Fremsat den 27. januar 2022 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Fremsat den 27. januar 2022 af miljøministeren (Lea Wermelin)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse1)
(Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af eksisterende miljøzoner og
fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler)
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218
af 25. november 2019, som ændret ved bl.a. lov nr. 590 af
13. maj 2019, lov nr. 61 af 28. januar 2020, lov nr. 807 af
9. juni 2020, lov nr. 808 af 9. juni 2020 og lov nr. 786 af 4.
april 2021, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 b indsættes:
»Kapitel 2 a
Miljømærkeordninger«.
2. Overskriften før § 9 ophæves.
3. Efter § 8 b indsættes før § 9:
»Kapitel 2 b
Pant- og rabatordninger«.
4. Overskriften efter § 9 g ophæves.
5. Efter § 9 g indsættes før § 9 h:
»Kapitel 2 c
Udvidet producentansvar«.
6. Efter § 9 å indsættes:
»Kapitel 2 d
Mål for nedbringelse af den samlede forurening«.
7. Efter § 10 indsættes:
»Kapitel 2 e
Særlige bemyndigelsesbestemmelser«.
8. Efter § 15 indsættes:
»Kapitel 2 f
Miljøzoner«.
9. I § 15 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse om, at
køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være omfattet af en
etableret miljøzone.«
10. § 15 a, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om miljø-
zoner, herunder om etablering, udvidelse, om at yderligere
køretøjstyper skal være omfattet af en miljøzone, om ind-
skrænkning, omlægning af transitruter eller ophævelse af en
miljøzone.«
11. I § 15 a, stk. 6, indsættes som 3. pkt.:
»Der skal gå mindst en periode på 9 måneder fra of-
fentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om, at
køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være omfattet af en
miljøzone, jf. stk. 1, før afgørelsen har virkning.«
12. I § 15 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. I op til 9 måneder inden en miljøzone har virk-
ning, kan miljøministeren orientere ejeren (brugeren) af et
køretøj om konsekvenserne af, at miljøzonen får virkning. I
op til 3 måneder inden en miljøzone har virkning kan mini-
steren registrere køretøjer, der befinder sig i en miljøzone,
med henblik på at orientere køretøjets ejer (bruger) om kon-
sekvenserne af, at miljøzonen får virkning.«
13. I § 15 b, stk. 1 og 2, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og
6«.
14. § 15 b, stk. 1, nr. 4, affattes således:
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 114 Folketinget 2021-22
Miljømin., j.nr. 2021-1006
DD000150
»Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1. juli 2020
være registreret i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af stk. 7.«
15. I § 15 b, stk. 2, nr. 3, ændres »1. juli 2025« til: »1. juli
2023«.
16. § 15 b, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1. juli 2020
være registreret i overensstemmelse med regler udstedt i
medfør af stk. 7.«
17. I § 15 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personbiler, der er drevet af en motor med
kompressionstænding, gælder der i en miljøzone, jf. § 15 a,
følgende krav, jf. dog stk. 5 og 6:
1) Fra og med den 1. januar 2023 skal der på køretøjet
være monteret et partikelfilter.
2) Køretøjer registreret i Danmark med eftermonteret par-
tikelfilter skal være godkendt efter regler fastsat i hen-
hold til § 15 d.
3) Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1. januar
2023 være registreret i overensstemmelse med regler
fastsat i medfør af stk. 7.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
18. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., indsættes
efter »om partikelfiltre«: »for køretøjer nævnt i stk. 1-3«.
19. I § 15 b, stk. 4, der bliver stk. 5, og i § 15 b, stk. 5, 1.
pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »og stk. 2, nr. 1-5« til:
»stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3«.
20. I § 15 b, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »regler om,«
til: »regler om registrering af køretøjer nævnt i stk. 1-3,
herunder«.
21. I § 15 c, stk. 1, ændres »nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og
5« til: »nr. 1 og 2, § 15 b, stk. 2, nr. 1-3, og § 15 b, stk. 3, nr.
1«.
22. I § 15 c, stk. 2, indsættes efter »dispensation«: »efter stk.
1«.
23. I § 15 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for køretøjer, der anvendes
privat, fastsætte regler om undtagelser fra kravene om parti-
kelfilter i § 15 b, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 15 b, stk. 3, nr.
1, herunder fastsætte regler om betingelser, tidsbegrænsning,
registrering og dokumentation.«
24. I § 15 d, stk. 2, nr. 1, ændres »og stk. 2, nr. 1-3« til: »stk.
2, nr. 1-3, og stk. 3, nr. 1«.
25. I § 15 e indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Sund og Bælt Holding A/S varetager opgaver
vedrørende den landsdækkende kommunikation om kom-
munalbestyrelsers beslutninger om, at køretøjer nævnt i §
15 b, stk. 3, skal være omfattet af en eksisterende miljøzone.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser, der træffer bestemmelse om
at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være omfattet af
en eksisterende miljøzone, indgår aftale med Sund og Bælt
Holding A/S om kommunikation, jf. stk. 5, og afholder ud-
gifterne hertil.
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om udveks-
ling af oplysninger mellem den relevante kontrolmyndighed
og Sund og Bælt Holding A/S om køretøjer nævnt i § 15 b,
stk. 3, der er omfattet af miljøzoner.«
26. Efter § 15 e indsættes:
»Kapitel 2 g
Forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske for-
hold, herunder rottebekæmpelse«.
27. Efter § 18 indsættes:
»Kapitel 2 h
Tilskud til projekter beskrevet i den regionale udviklings-
strategi«.
28. I § 79 b, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 15 c, stk.
1,«: »og ved registrering af undtagelser efter regler udstedt i
medfør af § 15 c, stk. 3,«.
29. I § 79 b, stk. 1, nr. 7, ændres »og stk. 2, nr. 5« til: »stk. 2,
nr. 5, og stk. 3, nr. 3«.
30. I § 110, stk. 1, nr. 1, § 110 c, stk. 1, og § 110 d, stk. 1, 1.
pkt., ændres »§ 15 b, stk. 1 eller 2« til: »§ 15 b, stk. 1, 2 eller
3«.
31. I § 110 c, stk. 9, og § 110 d, stk. 6, ændres »stk. 6« til:
»stk. 7«.
32. I § 111 b, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 15 b, stk. 1 eller 2« til:
»§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3« og »stk. 3 og 6« ændres til: »stk. 4
og 7«.
§ 2.
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2022, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 15, træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 3 og 6, i
lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 1218 af 25.
november 2019 med senere ændringer, forbliver i kraft, ind-
til de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 15
b, stk. 4 og 7, i lov om miljøbeskyttelse, som affattet ved §
1, nr. 18 og 20.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for kommunal beslutning om, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af eksisterende miljøzoner
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Miljøministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Krav til dieseldrevne personbiler og fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Pligt til registrering af udenlandske køretøjer
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Miljøministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Dispensation fra miljøzonekrav
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Miljøministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Undtagelser fra miljøzonekrav
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Miljøministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Betinget objektivt ansvar
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Miljøministeriets overvejelser
3
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Administrative bødeforelæg
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Miljøministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Tilbageholdelse af transportmidler med henblik på at sikre fyldestgørelse af bøder m.v.
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Miljøministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
3. Forholdet til databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1. Indledning
Alt for mange danskere dør eller bliver syge på grund af
luftforurening. Det gælder særligt i større byområder, hvor
mange mennesker bor, arbejder og færdes til daglig.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har erklæret diesel-
sod for kræftfremkaldende, og i de større byer er luftforur-
eningen typisk højere end på landet, da der bl.a. er mere
trafik.
Dieseldrevne personbiler er den største kilde til partikelud-
ledning fra trafikken i byerne. Beregninger fra Aarhus Uni-
versitet (DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi) viser,
at dieseldrevne personbiler i 2022 vil stå for 63 pct. af parti-
keludledningen og 49 pct. af NOx-udledningen (udledning
af kvælstofoxider) fra trafikken på byveje. På den baggrund
ses der positive miljø- og sundhedseffekter og samfundsøko-
nomiske gevinster ved initiativer, der nedbringer den lokale
luftforurening i større byer, herunder særligt initiativer mål-
rettet dieseldrevne personbiler.
Regeringen (Socialdemokratiet) har derfor i september 2021
indgået aftale med Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre
og Enhedslisten om "Miljøinitiativer i grønne byer og en ho-
vedstad i udvikling". Formålet med aftalen er bl.a. at forbed-
re luftkvaliteten i Danmark og særligt i de større byer. Der
er tale om opfølgning på den politiske forståelse "Retfærdig
retning for Danmark" fra den 25. juni 2019. Aftalepartierne
er enige om at give kommunalbestyrelserne i de nuværende
miljøzonekommuner mulighed for at beslutte at skærpe de
nuværende miljøzoner til at omfatte dieseldrevne personbi-
ler.
4
Med lovforslaget foreslås det at give kommunalbestyrelser-
ne i København, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg
mulighed for at beslutte, at dieseldrevne personbiler skal
være omfattet af deres eksisterende miljøzone, så der vil
være forbud mod at køre i dieseldrevne personbiler uden
partikelfilter. Dette vil medvirke til en fornyelse af bilpar-
ken igennem udskiftning af de ældste og mest forurenende
biler. Partikelfiltre til diseldrevne personbiler kom på marke-
det i 2006 og blev obligatoriske 1. januar 2011. Der foreslås
mulighed for at kunne eftermontere partikelfiltre som alter-
nativ til udskiftning af køretøjer.
Ligesom ved indførelsen af miljøzoner for den tunge trafik
og dieseldrevne varebiler skal der være god tid for de be-
rørte bilejere og beboere i miljøzonerne til at indrette sig ef-
ter miljøzonekravene. Den kommunale beslutning vil derfor
som hidtil først skulle i offentlig høring. Efter høringen kan
kommunalbestyrelsen træffe endelig afgørelse om at omfatte
dieseldrevne personbiler. Der skal gå mindst 9 måneder fra
offentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om at
omfatte dieseldrevne personbiler, til miljøzonekravene kan
få virkning.
For yderligere at nedbringe luftforureningen fra vejtrafik
foreslås det at fremrykke tidspunktet for, at alle dieseldrevne
varebiler skal have monteret et partikelfilter, med to år til
den 1. juli 2023. Efter gældende regler vil kravet først få
virkning fra den 1. juli 2025. Forslaget vil have den virk-
ning, at der, hvis alle fem miljøzonekommuner beslutter at
lade diseldrevne personbiler være omfattet af de eksisteren-
de miljøzoner, fra sommeren 2023 som udgangspunkt vil
være et forbud i miljøzonerne mod kørsel med dieseldrevne
lastbiler, busser, varebiler og personbiler uden partikelfilter.
Berørte bilejere kan indrette sig på kravene ved at skifte til
en bil, der opfylder miljøzonekravene eller ved at eftermon-
tere et partikelfilter.
Udbuddet af partikelfiltre dækker ikke alle bilmodeller. Der-
for foreslås det med lovforslaget, at der kan gives dispensa-
tion i særlige tilfælde. Herudover foreslås det, at der kan
oprettes en ordning med få tidsbegrænsede undtagelser, der
tilgodeser de tilfælde, hvor der ikke kan fås et partikelfilter,
og hvor der samtidig er særlige forhold gældende for køre-
tøjsejerne.
Håndhævelsen af kravene til dieseldrevne personbiler fore-
slås at ske efter de samme regler som for de nuværende
miljøzoner, som er baseret på automatiseret digital kontrol
ved aflæsning af nummerplader og registreringspligt for
udenlandsk registrerede køretøjer, der ikke findes i det dan-
ske køretøjsregister. Også det betingede objektive ansvar for
køretøjets ejer for overtrædelser begået med ejerens køretøj
foreslås at skulle gælde for de dieseldrevne personbiler. Mil-
jøstyrelsen vil som hidtil få ansvar for at udstede administra-
tive bødeforelæg baseret på indsamling af data om trafikken
foretaget af det statsejede aktieselskab Sund og Bælt Hol-
ding A/S. Sund og Bælt Holding A/S har efter de gældende
regler hjemmel til at udføre denne opgave. Herudover vil
politiet med lovforslaget også i visse særlige tilfælde få
mulighed for at tilbageholde dieseldrevne personbiler, der
ikke overholder miljøzonereglerne. Tilbageholdelse vil ek-
sempelvis kunne ske, indtil der stilles sikkerhed for betaling
af et eller flere ubetalte bødeforelæg.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Mulighed for kommunal beslutning om, at diesel-
drevne personbiler skal være omfattet af eksisterende
miljøzoner
2.1.1. Gældende ret
Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende
miljøzoneregler.
I medfør af de gældende regler i § 15 a, stk. 1, 1. pkt.,
i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218
af 25. november 2019, med senere ændringer (herefter mil-
jøbeskyttelsesloven), kan kommunalbestyrelserne i Køben-
havn, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense Kommuner
træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner i større
sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik
med dieseldrevne lastbiler og busser, der vejer over 3.500
kg.
Samtlige kommuner, der er omfattet af § 15 a, stk. 1, har
etableret miljøzoner i medfør af de gældende regler. I med-
før af § 15 b, stk. 2, omfatter de fem etablerede miljøzoner
fra den 1. juli 2020 også dieseldrevne varebiler.
I bekendtgørelse nr. 1322 af 28. august 2020 om miljøzoner
(herefter miljøzonebybekendtgørelsen) defineres betydelig
trafik i § 2, nr. 3, som ”en årsdøgnstrafik på en eller flere
veje på omkring 500 tunge køretøjer eller 1.500 varebiler."
Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som
i § 15 a, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om udvidelse eller i
helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret
miljøzone, jf. § 15 a, stk. 3.
Ønsker en kommunalbestyrelse at ophæve en allerede etab-
leret miljøzone, skal Miljøstyrelsen give tilladelse til dette,
da miljøministerens kompetence efter § 15 a, stk. 3, er dele-
geret til Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens
§ 80.
Miljøministeren fastsætter regler om den geografiske af-
grænsning af større sammenhængende byområder, herunder
om undtagelse af visse veje, jf. § 15 a, stk. 4.
Ministeren kan efter § 15 a, stk. 4, fastsætte nærmere regler
om tilladelsesordningen efter stk. 2, til øvrige kommuner,
herunder om kommunalbestyrelsens pligt til for egen reg-
ning at lade miljømålinger udføre af akkrediterede virksom-
heder, sagkyndige personer, laboratorier m.v., og om indsen-
delse af oplysninger i bestemt form.
§ 15 a, stk. 4, er udmøntet i miljøzonebybekendtgørel-
5
sen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 2, nr. 2, at et større
sammenhængende byområde er et område på mindst 2 km2,
som kan omfatte bymidte-områder, herunder brokvarterer,
eller områder af forstadsmæssig karakter.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 15 a, stk. 1-3, kan ikke påklages til anden administra-
tiv myndighed, jf. § 15 a, stk. 5.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 6, offentliggør
kommunalbestyrelsen afgørelser om etablering, udvidelse,
indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone. Herudover
skal der gå mindst en periode på 14 måneder fra offentlig-
gørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering
eller geografisk udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt,
hvor miljøzonen har virkning.
Ministeren fastsætter regler om offentlighedens inddragel-
se, herunder om udelukkende digital annoncering, når kom-
munalbestyrelsen træffer afgørelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 15 a, stk. 1-3, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk.
7.
§ 15 a, stk. 7, er udmøntet i § 6 i miljøzonebybekendtgørel-
sen. Det fremgår af bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at kommu-
nalbestyrelsen ikke må træffe bestemmelse om at etablere,
udvide, indskrænke eller ophæve en miljøzone, før offentlig-
heden har haft lejlighed til at udtale sig om kommunalbesty-
relsens forslag til afgørelse. Af § 6, stk. 2, fremgår det, at
kommunalbestyrelsen skal foretage offentlig annoncering af
forslag til afgørelse, for at give offentligheden lejlighed til
at udtale sig. Det fremgår endvidere, at annoncering kan ske
udelukkende digitalt på kommunens hjemmeside.
Bekendtgørelsens § 6, stk. 3, fastsætter krav til annoncerin-
gen af forslaget om indførelse eller udvidelse af en miljø-
zone. Det fremgår af bestemmelsen, at annonceringen skal
indeholde oplysninger om forslagets indhold, forslagets rets-
virkninger for borgere og virksomheder, herunder dispensa-
tionsmuligheder, hvor der kan indgives bemærkninger til
forslaget, frist for indgivelse af bemærkninger til forslaget
(minimum fire uger), hvor yderligere information om forsla-
get kan indhentes, og at kommunalbestyrelsens afgørelse
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Af miljøzonebybekendtgørelsens § 6, stk. 4, fremgår det, at
kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering, udvidelse,
indskrænkning eller ophævelse af en miljøzone som mini-
mum skal offentliggøres det sted, hvor forslaget blev annon-
ceret efter bestemmelsen i § 6, stk. 2.
Af miljøzonebybekendtgørelsens § 6, stk. 5, fremgår det,
at efter offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse
om etablering, udvidelse eller indskrænkning af en miljøzo-
ne skal der på kommunens hjemmeside være nødvendige
oplysninger om miljøzonen, herunder om afgrænsning og
retsvirkninger.
2.1.2. Miljøministeriets overvejelser
Miljøzoner med krav til dieseldrevne personbiler uden parti-
kelfilter anslås at kunne medføre en væsentlig nedbringelse
af den samlede udledning af NOx udstødningspartikler i de
større byer. Et krav om partikelfilter til dieseldrevne person-
biler er derfor et effektivt virkemiddel til at sikre renere luft
i miljøzonekommunerne.
For at give kommunalbestyrelserne frihed til at beslutte om
de ønsker, at de nye krav til dieseldrevne personbiler skal
træde i kraft i deres miljøzone og for at sikre en lokal
forankring af beslutningen, bør der åbnes mulighed for, at
kommunalbestyrelsen i kommuner med eksisterende miljø-
zoner kan vælge at lade dieseldrevne personbiler omfatte.
I dag er der en indfasningsperiode på 14 måneder fra offent-
liggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse om at etable-
re eller udvide en miljøzone til det tidspunkt, hvor zonen
får virkning. Det vurderes, at miljøzonekrav til dieseldrevne
personbiler er mindre indgribende end for de tunge køretø-
jer, da der for tunge køretøjer ofte vil være tale om mere
specialiserede køretøjer, hvor prisen for at eftermontere et
partikelfilter er høj. Miljøministeriet vurderer derfor, at pe-
rioden fra kommunalbestyrelsens afgørelse om at skærpe
en miljøzone til at omfatte dieseldrevne personbiler til det
tidspunkt, hvor zonen har virkning kan være kortere end for
tunge køretøjer.
I tilfælde hvor kommunalbestyrelser beslutter, at dieseldrev-
ne personbiler skal være omfattet af en eksisterende miljø-
zone bør det sikres, at der kommunikeres landsdækkende
om initiativet. Det vurderes, at det vil være en fordel, hvis
det er en samlet enhed på tværs af kommunerne, der står
for kommunikationsopgaven, da det er væsentligt, at alle
ejere (brugere), der har et omfattet køretøj, får ensartet
information om miljøzonekravet, uanset hvilken landsdel
vedkommende har bopæl i. Sund og Bælt Holding A/S har
allerede et samarbejde med Miljøstyrelsen og har et fælles
system, der medfører, at Sund og Bælt Holding A/S i samar-
bejde med Miljøstyrelsen har mulighed for at tilgå oplysnin-
ger fra Køretøjsregistreret og fra Det Centrale Personregister
og dermed udsende breve i e-Boks til de ejere (brugere), der
har et køretøj, som vil blive omfattet af miljøzonekrav til
dieseldrevne personbiler. Det kan derfor være en fordel, at
lade Sund og Bælt Holding A/S stå for den landsdækkende
kommunikation.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i København, Frede-
riksberg, Aarhus, Aalborg og Odense Kommuner kan træf-
fe bestemmelse om, at dieseldrevne personbiler skal være
omfattet af de miljøzoner, som kommunerne allerede har
etableret.
Herudover foreslås det, at hvor kommunalbestyrelsen væl-
ger, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af en
eksisterende miljøzone, skal der gå en periode på mindst 9
måneder fra offentliggørelse af kommunalbestyrelsens afgø-
relse til det tidspunkt, hvor miljøzonen får virkning.
6
Endelig foreslås det på baggrund af overvejelserne ovenfor,
at Sund og Bælt Holding A/S ved lov pålægges at varetage
opgaver vedrørende den landsdækkende kommunikation om
kommunalbestyrelsers afgørelser om at lade dieseldrevne
personbiler omfatte af eksisterende miljøzoner. De kommu-
nalbestyrelser, der vælger, at diseldrevne køretøjer skal være
omfattet af deres eksisterende miljøzone, vil skulle afholde
udgifterne til Sund og Bælt Holding A/S i fællesskab. De
relevante kommunalbestyrelser bistår med opgaven i det
omfang, det er nødvendigt.
2.2. Krav til dieseldrevne personbiler og fremrykning af
trinkrav for dieseldrevne varebiler
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Krav til dieseldrevne personbiler
Der findes i den gældende lovgivning ikke miljøzonekrav til
dieseldrevne personbiler.
Der er i bekendtgørelse nr. 1474 af 21. december 2009 med
senere ændringer indført regler om fritagelse for partikelud-
ledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter. Reglerne
gælder for visse dieseldrevne person- og varebiler.
En personbil defineres efter EU-retten som Klasse M1 - et
motorkøretøj udformet og konstrueret først og fremmest til
befordring af passagerer og disses bagage med højst otte
siddepladser ud over førerens siddeplads og uden plads til
stående passagerer, uanset om antallet af siddepladser er
begrænset til førerens siddeplads, jf. artikel 4, stk. 1, a, litra
i, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/858/EU
af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af
motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,
komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køre-
tøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF)
nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
Dieseldrevne personbiler har ligesom lastbiler, busser og va-
rebiler emissionskrav fastsat i euronormreguleringen. Regu-
leringen er skærpet gradvist over en årrække, og den nyeste
norm er i dag Euro 6d.
Euro 5 for dieseldrevne personbiler trådte i kraft fra 1. janu-
ar 2011. Introduktionen af Euro 5 medførte skærpede krav
til partikeludledningen i forhold til den tidligere Euro 4,
hvilket i praksis betyder, at de skal have et fabriksmonteret
partikelfilter for at kunne overholde udledningskravene. For
disse køretøjer er partikeludledningen derfor meget lille.
Euro 6 blev obligatorisk for personbiler fra den 1. september
2015 og indebar skærpede krav til udledning af kvælstofoxi-
der (NOx). De skærpede krav til NOx-udledningen har fået
fuld effekt i forbindelse med Euro 6d, der blev indført fra 1.
januar 2021. Euro 6d er den nyeste version af euronormer
for personbiler, hvor normen suppleres med krav til NOx-
og partikeludledning ved test og ved faktisk kørsel.
2.2.1.2. Fremrykning af trinkrav for dieseldrevne varebiler
De tekniske krav til køretøjerne i en miljøzone er fastsat
i miljøbeskyttelseslovens § 15 b. Kravene til dieseldrevne
varebiler fremgår af stk. 2 og er inddelt i tre trin.
Trin 1 var gældende fra og med den 1. juli 2020, hvor det
blev obligatorisk for dieseldrevne varebiler, at der skulle
være monteret et partikelfilter for at kunne færdes lovligt
i en miljøzone, med mindre køretøjet var registreret første
gang den 1. januar 2007 eller senere.
Trin 2 gælder fra og med den 1. juli 2022, hvor dieseldrevne
varebiler skal have monteret et partikelfilter for at kunne
færdes lovligt i en miljøzone, med mindre køretøjet er regi-
streret første gang den 1. januar 2012 eller senere.
Trin 3 gælder fra og med den 1. juli 2025, hvor dieseldrevne
varebiler skal have monteret et partikelfilter for at kunne
færdes lovligt i en miljøzone, med mindre køretøjet er regi-
streret første gang den 1. september 2016 eller senere.
2.2.2. Miljøministeriets overvejelser
Af hensyn til de berørte bilejere bør der være mulighed for,
at ældre dieseldrevne personbiler kan få adgang til miljøzo-
nerne, hvis de får eftermonteret et partikelfilter. Et åbent
partikelfilter til eftermontering på en dieseldrevet personbil
koster ca. 6.000 kr. inklusiv montering.
Kravene til partikelfiltre kan med fordel ensrettes, så der
som udgangspunkt stilles de samme tekniske krav til parti-
kelfiltrene i lovgivningen om miljøzoner, som der stilles
efter Skatteministeriets regler om fritagelse for partikelud-
ledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter. Ensartede
tekniske krav til partikelfiltrene vil også gøre det nemmere
for synsvirksomhederne at administrere reglerne, når køre-
tøjerne skal synes. De berørte køretøjer vil i henhold til
Skatteministeriets regler blive fritaget for den ekstra partike-
ludledningsafgift på 1.000 kr. om året ved eftermontering af
et partikelfilter.
