Fremsat den 26. januar 2022 af transportministeren (Benny Engelbrecht)

Fremsat den 26. januar 2022 af transportministeren (Benny Engelbrecht)
Forslag
til
Lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport1)2)
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
§ 1. Loven finder anvendelse for følgende:
1) Ladepunkter til elektriske køretøjer.
2) Tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer og
fartøjer.
3) Faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer.
Stk. 2. Loven finder tillige anvendelse for bilimportører
og motorkøretøjsmanualer.
§ 2. I denne lov forstås ved:
1) Alternative drivmidler: Brændstoffer eller energikil-
der, som i det mindste delvist erstatter fossile olie-
kilder i energiforsyningen til transport, potentielt
bidrager til dekarbonisering og forbedrer miljøpræ-
stationerne i transportsektoren, herunder elektricitet,
brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdige
brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform
(komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (fly-
dende naturgas (LNG)), og flydende gas (LPG).
2) Elektrisk køretøj: Et motorkøretøj, der er udstyret med
et drivaggregat, der indeholder mindst én ikkeperifer
elektrisk maskine som energiomformer med et elek-
trisk genopladeligt energilagringssystem, der kan gen-
oplades eksternt.
3) Ladepunkt: En grænseflade, der er i stand til at oplade
ét elektrisk køretøj ad gangen.
4) Normalt ladepunkt: Et ladepunkt, der gør det muligt
at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en
effekt på højst 22 kW, bortset fra anordninger med
en effekt på højst 3,7 kW, som installeres i private
hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade
elektriske køretøjer.
5) Højeffektladepunkt: Et ladepunkt, der gør det muligt
at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med en
effekt på mere end 22 kW.
6) Strømforsyning fra land til fartøjer: Strømforsyning
fra land til søgående skibe eller fartøjer til transport
ad indre vandveje på kajpladsen gennem en standard-
grænseflade.
7) Tankstation: En optankningsfacilitet, hvor ethvert
brændstof, med undtagelse af LNG, kan tankes via
et fast eller mobilt anlæg.
8) LNG-tankstation: En optankningsfacilitet, hvor LNG
(flydende naturgas) kan tankes, bestående af enten en
fast eller mobil facilitet, en offshorefacilitet eller et
andet system.
9) Offentligt tilgængeligt ladepunkt eller tankstation: Et
ladepunkt eller tankstation til forsyning med et alter-
nativt drivmiddel, som giver ikkediskriminerende ad-
gang for brugere. Ikkediskriminerende adgang kan
omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse
og betaling.
10) Offentlig ordregiver: Ordregiver, der er omfattet af
udbudslovens definition af ordregiver.
11) Opladningstjeneste: Tjeneste i form af opladning af
elektriske køretøjer ved et ladepunkt.
12) Operatør af ladepunkt: Fysisk eller juridisk person,
der er ansvarlig for forvaltningen og driften af et lade-
punkt, som leverer en opladningstjeneste til brugere,
herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn og
på dennes vegne.
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af
infrastruktur for alternative brændstoffer, EU-Tidende 2014, nr. L 307, side 1.
2) Loven indeholder bestemmelser, der som udkast har været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om
en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 112 Folketinget 2021-22
Transportmin., j.nr. 2021-722
DG000328
13) Udbyder af opladningstjenester: Fysisk eller juridisk
person, som udbyder opladningstjenester til brugeren
fra et ladepunkt, hvor udbyderen af opladningstjene-
ster ikke selv er operatør.
14) Digital platform for handel med opladningstjenester:
Tjeneste, som en operatør af ladepunkter og en udby-
der af opladningstjenester kan anvende til udveksling
af oplysninger mellem disse i forbindelse med udbud
af opladningstjenester til brugere.
15) Opladning på ad hoc-basis: En opladningstjeneste, der
købes af en bruger, uden at denne behøver at registre-
re sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå et længere-
varende aftaleforhold med operatøren af ladepunktet
eller en udbyder af en opladningstjeneste ud over blot
at købe opladningstjenesten.
Kapitel 2
Sikring af markedsvilkår ved aftaler om ret til at virke som
operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter og sikring af
rimelige og ikkediskriminerende priser for brugeren
§ 3. Aftaler mellem en offentlig ordregiver og en operatør
af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter skal indgås på markedsvilkår.
Stk. 2. Aftaler efter stk. 1 kan maksimalt indgås for en
periode af 10 år. Aftalerne kan dog indgås for en periode
af 15 år, hvis hensynet til ekstraordinære investeringer i
infrastruktur taler herfor.
Stk. 3. Ved indgåelse af aftale efter stk. 1 skal den offent-
lige ordregiver sikre, at de priser, som operatøren opkræver
fra brugeren, er rimelige og ikkediskriminerende.
Stk. 4. Transportministeren fastsætter regler om indgåelse
af aftaler efter stk. 1, herunder om annoncering, udbud,
standardvilkår for aftaler og standardvilkår om rimelige og
ikkediskriminerende priser efter stk. 3.
Kapitel 3
Kommuners og regioners indgåelse af aftaler om etablering
af offentligt tilgængelige ladepunkter og ret til at virke som
operatør
§ 4. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan kun i
overensstemmelse med reglerne i § 3 indgå aftale med en
operatør af ladepunkter om etablering af offentligt tilgænge-
lige ladepunkter samt om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter, der anlægges eller er an-
lagt på arealer, som kommunen eller regionen har rådighed
over.
§ 5. I forbindelse med indgåelse af aftale efter § 4 kan
kommunalbestyrelsen og regionsrådet yde betaling til opera-
tøren af ladepunkter, såfremt
1) etablering af ladepunkter eller levering af opladnings-
tjenester finder sted for at opfylde kommunens eller
regionens forpligtelser i anden lovgivning,
2) betaling sker med midler, der er modtaget fra enten
staten, EU eller private med henblik på at etablere lade-
punkter på kommunens eller regionens arealer,
3) betaling sker med midler, der stammer fra indtægter,
som kommunen eller regionen tidligere har modtaget i
forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 4,
4) ladepunktet etableres med henblik på opladning af
kommunens eller regionens egne elektriske køretøjer,
eller
5) adgangen til at yde betaling følger af regler fastsat af
transportministeren, jf. stk. 2.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
kommunalbestyrelsen og regionsrådet ud over de i stk. 1,
nr. 1-4, nævnte tilfælde inden for visse rammer kan yde
betaling til operatøren af ladepunkter i forbindelse med ind-
gåelse af aftaler efter § 4.
§ 6. §§ 4 og 5 gælder tilsvarende for kommunale fælles-
skaber, som er omfattet af § 60 i lov om kommunernes
styrelse.
Kapitel 4
Betalingsløsninger og krav til skiltning med priser for
opladning af elektriske køretøjer
§ 7. Operatører af ladepunkter skal for opladning ved
offentligt tilgængelige ladepunkter, som er beliggende på et
offentligt areal, eller som har modtaget offentligt tilskud,
acceptere elektroniske betalinger via terminaler eller andre
anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder
mindst via betalingskortlæsere med eller uden kontaktløs
funktion, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for ladepunkter med
en effekt på under 50 kW, hvis operatøren i en udbyder
af opladningstjenesters navn og på dennes vegne leverer
opladningstjenester til udbyderens kunder.
Stk. 3. Operatører af ladepunkter, som gør brug af und-
tagelsen efter stk. 2, skal indgå aftale om udbud af oplad-
ningstjenester med en af følgende:
1) Udbydere af opladningstjenester efter § 8.
2) En udbyder af en digital platform for handel med op-
ladningstjenester efter § 9.
Stk. 4. Operatører af ladepunkter kan indgå længerevaren-
de aftaleforhold med kunder om levering af opladningstje-
nester, herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn
og på dennes vegne.
§ 8. En operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt,
som gør brug af undtagelsen i § 7, stk. 2, og som vælger
at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr. 1, skal indgå aftale
på sædvanlige aftalevilkår om udbud af opladningstjenester
med udbydere af opladningstjenester, som er anført på den i
stk. 2 nævnte liste, såfremt udbydere anmoder herom.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, at mini-
steren kan fastsætte en liste over udbydere af opladningstje-
nester, samt om kriterier for at blive opført på listen, herun-
der om efterlevelse af vandelskrav.
Stk. 3. Transportministeren fastsætter regler om brug af
standarder til brug for udveksling af oplysninger, som skal
anvendes mellem operatører af ladepunkter og udbydere af
opladningstjenester.
2
§ 9. En operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt,
som gør brug af undtagelsen i § 7, stk. 2, og som vælger
at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr. 2, skal indgå aftale om
udbud af opladningstjenester med mindst en udbyder af en
digital platform for handel med opladningstjenester, som er
anført på den i stk. 2 nævnte liste.
Stk. 2. Transportministeren fastsætter regler om, at mini-
steren kan fastsætte en liste over digitale platforme for han-
del med opladningstjenester, samt om kriterier for at blive
opført på listen, herunder om platformens rækkevidde.
§ 10. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ope-
ratører af offentligt tilgængelige ladepunkter skal skilte med
ad hoc-prisen for opladning og den samlede købspris.
Kapitel 5
Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler
§ 11. Transportministeren kan fastsætte regler om gen-
nemførelse eller anvendelse af internationale konventioner
og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur til trans-
mission af alternative drivmidler, om ad hoc-opladning af
elektriske køretøjer, priser for opladning af elektriske køre-
tøjer samt om brugerinformation om fossile brændstoffer og
alternative drivmidler.
Kapitel 6
Videregivelse, distribution og udstilling af data
§ 12. Transportministeren kan fastsætte regler om, at ejere
af tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang for
brugere, ejere af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer
og operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter skal
offentliggøre og videregive brugerrelevante oplysninger og
egenskabsdata om tankstationer, som giver ikkediskrimine-
rende adgang for brugere, offentligt tilgængelige LNG-tank-
stationer og offentligt tilgængelige ladepunkter, herunder
data om priser, geografisk placering, effekt, stiktyper, ad-
gang til brug af betalingskort, skiltning med ad hoc-pris
for opladning og den samlede købspris, tilgængelighed samt
driftsstatus. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
oplysninger efter 1. pkt. skal offentliggøres og videregives
i et bestemt format og kvalitet samt med en bestemt hyppig-
hed.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
videregivelse, distribution og udstilling af data efter stk. 1
kan ske til og af myndigheder under Transportministeriet
eller efter forhandling med den relevante minister til og af
myndigheder under andre ministerier.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
danske bilimportører skal offentliggøre og videregive oplys-
ninger om solgte køretøjer til ministeren.
§ 13. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter
forhandling med transportministeren fastsætte regler om
indsamling og sammenstilling af måledata og stamdata fra
målepunkter tilkoblet offentligt tilgængelige ladepunkter til
brug for offentlige myndigheders planlægning af fremtidige
arealer til offentligt tilgængelige ladepunkter. Klima-, ener-
gi- og forsyningsministeren kan endvidere efter forhandling
med transportministeren fastsætte regler om distribution, ud-
stilling og offentliggørelse af den indsamlede data.
Kapitel 7
Administrative bestemmelser
§ 14. Transportministeren kan fastsætte regler om, at tek-
niske forskrifter og specifikationer, som indeholder krav til
virksomheder og produkter, der henvises til i administrative
forskrifter fastsat i medfør af denne lov, ikke indføres i
Lovtidende.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om, hvor-
dan oplysning om indholdet af de tekniske forskrifter og
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan
opnås.
Stk. 3. Transportministeren kan fastsætte regler om, at
tekniske forskrifter og specifikationer, som ikke indføres i
Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke
foreligger på dansk.
§ 15. Transportministeren kan bemyndige myndigheder
under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjel-
ser i medfør af denne lov eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om adgan-
gen til at klage over afgørelser truffet i henhold til denne
lov eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgø-
relserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørel-
serne ikke kan påklages.
§ 16. Transportministeren kan fastsætte regler om tilsyn
med overholdelsen af denne lov og de i medfør heraf fastsat-
te regler.
§ 17. Transportministeren kan fastsætte regler om påbud
om lovliggørelse ved manglende overholdelse af denne lov
og de i medfør heraf fastsatte regler.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§ 18. Med bøde straffes den, der overtræder § 7, stk. 1.
Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske person-
er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 19. I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige
veje m.v., som ændret senest ved § 1 i lov nr. 434 af 16.
marts 2021, foretages følgende ændring:
1. I § 80 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3
Kapitel 10
Lovens ikrafttræden og territorial gyldighed
§ 20. Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2. Lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruk-
tur for alternative drivmidler ophæves.
Stk. 3. Hvis en forvaltningsmyndighed har givet tilladelse
eller tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgæn-
geligt ladepunkt inden lovens ikrafttræden, eller etablerin-
gen af et offentligt tilgængeligt ladepunkt er omfattet af
en aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræden, finder
§§ 7-9 alene anvendelse for et sådant ladepunkt, såfremt
ladepunktet etableres den 1. juli 2022 eller derefter, jf. dog
stk. 4 og 5.
Stk. 4. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er om-
fattet af stk. 3, og som er etableret inden 1. juli 2022 som
følge af en tilladelse givet af en forvaltningsmyndighed eller
som følge af en aftale indgået med staten, har §§ 7-9 virk-
ning fra det tidspunkt, hvor aftalen eller tilladelsen udløber,
dog senest den 1. januar 2026.
Stk. 5. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er
omfattet af stk. 3, og som er etableret inden 1. juli 2022
som følge af et tilsagn om tilskud givet af en forvaltnings-
myndighed, har §§ 7-9 virkning fra det tidspunkt, hvor lade-
punktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale om ret til at
virke som operatør af ladepunktet, dog senest den 1. januar
2026.
Stk. 6. For et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er om-
fattet af en tilladelse eller tilsagn om tilskud givet af en
forvaltningsmyndighed inden lovens ikrafttræden eller af en
aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræden, kan trans-
portministeren med virkning fra 1. januar 2026 fastsætte
regler om rimelige og ikkediskriminerende priser.
Stk. 7. Tilladelse til etablering af et offentligt tilgængeligt
ladepunkt på det offentlige vejareal efter vejlovens § 80,
som er givet af vejmyndigheden inden lovens ikrafttræden,
udløber senest den 1. januar 2036.
Stk. 8. Regler fastsat i medfør af § 2, stk. 1, 3 og 4,
i lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for
alternative drivmidler forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs §§
10, 11, 12 eller 15.
§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for
alternative brændstoffer
2.2. Regulering af offentligt tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
3.1.1. Ladepunkter til elektriske køretøjer
3.1.1.1. Gældende ret
3.1.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2. Tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer og fartøjer
3.1.2.1. Gældende ret
3.1.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.3. Faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer
3.1.3.1. Gældende ret
3.1.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.4. Bilimportører og motorkøretøjsmanualer
3.1.4.1. Gældende ret
3.1.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Regulering af offentligt tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer
3.3.1. Sikring af markedsvilkår ved indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter og sikring af rimelige og ikkediskriminerende priser for brugeren
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2. Kommuners og regioners opgaver vedrørende etablering af ladepunkter og levering af opladningstjenester
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.1.1. Offentligt tilgængelige ladepunkter på kommuneveje
3.3.2.1.2. Ladepunkter til kommunens og regionens eget brug
3.3.2.1.3. Ladepunkter i tilknytning til kommunale og regionale bygninger
3.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.2.2.1. Kommuners og regioners indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter på kommunale eller regionale arealer
3.3.2.2.2. Finansiering af offentligt tilgængelige ladepunkter på kommunale og regionale arealer
3.3.3. Betalingsløsninger for opladning af elektriske køretøjer
3.3.3.1. Betaling med betalingskort
3.3.3.1.1. Gældende ret
3.3.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3.3.2. Udbud af opladningstjenester (roaming)
3.3.3.2.1. Gældende ret
3.3.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Krav til skiltning med priser for opladning af elektriske køretøjer
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Gennemførelse af internationale konventioner og EU-regler
5
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Videregivelse, distribution og udstilling af data om infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og
alternative drivmidler
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6.2.1. Brugerrelevante data
3.6.2.2. Data til brug for offentlige myndigheders planlægning
3.7. Administrative bestemmelser
3.7.1. Offentliggørelse af tekniske forskrifter og specifikationer uden indførelse i Lovtidende
3.7.1.1. Gældende ret
3.7.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.2. Delegation og klageadgang
3.7.2.1. Gældende ret
3.7.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.3. Tilsyn og påbud
3.7.3.1. Gældende ret
3.7.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Straffebestemmelser
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.9. Konsekvensændringer i vejloven
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
5. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.1. Principper for agil erhvervsrettet regulering
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Klimamæssige konsekvenser
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
11.1. Forholdet til statsstøttereglerne
11.2. Forholdet til AFI-direktivet
11.3. Forholdet til informationsproceduredirektivet
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Klimaloven fastsætter et mål om, at Danmark skal reduce-
re drivhusgasudledningen med 70 pct. i 2030 i forhold til
niveauet i 1990, og at Danmark skal være et klimaneutralt
samfund senest i 2050. I de kommende år skal transportsek-
toren i lighed med andre sektorer reducere sin udledning
af drivhusgasser. For at Danmark kan sikre en grøn omstil-
ling af transportsektoren, samtidig med at transportsystemet
fortsat sikrer høj mobilitet, er der behov for en omstilling
af transportsektorens energiforbrug til alternative drivmid-
ler. Med henblik på at understøtte dette formål fremsættes
forslag til ny lovgivning om infrastruktur for alternative
drivmidler til transport.
Lovforslaget erstatter den gældende lov nr. 1537 af 19. de-
cember 2017 om infrastruktur for alternative drivmidler som
ændret ved lov nr. 791 af 4. maj 2021 (herefter AFI-loven).
