden indføres regler, som tydeliggør
myndighedernes henholdsvis bankens rolle ved en fit & proper-vurdering.
Det er ikke kun direktions- og bestyrelsesmedlemmer, men også nøgleperso-
ner, der kan have væsentlig indflydelse på en forsvarlig drift af instituttet,
hvorfor det ifølge Kommissionen er vigtigt, at der er en forståelse på tværs af
EU af, hvornår man skal anses for at være en nøgleperson i den forstand, at
det kræver en fit & proper-vurdering. Ansvaret for at definere, hvem der er
nøglepersoner og derfor skal fit & proper-vurderes, er dog fortsat instituttets.
For at sikre institutternes retssikkerhed og processen i forbindelse med en fit
& proper-vurdering finder Kommissionen det nødvendigt at indføre regler
om, hvor hurtigt myndighederne skal behandle disse sager. Derfor foreslår
Kommissionen regler om myndighedernes tidsramme for behandling af en
fit & proper-sag. Derudover foreslår Kommissionen at udstyre myndighe-
derne med nye værktøjer til brug for vurderingsprocessen, herunder et an-
svarskort (en samlet beskrivelse af instituttets ledelse) og ansvarsbeskrivelser
(individuelle beskrivelser af den enkeltes ansvarsområder). Disse værktøjer
27
er ifølge Kommissionen nødvendige, da det er vanskeligt at foretage en vur-
dering af, hvorvidt vedkommende er egnet, hvis myndighederne ikke får ens-
artede informationer om, hvilke ansvarsområder den konkrete stilling skal
dække. De enkelte ansvarsområder i institutterne bør være veldefinerede og
være med til at sikre større ansvarlighed, således at et område ikke falder
mellem to stole.
Myndighederne kan, i forbindelse med tidlig indgriben eller afvikling af et
nødlidende eller forventet nødlidende institut, vurdere, at der af hensyn til
den finansielle stabilitet er behov for, at de ansvarlige i ledelsen afsættes. Så-
fremt ledelsen afsættes, skal myndighederne i sådanne situationer udarbejde
fit & proper-vurderinger efter nye direktionsmedlemmer eller nøglepersoner
er tiltrådt deres stilling. Det klare udgangspunkt vil dog fortsat være en vur-
dering forud for tiltræden, og derfor vil det alene være i tilfælde, hvor afvik-
ling eller ved tidlig indgriben (hvor et institut forsøges rettet op), at der und-
tagelsesvist kan ske fit & proper-vurdering efter vedkommende er tiltrådt, da
der i presserende situationer, som en afviklingssituation vil være behov for
en ledelse – hensynet hertil vægtes således højere end forudgående godken-
delse.
3.2.4 Inddragelse af tilladelser
Kommissionen foreslår en udvidelse af tilsynsmyndighedernes adgang til at
inddrage et instituts tilladelse. Udvidelsen medfører, at tilsynsmyndighederne
kan inddrage et instituts tilladelse, hvor tilsynsmyndigheden vurderer, at in-
stituttet er nødlidende eller forventeligt nødlidende, men hvor afviklingsmyn-
digheden ikke anser det i offentlighedens interesse at foretage afviklingsfor-
anstaltninger i virksomheden. Når det er i offentlighedens interesse at fore-
tage afviklingsforanstaltninger, sker det indenfor rammerne af EU’s direktiv
om genopretning om afvikling af kreditinstitutter (BRRD). Hvis ikke, sker
afviklingen iht. det pågældende lands nationale regler.
Vurdering af, at et institut er nødlidende eller forventeligt nødlidende er første
kriterie af tre for, at afviklingsmyndigheden kan tage et institut under afvik-
ling. Andet kriterie er, at ingen andre foranstaltninger kan forhindre afvikling
af instituttet og tredje kriterie er, at afviklingsmyndigheden anser afviklingen
som værende i offentlighedens interesse.
Der kan således være tilfælde, hvor en tilsynsmyndighed vurderer, at et insti-
tut ikke kan fortsætte, selvom alle kapitalkrav er opfyldt, men hvor afvik-
lingsmyndigheden ikke kan tage instituttet under afvikling. Bestemmelsen
skal sikre, at tilsynsmyndigheden kan få denne type institutter afviklet gen-
nem likvidation ved at inddrage instituttets tilladelse.
3.2.5 ESG-risici
28
Kommissionen foreslår også i kapitalkravsdirektivet nye krav til kreditinsti-
tutterne med det formål at styrke kreditinstitutters integrering af ESG-risici i
risikostyringen. Tilsynsmyndighederne får til opgave at føre tilsyn hermed.
Kommissionen foreslår at pålægge kreditinstitutter at inkorporere ESG-risici
i deres strategier og processer til vurdering af intern kapital. Kommissionen
foreslår også, at institutterne skal tage højde for ESG-risici i deres interne
ledelse, så de effektivt kan identificere, monitorere og rapportere på de ESG-
risici, kreditinstitutterne kan blive eksponeret mod på kort, mellemlangt og
langt sigt, samt at medlemsstaterne skal sikre, at ledelsen i kreditinstitutterne
godkender og behandler instituttets strategi og politikker relateret til ESG-
risici.
Desuden foreslår Kommissionen at pålægge medlemsstaterne at sikre, at le-
delsen i kreditinstitutterne udvikler specifikke planer og kvantificerbare mål
for at monitorere og adressere de risici, der følger af den europæiske transi-
tion mod en mere bæredygtig økonomi på kort, mellemlang og lang sigt. For-
slaget indeholder også bestemmelser, der pålægger de kompetente myndig-
heder at sikre, at kreditinstitutterne som led i deres risikostyring har robuste
strategier, politikker, processer og systemer på ESG-området. Strategierne,
politikkerne, processerne og systemerne skal være proportionale med de
ESG-risici, institutternes forretningsmodeller og aktiviteter medfører på
kort, mellemlang og lang sigt.
Endelig foreslår Kommissionen at pålægge de kompetente myndigheder at
sikre, at kreditinstitutterne har ESG-stresstests, og at føre tilsyn med kre-
ditinstitutternes risikostyring på ESG-området.
Kommissionen foreslår også at pålægge de kompetente myndigheder at in-
kludere ESG-risici i deres årlige risikovurdering af de enkelte kreditinstitutter
(SREP), samt at give de kompetente myndigheder beføjelse til at stille krav
om, at institutterne skal reducere de risici, der opstår ved uoverensstemmel-
ser mellem instituttets forretningsmodel og EU’s bæredygtighedsmål på
ESG-området, herunder ved at ændre deres forretningsmodel, strategier og
risikostyring.
Der foreslås også at give EBA mandat til at udstede guidelines for at sikre
harmonisering og minimumstandarder på ESG-området samt at give
ESA’erne et fælles mandat til at udstede guidelines for, hvordan ESG-risici
indarbejdes i de kompetente myndigheders stresstests.
3.2.6 Udøvelse af virksomhed fra tredjeland og tredjelandsfilialer
Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af reguleringen af filia-
ler af kreditinstitutter, der har hovedsæde udenfor EU (tredjelandsfilialer).
Det foreslås også at indføre en eksplicit bestemmelse om, at kreditinstitutter
29
fra tredjelande ikke kan udøve grænseoverskridende virksomhed ind i et EU-
land.
Forslaget indeholder en opdeling af tredjelandsfilialer baseret på deres stør-
relse og forretningsmodel. Der stilles dermed højere krav til større eller mere
komplekse tredjelandsfilialer, herunder tredjelandsfilialer, der tager imod
indlån. Desuden foreslås der regler om at kunne kræve etablering af et dat-
terselskab, hvis tredjelandsfilialen anses som systemisk.
Kommissionen foreslår kriterier for godkendelse af tredjelandsfilialer, og der
sættes kapital- og likviditetskrav for tredjelandsfilialerne efter godkendelse.
Derudover foreslås der krav til ledelse af tredjelandsfilialerne og løbende rap-
portering til tilsynsmyndighederne.
Kommissionen foreslår også at stille krav til tilsynet med tredjelandsfilia-
lerne, herunder løbende risikovurdering af disse. Endelig er der rammer for
samarbejde med andre tilsynsmyndigheder og oprettelse af tilsynskollegier
på tværs af EU-landene.
3.2.7 Administrative sanktioner
Kommissionen foreslår at indføre mere detaljerede regler om brug af admi-
nistrative bøder og tvangsbøder. EU-landene kan dog fortsat benytte straffe-
retlige sanktioner i stedet for administrative, såfremt de strafferetlige sankti-
oner er effektive og har en effekt svarende til de administrative sanktioner
fastsat i direktivet.
Det indebærer administrative sanktioner (herunder bøder) og tvangsbøder
for overtrædelse af forskellige dele af direktivet.
De administrative bøder kan fastsættes til maksimalt 10 pct. af den årlige
omsætning for juridiske personer og til maksimalt 5.000.000 EUR for fy-
siske personer. Derudover foreslår Kommissionen, at administrative bøder
kan fastsættes til maksimalt to gange vindingen eller to gange det undgåede
tab, hvis en af disse kan fastsættes. Det fremgår dog ikke, hvordan sam-
menstød mellem udmålingsmetoderne skal håndteres.
De foreslåede regler om tvangsbøder betyder, at der vil kunne gives tvangs-
bøder til juridiske personer på op til 5 pct. af den gennemsnitlige daglige
omsætning om dagen indtil overtrædelsen ophører i op til seks måneder.
Tvangsbøder til fysiske personer kan være på op til 500.000 EUR om da-
gen i op til seks måneder.
Der foreslås også mere detaljerede regler om, hvilke kriterier der skal læg-
ges vægt på ved udmåling af administrative sanktioner.
30
3.2.8 Tilpasninger som følge af kapitalgulvet
Det er muligt, at de risici, som kapitalgulvet tager højde for (modelrisici),
allerede i dag i et vist omfang er adresseret i institutternes individuelle sol-
venskrav (søjle 2-krav) og i den systemiske risikobuffer. Det afhænger af,
hvordan institutternes søjle 2-krav og den systemiske risikobuffer er sam-
mensat af den kompetente tilsynsmyndighed eller lovgivningen. Hvis søjle
2-kravet og den systemiske risikobuffer ikke justeres, når kapitalgulvet træ-
der i kraft, er der risiko for, at institutterne kapitalbelastes flere gange for de
samme risici.
Kommissionen foreslår derfor nogle bestemmelser til søjle 2-krav og den sy-
stemiske risikobuffer med det formål at undgå dette. Dette indebærer:
• At det nominelle beløb til søjle 2-krav ikke må stige alene som følge
af kapitalgulvet. Myndighederne skal revurdere området og fjerne
eventuelle dele af søjle 2-kravet, som allerede er omfattet af kapital-
gulvet. Myndighederne må ikke tilføje yderligere krav, der dækker
risici allerede dækket af kapitalgulvet.
• At det nominelle beløb i den systemiske risikobuffer ”fastfryses” ind-
til myndighederne har revurderet bufferen for at sikre, at bufferen
ikke dækker risici, der allerede er dækkes af kapitalgulvet
• At myndighederne skal revurdere SIFI-bufferen (et ekstra kapitalkrav
til systemisk vigtige institutter), hvis et SIFI-institut bliver påvirket af
kapitalgulvet.
3.2.9 Tilpasning af systemisk risikobuffer
Med implementeringen af CRD V har erhvervsministeren fået mulighed for
at fastsætte en systemisk risikobuffer. Det er muligt at sætte forskellige buf-
fersatser til forskellige dele af den finansielle sektor eller forskellige ekspo-
neringstyper. Der gælder i dag regler for notifikation til Kommissionen ved
fastsættelse af den systemiske risikobuffer, som Kommissionen foreslår at
tilpasse. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastsat en systemisk risikobuffer
i Danmark. Det er dog muligt at anerkende en systemisk risikobuffer fra et
andet EU-land, hvis det har relevans for danske institutter. SIFI-krav stilles i
Danmark ved brug af den såkaldte OSII-buffer (SIFI-bufferen).
Når satsen for den systemiske risikobuffer (eller kombinerede systemiske
buffere i tilfælde af, at der fastsættes forskellige satser for forskellige ekspo-
neringstyper) ligger mellem 3-5 pct., skal Kommissionen efter gældende reg-
ler anmodes om en udtalelse, og når den overstiger 5 pct., skal Kommissionen
godkende implementeringen af buffersatsen.
Med ændringsforslaget medregnes systemiske buffersatser fastsat i andre
EU-lande, og som anerkendes af Danmark, ikke i disse tærskelværdier. Dette
31
er en ændring ift. de nuværende regler, hvor anerkendte systemiske buffer-
satser skal medregnes i satsen for den kombinerede systemiske risikobuffer
mhp. tærskelværdierne, såfremt at Danmark selv har fastsat en kombineret
systemisk risikobuffer, der er større end i 3 pct.
3.2.10 Offentliggørelse
Kommissionen foreslår at give tilsynsmyndighederne beføjelse til at kræve
oftere offentliggørelse af oplysningsforpligtelserne i CRR og offentliggørelse
et andet sted end EBA’s hjemmeside. Forslaget er en konsekvens af ændrin-
gen i CRR, hvorved EBA bliver en central platform for offentliggørelse af
institutternes offentliggørelsesforpligtelser.
3.2.11 Benchmarking af beregning af kapitalkrav
Kommissionen foreslår nye krav om, at myndighederne skal inddrage flere
modeller som en del af den årlige benchmarkingøvelse, som foretages på in-
terne modeller til opgørelse af kapitalkrav. Det gælder specifikt:
• Institutternes modeller og metoder til opgørelse af forventede kredit-
risikotab under IFRS 9 og nationale regnskabspraksis.
• Institutternes implementering af den alternative standardmetode på
markedsrisiko (A-SA).
Det foreslås, at EBA skal fastlægge hvilke institutter, der skal deltage i bench-
marking af forventede kreditrisikotab ud fra proportionalitetshensyn, hvor
disse institutter kan være underlagt standardmetoden såvel som IRB-metoden
til beregning af kapitalkrav.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har
endnu ikke fastlagt sin holdning til Kommissionens forslag.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen fremfører, at idet forslagene supplerer allerede eksisterende
EU-lovgivning, er det mest hensigtsmæssigt med foranstaltninger på EU-ni-
veau frem for gennem nationale lovgivningsinitiativer. Samtidig anfører
Kommissionen, at initiativer som f.eks. gennemførelse af internationale stan-
darder i EU, som Basel III-anbefalingerne og tiltag til at adressere ESG-risici,
grundlæggende er internationale, som derfor mest effektivt adresseres på EU-
niveau frem for på nationalt niveau.
Visse initiativer i Kommissionens forslag har til hensigt at harmonisere reg-
lerne yderligere. Det gælder særligt forslagene til harmonisering af tilsynsbe-
føjelser og -kompetencer, offentliggørelsesregler og tilsynet med tredjelands-
filialer. Her anfører Kommissionen, at man uden fælleseuropæiske regler ri-
sikerer forskelligartede nationale regler, der kan føre til regelarbitrage og som
32
potentielt skævvrider konkurrencen i det indre marked og evt. udgør en hin-
dring for kapitalens frie bevægelighed. Kommissionen anfører, at de foreslå-
ede ændringer vil fremme ensartet gennemførelse af reglerne og fremme lige
konkurrencevilkår i det indre marked, hvilket ikke ville kunne opnås i til-
strækkelig grad ved nationale tiltag i de enkelte EU-lande.
Det er regeringens vurdering, at der er behov for fælles EU-regler for at
sikre en ensartet regulering af kreditsektoren i EU og for at fremme lige
konkurrencevilkår i det indre marked. Regeringen mener også, at interna-
tionale standarder, som Basel-anbefalingerne, og grundlæggende interna-
tionale problemstillinger, som ESG-risici, mest effektivt adresseres på EU-
niveau frem for på nationalt niveau. På den baggrund er det regeringens
vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Kapitalkravsdirektivet er generelt implementeret i lov om finansiel virksom-
hed med tilhørende bekendtgørelser. Kommissionens forslag til ændring af
CRD vedrører følgende bekendtgørelser:
- Bekendtgørelse nr. 1543 af 30. oktober 2020 om Finanstilsynets be-
styrelses forretningsorden.
- Bekendtgørelse nr. 1616 af 13. november 2020 om filialer af kredit-
institutter, der er meddelt tilladelse uden for den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område
Derudover indeholder Finanstilsynets interne retningslinjer bestemmelser
om ansattes uafhængighed, herunder at Finanstilsynets medarbejdere er
underlagt et forbud mod at handle finansielle instrumenter udstedt eller af-
ledt virksomheder under tilsyn.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
CRR er som forordning direkte gældende i dansk ret. CRD vil som direktiv
skulle gennemføres i dansk ret. Vedtagelse af Kommissionens forslag til
ændring af CRD forventes at medføre ændringer i lov om finansiel virk-
somhed og tilhørende bekendtgørelser. På baggrund af Kommissionens
forslag ventes nedenstående større ændringer.
Forslaget om tilsynsmyndigheders uafhængighed vil sandsynligvis nød-
vendiggøre lovændring som følge af bl.a. de foreslåede bestemmelser om
tilsynsmedarbejderes uafhængighed, herunder forslaget om begrænsninger
i efterfølgende ansættelser og forbud mod handel med finansielle instru-
menter for tilsynsmedarbejdere.
33
Reglerne om godkendelse af sammenlægninger i lov om finansiel virksom-
hed (herunder fusion, spaltning og væsentlige overdragelser) vil skulle ud-
vides til at omfatte de konkrete krav til processen og vurderingerne, som
fremgår af CRD-forslaget. Derudover vil de foreslåede bestemmelser om,
at Finanstilsynet vil skulle godkende virksomheders erhvervelse af kvali-
ficerede ejerandele, skulle indarbejdes i lov om finansiel virksomhed.
Vedtagelse af Kommissionens forslag til ændring af CRD vil også medføre
en række ændringer i lov om finansiel virksomhed fsva. fit & proper. Der vil
f.eks. skulle indføres krav om Finanstilsynets sagsbehandlingstid for disse
sager.
Det vil også være nødvendigt at udvide adgangen til at inddrage et pengein-
stituts tilladelse i lov om finansiel virksomhed, så der indføres adgang til at
inddrage et instituts tilladelse, hvor instituttet er vurderet som nødlidende el-
ler forventeligt nødlidende, men afviklingen ikke er i offentlighedens inte-
resse.
Reglerne om tredjelandsfilialer i bekendtgørelse om filialer af kreditinstitut-
ter, der er meddelt tilladelse uden for den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal tilpasses til de
krav, der vil følge af direktivet. Derudover vil mindre tilpasninger af reglerne
til ledelse og likviditet skulle laves i bekendtgørelsen.
De foreslåede regler medfører et behov for at undersøge om det nuværende
niveau for bøder og tvangsbøder har et niveau og en effekt, der svarer til
niveauet i Kommissionens forslag.
Kommissionens forslag om at gøre EBA til centralt offentliggørelsessted
medfører også behov for at ændre i lov om finansiel virksomhed.
Økonomiske konsekvenser
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.
Forslaget til revision af EU’s kapitalkravsregler, herunder gennemførelse
af Basel-anbefalinger, indeholder en række nye beføjelser til Finanstilsynet
samt andre bestemmelser, der kan medføre behov for yderligere ressourcer
til Finanstilsynet, jf. de efterfølgende afsnit. Det bemærkes i den forbin-
delse, at Finansstilsynet finansieres af afgifter pålagt virksomhederne un-
der tilsyn.
Forslaget indeholder krav om karensperioder for tilsynsmedarbejdere samt
krav om, at berørte medarbejdere kompenseres for dette. Det kan føre til
34
en ikke ubetydelig merudgift for Finanstilsynet til kompensation af nuvæ-
rende og kommende medarbejdere. Et mindre antal ansatte i Finanstilsynet
er i dag underlagt vidensklausuler, der varer op til seks måneder. Kommis-
sionens forslag vil betyde, at betydeligt flere medarbejdere vil skulle om-
fattes af en karensperiode, og at længden heraf vil være betydeligt længere.
Forslaget indeholder også et forbud for Finanstilsynets ansatte mod at
handle med finansielle instrumenter. Forbuddet går videre end de begræns-
ninger, som Finanstilsynets ansatte allerede er omfattet af, og som de bliver
kompenseret for ved et såkaldt ”aktieafsavnsvederlag”. Da forbuddet går
videre end de gældende begrænsninger, kan det blive nødvendigt at udvide
kompensationen af berørte medarbejdere for dette forbud tilsvarende.
Forslaget indeholder også en række nye beføjelser til Finanstilsynet. For-
slaget medfører bl.a. et mere omfattende tilsyn med markedsrisikoområdet,
herunder særligt i forhold til Finanstilsynets forpligtelser vedrørende god-
kendelser og løbende tilsyn med nye modeller samt i forbindelse med nye
regler for placering af positioner i eller uden for handelsbeholdningen. Der-
udover skal Finanstilsynet godkende og føre tilsyn med den nye SA-CVA
model. Det kan føre til behov for øgede ressourcer, hvis tilsynsmyndighe-
derne, som foreslået, periodisk skal vurdere kvaliteten af visse tabsdata for
operationelle risici for at sikre nøjagtighed og fuldstændighed i data.
Kommissionens forslag indeholder en række nye tilsynsbeføjelser. Forsla-
get indebærer bl.a. et mere omfattende tilsyn på ESG-området, hvor Fi-
nanstilsynet får til opgave at sikre, at kreditinstitutter som led i deres risi-
kostyring har robuste strategier, politikker, processer samt systemer på
ESG-området, og at kreditinstitutternes aktiviteter stemmer overens med
EU’s bæredygtighedsmål. Forslaget indeholder også et krav om, at Finans-
tilsynet skal udarbejde ESG-stresstest startende med klimastresstest. Sam-
let kan de nye beføjelser til Finanstilsynet føre til behov for yderligere res-
sourcer.
Det bemærkes, at de afledte nationale udgifter som udgangspunkt skal hol-
des inden for berørte ministeriers eksisterende bevillinger, jf. budgetvej-
ledningens pkt. 2.4.1. Såfremt det viser sig, at det ikke er muligt at holde
udgifterne inden for eksisterende bevillinger, vil håndteringen af udgif-
terne skulle afklares særskilt.
Forslaget kan have positive afledte statsfinansielle konsekvenser, i det om-
fang forslaget bidrager til en mere robust kreditsektor, som mindsker risi-
koen for finansielle kriser med statsfinansielle omkostninger til følge.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
35
Gennemførelse af Basel-anbefalinger i EU kan indebære betydelige udfor-
dringer for danske kreditinstitutter, særligt pga. kapitalgulvet, der kan med-
føre en reduktion i kapitalkravenes risikofølsomhed, dvs. sammenhængen
mellem kapitalkravet og risikoen på instituttets eksponeringer (udlån mv.),
og en deraf afledt stigning i kapitalkravet. Forslaget har generelt stor be-
tydning for rammevilkårene for danske penge- og realkreditinstitutter.
