Fremsat den 27. januar 2022 af Ellen Trane Nørby (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Stén Knuth (V), Anni Matthiesen (V) og Kenneth Mikkelsen (V)

Fremsat den 27. januar 2022 af Ellen Trane Nørby (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Marie Bjerre (V), Stén Knuth (V),
Anni Matthiesen (V) og Kenneth Mikkelsen (V)
Forslag til folketingsbeslutning
om en analyse og reform af det samlede efter- og videreuddannelsessystem
Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketings-
samling at tage initiativ til en grundlæggende analyse og
reform af det samlede efter- og videreuddannelsessystem,
herunder at se på fordele og ulemper ved en sammenlæg-
ning af AMU- og VUC-systemerne.
Folketinget pålægger tillige regeringen at indkalde til
rundbordsmøder med uddannelsesaktørerne, arbejdsmarke-
dets parter, Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg og
relevante ressortministre, så der parallelt med analysearbej-
det også kan skabes en faglig og politisk dialog om, hvor-
dan voksen-, videre- og efteruddannelsessystemet geares til
fremtidens behov for både de voksne uddannelsessøgende
og arbejdsmarkedet.
Beslutningsforslag nr. B 75 Folketinget 2021-22
AX027280
Bemærkninger til forslaget
Ledigheden i Danmark er rekordlav, og mange brancher
søger forgæves efter kvalificeret arbejdskraft. Samtidig op-
lever en række uddannelsesinstitutioner meget lave ansøger-
tal, og voksen- og arbejdsmarkedsrettede uddannelser man-
ge steder i landet er derfor negativt påvirket af den buldren-
de højkonjunktur. Det er i sig selv ikke underligt, at det
forholder sig sådan; det flugter med forventningerne. Men
det skaber alligevel udfordringer både for uddannelsesinsti-
tutionerne, for opretholdelsen af udbud landet over og på
sigt også for sikringen af den uddannelsesinfrastruktur, der
skal til for at sikre løbende efter- og videreuddannelse.
Derfor ønsker Venstre, at situationen bruges til at gennem-
føre nødvendige analyser og reformer af voksen- og efter-
uddannelsessystemet, der kan sikre optimale resultater for
brugerne fremadrettet. Reformbehovet kredser om to søjler:
Den ene søjle hviler på et behov for reformer, som bl.a. kan
løfte kvalifikationerne for den voksne del af befolkningen,
der arbejder ufaglært. Mange danskere befinder sig i jobs,
der ikke kræver formelle kvalifikationer. Selv om det har
været en vej for mange mennesker ind på arbejdsmarkedet,
ved vi også, at det er denne gruppe, der er mest udsat,
når økonomien vender og vi igen befinder os i en lavkon-
junktur. Befinder man sig i en situation som faglært eller
ufaglært uden beskæftigelse, er det derfor vigtigt, at der er et
velfungerende tilbud til at opkvalificere sig. Det gælder for
ufaglærte, men også faglærte i job, hvor det i endnu højere
grad skal gøres muligt at kombinere job med uddannelse i
form af virksomhedsforlagt undervisning, som kan opkvali-
ficere dem, mens de er i job. Muligheden for fritidsstudier i
aftentimer og weekender, der allerede eksisterer som mulig-
hed inden for nogle brancher, skal også forsøges udbredt.
Den anden søjle hviler på et behov for reformer, der kan
gøre os klar til den grønne omstilling. Den grønne omstilling
af dansk industri og danske virksomheder kræver også stor
omskiftelighed for de ansatte. Oparbejdelse af ny viden og
nye kompetencer er en forudsætning for at være godt med,
ligesom mange nye typer arbejdspladser ventes at blive
skabt undervejs i processen. Derfor skal der investeres både
i nyt udstyr og i høj faglighed på alle efter- og videreuddan-
nelsesinstitutioner i Danmark, så tilbuddene netop er gearet
til, at man kan uddanne sig ind i den grønne omstilling.
Dertil kommer, at der i forvejen er flere udfordringer i det
nuværende VEU-system, som bør løses. Det gælder navn-
lig snitfladeproblemer mellem forskellige kurser, udbudsfor-
mer, forlagt undervisning, certifikatkursers varighed, høj
specialisering etc.
At gøre ingenting og lade stå til vil i sig selv kunne få
konsekvenser for dækningsgraden på tværs af landet og
begrænse borgeres mulighed for at benytte sig af tilbud
om efter- og videreuddannelse, i tilfælde af at situationen
ændrer sig, og de igen står ledige. Ambitionen i dag er at
sikre, at uanset hvor i landet man er, er der gode muligheder
for opkvalificering og videreuddannelse. Hvis vi skal sikre,
at denne opgave fortsat kan løses, må der også som en del
af et analyse- og reformarbejde ses på, om de to tilbud kan
sammentænkes og/eller lægges sammen.
Dette beslutningsforslag fra Venstre pålægger derfor rege-
ringen at tage initiativ til en analyse og efterfølgende reform
af hele VEU- og VUC-systemet. Analysearbejdet skal bl.a.
afdække målgrupper, økonomi og geografi og se på, hvor-
dan centrene kan løftes bedst muligt.
Der skal derudover indkaldes til rundbordsmøder med
uddannelsesaktørerne, arbejdsmarkedets parter, Børne- og
Undervisningsudvalget i Folketinget og ressortministrene, så
der parallelt med analysearbejdet også kan skabes en faglig
og politisk dialog om, hvordan voksen-, videre- og efterud-
dannelsessystemet geares til fremtidens behov både for de
voksne uddannelsessøgende og arbejdsmarkedet.
Regeringen pålægges herudover at se på potentialet af
en sammenlægning af AMU og VUC og se på, hvordan
institutionerne kan løftes bedst muligt og sikres trods den
nuværende udfordring med det lave deltagerantal.
Regeringen skal indlede analysearbejdet og rundbords-
samtalerne i indeværende folketingssamling og i den forbin-
delse fremlægge en tentativ plan for en reform. Regeringen
bør sikre løbende inddragelse af Folketingets partier i pro-
cessen.
2
Skriftlig fremsættelse
Ellen Trane Nørby (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en analyse og reform
af det samlede efter- og videreuddannelsessystem.
(Beslutningsforslag nr. B 75)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3