Lovforslaget bemyndiger ligesom den eksisterende AFI-lov
transportministeren til at gennemføre EU-retsakter m.v. in-
den for det sagsområde, som er beskrevet i Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af 22. oktober 2014
om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
(herefter AFI-direktivet). Bestemmelserne i den gældende
AFI-lov om gennemførelse eller anvendelse af internationa-
le konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infra-
struktur til transmission af alternative drivmidler, brugerin-
formation, ad hoc-opladning og priser for opladning samt
lovens administrative bestemmelser og straffebestemmelser
foreslås videreført med enkelte ændringer.
Bestemmelserne om offentligt tilgængelige ladepunkter
foreslås udvidet i forhold til den gældende lov, herunder at
6
der etableres en hjemmel i sektorlovgivningen for kommu-
ners og regioners aktiviteter på dette område. Det foreslås,
at kommuner og regioner kan indgå aftale med private ope-
ratører af ladepunkter om ret til at levere tjenester i form
af opladning af elektriske køretøjer på kommunale og regio-
nale arealer, samt at disse aftaler skal indgås på markedsvil-
kår. Med henblik på at sikre, at der blandt andet i yderområ-
derne er et marked for at opsætte ladepunkter, vil kommuner
og regioner på egne arealer få mulighed for at yde betaling i
forbindelse med indgåelse af aftaler med operatører af lade-
punkter. Med henblik på at undgå konkurrenceforvridning
samt ikke at hæmme private investeringer i offentligt tilgæn-
gelig ladeinfrastruktur vil betaling skulle gives inden for de
rammer for kommuners og regioners udgifter til anlæg og
drift, der aftales mellem henholdsvis regeringen og KL og
henholdsvis regeringen og Danske Regioner, og vil indtil
videre alene kunne foretages i en begrænset årrække til og
med 2024.
For at styrke implementeringen af AFI-direktivet er det hen-
sigten at åbne markedet for opladning og skabe transparente
priser. Målet er at give brugere af elektriske køretøjer en
nem adgang til at bruge et samlet netværk af offentligt
tilgængelige ladepunkter, hvor opladningen kan gennemfø-
res på ad hoc-basis til rimelige og ikkediskriminerende pris-
er. Det foreslås derfor, at operatører af offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter skal stille udbredte betalingsløsninger til rå-
dighed, herunder ved at acceptere almindelige betalingskort
for opladning ved hurtigladere, når ladepunktet er etableret
på offentlige arealer, eller når ladepunktet er etableret med
tilskud fra det offentlige. Ligeledes skal der i et elektronisk
display på offentligt tilgængelige ladepunkter skiltes med en
listepris pr. kWh og den samlede købspris.
Da der foreslås fastsat et betydeligt antal nye bestemmelser
og en udvidelse af eksisterende bestemmelser i AFI-loven,
har Transportministeriet fundet det hensigtsmæssigt at frem-
sætte et forslag til en ny hovedlov frem for en ændringslov
til den gældende AFI-lov.
Da der foreslås fastsat en ny hovedlov med en række nye
bestemmelser, påtænker Transportministeriet at evaluere lo-
ven efter 2-3 år. De foreslåede nye regler vil på dette tids-
punkt have virket så længe, at Transportministeriet ventes at
have et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om reglerne
har virket efter hensigten, eller om der er behov for at anbe-
fale justeringer.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU af
22. oktober 2014 om etablering af infrastruktur for alterna-
tive brændstoffer
AFI-direktivet har til formål at fremme en bred udvikling af
markedet for alternative brændstoffer med henblik på at mi-
nimere afhængigheden af olie og begrænse de miljømæssige
virkninger af transport.
Direktivet pålægger blandt andet medlemsstaterne at udar-
bejde nationale politikrammer for udvikling af markedet,
for så vidt angår alternative brændstoffer i transportsektoren
og etablering af den relevante infrastruktur, jf. direktivets
artikel 3. Danmark offentliggjorde den 26. januar 2017 den
danske politikramme, der kan tilgås via Transportministeri-
ets hjemmeside. Politikrammen blev i 2017 notificeret til
Kommissionen i overensstemmelse med kravene i AFI-di-
rektivet. Danmark forelagde endvidere den 18. november
2019 en rapport om gennemførelsen af den nationale politi-
kramme for Kommissionen i overensstemmelse med direkti-
vets artikel 10, stk. 1.
Ud over kravet om udarbejdelse af en national politikram-
me fastsætter direktivet en række tekniske specifikationer
og krav til infrastrukturen for alternative drivmidler, mærk-
ningsbestemmelser og krav til brugerinformation, som med-
lemsstaterne er forpligtet til at implementere i national ret. I
direktivets artikel 4 fastsættes således nærmere krav til elek-
tricitetsforsyning til transport, i direktivets artikel 5 fastsæt-
tes nærmere krav til brintforsyning til vejtransport, i direkti-
vets artikel 6 fastsættes nærmere krav til naturgasforsyning
til transport, og i artikel 7 fastsættes nærmere regler om
og krav til brugerinformation. Infrastruktur for alternative
drivmidler dækker over infrastruktur til transmission af al-
ternative drivmidler, herunder f.eks. ladepunkter til elektri-
ske køretøjer og brint- eller gastankstationer m.v.
Som led i ambitionen om et klimaneutralt Europa inden
2050 arbejdes der i EU på at opnå en CO2-reduktion på
55 pct. set i forhold til 1990-niveau inden 2030. For at
indfri de fælleseuropæiske klimaambitioner har Kommissi-
onen den 14. juli 2021 fremsat en ”Fit for 55”-lovpakke,
der har til formål at tilpasse den gældende EU-retlige re-
gulering på energi-, forsynings- og transportområdet efter
de bindende klimamål i Europa-Parlamentets og Rådets for-
ordning om rammerne for at opnå klimaneutralitet og om
ændring af forordning (EU) 2018/1999 (”den europæiske
klimalov”). Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for alter-
native brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/94/EU (forslag til ny AFI-for-
ordning) er et centralt element i ”Fit for 55”-lovpakken.
Det er Transportministeriets forventning, at en AFI-forord-
ning bl.a. kan medføre nye tekniske specifikationer, skærpe-
de krav til interoperabilitet og bindende minimumskrav til
etableringen af infrastruktur til transmission af alternative
drivmidler. Såfremt Kommissionens forslag vedtages, for-
ventes det, at det gældende AFI-direktiv vil blive ophævet,
og forordningen vil efterfølgende være direkte gældende i
national ret.
Formålet med nærværende lovforslag er dels at viderefø-
re den gældende implementering af AFI-direktivet i dansk
ret. Formålet med lovforslaget er imidlertid også at fastsætte
nationale regler om infrastruktur for alternative drivmidler,
bl.a. at fastsætte lovgivning om kommuners og regioners op-
gaver i relation til offentligt tilgængelige ladepunkter. Det er
derfor Transportministeriets opfattelse, at det vil være hen-
7
sigtsmæssigt at fremsætte en ny lov på nuværende tidspunkt,
selvom det forventes, at AFI-direktivet vil blive erstattet af
en forordning.
2.2. Regulering af offentligt tilgængelige ladepunkter til
elektriske køretøjer
Adgang til opladning er af væsentlig betydning for, om bi-
listerne ønsker at købe og bruge elektriske køretøjer. Det
er usikkert, hvor meget ladeinfrastruktur der skal udrulles
frem mod 2030 for at understøtte de 775.000 grønne biler,
som indgår i Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af
4. december 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten,
eller ved den i aftalen fastsatte politiske ambition om 1
mio. grønne biler. Det vil afhænge af udviklingen i bilernes
rækkevidde og opladningshastighed samt kørsels- og oplad-
ningsmønstre m.v.
Behovet for offentlig tilgængelighed til opladning af elektri-
ske køretøjer knytter sig især til de længere rejser i bil samt
elektriske køretøjer uden adgang til opladning ved egen
parkering. Godt 5 pct. af alle bilrejser i Danmark ligger
ud over 150 km hver vej, hvorfor det kun er en mindre
del af bilrejserne, hvor der vil være behov for opladning
undervejs. Det er derfor forventningen, at langt størstedelen
af opladningen af elektriske køretøjer vil finde sted på elbil-
ejerens egen parkeringsplads på hjemmeadressen, hvor der
typisk i forbindelse med elbilkøbet kan etableres en privat
markedsbaseret opladningsfacilitet. Omkring tre fjerdedele
af danske familier med bil kan derved forholdsvis enkelt få
adgang til hjemmeopladning.
Omkring en fjerdedel af de danske familier med bil har
omvendt ikke adgang til egen parkeringsplads. Her parke-
res bilen i enten et fælles parkeringsanlæg eller ved kant-
stenen. Markedet forventes også her at kunne levere en
betydelig del af behovet for opladning i form af offentligt
tilgængelige ladepunkter.
Det er imidlertid usikkert, i hvilket omfang og med hvilken
hastighed markedet vil komme til at dække behovet for ud-
rulning af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur. Usikker-
hed om opladning af elektriske køretøjer frem mod 2030
kan medvirke til at afholde en del af danskerne fra at træf-
fe et grønnere valg, når de skifter bil, ligesom oplevede
mangler i udbuddet af offentligt tilgængelige ladepunkter
samtidig indebærer et tab af mobilitet for elbilejerne, da de
ikke fuldt ud kan udnytte elbilens potentialer.
Det er et politisk ønske at gøre det lige så nemt for dan-
skerne at køre i biler, der anvender alternative drivmidler,
som det er at køre i fossile biler. Det er således ambitionen
at gøre elektriske køretøjer til et nemt alternativ for flere
af de familier, som ønsker sig en mere bæredygtig mobi-
litetsform, men hvor tilgængeligheden til ladeinfrastruktur
udgør en hindring for den grønne omstilling. Med dette
lovforslag gennemføres der en række justeringer i rammerne
for markedet, ligesom der sker en afklaring af, hvilken rolle
kommuner og regioner kan spille ved lokalt at understøtte
udrulningen af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur.
Med lovforslaget følges der op på de anbefalinger, som
Kommissionen for grøn omstilling af personbiler (Bilkom-
missionen) afgav til regeringen i Delrapport 2 - Veje til en
veludbygget ladeinfrastruktur af 12. februar 2021.
Lovforslaget følger ligeledes op på Aftale om regulering af
ladestandermarkedet mellem regeringen (Socialdemokratiet)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-
beral Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021.
Lovforslaget skal endvidere ses i forlængelse af elementerne
i Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport i 2020 af
3. april 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venst-
re, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folke-
parti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet, samt elementerne i Aftale om ud-
møntning af pulje til grøn transport af 25. juni 2021 mellem
regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det
Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.
Endelig følger lovforslaget op på de klimasamarbejdsaftaler,
som regeringen har indgået med regionerne og 26 kommu-
ner. I aftalerne har regeringen blandt andet ”forpligtet sig
til at arbejde for at skabe hjemmel til kommunalt tilskud til
infrastruktur for alternative drivmidler, idet de juridiske og
økonomiske implikationer ved en sådan hjemmel dog først
skal kortlægges”.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Lovens anvendelsesområde
Med AFI-loven er der i dag skabt et grundlag for implemen-
tering af AFI-direktivet og gennemførelse af andre retsakter,
der følger deraf. AFI-lovens anvendelsesområde vedrører
som følge heraf implementering af tekniske krav til infra-
struktur til transmission af alternative drivmidler og bruger-
information om fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler. AFI-direktivet har til formål at fremme en bred udvik-
ling af markedet for alternative drivmidler med henblik på at
minimere afhængigheden af olie og begrænse de miljømæs-
sige virkninger af transport.
AFI-loven finder anvendelse for offentligt tilgængelige lade-
standere til elektriske køretøjer, tankanlæg og optanknings-
faciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer, jf. lovens
§ 1.
3.1.1. Ladepunkter til elektriske køretøjer
3.1.1.1. Gældende ret
Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer
er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 1, jf. Folketings-
tidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7, defineret som
en ladestander til forsyning med et alternativt brændstof,
8
som giver ikkediskriminerende adgang for brugere, jf. her-
ved også definitionen i AFI-direktivets artikel 2, som der
ved afgrænsningen af lovens anvendelsesområde er taget
udgangspunkt i.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 26 i AFI-di-
rektivet kan en offentligt tilgængelig ladestander f.eks. om-
fatte privatejede ladestandere, der er tilgængelige for offent-
ligheden ved hjælp af registreringskort eller -gebyrer. Lige-
ledes er ladestandere, der som led i delebilsordninger, og
som via et abonnement giver tredjepartsbrugere mulighed
for adgang, eller ladestandere i forbindelse med offentlig
parkering at betragte som offentligt tilgængelige og dermed
omfattet af lovens anvendelsesområde. Ladestandere, der
giver private brugere mulighed for fysisk adgang ved hjælp
af en godkendelse eller et abonnement, er også at betragte
som offentligt tilgængelige i medfør af AFI-loven.
Ved ikkediskriminerende adgang forstås adgang til en lade-
stander, hvor anvendelsen ikke er begrænset til f.eks. en spe-
cifik producents køretøj. Ikkediskriminerende adgang kan
dog omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse
og betaling. Som eksempel på en diskriminerende adgang
kan nævnes Teslas såkaldte superchargerstationer, der giver
en diskriminerende adgang til Teslas egne køretøjer. Sådan-
ne ladestandere er ikke omfattet af lovens anvendelsesområ-
de.
Ved en ladestander forstås efter AFI-loven en grænseflade,
der er i stand til at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gan-
gen eller udskifte et batteri til mindst ét elektrisk køretøj ad
gangen. Grænsefladen til opladning af elektriske køretøjer
kan have flere stikkontakter eller køretøjskoblere, således at
multistandardopladning muliggøres. I praksis er det i dag
oftest muligt at oplade mere end f.eks. en elbil ved hver la-
destander, og det er således tilstrækkeligt, såfremt blot et af
stikkene lever op til kravene fastsat i medfør af AFI-loven.
Ved elektrisk køretøj forstås efter AFI-loven et motorkøre-
tøj, der er udstyret med drivaggregat, der indeholder mindst
én ikke-perifer elektrisk maskine som energiomformer med
et elektrisk genopladeligt energilagringssystem, der kan gen-
oplades eksternt. Et typisk elektrisk køretøj vil være en al-
mindelig elbil.
Loven indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler om
forhold, der vedrører ikke-offentligt tilgængelige ladestan-
dere.
AFI-direktivet indeholder i artikel 2 en række definitioner,
herunder af en ladestander, normal ladestander og højeffekt-
ladestander. Der henvises til beskrivelsen heraf i bemærk-
ningerne til den foreslåede § 2.
3.1.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at regulere ladepunkter til elektriske køretøjer,
herunder betalingsløsninger for opladning af elektriske kø-
retøjer og kommuners og regioners mulighed for at indgå
aftale om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter
og levering af opladningstjenester, i forslaget til ny AFI-
lov. Den gældende AFI-lov anvendes således i dag til at
fastsætte regler om infrastruktur for alternative drivmidler,
herunder ladestandere, og regler om betalingsløsninger for
opladning og kommuners og regioners opgaver i forbindelse
med offentligt tilgængelige ladepunkter vil derfor passe godt
sammen med den eksisterende regulering af ladestandere i
AFI-loven. For så vidt angår de foreslåede ændringer i ter-
minologien ladestander og ladepunkt, henvises til bemærk-
ningerne til lovforslagets § 2.
Efter den gældende bestemmelse om anvendelsesområde i
AFI-lovens § 1 kan loven anvendes til at fastsætte regler
for infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative driv-
midler med henblik på at opfylde Danmarks EU-retlige og
internationale forpligtelser.
Regler om betalingsløsninger for opladning og kommuners
og regioners mulighed for at indgå aftale om etablering
af offentligt tilgængelige ladepunkter og levering af oplad-
ningstjenester følger imidlertid ikke af Danmarks EU-retlige
eller internationale forpligtelser. Det er derfor Transportmi-
nisteriets opfattelse, at det vil være hensigtsmæssigt at fast-
lægge et bredere anvendelsesområde for den foreslåede nye
lov, så loven og regler udstedt i medfør heraf også kan re-
gulere ladepunkter til elektriske køretøjer, når reguleringen
ikke følger af Danmarks EU-retlige eller internationale for-
pligtelser.
Det er i forlængelse heraf Transportministeriets opfattelse, at
det vil være hensigtsmæssigt at anvende de samme definitio-
ner af ladepunkter til elektriske køretøjer m.v. i forbindelse
med den nationale regulering af ladepunkter, som anvendes i
forbindelse med implementering af AFI-direktivet, herunder
ved fastlæggelse af, hvornår et ladepunkt kan betragtes som
offentligt tilgængeligt.
I dag indeholder AFI-loven ikke hjemmel til at fastsætte
regler om ikke-offentligt tilgængelige ladestandere til elek-
triske køretøjer. Det er dog Transportministeriets vurdering,
at implementeringen af visse af AFI-direktivets bestemmel-
ser også bør finde anvendelse for ikke-offentligt tilgænge-
lige ladepunkter, selvom det ikke fremgår eksplicit af de
pågældende artikler i AFI-direktivet, at de finder anvendelse
for ikke-offentligt tilgængelige ladestandere, herunder de
tekniske specifikationer og sikkerhedskrav, der henvises til i
AFI-direktivets artikel 4, stk. 4.
Det er derfor også på ovenstående baggrund Transportmi-
nisteriets opfattelse, at lovens anvendelsesområde for lade-
punkter bør være bredere end anvendelsesområdet for lade-
standere i den nuværende lov, således at loven finder anven-
delse for såvel offentligt tilgængelige som ikke-offentligt
tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer.