I de tilfælde hvor bilejeren ikke ønsker at skifte til en bil,
der er benzindrevet eller har partikelfilter, vurderes mulighe-
den for at eftermontere et partikelfilter grundlæggende at
være til stede. Der kan dog være dieseldrevne personbiler,
der er så gamle, at det vil være forbundet med vanskelighe-
der at finde et passende partikelfilter eller tilfælde, hvor der
ikke udbydes partikelfilter til eftermontering på specifikke
bilmodeller.
I det omfang, hvor der ikke udbydes partikelfilter til efter-
montering til en bilmodel, har Færdselsstyrelsen i bekendt-
gørelse nr. 2669 af 12. december 2021 om visse eftermon-
terede partikelfiltre etableret en godkendelsesordning for
partikelfiltre, der gør det muligt at få udvidet godkendelsen
af et partikelfilter til brug på sammenlignelige bilmodeller,
så længe det kan monteres forsvarligt og fortsat opfylder
kravene til virkningsgrad. Herved ventes der mulighed for
7
udbud af partikelfiltre til størstedelen af de omfattede køre-
tøjer.
Hvis der ikke kan leveres et partikelfilter, vil der efter en
konkret vurdering være mulighed for, og i visse tilfælde
krav på, at få en dispensation eller undtagelse fra partikelfil-
terkravet. Se nærmere herom i pkt. 2.4 om dispensation for
miljøzonekrav og pkt. 2.5 om undtagelser for miljøzonekrav.
De sidste dieseldrevne varebiler omfattes i medfør af gæl-
dende regler af miljøzonekravene den 1. juli 2025. Trinkra-
vet omfatter ca. 140 dieseldrevne varebiler, der er solgt på
dispensation (restkøretøjer) og som derfor opfylder det tidli-
gere Euro 4 krav, men er solgt efter, at Euro 5 trådte i kraft
og dermed efter skæringsdatoen 1. januar 2012.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med den foreslåede nye § 15 b, stk. 3, fastsættes krav til die-
seldrevne personbiler, som er omfattet af krav i miljøzoner,
der er etableret i medfør af den foreslåede § 15 a, stk. 1, 2.
pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9.
Det foreslås, at der stilles krav om, at dieseldrevne person-
biler skal have monteret et partikelfilter. For dieseldrevne
personbiler med Euronorm 5 og derover vil der være fa-
briksmonteret et partikelfilter på køretøjet.
De foreslåede tekniske krav til dieseldrevne personbiler om-
fatter ét trin, der tidligst kan gælde fra og med den 1. januar
2023, hvis en kommunalbestyrelse beslutter, at dieseldrevne
personbiler skal være omfattet af en eksisterende miljøzone.
Miljøzonekravet vil indebære, at der skal være monteret et
partikelfilter på en dieseldrevet personbil for at have lovlig
adgang til en miljøzone for dieseldrevne personbiler. Die-
seldrevne personbiler uden fabriksmonteret partikelfilter vil
kunne få adgang til miljøzonen, hvis der eftermonteres parti-
kelfilter på bilen.
De foreslåede krav omfatter al anvendelse af de omfattede
køretøjer, herunder parkering i en miljøzone.
Miljøministerens bemyndigelse, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 15 b, stk. 3, der med lovforslaget bliver stk. 4, til at
fastsætte regler med krav til partikelfiltre, vil med lovfor-
slaget også komme til at omfatte krav til partikelfiltre til
dieseldrevne personbiler. Kravene til partikelfiltre for diesel-
drevne personbiler omfattet af miljøzonereglerne forventes
for nærværende at blive fastsat således, at dieseldrevne per-
sonbiler, som har eftermonteret et partikelfilter, der lever
op til kravene fastsat i §§ 3 eller 4 i bekendtgørelse om
fritagelse for partikeludledningsafgift ved eftermontering af
partikelfilter, skal anses for at opfylde kravene til et efter-
monteret partikelfilter også efter den foreslåede miljøzone-
ordning. Hermed vil kravene i miljøzonerne være harmoni-
seret med kravene i bekendtgørelsen om fritagelse fra par-
tikeludledningsafgift. Det bemærkes endvidere, at der med
miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3, der bliver stk. 4, vil
kunne fastsættes andre krav til eftermonterede partikelfiltre
til dieseldrevne personbiler, hvis der sker en teknologisk
udvikling på området.
På baggrund af vurderingen, jf. pkt. 2.2.2, om, at det sidste
trin for dieseldrevne varebiler kun vil omfatte ca. 140 diesel-
drevne varebiler foreslås det endvidere, at trinkrav 3 efter
den gældende § 15 b, stk. 2, nr. 3, fremrykkes fra at træde i
kraft 1. juli 2025 til at træde i kraft 1. juli 2023.
2.3. Pligt til registrering af udenlandske dieseldrevne
personbiler
2.3.1. Gældende ret
Miljøministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der
skal registreres, og om den påkrævede dokumentation ved
registrering af køretøjer omfattet af registreringspligt, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6.
Bemyndigelsen i § 15 b, stk. 6, er udmøntet i §§ 8 og 9
i bekendtgørelse nr. 948 af 21. juni 2020 om krav til diesel-
drevne lastbiler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte
miljøzoner m.v. (herefter den tekniske miljøzonebekendtgø-
relse).
Det fremgår af bekendtgørelsens § 8, at ejeren eller brugeren
af et udenlandsk køretøj ved kørsel i en dansk miljøzone
skal registrere sig på www.miljoezoner.dk senest samme
dag, hvis kravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1 og
2, ikke er opfyldt.
Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, indeholder de tekni-
ske krav til lastbiler og busser, dvs. aldersgrænsen for hvor-
når et køretøj skal have eftermonteret et partikelfilter for at
få adgang til en miljøzone. Kravene til varebiler fremgår af
§ 15 b, stk. 2.
De nærmere kriterier for registrering fremgår af den tekni-
ske miljøzonebekendtgørelses § 9. Heraf fremgår det, at der
skal oplyses navn og adresse på køretøjets ejer/varig bruger,
navn på den der foretager registreringen, køretøjets registre-
ringsnummer og registreringsland, køretøjets euronorm, og
om køretøjet har et eftermonteret partikelfilter samt doku-
mentation herfor.
2.3.2. Miljøministeriets overvejelser
Den eksisterende digitale håndhævelse i miljøzoner bør om-
fatte udenlandske dieseldrevne personbiler, da Miljøministe-
riet ikke finder det omkostningseffektivt at udvikle en mær-
keordning for udenlandske dieseldrevne personbiler, som
ses i andre europæiske lande.
Der findes dog ikke et internationalt eller europæisk motor-
register med oplysninger om køretøjers partikelfiltre. Der
kan derfor ikke foretages en fuldt automatisk kontrol af
udenlandsk registrerede dieseldrevne personbiler. Det er så-
8
ledes nødvendigt, at udenlandske dieseldrevne personbiler
på anden måde kan dokumentere, at de opfylder kravene.
For at minimere de administrative omkostninger for uden-
landske køretøjsejere kan der med hjemmel i den foreslåede
ændring af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, der med
lovforslaget bliver stk. 7, fastsættes regler om, at det kun er
køretøjer registreret første gang inden en bestemt dato, der
skal lade sig registrere.
For at sikre en effektiv kontrol også med udenlandske køre-
tøjer i miljøzonerne bør manglende registrering kunne kon-
stateres ved digital nummerpladeaflæsning, hvor køretøjet
ikke bringes til standsning. Ejeren (brugeren) bør kunne på-
lægges bødeansvar, selv om den pågældende ikke var fører,
og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende
som forsætlig eller uagtsom.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren får hjemmel til at fastsæt-
te regler om hvordan udenlandske dieseldrevne personbiler
skal registrere sig i forbindelse med kørsel i de danske mil-
jøzoner, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Det er hensigten at
udnytte bemyndigelsen til i første omgang at fastsætte regler
om, at det alene er udenlandske køretøjer, der er registreret
i udlandet første gang tidligere end 1. januar 2011, som skal
registrere sig for at kunne køre i en miljøzone. Denne dato
svarer til ikrafttrædelsen af Euronorm 5 for personbiler, som
de facto medførte et krav om partikelfilter. For udenland-
ske køretøjer, der bliver omfattet af registreringspligten, vil
der skulle registreres relevant dokumentation om køretøjets
euronorm eller et fabriksmonteret eller et eftermonteret par-
tikelfilter. Det er endvidere hensigten at fastsætte krav om,
at registreringen af køretøjet skal være sket senest samme
dag, som køretøjet første gang befinder sig i en miljøzone.
2.4. Dispensation fra miljøzonekrav
2.4.1. Gældende ret
Der findes i den gældende lovgivning ikke regler om dis-
pensationer fra miljøzonekrav for dieseldrevne personbiler,
da dieseldrevne personbiler ikke er omfattet af de nuværen-
de miljøzoneregler.
For så vidt angår lastbiler, busser og varebiler indeholder de
gældende miljøzoneregler mulighed for at meddele dispen-
sation fra miljøzonekravene.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, at miljø-
ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravene om
partikelfilter i § 15 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3
og 5.
Det følger af § 15 c, stk. 2, at miljøministeren kan fastsætte
regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder
om vilkår, tidsbegrænsning, dokumentation og registrering
af køretøjer med dispensation. § 15 c, stk. 2, er udmøntet i
kapitel 6 i den tekniske miljøzonebekendtgørelse.
Det fremgår af § 14, stk. 1, i den tekniske miljøzonebe-
kendtgørelse, at Miljøstyrelsen efter ansøgning fra ejeren
eller brugeren af et køretøj kan meddele dispensation fra
kravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2,
og stk. 2, nr. 1-3, hvis eftermontering af et partikelfilter på
et køretøj vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, eller hvis
særlige forhold ved køretøjet tilsiger det, og andre omstæn-
digheder i øvrigt taler derfor, herunder at en dispensation
vil være af underordnet betydning for miljø og sundhed. Af
§ 14, stk. 2, fremgår det, at Miljøstyrelsen efter ansøgning
fra ejeren eller brugeren af et køretøj skal meddele dispensa-
tion fra kravene om et effektivt partikelfilter, hvis kravene
rammer ansøgeren på en sådan måde, at de får karakter af
ekspropriation.
Miljøstyrelsen foretager ved hver dispensationsansøgning et
skøn og har på baggrund af erfaringerne med behandlingen
af dispensationsansøgninger opstillet tre kategorier, hvor der
i dag ofte tildeles en dispensation, fordi der foreligger sær-
lige omstændigheder. Dispensationspraksissen gælder også
for varebiler, der anvendes helt eller delvis privat.
Den første kategori er unikke specialkøretøjer, der kun kører
i en miljøzone få dage på et år, og hvor prisen for at mon-
tere et partikelfilter er væsentlig højere end den gennemsnit-
lige partikelfilterpris, da partikelfilteret vil skulle tilpasses
det enkelte køretøj. Den gennemsnitlige partikelfilterpris
inkl. montering antages at være ca. 60.000 kr. for tunge
køretøjer og ca. 6.000 kr. for varebiler. Den anden kategori
er tilfælde, hvor montering af partikelfilter er teknisk umulig
på grund af køretøjets særlige konstruktion eller anvendelse,
og der foreligger andre særlige omstændigheder, herunder
bl.a. at køretøjet kun anvendes i begrænset omfang inden
for miljøzonerne. For varebiler vurderer Miljøstyrelsen og-
så, hvorvidt der er et særligt ærinde for kørsel i miljøzo-
nen. Den tredje kategori er tilfælde, hvor en offentlig akti-
vitet af samfundsmæssig interesse ikke kan gennemføres,
fordi ansøgeren ikke har mulighed for at overholde miljøzo-
nekravene, f.eks. på grund af ansøgerens aktuelle økonomi-
ske situation.
Der kan også opstå andre særlige omstændigheder, som
kan begrunde en dispensation. Det grundlæggende udgangs-
punkt er dog, at der ikke meddeles generelle eller tidsube-
grænsede dispensationer. Borgere og virksomheder vil der-
med skulle ansøge om dispensation forud for en kørsel i
miljøzone og vil – forudsat kriterierne for dispensation er
opfyldt – få tildelt en dispensation med kort varighed (én
dag eller få dage).
Kravene til lastbiler, busser og varebiler i miljøzoner vil i
almindelighed ikke rejse spørgsmål om ekspropriation efter
grundlovens § 73. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
kravene vil kunne ramme enkelte ejere (brugere) af køretø-
jer omfattet af kravene i en miljøzone atypisk hårdt, og at
9
kravene om partikelfilter i sådanne tilfælde vil kunne få
karakter af et ekspropriativt indgreb.
Af bemærkningerne til § 15 c, stk. 1, jf. Folketingstidende
2005-2006, tillæg A, side 1318, fremgår det, at der er tale
om en konkret vurdering, hvor den økonomiske betydning
af kravet om partikelfilter bl.a. indgår. Det bemærkes i den
forbindelse, at en virksomhed efter omstændighederne vil
kunne blive atypisk hårdt ramt økonomisk, hvis virksomhe-
den har forretningssted inden for miljøzonen og vil skulle
montere et partikelfilter på alle køretøjer, eller fordi virk-
somheden har specialkøretøjer, hvor det vil være særligt
omkostningsfuldt at skulle montere partikelfilter. Et special-
køretøj defineres ved, at den samlede pris for køretøjet over-
stiger det dobbelte af prisen for chassiset (undervognen,
samling af de basale dele af køretøjet).
Som følge heraf skal Miljøstyrelsen meddele dispensation
fra miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, nr. 2, hvis kravene
om partikelfilter vil ramme ansøgeren på en sådan måde, at
det får karakter af et ekspropriativt indgreb, jf. den tekniske
miljøzonebekendtgørelses § 14, stk. 2. I vurderingen indgår
bl.a. de oven for omtalte omstændigheder.
§ 15 i den tekniske miljøzonebekendtgørelse indeholder
krav til den dokumentation, som en ansøgning om dispensa-
tion skal indeholde.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, at en dispensation
kan indeholde et eller flere vilkår, herunder blandt andet, at
dispensationen kun giver adgang til kørsel for det enkelte
køretøj i en afgrænset periode eller i en eller flere af de
etablerede miljøzoner.
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 6,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske
anvendelse af digital kommunikation, herunder bestemte it-
systemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign.,
ved ansøgning og afgørelse om dispensation efter § 15 c,
stk. 1.
§ 79 b, stk. 1, nr. 6, er udmøntet i § 14, stk. 4, i den tekniske
miljøzonebekendtgørelse, hvor der er fastsat krav om digital
ansøgning.
Ansøgning om dispensation foregår igennem en digital selv-
betjeningsløsning.
2.4.2. Miljøministeriets overvejelser
De foreslåede skærpelser af miljøzonereglerne, som vil give
kommunalbestyrelserne i fem kommuner mulighed for at
beslutte, at dieseldrevne personbiler skal være omfattet af
deres eksisterende miljøzoner, giver et fornyet behov for at
kunne dispensere fra reglerne, idet nye grupper af køretøjer,
som ikke før var omfattet af miljøzonereglerne, nu også vil
skulle leve op til kravene i miljøzonerne.
Baseret på behandlingen af hidtidige dispensationsansøgnin-
ger er det Miljøstyrelsens erfaring, at antallet af dispensati-
onsansøgninger vil være størst lige omkring det tidspunkt,
hvor nye krav træder i kraft. Efterfølgende aftager antallet af
ansøgninger væsentligt.
Med de foreslåede krav til dieseldrevne personbiler i miljø-
zoner og med fremrykningen af kravene til visse dieseldrev-
ne varebiler i miljøzoner vil gruppen af disse køretøjer, der
skal leve op til miljøzonekravene, forøges væsentligt.
Da disse køretøjer på flere punkter adskiller sig fra erhvervs-
køretøjerne, vurderer miljøministeriet, at der er behov for
at udvikle en selvstændig dispensationspraksis målrettet die-
seldrevne personbiler og varebiler, der anvendes helt eller
delvist privat. For at sikre miljøzonernes effektivitet bør
der som udgangspunkt ikke gives dispensation til private
gøremål. Der vil efter omstændighederne kunne gives dis-
pensation i særlige tilfælde, hvor en offentlig aktivitet af
samfundsmæssig interesse ikke vil kunne gennemføres uden
anvendelse af det pågældende privatejede køretøj. Ved dis-
pensation på grund af en offentlig aktivitet af samfundsmæs-
sig interesse bør det indgå i overvejelserne, om det er muligt
for ansøger at eftermontere et godkendt partikelfilter eller
om særlige forhold ved køretøjet tilsiger en dispensation,
og om andre omstændigheder i øvrigt taler for en dispensa-
tion, herunder at betydningen for miljø og sundhed er af
underordnet karakter. Der bør endvidere ikke være mulighed
for, at køretøjet kan udskiftes med et andet køretøj, som kan
udføre samme opgave og som opfylder miljøzonekravene.
Det er således vurderingen, at udgangspunktet bør være, at
der kun kan opnås dispensation fra miljøzonekravene for
de dieseldrevne personbiler og de privat anvendte varebiler,
hvis der ikke kan eftermonteres et partikelfilter på køretø-
jet. Det kan f.eks. være tilfælde, hvor der ikke udbydes et
godkendt partikelfilter til den pågældende bilmodel, eller et
partikelfilter til bilmodellen ikke længere er tilgængeligt på
markedet.
Herudover er det miljøministeriets vurdering, at den restrik-
tive dispensationspraksis for disse køretøjer, bør suppleres af
nogle særlige tidsbegrænsede undtagelsesmuligheder. Her-
ved gøres det mere gennemsigtigt for køretøjsejerne, hvor-
når de skal leve op til miljøzonekravene. For nærmere her-
om henvises til pkt. 2.5.
I relation til erhvervskøretøjerne er det Miljøministeriets
vurdering, at dispensationspraksissen for denne kategori er
velfungerende, og at der gør sig andre hensyn gældende i
forhold til disse køretøjer end til de private. Det er derfor
Miljøministeriets vurdering, at der ikke bør ændres på dis-
pensationspraksissen for erhvervskøretøjer.
Endeligt er det Miljøministeriets vurdering, at den foreslå-
ede miljøzoneregulering ikke i almindelighed vil udgøre
ekspropriation, men at det i lighed med den gældende miljø-
zoneregulering ikke kan udelukkes, at reglerne i enkelte til-
fælde vil kunne ramme enkelte ejere (brugere) af et køretøj
atypisk hårdt. Derfor vil der også i forhold til dieseldrevne
10
personbiler skulle dispenseres i medfør af den foreslåede
§ 15 c, stk. 1, i de særlige tilfælde, hvor opfyldelsen af
kravene i en miljøzone vil belaste en ejer (bruger) af et køre-
tøj omfattet af miljøzonereguleringen på en sådan måde, at
opfyldelse af partikelfilterkravet vil indebære ekspropriation
i grundlovens § 73’s forstand.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, æn-
dres således, at adgangen til at dispensere fra miljøzonekra-
vene også vil omfatte partikelfilterkrav til dieseldrevne per-
sonbiler i den foreslåede § 15 b, stk. 3. Der vil fortsat kunne
meddeles dispensation fra partikelfilterkravet til lastbiler,
busser og varebiler. I overensstemmelse med overvejelserne
under pkt. 2.4.2. foreslås, at der skal gælde en anden praksis
for dieseldrevne personbiler, og for de varebiler, der anven-
des helt eller delvis privat, og som omfattes af miljøzonekra-
vene fra og med den 1. juli 2022. Det er således hensigten,
at der vil kunne blive givet dispensation for privatanvendte
køretøjer, hvis køretøjet skal deltage i en offentlig aktivitet
af samfundsmæssig interesse, og det ikke er muligt at ef-
termontere et partikelfilter på køretøjet. Herudover vil der
som hovedregel ikke blive adgang til dispensation til private
gøremål, jf. overvejelserne i pkt. 2.4.2. ovenfor.
Den foreslåede skærpelse, hvorefter dieseldrevne personbi-
ler kan omfattes af eksisterende miljøzoner, vurderes ikke
i almindelighed at rejse spørgsmål om ekspropriation efter
grundlovens § 73. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at
kravene vil kunne ramme enkelte ejere (brugere) af diesel-
drevne personbiler omfattet af kravene i en miljøzone aty-
pisk hårdt, og i disse tilfælde vil ansøgeren ligesom i dag
i forhold til partikelfilterkravet i § 15 b, stk. 1 og 2, også
have krav på en dispensation fra partikelfilterkravet i den
foreslåede § 15 b, stk. 3.
Adgangen til at dispensere forventes fortsat delegeret til
Miljøstyrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk.
1, ligesom klage over en sådan afgørelse, som hidtil, forven-
tes afskåret med hjemmel i den gældende bestemmelse i
miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 2.
De nærmere regler om dispensationsadgangen, og krav til
indholdet af en dispensationsansøgning vil blive fastsat i
den tekniske miljøzonebekendtgørelse. Det forventes som
hidtil, at en ansøgning om dispensation skal indeholde den
fornødne dokumentation for, at Miljøstyrelsen kan træffe
afgørelse, herunder navnlig oplysninger om begrundelse for
ansøgningen, køretøjets euronorm, køretøjets alder og tek-
niske indretning og oplysninger om ansøgerens eventuelle
øvrige køretøjer.
Det forventes, at der med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens
§ 79 b vil blive stillet krav om digital kommunikation ved-
rørende ansøgning om og meddelelse af dispensation fra
partikelfilterkravet for dieseldrevne personbiler.
2.5. Undtagelser for miljøzonekrav
2.5.1. Gældende ret
I den gældende lovgivning for lastbiler, busser og varebiler
findes der regler om særlige generelle undtagelser til miljø-
zonekravene. Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15
b, stk. 4, at køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, red-
ningsberedskabet eller lignende nødtjenester, i visse situatio-
ner, undtages miljøzonekravene. Herudover fremgår det af
§ 15 b, stk. 5, at køretøjer, der er registreret her i landet til
veterankørsel, eller som er registreret i udlandet og er mere
end 30 år gamle, er undtaget miljøzonekravene.
Der findes i den gældende lovgivning ikke regler om tidsbe-
grænsede undtagelser til miljøzonekrav.
2.5.2. Miljøministeriets overvejelser
Med henblik på miljøzonereglernes funktion og forudsige-
lighed og særligt af hensyn til, at ikke alle vil have mulighed
for at udskifte deres bil eller få eftermonteret et partikelfilter
på bilen, vurderes det at være hensigtsmæssigt, at ministeren
får mulighed for at fastsætte nogle specifikke, tidsbegrænse-
de undtagelseskategorier.
Udgangspunktet bør være, at dieseldrevne personbiler kun
kan undtages fra miljøzonekravene, hvis der ikke kan efter-
monteres et partikelfilter på køretøjet. Der kan f.eks. være
tilfælde, hvor der ikke udbydes et godkendt partikelfilter
til den pågældende bilmodel, eller at et partikelfilter til en
specifik bilmodel ikke længere er tilgængeligt på markedet.
Erfaringerne med dispensationspraksissen til varebiler, der
anvendes privat, har vist, at der har været et stort antal dis-
pensationsansøgninger i forbindelse med, at kravene til disse
køretøjer fik virkning. Et stort antal af disse ansøgere får i
dag afslag, da der mangler en særlig begrundelse for dispen-
sation. Det er forventningen, at samme billede vil tegne sig i
forhold til de foreslåede krav til diseldrevne personbiler. For
at kunne sikre en effektiv håndtering af disse tilfælde og for
at sikre forudsigelighed og klarhed i forhold til køretøjsejer-
ne (brugerne) er det miljøministeriets vurdering, at der med
fordel kan indføres mulighed for tidsbegrænsede undtagelser
i særlige tilfælde i kombination med mulighed for dispen-
sation, jf. ovenfor i pkt. 2.4.2 og 2.4.3. Som det fremgår
i forbindelse med beskrivelsen af den foreslåede dispensati-
onsordning, vil denne med forslaget blive indskrænket til de
ekstraordinære tilfælde, hvor en køretøjsejer (bruger) ellers
ville blive ramt ekspropriativt og til andre særlige tilfælde,
hvor en opgave af samfundsmæssig interesse ellers ikke
ville kunne gennemføres.
En ordning med klart definerede undtagelser vil nemt kunne
kommunikeres og vil skabe klarhed over de tilfælde, hvor
man vil være omfattet af en undtagelse til miljøzonekravene.
Undtagelserne bør derfor være i faste kategorier og det
vil være nødvendigt i forhold til at sikre en korrekt hånd-
11
hævelse af miljøzonereglerne, at køretøjsejeren (brugeren)
registrerer, at vedkommende er omfattet af en af undtagel-
serne. Så snart en køretøjsejer, som er omfattet af en undta-
gelse, har registreret sit køretøj i relation til undtagelsen, vil
vedkommende lovligt kunne færdes i den relevante miljøzo-
ne.