Forslaget, herunder kapitalgulvet, kan betyde en væsentlig stigning i de
danske penge- og realkreditinstitutters kapitalkrav. Det skønnes, at effek-
ten af Kommissionens forslag vil være en stigning i institutternes samlede
kapitalkrav på maksimalt 30-40 mia. kr. Det svarer til en stigning på mak-
simalt 15 pct. af kapitalkravet før implementering af Kommissionens for-
slag. Der er imidlertid betydelig usikkerhed om skønnet, der er baseret på
en række antagelser.13
Skønnet er beregnet baseret på den udformning af kapitalgulvet, som var
forventet, da EBA lavede sine effektberegninger i 2020. Det betyder, at der
ikke er taget højde for, at Kommissionen i sit forslag har foretaget juste-
ringer i forhold til udformningen af kapitalgulvet i forhold til Basel III-
anbefalingen. Kommissionens forslag indeholder således (i modsætning til
Basel-anbefalingen) overgangsordninger vedrørende lavrisiko boliglån og
lån til selskaber uden kreditvurdering, som alt andet lige vil føre til en la-
vere effekt af kapitalgulvet. Da en stor andel af det samlede udlån i real-
kreditsektoren vil kunne kategoriseres som lavrisiko boliglån, forventes
overgangsordningerne at give en betydelig lavere effekt af gulvkravet for
realkreditlån. Overgangsordningerne udløber i 2032 og skal revurderes in-
den udløb.
Derudover antager beregningerne et konstant søjle 2-krav (målt i kroner)
og en uændret systemisk risikobuffer. Det er dog sandsynligt, at søjle 2-
kravet vil falde, når kapitalgulvet træder i kraft, idet de samme risici ifølge
forslaget ikke skal kapitaldækkes flere gange. Omvendt må Kommissio-
nens forslag til opgørelse af ejendommes markedsværdi forventes at føre
til en højere effekt af kapitalgulvet, da det generelt vil medføre lavere ejen-
domsværdier og derved lavere værdier af institutternes sikkerheder.
Effekten af Kommissionens forslag vil være størst for de store kreditinsti-
tutter, der anvender interne modeller. De danske SIFI-institutter er i dag
13
Skønnet ligger væsentligt under tidligere skøn for stigningen i kapitalkravet for de
største danske penge- og realkreditinstitutter på ca. 35 pct. ved en én-til-én-gennemfø-
relse af Basel-anbefalingerne. foretaget af en dansk ekspertgruppe, februar 2018. Det
skyldes blandt andet andre tiltag, der har påvirket de eksisterende kapitalkrav, særligt
nye retningslinjer fra EBA vedr. IRB-metoder, som er trådt i kraft 1. januar 2022, og
som forhøjer kapitalkrav for institutter, som benytter IRB-metoder. De nye retningslinjer
reducerer alt andet lige effekten af forslaget, herunder kapitalgulvet.
36
velkapitaliserede med stor overdækning ift. nuværende kapitalkrav og vil
være i stand til at leve op til kapitalkravsstigningen. Der vil desuden være
en del år til at fremskaffe eventuel manglende kapital pga. overgangsord-
ninger, som udløber i 2032, og en lang indfasning af kapitalgulvet (indfases
2025-30).
De mindre og mellemstore kreditinstitutter påvirkes ligeledes af forslaget.
Således vil dele af forslaget, herunder ændringer til standardmetoden ved-
rørende risikovægtning af aktier, indebære et øget kapitalkrav for de min-
dre og mellemstore kreditinstitutter. Den foreslåede øgede risikovægtning
af aktier under standardmetoden kan ligeledes gøre nuværende forretnings-
modeller, hvor mindre kreditinstitutter driver sektorejede virksomheder i
fælleskab, mindre attraktive. Dette kan potentiel forringe de mindre kredit-
institutters konkurrencekraft.
Højere kapitalkrav kan potentielt have betydning for kreditinstitutters fi-
nansieringsomkostninger og dermed for institutternes beslutninger om
fastsættelse af boligejeres og virksomheders låneomkostninger, fx bidrags-
satser på realkreditlån og lånerenter. Det er dog omdiskuteret, om der vil
være en påvirkning af højere kapitalkrav på finansierings- og låneomkost-
ninger, og hvor stor den i givet fald vil være. Det afhænger bl.a. af omkost-
ningerne ved forskellige typer kapital og forskellige modsatrettede effek-
ter. På den ene side kan højere kapitalkrav betyde højere finansieringsom-
kostninger for kreditinstitutter, idet egenkapital er den dyreste form for ka-
pital, da den står først til at dække tab. På den anden side kan højere kapi-
talkrav bidrage til, at risikoen for tab på kapitalinstrumenter, gæld og ind-
lån mindskes, hvilket bidrager til at reducere kreditinstitutters finansie-
ringsomkostninger.
Ud over mulige kapitalkravsstigninger kan forslaget medføre øgede admi-
nistrative omkostninger for kreditinstitutterne. Det gælder særligt de fore-
slåede bestemmelser om at integrere ESG-risici i institutternes risikosty-
ring samt forslaget til øgede rapporterings- og offentliggørelsesforpligtel-
ser på dette område.
Ændringerne af definitionerne på konsolideringsområdet kan have poten-
tielle økonomiske følgevirkninger for danske institutter, da flere virksom-
heder vil blive omfattet af konsolideringen, blandt andet virksomheder as-
socieret med bankvirksomhed, f.eks. datacentraler. Formålet med forslaget
er at undgå, at disse virksomheder falder udenfor konsolidering, som det
tidligere har været tilfældet.
Der forventes også visse administrative omstillingsomkostninger ifm. im-
plementering af de reviderede regler.
37
Omvendt kan Kommissionens forslag om at centralisere offentliggørelse
af prudentielle data hos EBA føre til en lettelse i de administrative byrder
for mindre og ikke-komplekse institutter, som ikke længere skal offentlig-
gøre oplysningerne selv.
Forslaget medfører også øgede IT-omkostninger for institutter, som skal
anvende den nye standardmetode for markedsrisiko.
Endelig er benchmarkingøvelsen en ressourcetung proces for både institutter
og myndigheder. Øvelsen forventes at inddrage en meget stor andel af både
større og mindre danske institutter. Det vil dermed have administrative kon-
sekvenser for institutterne at gennemgå benchmarkingøvelsen. Højere om-
kostninger vil i høj grad skulle løftes af datacentralerne.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget kan på den ene side have positive samfunds- og erhvervsøkono-
miske effekter ved at adressere risici i kreditinstitutter, som ikke i tilstræk-
keligt omfang måtte være håndteret i den eksisterende regulering, idet det
kan styrke finansiel stabilitet og understøtte finansieringen til husholdnin-
ger og virksomheder igennem hele den finansielle cykel og dermed styrke
økonomisk aktivitet. Omvendt kan højere kapitalkrav og finansieringsom-
kostninger potentielt dæmpe virksomheders investeringer og økonomiske
aktivitet (se afsnit om erhvervsøkonomiske konsekvenser).
Det bemærkes, at ændringerne i standardmetoden for kreditrisiko overord-
net indfører en mere detaljeret og risikofølsom tilgang, hvilket styrker sam-
menhængen mellem risiko på institutternes eksponeringer (udlån mv.) og
kapitalkrav (styrker kapitalkravenes risikofølsomhed).
Kapitalgulvet kan generelt bidrage til, at institutter ikke undervurderer de-
res risiko, som det skete under den finansielle krise 2008-10, og derved
reducere risikoen for kriser med samfundsøkonomiske omkostninger. På
den anden side kan særligt kapitalgulvet svække kapitalkravenes risikofø-
lsomhed og indebære en stigning i kapitalkravet. Derved svækkes kapital-
kravenes evne til at skelne mellem eksponeringer med høj og lav risiko.
Det kan tilskynde disse kreditinstitutter til at tage mere risikable ekspone-
ringer på deres bøger, da kapitalkravet ikke i samme omfang ændres med
højere risiko. Sådanne konsekvenser af kapitalgulvet for institutters risiko-
tagning kan gøre sig gældende for danske realkreditinstitutter, som har re-
lativt lav risiko, og hvor kapitalgulvet for nogle institutter ventes at blive
det bindende krav. Kapitalgulvet ventes dog under alle omstændigheder
ikke at betyde en systemisk svækkelse af den finansielle stabilitet i Dan-
mark.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
38
Forslaget ventes alt andet lige at have positive konsekvenser for miljømæs-
sige og sociale problemstillinger i Danmark. Den påkrævede integration af
ESG-risici må forventes at medføre, at flere institutter bringer deres forret-
ningsmodeller i overensstemmelse med EU’s bæredygtighedsmålsætnin-
ger. Forslaget ventes at bidrage til en mere modstandsdygtig finansiel sek-
tor, hvilket kan have positive konsekvenser for forbrugerbeskyttelsen.
8. Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finan-
sielle sektor med frist for bemærkninger d. 15. november 2021. Nedenfor
sammenfattes hovedindholdet af de indkomne høringssvar fra Finans Dan-
mark (FIDA), Lokale Pengeinstitutter (LOPI) og Nationalbanken.
/
Generelle bemærkninger
Nationalbanken er overordnet positivt indstillet over for de foreslåede æn-
dringer til kapitalkravsforordningen og kapitalkravsdirektivet. De mener,
at der med forslagene er fundet en fornuftig balance mellem vigtigheden
af at sikre en nær gennemførsel af Basel-Komitéens anbefalinger om ge-
nerelt at reducere udsving i kreditinstitutters risikobaserede kapitalkrav
samt at styrke tilliden til institutternes kapitalgrundlag samtidig med, at der
med forslagene er mulighed for at tage hensyn til de særlige europæiske
forhold og forretningsmodeller. De fremhæver derfor, at de ikke finder det
nødvendigt, at der fra dansk side søges efter yderligere undtagelser fra for-
slaget.
Specifikke bemærkninger
Outputgulvet
Finans Danmark mener, at en foreløbig justering af outputgulvet, som
foreslået af Kommissionen, kun vil have begrænset værdi. De opfordrer
derfor til en løsning, hvor outputgulvet kun anvendes på de kapital- og buf-
ferkrav, som man globalt er blevet enige om, men holder europæiske kapi-
talbuffere ude af beregningen. De mener, at en sådan løsning i højere grad
vil sikre, at realøkonomien ikke påvirkes negativt. De bemærker, at såfremt
der ikke bliver en permanent mere risikofølsom implementering af output-
gulvet, er det vigtigt, at de stigende kapitalkrav tidligt imødegås, blandt
andet ved at de danske SIFI-bufferkrav revurderes med henblik på at sikre,
at de ikke er højere end bufferkravene for sammenlignelige institutter i an-
dre EU-lande.
Nationalbanken finder, at Kommissionen har valgt en relativ simpel im-
plementering af gulvkravet, som i sin grundform er tro mod Basel-anbefa-
lingerne og ikke medfører unødig kompleksitet i form af eksempelvis pa-
rallelle kapitalopgørelser. De fremhæver, at tilgangen understøtter den re-
elle anvendelsesmulighed af de risikobaserede kapitalbuffere. De finder
det fornuftigt, at forslaget adresserer størrelsen af det institutspecifikke
39
søjle 2 tillæg samt udvalgte kapitalbuffere i forbindelse med indførelsen af
gulvkravet. De finder det hensigtsmæssigt, at både størrelsen af det insti-
tutspecifikke søjle 2 tillæg samt den systemiske risikobuffer og potentielt
SIFI-bufferen revurderes i tilfælde af, at søjle 1 kravet stiger som følge af
et bindende gulvkrav.
Lån mod sikkerhed i fast ejendom
Finans Danmark mener, at for lån med sikkerhed i fast ejendom bør løs-
ningen ideelt set omfatte en justering af standardmetoden, så der skabes en
højere grad af overensstemmelse mellem risiko og kapital. De mener, at
med en sådan løsning vil eksponeringer både for institutter, der anvender
interne modeller og omfattet af outputgulvet, og institutter, der anvender
standardmetoden som eneste metode til opgørelse af de risikovægtede po-
ster, få en højere grad af overensstemmelse mellem risiko og kapital.
Lokale Pengeinstitutter finder det afgørende vigtigt, at den foreslåede
løsning til behandling af lån mod sikkerhed i fast ejendom ved opgørelsen
af outputgulvet bliver indarbejdet som en generel justering af standardme-
toden for lån med pant i boligejendomme og i erhvervsejendomme med
dokumenterede lave tabsrater. De mener, at herved elimineres det bestå-
ende mismatch mellem risiko og kapitaldækning for disse eksponeringer
både for institutter, der anvender interne modeller, og for institutter
Nationalbanken finder det positivt, at forslaget er justeret til særlige EU-
forhold angående lavrisikolån sikret ved pant i beboelsesejendomme samt
udlån til ikke ratede selskaber – og at den lange udfasningsperiode af disse
giver myndighederne tilstrækkelig tid til indsamling af data med henblik
på revurdering og eventuel forlængelse af de særlige regler. De bemærker
dog, at fra et dansk perspektiv er indfasningsperioden af selve gulvkravet
unødig lang.
Fælles sektorejede virksomheder
Lokale Pengeinstitutter og Finans Danmark bemærker, at det er deres
opfattelse, at der er behov for en ny separat bestemmelse, der favner stra-
tegiske aktieeksponeringer mod virksomheder, der er ejet af en række in-
stitutter i forening, hvor institutterne dels udøver betydelig indflydelse i
forening og dels aftager/formidler de services, produkter og ydelser, som
de sektorejede virksomheder genererer. De finder det endvidere afgørende
vigtigt, at risikovægten for disse strategiske aktieeksponeringer fastholdes
uændret på vægt 100 pct. svarende til den vægt, der iht. Kommissionens
forslag vil gælde for helejede dattervirksomheder, der indgår i samme kon-
soliderede tilsyn som pengeinstituttet, og svarende til den vægt, som vil
gælde for virksomheder, hvor pengeinstituttet udøver en betydelig indfly-
40
delse. Desuden bemærker Lokale Pengeinstitutter, at de ændrede konso-
lideringsregler vil skabe ulige konkurrencevilkår mellem store og mindre
kreditinstitutter.
Tilsynsuafhængighed
Nationalbanken finder det væsentligt, at det med forslaget til CRD tyde-
liggøres, at tilsynsmyndighederne skal agere uafhængigt af f.eks. regerin-
ger og sektoren. Det er dog deres opfattelse, at reglerne om en 2 års ka-
rensperiode for alle ansatte, der arbejder med tilsynsvirksomhed, er omfat-
tende og kan have negativ betydning for tilsynsmyndighedernes mulighe-
der for rekruttering.
Kreditrisiko, markedsrisiko, operationel risiko og CVA-risiko
Nationalbanken støtter de foreslåede ændringer til opgørelse af markeds-
risiko. De finder øget risikofølsomhed i opgørelsen af kreditrisiko under
standardmetoden særdeles vigtig. De synes, at dette sikres særligt igennem
reviderede regler for udlån med pant i fast ejendom. De vurderer, at lavere
risikovægte på udlån på beboelsesejendomme i LTV intervallet 0-55% er
passende. De mener, at interne modeller giver det mest retvisende billede
af den underliggende risiko, men at det er fornuftigt at reducere i mulighe-
den for brug af disse på porteføljer, hvor det er svært at opnå det tilstræk-
kelige datagrundlag eller specificere en robust model. De anerkender in-
tentionerne om at fjerne muligheden for at anvende avancerede metoder
(AMA). De noterer, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem
kapitalkravet og den reelle underliggende operationelle risiko i instituttet,
hvorfor de finder det vigtigt med et fortsat fokus for at sikre, at denne type
risici adresseres via søjle 2 tillæg samt gennem interne forretningsgange,
kontrolprocedurer og stærk governance.