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, at loven finder
anvendelse for ladepunkter til elektriske køretøjer. Ved et la-
9
depunkt forstås efter lovforslagets § 2, nr. 3, en grænseflade,
der er i stand til at oplade ét elektrisk køretøj ad gangen. Et
elektrisk køretøj foreslås defineret i lovforslagets § 2, nr.
2. Hvorvidt et ladepunkt kan betragtes som offentligt tilgæn-
gelig, fastlægges ud fra den foreslåede § 2, nr. 9.
Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, nr. 1, indebærer,
at transportministeren i medfør af loven vil kunne fastsætte
regler for såvel offentligt tilgængelige som ikke-offentligt
tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer med henblik
på at opfylde Danmarks EU-retlige og internationale for-
pligtelser. Den foreslåede udvidelse af anvendelsesområdet i
forhold til den nugældende AFI-lov indebærer endvidere, at
der i loven og i bekendtgørelser udstedt i medfør heraf vil
kunne fastsættes regler for offentligt tilgængelige og ikke-
offentligt tilgængelige ladepunkter til elektriske køretøjer,
der ikke følger af Danmarks EU-retlige eller internationale
forpligtelser. Det kan f.eks. være regler om betalingsløsnin-
ger for opladning af elektriske køretøjer, eller om at kom-
muner og regioner kan indgå aftale med operatører af lade-
punkter om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter
på kommunale og regionale arealer og ret til at virke som
operatør af sådanne ladepunkter.
3.1.2. Tankstationer og LNG-tankstationer til køretøjer og
fartøjer
3.1.2.1. Gældende ret
Tankanlæg er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 2, jf.
Folketingstidende 2020-21, A, L 167 som fremsat, side 17,
defineret som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brænd-
stof kan tankes via et fast eller mobilt anlæg, en offsho-
refacilitet eller et andet system. Ved afgrænsningen af be-
stemmelsens anvendelsesområde er der taget udgangspunkt
i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Ethvert brændstof
omfatter både fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
Tankanlæg er en samlet betegnelse for de tankstationer, der
er omhandlet i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Be-
stemmelsens anvendelsesområde omfatter både offentligt til-
gængelige og ikke-offentligt tilgængelige tankstationer og
LNG-tankstationer.
Bestemmelsen omfatter således offentligt tilgængelige og
ikke-offentligt tilgængelige tankstationer, hvor der kan tan-
kes fossile brændstoffer, alternative drivmidler eller fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, herunder brint- og
gastankstationer og optankningsfaciliteter til f.eks. skibe på
havneanlæg. LNG-tankstationer er også omfattet af bestem-
melsen. LNG er naturgas i flydende form.
En offentligt tilgængelig tankstation er i AFI-direktivets
artikel 2, nr. 7, defineret som en tankstation til forsyning
med et alternativt brændstof, som giver ikkediskriminerende
adgang i hele Unionen for brugere. Ikkediskriminerende ad-
gang kan omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anven-
delse og betaling.
En tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, defineret
som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med
undtagelse af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg.
En LNG-tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 9,
defineret som en optankningsfacilitet, hvor LNG kan tankes,
bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en offshorefa-
cilitet eller et andet system.
3.1.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at anvendelsesområ-
det for AFI-lovens § 1, nr. 2, er hensigtsmæssig og bør vide-
reføres. Det er dog Transportministeriets vurdering, at ordly-
den af bestemmelsen bør justeres, således at bestemmelsen i
højere grad lægger sig op ad AFI-direktivets definitioner.
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2, at loven finder
anvendelse for tankstationer og LNG-tankstationer til køre-
tøjer og fartøjer.
Ved tankstation forstås efter lovforslagets § 2, nr. 7, i over-
ensstemmelse med AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, en optan-
kningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse af
LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg.
Ved LNG-tankstation forstås efter lovforslagets § 2, nr. 8,
i overensstemmelse med AFI-direktivets artikel 2, nr. 9,
en optankningsfacilitet, hvor LNG (flydende naturgas) kan
tankes, bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en
offshorefacilitet eller et andet system.
Set i forhold til den eksisterende AFI-lov tydeliggøres det
ved at fremhæve, at tankstationer og LNG-tankstationer bå-
de kan være til køretøjer og fartøjer, at bestemmelsen også
finder anvendelse for f.eks. LNG-optankningsfaciliteter til
skibe. Den foreslåede præcisering ændrer ikke på bestem-
melsens anvendelsesområde, som vil omfatte de samme
tankstationer som den gældende bestemmelse i AFI-lovens
§ 1, nr. 2.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes
regler om tankstationer, offentligt tilgængelige tankstationer
og LNG-tankstationer i medfør af lovforslagets bemyndigel-
ser. Det kan f.eks. være regler om tekniske specifikationer
og brugerinformation.
Det er hensigten, at det på bekendtgørelsesniveau vil kunne
fastsættes, hvilke konkrete tankstationer administrative for-
skrifter udstedt i medfør af lovforslaget vil finde anvendelse
for. Det vil f.eks. kunne fastsættes, at en bestemmelse alene
finder anvendelse for offentligt tilgængelige tankstationer
til forsyning med et alternativt drivmiddel. Det vil f.eks.
kunne være relevant, hvis en bekendtgørelse skal gennemfø-
re bestemmelser i AFI-direktivet, der udelukkende gælder
for offentligt tilgængelige tankstationer som defineret i di-
rektivets artikel 2, nr. 7. Hvorvidt en tankstation eller en
LNG-tankstation kan betragtes som offentligt tilgængelig,
fastlægges ud fra den foreslåede § 2, nr. 9.
10
3.1.3. Faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer
3.1.3.1. Gældende ret
Optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartø-
jer er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 3, defineret
som optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til sø-
gående skibe eller søfartøjer til transport ad indre vandveje
på kajpladsen gennem en standardgrænseflade, jf. herved
også definitionen i AFI-direktivets artikel 2.
Strømforsyning fra land til fartøjer er i AFI-direktivets arti-
kel 2, nr. 6, defineret som strømforsyning fra land til søgå-
ende skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på
kajpladsen gennem en standardgrænseflade.
3.1.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at anvendelsesområ-
det for AFI-lovens § 1, nr. 3, er hensigtsmæssig og bør
videreføres.
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3, at loven finder
anvendelse for faciliteter til strømforsyning fra land til fartø-
jer.
Ved faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer forstås
efter lovforslagets § 2, nr. 6, i overensstemmelse med AFI-
direktivets artikel 2, nr. 6, strømforsyning fra land til søgå-
ende skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på
kajpladsen gennem en standardgrænseflade.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at der kan fastsættes
regler om faciliteter til strømforsyning i medfør af lovforsla-
gets bemyndigelser. Det kan f.eks. være regler om tekniske
specifikationer.
Den foreslåede bestemmelse svarer til AFI-lovens § 1, nr. 3,
med en enkelt sproglig justering.
3.1.4. Bilimportører og motorkøretøjsmanualer
3.1.4.1. Gældende ret
Den gældende AFI-lov indeholder ikke en bestemmelse om,
at loven finder anvendelse for bilimportører og motorkøre-
tøjsmanualer.
Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, at transportministeren
bl.a. kan fastsætte regler om krav om videregivelse af data
om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og
alternative drivmidler. Det følger af bemærkningerne til be-
stemmelsen, at de relevante data om solgte biler og priser
på fossile brændstoffer og alternative drivmidler vil kunne
indhentes fra danske bilimportører, ejere af infrastruktur til
transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler samt operatører af ladestandere, jf. Folketingstidende
2020-21, A, L 167 som fremsat, side 8. Det følger endvidere
af bemærkningerne til bestemmelsen, at det dog forventes,
at data om solgte biler i Danmark som udgangspunkt indkø-
bes for at minimere de økonomiske og administrative om-
kostninger forbundet med lovforslaget for danske bilimpor-
tører, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 167 som fremsat,
side 9.
Det følger af § 16 i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021
om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile
brændstoffer og alternative drivmidler m.v., at alle motorkø-
retøjsmanualer skal indeholde symboler, der angiver, hvilke
brændstoftyper køretøjet kan anvende. Symbolerne skal væ-
re udformet i overensstemmelse med § 2, stk. 2, i bekendt-
gørelse om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere
om alternative brændstoffer. Bestemmelsen er fastsat i med-
før af AFI-lovens § 2, stk. 1.
3.1.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at det bør fremgå af
bestemmelsen om lovens anvendelsesområde, at loven også
finder anvendelse for bilimportører og motorkøretøjsmanua-
ler, med henblik på at der i medfør af lovforslagets bemyn-
digelser kan fastsættes regler, der gælder for bilimportører
og motorkøretøjsmanualer.
Det foreslås på ovenstående baggrund, at loven tillige finder
anvendelse for bilimportører og motorkøretøjsmanualer.
3.2. Definitioner
3.2.1. Gældende ret
AFI-loven indeholder ikke en bestemmelse om definitio-
ner. En række begreber er imidlertid defineret i bemærknin-
gerne til AFI-loven, herunder f.eks. ladestander og tankan-
læg. Der er ved afgrænsningen af de gældende definitioner
i AFI-lovens bemærkninger taget udgangspunkt i definitio-
nerne i AFI-direktivet. AFI-direktivets artikel 2 indeholder
en række begreber, der anvendes i direktivet.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at det vil være hen-
sigtsmæssigt at indsætte en definitionsbestemmelse i lovfor-
slaget, hvorved AFI-direktivets definitioner gennemføres di-
rekte i loven. Det er endvidere Transportministeriets vurde-
ring, at en række øvrige begreber, som ikke følger af direkti-
vet, men som anvendes i lovforslaget, bør defineres. Lovfor-
slagets § 2, nr. 1-9, er en generel gennemførelse af AFI-di-
rektivets definitioner, mens definitionerne i nr. 10-15 ikke
følger af direktivet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
2.
3.3. Regulering af offentligt tilgængelige ladepunkter til
elektriske køretøjer
3.3.1. Sikring af markedsvilkår ved indgåelse af aftale om
ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige lade-
11
punkter og sikring af rimelige og ikkediskriminerende priser
for brugeren
3.3.1.1. Gældende ret
Udbud af offentlige aftaler er omfattet af de nugældende ud-
budsretlige regler i medfør af udbudsloven, jf. lov nr. 1564
af 15. december 2015, tilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1410 af 7. december 2007, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/25/EU af 26. februar 2014 om fremgangsmå-
derne ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energi-
forsyning, transport samt posttjenester og om ophævelse af
direktiv 2004/17/EF, som er implementeret ved bekendtgø-
relse nr. 1624 af 15. december 2015 om fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsy-
ning, transport samt posttjenester, og Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26. februar 2014 om til-
deling af koncessionskontrakter, som er implementeret ved
bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december 2015 om tildeling
af koncessionskontrakter. Disse regler er i det følgende be-
nævnt ”de almindelige udbudsregler”. Aftaler om retten til
at virke som operatør af ladepunkter på et bestemt område
vil således efter omstændighederne og aftalens konkrete ind-
hold allerede være omfattet af de gældende udbudsregler.
Herudover gælder der for forvaltningsmyndigheder det al-
mindelige forvaltningsretlige princip om saglig forvaltning,
som medfører et forbud mod varetagelse af private hensyn,
krav om overholdelse af ligebehandlingsprincippet og pro-
portionalitetsprincippet samt krav til generel økonomisk for-
svarlig forvaltning.
Hvis der ikke er fastsat regler herom i den skrevne lovgiv-
ning, skal kommuners adgang til at udleje arealer til et nær-
mere bestemt formål vurderes efter almindelige kommunal-
retlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse -
de såkaldte kommunalfuldmagtsregler - og, for så vidt angår
regioner, de såkaldte myndighedsfuldmagtsregler.
Statslige myndigheders udlejning af arealer er reguleret af
Finansministeriets budgetvejledning, hvoraf det fremgår, at
statslige myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således,
at det for staten bedst mulige økonomiske resultat opnås.
Offentlige myndigheder er underlagt statsstøttereglerne, som
bl.a. indebærer, at offentlige myndigheders aftaler, som ik-
ke indgås på markedsvilkår, kan udgøre ulovlig statsstøt-
te. Statsstøtte er som udgangspunkt i strid med EU’s regler
for det indre marked, medmindre støtten kan tildeles inden
for rammerne af undtagelserne, der er hjemlede i traktater-
ne. Dette kunne eksempelvis være Kommissionens forord-
ning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategori-
er af støttes forenelighed med det indre marked i henhold
til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesforordnin-
gen), Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013 af
18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
de minimis-støtte (de minimis-forordningen) eller i form af
en støtteordning, der er anmeldt til og godkendt særskilt af
Kommissionen, inden den gennemføres. Offentlige myndig-
heder er ligeledes omfattet af konkurrencelovens § 11 a,
hvorefter offentlige myndigheder ikke må yde konkurrence-
forvridende offentlig støtte.
Offentlige myndigheder er også underlagt konkurrencereg-
lerne, når de udøver økonomisk aktivitet, som har betydning
for konkurrencen. Dette indebærer, at det vil være i strid
med konkurrencelovens forbud mod misbrug af domineren-
de stilling, såfremt det offentlige opkræver en urimelig høj
pris i tilfælde, hvor det offentliges areal er eneste reelle
valgmulighed for en operatør af ladepunkter. Der henvises i
den forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.
3.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at det er vigtigt og
gavnligt for udrulningen af ladeinfrastrukturen, at konkur-
rencen i udbygningen af ladeinfrastrukturen bliver under-
støttet af tiltag, som sikrer offentlighed og gennemsigtighed
med offentlige ordregiveres indgåelse af aftaler om retten til
at virke som operatør af ladepunkter.
Det er Transportministeriets vurdering, at de enkelte aftaler
om retten til at virke som operatør af ladepunkter kan være
omfattet af forskellige dele af de almindelige udbudsregler
afhængigt af aftalens konkrete indhold og særligt opbygnin-
gen af kompensationsmodellen, hvor det bestemmes, hvil-
ken part der har pligt til at betale for virksomhedens virke
som operatør af ladepunkter. Betalingen kan både gå fra
virksomheden til det offentlige i form af eksempelvis en
koncessionsafgift og omvendt i form af en betaling for leve-
ring af en tjenesteydelse afhængigt af de konkrete forhold.
Betalingen af en koncessionsafgift fra virksomheden til det
offentlige vil eksempelvis være aktuelt ved kommercielt
attraktive placeringer, hvor omsætningen kan bære operatø-
rens investeringer samt genere et overskud. På placeringer,
hvor etableringen af ladepunkter ikke er kommercielt renta-
belt, kan en betaling fra det offentlige til operatøren af lade-
punkter være nødvendig for udbredelsen af ladeinfrastruktu-
ren.
Det foreslås, at der stilles krav om, at alle aftaler mellem
en offentlig ordregiver og en operatør af ladepunkter om
retten til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal indgås på markedsvilkår.
Med den foreslåede ordning sikres det, at også aftaler om
retten til at virke som operatør af ladepunkter, som ikke
er omfattet af udbudspligten i de almindelige udbudsregler,
enten på grund af at aftalens indhold falder uden for anven-
delsen af udbudsreglerne, eller på grund af, at aftalens øko-
nomiske omfang ligger under den relevante tærskelværdi,
bliver omfattet af krav om markedsvilkår, som skal under-
støtte konkurrencen ved udbredelsen af ladeinfrastrukturen.
De foreslåede regler om markedsvilkår skal betragtes i sam-
menhæng med de allerede gældende almindelige udbudsreg-
12
ler, som fortsat vil finde anvendelse for de aftaler om retten
til at virke som operatør af ladepunkter, som opfylder krite-
rierne for at være omfattet af de almindelige udbudsregler.
Transportministeren bemyndiges i den foreslåede ordning
til at indføre regler om, hvordan markedsvilkårene opnås,
herunder om at der skal ske obligatorisk annoncering af
de aftaler, som ikke er omfattet af procedurereglerne i de
almindelige udbudsregler.
Såfremt loven vedtages, forventes bemyndigelsen anvendt
til at udstede en bekendtgørelse, hvori der fastlægges proce-
dureregler for indgåelse af aftaler mellem offentlige ordre-
givere og operatører af ladepunkter om retten til at virke
som operatør af ladepunkter, herunder regler om at annon-
cering i udgangspunktet bliver obligatorisk. Der kan dog
også indføres en grænseværdi for obligatorisk annoncering,
således at aftaler af begrænset omfang eksempelvis med en
lav omsætning undtages annonceringspligten. Undtagelsen
til annoncering vil dog ikke kunne undtage den konkrete
aftale fra en eventuel udbudspligt i medfør af de almindelige
udbudsregler.
For at sikre en regelmæssig og åben sondering af markedet
for operatører af ladepunkter foreslås det i lovforslaget, at
aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter
maksimalt kan have en varighed på 10 år, som dog kan udvi-
des til 15 år, såfremt hensyn til ekstraordinære investeringer
taler herfor.
Der er i 2021 offentliggjort to analyser, hvor forbrugerpriser
på opladning og konkurrencen på markedet for opladning af
elbiler har indgået blandt de belyste temaer. Det drejer sig
om Kommissionen for grøn omstilling af personbiler, som
i februar 2021 udgav sin anden delrapport ”Veje til en vel-
udbygget ladeinfrastruktur”, samt Transportministeriet, som
sammen med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ud-
gav rapporten ”Analyse af prisstruktur for offentligt tilgæn-
gelige ladestandere”. Efterfølgende har Konkurrencerådet i
oktober 2021 besluttet at iværksætte en analyse af konkur-
rencen på markedet for opladning af elbiler med det formål
at identificere eventuelle udfordringer for konkurrencen og
etablering af et velfungerende marked. Transportministeri-
et finder på den baggrund, at en styrket implementering
af AFI-direktivets bestemmelser om rimelige og ikkediskri-
minerende priser for offentligt tilgængelige ladepunkter på
private arealer bør afvente en afslutning af Konkurrencerå-
dets undersøgelse, således at eventuelle konklusioner kan
indgå i overvejelserne. Transportministeriet finder omvendt,
at lovforslagets åbning for, at kommunalbestyrelse eller re-
gionsråd kan indgå aftaler på markedsvilkår med operatører
af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter på kommunale og regionale
arealer forudsætter, at myndigheden i sin aftale med opera-
tøren fastlægger en forventning om operatørens prissætning
i forhold til rimelige og ikkediskriminerende priser. Dette
udelukker ikke, at Konkurrencerådets undersøgelse også vil
kunne få efterfølgende implikationer i forhold til prissætnin-
gen af opladning på offentlige arealer.
