B 40 - svar på spm. 3 om at kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel Breidahl, fra beskæftigelsesministeren

Folketingets Beskæftigelsesudvalg
lov@ft.dk
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E bm@bm.dk
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2022 - 619
28. januar 2022
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. januar 2022 stillet følgende spørgsmål nr.
3 (B 40 – bilag 3), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Fol-
ketingets Beskæftigelsesudvalg.
Spørgsmål nr. 3:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen af 14. januar 2022 fra Sofie Vedel
Breidahl vedr. de økonomiske konsekvenser af forslaget, jf. B 40 - bilag 3? ”
Svar:
Henvendelsen fra Sofie Vedel Breidahl og 11 medunderskrivere indeholder en
række spørgsmål til de beregningstekniske forudsætninger bag de økonomiske kon-
sekvenser af borgerforlag om forlængelse af barslen og forslag til lov om ændring
af barselsloven (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdag-
penge og ret til overdragelse af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående
familiemedlemmer m.v.), der udmønter den politiske aftale om implementering af
EU’s orlovsdirektiv, som blev indgået i oktober 2021. De enkelte delspørgsmål be-
svares herunder.
Spørgsmål vedr. beregningen af de offentlige merudgifter som følge af B 40:
Vil udvalget bede ministeren kommentere på, om ministeren mener, det er et reali-
stisk skøn af de økonomiske konsekvenser at lade beregningen tage udgangspunkt i
fuldt gennemslag?
Svar:
Der henvises i henvendelsen til svar på spørgsmål 1 i forbindelse med borgerforsla-
get, hvor der er anmodet om et skøn over de økonomiske konsekvenser af en for-
længelse af den dagpengeberettigede forældreorlov med 9 uger. Af svaret fremgår,
at hvis alle familier afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge, vil det med-
føre offentlige merudgifter på op til ca. 2,6 mia. kr. årligt. Der er i svaret taget ud-
gangspunkt i et scenarie, hvor alle familier med dagpengeret får ret til og afvikler 9
ugers ekstra orlov med barselsdagpenge.
Svaret afspejler, at det er meget vanskeligt at skønne over, i hvilken udstrækning
familier vil gøre brug af en udvidet ret til orlov med barselsdagpenge. Et sådant
Offentligt
B 40 - endeligt svar på spørgsmål 3
Beskæftigelsesudvalget 2021-22
2
skøn vil bero på nogle antagelser og forudsætninger om en lang række forskellige
forhold, heraf nogle, som må formodes at blive påvirket af indførelsen af en sådan
udvidet ret til barsel. Det gælder fx antagelsen om i hvilken udstrækning foræl-
drene vil være berettiget til løn under orloven. Her må det lægges til grund, at der
vil ske en vis tilpasning til lovgivningens ret til barselsdagpenge – og refusion til
arbejdsgiverne, ligesom samfundets normer omkring barselsafholdelse også må an-
tages at blive påvirket af reglerne.
I forbindelse med svaret er det beregningsteknisk antaget, at alle familier med dag-
pengeret får ret til og afvikler 9 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge. Der er
derfor – som det også fremgår eksplicit af svaret – tale om et makismalt skøn over
forslagets potentielle varige økonomiske konsekvenser.
Vil udvalget bede ministeren redegøre for, om beregningen på 2,6 milliarder kro-
ner er foretaget i lyset af det fremsatte lovforslags anvendelsesområde, herunder at
fx selvstændige erhvervsdrivende mv. er undtaget – og hvis ikke dette er tilfældet,
vil ministeren så oplyse, hvad de offentlige merudgifter er, hvis beregningen blev
udarbejdet i lyset af det fremsatte lovforslag og havde tilsvarende anvendelsesom-
råde.
Svar:
Der er tale om to væsensforskellige forslag, og det er derfor Beskæftigelsesministe-
riets vurdering, at det ikke er muligt at overføre forudsætningen om visse selvstæn-
diges undtagelse fra reglerne om 9 ugers øremærket orlov til forslaget om en gene-
rel forlængelse af familiernes ret til orlov med barselsdagpenge med 9 uger. Selv-
stændige og lønmodtagere har både efter de gældende regler og efter lovforslaget
ret til samme antal uger med ret til barselsdagpenge. Derfor er de økonomiske kon-
sekvenser af B 40 regnet på en hel forældreårgang inkl. selvstændige.
Vil udvalget bede ministeren svare på, hvorfor det i dansk kontekst vurderes, at kun
10 % fædre helt eller delvist fravælger at gøre brug af den forlængede øremærkede
ret til orlov, når erfaringer fra vores nærmeste nabolande tegner et andet billede?
Svar:
For at skønne over fædrenes adfærd (udnyttelsesgrad) ved udvidelsen af deres (øre-
mærkede) forældreorlov, er der set på to ting: 1) øremærket forældreorlov i de an-
dre nordiske lande samt 2) lønkompensationsgraden under barselsorlov i de danske
overenskomster.
Erfaringer fra de andre nordiske lande viser, at udnyttelsesgraden ligger mellem 90
og 100 pct. ved en øremærkning på 8-10 uger. Det er først efter en yderligere udvi-
delse til hhv. 15 og 12 uger i Norge og Sverige, hvor udnyttelsesgraden falder til 90
og 85 pct. I Norge brugte fædrene i gennemsnit 8,8 uger af fædrekvoten, dvs. en
udnyttelsesgrad på 88 pct. i 2017. I Sverige var den reserverede andel af orloven til
fædre på 2 måneder og udnyttelsesgraden var 100 pct. i 2016. I Island tog 92 pro-
cent af alle nybagte fædre deres tre måneders orlov i 2012.