Det er Miljøministeriets vurdering, at det f.eks. vil være
hensigtsmæssigt at fastsætte en undtagelse for beboere i en
miljøzone. Her vil der være tale om, at en større gruppe vil
kunne få tidsbegrænset adgang til den miljøzone, hvor de
har bopæl, uden at opfylde miljøzonekravene, hvis det ikke
er muligt at montere et godkendt partikelfilter på det på-
gældende køretøj. Bopælskravet bør gælde inden den dato,
hvor miljøzonekravene har virkning, så personer, der flytter
til en miljøzone fra og med datoen for miljøzonekravenes
virkning, ikke vil kunne opnå beboerundtagelse, da de har
mulighed for at blive bekendt med kravene inden tilflytning.
Endvidere vurderes det relevant, at specialbyggede handi-
capkøretøjer, hvortil der er modtaget støtte til køretøjet, og
hvor der ikke kan eftermonteres et godkendt partikelfilter,
kan undtages fra kravene.
Herudover vil en undtagelse fra miljøzonekravene f.eks. og-
så være relevant ved indkaldelse til hospital eller speciallæ-
ge inden for miljøzonen, hvis den indkaldte bor uden for
miljøzonen, og det ikke er muligt at eftermontere et partikel-
filter på vedkommendes køretøj.
Det er endvidere Miljøministeriets vurdering, at der på
grund af de mange dispensationsansøgninger, der har været
ved tidligere inddragelse af nye køretøjstyper i miljøzoner-
ne, og fordi der er tale om privatejede køretøjer, vil kunne
være behov for en ordning, hvor der tildeles et vist antal
adgange til kørsel i miljøzonen.
For at føre tilsyn med registreringen vil der kunne foretages
stikprøvekontrol, hvor det efterses, at køretøjsejeren opfyl-
der betingelserne for at være undtaget på et givet tidspunkt.
Det vurderes at være mest hensigtsmæssigt, at reglerne for
under hvilke omstændigheder, der kan gives undtagelse til
dieseldrevne personbiler, fastsættes som en bemyndigelse til
miljøministeren. På den måde vil reglerne for undtagelser
kunne ændres, hvis det viser sig, at behovet for i hvilke
tilfælde, der kan gives tidsbegrænsede undtagelser på bag-
grund af registrering, ændrer sig.
Miljøministeriet vurderer, at en ordning med generelle und-
tagelser i faste kategorier ikke vil reducere miljøeffekten af
reguleringen nævneværdigt. Undtagelserne træder primært i
stedet for individuelle dispensationer. Den største kategori
vil være beboere i en miljøzone. De har i den nuværende
praksis fået et års dispensation. Dette vil med de nye regler
blive erstattet af en tidsbegrænset beboerundtagelse.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at miljøministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om tidsbegrænsede undtagelser i faste kategorier.
Det foreslås, at der skal kunne fastsættes undtagelser i kate-
gorier, hvor køretøjsejeren (brugeren) vil kunne registrere
sig i et digitalt system. Kategorierne vil afhænge af behovet,
og det kan vise sig, at behovet vil ændre sig, f.eks. alt
efter hvor stort et udbud af godkendte partikelfiltre, der er
tilgængelige på markedet.
Den foreslåede bemyndigelse vil også kunne anvendes til at
give omfattede køretøjsejere, der ikke kan få eftermonteret
et partikelfilter, adgang et begrænset antal gange til miljøzo-
nerne uden, at formålet med besøget skal dokumenteres.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at i tilfælde hvor beboere i miljøzoner ikke kan få eftermon-
teret et godkendt partikelfilter, vil de i en bestemt periode
være undtaget fra partikelfilterkravet. I overensstemmelse
med den hidtidige praksis for dispensationer til privatejede
dieseldrevne varebiler vil denne undtagelsestype gælde de
første 12 måneder efter, miljøzonekravene har fået virkning.
Det forventes herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte undtagelser for specialbyggede handicapkøre-
tøjer, hvortil der er modtaget støtte til køretøjet.
Endelig foreslås det, at de gældende regler for undtagelse af
køretøjer anvendt til redningsberedskab eller lignende nød-
tjenester samt veteranbiler udvides til at omfatte dieseldrev-
ne personbiler. For nærmere herom henvises til bemærknin-
gerne til lovforslagets § 1, nr. 19.
2.6. Betinget objektivt ansvar
2.6.1. Gældende ret
Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende
miljøzoneregler og derfor heller ikke af de gældende regler
om bødestraf for overtrædelse, eller af reglerne om betinget
objektivt ansvar.
For varebiler og tunge køretøjer straffes overtrædelse af mil-
jøzonekravene i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1 og 2,
i dag med bøde, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110, stk. 1, nr.
1.
Det følger af § 110 c, stk. 1, at bøder for overtrædelse af
§ 15 b, stk. 1 og 2, der er konstateret ved digital kontrol,
hvor køretøjet ikke bringes til standsning (digital håndhæ-
velse), pålægges ejeren (brugeren) som et betinget objektivt
ansvar. Dette gælder også selvom den pågældende ikke var
fører, og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes den på-
gældende som forsætlig eller uagtsom.
Hvis en anden end ejeren (brugeren) førte køretøjet og er-
kender over for den relevante kontrolmyndighed at have ført
køretøjet på gerningstidspunktet, pålægges ejeren (brugeren)
ikke ansvar efter § 110 c, stk. 1, jf. § 110 c, stk. 2. Dette
12
skal dog ske inden for 30 dage fra, at ejeren (brugeren) har
modtaget et bødeforelæg vedrørende overtrædelsen.
Trækkes erkendelsen tilbage inden for tre måneder fra den
relevante kontrolmyndigheds modtagelse af en førers erken-
delse efter § 110 c, stk. 2, kan ejeren (brugeren) fortsat
pålægges ansvar, jf. § 110 c, stk. 3.
Af § 110 c, stk. 4, fremgår det, at hvis der ikke inden for tre
måneder fra den relevante kontrolmyndigheds modtagelse
af en førers erkendelse efter stk. 2 er tilkendegivet andet
over for ejeren (brugeren), pålægges ejeren (brugeren) ikke
ansvar efter stk. 1.
Det følger af § 110 c, stk. 5, at hvis en anden person ved
brugstyveri eller berigelseskriminalitet eller på tilsvarende
vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på gerningstids-
punktet bliver ejeren (brugeren) af køretøjet ikke pålagt an-
svar efter § 110 c, stk. 1.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) straf-
ansvar efter reglerne i straffelovens, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1851 af 20. september 2021 med senere ændringer, 5.
kapitel, jf. miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 6.
Ejeren (brugeren) vil efter omstændighederne kunne straffes
efter straffelovens § 164, stk. 1, for over for Miljøstyrelsen
med urette at udpege en anden person som fører af køretøjet
på gerningstidspunktet med forsæt til, at denne sigtes, døm-
mes eller undergives strafferetlig retsfølge for et strafbart
forhold. Dette gælder også, hvis den anden person har givet
sit samtykke til at blive angivet som fører, jf. straffelovens §
164, stk. 3. Det vil endvidere efter straffelovens § 164, stk.
3, kunne være strafbart over for Miljøstyrelsen urigtigt at
angive sig selv som fører af køretøjet på gerningstidspunktet
med forsæt til, at man selv derved bliver sigtet, dømt eller
undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som
man ikke har begået.
Det følger af § 110 c, stk. 7, at der ikke fastsættes forvand-
lingsstraf for bødeansvar efter stk. 1. Af stk. 8 fremgår det,
at straffelovens § 50, stk. 3, ikke finder anvendelse for bøder
pålagt efter stk. 1. Det følger af straffelovens § 50, stk. 3, at
den bødefældte ikke kan kræve bøden betalt eller erstattet af
andre. Hvis en ejer eller bruger er pålagt ansvar i medfør af
§ 110 c, stk. 1, er retsforholdet mellem den pågældende og
føreren af civilretlig karakter.
I medfør af § 110 c, stk. 9, kan miljøministeren fastsætte
regler om, at overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15
b, stk. 6, behandles efter reglerne i stk. 1-8.
De bødestraffe, der pålægges på et betinget objektivt grund-
lag fremgår ikke af eventuelt senere udstedte straffeattester,
jf. bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det
Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
2.6.2. Miljøministeriets overvejelser
I den gældende lovgivning vedr. miljøzonekrav til visse last-
biler, busser og varebiler gælder der i dag en ordning med et
betinget objektivt ansvar ved overtrædelse af miljøzonereg-
lerne.
Miljøministeriet vurderer, at denne ordning også bør gælde
ved skærpelse af miljøzonekravene til at omfatte dieseldrev-
ne personbiler for at sikre en effektiv og ensartet kontrol
med reglerne.
Der er tale om overtrædelser, hvor der er entydige kontrold-
ata via den digitale kontrol, der udføres af Sund og Bælt
Holding A/S. Herudover er der en stærk formodning om,
at det også for dieseldrevne personbiler vil være ejeren,
der rent faktisk selv fører køretøjet. Alternativt, at føreren
i mange tilfælde er i nærmeste familie med køretøjets ejer
(ægtefælle, samlever eller børn).
Med et betinget objektivt ansvar ved overtrædelse af mil-
jøzonereglerne vil der ikke skulle foretages bevisførelse i
sagerne i forhold til, hvem der har ført køretøjet, og det vil
ikke være et krav, at overtrædelsen er begået forsætligt eller
uagtsomt. For alle køretøjstyper, herunder også dieseldrevne
personbiler, gør det sig gældende, at ejeren (brugeren) selv
har indflydelse på, hvem vedkommende overlader sit køretøj
til og således kan instruere vedkommende om miljøzonere-
guleringen.
Også af ressourcemæssige grunde, som i sidste ende leder
hen til den almindelige opfattelse af miljøzonekontrollen
som effektiv, finder Miljøministeriet, at det betingede ob-
jektive ansvar bør videreføres til at omfatte dieseldrevne
personbiler. En ordning med udstedelse af administrative
bødeforelæg baseret på en konkret bevisførelse i hver enkelt
sag i forhold til, hvem der førte køretøjet på overtrædelses-
tidspunktet, ville kræve et væsentligt større tids- og ressour-
ceforbrug hos den administrerende myndighed, i forhold til
som udgangspunkt at placere ansvaret hos ejeren (brugeren),
med væsentlig risiko for forsinkelse mellem tidspunktet for
overtrædelsen af miljøzonereguleringen og til det tidspunkt,
hvor vedkommende gøres bekendt med overtrædelsen.
Endelig finder Miljøministeriet, at det betingede objektive
ansvar kun bør indføres, når der kan blive tale om bødestraf.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at den eksisterende § 110, der hjemler straf
for bl.a. overtrædelse af miljøzonereglerne, udvides til at
omfatte overtrædelser af den foreslåede § 15 b, stk. 3, som
fastsætter miljøzonekrav for dieseldrevne personbiler.
På baggrund af overvejelserne i pkt. 2.6.2 foreslås det, at
den eksisterende ordning med betinget objektivt ansvar, jf.
miljøbeskyttelseslovens § 110 c, udvides til at omfatte eje-
ren (brugeren) af personbiler, der overtræder miljøzonereg-
lerne.
Ordningen vil være suppleret med en bestemmelse om, at
der ikke pålægges ejeren (brugeren) strafansvar, hvis en
13
anden person uberettiget var i besiddelse af køretøjet på
gerningstidspunktet, jf. den eksisterende § 110 c, stk. 5,
der med udvidelsen også vil gælde for dieseldrevne person-
biler. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvis køretøjet på
gerningstidspunktet ikke er i ejerens (brugerens) besiddelse
som følge af tyveri eller anden berigelseskriminalitet.
Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af straffelo-
vens § 165, at den der til offentlig myndighed anmelder en
strafbar handling, (f.eks. tyveri), som ikke er begået, kan
straffes med bøde eller fængsel indtil seks måneder.
Med udtrykket ”uberettiget besiddelse” sigtes der ikke til
tilfælde, hvor eksempelvis brugen af køretøjet overskrider
rammerne for en aftale om brug. Hvis en familie f.eks. har
indrettet sig således, at en hjemmeboende voksen datter eller
søn generelt har adgang til at låne forældrenes bil uden
nærmere aftale, og bilen inden for disse rammer anvendes i
strid med en konkret anvisning eller aftale, vil der ikke være
tale om uberettiget besiddelse i bestemmelsens forstand.
Ejeren (brugeren) bør i forbindelse med, at Miljøstyrelsen
retter henvendelse om sagen vejledes om, at den pågælden-
de ikke straffes, hvis køretøjet var brugsstjålet på gernings-
tidspunktet, eller den pågældende på gerningstidspunktet ik-
ke længere var ejer (bruger) af køretøjet.
Det bemærkes, at det er ejeren, der i udgangspunktet ifalder
ansvaret, medmindre en anden person er registreret som bru-
ger. I så fald er brugeren som udgangspunkt ansvarlig. Det
er i den forbindelse det reelle ejer- eller brugerforhold, der
er afgørende for, hvem der ifalder ansvaret. Hvis den person,
der på gerningstidspunktet er registreret i Køretøjsregisteret
som ejer (bruger), kan påvise, at et ændret ejer- eller bruger-
forhold (endnu) ikke var registreret i Køretøjsregisteret på
gerningstidspunktet, skal den pågældende ikke ifalde ansvar
på objektivt grundlag. I disse tilfælde vil et bødeforelæg
kunne udstedes til den reelle ejer (bruger) af køretøjet.
Den foreslåede udvidelse af ordningen om objektivt ansvar
vil indebære, at ejeren (brugeren) identificeres ved hjælp af
automatiseret nummerpladegenkendelse, som foretages ved
visse indfaldsveje til miljøzonerne og ved enkelte mobile
kameraer inden for miljøzonerne. Miljøstyrelsen vil derefter
sende en henvendelse til ejeren (brugeren) med en angivelse
af, at vedkommende vil blive straffet med bøde, medmindre
en af ejeren (brugeren) nærmere angivet person erkender at
have været fører på gerningstidspunktet, eller det godtgøres,
at køretøjet enten uretmæssigt har været i en andens besid-
delse på gerningstidspunktet eller var solgt eller på anden
vis overdraget til en anden.
Med henvendelsen vil være vedlagt et bødeforelæg og en
vejledning om, hvordan en anden end ejeren (brugeren) vil
kunne afgive erklæring om at have været fører. En anden
persons erkendelse af at have ført køretøjet på gerningstids-
punktet skal være modtaget af Miljøstyrelsen inden for 30
dage efter, at ejeren (brugeren) har modtaget et bødeforelæg
vedrørende overtrædelsen, jf. den eksisterende bestemmelse
i § 110 c, stk. 2.
Modtager Miljøstyrelsen inden for fristen på 30 dage en
indsigelse fra ejeren (brugeren), men fører den ikke til, at en
anden over for Miljøstyrelsen erkender af have været fører
af køretøjet på gerningstidspunktet, kan ejeren (brugeren)
således fortsat pålægges bødestraf for overtrædelse af miljø-
zonereguleringen på objektivt grundlag. Det samme gælder,
hvis Miljøstyrelsen efter udløbet af fristen på 30 dage mod-
tager en indsigelse fra ejeren (brugeren).
Hvis ejeren (brugeren) ikke vedtager bødeforelægget, vil
Miljøstyrelsen indgive politianmeldelse. Det påhviler såle-
des politiet, og ikke Miljøstyrelsen, i givet fald at følge op
på manglende reaktion eller indsigelser fra ejerens (bruge-
rens) side, hvis forholdet skal retsforfølges.
Indførelsen af et betinget objektivt ansvar for ejeren (bruge-
ren) vil indebære, at der i langt de fleste tilfælde ikke vil
skulle foretages en efterforskning for at konstatere, hvem
der rent faktisk førte køretøjet på gerningstidspunktet. Eje-
ren (brugeren) ifalder således ansvar for overtrædelse af
miljøzonereguleringen, medmindre en af ejeren (brugeren)
nærmere angivet fører erkender at have ført køretøjet på
gerningstidspunktet.
Hvis ejeren (brugeren) afgiver oplysninger om, hvem der
var fører på gerningstidspunktet, og denne erkender at have
ført køretøjet på gerningstidspunktet, er ejeren (brugeren)
som udgangspunkt fritaget for ansvar. Hvis en anden deri-
mod ikke over for Miljøstyrelsen erkender at have været
fører, opretholdes ansvaret over for ejeren (brugeren) efter §
110 c, stk. 1, uanset om ejeren (brugeren) enten ikke ønsker
at oplyse, hvem føreren på gerningstidspunktet var, ikke er
bekendt med førerens identitet, eller ikke kan bevirke, at
føreren erkender ansvaret.
I det tilfælde, hvor føreren trækker erkendelsen tilbage, vil
ejeren (brugeren) som udgangspunkt fortsat kunne pålægges
strafansvar efter § 110 c, stk. 1.
Det vil herudover efter omstændighederne kunne udgøre en
overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1, hvis den, der
(med rette) er udpeget som fører, og som har erkendt kørs-
len, for at undgå strafansvar for overtrædelsen af miljøzone-
reguleringen, trækker erkendelsen tilbage og i den forbindel-
se afgiver urigtige oplysninger til Miljøstyrelsen med forsæt
til, at f.eks. ejeren (brugeren) derved bliver sigtet, dømt
eller undergivet strafferetlig retsfølge for overtrædelsen af
miljøzonereguleringen.
Hører ejeren (brugeren) ikke yderligere fra Miljøstyrelsen
inden for 3 måneder fra Miljøstyrelsens modtagelse af en fø-
rers erkendelse, pålægges ejeren (brugeren) ikke ansvar efter
miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 1, jf. bestemmelsens
stk. 4.
Også en juridisk person, der er ejer (bruger) af det køretøj,
der anvendes ved overtrædelse af miljøzonereguleringen, vil
14
kunne ifalde strafansvar efter den foreslåede ordning, jf. den
gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens § 110 c,
stk. 6.
Miljøministeriet bemærker, at en leasingtager i almindelig-
hed vil opfylde betingelserne for at skulle registreres som
bruger af den leasede bil, således at ansvaret for overtræ-
delse af miljøzonereguleringen efter den foreslåede ordning
vil kunne pålægges leasingtager. Derimod vil køretøjsudlej-
ningsvirksomheder og delebilsorganisationer på objektivt
grundlag være strafansvarlige for overtrædelser begået med
lejede køretøjer i den traditionelle udlejningssituation. Dette
forhold vil imidlertid kunne reguleres i kontrakten mellem
udlejningsvirksomheden eller organisationen og lejeren.
2.7. Administrative bødeforelæg
2.7.1. Gældende ret
Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende
miljøzoneregler og derfor heller ikke af de gældende regler
om administrative bødeforelæg.
En overtrædelse af kravene i miljøbeskyttelseslovens § 15
b, stk. 1 eller 2, der omfatter dieseldrevne lastbiler, busser
og varebiler, straffes med bøde, jf. miljøbeskyttelseslovens
§ 110, stk. 1, nr. 1. Straffen kan i visse tilfælde stige til
fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt
eller ved grov uagtsomhed, jf. § 110, stk. 2.
Overtrædelse af miljøzonereglerne består i, at køretøjet ik-
ke opfylder de materielle miljøzonekrav om 1. registrerings-
tidspunkt eller eftermonteret partikelfilter, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 15 b, stk. 1 og 2.
I medfør af gældende ret kan der udstedes administrative
bødeforelæg for overtrædelser af miljøzonereglerne. Det
følger således af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 1,
at i sager om overtrædelse af § 15 b, stk. 1 eller 2, kan
miljøministeren i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis ejeren (brugeren) eller
føreren af køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale
en i bødeforelægget angivet bøde. Det fremgår endvidere af
bestemmelsen, at fristen efter anmodning kan forlænges.
Der er opsat kameraer i miljøzonerne, der afkoder køretø-
jernes nummerplade, hvorefter nummerpladen kontrolleres
for at undersøge, om køretøjet overholder kravene til første
registreringsdato, eftermonteret partikelfilter eller, om køre-
tøjet har dispensation. Viser det sig, at køretøjet ikke over-
holder reglerne sendes billede af nummerplade og informa-
tion om køretøjet til Miljøstyrelsen, som er den ansvarlige
myndighed i forhold til udstedelse af et administrativt bøde-
forelæg.
Miljøstyrelsen behandler indsigelser om faktuelle forhold
vedrørende sagen. Der kan for eksempel være tale om for-
kert registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret eller doku-
mentation for, at køretøjet var stjålet på gerningstidspunktet.
Ved kørsel i de danske miljøzoner i strid med miljøbeskyt-
telseslovens § 15 b, stk. 1 eller 2, er bødestørrelsen 12.500
kr. for lastbiler og busser og 1.500 kr. for varebiler. Sankti-
onsniveauet fremgår af hjemmesiden www.miljoezoner.dk,
der drives af Miljøstyrelsen og Sund og Bælt Holding A/S i
samarbejde med de fem miljøzonekommuner – København,
Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense.
Det følger af § 110 d, stk. 1, at reglerne i § 834, stk. 1, nr.
2 og 3, og stk. 2, og § 752, stk. 1, i retsplejeloven, om krav
til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg efter stk. 1.
Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning, og
vedtagelsen har samme virkning som en dom, jf. miljøbe-
skyttelseslovens § 110 d, stk. 3.
Det følger endvidere af § 110 d, stk. 4, at bødens størrelse
ikke stiger i gentagelsestilfælde, og af stk. 5 følger det, at
flere overtrædelser, som er konstateret ved digital kontrol,
og som er begået med samme køretøj inden for samme døgn
(løbende 24 timer), anses for én overtrædelse.
Det følger af § 110 d, stk. 6, at miljøministeren i sager om
overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 6, kan
behandle sagerne på den måde, der er nævnt i stk. 1-5. I
medfør af § 15 b, stk. 6, fastsætter miljøministeren regler
om, hvilke køretøjer der skal registreres, og om den påkræ-
vede dokumentation ved registrering af køretøjer omfattet af
registreringspligt.
Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, er udmøntet i den
tekniske miljøzonebekendtgørelse.
Det følger af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 7, at
miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlin-
gen af sager omfattet af stk. 1 og 6. Denne bestemmelse er
ligeledes udmøntet i den tekniske miljøzonebekendtgørelse.
Med lov nr. 808 af 9. juni 2020 blev der indført regler
om digital håndhævelse af miljøzoner. Loven trådte i kraft
den 1. juli 2020. Det følger dog af lovforslagets § 4, stk.
3, at reglerne om betinget objektivt ansvar og udstedelse
af administrative bødeforelæg har virkning for overtrædel-
ser begået fra og med den 1. oktober 2020. I perioden fra
den 1. juli 2020 til og med den 30. september 2020 udsend-
te Miljøstyrelsen i stedet orienteringsbreve (oplysning om
kørsel i en miljøzone) til ejere af køretøjer, der overtrådte
miljøzonekraven. Miljøstyrelsen udsendte i denne periode
18.507 advarselsbreve (oplysning om kørsel i en miljøzone)
til køretøjer, der ikke opfyldte kravene til kørsel i en miljø-
zone. Fra den 1. oktober 2020 blev der udstedt administrati-
ve bødeforelæg for overtrædelser. I det første år reglerne om
digital håndhævelse har været i kraft, er der udstedt godt
14.000 bødeforelæg.
15
2.7.2. Miljøministeriets overvejelser
Indførelsen af en ordning med administrative bødeforelæg
bør kun ske, når overtrædelserne generelt er ensartede,
ukomplicerede og uden bevismæssige tvivlsspørgsmål. End-
videre bør sanktionsniveauet ligge fast. Overtrædelserne bør
således generelt være klare og umiddelbart konstaterbare, og
sagens afgørelse, herunder fastsættelsen af bødens størrelse,
bør være uden skønsmæssige elementer af betydning.
Det er Miljøministeriets vurdering, at det digitale håndhæ-
velsessystem for miljøzonereglerne giver en enkelt, hurtig
og effektiv sagsafvikling og sikrer, at køretøjsejeren hurtigt
bliver bekendt med den pågældende overtrædelse. Da ad-
ministrative bødeforelæg kan udstedes hurtigt efter en over-
trædelse er konstateret giver det hurtigt den pågældende
køretøjsejer mulighed for at undgå kørsel i miljøzonen og
evt. udskifte sin bil eller få eftermonteret et partikelfilter.
Overtrædelse af miljøzonereglerne med dieseldrevet person-
bil vil – ligesom det er tilfælde for så vidt angår varebiler,
lastbiler og busser – kunne konstateres på baggrund af et
billede, hvor det er muligt at identificere køretøjet ved dets
nummerplade ved opslag i Køretøjsregisteret eller i nogle
tilfælde et tilsvarende udenlandsk register og i den forbin-
delse kontrollere, om køretøjets oplysninger er i overens-
stemmelse med miljøzonereglerne.
Generelt vil der være tale om ensartede overtrædelser lige-
som sagerne som udgangspunkt vil være ukomplicerede og
uden bevismæssige spørgsmål.
Det digitale håndhævelsessystem og adgangen for Miljøsty-
relsen til at udstede administrative bødeforelæg bør således
også gælde for personbiler, der vil blive omfattet af miljøzo-
nereglerne.
Sanktionsniveauet for overtrædelse af partikelfilterkravet
med dieseldrevet personbil bør efter Miljøministeriets opfat-
telse være på samme niveau som for overtrædelse af de
eksisterende regler med varebil. Sanktionsniveauet for over-
trædelse med varebil er på nuværende tidspunkt 1.500 kr.,
mens overtrædelse med lastbil eller bus er 12.500 kr. Be-
grundelsen for forskellen på bødeniveauet er for det første,
at person- og varebiler forurener mindre end de tunge køre-
tøjer. Herudover er der stor prisforskel på partikelfiltre til
hhv. lastbiler og busser og person- og varebiler. Et partikel-
filter til dieseldrevne person- og varebiler koster ca. 6.000
inklusiv montering, mens det i gennemsnit koster ca. 60.000
kr. for partikelfiltre til lastbiler og busser.
Miljøministeriet vurderer endvidere, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at fastsætte en begrænsning på antallet af bø-
deforelæg, som kan udstedes til ejeren af en dieseldrevet
personbil inden for et afgrænset tidsrum, som det også er
tilfældet for tunge køretøjer og varebiler, hvor det gælder,
at flere overtrædelser, som er konstateret ved digital kontrol,
og som er begået med samme køretøj inden for samme
døgn, anses som én overtrædelse.
En overtrædelse af miljøzonekravene vil ikke fremgå af
straffeattesten.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Med forslaget vil Miljøstyrelsen kunne foreslå en sag om
overtrædelse af miljøzonekravene foretaget med dieseldre-
vet personbil afgjort ved administrativt bødeforelæg.
Det foreslås, at Miljøstyrelsen – ligesom det er tilfældet for
busser, lastbiler og varebiler i dag – vil få forelagt sagens
omstændigheder af Sund & Bælt Holding A/S og på den
baggrund træffe afgørelse om at udstede et bødeforelæg
til køretøjsejeren for den konstaterede overtrædelse. Bevis-
materialet vil bestå i et billede af køretøjets front, hvor
nummerpladen tydeligt kan aflæses og data fra Køretøjsregi-
steret. Miljøstyrelsen bekræfter ved hjælp af registreringsat-
testen, at nummerplade og køretøj stemmer overens, og der-
efter kontrolleres det, om køretøjet har registreret et fabriks-
eller eftermonteret partikelfilter.
Miljøstyrelsen vil kunne behandle indsigelser om faktuelle
forhold vedrørende sagen. Der kan for eksempel være tale
om forkert registrering af et køretøj i Køretøjsregisteret eller
dokumentation for, at køretøjet var stjålet på gerningstids-
punktet.
Det foreslås, at hvis det samme køretøj overtræder miljøzo-
nekravene inden for samme miljøzone flere gange inden for
samme døgn, skal det alene anses som én overtrædelse. Det
samme køretøj vil med forslaget således ikke akkumulere
flere bødeforelæg inden for samme døgn. Dette sker for at
sikre en ukompliceret bevismæssig stillingtagen i forhold til,
om der har fundet flere overtrædelser sted.
På baggrund af overvejelserne i pkt. 2.7.2 foreslås sankti-
onsniveauet fastsat til 1.500 kr. til ejeren (brugeren) eller
føreren af en dieseldrevet personbil, der har overtrådt de
foreslåede krav i miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17.
For udenlandske køretøjer vil konstateringen af, om de over-
holder de foreslåede krav i § 15 b, stk. 3, være baseret på
køretøjsejerens (brugerens) registrering af et partikelfilter,
jf., § 15 b, stk. 3, nr. 3. Hvis sagen ændrer sig, f.eks. fordi
den udenlandske køretøjsejer (bruger) efter modtagelsen af
et administrativt bødeforelæg indsender dokumentation for
et partikelfilter på køretøjet, vil Miljøstyrelsen frafalde det
administrative bødeforelæg på 1.500 kr. og i stedet fremsen-
de et bødeforelæg for den manglende registrering på 1.000
kr.
2.8. Tilbageholdelse af transportmidler med henblik på
at sikre fyldestgørelse af bøder m.v.
2.8.1. Gældende ret
Dieseldrevne personbiler er ikke omfattet af de gældende
16
miljøzoneregler og derfor heller ikke af de gældende regler
om politiets mulighed for tilbageholdelse af transportmidler.
I medfør af den gældende § 111 b kan politiet tilbageholde
transportmidler i sager om overtrædelse af miljøzoneregler-
ne. Der anvendes ikke tilbageholdelse i forbindelse med den
digitale overvågning, men kun i sager, hvor politiet konsta-
terer overtrædelse af reglerne.
Tilbageholdelse kan i dag ske, hvis det er nødvendigt for at
sikre et krav på betaling af bøde eller sagsomkostninger. Til-
bageholdelsen skal ophøre, når det skyldige beløb er betalt,
eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Sker dette ikke
inden for to måneder efter sagens endelige afgørelse, kan
der søges fyldestgørelse i transportmidlet.
Tilbageholdelse kan også ske i tilfælde, hvor det er en anden
end ejeren, der fører køretøjet. Tilbageholdelse kan dog ikke
ske, hvis den, der havde rådighed over transportmidlet, da
overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i besiddelse af det-
te.
2.8.2. Miljøministeriets overvejelser
Det vurderes, at politiets mulighed for at tilbageholde kø-
retøjer styrker håndhævelsen af miljøzonereglerne særligt
i forhold til udenlandske køretøjer, hvor det kan være van-
skeligt at inddrive bøder. En tilbageholdelse kan endvidere
virke præventivt over for ejere af køretøjer i relation til at
overholde reglerne.
Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe sikkerhed
for betaling af en bøde og sagsomkostninger m.v. eller at
sikre tilstedeværelsen af bevismidler.
Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgre-
bet er proportionalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre
indgribende middel, for eksempel sikkerhedsstillelse, kan
der træffes skriftlig aftale herom med den, indgrebet retter
sig imod. Der vil formentlig alene være grundlag for anven-
delse af tilbageholdelse i et begrænset antal tilfælde.
Det er Miljøministeriets vurdering, at der er behov for, at
politiets adgang til at søge fyldestgørelse i køretøjet, når der
ikke er sket betaling inden to måneder fra sagens endelige
afgørelse, bør udvides til at gælde for dieseldrevne personbi-
ler. Dette vil yderligere styrke håndhævelsen af reglerne.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der med lovforslaget skabes hjemmel til, at
politiet kan tilbageholde dieseldrevne personbiler i sager om
overtrædelse af miljøzonereglerne. Anvendelsesområdet for
den gældende § 111 b, foreslås derfor udvidet.
Den foreslåede ordning vil give politiet mulighed for – også
før dom er afsagt (eller det administrative bødeforelæg ved-
taget) – at tilbageholde en dieseldrevet personbil, hvis det
er nødvendigt for at sikre det offentliges krav på fremtidige
sagsomkostninger, konfiskation eller bøde. Formålet med
tilbageholdelsen kan være at skabe sikkerhed for betaling af
en bøde og sagsomkostninger m.v., men kan også være for
at sikre tilstedeværelsen af bevismidler.
Tilbageholdelsen kan ske, selv om den mistænkte ikke ejer
eller er registreret bruger af køretøjet. Tilbageholdelsen skal
ophøre, når det skyldige beløb er betalt, eller der er stillet
sikkerhed for betalingen.
Det foreslås, at der kan søges fyldestgørelse i et transport-
middel, der er tilbageholdt, hvis der ikke senest to måneder
efter sagens endelige afgørelse er sket betaling af f.eks.
bøder og sagsomkostninger eller er stillet sikkerhed. Spørgs-
målet om fyldestgørelse vil skulle afgøres under hensynta-
gen til øvrige rettigheder over transportmidlet. Tilbagehol-
delse af et transportmiddel vil ikke være betinget af, at den
person eller det selskab, der ejer transportmidlet, kan anses
for strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Det er dog en
betingelse, at den strafferetligt ansvarlige har retmæssig rå-
dighed over transportmidlet.
Tilbageholdelse forudsætter, at den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens
§ 802, stk. 2, nr. 1. Det er ikke en forudsætning for tilbage-
holdelse af køretøjet, at føreren er sigtet eller tiltalt i en
straffesag. Det må som hidtil anses for tilstrækkeligt, at der
ved kontrol af køretøjet er opstået en begrundet mistanke
om en overtrædelse af loven m.v., som kan retsforfølges her
i landet. Reglen adskiller sig fra retsplejeloven ved, at en
tilbageholdelse kan ske, uanset at føreren ikke selv er ejer
eller medejer af køretøjet.
Henvisningen til retsplejelovens bestemmelser om beslag-
læggelse med henblik på konfiskation indebærer endvidere,
at afgørelse om tilbageholdelse skal træffes af retten, med-
mindre tilbageholdelsens øjemed ville forspildes, hvis rets-
kendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens § 806.
Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendel-
se, skal sagen forelægges for retten, hvis den person, tilba-
geholdelsen retter sig imod, anmoder om det, jf. retsplejelo-
vens § 806, stk. 3.
Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgre-
bet er proportionalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre
indgribende middel, for eksempel sikkerhedsstillelse, kan
der indgås skriftlig aftale herom med den, indgrebet retter
sig imod. Princippet fremgår af retsplejelovens § 805 og vil
også være gældende for tilbageholdelse efter miljøbeskyttel-
sesloven.
3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og
17
på ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er
eller vil blive indeholdt i et register, jf. databeskyttelseslo-
vens § 1, stk. 2.
Som det gælder i den nuværende miljøzoneregulering, fore-
slås det også at gælde for omfattede dieseldrevne personbi-
ler, at Sund og Bælt Holding A/S vil indsamle data i form af
registrering af nummerplader på køretøjer, der passerer visse
indfaldsveje til en miljøzone og enkelte mobile kameraer
inden for zonerne.
Det foreslås endvidere også at gælde, som det gør i dag, at
Sund og Bælt Holding A/S og Miljøstyrelsen kan udveksle
oplysninger og behandle disse data.
Lovforslaget vil indebære behandling af personoplysninger,
herunder personnummer og oplysninger om strafbare for-
hold. Der er opstillet klare kriterier for myndighedernes og
Sund og Bælt Holding A/S’ indsamling, behandling, vide-
regivelse og sletning af personoplysninger i forhold til de
grundlæggende databeskyttelsesretlige principper, herunder
databeskyttelsesforordningen.
I forbindelse med behandling af personoplysninger vil de
blive behandlet i overensstemmelse med databeskyttelses-
forordningen og databeskyttelsesloven. Det følger bl.a. af
de grundlæggende principper i forordningens artikel 5, at
personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en
gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (lovlighed,
rimelighed og gennemsigtighed). Endvidere må personop-
lysninger indsamles til legitime formål og må ikke viderebe-
handles på en måde, der er uforenelig med disse formål (for-
målsbegrænsning). Herudover skal personoplysninger være
tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nød-
vendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (datami-
nimering).
4. Konsekvenser for FN’s verdensmål
De miljømæssige konsekvenser af indførelse af skærpede
miljøzoner i de berørte byer vurderes at understøtte delmål
3.9, om reducering af dødsfald og sygdomstilfælde som føl-
ge af udsættelse for luftforurening, delmål 11.6, om at den
negative miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres inden
2030 og delmål 12.b, om udvikling og indføring af værktø-
jer til at overvåge indvirkningerne af bæredygtig udvikling
på bæredygtig turisme, idet luftkvaliteten forbedres og der-
med vil de negative helbredspåvirkninger mindskes. For
nærmere herom henvises til pkt. 8 om de miljø- og natur-
mæssige konsekvenser.
Lovforslaget vurderes ligeledes at medføre en marginal po-
sitiv afledt effekt for delmål 14.1, om at alle former for hav-
forureninger inden 2025 forhindres og væsentligt reduceres,
især forurening forårsaget af landbaserede aktiviteter, som
følge af, at NOx-udledningen vil blive mindsket. Derved vil
afsætning af kvælstof på sårbar hav og natur blive reduceret.
En skærpelse af miljøzonereglerne vil omfatte ejere af die-
seldrevne personbiler uden partikelfilter. For at modvirke,
at regler med krav til de ældste dieseldrevne personbiler
vil medføre en afledt lille negativ indvirkning på uligheden,
vil der parallelt med miljøzonereglerne blive etableret en
tilskudsordning til eftermontering af partikelfiltre for lavind-
komstgrupper og hermed understøttes delmål 10.3, om at al-
le skal sikres lige muligheder. I medfør af midler afsat på Fi-
nansloven for 2022 forventes bilejere i lavindkomstgrupper
at kunne modtage ca. 2.000 kr. i tilskud til eftermontering af
et partikelfilter. Et åbent partikelfilter koster typisk ca. 6.000
kr. inklusiv montering. Herudover vil bilejeren fremadrettet
undgå at skulle betale 1.000 kr. årligt i partikeludledningsaf-
gift. Tilskudspuljen er på i alt 25 mio. kr. (heraf 5 mio. kr. til
administration).
De fleste dieseldrevne personbiler uden partikelfilter er i dag
lokaliseret i Aarhus, København, Aalborg, Viborg, Vejle og
Odense Kommuner.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Det er frivilligt for de fem kommunalbestyrelser i Køben-
havn, Frederiksberg, Aarhus, Odense og Aalborg at lade die-
seldrevne personbiler omfatte af kommunernes eksisterende
miljøzoner.
Hvis kommunalbestyrelserne efter de foreslåede regler væl-
ger at indføre krav til dieseldrevne personbiler, vil det
medføre udgifter for det offentlige. Det forventes, at alle
de omfattede kommunalbestyrelser ønsker at skærpe deres
respektive miljøzone, så de omfatter dieseldrevne personbi-
ler. Under den forudsætning beskrives de økonomiske kon-
sekvenser for det offentlige i forhold til krav til dieseldrevne
personbiler.
Der vil være udgifter forbundet med information om regler-
ne til berørte bilejere, kontrol og tilsyn med reglerne, opgra-
dering af offentligt ejede køretøjer, så de overholder regler-
ne, samt udgifter til evaluering af ordningen. Dette vedrører
de fem nuværende miljøzonekommuner, Miljøstyrelsen og
Sund og Bælt Holding A/S.
For de fem kommuner, hvor der er indført miljøzoner, vil
der være visse økonomiske og administrative konsekvenser
forbundet med, at flere af kommunernes egne køretøjer vil
blive omfattet af reglerne, end tilfældet er i dag. Da kom-
munernes køretøjer generelt er af nyere dato og dermed
overholder reglerne, vurderes det, at kun et meget begrænset
antal af kommunernes køretøjer vil blive berørt af de nye
regler.
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 25, at Sund og Bælt
Holding A/S pålægges at varetage opgaven med den tværgå-
ende landsdækkende kommunikation vedrørende skærpelse
af eksisterende miljøzoner til at omfatte dieseldrevne per-
sonbiler. Det foreslås endvidere, at såfremt en kommunalbe-
styrelse vælger at omfatte dieseldrevne personbiler af sin
miljøzone, vil kommunen være forpligtet til at betale Sund
18
og Bælt Holding A/S for ydelser i forhold til kommunika-
tion. Udgifterne til Sund og Bælt Holding A/S til udførelse
af kommunikationsopgaven estimeres til at udgøre samlet
set ca. 4 mio. kr. ekskl. moms i perioden 2022-2025. Kom-
munerne vil skulle fordele udgifterne imellem sig ud fra en
fordelingsnøgle, der baserer sig på kommunens indbygger-
tal.
De fem kommuner vil fortsat efter eget valg kunne afholde
udgifter til lokale tiltag i forhold til kommunikation. Der
forventes ikke andre udgifter af betydning, da de nuværende
miljøzoneskilte forsat vil kunne anvendes.
I forhold til staten vil miljøzonekrav til dieseldrevne per-
sonbiler få visse administrative og økonomiske konsekven-
ser. Konsekvenserne for staten ligger i, at staten skal be-
handle dispensationsansøgninger, skal sikre at statsejede kø-
retøjer opfylder de tekniske krav, bistå med skærpet kontrol
og evaluering af ordningen. Det forventes, at forslaget berø-
rer relativt få statsejede køretøjer og en tilsvarende minimal
udgift, da statens vognpark næsten udelukkende består af
nyere køretøjer, der ikke vil blive berørt af de skærpede
regler.
Statens hovedudgift for skærpede miljøzoner er 66,7 mio.
kr. i perioden 2022-25. Heraf udgør mindreprovenu 30 mio.
kr. og udgifter til digital håndhævelse, håndtering af dispen-
sationer, information om reglerne m.v. udgør 36,7 mio. kr.
Udgifterne indgår som en del af Finansloven for 2022.
Det skønnes, at fremrykning af trinkrav vil medføre, at de
ca. 140 omfattede dieseldrevne varebiler, vil blive udskiftet
inden for det eksisterende danske brugtbilsmarked, og der
derved ikke vil være nævneværdige provenumæssige konse-
kvenser.
En del af de forventede statslige udgifter til digital hånd-
hævelse vil blive afholdt af Miljøstyrelsen. Der forventes
udgifter til Miljøstyrelsen på i alt 20,7 mio. kr. for perio-
den 2022-25 til digital håndhævelse, herunder information
om regler til danske og udenlandske bilejere, dispensatio-
ner m.v. Hertil kommer, at der på Miljøstyrelsens budget
afsættes 4 mio. kr. til årlige driftsomkostninger hos Sund &
Bælt Holding A/S i samme periode. Disse udgifter omfatter
indsamling af kontroldata, understøttelse af sagsbehandling
og information om ordningen.
Lovforslaget ventes at medføre afledt mindreprovenu på
partikeludledningsafgiften svarende til ca. 30 mio. kr. fordelt
ligeligt med 10 mio. kr. årligt i årene 2022-24.
Endelig vil lovforslaget indebære velfærdsøkonomiske ge-
vinster. For nærmere herom henvises til pkt. 8 om miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Digitaliseringsstyrelsens vejledning om digitaliseringsklar
lovgivning fra maj 2018 indeholder syv principper for digi-
taliseringsklar lovgivning, som er blevet vurderet for dette
lovforslag.
Det er Miljøministeriets vurdering, at lovforslaget følger
principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De vil i øv-
rigt også blive vurderet i forbindelse med udmøntning af
de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i den foreslåede §
15 c, stk. 3, i miljøbeskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1,
nr. 23.
I forhold til princip 1 om enkle og klare regler er de foreslå-
ede regler entydige og konsistente, da de bygger videre på
de eksisterende miljøzoneregler.
I forhold til princip 2 om digital kommunikation understøtter
lovforslaget obligatorisk digital kommunikation ved forslag
om udvidelse af den eksisterende hjemmel til digital kom-
munikation i miljøbeskyttelseslovens § 79 b.
I forhold til princip 3 om mulighed for automatisk sagsbe-
handling understøtter lovforslaget dette princip ved at be-
myndige miljøministeren til at fastsætte nogle undtagelses-
muligheder, og etablere et system, hvor en række situationer
vil give automatisk undtagelse til kravet om partikelfilter.
I forhold til princip 4 om sammenhæng på tværs og brug
af ensartede begreber og genbrug af data, vil Sund og Bælt
Holding A/S’ eksisterende digitale infrastruktur, der er til-
passet den nuværende miljøzoneordning og Miljøstyrelsens
sagsbehandlingsværktøj, fortsat blive anvendt.
I forhold til princip 5 om tryg og sikker datahåndtering,
bliver datasikkerhed for de eksisterende systemer prioriteret
højt, og da der tages udgangspunkt i eksisterende systemer,
vurderes krav til tryg og sikker datahåndtering opfyldt.
I forhold til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruk-
tur vil der i medfør af lovforslagets regler for dieseldrevne
personbiler blive gjort brug af data, som allerede er tilgæn-
gelige i Køretøjsregisteret. Der skal således ikke indsamles
nye data for at føre tilsyn og kontrol med reglerne, og aktø-
rerne skal heller ikke melde ekstra data ind. I de tilfælde
hvor køretøjets oplysninger ikke er opdaterede i Køretøjsre-
gisteret, kan køretøjets ejer gøre dette ved næstkommende
syn og inden de skærpede miljøzonekrav træder i kraft. Der
vil blive benyttet samme krav til partikelfiltre eftermonteret
i diseldrevne personbiler i miljøzoneordningen, som også
anvendes af Skatteforvaltningen ved fritagelse for partike-
ludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter.
I forhold til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl vil
der for dieseldrevne personbiler blive gjort brug af det eksi-
sterende system til en effektiv og sikker kontrol, der gør det
svært at snyde.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Der vurderes ikke at være væsentlige økonomiske eller ad-
ministrative konsekvenser for erhvervslivet, da ordningen
vedrører dieseldrevne personbiler, der er udformet og kon-
strueret først og fremmest til personbefordring.
19
Forslaget om fremrykning af trinkravet for varebiler forven-
tes at omfatte ca. 140 køretøjer og have en erhvervsøkono-
misk omkostning på mindre end 0,5 mio. kr.
Der vurderes ikke at være økonomiske konsekvenser for
taxierhvervet i forhold til erhvervsmæssig anvendelse af die-
seldrevne personbiler, da disse er reguleret via bekendtgørel-
se nr. 1509 af 13. december 2018 om energi- og miljøkrav til
taxier m.v. med senere ændringer, hvor der i en årrække har
været skærpede miljøkrav til registrering af nye taxier, der er
mere vidtgående end miljøzonereglerne.
De fem principper for agil erhvervsrettet regulering vurderes
ikke at være relevante for lovforslaget.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Der vurderes ikke at være væsentlige administrative konse-
kvenser for borgerne, da kontrollen af ordningen vil være
baseret på automatisk digital kontrol. De administrative kon-
sekvenser vil primært knytte sig til registrering af eftermon-
terede partikelfiltre. Det kan enten ske som følge af denne
regulering eller for at undgå den årlige partikeludlednings-
afgift. Registrering af et eftermonteret partikelfilter vil ske
efter gældende regler fastsat af Færdselsstyrelsen og foregå
hos synshaller.
Der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med lov-
forslaget for borgere, der ejer et ældre køretøj, som ikke har
et partikelfilter.
Det vurderes, at lovforslaget vil medføre privatøkonomiske
konsekvenser for i alt ca. 40 mio. kr. Omkostningsestima-
tet dækker over en forventning om, at alle fem miljøzone-
kommuner vil skærpe miljøzonerne fra 2023, hvilket berø-
rer samlet ca. 18.000 dieseldrevne personbiler svarende til
under 1 pct. af personbilparken i hele landet. Bilejere er
berørt, hvis vedkommende har en dieseldrevet personbil
uden partikelfilter og har én eller flere ture om året til en
miljøzone.
Berørte bilejere, der fortsat ønsker at køre i miljøzoner, kan
få mulighed for dette ved enten at montere et partikelfilter
eller at skifte til en nyere bil.
Prisen for et nyt partikelfilter, der lever op til de skærpede
miljøkrav, er ca. 6.000 kr. pr. bil inklusiv montering. Ved
at eftermontere et partikelfilter sparer bilejeren endvidere
1.000 kr. i partikeludledningsafgift om året.
Omkostningerne forbundet med at skifte bil er en engangs-
ydelse på i gennemsnit ca. 2.200 kr. pr. bil. Omkostningen
dækker over udgifter til, at bilejeren skifter bil før tid, her-
under klargøring til salg, skrotningsgodtgørelse og renteud-
gifter til at dække prisforskel til ny bil. Bilejere skifter i
gennemsnit bil ca. hvert tredje år.
Skærpede miljøzoner vil dermed enten medføre skifteo-
mkostninger til ny bil eller omkostninger til at eftermontere
partikelfilter. For at imødegå at omkostninger til opfyldelse
af miljøzonekrav kan ramme socialt skævt lanceres parallelt
en partikelfiltertilskudsordning. For nærmere herom henvi-
ses til pkt. 4.
Det vil blive muligt at ansøge om undtagelse til kørsel i
specifikke situationer eller om dispensation. For nærmere
herom henvises til pkt. 2.4 om dispensation for miljøzone-
krav og 2.5 om undtagelser for miljøzonekrav.
8. Klimamæssige konsekvenser
Forslaget vurderes at have en lille indirekte positiv klima-
effekt, da miljøzoner understøtter en generel fornyelse af
bilparken.
Miljøzonerne vurderes at kunne berøre ca. 18.000 ældre
dieseldrevne personbiler, hvoraf det vurderes, at en stor del
af disse køretøjsejere vil skifte til nyere og mere energief-
fektive køretøjer. Derved understøtter forslaget en generel
fornyelse af bilparken, som må antages at give en lille CO2
besparelse. Årsagen til den lille CO2 besparelse skal ses
i sammenhæng med, at en del af effekten ved fremme af
nyere og mere energieffektive biler modsvares af, at en del
bilejere antages at vælge en brugt benzinbil, og benzinbiler
generelt udleder mere CO2 end dieselbiler.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
I byer med tæt bebyggelse og megen trafik vil en miljøzone
mindske forureningen lokalt ved, at udstødningen fra diesel-
køretøjer reduceres, når bilerne udskiftes, når der eftermon-
teres partikelfiltre, eller når berørte bilejere vælger andre
transportformer.
Det fremgår af et notat fra DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energi fra 2018: "Vurdering af 5 scenarier for skærpede
miljøzoner – effekter på emission og på luftkvalitet”, at
dieseldrevne personbiler i 2022 vurderes at stå for 63 pct.
af partikeludstødningen og ca. 49 pct. af NOx-udledningen
fra trafikken på byveje. Dette kan sammenholdes med, at de
står for ca. 40 pct. af de kørte kilometer på byveje. Ser man
på benzinbiler er billedet omvendt. De står for ca. 44 pct.
af de kørte kilometer i byen og udgør 17 pct. af NOx udled-
ningen og 9 pct. af partikeludstødningen. Miljøzonekrav til
dieseldrevne personbiler er således et meget effektivt virke-
middel rettet mod renere luft i byerne.
Sodpartikler fra dieselbiler er særligt sundhedsskadeli-
ge. WHO har erklæret, at sodpartikler er kræftfremkaldende
i højeste risikogruppe og de sundhedsmæssige omkostninger
fra partikler er derfor væsentlig højere end for NOx. Derfor
giver en mindre reduktion i partikeludstødningen en relativt
høj gevinst i forhold til sundhedseffekter. Det fremgår af
samme notat fra DCE, at skærpelser af kravene til at om-
fatte dieseldrevne personbiler vurderes at ville nedbringe
udledningen fra den samlede trafik med 10 pct. for NOx og
med 39 pct. for udstødningspartikler i de omfattede byer,
hvis kravene var indført i 2022. Kravene forventes indført i
20
starten af 2023, hvorfor effekten vurderes at være mindre på
grund af den naturlige udskiftning af bilparken.
Der er en samfundsøkonomisk gevinst på ca. 172 mio. kr.
ved at indføre miljøzoner i de fem miljøzonekommuner. Ge-
vinsten skyldes den positive miljøeffekt ved at omfatte die-
seldrevne personbiler og varierer fra ca. 114 mio. kr. til 317
mio. kr. afhængigt af, om der regnes på befolkningstætheden
i Aalborg som gennemsnit eller i København.
Danmark er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv (EU) 2016/2284 af 14. december 2016 om nedbring-
else af nationale emissioner af visse luftforurenende stoffer
(NEC-direktivet) forpligtet til at reducere partikeludlednin-
gen på landsplan, og ifølge de seneste opgørelser står man
fortsat foran en betydelig manko i 2030. Skærpede miljøzo-
ner vil kun bidrage meget marginalt til indfrielsen af forplig-
telserne i medfør af NEC-direktivet, men da trafikken er
den dominerende kilde til luftforureningen i byerne – særligt
i myldretiden - vil effekten primært være lokal og til stor
gavn for de mennesker, der bor, arbejder og færdes i byerne.
10. Forholdet til EU-retten
Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til monte-
ring af partikelfilter på dieseldrevne personbiler og varebiler
(fremrykning af trin 3) er et udkast til lovforslaget blevet
notificeret over for Europa-Kommissionen i henhold til Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.
september 2015 om en informationsprocedure med hensyn
til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-
fundets tjenester.
Lovforslaget implementerer ikke Europa-Parlamentets og
Rådets Direktiv (EF) 2008/50 af 21. maj 2008 om luftkvali-
teten og renere luft i Europa (luftkvalitetsdirektivet), men vil
være med til at sikre formålet i form af yderligere forbedring
af luftkvaliteten, jf. artikel 1, nr. 5. Forureningsniveauerne
i Danmark ligger under de fastsatte grænseværdier i direkti-
vet.
Opdateringen af miljøzoner med en skærpelse af kravene i
en miljøzone til dieseldrevne personbiler samt fremrykkede
krav til dieseldrevne varebiler vil give en mærkbar reduktion
i gadekoncentrationen af NO2 og partikler i de største byer.
For så vidt angår partikeludledning vil tiltaget have en be-
grænset effekt i forhold til opfyldelse af det danske emissi-
onsloft for partikler, jf. NEC-direktivet, mens NOx-kravet
allerede ventes opfyldt med eksisterende tiltag.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober
2021 til den 19. november 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Ankers Tivolipark ApS, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Autobranchen Danmark, Banedanmark, Brancheforeningen
Dansk Kollektiv Trafik, Bilbranchen (DI), Bilsynsbranchen,
Bygherreforeningen, Centralorganisationen af industriansat-
te i Danmark (CO-industri), Cirkus Arena, Cirkus Baldoni,
Cirkus Mascot, DAKOFA, Danmarks Arbejdsgiverforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Uni-
on, Dansk Cyklistforbund, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervs-
fremme, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk
Transport og Logistik (DTL), Dansk Persontransport, Dansk
Veteranbil Klub, Dansk Vintage Motor Club, Danske Bus-
vognmænd, Danske Handicaporganisationer, Danske Regio-
ner, Danske Speditører, DCE (Center for Miljø og Energi),
De Danske Bilimportører, Det Miljøøkonomiske Råd, DI
Transport, Drivkraft Danmark, DSB, DTU Transport, Fag-
ligt Fælles Forbund 3F, FDL, FDM, FORCE, Foreningen
af Byplanlæggere (FAB), Foreningen Biogasbranchen, Fre-
deriksberg Kommune, Fynbus, Greenpeace, Herning Tivoli-
park ApS, International Transport Danmark (ITD), Kim Lar-
sens Tivoli, KL (Kommunernes Landsforening), Klimarådet,
Københavns Kommune, Køretøjsbygger- Autoskadebranch-
en i Danmark, LO, Midttrafik, Motorhistorisk Samråd,
Mover, Movia, Noah, Nordjyllands Trafikselskab, Odense
Kommune, Olie Gas Danmark, Post Nord, Region Hoved-
staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Rejsearrangører i Danmark,
Rudolfs Tivoli, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for
Grøn Omstilling, Rådet for Sikker Trafik, Skandinavisk Ti-
volipark, SLD, SMVdanmark (håndværksrådet), Specialfor-
eningen for Kurér- og Varebilstransportører, Sund og Bælt,
Sydtrafik, Teknologisk Institut, Tivoliland ApS, Trafiksel-
skaberne i Danmark, Vognmandslauget, Aalborg Kommune
og Aarhus Kommune.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konse-
kvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Hvis alle fem nuværende miljøzonekom-
muner lader dieseldrevne personbiler om-
fatte af deres miljøzoner forventes det at
give en udgift på ca. 5 mio. kr. samlet for
alle fem kommuner til primært til informa-
tion om de nye regler.
21
Staten vil få udgifter på 36,7 mio. kr. i pe-
rioden 2022-25, som omfatter bl.a. digital
håndhævelse, indhentning af kontroldata
og håndtering af dispensationer.
Lovforslaget forventes herudover at med-
føre afledt mindreprovenu på partikelud-
ledningsafgiften svarende til i alt ca. 30
mio. kr. fordelt ligeligt i årene 2022-24.
Implementeringskon-
sekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ikke nævneværdige udgifter, da køretøjer
i stat, kommuner og regioner vurderes at
opfylde kravene.
Økonomiske konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Fremrykning af trinkrav for varebiler vur-
deres at omfatte ca. 140 køretøjer, og vur-
deres samlet set at have erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser på mindre end 0,5 mio.
kr.
Administrative konse-
kvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konse-
kvenser
Lille indirekte positiv klimaeffekt. Ingen
Miljø- og naturmæssi-
ge konsekvenser
Positiv lokal effekt for de mennesker, der
bor, arbejder og færdes i miljøzonerne.
Lovforslaget vurderes at medføre en sam-
fundsøkonomisk gevinst på ca. 114-317
mio. kr.
Ingen
Forholdet til EU-retten Som følge af lovforslagets bestemmelser om krav til montering af partikelfilter på
dieseldrevne personbiler og varebiler (fremrykning af trin 3) er et udkast til lovforslaget
blevet notificeret over for Europa-Kommissionen i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjene-
ster.
Er i strid med de prin-
cipper for implemen-
tering af erhvervsret-
tet EU-regulering/ Går
videre end minimums-
krav i EU-regulering
(sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
§§ 8 til 8 b i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 1218 af 25. november 2019, med senere ændringer,
(herefter miljøbeskyttelsesloven), indeholder regler om mil-
jømærkeordninger.
Det foreslås, at der efter § 7 b indsættes en kapiteloverskrift
2 a med titlen "Miljømærkeordninger".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget
vil det tydeligt fremgå, hvor bestemmelserne om miljømær-
keordninger står i loven. Forslaget til indsættelse af ny kapi-
teloverskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1,
22
nr. 2-8, 26 og 27, hvor det også foreslås, at miljøbeskyttel-
seslovens kapitel 2 inddeles i flere kapitler.
Til nr. 2
§§ 9 til 9 g i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler om
pant- og rabatordninger.
Det foreslås, at overskriften før § 9 ophæves.
Forslaget om ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at der indsættes en
kapiteloverskrift 2 b med titlen "Pant- og rabatordninger".
Til nr. 3
§§ 9 til 9 g i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler om
pant- og rabatordninger.
Det foreslås, at der efter § 8 b og før § 9, indsættes en
kapiteloverskrift 2 b med titlen "Pant- og rabatordninger".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget
vil det tydeligt fremgå, hvor bestemmelserne om pant- og
rabatordninger står i loven. Forslaget til indsættelse af ny
kapiteloverskrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets
§ 1, nr. 1, 2, 4-8, 26 og 27, hvor det også foreslås, at miljø-
beskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere kapitler.
Til nr. 4
§§ 9 h til 9 å i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler for
udvidet producentansvar, for producenter eller importører af
fiskeredskaber af plast, elektrisk og elektronisk udstyr, em-
ballage, person- og varebiler, visse engangsplastprodukter,
batterier og akkumulatorer.
Det foreslås, at overskriften før § 9 h ophæves.
Forslaget om ophævelse skal ses i sammenhæng med lov-
forslagets § 1, nr. 5, hvor det foreslås, at der indsættes en
kapiteloverskrift 2 c med titlen "Udvidet producentansvar".
Til nr. 5
§§ 9 h til 9 å i miljøbeskyttelsesloven indeholder regler for
udvidet producentansvar, for producenter eller importører af
fiskeredskaber af plast, elektrisk og elektronisk udstyr, em-
ballage, person- og varebiler, visse engangsplastprodukter,
batterier og akkumulatorer.
Det foreslås, at der efter § 9 g og før § 9 h indsættes en
kapiteloverskrift 2 c med titlen "Udvidet producentansvar".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget
vil det tydeligt fremgå, hvor bestemmelserne om udvidet
producentansvar for visse producenter og importører står i
loven. Forslaget til indsættelse af ny kapiteloverskrift skal
ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-4, 6-8, 26 og
27, hvor det også foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel
2 inddeles i flere kapitler.
Til nr. 6
Miljøbeskyttelseslovens § 10 indeholder en bemyndigelse til
miljøministeren til at fastsætte bindende mål for nedbring-
else af anvendelsen, udledningen eller håndteringen som af-
fald af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer.
Det foreslås, at der efter § 9 å indsættes en kapiteloverskrift
2 d med titlen ”Mål for nedbringelse af den samlede forure-
ning”.
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Forslaget til
indsættelse af ny kapiteloverskrift skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 1-5, 7, 8, 26 og 27, hvor det også
foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere
kapitler.
Til nr. 7
§§ 11 til 15 i miljøbeskyttelsesloven indeholder en række
særlige bemyndigelsesbestemmelser.
Det foreslås, at der efter § 10 indsættes en kapiteloverskrift
2 e med titlen "Særlige bemyndigelsesbestemmelser".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Forslaget til
indsættelse af ny kapiteloverskrift skal ses i sammenhæng
med lovforslagets § 1, nr. 1-6, 8, 26 og 27, hvor det også
foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 inddeles i flere
kapitler.
Til nr. 8
§§ 15 a til 15 e i miljøbeskyttelsesloven, indeholder regler
om miljøzoner.
Det foreslås, at der efter § 15 indsættes en kapiteloverskrift
2 f med titlen "Miljøzoner".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget
vil det tydeligt fremgå, hvor bestemmelserne om miljøzoner
står i loven. Forslaget til indsættelse af ny kapiteloverskrift
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-7, 26 og
27, hvor det også foreslås, at miljøbeskyttelseslovens kapitel
2 inddeles i flere kapitler.
Til nr. 9
De gældende regler i miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1,
indeholder mulighed for, at kommunalbestyrelsen i Køben-
23
havn, Frederiksberg, Århus, Aalborg og Odense kommuner
kan etablere miljøzoner i større sammenhængende byområ-
der, hvor der er betydelig trafik med lastbiler og busser. Alle
fem kommuner har etableret miljøzoner for lastbiler og bus-
ser.
Med lov nr. 590 af 13. maj 2019 blev der indført krav til
dieseldrevne varebiler i eksisterende miljøzoner, og de fem
etablerede miljøzoner har derfor siden den 1. juli 2020 også
været gældende for dieseldrevne varebiler.
Det foreslås, at det i miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 1,
indsættes som 2. pkt., at kommunalbestyrelsen kan træffe
bestemmelse om, at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal
være omfattet af en etableret miljøzone.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de nuværen-
de fem miljøzonekommuner – København, Frederiksberg,
Aarhus, Aalborg og Odense – kan beslutte at lade diesel-
drevne personbiler omfatte af de allerede etablerede miljø-
zoner. Hvis de nævnte kommunalbestyrelser vælger at lade
dieseldrevne personbiler omfatte, vil kravene i den foreslåe-
de § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, få virkning.
Det fremgår af den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1, at kra-
vene om partikelfilter tidligst kan gælde fra den 1. januar
2023 og omfatter køretøjer, der er drevet af en motor med
kompressionstænding (metode til antændelse af brændstof i
dieselmotorer).
Til nr. 10
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 a, stk. 6, 1.
pkt., at kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om eta-
blering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse af en mil-
jøzone.
Det foreslås, at § 15 a, stk. 6, 1. pkt., nyaffattes, så det
fremgår, at kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om
miljøzoner, herunder om etablering, udvidelse, om at yderli-
gere køretøjstyper skal være omfattet af en miljøzone, om
indskrænkning, omlægning af transitruter eller ophævelse af
en miljøzone.
Den foreslåede nyaffattelse af § 15 a, stk. 6, 1. pkt., vil
indebære, at det fremover også vil fremgå af bestemmelsen,
at kommunalbestyrelsen skal offentliggøre afgørelser om
at yderligere køretøjstyper omfattes af eksisterende miljøzo-
ner. Dette vil være relevant, hvis en kommunalbestyrelse i
medfør af forslaget til § 15 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets
§ 1, nr. 9, træffer bestemmelse om, at dieseldrevne personbi-
ler skal omfattes af en etableret miljøzone.
Herudover vil den foreslåede nyaffattelse indebære, at det
fremover vil fremgå eksplicit af 1. pkt., at kommunalbesty-
relsen skal offentliggøre afgørelser om omlægning af tran-
sitruter. Det er hensigten med den foreslåede tilføjelse at
tydeliggøre, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med of-
fentliggørelsen ikke vil være bundet af det varsel på 14
måneder, som gælder efter 2. pkt. Kommunalbestyrelsen vil
selv kunne fastsætte en passende varslingsperiode alt efter
de konkrete omstændigheder.
Som reglerne er i dag, skal omlægning af transitruter varsles
i 14 måneder, idet omlægning af en transitrute hidtil er for-
tolket som en geografisk udvidelse, jf. § 15 a, stk. 6, 2. pkt.
Baggrunden for den foreslåede ændring er, at der har vist
sig et behov for, at kommunalbestyrelsen kan omlægge tran-
sitruter, f.eks. på grund af nye veje eller omfattende vejar-
bejde, og at et varsel på 14 måneder i den forbindelse synes
uforholdsmæssigt langt.
Det fremgår af § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1322 af 28.
august 2020 om miljøzoner (herefter miljøzonebybekendt-
gørelsen), at kommunalbestyrelsen kun kan inddrage veje,
der regelmæssigt anvendes som led i international transit af
varer, herunder transit via havne- eller lufthavnsfaciliteter, i
en miljøzone, hvis der findes rimelige alternative transitveje
uden for miljøzonen. Af § 4, stk. 2, i miljøzonebybekendt-
gørelsen fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan træffe
bestemmelse om undtagelse af visse veje i miljøzonen, så-
fremt der foreligger særlige omstændigheder, og undtagel-
sen er af underordnet betydning for miljø og sundhed.
Transitruter ligger inde i miljøzoner og omfatter kun den
eller de veje, dvs. selve vejbanerne, som anvendes som
transitruter. På den baggrund vurderes det ikke, at hverken
beboere eller virksomheder vil kunne blive påvirkede af om-
lægning, da de i forvejen vil skulle leve op til miljøzonekra-
vene, da beboelsesområder eller virksomhedsområder langs
en transitrute i forvejen vil være omfattet af miljøzonekrav.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende § 15 a, stk. 6, i miljøbeskyt-
telsesloven, at kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser
om etablering, udvidelse, indskrænkning eller ophævelse
af en miljøzone. Det fremgår endvidere, at der skal gå en
periode på mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af kom-
munalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geografisk
udvidelse af en miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen
har virkning.
Det foreslås, at der i § 15 a, stk. 6, indsættes som 3. pkt.,
at der skal gå mindst en periode på 9 måneder fra offentlig-
gørelse af kommunalbestyrelsens afgørelse om, at køretøjer
nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være omfattet af en miljøzone, jf.
stk. 1, før afgørelsen har virkning.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at en kommunal-
bestyrelses afgørelse om at lade dieseldrevne personbiler
omfatte af en eksisterende miljøzone, først vil kunne få virk-
ning 9 måneder fra tidspunktet for kommunalbestyrelsens
offentliggørelse af sin afgørelse.
Det forhold, at der skal gå 9 måneder fra offentliggørelsen
af kommunalbestyrelsens afgørelse, vil give bilejere tid til
24
at indrette sig på krav til dieseldrevne personbiler, inden
kravene får virkning. Ud over den fastsatte varslingsperiode
på 9 måneder er kommunalbestyrelserne forpligtede til at fo-
retage en offentlig høring på mindst 4 uger over kommunens
forslag til afgørelse om skærpelse af miljøzoner.
Reglerne for annoncering og høring fremgår af § 6 i mil-
jøzonebybekendtgørelsen, som vil blive ændret så den in-
deholder krav vedrørende dieseldrevne personbiler. Af mil-
jøzonebybekendtgørelsen fremgår det, at annonceringen af
forslaget til afgørelse som minimum skal indeholde oplys-
ninger om forslagets indhold, forslagets retsvirkninger for
borgere og virksomheder, herunder dispensationsmulighe-
der, hvor bemærkninger til forslaget kan indgives, frist for
indgivelse af bemærkninger til forslaget, idet fristen som
minimum skal være fire uger efter annonceringen af forsla-
get, hvor yderligere information om forslaget kan indhentes,
og at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kan indbringes
for anden administrativ myndighed.
Til nr. 12
Den gældende § 15 a i miljøbeskyttelsesloven indeholder
bestemmelser vedrørende kommunalbestyrelsers muligheder
for at etablere miljøzoner.
Det foreslås, at det i § 15 a, indsættes som nyt stk. 8, 1. pkt.,
at miljøministeren i op til 9 måneder inden en miljøzone får
virkning, kan orientere ejeren (brugeren) om konsekvensen
af, at miljøzonen får virkning.
Den foreslåede bestemmelse forventes delegeret til Miljø-
styrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1,
og udmøntet i bekendtgørelse om delegation af opgaver og
beføjelser til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har i forvejen fået delegeret kompetencen til
at give tilladelse til etablering af miljøzoner, tilladelse til
ophævelse af miljøzoner og til at dispensere fra partikelfil-
terkravene.
Med den foreslåede § 15 b, stk. 8, sikres miljøministeren
(Miljøstyrelsen) hjemmel til at orientere borgere, der har
en dieseldreven vare- eller personbil uden partikelfilter. Be-
stemmelsen vil kunne anvendes til at sende orienteringsbre-
ve op til 9 måneder før en miljøzones ikrafttræden med
information om de kommende regler. Oplysningerne om
partikelfilter vil blive hentet i Køretøjsregisteret.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med
lovforslagets § 1, nr. 25. Her foreslås det at indsætte som §
15 e, stk. 5, at Sund og Bælt Holding A/S varetager opgaver
vedrørende den landsdækkende kommunikation om kom-
munalbestyrelsers beslutninger om at lade køretøjer nævnt
i § 15 b, stk. 3, omfatte af en eksisterende miljøzone. Det
foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 25, at indsætte
som § 15 e, stk. 6, at kommunalbestyrelser, der træffer be-
slutning om at lade køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, omfatte
af en eksisterende miljøzone, indgår aftale med Sund og
Bælt Holding A/S om kommunikation vedrørende de nye
krav til dieseldrevne personbiler. Det forventes derudover,
at der med forslaget til § 15 e, stk. 7, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 25, vil blive fastsat regler om, at Miljøstyrelsen
vil bistå Sund og Bælt Holding A/S med udveksling af
oplysninger. Dette vil ske med henblik på udsendelse af ori-
enteringsbreve til berørte køretøjsejere. For nærmere herom
henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 25.
Det foreslås at indsætte som stk. 8, 2. pkt., at ministeren op
til 3 måneder inden en miljøzone har virkning, kan registrere
køretøjer, der ikke opfylder miljøzonekravet og befinder sig
i miljøzonen, med henblik på at orientere køretøjets ejer
(bruger) om konsekvensen af, at miljøzonen får virkning.
Den foreslåede bestemmelse forventes delegeret til Miljø-
styrelsen i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80, stk. 1,
og udmøntet i bekendtgørelse om delegation af opgaver og
beføjelser til Miljøstyrelsen.
Miljøstyrelsen har i forvejen fået delegeret kompetencen til
at give tilladelse til etablering af miljøzoner, tilladelse til
ophævelse af miljøzoner og til at dispensere fra partikelfil-
terkravene.
Bestemmelsen forventes anvendt til, at miljøministeren
(Miljøstyrelsen) kan registrere køretøjer, der befinder sig
i en miljøzone op til 3 måneder før en miljøzones virk-
ning. Ejere (brugere) af køretøjer uden partikelfilter vil her-
efter modtage et orienteringsbrev med oplysning om, at kø-
retøjet ikke lovligt vil kunne køre i det pågældende område,
når miljøzonen får virkning, med mindre der eftermonteres
et partikelfilter, der er opnået dispensation eller kørslen er
omfattet af en undtagelse.
Bestemmelsen vil sikre, at mange af de berørte køretøjsejere
vil få yderligere information om en kommende miljøzone.
De køretøjsejere, hvis køretøj kører i en miljøzone i op til
3 måneder inden dens virkning, vil blive identificeret via
Sund og Bælt Holding A/S᾽ digitale kontrol ved hjælp af au-
tomatisk nummerpladegenkendelse (ANPG), der indhenter
oplysninger fra Køretøjsregisteret, hvor alle danske motor-
køretøjer er registreret, og heraf fremgår det, om køretøjet
har et partikelfilter.
I perioden med orienteringer vil Sund og Bælt Holding A/S
på samme måde, som når miljøzonekravene træder i kraft,
foretage indsamling af data i form af scanning af nummer-
plader på køretøjer, der passerer visse indfaldsveje til en
miljøzone.
Der vil også ske indsamling af nummerpladedata via enkelte
mobile kameraer inden for zonerne. Disse data vil blive
kontrolleret i forhold til data fra Køretøjsregisteret med
henblik på at fastslå, om et observeret køretøj overholder
de kommende tekniske krav til kørsel i den pågældende
miljøzone. Denne sammenligning vil ske løbende som en
integreret del af billedanalysen, og billeder af køretøjer, der
overholder de kommende regler, vil blive slettet umiddel-
25
bart efter, at billedet er taget. Billeder af køretøjer, der ved
reglernes ikrafttræden ikke overholder reglerne, eller hvor
systemet ikke entydigt kan fastslå køretøjets identitet, vil
blive gemt i en central database. Sund og Bælt Holding
A/S vil herefter indhente oplysninger om navn og adresse
for ejerne (brugerne) af de køretøjer, hvortil der skal udsen-
des orienteringsbreve af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen vil
udsende orienteringsbreve til e-Boks for danske køretøjseje-
re via Miljøstyrelsens system til digitale udsendelser. For
udenlandske køretøjer vil orienteringsbreve blive sendt til
ejeren (brugerens) hjemmeadresse.
Sund og Bælt Holding A/S har hjemmel i § 17 a, stk. 1, i
lov om Sund og Bælt Holding A/S, jf. lovbekendtgørelse nr.
588 af 24. juni 2005, med senere ændringer (herefter lov om
Sund og Bælt Holding A/S), til at foretage automatisk regi-
strering af nummerplader i relation til selskabets opgaver
efter reglerne om miljøzoneordningen i miljøbeskyttelseslo-
ven.
Sund og Bælt Holding A/S har i § 17 a, stk. 2, i lov om Sund
og Bælt Holding A/S, hjemmel til at indsamle og behandle
personoplysninger, når det er nødvendigt af hensyn til udfø-
relsen af Sund og Bælt Holding A/S’ opgaver i forbindelse
med miljøzoneordningen. Sund og Bælt Holding A/S kan
endvidere indsamle oplysninger i Køretøjsregisteret, herun-
der personnumre og beskyttede navne- og adresseoplysnin-
ger, og behandle disse.
Med hjemmel i § 17 a, stk. 3, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S kan Sund og Bælt Holding A/S videregive per-
sonoplysninger, herunder personnumre og beskyttede navne-
og adresseoplysninger, til kontrolmyndigheden, når det er
nødvendigt af hensyn til udførelsen af kontrolmyndighedens
opgaver.
Miljøstyrelsen er udpeget som kontrolmyndighed.
Til nr. 13
Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, indeholder krav i
miljøzoner for lastbiler og busser, der er drevet af en motor
med kompressionstænding, og som er registreret med en
tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg.
Miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, indeholder krav i
miljøzoner for varebiler, der er drevet af en motor med
kompressionstænding.
Det foreslås at ændre § 15 b, stk. 1 og 2, således at henvis-
ningen til stk. 4 og 5 ændres til stk. 5 og 6.
Ændringen foreslås som en konsekvens af, at der med lov-
forslagets § 1, nr. 17, foreslås indsat et nyt stk. 3, hvorefter
det gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-7.
Til nr. 14
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, nr.
4, som omfatter lastbiler og busser, at køretøjer registreret i
udlandet, der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 6,
skal være registreret fra den 1. juli 2020.
Af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, fremgår det, at
miljøministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der
skal registreres og om den påkrævede dokumentation ved
registrering af køretøjer omfattet af registreringspligt.
Det foreslås, at § 15 b, stk. 1, nr. 4, nyaffattes, så det frem-
går, at køretøjer registreret i udlandet fra den 1. juli 2020
skal være registreret i overensstemmelse med regler udstedt
i medfør af stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at køretøjer regi-
streret i udlandet, der er omfattet af regler fastsat efter §
15 b, stk. 6, der med lovforslaget bliver stk. 7, ligesom det
gælder i medfør af gældende ret, skal være registreret fra og
med den 1. juli 2020.
Bestemmelsen foreslås nyaffattet af sproglige hensyn, da det
med ændringen vil fremgå mere tydeligt, at der er tale om
registrering i medfør af regler udstedt efter § 15 b, stk. 7, der
i gældende ret er stk. 6.
Endvidere foreslås ændringen som en konsekvens af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås indsat et nyt stk. 3,
hvorefter det gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-7.
Den foreslåede registreringspligt vil gælde for visse uden-
landske lastbiler og busser afhængigt af de regler, der vil
blive fastsat med hjemmel i den foreslåede § 15 b, stk.
7. Manglende registrering af et udenlandsk køretøj vil kunne
sanktioneres med et administrativt bødeforelæg efter miljø-
beskyttelseslovens § 110 d, jf. § 110 c.
Til nr. 15
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr.
3, at for varebiler, der er drevet af en motor med kompressi-
onstænding, gælder det i en miljøzone, at fra og med den
1. juli 2025 skal der på køretøjet være monteret et partikel-
filter, medmindre køretøjet er registreret første gang den 1.
september 2016 eller senere.
Det foreslås, at datoen i § 15 b, stk. 2, nr. 3, ændres, så
kravet for varebiler vil komme til at gælde fra 1. juli 2023.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de varebiler, der i
medfør af de gældende regler vil blive omfattet af miljøzo-
nekravene fra 1. juli 2025 i stedet vil blive omfattet fra 1. ju-
li 2023. Trinkravet omfatter ca. 140 dieseldrevne varebiler,
der er solgt på dispensation (restkøretøjer), og som derfor
opfylder det tidligere Euro 4 krav, men er solgt efter, at Euro
5 trådte i kraft og dermed efter skæringsdatoen 1. januar
2012.
For nærmere herom henvises til de almindelige bemærknin-
ger pkt. 2.2.
26
Til nr. 16
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr.
5, som omfatter varebiler, at køretøjer registreret i udlandet,
der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 6, skal være
registreret fra den 1. juli 2020.
Af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 6, fremgår det, at
miljøministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der
skal registreres og om den påkrævede dokumentation ved
registrering af køretøjer omfattet af registreringspligt.
Det foreslås, at § 15 b, stk. 2, nr. 5, nyaffattes, så det frem-
går, at køretøjer registreret i udlandet fra den 1. juli 2020
skal være registreret i overensstemmelse med regler udstedt
i medfør af stk. 7.
Bestemmelsen foreslås nyaffattet af sproglige hensyn, da det
med ændringen vil fremgå mere tydeligt, at der er tale om
registrering i medfør af regler udstedt efter § 15 b, stk. 7, der
i gældende ret er stk. 6.
Endvidere foreslås ændringen som en konsekvens af, at der
med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås indsat et nyt stk. 3,
hvorefter det gældende stk. 3-6 bliver stk. 4-7.
Bestemmelsen vil indebære, som hidtil, at køretøjer registre-
ret i udlandet, der er omfattet af regler fastsat efter § 15 b,
stk. 6, der med lovforslaget bliver stk. 7, ligesom det gælder
i medfør af gældende ret, skal være registreret fra og med
den 1. juli 2020.
Den foreslåede registreringspligt vil gælde for visse uden-
landske varebiler afhængigt af de regler, der vil blive fastsat
med hjemmel i den foreslåede § 15 b, stk. 7. Manglende
registrering af et udenlandsk køretøj vil kunne sanktioneres
med et administrativt bødeforelæg efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 110 d, jf. § 110 c.
Til nr. 17
Den gældende § 15 b i miljøbeskyttelsesloven indeholder
bl.a. miljøzonekrav for lastbiler, busser og varebiler. Herud-
over indeholder bestemmelsen regler om køretøjer, der er
undtaget miljøzonekrav og endelig indeholder bestemmel-
sen bemyndigelser til miljøministeren til at fastsætte regler
om partikelfiltre og registrering.
Den foreslåede ændring af § 15 b indebærer, at der indføres
et nyt stk. 3 i bestemmelsen.
Det foreslås at indsætte som nyt § 15 b, stk. 3, nr. 1, at
personbiler, der er drevet af en motor med kompressions-
tænding, fra og med den 1. januar 2023 skal have monteret
et partikelfilter for lovligt at opholde sig i en miljøzone, jf. §
15 a.
De foreslåede krav til dieseldrevne personbiler vil udeluk-
kende gælde i de tilfælde, hvor en kommunalbestyrelse i
medfør af den foreslåede § 15 a, stk. 1, 2. pkt., i miljø-
beskyttelsesloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, har truffet
bestemmelse om skærpelse af miljøzoner til at omfatte die-
seldrevne personbiler. Den foreslåede bestemmelse sikrer, at
der vil gælde de samme krav i alle miljøzoner, som omfatter
dieseldrevne personbiler.
Køretøjer, der er drevet af en motor med kompressionstæn-
ding, omfatter køretøjer drevet af diesel, biodiesel, koldpres-
set rapsolie, affaldsfritureolie og lignende.
Det foreslåede krav om, at personbiler, drevet af motor med
kompressionstænding, kun vil få adgang til miljøzoner, hvis
bilen har monteret et partikelfilter vil indebære, at de køretø-
jer, der ikke kan leve op kravet, ikke vil kunne få adgang til
kørsel i miljøzonen. Der vil dog være mulighed for dispen-
sationer og undtagelser i et meget begrænset omfang. For
mere om dette henvises til bemærkningerne til lovforslagets
§ 1, nr. 21 og 23.
Det foreslås, at kravet om partikelfilter skal gælde for alle
dieseldrevne personbiler. De biler, der har Euronorm 5 el-
ler derover, vil have et fabriksmonteret partikelfilter. For
dieseldrevne personbiler med fabriksmonteret partikelfilter
vil dette automatisk fremgå af registreringsattesten. For biler
med eftermonteret partikelfilter vil et eftermonteret partikel-
filter skulle registreres ved et syn, hvorefter det vil fremgå
af registreringsattesten.
Det foreslås at indsætte som § 15 b, stk. 3, nr. 2, at køretøjer
registreret i Danmark med eftermonteret partikelfilter skal
være godkendt efter regler fastsat i henhold til § 15 d.
Med den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 2, vil diseldrevne
personbiler omfattet af forslaget til § 15 b, stk. 3, nr. 1,
skulle være godkendt efter regler fastsat i medfør af § 15 d
som forudsætning for, at de må være i en miljøzone.
I medfør af miljøbeskyttelseslovens § 15 d kan miljømini-
steren fastsætte regler om godkendelse af køretøjer med ef-
termonteret partikelfilter, inddragelse af godkendelser, regi-
strering af godkendte køretøjer og kontrol af køretøjer med
eftermonteret partikelfilter. § 15 d er udmøntet i bekendtgø-
relse nr. 948 af 21. juni 2020 om krav til dieseldrevne last-
biler, busser og varebiler i kommunalt fastlagte miljøzoner
m.v. (herefter den tekniske miljøzonebekendtgørelse).
Det forventes, at der i medfør af § 15 d vil blive fastsat reg-
ler om godkendelse af eftermonteret partikelfiltre på diesel-
drevne personbiler, der vil følge reglerne for varebiler. Reg-
lerne for dieseldrevne personbiler vil således følge den eksi-
sterende regulering fastsat i bekendtgørelse om fritagelse for
partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikelfilter
udstedt af Færdselsstyrelsen.
De nærmere krav til et eftermonteret partikelfilter, herunder
krav til effektivitet, dokumentation for udledning og fastsæt-
telse af kontrolværdi for partikeludledningen for eftermonte-
rede partikelfiltre, vil blive fastsat med hjemmel i miljøbe-
skyttelseslovens § 15 b, stk. 3, der med lovforslaget bliver
stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
27
Forslaget omfatter, ligesom det er tilfældet for de gælden-
de regler for lastbiler, busser og varebiler, både danske og
udenlandske køretøjer.
Det foreslås at indsætte som § 15 b, stk. 3, nr. 3, at køretøjer
registreret i udlandet fra den 1. januar 2023 skal være regi-
streret i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af stk.
7.
Med den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 2, vil udenlandske
diseldrevne personbiler skulle være registreret efter regler
fastsat i medfør af § 15 b, stk. 7, som forudsætning for, at de
må være i en miljøzone.
Der vil dermed gælde en registreringspligt for visse eller
alle udenlandske diseldrevne personbiler afhængigt af de
regler, der vil blive fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelses-
lovens § 15 b, stk. 6, der med lovforslaget bliver stk. 7.
Manglende registrering af et udenlandsk køretøj vil i medfør
af miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 6, kunne sanktione-
res med et administrativt bødeforelæg.
Regler om registrering i medfør af § 15 b, stk. 6, der med
lovforslaget bliver stk. 7, er fastsat i den tekniske miljøzone-
bekendtgørelse.
For en nærmere beskrivelse af de krav, der forventes fastsat
til registrering af udenlandske køretøjer omfattet af den fore-
slåede § 15 b, stk. 3, nr. 3, henvises til bemærkningerne til
forslaget til ændring af § 15 b, stk. 6, der bliver stk. 7, jf.
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 20.
Til nr. 18
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 3. 1.
pkt., at miljøministeren fastsætter regler om partikelfiltre,
herunder om krav til effektivitet, dokumentation for udled-
ning og fastsættelse af kontrolværdi for partikeludledningen
for eftermonterede partikelfiltre. Det fremgår af stk. 3, 2.
pkt., at ministeren endvidere kan fastsætte regler om, at
partikelfiltre skal være af godkendt type.
Det foreslås, at der i § 15 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk.
4, 1. pkt., efter " om partikelfiltre" indsættes "for køretøjer
nævnt i stk. 1-3".
Med den foreslåede ændring vil det fremgå af § 15 b, stk.
3, der bliver stk. 4, at bestemmelsen ikke kun skal gælde for
lastbiler, busser og varebiler, som det er tilfældet med den
gældende lovgivning, men også skal gælde for dieseldrevne
personbiler.
Den foreslåede ændring vil indebære, at miljøministeren kan
fastsætte regler om partikelfiltre for dieseldrevne personbiler
omfattet af den foreslåede § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 17. Miljøministeren vil herunder kunne fastsætte
regler om krav til effektivitet, dokumentation for udledning,
fastsættelse af kontrolværdi for partikeludledningen for ef-
termonterede partikelfiltre og om, at partikelfiltre skal være
af godkendt type.
Det forventes, at ministeren i medfør af bemyndigelsen vil
fastsætte tekniske regler for partikelfiltre til dieseldrevne
personbiler, der henviser til bekendtgørelse om fritagelse
for partikeludledningsafgift ved eftermontering af partikel-
filter, og dermed følger reglerne i forhold til skattelovgiv-
ningen. Teknisk set vil der så gælde ens regler for diesel-
drevne vare- og personbiler i miljøzonerne.
Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte
regler om, hvornår et køretøj med fabriksmonteret partikel-
filter opfylder betingelserne i den foreslåede § 15 b, stk. 3,
nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 17, ud fra dokumentation
om partikeludledning i deres EU-typegodkendelse. Dette
forventes anvendt til at fastsætte, at alle dieseldrevne per-
sonbiler, der opfylder Euro 5 anses for at overholde kravet
om partikelfilter. Euro 5 blev obligatorisk for nye biler d. 1.
januar 2011.
Det er hensigten, at reglerne for dieseldrevne personbiler
vil blive udstedt i den tekniske miljøzonebekendtgørelse i
medfør af den foreslåede ændring af § 15 b, stk. 3, der
bliver stk. 4, ligesom det er tilfældet for de eksisterende krav
til lastbiler, busser og varebiler, der er udstedt i medfør af
bestemmelsen.
Til nr. 19
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 4, at
kravene i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, nr. 1-5, ikke gælder for
køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsmand-
skabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer
ikke sædvanligvis kører i en miljøzone, og der er opstået et
ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljø-
zone, eller køretøjet her anvendes ved øvelsesvirksomhed.
Det foreslås at ændre § 15 b, stk. 4, der bliver stk. 5, således
at henvisningen til stk. 2, nr. 1-5, ændres til stk. 2, nr. 1-5,
og stk. 3, nr. 1-3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de foreslåede mil-
jøzonekrav for dieseldrevne personbiler ikke vil gælde i
tilfælde, hvor et køretøj benyttes af forsvaret, politiet, red-
ningsmandskabet eller lignende nødtjenester, hvis køretøjet
ikke sædvanligvis kører i en miljøzone, og der er opstået
et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en mil-
jøzone, eller køretøjet her anvendes ved øvelsesvirksomhed
afholdt af beredskabsmyndigheder.
Undtagelsesmuligheden vil gælde i situationer, hvor det er
helt åbenbart, at miljøzonekravene af sikkerhedsmæssige
årsager bør fraviges. Bestemmelsen kan f.eks. anvendes i
tilfælde, hvor der i ekstraordinære situationer indkaldes red-
ningskøretøjer fra byer, som sædvanligvis ikke kører i de
områder, hvor der er etableret miljøzoner.
Undtagelsesmuligheden kan endvidere anvendes ved øvel-
28
sesvirksomhed med køretøjer, der benyttes af forsvaret, poli-
tiet, redningsmandskabet eller lignende nødtjenester. Dette
er begrundet i, at forslaget omfatter få køretøjer og det
vurderes nødvendigt, at der skal kunne afholdes øvelsesvirk-
somhed inden for miljøzonerne.
Det fremgår af den gældende § 15 b, stk. 5, 1. pkt., i mil-
jøbeskyttelsesloven, at kravene i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2,
nr. 1-5, ikke gælder for køretøjer, der er registreret her i
landet til veterankørsel, eller som er registreret i udlandet
og er mere end 30 år gamle. Det fremgår af stk. 5, 2. pkt.,
at ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af
dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt.
Det foreslås at ændre § 15 b, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6,
1. pkt., således at henvisningen til stk. 2, nr. 1-5, ændres til
stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr. 1-3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at de foreslåede mil-
jøzonekrav for dieseldrevne personbiler ikke vil gælde i
tilfælde, hvor et køretøj er registreret her i landet til veteran-
kørsel, eller som er registreret i udlandet og er mere end 30
år gammelt.
Det forventes, at ministeren i medfør af § 15 b, stk. 5, 2.
pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., vil fastsætte regler om krav
til føreren af dieseldrevne personbiler om fremlæggelse af
dokumentation for, at betingelserne vedrørende registrering
som veteranbil eller registrering i udlandet og alder er op-
fyldt.
Til nr. 20
Det fremgår af den gældende § 15 b, stk. 6, i miljøbeskyt-
telsesloven, at miljøministeren fastsætter regler om, hvilke
køretøjer der skal registreres, og om den påkrævede doku-
mentation og registrering af køretøjer med dispensation.
Det foreslås at ændre § 15 b, stk. 6, der bliver stk. 7, så det
fremgår, at miljøministeren fastsætter regler om registrering
af køretøjer nævnt i stk. 1-3, herunder hvilke køretøjer der
skal registreres, og om den påkrævede dokumentation og
registrering af køretøjer med dispensation.
Med den foreslåede ændring vil det fremgå, at § 15 b, stk. 6,
der bliver stk. 7, ikke kun skal anvendes for lastbiler, busser
og varebiler som i dag, men også gælde for de dieseldrevne
personbiler, der vil blive omfattet af miljøzonekravene.
Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren i
bekendtgørelse også kan fastsætte regler om registrering af
køretøjer omfattet af den foreslåede § 15 b, stk. 3, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 17. Miljøministeren vil bl.a. kunne fastsætte
regler om den dokumentation, der vil være påkrævet i for-
hold til at godtgøre, at et dansk eller udenlandsk registreret
køretøj, omfattet af miljøzonekravene i den foreslåede § 15
b, stk. 3, opfylder de fastsatte betingelser.
Den gældende bemyndigelse, der omfatter miljøzonekrave-
ne for køretøjer omfattet af § 15 b, stk. 1-2, er udmøntet i
den tekniske miljøzonebekendtgørelse, hvor det forventes, at
også krav til dieseldrevne personbiler med hjemmel i den
ændrede § 15 b, stk. 6, der bliver stk. 7, vil blive udmøntet.
Det forventes, ligesom det er tilfældet for de køretøjer, der
i dag er omfattet af miljøzonekrav, at der vil blive fastsat
krav om, at udenlandsk registrerede personbiler, der er ind-
registreret inden en bestemt skæringsdato, skal registrere
sig for lovligt at køre i miljøzonen. Bemyndigelsen vil dog
også kunne anvendes til, ligesom den gældende bemyndigel-
se kan anvendes til, at stille krav om, at alle udenlandske
køretøjer skal lade sig registrere, således at Sund og Bælt
Holding A/S og Miljøstyrelsen vil have adgang til oplysnin-
ger om alle køretøjer, der passerer kontrolpunkterne i miljø-
zonerne.
Den dokumentation, der vil kunne kræves vil kunne bestå
af fremlæggelse af registreringsattest, hvoraf det fremgår,
at der er eftermonteret partikelfilter eller at køretøjet opfyl-
der en euronorm, der anses for sidestillet med partikelfilter
(pt. Euro 5 og 6).
Det forventes, at der også for dieseldrevne personbiler, med
hjemmel i miljøoplysningslovens § 79 b, stk. 1, nr. 7, vil
blive stillet krav om, at registrering skal ske elektronisk. For
nærmere herom se bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
28.
Til nr. 21
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 1, at
miljøministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra kravene
om partikelfilter i § 15 b, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr.
1-3 og 5.
Af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, fremgår
de tekniske miljøzonekrav for tunge køretøjer. Af § 15 b,
stk. 1, nr. 4, fremgår det, at køretøjer registreret i udlandet,
der er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 6, skal være
registreret fra den 1. juli 2020.
Af miljøbeskyttelseslovens § 15 b, stk. 2, nr. 1-3, fremgår
de tekniske miljøzonekrav for varebiler. Af § 15 b, stk. 2,
nr. 5, fremgår det, at køretøjer registreret i udlandet, der
er omfattet af regler fastsat i medfør af stk. 6, skal være
registreret fra den 1. juli 2020.
Det foreslås at ændre § 15 c, stk. 1, således at henvisningen
til nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5, ændres til nr. 1 og 2, §
15 b, stk. 2, nr. 1-3, og § 15 b, stk. 3, nr. 1.
Med den foreslåede ændring vil der blive henvist til den
foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1. Derudover vil der ikke
længere blive henvist til § 15 b, stk. 1, nr. 4 og § 15 b, stk. 2,
nr. 5.
Henvisningerne til § 15 b, stk. 1, nr. 4 og § 15 b, stk. 2, nr.
5, foreslås at udgå i § 15 c, stk. 1, da det ikke er relevant
at henvise til registreringspligten i forhold til dispensations-
reglerne. Hvis en ejer (bruger) af et udenlandsk køretøj vil
29
søge om dispensation for miljøzonekravene vil dette skulle
ske med henvisning til de tekniske krav, der fremgår af § 15
b, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1-3.
Med den foreslåede ændring, hvor der indsættes henvisning
til den foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1, vil der også kunne
gives dispensationer til de dieseldrevne personbiler, der vil
blive omfattet af forslaget til § 15 b, stk. 3, nr. 1. Det
fremgår af forslaget til § 15 b, stk. 3, nr. 1, at dieseldrevne
personbiler fra og med den 1. januar 2023 skal have monte-
ret et partikelfilter, hvis de skal kunne opholde sig lovligt i
en miljøzone, hvor en kommunalbestyrelse har besluttet, at
dieseldrevne personbiler er omfattet.
Det vurderes, at behovet for at meddele dispensationer for
private vil være anderledes end den nuværende dispensati-
onspraksis for erhvervskøretøjer.
Det forventes, at der ikke vil blive givet dispensation til
private gøremål, men kun i tilfælde, hvor miljøzonekravet
vurderes at udgøre ekspropriation, eller hvor en offentlig
aktivitet af samfundsmæssig interesse ikke vil kunne gen-
nemføres.
Det vurderes, at det vil være hensigtsmæssigt, at der ud over
at være tale om en offentlig aktivitet af samfundsmæssig
interesse også vil skulle være andre forhold, der gør sig gæl-
dende, før der kan blive tale om et særligt tilfælde i bestem-
melsens forstand. Det kan f.eks. være ansøgerens aktuelle
økonomiske situation, at eftermontering af et partikelfilter
vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarlig, eller hvis særlige
forhold ved køretøjet tilsiger det, og andre omstændigheder
i øvrigt taler herfor, herunder at dispensationens betydning
for miljø og sundhed er af underordnet karakter. Herudover
skal det ikke være en mulighed, at køretøjet kan udskiftes
med et andet køretøj, som kan udføre samme opgave og som
opfylder miljøzonekravene.
Miljøministeren vil som hidtil skulle dispensere i medfør
af den foreslåede § 15 c, stk. 1, i de særlige tilfælde, hvor
opfyldelsen af kravene i en miljøzone vil belaste en person
på en sådan måde, at opfyldelse af partikelfilterkravet vil
indebære ekspropriation i grundlovens § 73’s forstand.
Som også beskrevet i de almindelige bemærkninger pkt.
2.4.3 om dispensationer vurderes den foreslåede ordning,
hvorefter kommunalbestyrelserne i København, Frederiks-
berg, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner vil kunne
træffe bestemmelse om at inddrage dieseldrevne personbiler
i de allerede etablerede miljøzoner med virkning tidligst fra
den 1. januar 2023, ikke i almindelighed at rejse spørgsmål
om ekspropriation efter grundlovens § 73.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at kravene om montering
af partikelfilter vil kunne ramme enkelte ejere (brugere) af
køretøjer atypisk hårdt, og i disse tilfælde skal ansøgeren
fortsat have krav på dispensation fra partikelfilterkravet.
Det vil fortsat bero på en konkret vurdering, om der i det
enkelte tilfælde foreligger ekspropriation, og i vurderingen
vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af kravene om
partikelfilter. Det bemærkes i den forbindelse, at en person
efter omstændighederne vil kunne blive ramt atypisk hårdt
økonomisk, hvis personen har bopæl inden for en miljøzone,
der ikke findes et godkendt partikelfilter til den pågældende
biltype og personen mangler midler til at udskifte bilen. Det
skal dog hertil bemærkes, at der med lovforslaget, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 23, foreslås givet en bemyndigelse til miljø-
ministeren til at fastsætte regler om undtagelser til partikel-
filterkravet. Det forventes bl.a., at bemyndigelsen vil blive
anvendt til, at beboere kan vente 12 måneder fra miljøzonen
får virkning, før de skal opfylde miljøzonekravet.