Med lovforslaget skal ordregiveren ved aftaleindgåelse efter
stk. 1 sikre sig, at de priser, som operatøren opkræver fra
brugeren, er rimelige og ikkediskriminerende. Den foreslå-
ede bestemmelse udgør en implementering af kravet om
rimelige og ikkediskriminerende priser i AFI-direktivets ar-
tikel 4, stk. 10, for så vidt angår aftaler om etablering af
ladepunkter og ret til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer.
Transportministeren bemyndiges i den foreslåede ordning til
at indføre regler om anvendelsen af standardvilkår i aftaler-
ne om retten til at virke som operatør af ladepunkter.
Der skal med henblik på at afdække, hvorledes bestemmel-
sen om rimelige og ikkediskriminerende priser i AFI-direk-
tivet kan udmøntes i en bekendtgørelse om standardiserede
vilkår i det offentliges aftaler med operatører af ladepunkter,
igangsættes et analysearbejde med inddragelse af Konkur-
rence- og Forbrugerstyrelsen.
Såfremt loven vedtages, forventes bemyndigelsen anvendt
til at udstede en bekendtgørelse, som forventes at kunne
træde i kraft samtidig med loven. I bekendtgørelsen stilles
krav om, at aftaler om retten til at virke som operatør af
ladepunkter skal indeholde en række nærmere definerede
standardvilkår. Standardbetingelserne vil kunne dække væ-
sentlige aspekter, som er relevante ved aftaler om retten til
at virke som operatør af ladepunkter, herunder specifikt vil-
kår om, at de priser, som operatøren opkræver fra brugeren,
skal være rimelige og ikkediskriminerende.
3.3.2. Kommuners og regioners opgaver vedrørende etable-
ring af ladepunkter og levering af opladningstjenester
3.3.2.1. Gældende ret
Den skrevne lovgivning indeholder ikke i dag hjemmel til,
at kommuner og regioner kan etablere offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter eller levere opladningstjenester og/eller ud-
byde varetagelsen af denne opgave til private. Etablering
af offentlige tilgængelige ladepunkter og levering af oplad-
ningstjenester er således efter de gældende regler en opgave,
som alene kan varetages af private. Hvis private ønsker at
varetage denne opgave på kommunale vejarealer, kræver det
vejmyndighedens (kommunalbestyrelsens) tilladelse efter §
80 i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v. (herefter vejloven), jf. nedenfor.
Efter kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne kan
kommuner og regioner dog etablere og drive ladepunkter
til brug for opladning af de køretøjer, som myndighederne
anvender til varetagelse af henholdsvis kommunale og regi-
onale opgaver, mens byggeloven forpligter bygningsejere,
herunder kommuner og regioner, til at etablere ladepunkter
og forberede parkeringspladser til etablering af ladepunkter i
forbindelse med visse bygninger.
3.3.2.1.1. Offentligt tilgængelige ladepunkter på kommune-
veje
13
Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, at det offentlige
vejareal med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til
varig eller midlertidig anbringelse af affald, automater, bo-
der, containere, hegn, materialer, materiel, løsøregenstande,
reklamer, skilte, skure, skurvogne, boder og lignende. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan vejmyndigheden opkræve betaling
for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretnings-
mæssigt øjemed.
Vejlovens bestemmelser, herunder vejlovens § 80, finder
som udgangspunkt anvendelse på det areal, som vejmyndig-
heden har udskilt i matriklen som vejareal, jf. vejlovens §§
60 og 61, uanset hvordan arealet fremstår i marken. Hvis
det offentlige vejareal ikke er udskilt i matriklen, finder
vejlovens bestemmelser anvendelse på det areal, som vej-
myndigheden administrerer som en del af vejens areal, f.eks.
kørebane, cykelsti, fortov, skille- og yderrabatter, skrånings-
anlæg og grøfter. Hvis der er tale om anbringelse af genstan-
de på f.eks. parkeringspladser, er det dermed afgørende for
vejlovens anvendelse, om parkeringspladsen administreres
som en del af en kommunevej eller statsvej, eller om det er
et areal ejet af kommunen, regionen, staten eller private.
Vejlovens § 80 er et udtryk for en anerkendelse af vejmyn-
dighedens ejendomsret til vejarealet. Bestemmelsen skal
først og fremmest sikre, at det offentlige vejareal anvendes
til de formål, hvortil det er erhvervet – det vil sige trafikale
og andre alment anerkendte formål. Vejmyndigheden er dog
ikke udelukket fra også at varetage andre hensyn i sin admi-
nistration, herunder f.eks. være opmærksom på miljømæssi-
ge og klimatiske forhold.
Vejlovens § 80, stk. 1, indebærer, at vejmyndigheden kan
meddele tilladelse til, at private etablerer og driver offent-
ligt tilgængelige ladepunkter på vejarealet, ligesom vejmyn-
digheden efter bestemmelsens stk. 2 har mulighed for at
opkræve omkostningsdækket betaling herfor. Kommunalbe-
styrelsen er vejmyndighed for kommunevejene, jf. vejlovens
§ 7. Regioner administrerer ikke offentlig vej.
Vejlovens § 80 bygger på det udgangspunkt, at borgerne
ansøger om tilladelse til at råde, og at vejmyndigheden er
forpligtet til at tage stilling til ansøgningen. Bestemmelsen
forholder sig ikke til, om vejmyndigheden kan give sig selv
tilladelse til at råde over vejarealet, herunder i et forretnings-
mæssigt øjemed, eller om vejmyndigheden kan gennemføre
et offentligt udbud for nærmere specificerede former for
råden over vejarealet.
Det må dog antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at
det er en betingelse for, at en kommune kan udbyde en op-
gave, at kommunen lovligt kan varetage opgaven selv. Vej-
lovens § 80 giver ikke hjemmel til, at kommunalbestyrelsen
som vejmyndighed kan etablere ladepunkter eller levere op-
ladningstjenester på det kommunale vejareal. Bestemmelsen
giver heller ikke mulighed for, at kommuner kan gennemfø-
re udbud i overensstemmelse med udbudsloven med henblik
på at finde private aktører, der vil etablere ladepunkter eller
levere opladningstjenester på det kommunale vejareal, jf.
herved transportministerens svar af 17. juni 2021 på Folke-
tingets Social- og Ældreudvalgs spørgsmål nr. 246 af 22.
januar 2021 (alm. del).
3.3.2.1.2. Ladepunkter til kommunens og regionens eget
brug
Hvis den skrevne lovgivning ikke indeholder hjemmel til
eller er til hinder for en kommunal opgavevaretagelse, kan
der være hjemmel til opgavevaretagelsen i almindelige kom-
munalretlige grundsætninger om kommuners opgavevareta-
gelse, de såkaldte kommunalfuldmagtsregler.
Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at det ikke
er en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed. En
kommune vil dog efter kommunalfuldmagtsreglerne kunne
finansiere og etablere ladepunkter til brug for de elektriske
køretøjer, som kommunen anvender til varetagelse af kom-
munale opgaver. En kommune vil endvidere, hvis der er tale
om lovligt opstået overskudskapacitet, som kommunen ikke
kan afskaffe, med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kun-
ne sælge eventuel overskudskapacitet til markedspris. Det
beror på en konkret vurdering, hvorvidt betingelserne for
salg af overskudskapacitet er opfyldt.
Det antages på den baggrund endvidere, at kommuner ikke
i dag med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kan etable-
re og drive ladepunkter til brug i det offentlige rum eller
med henblik på at tilgodese bestemte persongrupper, f.eks.
ansattes eller gæsters køretøjer. Det gælder, uanset på hvilke
vilkår aktiviteten drives, herunder f.eks. efter hvile i sig
selv-princippet, jf. herved transportministerens svar af 17.
juni 2021 på Folketingets Social- og Ældreudvalgs spørgs-
mål nr. 246 af 22. januar 2021 (alm. del).
Kommuner antages i vidt omfang at kunne overlade vareta-
gelse af kommunale opgaver, som ikke har karakter af myn-
dighedsudøvelse, til private, medmindre lovgivningen er til
hinder herfor. Det er en betingelse, at den private udfører
opgaven på samme vilkår, som gælder for kommunen. En
kommune kan således overlade det til en privat aktør at
etablere og drive ladepunkter, som kommunen benytter til
varetagelse af kommunale opgaver. En kommune kan imid-
lertid ikke ved at overlade en opgave til en privat udvide
området for kommunens opgavevaretagelse. Det indebærer,
at en kommune ikke i dag kan gennemføre et udbud eller
indgå i et offentligt-privat samarbejde om etablering eller
drift af ladepunkter til ansattes og gæsters køretøjer eller
til brug i det offentlige rum, idet kommunen ikke selv har
hjemmel til at etablere og drive ladepunkter til brug for de
nævnte persongrupper eller i det offentlige rum.
Det må antages, at det samme gælder for kommuners opga-
vevaretagelse, for så vidt angår andre former for infrastruk-
tur for alternative drivmidler til vejtransport.
Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse,
at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Der-
udover skal opgaveområdet være beskrevet i § 5, stk. 1,
i regionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1032 af 6. juli
14
2018. Det følger således af bestemmelsen i regionslovens
§ 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, at de opgaver, en region skal
kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i
den i regionslovens § 5, stk. 1, nævnte sektorlovgivning. Det
forhold, at regioner er offentlige myndigheder, der modtager
offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til
lovgivningen, indebærer dog, at regionerne vil have mulig-
hed for i overensstemmelse med lovgivningen på området at
foretage dispositioner, der er nødvendige eller hensigtsmæs-
sige for at varetage de pågældende opgaver. Det kaldes for
regionernes ”myndighedsfuldmagt”. Som eksempler på op-
gaver, som regioner kan varetage i medfør af myndigheds-
fuldmagten, kan nævnes produktion af varer og tjenesteydel-
ser til eget brug og salg af overskudskapacitet, køb og salg
af fast ejendom m.v.
Det må på den baggrund antages, at regioner efter myndig-
hedsfuldmagten kan finansiere og etablere ladepunkter til
brug for opladning af de elektriske køretøjer, som regionen
anvender til varetagelse af regionale opgaver. Det må end-
videre antages, at en region under samme betingelser som
kommuner kan sælge eventuel overskudskapacitet herfra til
markedspris.
3.3.2.1.3. Ladepunkter i tilknytning til kommunale og regio-
nale bygninger
Efter § 4 D, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1178 af 23. september 2016, kan boligministeren fastsætte
regler om, at der i forbindelse med nybyggeri samt ved be-
stående bygninger skal etableres ladestandere til elektriske
køretøjer og foretages forberedelse til etablering af sådanne
ladestandere. Regler fastsat efter § 4 D, stk. 1, kan efter be-
stemmelsens stk. 2 alene omfatte bestående bygninger, der
ikke er beboelsesbygninger, med mere end 20 parkerings-
pladser, ombygninger af bygninger med mere end 10 parke-
ringspladser og nybyggeri med mere end 10 parkeringsplad-
ser.
Bemyndigelsen i § 4 D er udnyttet til at fastsætte reglerne i
bekendtgørelse nr. 181 af 5. marts 2020 om forberedelse til
og etablering af ladestandere i forbindelse med bygninger
(ladestanderbekendtgørelsen). Bekendtgørelsen indeholder
de nærmere regler om etablering og forberedelse af parke-
ringspladser til ladestandere.
Byggeloven og regler udstedt i medfør heraf pålægger så-
ledes bygningsejere, herunder kommuner og regioner, at
etablere ladestandere og forberede parkeringspladser til eta-
blering af ladestandere til elektriske køretøjer i forbindelse
med visse større nybyggerier, ombygninger og bestående
bygninger.
Herefter skal der for bestående bygninger med mere end 20
parkeringspladser, der ikke er beboelsesbygninger, etableres
mindst 1 ladestander senest den 1. januar 2025. Ved større
ombygninger og nybyggeri af beboelsesbygninger med mere
end 10 parkeringspladser, skal alle ombyggede parkerings-
pladser forberedes til ladestandere, mens der for bygninger
med mere end 10 parkeringspladser, der ikke er beboelses-
bygninger, skal etableres mindst 1 ladestander og forberedes
mindst hver femte ombyggede parkeringsplads til ladestan-
dere.
Byggeloven og ladestanderbekendtgørelsen indeholder ikke
regler om, at ladestanderne skal være offentligt tilgængeli-
ge. Det medfører, at det skal vurderes ud fra de øvrigt gæl-
dende regler på området, herunder kommunalfuldmagts- og
myndighedsfuldmagtsreglerne, om ladestandere etableret til
opfyldelse af kravet i ladestanderbekendtgørelsen kan gøres
offentligt tilgængelige.
Byggelovens § 4 D og reglerne i ladestanderbekendtgørel-
sen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv
2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og di-
rektiv 2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018,
nr. L 156, side 75-91 (bygningsdirektivet).
3.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.3.2.2.1. Kommuners og regioners indgåelse af aftale om
ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige lade-
punkter på kommunale eller regionale arealer
Det er Transportministeriets opfattelse, at kommuner og
regioner kan spille en væsentlig rolle for etableringen af
offentligt tilgængelige ladepunkter på lokalt plan. Ved at
stille kommunale eller regionale arealer til rådighed for
fremtidige ladepunkter medvirker kommuner og regioner til
at imødekomme efterspørgslen efter opladning af elektriske
køretøjer. Kommunen eller regionen kan i sine beslutninger
varetage lokale planlægningshensyn, herunder hensyn til, at
der etableres et basalt udbud af ladepunkter i alle de dele
af kommunen, hvor ejere og brugere af elektriske køretøjers
primære mulighed for parkering sker som kantstensparke-
ring. Kommuner og regioner vil således kunne medvirke
til at skabe en større sikkerhed for borgerne om udrulnin-
gen af infrastrukturen til opladning, herunder hvor offentligt
tilgængelige ladepunkter opstilles, antallet, og hvilken dæk-
ning der kan forventes i de enkelte områder af landet.
Kommuner har allerede i dag som vejmyndighed hjemmel
i vejlovens § 80 til at tillade, at private etablerer ladepunk-
ter og leverer opladningstjenester på det kommunale vejare-
al. Bestemmelsen finder dog kun anvendelse på arealer, der
er udskilt som offentligt vejareal i matriklen, eller som ad-
ministreres som en del af det offentlige vejareal, hvorfor der
f.eks. kan være visse kommunalt ejede parkeringspladser,
der ikke er omfattet af bestemmelsen. Da regioner ikke ad-
ministrerer offentlig vej, kan regioner ikke med hjemmel i
bestemmelsen tillade, at private etablerer ladepunkter og le-
verer opladningstjenester på regionalt ejede arealer. Vejlov-
ens § 80 finder således ikke anvendelse på offentligt ejede
private vejarealer.
Formålet med de foreslåede regler i lovforslaget er bl.a.
at give kommunalbestyrelsen og regionsrådet lov til aktivt
15
at medvirke til udbredelsen af offentligt tilgængelige lade-
punkter på kommunale og regionale arealer, herunder kom-
muneveje, på en gennemsigtig og ikke-konkurrenceforvri-
dende måde, hvorfor det foreslås, at aftale om ret til at
virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
på kommunale og regionale arealer skal indgås på markeds-
vilkår. Vejlovens § 80 giver ikke kommuner hjemmel til
at gennemføre udbud efter udbudsloven med henblik på at
finde private, der ønsker at anbringe genstande, herunder
ladepunkter, på kommunale veje, jf. afsnit 3.3.2.1.1.
Det er på ovenstående baggrund Transportministeriets vur-
dering, at de eksisterende regler ikke giver kommuner og
regioner tilstrækkelige muligheder for at medvirke til udrul-
ningen af offentligt tilgængelige ladepunkter på lokalt plan.
På den baggrund er det Transportministeriets opfattelse, at
det vil være hensigtsmæssigt at tilvejebringe en generel
hjemmel til, at kommuner og regioner med henblik på at
fremme tilgængeligheden til opladningsfaciliteter for bor-
gerne under nærmere betingelser kan indgå aftaler med ope-
ratører af ladepunkter om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter på arealer, kommunen
eller regionen har rådighed over.
Hovedsigtet med de foreslåede regler er på denne baggrund
at skabe en lovbestemt ramme, hvor kommuner og regio-
ner kan fremme tilgængeligheden til offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter til elektriske køretøjer med det formål, at
Danmark kan sikre en grøn omstilling af transportsektoren
samtidig med, at et transportsystem med høj mobilitet be-
vares. Det er omvendt ikke et sigte med lovforslaget, at
kommuner og regioner skal kunne optræde som operatører
af offentligt tilgængelige ladepunkter i konkurrence med
kommercielle operatører på markedet.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det bør være fri-
villigt for den enkelte kommune eller region at beslutte, om
den ønsker at udnytte muligheden i denne lov for at indgå
aftale med operatører af ladestandere om ret til at virke som
operatør af offentligt tilgængelige ladestandere. Kommunal-
bestyrelser og regionsråd vil dermed ikke med denne lov
blive pålagt krav om at foranledige, at der etableres offent-
ligt tilgængelige ladestandere på kommunens eller regionens
arealer.
Det er endvidere Transportministeriets opfattelse, at det vil
være hensigtsmæssigt at sikre, at der er en transparens i
de offentlige myndigheders planer, således at eksisterende
og potentielt kommende ejere og brugere af elektriske køre-
tøjer får mulighed for at vurdere, om der vil være ladeinfra-
struktur og en tilstrækkelig levering af opladningstjenester i
området på længere sigt. Understøttelse af transparens kan
ligeledes medvirke til at sikre, at potentielt kommende ope-
ratører af ladepunkter, for hvem der kan være tale om omfat-
tende investeringsbeslutning, gives mulighed for at indrette
sig efter de kommende forretningsmuligheder. Endelig vil
en transparens i planlægningen give mulighed for, at borgere
såvel som potentielt kommende operatører af ladepunkter
over for kommunen eller regionen kan påpege eventuelle
manglende placeringer, hvor der efter deres vurdering vil
være et behov for levering af opladningstjenester, som kom-
munen eller regionen kan have overset.
El til elektriske køretøjer er i dag det mest anvendte alterna-
tive drivmiddel til personbiler. Der findes dog også andre
former for alternative drivmidler til køretøjer som f.eks.
gas og brint. Opladning af elektriske køretøjer sker typisk
ved brugerens egen bopæl eller ved en parkeringsplads med
adgang til et ladepunkt. Markedssituationen er imidlertid an-
derledes for optankning af gas og brint, idet disse drivmidler
oftest tankes på en tankstation, og optankning af gas og brint
minder derfor om den markedssituation, der kendes fra op-
tankning af fossile brændstoffer som benzin og diesel, hvor
salg til brugerne helt primært sker fra arealer, der tilhører
private. Det kan også fremover forventes, at optankning af
gas og brint primært vil finde sted på tankanlæg anlagt på
private arealer. Kommuner og regioner kan derfor kun i me-
get begrænset omfang forventes at blive involveret i etable-
ring af tankstationer på kommunale og regionale arealer. Det
er i forlængelse heraf Transportministeriets vurdering, at
der ikke aktuelt er behov for, at reguleringen også omfatter
etablering af tankstationer til optankning af gas og brint på
kommunale eller regionale arealer, hvorfor lovforslaget ikke
indeholder regler herom.
Det er endvidere Transportministeriets opfattelse, at de fore-
slåede regler skal afgrænses således, at reglerne kun drejer
sig om offentligt tilgængelige ladepunkter, idet det er for
sådanne ladepunkter, at kommuner og regioner i dag har en
begrænset hjemmel til at agere. Det betyder, at kommuners
og regioners etablering af ladepunkter til brug for oplad-
ning af kommunens eller regionens egne elektriske køretøjer
fortsat vil være omfattet af de hidtil gældende regler, her-
under kommunalfuldmagts- og myndighedsfuldmagtsregler-
ne. Lovforslaget lovfæster således ikke kommunal- og myn-
dighedsfuldmagtsreglerne, men vil udgøre en sektorlovgiv-
ning for så vidt angår offentligt tilgængelige ladepunkter.
Der vil således fortsat være regulering af ladepunkter på
andre områder, som kan have betydning for kommuner og
regioner, f.eks. kommunal- og myndighedsfuldmagtsregler-
ne samt i byggeloven og regler udstedt i medfør heraf.
Transportministeriet har overvejet, om ladepunkter, som kan
tjene et dobbelt formål som ladekapacitet til kommuners
eller regioners egne køretøjer og som offentligt tilgængelig
ladekapacitet, burde falde uden for bestemmelserne i dette
lovforslag. Det kunne begrundes med, at ladeinfrastruktu-
rens placering og dimensionering i nogle tilfælde udeluk-
kende vil være bestemt ud fra hensynet til at sikre en forsy-
ning med lademuligheder til myndighedens egne køretøjer,
hvorfor det kunne anses for at være et uproportionalt regule-
ringstiltag, hvis sådanne ladepunkter bliver omfattet af regu-
leringen i lovforslaget. Hvis sådanne ladepunkter omfattes
af reguleringen, kunne der være en frygt for, at det i sidste
ende fører til, at kommunen eller regionen vælger ikke at
16
gøre sådanne ladepunkter offentligt tilgængelige i f.eks. be-
grænsede tidsrum.
Transportministeriet finder imidlertid, at en klar afgræns-
ning, hvor alle offentligt tilgængelige ladepunkter på kom-
munale og regionale arealer bliver omfattet af den samme
regulering, vil være at foretrække. Dermed kan man undgå
tilfælde, hvor der opstår tvivl om, hvorvidt en operatør af et
offentligt tilgængeligt ladepunkt har opnået retten til at virke
som operatør på markedsvilkår, ligesom der ikke opstår tvivl
om, hvilke regler for betalingsløsninger og krav til skiltning
med priser m.v., som et sådant ladepunkt vil være omfattet
af, idet de vil være omfattet af bestemmelserne i dette lov-
forslag.
Det er i forlængelse heraf og ud fra de overordnede hensyn
med den foreslåede regulering Transportministeriets opfat-
telse, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis kommuner og
regioner som udgangspunkt gør ladepunkter etableret til
brug for opladning af egne køretøjer på kommunale eller
regionale arealer offentligt tilgængelige efter reglerne i nær-
værende lovforslag i tidsrum, hvor myndigheden ikke selv
anvender ladepunktets kapacitet. Ud fra et samfundsmæssigt
hensyn om i videst muligt omfang at udnytte kapaciteten til
opladning på kommunale og regionale arealer vil det være
hensigtsmæssigt, hvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet
således udnytter muligheden for at gøre ladepunkter etable-
ret til myndighedens eget brug offentligt tilgængelige ved at
udnytte mulighederne i dette lovforslag.
Det foreslås i § 4, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet
kun i overensstemmelse med reglerne i § 3 kan indgå aftale
med en operatør af ladepunkter om etablering af offentligt
tilgængelige ladepunkter samt om ret til at virke som ope-
ratør af offentligt tilgængelige ladepunkter, der anlægges
eller er anlagt på arealer, som kommunen eller regionen har
rådighed over.
Bestemmelsen medfører, at kommunalbestyrelsen eller regi-
onsrådet i den enkelte kommune eller region kan stille area-
ler til rådighed for, at operatører af ladepunkter etablerer
en eller flere offentligt tilgængelige ladepunkter til elektri-
ske køretøjer, og med udgangspunkt i at disse leverer oplad-
ningstjenester. En operatør af ladepunkt vil sige en fysisk
eller juridisk person, der er ansvarlig for forvaltningen og
driften af et ladepunkt, som leverer en opladningstjeneste til
brugere, herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn
og på dennes vegne, jf. lovforslagets § 2, nr. 12.
Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil selv aktivt kun-
ne beslutte at gennemføre annoncering eller udbud med
henblik på at finde aktører, der ønsker at levere opladnings-
tjenester fra ladepunkter på kommunale eller regionale area-
ler. Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelsen eller regi-
onsrådet endvidere efter forespørgsel fra private kunne gen-
nemføre annoncering eller udbud med henblik på at finde
operatører. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet har ikke
efter bestemmelsen hjemmel til selv at etablere offentligt
tilgængelige ladepunkter eller til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter.
Tildeling af ret til at virke som operatør vil ske på baggrund
af en aftale mellem operatøren af ladepunktet og henholds-
vis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Aftaler om ret
til at virke som operatør er dermed et privatretligt forhold
mellem parterne, og retten vil således ikke blive tildelt ved
en forvaltningsakt. Aftaler om ret til at virke som operatør
skal indgås på markedsvilkår efter den foreslåede bestem-
melse i lovforslagets § 3.
Bestemmelsen medfører, at hvis kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet indgår aftale om ret til at virke som operatør af
ladepunkter, skal det ske i overensstemmelse med reglerne
i dette lovforslag. Bestemmelsen medfører, at kommunalbe-
styrelsen eller regionsrådet ikke på anden vis kan indgå
aftale om eller tillade etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter på deres arealer end ved at følge reglerne i dette
lovforslag.
Bestemmelsen omfatter offentligt tilgængelige ladepunkter
som defineret i lovforslagets § 2, nr. 9. Bestemmelsen om-
fatter således ikke ladepunkter, der er forbeholdt enkelte
grupper af brugere eller ladepunkter, der alene anvendes til
opladning af kommuners og regioners egne elektriske køre-
tøjer. Det vil således være de hidtil gældende regler, der vil
finde anvendelse for sådanne ladepunkter.
Kommuner og regioner er i dag efter byggeloven og regler
udstedt i medfør heraf forpligtet til at etablere ladestandere
og forberede parkeringspladser til etablering af ladestandere
til elektriske køretøjer i forbindelse med visse større nybyg-
gerier, ombygninger og bestående bygninger, jf. beskrivel-
sen under gældende ret. Med den foreslåede bestemmelse i
§ 4 vil kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kunne indgå
aftale med en operatør af ladepunkter om ret til at virke
som operatør af ladepunkter etableret til brug for opfyldelse
af krav fastsat i medfør af byggeloven. Ved at indgå en
sådan aftale vil de pågældende ladepunkter kunne gøres of-
fentligt tilgængelige. Tilsvarende vil en kommunalbestyrelse
eller et regionsråd kunne indgå aftale med en operatør af
ladepunkter om ret til at virke som operatør af ladepunkter
etableret til brug for opladning af myndighedens egne køre-
tøjer, hvorved sådanne ladepunkter vil kunne gøres offent-
ligt tilgængelige. Hvis kommunen eller regionen beslutter, at
sådanne ladepunkter skal være offentligt tilgængelige, skal
myndigheden følge reglerne i den foreslåede § 4.
Lovforslagets § 4 giver således kommuner og regioner
hjemmel til at beslutte, at ladepunkter, som kommunen
eller regionen med hjemmel i kommunal- og myndigheds-
fuldmagtsregler har etableret til brug for varetagelse af kom-
munale eller regionale opgaver, skal være offentligt tilgæn-
gelige i tidsrum, hvor kommunen eller regionen ikke selv
har brug for ladepunktet. I sådanne tilfælde reguleres kom-
munens eller regionens mulighed for at træffe beslutning
og indgå aftale herom af bestemmelserne i nærværende lov-
17
forslag og således ikke af kommunal- og myndighedsfuld-
magtsregler.
Hensigten med, at aftalen kan omfatte etablering af lade-
punkter, er, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal
kunne give en aktør, der opnår ret til at virke som operatør,
ret til at foretage de aktiviteter, der leder frem til at kunne
levere opladningstjenester, herunder selve etableringen af
ladepunktet. Hvis der allerede er etableret et ladepunkt med
de fornødne faciliteter, vil kommunalbestyrelsen eller regi-
onsrådet dog kunne nøjes med at indgå aftale om ret til at
virke som operatør efter stk. 1, uden samtidig at tillade, at
der etableres ladepunkter.
Ladepunkterne skal anlægges på kommunens eller regionens
arealer, hvorved forstås, at kommunen eller regionen skal
have rådighed over arealerne på en sådan måde, at kommu-
nalbestyrelsen eller regionsrådet kan bestemme, at der kan
etableres offentligt tilgængelige ladepunkter på arealet. Det
kan f.eks. være arealer, som kommunen eller regionen ejer
eller lejer. Det er ikke en betingelse, at arealerne er udskilt
til vejareal i matriklen. Det kan dog f.eks. omfatte kommu-
neveje, hvor kommunen er vejmyndighed. Aftalen mellem
henholdsvis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet og ope-
ratøren indebærer således bl.a., at myndigheden stiller sine
arealer til rådighed for operatørens etablering af ladepunkter
og levering af opladningstjenester.
Hvis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet påtænker at
indgå aftale om ret til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter inden for den kommende årrække,
bør kommunalbestyrelsen eller regionsrådet offentliggøre si-
ne planer for, hvor ladepunkter påtænkes etableret. Offent-
liggørelse af planlægningen kan f.eks. ske på kommunens
eller regionens egen hjemmeside. Transportministeriet for-
venter at udarbejde en vejledning for, hvorledes kommuner-
ne og regionerne kan inddrage offentligheden i deres planer
for etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.
Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil inden for visse
rammer kunne betale operatøren ved indgåelse af aftale om
ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige lade-
punkter efter den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1-4, og regler
udstedt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2. Der henvises
til afsnit 3.3.2.2.2. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet vil
også kunne modtage betaling fra operatøren af ladepunktet i
forbindelse med indgåelse af aftale om retten til at virke som
operatør efter lovforslagets § 3.
Det er den enkelte kommunes eller regions ansvar, at EU’s
statsstøtteregler overholdes, når myndigheden indgår aftale
med operatører om ret til at virke som operatør af ladepunk-
ter. Der henvises til afsnit 11.1. om lovforslagets forhold til
statsstøttereglerne.
Det foreslås i § 6, at §§ 4 og 5 gælder tilsvarende for kom-
munale fællesskaber, som er omfattet af § 60 i lov om kom-
munernes styrelse. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne
til lovforslagets § 6.
3.3.2.2.2. Finansiering af offentligt tilgængelige ladepunkter
på kommunale og regionale arealer
Det har indgået i regeringens overvejelser, om kommuner
og regioner skal have adgang til at anvende egne anlægs-
og driftsmidler til at yde betaling til operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter, der leverer opladningstjenester fra
ladepunkter etableret på kommunens eller regionens arealer,
i det omfang ydelse af sådan betaling prioriteres politisk i
kommunen eller regionen. Formålet hermed ville være, at
kommunen eller regionen vil kunne yde betaling således, at
operatører af ladepunkter kunne påtage sig at levere oplad-
ningstjenester i områder af kommunen eller regionen, hvor
markedet ikke kan skabe en forretning i at etablere og drive
ladepunkter.
Overvejelser, om kommuner og regioner skal have mulighed
for at yde betaling, vil imidlertid være en balancering af to
hensyn. På den ene side vil en manglende mulighed for at
yde betaling kunne medføre, at infrastrukturen til opladning
udrulles i takt med, at der er et forretningsmæssigt potentiale
for operatører af ladepunkter i et område, hvilket for nogle
eksisterende eller potentielt kommende ejere af elektriske
køretøjer vil kunne opleves som udrulning i et for langsomt
tempo. På den anden side vil for vide muligheder for, at
kommuner og regioner kan yde betaling ved indgåelse af af-
taler med operatører, kunne få den konsekvens, at de private
investeringer i offentligt tilgængelige ladepunkter hæmmes,
ligesom det vil kunne medføre øget risiko for konkurrence-
forvridning for private investeringer og en øget risiko for
fejlinvesteringer.
Regeringen vurderer, at der er en række situationer, hvor
medfinansiering fra kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
i alle tilfælde vil kunne begrundes, hvorfor der bør fastsæt-
tes bestemmelser, der gør det klart, at dette er muligt for
kommuner og regioner. I andre situationer afhænger begrun-
delsen for medfinansiering af den konkrete udvikling i sal-
get af grønne biler samt af en konkret status for udrulningen
af ladeinfrastruktur på private og offentlige arealer. Da en
sådan sammenhæng med markedssituationen afhænger af
løbende konkrete faglige vurderinger, vurderer regeringen,
at det vil være hensigtsmæssigt, at Folketinget bemyndiger
transportministeren til at fastsætte de nærmere regler for
kommuners og regioners muligheder for ydelse af betaling
ved indgåelse af aftaler med operatører af offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter på kommunale og regionale arealer.
Da de oven for nævnte hensyn om risiko for forvridning
af konkurrencen, fortrængning af private investeringer i la-
deinfrastruktur og risiko for fejlinvesteringer fortsat vil væ-
re gældende, foreslår regeringen, at der sammen med en
åbning for kommunal og regional medfinansiering indføres
regler, der vurderes at kunne begrænse det samlede omfang
af kommuners og regioners investeringer i ladeinfrastruktur
på kommunale og regionale arealer.
Regeringen finder, at betaling i alle tilfælde skal kunne fin-
de sted, når etablering af ladepunkter eller levering af op-
18
ladningstjenester udspringer af kommunens eller regionens
opfyldelse af forpligtelser i anden lovgivning, f.eks. bygge-
lovgivningen, når de økonomiske midler til betaling er mod-
taget fra enten staten, EU eller private med henblik på at eta-
blere ladeinfrastruktur til elektriske køretøjer på kommunens
eller regionens arealer, når de økonomiske midler stammer
fra indtægter, som kommunen eller regionen tidligere har
modtaget ved indgåelse af andre aftaler med operatører af
offentligt tilgængelige ladepunkter på kommunale eller regi-
onale arealer, samt når ladepunktet er etableret med henblik
på opladning af kommuners eller regioners egne elektriske
køretøjer.
De nærmere regler for yderligere regional og kommunal
medfinansiering af offentligt tilgængelige ladepunkter på
kommunale og regionale arealer har været genstand for
drøftelser mellem en række partier, som har indgået Aftale
om regulering af ladestandermarkedet mellem regeringen
(Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Kon-
servative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet af 28.
oktober 2021. Parterne aftalte, at kommuner og regioner
skal have mulighed for at yde medfinansiering i udbud
af ladeinfrastruktur på deres egne arealer. Muligheden for
medfinansiering gives inden for klare rammer, som indebæ-
rer, at medfinansiering sker på markedsvilkår og kun kan
finde sted inden for kommunens eller regionens egen an-
lægsramme, i en begrænset årrække foreløbigt frem til og
med 2024, samt ud fra en model, hvor kommunalbestyrel-
se eller regionsråd først træffer beslutning om eventuelt at
disponere midler til aftaler om ladeinfrastruktur efter afhol-
delsen af udbud, såfremt der viser sig at være behov for
medfinansiering. Parterne aftalte endvidere, at ordningen for
kommunal og regional medfinansiering evalueres frem mod
foråret 2024, samt at parterne på den baggrund indkaldes til
drøftelser i efteråret 2024.