3
De nordiske erfaringer kan ikke direkte oversættes til en dansk kontekst, da både
opbygningen af systemerne, dækningsgraden under samt længden af forældreorlov
afviger fra de danske forhold. Herudover kan kultur og andre tiltag og indsatser på
ligestillings- og beskæftigelsesområdet præge adfærden, hvilket kan være vanske-
ligt at tage tilstrækkeligt højde for.
Der er også set på fædres lønret under orloven på overenskomstdækningen på det
danske arbejdsmarked, samt reglerne for ret til løn under forældreorlov i en bred
vifte af overenskomster. Det er på denne baggrund skønnet, at 82 pct. af fædrene
har lønret ved 9 ugers øremærkning for fædrene.
Det er på baggrund af disse nordiske erfaringer og viden om den relativt høje dan-
ske kompensationsgrad skønnet, at 90 pct. af lønmodtagerfædrene i de familier,
hvor mor i dag afvikler mere end 37 ugers orlov, vil gøre brug af de øremærkede
uger inden for bartnets 1. leveår.
Det skal understreges, at det ikke svarer til en udnyttelsesgrad på 90 pct. for alle
fædre. Skønnet vedrører kun de lønmodtagerfædre, hvor mødrene i dag tager over
37 ugers barsel, og som dermed berøres af øremærkningen, jf. ovenfor.
Det skal også bemærkes, at det ikke er sikkert, at udnyttelsesgraden vil være kon-
stant over tid. Tilpasning af lønret i overenskomster og ændring af normer og kul-
tur omkring fædres barselsafholdelse kan fx medvirke til at øge udnyttelsesgraden
op imod de 100 pct., som man fx har observeret i Sverige.
Vil udvalget bede beskæftigelsesministeren kommentere på, hvorfor der er så stor
divergens mellem de to beregninger af de økonomiske konsekvenser ved en forlæn-
gelse?
Svar:
Der spørges i henvendelsen til en rapport om øremærket barsel fra 2013, som be-
skæftiger sig med øremærkning af 12 ugers barselsorlov til fædre. Beregningerne i
rapporten tager derfor udgangspunkt i 12 ugers øremærkning. Rapporten viser om-
kostningerne ved forskellige udnyttelsesgrader af øremærkningen. Ved fuldt gen-
nemslag blev 12 ugers øremærket orlov i 2013 skønnet til at koste det offentlige
200 mio. kr. (2013-pl) efter skat og tilbageløb. En udnyttelse af 9 ud af 12 uger
blev skønnet til at føre til offentlige mindreudgifter på 100 mio. kr. (2013-pl) efter
skat og tilbageløb.
I beregningerne af de økonomiske konsekvenser af B 40 er der taget udgangspunkt
i 9 ugers ekstra orlov. Et sådant forslag vil være dyrere end en øremærkning af eksi-
sterende uger, fordi man giver mulighed for flere uger med barselsdagpenge, og der-
ved øger udgifterne til barselsdagpenge. Ved en øremærkning af den eksisterende
orlovsret, flyttes udgifterne til barselsdagpenge blot mellem forældrene. Desuden vil
9 ugers ekstra orlov have en større negativ konsekvens for arbejdsudbuddet og skat
og tilbageløb end en øremærkning af eksisterende uger.
4
Spørgsmål vedr. det fremsatte lovforslag om ændring af barselsloven og spæd-
børns forkortede barsel:
Vil udvalget bede ministeren svare på, hvordan ministeren er nået frem til gennem-
snittet på 2-3 dage, herunder præsentere det underliggende datagrundlag?
Svar:
Der er ca. 35.000 lønmodtagerfamilier, hvor mor i dag tager mere end 37 ugers or-
lov. Det er disse familier, som forventes at blive berørt af den nye øremærkning.
Der er set på, hvor meget barsel fædrene i disse familier tilsammen bruger i dag, og
hvor mange barselsuger de ville bruge, ved en 90 pct. udnyttelse af deres nye or-
lovsret. Dette samlede antal uger for fædrene, er trukket fra det antal uger, som
mødrene i disse familier afholder i dag. Mødrene i disse familier afholder i dag ca.
168.000 ugers barsel, og ved en udnyttelsesgrad på 90 pct. forventes fædrene at
holde ca. 150.000 ugers barsel. Dette giver en samlet reduktion af barselsuger på
ca. 18.000. Fordelt på antallet af børn (ca. 35.000) giver dette en reduktion på en
halv barselsuge (altså 2-3 hverdage) pr. barn i de familier, som forventes af blive
berørt af den nye øremærkning af barselsorloven.
Vil udvalget bede ministerierne redegøre for, hvorledes det er forventningen, at de
2-3 dage fordeler sig, herunder:
• … om de 2-3 dage i gennemsnit fordeler sig jævnt på de ca. 35.000 fami-
lier, som ministeriet forventer vil blive ramt af øremærkningen, eller om
det kan ske, at de 2-3 dage i gennemsnit rammer færre familier, hvorved
spædbørn i disse familier sendes væsentlige tidligere i institution?
• … hvilke grupper af fædre, der forventes at henholdsvis anvende øremærk-
ningen og ikke anvende øremærkningen i særlig høj grad?
Svar:
Reduktionen i barselsuger vil berøre de børn, hvor fædrene – af den ene eller anden
årsag – ikke udnytter de øremærkede uger. Der er tale om en gennemsnitsbetragt-
ning og der er ikke skønnet over hvilke grupper af fædre, der vil udnytte orloven,
og hvilke grupper der ikke vil.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling