Fremsat den 28. januar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jan Bjergskov Larsen (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 28. januar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jan Bjergskov Larsen (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kriminalisering af groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem religiøse
ledere og personer fra menigheden
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte lovforslag, der indebærer, at det
kriminaliseres, hvis en religiøs leder skaffer sig samleje eller andet seksuelt forhold med en person fra menigheden gennem
groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem den religiøse leder og den forurettede person fra menigheden.
Beslutningsforslag nr. B 77 Folketinget 2021-22
AX027282
Bemærkninger til forslaget
Formål og gældende regler
Formålet med beslutningsforslaget er, at det bliver straf-
bart for religiøse ledere at skaffe sig samleje eller andet
seksuelt forhold med en person fra menigheden ved at mis-
bruge den forurettedes afhængighedsforhold til den religiøse
leder. Kriminaliseringen kan f.eks. ske ved at udvide anven-
delsesområdet for straffelovens § 220, således at groft mis-
brug af religiøse afhængighedsforhold også bliver omfattet
af bestemmelsen og den strafferamme, der er fastsat heri.
Den gældende bestemmelse i straffelovens § 220 lyder:
»Den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige,
økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængig-
hed skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med
fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for
en person under 18 år, med fængsel indtil 4 år.«
Samtidig er det fastsat i straffelovens § 225, at bestemmel-
sen i § 220 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til
andet seksuelt forhold end samleje.
Bestemmelsen i § 220 blev senest ændret i 2013, da
der bl.a. på baggrund af anbefalinger fra Straffelovrådet (be-
tænkning nr. 1534/2012 om seksualforbrydelser) blev indsat
en henvisning til behandlings- eller plejemæssig afhængig-
hed. Ifølge lovforslaget bag ændringen omfatter plejemæs-
sig afhængighed personer, der modtager pleje i eget hjem
eller anden boform, hvis der foreligger et stærkt afhængig-
hedsforhold mellem plejepersonalet og den pågældende, og
behandlingsmæssig afhængighed omfatter stærk afhængig-
hed mellem en læge eller anden behandler og en patient,
som f.eks. er i længerevarende behandling med afhængig-
hedsskabende lægemidler (lovforslag nr. 141 om ændring
af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsfor-
bud og bortvisning og lov om restaurationsvirksomhed og
alkoholbevilling m.v. (seksualforbrydelser), folketingsåret
2012-13).
En sag om misbrug af religiøst afhængighedsforhold
I foråret 2021 blev en sag beskrevet i pressen om en
frikirkepræst i udkanten af Aarhus, som i adskillige tilfælde
havde misbrugt sin position som præst til at opnå seksuelle
forhold med flere kvinder i menigheden. Præsten blev politi-
anmeldt for flere forhold, men efterforskningen blev stoppet
på grund af manglende beviser. For selv om forholdene var
moralsk forkerte, var de ikke nødvendigvis strafbare efter
gældende lovgivning. (»25-årige Jasmine følte sig manipu-
leret til sex med sin frikirkepræst. Men præster har loven på
deres side« fra dr.dk den 17. maj 2021).
Som hændelserne er beskrevet, mener forslagsstillerne,
det er tydeligt, at præsten i den beskrevne sag i høj grad
misbrugte sin position og den forurettedes afhængighed af
relationen til bl.a. at opnå samleje med den forurettede kvin-
de.
En præst eller religiøs leder har som oftest en særlig status
blandt menigheden og er på samme tid fortrolig, leder, sjæ-
lesørger, ven og ikke mindst den person, der kan bevare og
give adgang til det religiøse og sociale fællesskab, som me-
nigheden udgør. Præsten eller den religiøse leder har derfor
en særlig rolle, hvor de enkelte medlemmer af menigheden
kan være afhængige af personen for at bevare tilknytningen
til den øvrige menighed, ligesom præsten eller den religiøse
leder i kraft af den tillid og fortrolighed denne kan opnå
blandt medlemmer af menigheden desværre også har mulig-
hed for at udnytte og misbruge sin position og overlegenhed
i afhængighedsforholdet.
Forslagsstillerne mener på den baggrund, at misbrug af
sådanne religiøse afhængighedsforhold kan og bør sidestil-
les med misbrug i arbejdsmæssige, økonomiske og behand-
lings- eller plejemæssige afhængighedsforhold.
Seneste ændring og justitsministerens svar
Justitsministeren har i et svar til Kirkeudvalget fra juni
2021 oplyst, at Straffelovrådet i forbindelse med lovændrin-
gen i 2013 bemærkede, »at en udvidelse [af § 220] til
at omfatte andre former for afhængighed ville være prin-
cipielt vidtgående og ville kunne gøre bestemmelsen for
upræcis«. Derudover henviser justitsministeren til den nye,
samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse, der blev indført
i 2021, men forholder sig i sit svar i øvrigt ikke til den
resterende del af spørgsmålet: »om der bør indføres regler
i lighed med reglerne for psykologer og læger om ikke at
bruge et tillidsforhold til sex med deres klienter«, og »hvilke
andre initiativer han [ministeren] vil tage for at beskytte
kirkemenigheder mod udnyttelse i en sårbar og troende situ-
ation« (KIU alm. del – svar på spørgsmål 50, folketingsåret
2020-21).
Det skal bemærkes, at Straffelovrådets bemærkning dog
var rettet mod en udvidelse i forhold til den oprindelige be-
stemmelse, der var gældende før lovændringen i 2013. Straf-
felovrådets anbefaling om at udvide bestemmelsen i 2013
omfattede desuden kun plejemæssig afhængighed, mens det
var Justitsministeriet, der vurderede, at behandlingsmæssig
afhængighed mellem læger og andre behandlere og deres
patienter også skulle omfattes af ændringen og derfor blev
en del af bestemmelsen i § 220.
Derudover bør det også indgå i overvejelserne, at der er
sket en ikke ubetydelig udvikling af området siden Straf-
felovrådets betænkning fra 2012, f.eks. er der indført en
samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som Straffelovrå-
det heller ikke anbefalede i 2012. Og som det fremgår af den
daværende regerings lovforslag fra 2013, er det »vigtigt, at
reglerne [om seksualforbrydelser] er tidssvarende og passer
til dagens samfund«.
Forslagsstillerne mener, at den nævnte sag fra Aarhus net-
op beskriver det hul, der er i den gældende lovgivning, og
det behov, der er for at kriminalisere præsters og lignende
religiøse lederes misbrug af den afhængighed, som opstår
mellem præsten og menigheden, til at skaffe sig samleje
eller andet seksuelt forhold med medlemmer af menigheden.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om om kriminalisering
af groft misbrug af afhængighedsforholdet mellem religiøse
ledere og personer fra menigheden.
(Beslutningsforslag nr. B 77)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3