Regeringen vurderer således samlet set, at kommuner og
regioner inden for visse klare rammer skal have mulighed
for at yde betaling i forbindelse med indgåelse af aftale
med operatører om ret til at virke som operatør af offentligt
tilgængelige ladepunkter.
Hvis der i fremtiden viser sig at være tilstrækkelig markeds-
interesse for at etablere ladepunkter uden kommunal eller
regional medfinansiering, vil der ikke længere være behov
for at fastsætte regler om, at kommuner og regioner kan
yde betaling ved indgåelse af aftaler efter § 4. Det er der-
for Transportministeriets opfattelse, at regler om yderligere
kommunal og regional medfinansiering af offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter bør være tidsbegrænset.
Det er den enkelte kommunes eller regions ansvar, at EU’s
statsstøtteregler overholdes, når myndigheden yder betaling
i forbindelse med indgåelse af aftale om ret til at virke som
operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter. Der henvises
til afsnit 11.1. om lovforslagets forhold til statsstøtteregler-
ne.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet i en række nærmere opregnede tilfælde kan yde
betaling til operatøren af ladepunkter i forbindelse med ind-
gåelse af aftale efter § 4.
Behovet for og størrelsen på en evt. betaling til operatøren
vil blive fastlagt i forbindelse med indgåelse af aftale på
markedsvilkår efter lovforslagets § 3.
Kommuner og regioner vil derudover kunne anvende egne
driftsmidler til administration, herunder sagsbehandling, ud-
budsproces, indhentelse af statslige eller EU-midler m.v.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 1, medfører, at
kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan anvende egne
midler til at yde betaling til operatører af ladepunkter, der
står for etablering og/eller drift af ladepunkter, som kommu-
nen eller regionen er forpligtet til at etablere efter anden
lovgivning. Den foreslåede bestemmelse omfatter alene de
tilfælde, hvor der indgås aftale om ret til at virke som opera-
tør af de pågældende ladepunkter efter lovforslagets §§ 3 og
4.
Det kan f.eks. være relevant, når kommuner og regioner
som bygningsejere er forpligtede til at etablere og forberede
parkeringspladser til etablering af ladestandere efter regler
udstedt i medfør af byggeloven, og kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet ønsker at indgå aftale om ret til at virke
som operatør af disse ladepunkter i overensstemmelse med
lovforslagets § 4.
I det omfang der i anden lovgivning indføres forpligtelser
for kommuner og regioner til at etablere ladepunkter, og
hvor der indgås aftale om ret til at virke som operatør af
ladepunktet efter lovforslagets § 4, vil dette også være om-
fattet af den foreslåede § 5, stk. 1.
Bestemmelsen vil således være relevant, når kommunen el-
ler regionen etablerer eller indgår aftale om etablering af
ladepunkter efter anden lovgivning, men hvor myndigheden
ønsker, at ladepunktet skal være helt eller delvis offentligt
tilgængelig efter reglerne i dette lovforslag. Kommunalbe-
styrelsen eller regionsrådet vil således i dette tilfælde kunne
indgå aftale med en operatør om ret til at virke som operatør
af ladepunktet efter lovforslagets § 4, samt finansiere den
offentlige del af ladepunktet efter lovforslagets § 5.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2, indebærer,
at kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan yde betaling i
forbindelse med indgåelse af aftale om ret til at virke som
operatør af ladepunkter, når betaling sker med midler, der er
modtaget fra enten staten, EU eller private.
Hvis der bliver afsat midler fra staten eller EU, som kan
søges til etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter,
kan kommuner og regioner søge herom, hvis det følger af
reglerne for puljen, at kommuner og regioner kan søge.
Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at kommu-
nalbestyrelsen eller regionsrådet opnår midler fra private til
19
dette formål og anvender disse midler til at yde betaling
til operatører i forbindelse med, at operatøren opnår ret til
at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
efter den foreslåede bestemmelse i § 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 3, kan
kommunalbestyrelsen og regionsrådet yde betaling i forbin-
delse med indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør
af ladepunkter, når betaling sker med midler fra indtægter,
som kommunen eller regionen tidligere har modtaget i for-
bindelse med indgåelse af aftaler efter § 4.
Opnår kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtjening
ved at indgå aftaler om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter efter § 4, kan denne
indtjening medgå som offentlig betaling i forbindelse med
fremtidige aftaler om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, der anlægges på kommunens
eller regionens arealer. Kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det kan dog ikke forlods anvende midler, som myndigheden
tjener ved at indgå aftale med operatører af ladepunkter om
ret til at virke som operatør på kommunens eller regionens
arealer.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 4, kan der
ydes betaling i forbindelse med indgåelse af aftale om ret til
at virke som operatør, når ladepunktet etableres med henblik
på opladning af kommunens eller regionens egne elektriske
køretøjer.
Bestemmelsen medfører, at hvis kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet etablerer ladepunkter til brug for opladning af
myndighedens egne elektriske køretøjer, samt beslutter, at
ladepunktet skal gøres helt eller delvis offentligt tilgængelig
i overensstemmelse med lovforslagets § 4, kan kommunal-
bestyrelsen eller regionsrådet yde betaling til operatøren.
Lovforslaget vedrører ikke, når kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet betaler for etablering og drift af ladepunkter til
myndighedens eget brug. Dette vil fortsat være omfattet af
de hidtil gældende regler, herunder kommunal- og myndig-
hedsfuldmagtsreglerne.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 5, kan
kommunalbestyrelsen og regionsrådet yde betaling, når ad-
gangen hertil følger af regler fastsat af transportministeren
efter den foreslåede § 5, stk. 2.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet ud over de i § 5, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde
inden for visse rammer kan yde betaling i forbindelse med
indgåelse af aftaler efter § 4.
Bestemmelsen medfører, at der kan fastsættes regler om,
at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet inden for visse
rammer kan yde betaling til operatører af offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter i forbindelse med indgåelse af aftale efter
lovforslagets § 4.
Formålet med bestemmelsen er at give kommunalbestyrel-
sen og regionsrådet mulighed for at yde betaling til operatø-
rer bl.a. for at sikre, at der også i yderområder er et marked
for at etablere offentligt tilgængelige ladepunkter. Det vil
være frivilligt for den enkelte kommune og region, om den
ønsker at medfinansiere ladepunkter efter regler udstedt i
medfør af den foreslåede bemyndigelse.
Det er hensigten, at der alene skal kunne ydes betaling
inden for visse nærmere fastlagte rammer. Det er således
hensigten at fastsætte regler om, at midlerne skal afsættes
inden for de rammer for kommuners og regioners udgifter
til anlæg og drift, der aftales mellem henholdsvis regeringen
og KL og henholdsvis regeringen og Danske Regioner. Det
er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at kommunal-
bestyrelsen og regionsrådet først kan disponere midler til at
yde betaling, såfremt kommunalbestyrelsen eller regionsrå-
det efter afholdelsen af udbud af aftale om ret til at virke
som operatør af ladepunkter efter § 3 har kunnet konstatere
et behov for betaling. Der må således ikke forlods afsættes
midler til kommunal eller regional medfinansiering til et
konkret udbud. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil
kunne delegere beføjelsen til administrativt niveau til dispo-
nering af midler til at yde betaling. Det må dog ikke føre
til, at der forlods afsættes midler til kommunal eller regional
medfinansiering til et konkret udbud.
Det er endvidere hensigten, at regler fastsat efter den fore-
slåede bemyndigelse tidsbegrænses. Der påtænkes således
fastsat en udløbsbestemmelse ved udmøntningen af bestem-
melsen. Det er hensigten at fastsætte, at regler om kommu-
nal og regional medfinansiering fastsat efter den foreslåede
§ 5, stk. 2, ophæves automatisk ved udgangen af 2024, med-
mindre andet bestemmes inden denne dato. Det bemærkes i
den forbindelse, at det indgår i Aftale om regulering af lade-
standermarkedet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021, at ordningen
for kommunal og regional medfinansiering evalueres frem
mod foråret 2024, samt at parterne på den baggrund indkal-
des til drøftelser i efteråret 2024. Eventuel fastsættelse af
regler om kommunal og regional medfinansiering efter 2024
vil blive fastsat på baggrund af disse drøftelser.
3.3.3. Betalingsløsninger for opladning af elektriske køretø-
jer
3.3.3.1. Betaling med betalingskort
3.3.3.1.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag regulering, der stiller krav om, at ope-
ratører af ladepunkter skal opstille kortlæsere for almindeli-
ge betalingskort ved offentligt tilgængelige ladepunkter. Det
er imidlertid ikke ualmindeligt, at der allerede i dag kan
betales for opladning med almindelige betalingskort ved
lynladepunkter.
20
3.3.3.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Med henblik på at ladestandermarkedet bliver åbent og
transparent, er det i Aftale om regulering af ladestandermar-
kedet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre,
Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance
og Alternativet af 28. oktober 2021 aftalt, at der for lade-
standere med en effekt på eller over 50 kW skal stilles
krav om, at der er kortlæsere for almindelige betalingskort
for offentligt tilgængelige ladestandere på offentligt areal
og offentligt tilgængelige ladestandere, der er etableret med
offentligt tilskud.
Det er Transportministeriets opfattelse, at adgangen til nem-
me betalingsløsninger for brugere af elektriske køretøjer er
en vigtig faktor for, at brugerne af grønne biler opnår en
mobilitet, som er sammenlignelig med den mobilitet, der
i dag findes for brugere af fossile biler, hvor adgangen til
drivmidler i langt de fleste tilfælde sker på et marked præget
af konkurrence, og hvor adgangen til optankningsfaciliteter-
ne sjældent udgør en barriere. Gennem adgang til at betale
med almindelige betalingskort ved offentligt tilgængelige
ladepunkter på offentlige arealer får brugerne af elektriske
køretøjer en reel adgang til flere ladepunkter, da brugerne
ikke i samme grad vil være bundet til at anvende speci-
fikke netværk af ladepunkter, som udbydes af de enkelte
operatører af ladepunkter. Elektriske køretøjer får dermed
en højere værdi for bilens bruger, fordi der er nem adgang
til et dækkende netværk af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter. Samtidig vil adgangen til et bredere netværk af offentligt
tilgængelige ladepunkter kunne medvirke til, at flere bilister
i fremtiden anskaffer et elektrisk køretøj. Transportministe-
riet ønsker på denne baggrund at understøtte nemme beta-
lingsløsninger på ladestandermarkedet.
Brugere af elektriske køretøjer bør således let og bekvemt
kunne betale ved alle offentligt tilgængelige ladepunkter på
offentlige arealer, uden at det er nødvendigt at indgå en
kontrakt med operatøren af ladepunktet, ligesom det også
bør være muligt at betale uden at skulle indgå kontrakt med
en udbyder af opladningstjenester. Derfor bør offentligt til-
gængelige ladepunkter på offentlige arealer til opladning på
ad hoc-basis acceptere betalingsinstrumenter, der anvendes
i vid udstrækning, og navnlig elektroniske betalinger via
terminaler og anordninger, der anvendes til betalingstjene-
ster. Denne ad hoc-betalingsmetode bør altid være tilgænge-
lig for forbrugerne, selv når der tilbydes kontraktbaserede
betalinger ved ladepunktet.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at operatører af ladepunkter for
opladning ved offentligt tilgængelige ladepunkter, som er
beliggende på et offentligt areal, eller som har modtaget
offentligt tilskud, skal acceptere elektroniske betalinger via
terminaler eller andre anordninger, der anvendes til beta-
lingstjenester, herunder mindst via betalingskortlæsere med
eller uden kontaktløs funktion.
Bestemmelsen medfører, at operatører af ladepunkter, der
er omfattet af bestemmelsen, skal give adgang til betaling
via terminaler eller andre anordninger, der anvendes til be-
talingstjenester. Ved betalingstjenester forstås i overensstem-
melse med § 7, nr. 1, i lov om betalinger, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1719 af 27. november 2020, en tjenesteydelse, der
er omfattet af bilag 1 i lov om betalinger. Det omfatter f.eks.
gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsel
af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder eller
hos en anden udbyder ved gennemførelse af betalingstrans-
aktioner via et betalingskort el.lign.
En betalingskortlæser vil typisk være en almindelig Dan-
kort-automat enten med eller uden kontaktløs funktion. En-
heden vil samtidig typisk kunne læse mange af de alminde-
lige internationale betalingskort. Betalingskortlæseren skal
være et fysisk apparat og kan f.eks. ikke være en Internet-
baseret løsning, hvor brugeren betaler for opladning ved at
afgive kortoplysninger via digitale portaler på Internettet.
Efter bestemmelsen skal operatøren af ladepunktet acceptere
de pågældende betalinger. Det er ikke et krav, at der på hvert
enkelt ladepunkt opsættes en terminal eller anordning. Hvis
der er etableret flere ladepunkter i umiddelbar nærhed af
hinanden, vil det således være tilstrækkeligt, at der opstil-
les en terminal eller anordning f.eks. for hvert 5.-10. lade-
punkt. Det afgørende kriterium for, om operatøren lever op
til kravet er, at terminalen eller anordningen til betalingskort
befinder sig i nærheden af ladepunktet, og at der er propor-
tionalitet med antallet af ladepunkter.
Det følger af forslaget, at bestemmelsen gælder for offentligt
tilgængelige ladepunkter beliggende på offentligt areal, eller
hvis der er modtaget offentligt tilskud til ladepunktet. Of-
fentligt tilgængelige ladepunkter defineres i den foreslåede
§ 2, nr. 9, som et ladepunkt til forsyning med et alternativt
drivmiddel, som giver ikkediskriminerende adgang for bru-
gere. Bestemmelsen omfatter således f.eks. ikke ladepunk-
ter, der kun kan anvendes af afgrænsede persongrupper som
f.eks. ladepunkter, der alene kan benyttes af ansatte på en
specifik arbejdsplads eller ladepunkter, der alene anvendes
til opladning af en offentlig myndigheds egne køretøjer. For-
pligtelsen vil endvidere ikke gælde for ladepunkter belig-
gende på private arealer, medmindre der er modtaget offent-
lige tilskud til ladepunktet.
Ved anlæggelse af ladepunktet på offentlige arealer forstås,
at det offentlige skal have rådighed over arealerne på en
sådan måde, at det offentlige kan bestemme, at der kan etab-
leres ladepunkter på arealet. Det kan f.eks. være arealer, som
staten, kommuner eller regioner ejer eller lejer. Det er ikke
en betingelse, at arealerne er udskilt til vejareal i matriklen.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for
ladepunkter med en effekt på under 50 kW, hvis operatøren i
en udbyder af opladningstjenesters navn og på dennes vegne
leverer opladningstjenester til udbyderens kunder (roaming).
Operatører af ladepunkter, som tilbyder elektroniske betalin-
21
ger via terminaler eller andre anordninger, kan dog også
frivilligt vælge at tilbyde roaming som en supplerende nem
adgang til betaling.
Det følger videre af forslaget til § 7, stk. 3, at operatører
af ladepunkter, som gør brug af undtagelsen efter stk. 2,
skal indgå aftale om udbud af opladningstjenester med enten
udbydere af opladningstjenester efter § 8 eller en udbyder af
en digital platform for handel med opladningstjenester efter
§ 9.
Der henvises til bemærkningerne til §§ 8 og 9.
3.3.3.2. Udbud af opladningstjenester (roaming)
3.3.3.2.1. Gældende ret
En udbyder af opladningstjenesters videresalg af oplad-
ningstjenester til sine tilknyttede brugere (herefter roaming)
forudsætter en funktionalitet, der muliggør, at de tilknyttede
brugere kan anvende en eller flere operatørers ladepunkter
på ensartet vis. Roaming indebærer dermed, at brugeren af
et elektrisk køretøj kan opnå adgang til at oplade elbilen ved
ladepunkter fra forskellige operatører, mens brugeren alene
modtager faktureringer og skal foretage betalinger gennem
et aftaleforhold med opladningstjenesten og hverken behø-
ver at indgå et aftaleforhold med operatøren af ladepunktet
eller at foretage betaling direkte til operatøren af ladepunk-
tet.
International roaming på telemarkedet er inden for EU regu-
leret af en række EU-retsakter, f.eks. Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2015/2120 af 25. november 2015
om foranstaltninger vedrørende adgang til det åbne internet
og om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt
og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommu-
nikationsnet og -tjenester og forordning (EU) nr. 531/2012
om roaming på offentlige mobilkommunikationsnet i Uni-
onen. Der findes ikke lige så omfattende regulering af ad-
gang til roaming på ladestandermarkedet.
Adgang til roaming på ladestandermarkedet er omhandlet i
AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt., hvor det fremgår, at
operatører af ladestandere skal have mulighed for at levere
tjenester i form af opladning af elektriske køretøjer til kun-
der på kontraktbasis, herunder i andre tjenesteleverandørers
navn og på deres vegne. Der findes ikke i dag regulering,
der udtrykkeligt giver operatører af ladepunkter ret til at le-
vere opladningstjenester til kunder på kontraktbasis, herun-
der i en udbyder af opladningstjenesters navn og på dennes
vegne.
En del operatører, som er samlet i en brancheforening, har i
foråret 2021 på frivillig basis indgået en aftale, hvori de bl.a.
forpligter sig til at udvikle en roamingordning.