Adgangen til at meddele dispensation under henvisning til,
at partikelfilterkravet udgør et ekspropriativt indgreb, gæl-
der ikke i forhold til offentligt ejede køretøjer.
Det forventes, at ministerens beføjelser til at meddele dis-
pensation i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 80 som hid-
til vil blive delegeret til Miljøstyrelsen.
Til nr. 22
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 c, stk. 2, at
miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at med-
dele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning, do-
kumentation og registrering af køretøjer med dispensation.
Det foreslås, at der i § 15 c, stk. 2, efter "dispensation"
indsættes "efter stk. 1".
Henvisningen til stk. 1 foreslås for at gøre det helt klart, at
bemyndigelsen i stk. 2 er knyttet til dispensationsadgangen
i stk. 1. Idet dispensationsadgangen i stk. 1 er foreslået
udvidet, så den også omfatter dieseldrevne personbiler, vil
indholds- og formkravene i forbindelse med ansøgning og
meddelelse af dispensation fremover også gælde for dispen-
sationer til dieseldrevne personbiler. Kravene vil blive ud-
møntet i den tekniske miljøzonebekendtgørelse.
Til nr. 23
I den gældende miljøzoneregulering findes der lovfastsatte
undtagelser for visse køretøjskategorier. Det gælder køretø-
jer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet
eller lignende nødtjenester, der ikke sædvanligvis kører i
en miljøzone, når der er opstået et ekstraordinært behov
for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet
anvendes til øvelsesvirksomhed. Herudover er køretøjer, der
er registreret her i landet til veterankørsel, eller som er regi-
streret i udlandet og er mere end 30 år gamle også undtaget
fra miljøzonekravene.
Det foreslås at indsætte en bemyndigelsesbestemmelse i §
15 c, stk. 3, som skal give miljøministeren mulighed for at
fastsætte yderligere undtagelser, begrundet i særlige hensyn
til køretøjets ejer (bruger) kombineret med hensynet til, om
det vil være muligt at eftermontere et partikelfilter.
30
Det foreslås således at indsætte som § 15 c, stk. 3., at miljø-
ministeren for køretøjer, der anvendes privat, kan fastsætte
regler om undtagelser fra kravene om partikelfilter i § 15
b, stk. 2, nr. 2 og 3, og § 15 b, stk. 3, nr. 1, herunder fast-
sætte regler om betingelser, tidsbegrænsning, registrering og
dokumentation.
Den foreslåede bestemmelse vil kunne anvendes til at fast-
sætte kategorier, hvorefter ellers omfattede køretøjer vil væ-
re undtaget fra miljøzonekravene ud fra generelle objektive
kriterier. Sådanne undtagelser forventes at være tidsbegræn-
sede og vil skulle registreres via et elektronisk og automa-
tisk system.
Med bemyndigelsen vil der eksempelvis kunne fastsættes
regler om undtagelse fra miljøzonekravene i tilfælde, hvor
en køretøjsejer (bruger) eller en nært pårørende skal til be-
handling på hospital eller speciallæge og har fået en indkal-
delse hertil.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om,
at specialbyggede handicapkøretøjer eller handicapkøretøjer,
hvortil køretøjsejeren (brugeren) har modtaget støtte til kø-
retøjet i medfør af § 114 i serviceloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1548 om social service af 1. juli 2021, vil blive
undtaget.
Det forventes, at det vil være en gennemgående betingelse,
at køretøjer, der kan eftermontere et godkendt partikelfilter,
ikke vil blive omfattet af undtagelsesmodellen.
Det forventes herudover, at den foreslåede bemyndigelse vil
blive anvendt til at fastsætte regler om, hvilke oplysninger
og eventuel dokumentation, som en registrering af en und-
tagelse skal indeholde, eksempelvis kopi af indkaldelse til
hospital eller speciallæge.
Forslaget vil give miljøministeren adgang til at fastsætte
regler om, at registreringen skal ske et bestemt sted, når en
ejer (bruger), som er omfattet af en af undtagelserne fra kra-
vene i en miljøzone, ønsker at gøre brug af en undtagelse.
Det forventes endvidere, at der vil blive opbygget et web-
baseret system til registrering af undtagelser, hvor køretøjse-
jeren (brugeren) først vælger undtagelseskategori, f.eks. be-
handling på hospital. Derefter afgives den påkrævede infor-
mation for den valgte kategori, herunder eventuelt upload af
relevante dokumenter. Afslutningsvist vil ejeren (brugeren)
skulle bekræfte sin identitet og oplysningernes rigtighed
med en tro og -loveerklæring.
Såfremt der afgives falsk erklæring på tro og love til en of-
fentlig myndighed kan dette straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år, jf. § 161 i straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1851 af 20. september 2021.
Det forventes herudover, at bemyndigelsen vil blive anvendt
til at fastsætte regler om, at hvis det ved stikprøvekontrol
er konstateret, at en ejer (bruger) tidligere har afgivet urig-
tige oplysninger, vil denne person ikke kunne foretage auto-
matisk registrering, men i stedet blive udtaget til manuel
behandling.
Relevant dokumentation for behandling på f.eks. et hospital
beliggende i en miljøzone vil kunne være en indkaldelse
til behandlingen. Databeskyttelsesforordningen og databe-
skyttelsesloven gælder bl.a. for behandling af personoplys-
ninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af auto-
matisk sagsbehandling, jf. databeskyttelseslovens § 1, stk.
2. Efter databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 1, hører
helbredsoplysninger til kategorien særlige personoplysnin-
ger, hvor behandling af oplysningerne som udgangspunkt
er forbudt. Indkaldelse til undersøgelse til behandling på
et hospital vil almindeligvis være omfattet af begrebet hel-
bredsoplysninger, da det er en personoplysning, der vedrører
en fysisk persons fysiske eller mentale helbred, levering
af sundhedsydelser og som giver information om vedkom-
mendes helbredstilstand. Helbredsoplysninger kan behand-
les med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 9, stk.
2, litra f, hvis behandling er nødvendig, for at retskrav kan
fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller når domsto-
le handler i deres egenskab af domstol.
Med den foreslåede bemyndigelse i miljøbeskyttelseslovens
§ 15 c, stk. 3, kan miljøministeren fastsætte regler om tids-
begrænsede undtagelser til miljøzonekrav, herunder krav til
indsendelse af relevant dokumentation for opfyldelse af en
undtagelse. Det vurderes, at relevant dokumentation for ind-
kaldelse til behandling eller undersøgelse på hospital vil
være en indkaldelse hertil. Det vurderes, at miljøministeren
(Miljøstyrelsen) må behandle denne type helbredsoplysning
i medfør af databeskyttelsesforordningens art. 9, stk. 2, litra
f, da dokumentationen vil være nødvendig for, at der kan
fastlægges et krav på en tidsbegrænset undtagelse. Doku-
mentation i form af helbredsoplysninger vil blive opbevaret
af Miljøstyrelsen i 30 dage, for at give Miljøstyrelsen tid
til at føre stikprøvekontrol. Derefter vil oplysningerne blive
slettet. Det forventes, at der for specifikke undtagelser vil
blive fastsat tidsbegrænsninger for, hvor længe ansøgers kø-
retøj er undtaget fra miljøzonekravet - det kunne f.eks. være
24 timer til et hospitalsbesøg.
Det forventes, at miljøministeren med hjemmel i miljøbe-
skyttelseslovens § 67 vil bemyndige Miljøstyrelsen til at
føre tilsyn med undtagelsesordningen. Det vil være relevant,
at Miljøstyrelsen fører tilsyn i forbindelse med registreringer
af undtagelser, og der kan opstå et behov for, at der f.eks.
foretages stikprøvekontrol.
På baggrund af erfaringer med undtagelsesordningen vil de
forskellige kategorier kunne blive udvidet eller indskræn-
ket. Det kan også vise sig, at der vil kunne blive behov for at
tilføje en eller flere kategorier.
Det forventes, at der med hjemmel i den gældende § 15
e, stk. 2, i miljøbeskyttelsesloven, vil blive fastsat regler,
der pålægger Miljøstyrelsen at sende oplysninger til Sund
og Bælt Holding A/S om, hvilke køretøjer (registrerings-
nummer og køretøjets nationalitet), der er undtaget miljøzo-
31
nekrav, samt oplysninger om, hvilke miljøzoner og hvilke
perioder undtagelsen gælder i. Dette sker med henblik på, at
Sund og Bælt Holding A/S kan slette registrerede overtræ-
delser foretaget med disse køretøjer.
Til nr. 24
Miljøbeskyttelseslovens § 15 d omhandler miljøministerens
beføjelser til at fastsætte regler om godkendelse af køretøjer
med eftermonteret partikelfilter.
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 15 d, stk. 2, at mil-
jøministeren kan henlægge en række beføjelser til en privat
organisation eller en virksomhed. Det fremgår af stk. 2, nr.
1, at det kan dreje sig om vurdering af, om kravene efter §
15 b, stk. 1, nr. 1 og 2, og stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt i forhold
til eftermonteret partikelfilter. Det fremgår af stk. 2, nr. 2, at
beføjelsen til at kontrollere effektiviteten af et eftermonteret
partikelfilter også kan henlægges til en privat organisation
eller en virksomhed. Endelig fremgår det af stk. 2, nr. 3,
at beføjelsen til at godkende køretøjer med eftermonteret
partikelfilter, inddrage godkendelser og registrere godkendte
køretøjer kan henlægges.
Beføjelserne er for den gældende lovgivning henlagt til
synsvirksomhederne, for så vidt angår tunge køretøjer. For
varebiler er det fastsat, at Færdselsstyrelsens regelsæt gæl-
der.
Det fremgår af § 15 d, stk. 3, at fastsættelse af regler om
henlæggelse af beføjelser efter stk. 2 til synsvirksomheder
sker efter forhandling med transportministeren.
Det fremgår af § 15 d, stk. 4, at afgørelser om godken-
delse af køretøjer med eftermonteret partikelfilter og om
inddragelse af godkendelse, der er truffet af en privat orga-
nisation eller virksomhed, kan af den, afgørelsen retter sig
mod, påklages til miljøministeren. Det fremgår endvidere,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt
og at klagen skal være skriftlig og skal indgives til ministe-
ren. Endelig følger det af stk. 4, at en klage ikke har opsæt-
tende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet.
Det foreslås at ændre § 15 d, stk. 2, nr. 1, således at henvis-
ningen til stk. 2, nr. 1-3, ændres til stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3,
nr. 1.
Den foreslåede ændring vil indebære, at det fremgår, at det
er hensigten, at også dieseldrevne personbiler omfattet af
miljøzonekrav, skal være omfattet af reglerne i miljøbeskyt-
telseslovens § 15 d.
For dieseldrevne personbiler forventes det, at bemyndigel-
sen i § 15 d, stk. 1, vil blive anvendt til at fastsætte regler
om, at dieseldrevne personbiler, der opfylder betingelserne
for afgiftsfritagelse og er godkendt efter bekendtgørelse nr.
1474 af 21. december 2009 om fritagelse for partikeludled-
ningsafgift ved eftermontering af partikelfilter, anses for
at være godkendt i overensstemmelse med den foreslåede
ordning om skærpede krav i miljøzoner. Hvis der sker en
teknologisk udvikling inden for partikelfiltre til dieseldrevne
personbiler, vil bemyndigelsen også kunne anvendes til at
fastsætte andre krav til godkendelse af dieseldrevne person-
biler med eftermonterede partikelfiltre.
Til nr. 25
Miljøbeskyttelseslovens § 15 e, stk. 1, indeholder regler om,
at Sund og Bælt Holding A/S varetager opgaver vedrørende
kontrol af køretøjer i miljøzoner. Af stk. 2 fremgår det,
at miljøministeren kan fastsætte regler om udveksling af
oplysninger om køretøjer i miljøzoner mellem den relevante
kontrolmyndighed og Sund og Bælt Holding A/S.
Miljøministeren kan efter forhandling med transportministe-
ren fastsætte regler for Sund og Bælt Holding A/S om
opgavevaretagelsen, herunder om regnskabsaflæggelse, god-
kendelse af kontrolstrategi og behandling af data, herunder
tavshedspligt, jf. § 15 e, stk. 3. Endelig fremgår det af stk.
4, at kommunalbestyrelser, der i medfør af § 15 a kan træffe
beslutning om etablering af miljøzone, ved aftale med den
relevante kontrolmyndighed kan tilkøbe ekstra kontrol.
Det foreslås at indsætte som § 15 e, stk. 5, at Sund og Bælt
Holding A/S varetager opgaver vedrørende den landsdæk-
kende kommunikation om kommunalbestyrelsers beslutnin-
ger, om at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være omfat-
tet af en eksisterende miljøzone.
Med den foreslåede bestemmelse tildeles Sund og Bælt Hol-
ding A/S, der er et statsejet holdingselskab, ved lov at va-
retage opgaver vedrørende landsdækkende kommunikation
om skærpelse af miljøzoner til at omfatte dieseldrevne per-
sonbiler. De relevante kommunalbestyrelser bistår med op-
gaven i det omfang, det er nødvendigt.
Opgaver vedrørende den landsdækkende kommunikations-
indsats vil for det første omfatte overordnet koordinering
mellem de fem kommuner. Herudover vil det omfatte op-
datering af hjemmesiden miljoezoner.dk, informering af of-
fentligheden f.eks. ved partnerskaber med relevante aktører,
tryksager og udsendelse af breve i e-Boks. Opgaven vedrø-
rende udsendelse af breve i e-Boks varetages i samarbejde
med Miljøstyrelsen. For nærmere herom henvises til lovfor-
slagets § 1, nr. 12.
Ved at lade Sund og Bælt Holding A/S stå for den lands-
dækkende kommunikation sikres for det første, at omfanget
af kommunikationsindsatsen fastsættes ved lov. Ved seneste
skærpelse af miljøzonekravene viste sig behov for yderli-
gere styrkelse af kommunikationsindsatsen. Der er derfor
behov for, at indsatsen styrkes. Det er endvidere en fordel,
at det er en samlet enhed på tværs af kommunerne, der
står for kommunikationsopgaven, da det er væsentligt, at
alle ejere (brugere), der har et omfattet køretøj, får direkte
information om miljøzonekravet, uanset hvilken landsdel
vedkommende har bopæl i. Derudover har Sund og Bælt
Holding A/S allerede et samarbejde med Miljøstyrelsen og
32
har et fælles system, der medfører, at Sund og Bælt Holding
A/S i samarbejde med Miljøstyrelsen, har mulighed for at
tilgå oplysninger fra Køretøjsregistreret og fra Det Centrale
Personregister og dermed udsende breve i e-Boks til de
personer, der har et køretøj, som vil blive omfattet af miljø-
zonekrav til dieseldrevne personbiler.
Ved henlæggelse af kommunikationsopgaven til Sund og
Bælt Holding A/S ved lov vil kommunalbestyrelserne ikke
have pligt til at sætte opgaven vedrørende kommunikation
i udbud. Derimod vil Sund og Bælt Holding A/S skulle
iagttage udbudsreglerne, hvis de køber udstyr eller ydelser
hos eksterne parter.
Det foreslås at indsætte som § 15 e, stk. 6, at kommunalbe-
styrelser indgår aftale med Sund og Bælt Holding A/S om
kommunikation, jf. stk. 5, når de lader køretøjer nævnt i
§ 15 b, stk. 3, omfatte af en eksisterende miljøzone, og at
kommunalbestyrelserne afholder udgifterne hertil.
Ved den foreslåede bestemmelse pålægges de kommunalbe-
styrelser, der vælger at lade dieseldrevne personbiler omfatte
af eksisterende miljøzoner, at indgå aftale med Sund og Bælt
Holding A/S om den tværgående landsdækkende kommuni-
kation.
Det vil være kommunalbestyrelserne i Københavns Kom-
mune, Frederiksberg Kommune, Aarhus Kommune, Odense
Kommune og Aalborg Kommune, som bestemmelsen poten-
tielt vil kunne omfatte.
Da det er frivilligt for de fem kommunalbestyrelser at træffe
beslutning om at lade dieseldrevne personbiler omfatte af
kommunens miljøzone, er det ikke sikkert, at alle fem kom-
munalbestyrelser vil skulle indgå aftale med Sund og Bælt
Holding A/S om kommunikationen. Der kan også opstå til-
fælde, hvor eksempelvis to kommuner, har truffet afgørelse
om at lade dieseldrevne personbiler omfatte af deres eksi-
sterende miljøzoner med virkning fra samme dato, hvor det
vil være en fordel, at disse to kommuner indgår en samlet
aftale med Sund og Bælt Holding A/S.
Kommunalbestyrelser vil skulle afholde udgifterne til Sund
og Bælt Holding A/S for varetagelse af kommunikations-
opgaven. Prisen for kommunikationsindsatsen foretaget af
Sund og Bælt Holding A/S vil samlet set udgøre ca. 4 mio.
kr., hvor beløbet skal fordeles mellem de kommuner, der
vælger at omfatte dieseldrevne personbiler i kommunens
miljøzone. For nærmere om de økonomiske konsekvenser
for de fem kommuner henvises til lovforslagets pkt. 5.
Det foreslås at indsætte som § 15 e, stk. 7, at miljøministe-
ren kan fastsætte regler om udveksling af oplysninger om
køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, der er omfattet af miljøzoner
mellem den relevante kontrolmyndighed og Sund og Bælt
Holding A/S.
Miljøstyrelsen er med de gældende regler udpeget som rele-
vant kontrolmyndighed, der kan udveksle oplysninger med
Sund og Bælt Holding A/S.
Med den foreslåede bestemmelse er det hensigten at fast-
sætte nærmere regler om Miljøstyrelsens mulighed for at
udveksle data med Sund og Bælt Holding A/S og behandle
disse data.
Den forslåede bestemmelse skal sikre, at miljøministeren
kan fastsætte regler om, at Miljøstyrelsen kan sende oplys-
ninger om de køretøjsejere, som vil blive omfattet af nye
miljøzonekrav til Sund og Bælt Holding A/S med henblik
på, at Sund og Bælt Holding A/S kan udsende breve med
e-Boks til de berørte.
Til nr. 26
Miljøbeskyttelseslovens §§ 16-18 a indeholder bl.a. en be-
myndigelse til at fastsætte regler om forebyggelse af forure-
ning og andre uhygiejniske forhold og bestemmelser vedrø-
rende bekæmpelse af rotter.
Det foreslås, at der efter § 15 e indsættes en kapitelover-
skrift 2 g med titlen "Forebyggelse af forurening og andre
uhygiejniske forhold, herunder rottebekæmpelse".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget
vil det fremgår, hvor bestemmelserne om forebyggelse af
forurening og andre uhygiejniske forhold og rottebekæmpel-
se står i loven. Forslaget til indsættelse af ny kapitelover-
skrift skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-8
og 27, hvor det foreslås at inddele miljøbeskyttelseslovens
kapitel 2 i flere kapitler.
Til nr. 27
Miljøbeskyttelseslovens § 18 a indeholder regler om tilskud
til projekter i den regionale udviklingsstrategi.
Det foreslås, at der efter § 18 indsættes en kapiteloverskrift
2 h med titlen "Tilskud til projekter beskrevet i den regiona-
le udviklingsstrategi".
Kapitelinddelingen foreslås indsat for at skabe et bedre
overblik i miljøbeskyttelseslovens kapitel 2. Med forslaget
vil det fremgå, hvor bestemmelserne om Tilskud til pro-
jekter beskrevet i den regionale udviklingsstrategi står i lo-
ven. Forslaget til indsættelse af ny kapiteloverskrift skal ses
i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 1-8 og 26, hvor det
foreslås at inddele miljøbeskyttelseslovens kapitel 2 i flere
kapitler.
Til nr. 28
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 6,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske
digital kommunikation, herunder bestemte it-systemer, sær-
lige digitale formater, digital signatur el.lign., ved ansøgning
og afgørelse om dispensation efter § 15 c, stk. 1.
Det foreslås, at ændre § 79 b, stk. 1, nr. 6, således, at der
33
efter "§ 15 c, stk. 1" indsættes: "og ved registrering af undta-
gelser efter regler udstedt i medfør af § 15 c, stk. 3".
Den foreslåede ændring vil medføre, at miljøministeren kan
fastsætte regler om, at der skal ske anvendelse af digital
kommunikation ved registrering af undtagelser efter regler
udstedt i medfør af § 15 c, stk. 3, der indeholder en bemyn-
digelse til, at ministeren kan fastsætte undtagelser til miljø-
zonekravene, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Reglerne om digital kommunikation vil blive udstedt i den
tekniske miljøzonebekendtgørelse, ligesom det er tilfældet
for de gældende krav til digital kommunikation, der gælder
for ansøgning og afgørelse om dispensation efter den eksi-
sterende dispensationsmodel i miljøbeskyttelseslovens § 15
c, stk. 1.
Til nr. 29
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 79 b, stk. 1, nr. 7,
at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der skal ske
digital kommunikation, herunder anvendelse af bestemte it-
systemer, særlige digitale formater, digital signatur el.lign.,
ved indsendelse af dokumentation for overholdelse af krave-
ne om registrering i § 15 b, stk. 1, nr. 4, og stk. 2, nr. 5.
Det foreslås at ændre § 79 b, stk. 1, nr. 7, således at henvis-
ningen til stk. 2, nr. 5, ændres til stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der kan fastsættes
krav til digital kommunikation for køretøjer registreret i
udlandet, der er omfattet af miljøzonekravet i det foreslåede
§ 15 b, stk. 3, nr. 3.
Den gældende § 79 b, stk. 1, nr. 7, er udmøntet i den tekni-
ske miljøzonebekendtgørelse.
Til nr. 30
Det fremgår af § 110, stk. 1, nr. 1, at medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde
den, der overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b, stk. 1 eller 2, § 17 a,
stk. 1, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b, § 21 c, stk. 1-3, § 22,
§ 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk. 4, § 43, § 45, stk. 3, § 50,
stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller 2, § 72 a eller § 89 c,
Det foreslås at ændre § 110, stk. 1, nr. 1, således at henvis-
ningen til § 15 b, stk. 1 eller 2, ændres til § 15 b, stk. 1, 2
eller 3.
Den foreslåede ændring vil medføre, at der for overtrædelser
af kravet om partikelfilter i dieseldrevne personbiler ved
kørsel i miljøzoner, jf. forslaget til miljøbeskyttelseslovens §
15 b, stk. 3, kan sanktioneres med bøde og straffen kan stige
til fængsel indtil 2 år under nærmere angivne skærpende
omstændigheder, jf. § 110, stk. 2.
Strafansvar for overtrædelse af miljøzonekrav med diesel-
dreven personbil vil primært blive gjort gældende over for
ejeren af køretøjet eller den person (brugeren), som har va-
rig rådighed over køretøjet.
Sanktionsniveauet for overtrædelse af det foreslåede parti-
kelfilterkrav for dieseldrevne personbiler foreslås at være
1.500 kr., der er det nuværende sanktionsniveau for overtræ-
delse med varebil.
Bødestraffen vil uanset den angivne retningslinje for bødens
fastsættelse, bero på domstolenes konkrete vurdering i det
enkelte tilfælde af sagens omstændigheder, og det angivne
bødeniveau vil således kunne fraviges i både op- og ned-
adgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger
skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens
kapitel 10.
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 1, at for
overtrædelser af § 15 b, stk. 1 eller 2, konstateret ved digital
kontrol, hvor køretøjet ikke bringes til standsning (digital
håndhævelse), pålægges ejeren (brugeren) af køretøjet bøde-
ansvar efter § 110, stk. 1, nr. 1, selv om den pågældende
ikke var fører, og selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes
den pågældende som forsætlig eller uagtsom.
Det fremgår af § 110 c, stk. 2, at hvis en anden end ejeren
(brugeren) af køretøjet, inden for 30 dage fra at ejeren (bru-
geren) har modtaget et bødeforelæg vedrørende overtrædel-
sen, over for den relevante kontrolmyndighed har erkendt at
have ført køretøjet på gerningstidspunktet, pålægges ejeren
(brugeren) ikke ansvar efter stk. 1.
Trækkes erkendelsen efter stk. 2 tilbage inden for den angiv-
ne frist efter stk. 4, kan ejeren (brugeren) fortsat pålægges
ansvar efter stk. 1, jf. § 110 c, stk. 3.
Det fremgår af § 110 c, stk. 4, at hvis der ikke inden for
3 måneder fra den relevante kontrolmyndigheds modtagelse
af en førers erkendelse efter stk. 2 er tilkendegivet andet
over for ejeren (brugeren), pålægges ejeren (brugeren) ikke
ansvar efter stk. 1.
Af § 110 c, stk. 5, fremgår det, at ejeren (brugeren) af
køretøjet ikke pålægges ansvar efter stk. 1, hvis en anden
person ved brugstyveri eller berigelseskriminalitet eller på
tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på
gerningstidspunktet.
Det fremgår af § 110 c, stk. 6, at der kan pålægges selskaber
m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffe-
lovens 5. kapitel.