Finans Danmark støtter de strammere regler for flytning af risiko mellem
handelsbeholdningen og bankbogen. De mener dog, at de foreslåede be-
stemmelser bør justeres, så de giver mulighed for en effektiv styring af
markeds- og likviditetsrisici. De foreslår, at PD-gulvkravet under den in-
terne model for markedsrisiko bortfalder for eksponeringer mod stater i
EU, således at der sikres overensstemmelse med misligholdelsesrisiko-
vægten på 0 pct. under standardmetoden for modparterne. De bemærker,
at der er uløste problemer i tilknytning til de nye regler for opgørelse af
CVA-risiko i forslaget, og at de nye regler på CVA-risikoområdet bør af-
vente, at de løses. De mener ikke, at der skal være arbitrære grænser for
handelsbeholdningens størrelse, som er bestemmende for den metode, som
instituttet skal anvende. Derudover finder de ifm. kapitaldækning af ope-
rationel sikkerhed, at der er tale om en uforholdsmæssig tung rapporte-
ringsbyrde.
ESG
41
Nationalbanken mener, at det er relevant at identificere og vurdere poten-
tielle ESG-risici, som kan materialisere sig i økonomien og overføres til
kreditinstitutter. De vurderer, at hvis ikke risici adresseres, kan en grøn og
bæredygtig omstilling af økonomien medføre risici for tab i kreditinstitut-
ter, som ikke kapitaldækkes. I dette lys forekommer det for dem rimeligt
og proportionalt at inkludere miljø-, sociale og ledelsesmæssige (ESG) for-
hold i det institutspecifikke sølje 2 tillæg.
Finans Danmark finder det vigtigt, at EBA og ECB samarbejder for at
sikre ensartet adgang til data for institutter i og uden for euroområdet. De
mener, at det vil være tilstrækkeligt med årlig rapportering for alle institut-
ter. De finder det positivt, at EBA skal tage hensyn til proportionalitet i
fastlæggelsen af formatet for rapportering. De mener, at det er vigtigt, at
EBA foretager en grundig vurdering af eventuelle forskelle i risici på
”grønne” og ”significant harmful” aktiviteter, før der træffes beslutning om
ændrede risikovægte i søjle I.
Fit & Proper
Nationalbanken finder det nyttigt, at der med forslaget til CRD lægges op
til mere harmoniseret regulering og tydeliggørelse af kriterierne for, hvor-
når medlemmer af ledelsesorganer m.fl. i finansielle virksomheder har et
godt omdømme og tilstrækkelig viden, erfaring mv. – og dermed opfylder
reglerne om egnet- og hæderlighed. De mener imidlertid, at dette altid skal
holdes op imod, at det fortsat bør være de finansielle virksomheders ejere
og ledelser, der - ikke alene har det primære ansvar - men ansvaret for, at
institutterne drives forsvarligt og løbende rekrutterer en kompetent ledelse
med et ordentligt omdømme.
Finans Danmark bemærker, at det er afgørende, at der med kravene ikke
opstår et meget stift og ufleksibelt regime, der reelt udhuler de enkelte in-
stitutters ledelsesret samt hindrer rekrutteringen af nye kompetencer og
hermed fastfryser udviklingen i den danske banksektor. De finder en sam-
let tidsgrænse på op til 120 arbejdsdage noget lang. Dertil mener de ikke,
at det står klart i forslaget, hvad konsekvensen vil være, hvis tidsgrænsen
ikke overholdes.
Ledelsesmedlemmers roller og forpligtelser
Finans Danmark mener, at forpligtelsen vedr. ”individual statements” i
CRD artikel 88 afhængigt af omfanget vil være relativt omfattende for
virksomhederne, og de mener derfor, at det i forhandlingerne bør afklares
mere præcist, hvad bestemmelsen vil indebære.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
42
Kommissionen præsenterede forslaget i ECOFIN den 9. november 2021.
EU-landene støttede generelt formålet med forslagene, herunder særligt im-
plementeringen af Basel III-anbefalingerne. Nogle lande lagde generelt
vægt på, at der tages højde for særlige europæiske forhold når globale stan-
darder gennemføres i EU, mens en række lande omvendt lagde vægt på
ikke at afvige fra Basel-anbefalingerne, og at eventuelle overgangsordnin-
ger ikke blev permanente.
EU-landene støttede også særligt Kommissionens forslag vedr. miljømæs-
sige, sociale og ledelsesmæssige risici og med enkelte undtagelser harmoni-
seringen af reglerne om tredjelandsfilialer.
Der er også bred opbakning til formålet om at styrke tilsynsmyndighedernes
uafhængighed og beføjelser, men der er forskellige holdninger til hvordan
reglerne konkret skal udformes.
Der er også principiel opbakning til mere proportionalitet, herunder Kommis-
sionens forslag om at centralisere offentliggørelse af prudentielle data hos
EBA. Nogle EU-lande stiller spørgsmål ved, om forslaget vil have den øn-
skede effekt.
Endelig bakker mange EU-lande op om harmoniserede rammer for eg-
nethed og hæderlighed mens en mindre gruppe lande er stærkt kritiske ved
Kommissionens forslag, som de finder vil øge den administrative byrde for
myndighederne markant.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter generelt en regulering af kreditinstitutter i EU, som sikrer
et robust og velfungerende finansielt system, hvor sektoren kan opfylde sin
rolle i samfundsøkonomien og formidle lån til virksomheder og husholdnin-
ger.
Regeringen finder, at Kommissionens forslag indeholder mange gode ele-
menter, der samlet set vil kunne bidrage til at styrke reguleringen af kreditin-
stitutter i EU. Forslaget til gennemførelsen af Basel-anbefalingerne i EU vil
på lange stræk kunne sikre en mere robust regulering af kreditinstitutter i EU.
Det er særligt positivt, at der indføres en harmoniseret behandling af kredit-
institutternes ESG-risici.
Det er vigtigt, at gennemførelsen i EU af Basel-anbefalinger tager hensyn til
særlige europæiske forhold og velfungerende forretningsmodeller, herunder
særlige forretningsmodeller med påvist lav risiko som dansk realkredit.
43
Regeringen støtter generelt løsninger, hvor kapitalkrav afspejler den faktiske
risiko på eksponeringer (risikofølsomhed), samt at danske penge- og realkre-
ditinstitutter kan rummes i fælles og harmoniserede EU-regler. Dette vurde-
res hensigtsmæssigt, givet at der er en række fordele forbundet med risikoba-
serede kapitalkrav. Risikobaserede kapitalkrav, som er reguleret og under til-
syn, understøtter en hensigtsmæssig fordeling af kapital i økonomien og til-
skynder kreditinstitutterne til at styre risici hensigtsmæssigt.
Forslaget indeholder i den henseende udfordringer, herunder særligt kapital-
gulvet, der for nogle institutter i et vist omfang vil bryde med et sundt princip
om, at risiko og kapitalkrav følges ad, og føre til stigninger i kapitalkravet,
der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende forretningsmodeller
med udlån med lav risiko, fx dansk realkredit.
Regeringen finder også, at Kommissionens måde at foreslå styrkelse af til-
synsmyndighedernes uafhængighed kan have utilsigtede, negative konse-
kvenser. Derudover er der en række elementer, som regeringen er betænkelig
overfor, f.eks. for tilsynsmyndighedernes muligheder for at tiltrække medar-
bejdere, jf. gennemgangen nedenfor.
Ændringer i CRR
Kreditrisiko – standardmetoden
Regeringen støtter generelt, at kapitalkravene afspejler den reelle risiko på
eksponeringer. Regeringen finder det positivt, at Kommissionens forslag
overordnet indfører en mere detaljeret og risikofølsom standardmetode.
Det er i den forbindelse positivt, at der foreslås en yderligere opdeling af
eksponeringskategorierne under standardmetoden for kreditrisiko, hvilket
generelt imødekommer regeringens prioriteter.
Eksponeringer mod institutter og selskaber
Regeringen støtter overordnet forslaget til ændring af risikovægtningen af ek-
sponeringer mod institutter og selskaber, da det vil bidrage til at gøre stan-
dardmetoden mere risikofølsom. Regeringen vil også arbejde for at få tilfø-
jet en kobling mellem den nye tretrins-skala for institutter uden kreditvur-
dering og klassificeringen af kvalitetstrin og risikovægtning, idet dette ikke
fremgår af Kommissionens forslag, hvilket kan medføre problemer i for-
hold til andre bestemmelser, som refererer til institutternes kvalitetstrin.
Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom
Regeringen lægger vægt på Kommissionens forslag om, at Loan-splitting til-
gangen fortsættes, men vil arbejde for at indføre yderligere risikofølsomhed
i kapitalkravene, så der tages højde for den lave risiko, som disse ekspone-
ringer i praksis udgør. Regeringen lægger vægt på, at Kommissionens forslag
til overgangsordning vedr. boliglån for de institutter, der anvender interne
44
modeller, bliver en del af den generelle standardmetode frem for en undta-
gelse hertil. Regeringen mener, at dette bedre vil afspejle den reelle risiko
forbundet med sådanne eksponeringer, og fortsat vil kunne udgøre en forsig-
tig tilgang.
Aktieeksponeringer
Forslaget imødekommer i et vist omfang regeringens prioriteter, dog vil re-
geringen arbejde for, at risikovægtningen af aktieeksponeringer ikke medfø-
rer en skævvridning af konkurrencen mellem mindre og store pengeinstitutter
og indeholder proportionalitetshensyn, der ikke modvirker, at mindre penge-
institutter kan indgå i ejerkredsen bag fælles sektorejede virksomheder.
Eksponeringer med valuta-mismatch
Regeringen støtter, at der kan være et behov for at tage højde for en forøget
risiko ved eksponeringer, hvor lånet ikke er optaget i samme valuta som lån-
tagers indkomst. Forslaget imødekommer dermed i et vist omfang regerin-
gens prioriteter. Regeringen vil dog arbejde for at sikre, at risikovægten også
afspejler den reelle risiko, når der er tale om lån optaget i euro.
Kreditrisiko – IRB-modeller
Regeringen støtter målet om at skærpe rammerne for brugen af IRB-metoden
for at styrke tilliden til institutters brug af interne modeller til kapitaldækning.
Forslaget imødekommer regeringens prioriteter, og regeringen støtter der-
for Kommissionens forslag til ændringer af IRB-metoden, så der kommer
mere sammenlignelighed mellem institutter, der bruger interne modeller, og
mindre usikkerhed om kapitalkravets størrelse.
Kapitalgulv
Regeringen støtter formålet med kapitalgulvet om at sikre, at kapitalkravet
for institutter, der bruger interne modeller, ikke undervurderes og bliver ufor-
holdsmæssigt lavt. Regeringen finder dog, at Kommissionens forslag til im-
plementering af kapitalgulvet vil føre til mindre risikofølsomhed og føre til
stigninger i kapitalkrav, der ikke svarer til den reelle risiko for velfungerende
forretningsmodeller med udlån med lav risiko, f.eks. dansk realkredit.
Regeringen havde, sammenlignet med Kommissionens forslag, foretrukket
en mindre restriktiv tilgang til kapitalgulvet, som tager bedre hensyn til dan-
ske forhold, hvilket der dog ikke er støtte til. Regeringen arbejder i lyset heraf
for, at kapitalgulvet som foreslået af Kommissionen gennemføres på en
måde, så risikofølsomheden fra de interne modeller bedst muligt bibeholdes
i kapitalkravet for de danske institutter. Regeringen lægger særligt vægt på,
at kapitalkravet for udlån med lav risiko, herunder særligt danske realkredit-
udlån, afspejler den faktiske risiko. Regeringen støtter bestemmelserne i
overgangsordningen for kapitalgulvet og lægger stor vægt på, at bestemmel-
45
serne bliver permanente i stedet for midlertidige som foreslået af Kommissi-
onen, hvilket vil bidrage til at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af ka-
pitalgulvet.
Konsolideringsregler
Regeringen støtter generelt de foreslåede ændringer, som vil føre til færre
uklarheder og dermed sikre, at definitionerne forstås mere ens på tværs af
EU, samt modvirke regulatorisk arbitrage.
Regeringen støtter generelt forslaget, som vil medføre, at virksomhedskon-
struktioner, som det har været hensigten skulle være omfattet af konsolide-
ring, men som er faldet uden for anvendelsesområdet, fremadrettet vil være
omfattet af reglerne. Forslaget imødekommer regeringens prioriteter.
Kapitalgrundlag
Regeringen støtter Kommissionens forslag fsva. ændringer for opgørelse af
kreditinstitutters kapitalgrundlag. Forslaget præciserer en række forhold, men
vurderes i øvrigt ikke at have større effekt for danske institutter. Forslaget
imødekommer regeringens prioriteter.
Krav til sikkerhed i form af fast ejendom
Regeringen støtter, at institutternes mulighed for løbende revaluering af vær-
dien af fast ejendom i relation til kapitaldækningsopgørelsen, som følge af
værdistigninger, underlægges nogle grænser, der tager udgangspunkt i den
historiske prisudvikling. Regeringen lægger særlig vægt på at fastholde Kom-
missionens forslag til en undtagelse fra denne ændring, så markedsværdime-
toden fortsat kan bruges i relation til låneudmåling og beregning af behovet
for supplerende sikkerhed for lån finansieret med særligt dækkede obligatio-
ner, hvilket betyder, at danske regler for disse lån kan videreføres.
Markedsrisiko
Regeringen støtter det overordnede mål om en mere risikofølsom tilgang
til opgørelsen af markedsrisiko, og at fastlæggelsen af kapitalkrav i til-
strækkelig grad afspejler et niveau, der kan rumme historisk observerede
risikoniveauer. Forslaget tager højde for den danske fastkurspolitik og vi-
derefører samme risikovægt for realkreditobligationer, der blev vedtaget i
CRR II. Forslaget imødekommer derfor regeringens prioriteter.
Regeringen støtter også målet om en mere klar grænsedragning mellem
positioner, der placeres hhv. i og uden for handelsbeholdningen.
Rammen for kreditværdijusteringer (CVA)
Regeringen støtter ændringerne til opgørelsen af kapitalkravet for kreditvær-
dijusteringer (CVA). Det er væsentligt, at metoderne bliver mere retvisende
og i højere grad afspejler afdækningsforretninger.
46
Forslaget imødekommer dog kun i et vist omfang regeringens prioriteter, idet
standardmetoden ikke i samme grad tager højde for den danske fastkurspoli-
tik, som det er tilfældet i reglerne om markedsrisiko, både ved opgørelse af
valutarisikoen og renterisikoen. Dette er nødvendigt for, at resultaterne under
standardmetoden giver et korrekt billede af risikoen og et passende kapital-
krav for institutter, der er aktive på det danske marked.
Regeringen vil arbejde for at opdatere kategoriseringen af valutaer som li-
kvide så de afspejler de likvide valutaer i EU bedre, ligesom man har gjort i
reglerne om markedsrisiko.
Operationel risiko
Regeringen støtter forslaget om opgørelse af kapitalgrundlaget, da forsla-
get sikrer en ensartet og relativt simpel opgørelse af operationel risiko på
tværs af EU. Danmark kan støtte ekskluderingen af historiske tab fra be-
regningen, da det kunne få den utilsigtede effekt, at de institutter som gør
sig mest umage med at registrere tab, får et højere kapitalkrav end de insti-
tutter, som ikke yder den samme indsats. Regeringen støtter desuden gene-
relt gennemsigtighed, herunder ift. instituttets risikostyring og opgørelse af
kapitalkravet. Desuden støtter regeringen kravet om indsamling og offent-
liggørelse af data for de største institutter, hvilket sikrer en øget gennem-
sigtighed og mulighed for at sammenligne på tværs under passende hensyn
til proportionalitet.
Gearingsgrad
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om justering af opgørel-
sen af gearingsgraden, så beregningen stemmer overens med reviderede Ba-
sel III-anbefalinger.
Miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici (ESG-risici)
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at styrke kreditinsti-
tutternes fokus på ESG-risici som relevante risikofaktorer. Herunder støtter
regeringen, at man arbejder for ensartede definitioner af ESG-risici. Regerin-
gen finder det vigtigt, at definitionerne i videst muligt omfang harmoniseres
med eksisterende lovgivning på området for bæredygtig finansiering, herun-
der disclosure- og taksonomiforordningen.
Derudover støtter regeringen, at tidsfristen for EBA’s rapport med vurderin-
gen af, hvorvidt der er belæg for at tilpasse kapitalkravene, fremrykkes til
2023. Regeringen finder det i relation til denne vurdering vigtigt, at forslaget
og eventuelle justeringer til kapitalkravene følger en risikobaseret tilgang, ba-
seres på analyse, og at tilskyndelsen til bæredygtig omstilling ikke må ske på
bekostning af kreditinstitutters robusthed og den finansielle stabilitet.
47
Offentliggørelse
Regeringen vil arbejde for at sikre, at forslaget ikke øger den administrative
byrde for institutter og tilsynsmyndigheder både i forhold til rapportering af
oplysningerne og validering heraf.
Regeringen vil sikre en passende balance mellem færre byrder for de mindste
institutter, uden det vil føre til en væsentligt øget byrde for de større institut-
ter. Forslaget imødekommer i begrænset omfang regeringens prioriteter.
Ændringer i CRD
Tilsynsmyndigheders uafhængighed
Regeringen finder det vigtigt, at tilsynsmyndighederne agerer uafhængigt
i tilsynsaktiviteterne. Regeringen finder imidlertid, at udformningen af
Kommissionens forslag er uhensigtsmæssig og for vidtgående, herunder
særligt når det kommer til at begrænse tilsynsmedarbejdere og bestyrelses-
medlemmer i deres efterfølgende ansættelsesmuligheder. Det vil gøre det
uforholdsmæssigt vanskeligt for tilsynsmyndigheder i mindre lande at re-
kruttere dygtige og specialiserede medarbejdere, som er nødvendig for at
sikre et kvalificeret tilsyn med markedsaktørerne. Det er vurderingen, at de
foreslåede begrænsninger i efterfølgende ansættelser for tidligere ansatte i
tilsynsmyndighederne mærkbart vil påvirke villigheden til at søge ansæt-
telse i tilsynsmyndighederne. Regeringen lægger derfor vægt på, at ud-
formningen af forslaget justeres, så bekymringerne adresseres.
Tilsynsbeføjelser (herunder kvalificerede erhvervelser og fusioner)
Regeringen støtter overordnet forslagene om kvalificerede erhvervelser, væ-
sentlige overdragelser og fusion/spaltning. Det foreslåede regelsæt er tæt på
den nuværende danske praksis, men vil gøre vurderingskriterier og ansøg-
ningskriterierne mere gennemsigtige. Det øger retssikkerheden for de omfat-
tede virksomheder. Regeringen vil arbejde for en afstemning af de foreslåede
bestemmelser, så rammerne i videst muligt omfang vil være i overensstem-
melse med den lange nationale praksis på området.
Det vurderes desuden positivt, at der opstilles klare rammer for tilsynsmyn-
dighedernes samarbejde ved grænseoverskridende transaktioner. Forslaget
imødekommer derfor generelt regeringens prioriteter.
Egnethed og hæderlighed (Fit & proper)
Regeringen støtter generelt, at der opnås en ensartet tilgang til egnetheds- og
hæderlighedsvurderinger på tværs af EU. Det gælder særligt for så vidt angår
afgrænsningen af, hvornår der er tale om nøglepersoner, som varetager en så
væsentlig rolle, at vedkommende bør egnetheds- og hæderlighedsvurderes.
Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at krav om godkendelse an-
vendes proportionalt, således at godkendelseskrav afspejler den forskel i
48
risiko som institutter af forskellige størrelser udgør. Målet med forslaget er
primært at opnå en mere ensartet tilgang til reglerne på tværs af EU. Rege-
ringen finder, at større klarhed i, hvad der stilles af krav til egnethed og hæ-
derlighed, med fordel kan indarbejdes i forslaget. Det er endvidere vigtigt, at
kravene ikke modvirker et diversificeret rekrutteringsgrundlag.
Forslaget indeholder desuden krav om forudgående vurderinger, dvs. før an-
søger tiltræder. Det er regeringens holdning, at det kan give visse problemer
i forhold til bestyrelsesmedlemmer, der typisk vælges af generalforsamlin-
gen. Der bør derfor være mulighed for visse undtagelser på dette område.
Med hensyn til forslag om flere formaliserede krav til sagsbehandlingen af
fit and proper-ansøgninger er det et vigtigt hensyn for regeringen, at reglerne
ikke bliver så ufleksible, at de kompromitterer sagsbehandlingens grundig-
hed og f.eks. underminerer mulighederne for en grundig høring af sagens par-
ter i tvivlstilfælde. Ved at sikre tilstrækkelig fleksibilitet for sagsbehandlin-
gen, vil der heller ikke være samme behov for at indføre krav om ansvarskort
og ansvarsbeskrivelse.
Inddragelse af tilladelser
Regeringen støtter forslaget om at kunne inddrage et instituts tilladelse, hvor
instituttet er vurderet nødlidende eller forventeligt nødlidende, men det ikke
er i offentlighedens interesse at tage instituttet under afvikling, idet det skaber
klarhed om håndteringen af sådanne situationer.
Forslaget imødekommer derfor regeringens prioriteter.
ESG-risici
Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om at styrke kreditinsti-
tutternes fokus på ESG-risici samt øge institutternes indberetnings- og offent-
liggørelsesforpligtigelser på ESG-området.
Regeringen støtter også generelt Kommissionens forslag om at styrke kredit-
institutters integrering af ESG-risici i risikostyringen og tilsynsmyndigheder-
nes bemyndigelse til at føre tilsyn hermed.
Udøvelse af virksomhed fra tredjeland og tredjelandsfilialer
Regeringen støtter forslaget om minimumsharmonisering af reglerne for tred-
jelandsfilialer og regler om samarbejde med andre tilsynsmyndigheder for
tilsyn med disse. Der er ikke på nuværende tidspunkt etableret tredjelandsfi-
lialer i Danmark, men reguleringen er søgt holdt ajour med gældende krav til
nationale pengeinstitutter. De foreslåede regler stemmer overordnet med den
gældende nationale tilgang til tredjelandsfilialer i Danmark.
Tilpasninger som følge af kapitalgulvet
49
Regeringen støtter Kommissionens forslag om, at det er nødvendigt at revur-
dere de nuværende kapitalkrav i søjle 2 og bufferkravene når kapitalgulvet
påvirker institutter, der bruger interne modeller, så institutter ikke kapitalbe-
lastes for de samme risici flere steder. Kommissionens forslag på dette om-
råde imødekommer regeringens interesser.
Benchmarking af beregning af kapitalkrav
Regeringen støtter generelt forslaget til ændringer i beregningen af institut-
ters kreditrisiko ved standardmetoden, så længe vurderingen af, hvilke insti-
tutter, der skal inkluderes, omfattes af et proportionalitetsprincip. Regeringen
vurderer, at det er for omfattende at inddrage alle institutter, der anvender den
alternative standardmetode på markedsrisiko og/eller forventede kreditrisi-
kotab, idet dette vil resultere i mindre nyttige resultater og dertil være for
ressourcetungt for mindre danske pengeinstitutter at deltage i øvelsen. Rege-
ringen vil imidlertid arbejde for proportionalitet i reglerne, så unødige admi-
nistrative byrder undgås.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen blev forelagt for Folketingets Europaudvalg den 5. november i for-
bindelse med forelæggelse af ECOFIN-rådsmødet den 9. november 2021,
hvor Kommissionen præsenterede den samlede lovgivningspakke.