Der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf for bødeansvar
efter stk. 1, jf. § 110 c, stk. 7.
Det fremgår af § 110 c, stk. 8, at straffelovens § 50, stk. 3,
ikke finder anvendelse for bøder pålagt efter stk. 1.
Af § 110 c, stk. 9, fremgår det, at miljøministeren kan fast-
sætte regler om, at overtrædelse af regler fastsat i medfør af
§ 15 b, stk. 6, behandles efter reglerne i stk. 1-8.
34
Det fremgår af den gældende § 110 d, stk. 1, at i sager om
overtrædelse af § 15 b, stk. 1 eller 2, kan miljøministeren
i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retslig forfølgning, hvis ejeren (brugeren) eller føreren af
køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en
i bødeforelægget angivet bøde. Det fremgår endvidere, at
fristen efter anmodning kan forlænges.
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 110 c om betin-
get objektivt ansvar også skal omfatte dieseldrevne person-
biler. Det foreslås derfor at ændre § 110 c, stk. 1, således
at henvisningen til § 15 b, stk. 1 eller 2 ændres til § 15 b,
stk. 1, 2 eller 3. Den foreslåede ændring vil indebære, at
der for overtrædelser af miljøzoneregler med dieseldrevne
personbiler vil blive pålagt ejeren (brugeren) af køretøjet
bødeansvar også i situationer, hvor den pågældende ikke
var fører af køretøjet og selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagtsom.
Definitionen af ejeren (brugeren) følger færdselslovens be-
stemmelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november
2018. Det fremgår af Køretøjsregisteret, hvem der ejer de
registrerede køretøjer. Når der er registreret en bruger, træ-
der denne ind i stedet for ejeren i forhold til strafansvar.
Det er ejeren, der som udgangspunkt pålægges ansvaret,
medmindre en anden person er registreret som bruger. I så
fald pålægges brugeren som udgangspunkt ansvaret. Det er
i den forbindelse det reelle ejer- eller brugerforhold, der er
afgørende for, hvem der ifalder strafansvar. Hvis den person,
der på gerningstidspunktet er registreret i Køretøjsregisteret
som ejer (bruger), kan påvise, at et ændret ejer- eller bruger-
forhold ikke (endnu) var registreret i Køretøjsregisteret på
gerningstidspunktet, skal den pågældende ikke ifalde ansva-
ret efter stk. 1. I disse tilfælde vil et bødeforelæg kunne
rettes mod den reelle ejer (bruger) af køretøjet.
Vedtager ejeren (brugeren) ikke udenretligt bødeforelægget,
overgår sagen til indenretlig prøvelse på politiets foranled-
ning. Her vil ejeren (brugeren), kunne gøre indsigelser over
for f.eks. observationen af køretøjets rigtighed i sidste in-
stans ved indenretlig prøvelse.
Miljøbeskyttelseslovens § 110 c, stk. 2-8, vil med den fore-
slåede ændring af § 110 c, stk. 1, også gælde for overtrædel-
ser med diseldrevet personbil, jf. forslaget til ny § 15 b, stk.
3.
For nærmere om den foreslåede ordning, hvor dieseldrevne
personbiler foreslås omfattet af de gældende regler om be-
tinget objektivt ansvar henvises til de almindelige bemærk-
ninger pkt. 2.6.2 og 2.6.3.
Det foreslås, at miljøbeskyttelseslovens § 110 d om admini-
strative bødeforelæg også skal kunne omfatte dieseldrevne
personbiler. Det foreslås derfor at ændre § 110 d, stk. 1, 1,
pkt., således at henvisningen til § 15 b, stk. 1 eller 2, ændres
til § 15 b, stk. 1, 2 eller 3.
Hermed vil sagen kunne afgøres uden retssag, såfremt bø-
deforelægget vedtages. Retsstillingen vil efter forslaget væ-
re, at Miljøstyrelsen i ukomplicerede sager selv fremsender
bødeforelæg, ligesom det gælder for tunge køretøjer og va-
rebiler i dag. Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede
karakter til at blive afgjort med et administrativt bødeforlæg,
foretages i stedet politianmeldelse.
Sund og Bælt Holding A/S indsamler ved hjælp af nummer-
pladescanning kontroldata i form af oplysninger om køretø-
jets nummerplade i forhold til at fastslå ejerforhold, og om
køretøjet overholder de foreslåede krav i § 15 b, stk. 3. For
danske køretøjer er disse oplysninger offentligt tilgængelige
i Køretøjsregisteret. For et udenlandsk køretøj vil nummer-
pladescanningen give oplysning om, hvorvidt køretøjet er
registreret i henhold til den foreslåede udvidelse af registre-
ringskravet i § 15 b, stk. 3, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 17,
og regler udstedt efter det foreslåede ændrede § 15 b, stk. 6,
der bliver stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 20. Herudover vil
oplysninger om tid og sted for en overtrædelse indgå.
Miljøbeskyttelseslovens § 110 d, stk. 2-7, vil med den fore-
slåede ændring af § 110 d, stk. 1, også gælde for overtrædel-
ser med diseldrevet personbil, jf. forslaget til ny § 15 b, stk.
3.
For nærmere om den foreslåede ordning, hvor dieseldrev-
ne personbiler foreslås omfattet af de gældende regler om
administrative bødeforelæg henvises til de almindelige be-
mærkninger pkt. 2.7.2 og 2.7.3.
Til nr. 31
Det fremgår af § 110 c, stk. 9, at miljøministeren kan fast-
sætte regler om, at overtrædelse af regler fastsat i medfør af
§ 15 b, stk. 6, behandles efter reglerne i stk. 1-8.
Det foreslås at ændre § 110 c, stk. 9 og § 110 d, stk. 6,
således at henvisningen til stk. 6 ændres til stk. 7.
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der foreslås
indsat en ny § 15 b, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 17,
hvilket vil medføre, at § 15 b, stk. 6, bliver stk. 7.
Til nr. 32
Det fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 111 b, stk. 1, at
politiet kan tilbageholde transportmidler i sager om overtræ-
delse af § 15 b, stk. 1 eller stk. 2, eller regler fastsat i medfør
af § 15 b, stk. 3 og 6.
Det fremgår af stk. 2, 1. pkt., at tilbageholdelse kan ske, hvis
det er nødvendigt for at sikre et krav på betaling af bøde,
sagsomkostninger eller konfiskation, herunder værdikonfi-
skation, dog kun indtil de nævnte beløb er betalt eller der er
stillet sikkerhed herfor. Af stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at hvis
dette ikke sker inden for to måneder efter sagens endelige
afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i transportmidlet. Det
fremgår af stk. 2, 3. pkt., at tilbageholdelse dog ikke kan
35
ske, hvis den, der havde rådighed over transportmidlet, da
overtrædelsen fandt sted, var uberettiget i besiddelse af det-
te.
Det fremgår af stk. 3, at med hensyn til iværksættelse af
tilbageholdelsen finder bestemmelser i retsplejeloven om
beslaglæggelse med henblik på konfiskation tilsvarende an-
vendelse med de ændringer, der følger af stk. 2.
Det foreslås for det første, at miljøbeskyttelseslovens § 111
b vil skulle gælde for dieseldrevne personbiler omfattet af
miljøzonekrav ved i § 111 b, stk. 1, nr. 1, at ændre henvis-
ningen til § 15 b, stk. 1 eller 2 til § 15 b, stk. 1, 2 eller 3.
I medfør af § 111 b kan politiet - også før dom er afsagt (el-
ler det administrative bødeforelæg vedtaget) - tilbageholde
et transportmiddel, hvis det er nødvendigt for at sikre det of-
fentliges krav på fremtidige sagsomkostninger, konfiskation
eller bøde. Formålet med tilbageholdelsen kan være at skabe
sikkerhed for betaling af en bøde og sagsomkostninger m.v.
eller at sikre tilstedeværelsen af bevismidler. Ved tilbagehol-
delse i forbindelse med sager om overtrædelse af miljøzone-
reglerne er tilbageholdelse af lastbiler, busser og varebiler
omfattet af den gældende bestemmelse, og med den foreslå-
ede ændring vil også dieseldrevne personbiler omfattet af
bestemmelserne i § 15 b, stk. 3, kunne tilbageholdes med
hjemmel i § 111 b.
Tilbageholdelsen kan ske, selv om den mistænkte ikke ejer
eller er varig bruger af køretøjet. Tilbageholdelsen skal op-
høre, når det skyldige beløb er betalt, eller der er stillet
sikkerhed for betalingen.
Hvis der ikke senest to måneder efter sagens endelige afgø-
relse er sket betaling af f.eks. bøder og sagsomkostninger
eller er stillet sikkerhed kan der i medfør af den gældende §
111 b søges fyldestgørelse i et transportmiddel, der er tilba-
geholdt. Med den foreslåede ændring vil dette også omfatte
dieseldrevne personbiler omfattet af miljøzonekrav.
Spørgsmålet om fyldestgørelse skal ifølge Højesterets dom
i sagen gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen U 1969.353 H
afgøres under hensyntagen til øvrige rettigheder over trans-
portmidlet. Tilbageholdelse efter § 111 b er ikke betinget
af, at den person eller det selskab, der ejer transportmidlet
kan anses for strafferetligt ansvarlig for overtrædelsen. Det
er dog en betingelse, at den strafferetligt ansvarlige har ret-
mæssig rådighed over transportmidlet.
Tilbageholdelse forudsætter, at den pågældende med rimelig
grund er mistænkt for lovovertrædelsen, jf. retsplejelovens
§ 802, stk. 2, nr. 1. Det er ikke en forudsætning for tilbage-
holdelse af køretøjet, at føreren er sigtet eller tiltalt i en
straffesag. Det må som hidtil gældende for lastbiler, busser
og varebiler anses for tilstrækkeligt, at der ved kontrol af
køretøjet er opstået en begrundet mistanke om en overtræ-
delse af loven m.v., som kan retsforfølges her i landet. Reg-
len adskiller sig fra retsplejeloven ved, at en tilbageholdelse
kan ske, uanset at føreren ikke selv er ejer eller medejer af
køretøjet.
Der henvises i miljøbeskyttelseslovens § 111 b, stk. 3, til,
at retsplejelovens bestemmelser om beslaglæggelse med
henblik på konfiskation finder tilsvarende anvendelse, hvil-
ket indebærer, at afgørelse om tilbageholdelse skal træffes
af retten, medmindre tilbageholdelsens øjemed ville forspil-
des, hvis retskendelse skulle afventes, jf. retsplejelovens §
806. Det forventes, at dette næsten altid vil være tilfældet,
da førerne af transportmidlerne ellers bare kan forlade stedet
og unddrage sig retsforfølgning.
Er tilbageholdelsen foretaget uden forudgående retskendel-
se, skal sagen forelægges for retten, hvis den person, tilba-
geholdelsen retter sig imod, anmoder om det, jf. retsplejelo-
vens § 806, stk. 3.
Det er en forudsætning for at kunne tilbageholde, at indgre-
bet er proportionalt. Hvis formålet kan opnås med et mindre
indgribende middel, for eksempel sikkerhedsstillelse, kan
der indgås skriftlig aftale herom med den, indgrebet retter
sig imod. Princippet fremgår af retsplejelovens § 805 og er
også gældende for tilbageholdelse efter de gældende regler i
miljøbeskyttelsesloven om tilbageholdelse og vil også kom-
me til at gælde, når dieseldrevne personbiler omfattes.
For nærmere om den foreslåede udvidelse af § 111 b til at
omfatte tilbageholdelse af dieseldrevne personbiler, henvises
der til de almindelige bemærkninger pkt. 2.8.2 og 2.8.3.
For det andet foreslås det at ændre § 111 b, stk. 1, nr. 1,
således at henvisningen til stk. 3 og 6 ændres til stk. 4 og 7.
Den foreslåede ændring af bestemmelsen sker som en kon-
sekvens af, at der foreslås indsat et nyt § 15 b, stk. 3,
hvorefter stk. 3 og 6 bliver til stk. 4 og 7.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2022,
jf. dog stk. 2.
Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 15, som er er-
hvervsrettet, træder i kraft den 1. juli 2022, med henblik på
at sikre overensstemmelse med ikrafttrædelsestidspunkterne
for øvrig erhvervsrettet lovgivning, der som udgangspunkt
træder i kraft den 1. januar eller den 1. juli.
Det foreslås i stk. 3, at regler fastsat i medfør af bemyndi-
gelser i § 15 b, stk. 3 og 6, i lov om miljøbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse 1218 af 25. november 2019 med senere
ændringer, skal forblive i kraft, indtil de ophæves eller aflø-
ses af regler udstedt i medfør af de nye bestemmelser, jf. den
forslåede § 15 b, stk. 4 og 7, i lov om miljøbeskyttelse, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 18 og 20.
Den foreslåede § 15 b, stk. 4, er en bemyndigelse til, at
miljøministeren kan fastsætte regler om partikelfiltre og om
kontrol med partikeludledning (fastsat i medfør af den gæl-
dende § 15 b, stk. 3).
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da miljøbe-
36
skyttelsesloven ikke gælder for disse landsdele og heller
ikke kan sættes i kraft for disse landsdele, jf. miljøbeskyttel-
seslovens § 118.
37
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1218 af 25. november 2019, som ændret ved
bl.a. lov nr. 590 af 13. maj 2019, lov nr. 61 af 28.
januar 2020, lov nr. 807 af 9. juni 2020, lov nr.
808 af 9. juni 2020 og lov nr. 786 af 4. april 2021,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 7 b indsættes:
»Kapitel 2 a
Miljømærkeordninger«.
Pant- og rabatordninger 2. Overskriften før § 9 ophæves.
3. Efter § 8 b indsættes før § 9:
»Kapitel 2 b
Pant- og rabatordninger«.
4. Overskriften efter § 9 g ophæves.
Udvidet producentansvar 5. Efter § 9 g indsættes før § 9 h:
»Kapitel 2 c
Udvidet producentansvar«.
6. Efter § 9 å indsættes:
»Kapitel 2 d
Mål for nedbringelse af den samlede forurening«.
7. Efter § 10 indsættes:
38
»Kapitel 2 e
Særlige bemyndigelsesbestemmelser«.
8. Efter § 15 indsættes:
»Kapitel 2 f
Miljøzoner«.
§ 15 a. Kommunalbestyrelsen i København, Fre-
deriksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kom-
muner kan træffe bestemmelse om etablering af
miljøzoner i større sammenhængende byområder,
hvor der er betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1,
nævnte køretøjer.
Stk. 2. ---
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørel-
ser om etablering, udvidelse, indskrænkning eller
ophævelse af en miljøzone. Der skal gå mindst
en periode på 14 måneder fra offentliggørelsen
af kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering
eller geografisk udvidelse af en miljøzone til det
tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning.
Stk. 7. ---
9. I § 15 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Kommunalbestyrelsen kan træffe bestemmelse
om, at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være
omfattet af en etableret miljøzone.«
10. § 15 a, stk. 6, 1. pkt., affattes således:
»Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om
miljøzoner, herunder om etablering, udvidelse, om
at yderligere køretøjstyper skal være omfattet af
en miljøzone, om indskrænkning, omlægning af
transitruter eller ophævelse af en miljøzone.«
11. I § 15 a, stk. 6, indsættes som 3. pkt.: »Der
skal gå mindst en periode på 9 måneder fra of-
fentliggørelsen af kommunalbestyrelsens afgørelse
om, at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være
omfattet af en miljøzone, jf. stk. 1, før afgørelsen
har virkning.«
12. I § 15 a indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. I op til 9 måneder inden en miljøzone
har virkning, kan miljøministeren orientere ejeren
(brugeren) af et køretøj om konsekvenserne af, at
miljøzonen får virkning. I op til 3 måneder inden
en miljøzone har virkning kan ministeren registre-
re køretøjer, der befinder sig i en miljøzone, med
henblik på at orientere køretøjets ejer (bruger) om
konsekvenserne af, at miljøzonen får virkning.«
§ 15 b. For lastbiler og busser, der er drevet af en
motor med kompressionstænding, og som er regi-
streret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500
kg, gælder i en miljøzone, jf. § 15 a, følgende
krav, jf. dog stk. 4 og 5:
13. I § 15 b, stk. 1 og 2, ændres »stk. 4 og 5« til:
»stk. 5 og 6«.
39
1) ---
4) Køretøjer registreret i udlandet, der er omfattet
af regler fastsat i medfør af stk. 6, skal fra den 1.
juli 2020 være registreret.
Stk. 2. For varebiler, der er drevet af en motor med
kompressionstænding, gælder der i en miljøzone,
jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4 og 5:
1) ---
3) Fra og med den 1. juli 2025 skal der på køretø-
jet være monteret et partikelfilter, medmindre kø-
retøjet er registreret første gang den 1. september
2016 eller senere.
4) Køretøjer registreret i Danmark med eftermon-
teret partikelfilter skal være godkendt efter regler
fastsat i henhold til § 15 d
5) Køretøjer registreret i udlandet, der er omfattet
af regler fastsat i medfør af stk. 6, skal fra den 1.
juli 2020 være registreret.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler om parti-
kelfiltre, herunder om krav til effektivitet, doku-
mentation for udledning og fastsættelse af kontrol-
værdi for partikeludledningen for eftermonterede
partikelfiltre. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at partikelfiltre skal være af godkendt
type.
Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, nr.
1-5, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af for-
svaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende
nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis
ikke kører i en miljøzone, og der er opstået et
ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet
i en miljøzone, eller køretøjet her anvendes ved
øvelsesvirksomhed.
Stk. 5. Kravene i stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2, nr. 1-5,
gælder ikke for køretøjer, der er registreret her
i landet til veterankørsel, eller som er registreret
i udlandet og er mere end 30 år gamle. Ministe-
ren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af
dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er
opfyldt.
14. § 15 b, stk. 1, nr. 4, affattes således:
»Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1.
juli 2020 være registreret i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af stk. 7.«
15. I § 15 b, stk. 2, nr. 3, ændres »1. juli 2025« til:
»1. juli 2023«.
16. § 15 b, stk. 2, nr. 5, affattes således:
»Køretøjer registreret i udlandet skal fra den 1.
juli 2020 være registreret i overensstemmelse med
regler udstedt i medfør af stk. 7.«
17. I § 15 b indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personbiler, der er drevet af en motor
med kompressionstænding, gælder der i en miljø-
zone, jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 5 og
6: ¬1) Fra og med den 1. januar 2023 skal der
på køretøjet være monteret et partikelfilter. ¬2)
Køretøjer registreret i Danmark med eftermonteret
partikelfilter skal være godkendt efter regler fast-
sat i henhold til § 15 d. ¬3) Køretøjer registreret i
udlandet skal fra den 1. januar 2023 være registre-
ret i overensstemmelse med regler fastsat i medfør
af stk. 7.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
18. I § 15 b, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt.,
indsættes efter »om partikelfiltre«: »for køretøjer
nævnt i stk. 1-3«.
19. I § 15 b, stk. 4, der bliver stk. 5, og i § 15 b,
stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »og
stk. 2, nr. 1-5« til: »stk. 2, nr. 1-5, og stk. 3, nr.
1-3«.
40
Stk. 6. Miljøministeren fastsætter regler om, hvil-
ke køretøjer der skal registreres, og om den på-
krævede dokumentation ved registrering af køre-
tøjer omfattet af registreringspligt.
20. I § 15 b, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »reg-
ler om,« til: »regler om registrering af køretøjer
nævnt i stk. 1-3, herunder«.
§ 15 c. Miljøministeren kan i særlige tilfælde dis-
pensere fra kravene om partikelfilter i § 15 b, stk.
1, nr. 1, 2 og 4, og stk. 2, nr. 1-3 og 5. ¬Stk.
2. Miljøministeren kan fastsætte regler om adgan-
gen til at meddele dispensation, herunder om vil-
kår, tidsbegrænsning, dokumentation og registre-
ring af køretøjer med dispensation.
21. I § 15 c, stk. 1, ændres »nr. 1, 2 og 4, og stk. 2,
nr. 1-3 og 5« til: »nr. 1 og 2, § 15 b, stk. 2, nr. 1-3,
og § 15 b, stk. 3, nr. 1«.
22. I § 15 c, stk. 2, indsættes efter »dispensation«:
»efter stk. 1«.
23. I § 15 c indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Miljøministeren kan for køretøjer, der an-
vendes privat, fastsætte regler om undtagelser fra
kravene om partikelfilter i § 15 b, stk. 2, nr. 2 og
3, og § 15 b, stk. 3, nr. 1, herunder fastsætte regler
om betingelser, tidsbegrænsning, registrering og
dokumentation.«
§ 15 d. ---
Stk. 2. Miljøministeren kan til en privat organisa-
tion eller virksomhed henlægge følgende beføjel-
ser:
1) At vurdere, om kravene efter § 15 b, stk. 1, nr.
1 og 2, og stk. 2, nr. 1-3, er opfyldt i forhold til
eftermonteret partikelfilter.
2) ---
24. I § 15 d, stk. 2, nr. 1, ændres »og stk. 2, nr.
1-3« til: »stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3, nr. 1«.
§ 15 e. --- 25. I § 15 e indsættes som stk. 5-7:
»Stk. 5. Sund og Bælt Holding A/S varetager op-
gaver vedrørende den landsdækkende kommuni-
kation om kommunalbestyrelsers beslutninger om,
at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, skal være om-
fattet af en eksisterende miljøzone.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser, der træffer bestem-
melse om at køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3,
skal være omfattet af en eksisterende miljøzone,
indgår aftale med Sund og Bælt Holding A/S om
kommunikation, jf. stk. 5, og afholder udgifterne
hertil.
Stk. 7. Miljøministeren kan fastsætte regler om
udveksling af oplysninger mellem den relevante
41
kontrolmyndighed og Sund og Bælt Holding A/S
om køretøjer nævnt i § 15 b, stk. 3, der er omfattet
af miljøzoner.«
26. Efter § 15 e indsættes:
»Kapitel 2 g
Forebyggelse af forurening og andre uhygiejniske
forhold, herunder rottebekæmpelse«.
27. Efter § 18 indsættes:
»Kapitel 2 h
Tilskud til projekter beskrevet i den regionale ud-
viklingsstrategi«.
§ 79 b. ---
6) ansøgning og afgørelse om dispensation efter §
15 c, stk. 1,
7) indsendelse af dokumentation for overholdelse
af kravene om registrering i § 15 b, stk. 1, nr. 4, og
stk. 2, nr. 5,
8) ---
28. I § 79 b, stk. 1, nr. 6, indsættes efter »§ 15 c,
stk. 1,«: »og ved registrering af undtagelser efter
regler udstedt i medfør af § 15 c, stk. 3,«.
29. I § 79 b, stk. 1, nr. 7, ændres »og stk. 2, nr. 5«
til: »stk. 2, nr. 5, og stk. 3, nr. 3«.
§ 110. Medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
1) overtræder § 9 j, stk. 5, § 15 b, stk. 1 eller 2, §
17 a, stk. 1, § 19, stk. 1 eller 2, § 20, § 21 b, § 21
c, stk. 1-3, § 22, § 23, § 27, stk. 1 eller 2, § 28, stk.
4, § 43, § 45, stk. 3, § 50, stk. 1, § 50 a, stk. 1 eller
2, § 72 a eller § 89 c,
2) ---
30. I § 110, stk. 1, nr. 1, § 110 c, stk. 1, og § 110 d,
stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 15 b, stk. 1 eller 2« til: »§
15 b, stk. 1, 2 eller 3«.
§ 110 c. For overtrædelser af § 15 b, stk. 1 eller 2,
konstateret ved digital kontrol, hvor køretøjet ikke
bringes til standsning (digital håndhævelse), på-
lægges ejeren (brugeren) af køretøjet bødeansvar
efter § 110, stk. 1, nr. 1, selv om den pågældende
ikke var fører, og selv om overtrædelsen ikke kan
tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagt-
som.
Stk. 2. ---
31. I § 110 c, stk. 9, og § 110 d, stk. 6, ændres
»stk. 6« til: »stk. 7«.
42
Stk. 9. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at
overtrædelse af regler fastsat i medfør af § 15 b,
stk. 6, behandles efter reglerne i stk. 1-8.
§ 110 d. I sager om overtrædelse af § 15 b, stk.
1 eller 2, kan miljøministeren i et bødeforelæg
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig
forfølgning, hvis ejeren (brugeren) eller føreren
af køretøjet erklærer sig skyldig i overtrædelsen
og erklærer sig rede til inden en nærmere angi-
ven frist at betale en i bødeforelægget angivet bø-
de. Fristen kan efter anmodning forlænges.
Stk. 2. ---
§ 111 b. Politiet kan tilbageholde transportmidler i
sager om¬1) overtrædelse af § 15 b, stk. 1 eller 2,
eller regler fastsat i medfør af § 15 b, stk. 3 og 6,
og
2) ---
32. I § 111 b, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 15 b, stk. 1
eller 2« til: »§ 15 b, stk. 1, 2 eller 3« og »stk. 3 og
6« ændres til: »stk. 4 og 7«.
43