3.3.3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslå-
ede ordning
Det er Transportministeriets vurdering, at opstilling og drift
af betalingskortlæsere på ladepunkter med lav effekt vil
kunne udgøre en så stor omkostning, at den i nogle tilfælde
ikke vil kunne retfærdiggøres af den forventede omsætning
på ladepunktet. Det er derfor Transportministeriets opfattel-
se, at operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter med
en effekt på under 50 kW som en undtagelse fra hovedreg-
len om betalingskortlæsere skal kunne vælge at opfylde kra-
vet om nemme betalingsløsninger ved at tilbyde roaming til
brugere af elektriske køretøjer. Adgang til roamingtjenester
kan være en gevinst for brugerne af elektriske køretøjer, da
brugeren dermed vil kunne få faktureret sit forbrug på lade-
punkter fra forskellige operatører via et enkelt kundeforhold,
ligesom brugeren undgår at skulle betale direkte til operatø-
ren af ladepunktet. Roaming kan derved også karakteriseres
som en nem betalingsløsning, omend den kræver etablering
af et kundeforhold med en udbyder af en roamingtjeneste,
hvorfor det ikke udgør en lige så nem adgang, som det er
tilfældet med et betalingskort.
De foreslåede bestemmelser understøtter samtidig gennem-
førelsen af AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt., som
bestemmer, at operatører af ladestandere skal have mulighed
for at levere tjenester i form af opladning af elektriske køre-
tøjer til kunder på kontraktbasis, herunder i andre tjenestele-
verandørers navn og på deres vegne.
Det er samtidig hermed Transportministeriets opfattelse, at
det vil være hensigtsmæssigt at indsætte en udtrykkelig
hjemmel til, at operatører af ladepunkter kan indgå længere
aftaleforhold med kunder om levering af opladningstjene-
ster, herunder ved at indgå en aftale om levering af oplad-
ningstjenester med en udbyder af opladningstjenester, med
henblik på at implementere AFI-direktivets artikel 4, stk. 8,
2. pkt., direkte i loven.
Det er Transportministeriets vurdering, at operatører af lade-
punkter, som gør brug af undtagelsen for ladepunkter med
lav effekt, skal kunne indgå aftale om udbud af opladnings-
tjenester enten med udbydere af opladningstjenester eller
med en udbyder af en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester.
I de tilfælde, hvor en operatør af ladepunkter gør brug af
undtagelsen fra kravet om betalingskortlæsere ved at indgå
aftale om udbud af opladningstjenester med udbydere af op-
ladningstjenester, ønsker Transportministeriet at understøtte
brugernes muligheder for roaming ved at regulere visse dele
af forholdet mellem operatøren og udbyderen af opladnings-
tjenester.
I de tilfælde, hvor en operatør af ladepunkter gør brug af
undtagelsen fra kravet om betalingskortlæsere ved at indgå
aftale om udbud af opladningstjenester med en udbyder
af en digital platform for handel med opladningstjenester,
ønsker Transportministeriet ligeledes reguleringsmæssigt at
understøtte en nem adgang til roaming for brugerne af
elektriske køretøjer. Det sker ved, at der stilles krav til de
digitale platforme for handel med opladningstjenester, som
operatører kan tilmelde deres ladepunkter til.
22
Når en operatør af et ladepunkt åbner sit ladepunkt for roa-
ming, opnår udbydere af opladningstjenester adgang til at
sælge opladningstjenester fra ladepunktet. For at dette kan
fungere i praksis er der behov for forretningsmæssig tillid
mellem parterne. Der er forskellige mekanismer, som kan
skabe forretningsmæssig tillid.
Ved indgåelse af aftale om udbud af opladningstjenester
mellem en operatør af ladepunkter og en udbyder af oplad-
ningstjenester foreslår Transportministeriet, at der etableres
en liste over udbydere, der opfylder vandelskrav. Et vandel-
skrav kan f.eks. være, at udbyderen kan stille en garanti,
der giver operatøren en økonomisk sikkerhed for betaling
for levering af opladningstjenester. Ved den nærmere fast-
læggelse af de pågældende vandelskrav vil det blive sikret,
at kravene er proportionale og ikke kommer til at virke som
adgangsbarrierer for nye udbydere på markedet. Det vil kun
være udbydere af opladningstjenester, der opfylder vandel-
skravet, som vil opnå ret til at udbyde opladningstjenester på
ladepunktet.
Et krav om, at udbydere af opladningstjenester skal være re-
gistreret på en liste for at være sikret ret til at kunne få imø-
dekommet sin anmodning om at udbyde opladningstjenester
fra en given operatørs ladepunkter, kan medføre forskels-
behandling, idet udbydere af opladningstjenester, der ikke
er registreret, ikke er sikret den samme ret. Kravet om, at
udbydere af opladningstjenester skal være registreret for at
opnå denne ret, har imidlertid til formål at sikre, at operatø-
ren af ladepunkter ikke forpligtes til at samarbejde med ud-
bydere, hvis økonomi eller forhold i øvrigt kan indikere, at
udbyderen ikke vil kunne leve op til sine forpligtelser over
for operatøren. Det er på denne baggrund Transportministe-
riets vurdering, at det er sagligt at fastsætte et krav om, at
udbydere af opladningstjenester skal være registreret for at
opnå ret til at få sin anmodning om at sælge opladningstje-
nester fra en given operatørs ladepunkter imødekommet. Det
bemærkes i øvrigt, at operatører af ladepunkter på frivillig
basis vil kunne samarbejde med udbydere af opladningstje-
nester, der ikke er registeret på listen.
Det er endvidere Transportministeriets opfattelse, at aftalen
mellem operatøren af ladepunktet og udbyderen af oplad-
ningstjenester skal indgås på rimelige og inden for branchen
sædvanlige aftalevilkår.
Hvor en operatør af ladepunkter gør brug af undtagelsen fra
kravet om betalingskortlæsere ved at tilmelde ladepunktet
til en digital platform for handel med opladningstjenester,
er det platformens forretningsmæssige vilkår om priser for
og betaling af opladningstjenester samt platformens funktio-
ner til udveksling af oplysninger mellem operatører af lade-
punkter og udbydere af opladningstjenester, som skaber den
forretningsmæssige tillid mellem parterne. Derfor vurderer
Transportministeriet, at der umiddelbart ikke er noget regu-
leringsmæssigt behov for at understøtte den forretningsmæs-
sige tillid mellem parterne.
Da der er tale om ny regulering, er det Transportministeriets
vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at følge regule-
ringen for at efterse, om den har virket efter hensigten. Det
er derfor Transportministeriets hensigt, at den evaluering,
som nævnes i afsnit 1, blandt andet skal omfatte en vurde-
ring af, om prissætningen ved roaming fastsættes på en for
forbrugerne hensigtsmæssig måde.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at en operatør af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt, som gør brug af undtagelsen i § 7,
stk. 2, og som vælger at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr.
1, skal indgå aftale på sædvanlige aftalevilkår om udbud
af opladningstjenester med udbydere af opladningstjenester,
som er anført på den i stk. 3 nævnte liste, såfremt udbydere
anmoder herom.
Ved en udbyder af opladningstjenester forstås efter den fore-
slåede § 2, nr. 13, en fysisk eller juridisk person som udby-
der opladningstjenester til brugeren fra et ladepunkt, hvor
den fysiske eller juridiske person ikke selv er operatør. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 13.
En udbyder af opladningstjenester vil typisk indgå aftale
med en operatør af ladepunkter, der indebærer, at udbyderen
kan videresælge opladningstjenester fra de ladepunkter, som
operatøren driver, til sine kunder. Der vil dermed være et
kundeforhold mellem udbyderen af opladningstjenester og
brugeren af ladepunktet, mens den fysiske levering af oplad-
ningstjenesten vil ske direkte fra operatøren af ladepunktet
til brugeren. Aftalen skal indebære, at operatøren i udbyde-
rens navn og på dennes vegne leverer opladningstjenester til
udbyderens kunder, jf. den foreslåede § 7, stk. 2.
For brugere af elektriske køretøjer medfører forslaget, at
de brugere, som vælger at indgå et kundeforhold med en
udbyder af opladningstjenester, som er opført på den i §
8, stk. 2, omhandlede liste, får adgang til at anvende alle
offentligt tilgængelige ladepunkter, hvor den pågældende
udbyder har indgået aftale. Brugerne af elektriske køretøjer
undgår dermed selv at skulle indgå kundeforhold med flere
operatører af ladepunkter for at opnå nem adgang til et
større ladenetværk.
En operatør af et ladepunkt vil også på frivillig basis kunne
vælge at indgå en aftale med en udbyder af opladningstjene-
ster, selvom operatøren ikke er forpligtet hertil efter § 7.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at transportministeren fastsætter
regler om, at ministeren kan fastsætte en liste over udbydere
af opladningstjenester, samt om kriterier for at blive opført
på listen, herunder om efterlevelse af vandelskrav.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at udbydere
af opladningstjenester skal leve op til en række vandelskrav
for at kunne blive registreret, f.eks. krav om økonomisk
soliditet og krav om, at den ansvarlige leder ikke må være
dømt for et strafbart forhold, der kan begrunde fare for
nye lovovertrædelser i forbindelse med driften af virksom-
heden. Personkredsen bag virksomheden og den ansvarlige
leder skal desuden sandsynliggøre, at de kan drive virksom-
hed på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god
23
skik inden for branchen. Virksomheden skal samtidig kunne
dokumentere, at den er kreditværdig.
Det påtænkes, at listen skal føres af en myndighed under
Transportministeriets ressort. Det er hensigten, at udbyder-
ne ved henvendelse til myndigheden kan blive optaget på
listen, hvis udbyderen kan påvise, at denne lever op til betin-
gelserne for at blive registeret.
Det følger af forslaget til § 8, stk. 3, at transportministeren
fastsætter regler om brug af standarder til brug for udveks-
ling af oplysninger, som skal anvendes mellem operatører af
ladepunkter og udbydere af opladningstjenester.
Såkaldte kommunikationsprotokoller muliggør interoperabi-
litet mellem flere forskellige softwaresystemer, hvorigen-
nem der udveksles information. Kommunikationsprotokoller
udgør således spillereglerne for den kommunikation, der
finder sted mellem en operatør og en udbyder af opladnings-
tjenester i opladningssituationen. Det kan f.eks. dreje sig om
kommunikation om priser, hvem der har benyttet ladepunk-
tet m.v.
Der er tale om et område under udvikling, og det må for-
ventes, at der inden for de kommende år udvikles nye stan-
darder for kommunikationen. I takt med, at der udvikles
nye standarder, vil det være hensigtsmæssigt at kunne fast-
sætte regler, der sikrer, at operatører og udbydere anvender
samme standarder, således at kommunikationen muliggøres.
Med den foreslåede bemyndigelse kan transportministeren
fastsætte regler om, hvilke kommunikationsprotokoller ope-
ratører af ladepunkter omfattet af den foreslåede § 8 skal
anvende med henblik på at understøtte kommunikationen
mellem operatøren og udbydere af opladningstjenester.
De konkrete kommunikationsprotokoller, som der vil blive
stillet krav om, vil som udgangspunkt være åbne og tilgæn-
gelige for alle.
Det foreslås i § 9, stk. 1, at en operatør af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt, som gør brug af undtagelsen i § 7,
stk. 2, og som vælger at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr.
2, skal indgå aftale om udbud af opladningstjenester med
mindst én udbyder af en digital platform for handel med
opladningstjenester.
En udbyder af en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester er en virksomhed, som har etableret et net-
værk, hvor operatører af ladepunkter og udbydere af oplad-
ningstjenester kan melde sig til med henblik på at kunne
foretage handel med opladningstjenester. En sådan platform
vil typisk have et sæt vilkår om priser for og betaling af
opladningstjenester samt funktioner, som sikrer den nødven-
dige udveksling af oplysninger mellem operatøren af lade-
punktet og udbyderen af opladningstjenester i forbindelse
med handler med opladningstjenester til brugere af elektri-
ske køretøjer. Brugerne er kunder hos en udbyder af oplad-
ningstjenester og er ikke i kontakt med virksomheden, som
udbyder den digitale platform for handel med opladningstje-
nester. Virksomheden Hubject er et eksempel på en udbyder
af en digital platform for handel med opladningstjenester.
Når det er foreslået, at operatøren kan leve op til kravene
ved at indgå aftale med en enkelt udbyder af en digital plat-
form for handel med opladningstjenester, er det begrundet
med, at det samtidig forudsættes, at der er tale om platforme
med et stort antal tilmeldte ladepunkter i netværket. Dermed
sikres det, at udbydere af opladningstjenester, som indgår
aftale med udbyderen af platformen, kan give deres brugere
adgang til et stort netværk af ladepunkter.
En operatør af et ladepunkt vil også på frivillig basis kunne
vælge at indgå aftale med en udbyder af en digital platform
for handel med opladningstjenester, selvom operatøren ikke
er forpligtet hertil efter § 7.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at transportministeren fastsætter
regler om, at ministeren kan fastsætte en liste over digitale
platforme for handel med opladningstjenester, samt om kri-
terier for at blive opført på listen, herunder om platformens
rækkevidde. Det påtænkes, at der udarbejdes en liste over
de platforme, som operatører kan tilmelde ladepunktet til
og dermed leve op til reglerne i § 7, stk. 2, jf. stk. 3, nr.
2. Det påtænkes, at listen skal føres af en myndighed under
Transportministeriets ressort.
Det er hensigten, at en myndighed under Transportministe-
riets ressort ved vurdering af, om en digital platform kan
blive optaget på listen, vil lægge vægt på dels, at platformen
dækker et tilstrækkeligt stort netværk af ladepunkter, dels
at den skal være åben for tilmelding af nye ladepunkter
og nye udbydere af opladningstjenester. Dermed sikres det,
at udbydere af opladningstjenester, som indgår aftale med
udbyderen af platformen, kan give sine brugere adgang til et
stort netværk af ladepunkter.
3.4. Krav til skiltning med priser for opladning af elektriske
køretøjer
3.4.1. Gældende ret
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anven-
delse af internationale konventioner og EU-regler om bl.a.
priser for opladning. Bestemmelsen er anvendt til ved be-
kendtgørelse at implementere visse af AFI-direktivets be-
stemmelser.
AFI-lovens § 2, stk. 1, er f.eks. anvendt til at fastsætte regler
i § 7 i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. om, at der på alle offentligt
tilgængelige ladestandere på klar og synlig måde skal oplys-
es om prisen for opladning. Bestemmelsen implementerer
dele af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10.
Efter AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstater-
ne sørge for, at de priser, der opkræves af operatører af
24
offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart
sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
3.4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med henblik på at ladestandermarkedet bliver åbent og
transparent og med henblik på at styrke implementeringen af
AFI-direktivets bestemmelse om let og klart sammenligneli-
ge og gennemsigtige priser, er det i Aftale om regulering af
ladestandermarkedet mellem regeringen (Socialdemokratiet)
og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radi-
kale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Li-
beral Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021 aftalt, at
transportministeren gives bemyndigelse til at fastsætte regler
om, at offentligt tilgængelige ladestandere med en effekt på
eller over 50 kW skal skilte med listeprisen pr. kWh i digi-
talt display. Den samlede pris for brugerens køb af el til op-
ladning før eventuelle gebyrer til roamingtjenester skal end-
videre anføres i et display, som er tydeligt for brugeren. Det
er ligeledes aftalt mellem parterne, at transportministeren
gives bemyndigelse til at fastsætte regler om, at offentligt
tilgængelige ladestandere med en effekt på op til 50 kW skal
skilte med listeprisen pr. kWh i digitalt display eller give
oplysning herom på hjemmeside eller app. Den samlede pris
for brugerens køb af el til opladning før eventuelle gebyrer
til roamingtjenester skal endvidere anføres i et display, som
er tydeligt for brugeren, eller oplyses på hjemmeside eller
app.
Det er i forlængelse heraf Transportministeriets opfattelse,
at den gældende implementering af kravet om let og klart
sammenlignelige og gennemsigtige priser i AFI-direktivets
artikel 4, stk. 10, kan understøttes ved at fastsætte krav om
skiltning med ad hoc-prisen for opladning og den samlede
købspris i digitalt display.
Med den foreslåede § 10 bemyndiges transportministeren til
at fastsætte regler om, at operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal skilte med ad hoc-prisen for opladning og
den samlede købspris.
Det påtænkes således, med henblik på at fremme et åbent
og transparent lademarked i Danmark og med henblik på at
understøtte den eksisterende implementering af AFI-direkti-
vets artikel 4, stk. 10, om let og klart sammenlignelige,
gennemsigtige og ikkediskriminerende priser for opladning,
at der som noget nyt vil blive fastsat regler om, at der på
offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller
over 50 kW via et digitalt display skal skiltes med ad hoc-
listeprisen for opladning pr. kWh, mens ad hoc-listeprisen
for opladning pr. kWh på offentligt tilgængelige ladepunkter
med en effekt på under 50 kW skal vises via enten et digitalt
display, på en hjemmeside eller app. Der vil også kunne
fastsættes regler om, at den ad hoc-pris, der skal skiltes med,
kan indeholde, hvor lang tid et elektrisk køretøj holder ved
et givent ladepunkt.
Det påtænkes, at reglerne vil omfatte alle offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter, uanset om ladepunkterne er placeret på
offentlige eller private arealer.
Det påtænkes endvidere, at reglerne som udgangspunkt bå-
de vil omfatte allerede eksisterende og fremtidig ladeinfra-
struktur. For ladepunkter, der er etableret før lovforslagets
ikrafttræden, forventes det, at reglerne om skiltning i digitalt
display dog først vil skulle være gennemført senest 1. januar
2026.
Selve skiltningskravet vil dog gælde for alle offentligt til-
gængelige ladepunkter på private og offentlige arealer fra
lovforslagets ikrafttræden, uanset om ladepunkterne er etab-
leret inden lovforslagets ikrafttræden. Hvis et offentligt til-
gængeligt ladepunkt med en effekt på eller over 50 kW er
etableret inden lovforslagets ikrafttræden, vil kravet om di-
gitalt display først gælde fra 1. januar 2026, og for sådanne
ladepunkter vil der således indtil 1. januar 2026 kunne skil-
tes via enten et digitalt display, på hjemmeside eller app. Fra
1. januar 2026 skal der skiltes i et digitalt display.
Det er endvidere hensigten, at kravet om digitalt display
først vil gælde fra 1. januar 2026 for offentligt tilgængelige
ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW, der etableres
på offentlige arealer som følge af en aftale indgået med
staten eller en tilladelse eller et tilsagn om tilskud givet af en
forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med anden lov-
givning inden lovforslagets ikrafttræden. En forudsætning
herfor er dog, at ladepunkterne etableres senest den 31.
december 2022. Tilsvarende er det hensigten, at offentligt
tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW,
der etableres på private arealer senest den 31. december
2022, først vil skulle opfylde kravet om digitalt display fra
den 1. januar 2026. For sådanne ladepunkter vil der således
indtil 1. januar 2026 kunne skiltes via enten et digitalt dis-
play, på hjemmeside eller app. Fra 1. januar 2026 skal der
skiltes i et digitalt display.
3.5. Gennemførelse af internationale konventioner og EU-
regler
3.5.1. Gældende ret
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendel-
se af internationale konventioner og EU-regler om forhold
vedrørende infrastruktur til transmission af alternative driv-
midler, om ad hoc-opladning og priser for opladning og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative
drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solg-
te køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler. Bestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse
at implementere visse af AFI-direktivets bestemmelser.
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 1, at regler
udstedt i medfør af loven ikke vil finde anvendelse for alle-
rede opført infrastruktur, men alene vil fastlægge krav til
senere opførte offentligt tilgængelige ladestandere og tank-
stationer eller optankningsfaciliteter fra land til søfartøjer, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7. Be-
25
mærkningen er primært tiltænkt de regler, der udstedes i
medfør af loven med henblik på at implementere AFI-direk-
tivets regler om tekniske specifikationer, jf. Folketingstiden-
de 2020/21, A, L 167 som fremsat, side 11. AFI-direktivet
indeholder imidlertid også regler om bl.a. ad hoc-opladning,
jf. direktivets artikel 4, stk. 9, priser for opladning, jf. direk-
tivets artikel 4, stk. 10, og brugerinformation, jf. direktivets
artikel 7. AFI-direktivets regler om ad hoc-opladning, priser
for opladning samt visse af reglerne om brugerinformation
gælder for både eksisterende og nyopført infrastruktur til
transmission af drivmidler.
Det følger derfor af AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at trans-
portministeren kan bestemme, at regler fastsat efter § 2, stk.
1, 1. pkt., også skal gælde for allerede etableret infrastruktur
til transmission af drivmidler. Allerede etableret infrastruk-
tur omfatter infrastruktur til transmission af drivmidler, der
er etableret inden AFI-lovens ikrafttræden samt infrastruktur
til transmission af drivmidler, der er etableret inden fristen
for gennemførelse af AFI-direktivet i dansk ret den 18. no-
vember 2016. Bestemmelsen blev indført i loven ved en
lovændring i 2021.
Der er udstedt en række bekendtgørelser under AFI-loven,
som fastlægger tekniske specifikationer for infrastruktur til
transmission af alternative drivmidler og regler om ad hoc-
opladning, priser for opladning og om brugerinformation om
infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler.
Det følger f.eks. af bekendtgørelse nr. 57 af 25. janu-
ar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for of-
fentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler
og motorkøretøjsmanualer (med senere ændringer), at of-
fentligt tilgængelige brinttankstationer til motorkøretøjer
skal opfylde de tekniske specifikationer i standarden ISO/
TS19880-1:2016 for gasformig brint som brændstof (stan-
darden er senere erstattet af ISO/TS19880-1:2020), at ren-
hedsgraden af den brint, der kan tankes på brinttanksta-
tioner, skal opfylde de tekniske specifikationer i standar-
den ISO 14687-2 (standarden er senere erstattet af ISO
14687:2019), og at brinttankstationer skal anvende brænd-
stofalgoritmer og -udstyr, der opfylder specifikationen ISO/
TS19880-1:2016 for gasformig brint som brændstof (stan-
darden er senere erstattet af ISO/TS19880-1:2020), samt
at tilslutningsanordninger til optankning af motorkøretøjer
med gasformig brint skal opfylde ISO-standarden 17268
for tilslutningsanordninger på motorkøretøjer til påfyld-
ning af gasformig brint (standarden er senere erstattet af
17268:2020, som pt. er under revision). Bekendtgørelsen in-
deholder ligeledes tekniske specifikationer for elektricitets-
forsyning til transport og naturgastankstationer (CNG-tank-
stationer).
Det følger endvidere f.eks. af bekendtgørelse nr. 1037 af
28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur
for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v., at
der på alle tankstationer og LNG-tankstationer fra den dato,
hvor brændstofferne bringes i omsætning, på klar og synlig
måde på de tilsvarende pumper og dyser, skal være anbragt
en mærkning med ét eller flere symboler, som angiver, hvil-
ke typer brændstof der kan tankes. Symbolerne skal være
udformet i henhold til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om bru-
gerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative
brændstoffer. Efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 259 af 5.
april 2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhand-
lere om alternative brændstoffer skal brugerinformationen
være i form af symboler, der er udformet i henhold til
DS/EN 16942:2016. Eksempler på symboler for de forskel-
lige alternative brændstoffer er afbildet i bekendtgørelsens
bilag 1. Standarden DS/EN 16942:2016 er senere ændret
ved DS/EN 16942:2016+A1:2021.
Det følger derudover f.eks. af bekendtgørelse nr. 1037 af
28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur
for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v., at
ejere af offentligt tilgængelige tankstationer og operatører
af offentligt tilgængelige ladestandere, til orientering af for-
brugere på udvalgte offentligt tilgængelige tankstationer og
på alle offentligt tilgængelige ladestandere, skal opsætte et
prissammenligningsskilt, der viser gennemsnitspriser pr. 100
km på fossile brændstoffer og alternative drivmidler for ud-
valgte bilsegmenter.
AFI-direktivet fastsætter en række minimumskrav til med-
lemsstaterne for opbygning af infrastruktur for alternative
drivmidler, herunder ladestandere til elektriske køretøjer
og tankstationer til naturgas (CNG og LNG) og brint, fæl-
les tekniske standarder for tankstationer og ladestandere,
samt brugerinformationskrav. En række af AFI-direktivets
bestemmelser er gennemført ved bekendtgørelser udstedt i
medfør af AFI-loven.
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at AFI-lovens reg-
ler om gennemførelse af internationale konventioner og EU-
regler er hensigtsmæssige og bør videreføres uændret. Det
foreslås dog, at transportministerens bemyndigelse til at
fastsætte regler om krav om videregivelse af data om solgte
køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler i AFI-lovens § 2, stk. 1, videreføres i den fore-
slåede § 12 frem for i den foreslåede § 11. Det foreslås
endvidere, at transportministerens mulighed i den gældende
AFI-lovs § 2, stk. 1, 2. pkt., for at bestemme, at regler
udstedt i medfør af bemyndigelsen også skal gælde for al-
lerede etableret infrastruktur til transmission af drivmidler,
videreføres i bemærkningerne til lovforslagets § 11.
Med den foreslåede § 11 bemyndiges transportministeren
til at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrø-
rende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler,
om ad hoc-opladning af elektriske køretøjer, priser for op-
ladning af elektriske køretøjer samt om brugerinformation
om fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
26
Det er hensigten, at bestemmelsen hovedsageligt skal anven-
des til administrativ implementering af EU-direktiver. Al
implementering, som typisk vil blive gennemført ved be-
kendtgørelser på grundlag af den foreslåede bestemmelse,
vil blive gennemført inden for rammerne af gældende lov-
givning, herunder under iagttagelse af lovens anvendelses-
område, jf. den foreslåede § 1. Det betyder, at transportmi-
nisteren i medfør af bestemmelsen ikke administrativt vil
kunne gennemføre implementering af EU-retsakter, hvis en
sådan implementering ikke er forenelig med anvendelses-
området for denne lov. I den situation vil der forud for im-
plementeringens gennemførelse blive foretaget nødvendige
tilpasninger af gældende ret, herunder denne lov, som sikrer
konformitet med EU-retten. Der vil med andre ord blive
fremsat nødvendige lovforslag herom for Folketinget.
Hensynet bag den generelle bemyndigelsesbestemmelse er
således hovedsageligt at videreføre transportministerens
hjemmel til administrativt at implementere EU-regler af
f.eks. mere teknisk karakter, der ikke strider mod gældende
lovgivning, og som – under hensyntagen til EU-reglernes
indholdsmæssige og politiske væsentlighed – ikke forudsæt-
ter implementering via Folketingets lovbehandling.
Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte
regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale
konventioner om forhold vedrørende infrastruktur for alter-
native drivmidler. Der findes dog ikke aktuelt internationale
konventioner på dette område, som vil blive gennemført via
dette lovforslag.
Såfremt loven vedtages, vil bemyndigelsen fortsat konkret
blive brugt til implementering af AFI-direktivet. Det er så-
ledes hensigten med den foreslåede bemyndigelse at vide-
reføre de regler, der er beskrevet under afsnit 3.5.1. om
gældende ret, herunder regler om tekniske specifikationer
for infrastruktur til transmission af alternative drivmidler, ad
hoc-opladning af elektriske køretøjer, priser for opladning af
elektriske køretøjer og om brugerinformation om infrastruk-
tur for fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Efter
bemyndigelsen vil reglerne dog kunne justeres, ligesom der
vil kunne udstedes supplerende regler, i det omfang det fin-
des hensigtsmæssigt.
Ud over de nuværende kendte krav efter AFI-direktivet er
Kommissionen i medfør af en række af direktivets bestem-
melser bemyndiget til at vedtage delegerede retsakter bl.a.
for at ajourføre og supplere henvisningerne til de standarder,
der er omhandlet i de tekniske specifikationer i direktivets
bilag II, såfremt disse standarder erstattes af nye udgaver
vedtaget af de relevante standardiseringsorganisationer. Det
er på nuværende tidspunkt ikke alle relevante standarder
for infrastruktur til alternative drivmidler, der er fastsat i
direktivet. Det må derfor forventes, at der løbende vil blive
behov for opdatering af reguleringen på området.
Det er hensigten, at regler udstedt i medfør af den foreslåede
bemyndigelse både vil kunne finde anvendelse for allerede
eksisterende og fremtidig infrastruktur til transmission af
drivmidler. Efter bestemmelsen vil det således f.eks. kunne
bestemmes, at regler om ad hoc-opladning af elektriske kø-
retøjer, priser for opladning af elektriske køretøjer og bru-
gerinformation om infrastruktur for fossile brændstoffer og
alternative drivmidler også skal finde anvendelse for allere-
de etableret infrastruktur til transmission af drivmidler.
3.6. Videregivelse, distribution og udstilling af data om in-
frastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alter-
native drivmidler
3.6.1. Gældende ret
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendel-
se af internationale konventioner og EU-regler om forhold
vedrørende infrastruktur til transmission af alternative driv-
midler, om ad hoc-opladning og priser for opladning og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative
drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solg-
te køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om
krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brænd-
stoffer og alternative drivmidler m.v., at Færdselsstyrelsen
på styrelsens hjemmeside stiller henvisninger til relevante
data om geografisk placering af infrastruktur til transmission
af fossile brændstoffer og alternative drivmidler i Danmark
til rådighed for forbrugere. Bestemmelsen er fastsat i medfør
af AFI-lovens § 2, stk. 1, og gennemfører AFI-direktivets
artikel 7, stk. 7.
Endvidere stiller Region Hovedstaden (Copenhagen Elec-
tric) data om den geografiske beliggenhed af offentligt til-
gængelige ladepunkter til rådighed for forbrugere via hjem-
mesiden www.elbilviden.dk. Disse data er leveret af virk-
somheden ChargeX AB, og data stammer fra offentlige
myndigheder, udbydere af ladeinfrastruktur og brugere af
elektriske køretøjer.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 7, fastsætter, at når de data, der
angiver den geografiske beliggenhed af offentligt tilgænge-
lige tankstationer og ladestandere, foreligger, skal medlems-
staterne sikre, at disse data er tilgængelige på et åbent og
ikkediskriminerende grundlag for alle brugere. For så vidt
angår ladestandere kan sådanne data, hvis de foreligger,
omfatte oplysninger om tilgængelighed i realtid såvel som
historiske opladningsoplysninger og opladningsoplysninger
i realtid.
Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, sidste led, at transport-
ministeren kan fastsætte regler om krav om videregivelse af
data om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og
alternative drivmidler. Bestemmelsen indebærer, at der kan
fastsættes regler om, at en myndighed hvert kalenderkvartal
kan indsamle data om priser for fossile brændstoffer og
alternative drivmidler samt hvert kalenderår indsamle data
om solgte biler i Danmark til brug for udarbejdelse af pris-
27
sammenligningsskilte til brug for implementering af dele af
AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, og artikel 7, stk. 3.
Bestemmelsen er udnyttet til at fastsætte regler i bekendt-
gørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til offentligt til-
gængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative
drivmidler m.v. Det følger bl.a. af denne bekendtgørelse, at
ejere af offentligt tilgængelige tankstationer og ladeoperatø-
rer for hvert kalenderkvartal er forpligtet til at videregive
data om listepriser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler til Færdselsstyrelsen. Data skal videregives via
en af styrelsens hjemmesider.
3.6.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3.6.2.1. Brugerrelevante data
Det er Transportministeriets vurdering, at det vil være
hensigtsmæssigt, at Færdselsstyrelsen, andre myndigheder
under Transportministeriet eller myndigheder under andre
ministerier efter aftale med transportministeren kan indsam-
le og modtage brugerrelevante oplysninger om tankstationer,
som giver ikkediskriminerende adgang for brugere, offent-
ligt tilgængelige LNG-tankstationer og offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter, herunder data om antallet af ladepunkter
og tankstandere samt data om geografisk beliggenhed, lade-
effekt, stiktyper, adgang til brug af betalingskort, skiltning
med ad hoc-prisen for opladning og samlede købspris i dis-
play, tilgængelighed samt driftsstatus, så myndigheden kan
sikre, at disse data er tilgængelige på et åbent og ikkediskri-
minerende grundlag samt sikre en høj datakvalitet.
På nuværende tidspunkt indsamler Færdselsstyrelsen dele af
de relevante data på frivillig basis fra ejere og operatører af
offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler. Datamodtagelsen har
hidtil været mangelfuld, data har ikke været standardiseret,
og de modtagne data har som følge heraf været af svingende
kvalitet.
Det er derfor Transportministeriets vurdering, at det vil
være hensigtsmæssigt at kunne forpligte ejere og operatø-
rer af tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang
for brugere, offentligt tilgængelige LNG-tankstationer og
offentligt tilgængelige ladepunkter til at videregive bruger-
relevante data om tankstationer til fossile brændstoffer og
alternative drivmidler, offentligt tilgængelige LNG-tanksta-
tioner og offentligt tilgængelige ladepunkter, for at myn-
digheder under Transportministeriet evt. i samarbejde med
myndigheder under andre ressortområder kan sikre, at de
data, der stilles til rådighed for forbrugere, til enhver tid af-
spejler korrekte og opdaterede oplysninger om den offentligt
tilgængelige infrastruktur.
Det er endvidere Transportministeriets vurdering, at det ud
fra et brugerinformationshensyn vil være hensigtsmæssigt,
at en offentlig myndighed kan stille data om bl.a. antal tank-
standere og ladepunkter samt oplysninger om geografisk be-
liggenhed for tankstationer, som giver ikkediskriminerende
adgang for brugere, offentligt tilgængelige LNG-tankstatio-
ner og offentligt tilgængelige ladepunkter til rådighed på
et åbent og ikkediskriminerende grundlag, herunder særligt
med henblik på at fremme en udvikling, hvor flere forbruge-
re vælger at købe lav- og nulemissionskøretøjer.
Endeligt er det Transportministeriets opfattelse, at en ud-
møntning af den foreslåede bemyndigelse vil bidrage til at
skabe et bedre overblik over den samlede offentligt tilgæn-
gelige infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer
og alternative drivmidler for andre myndigheder, herunder
kommunale og regionale myndigheder, der måtte have be-
hov for adgang til disse data, eksempelvis i forbindelse
med etablering af ny offentligt tilgængelig infrastruktur til
transmission af alternative drivmidler. Indsamling, distribu-
tion og udstilling af data efter denne bestemmelse vil såle-
des også kunne understøtte den indsamling og udstilling af
data, som klima-, energi- og forsyningsministeren foreslås
bemyndiget til at fastsætte regler om efter lovforslagets §
13.
Det er Transportministeriets vurdering, at det vil være hen-
sigtsmæssigt, hvis den gældende bemyndigelse i AFI-lovens
§ 2, stk. 1, sidste led, til at fastsætte regler om videregivelse
af data om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer
og alternative drivmidler overflyttes og videreføres i den
foreslåede § 12, således at bemyndigelse til at fastsætte
regler om videregivelse af brugerrelevante oplysninger og
egenskabsdata om infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler samles i én bestem-
melse.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, bemyndiges transportmini-
steren som noget nyt til at kunne fastsætte regler om, at ejere
af tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang for
brugere, ejere af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer
og operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter skal
offentliggøre og videregive brugerrelevante oplysninger og
egenskabsdata om bl.a. den geografiske placering, antal la-
depunkter og tankstandere samt ladeeffekt, adgang til brug
af betalingskort, skiltning med ad hoc-pris for opladning og
den samlede købspris i display, tilgængelighed og driftssta-
tus. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at data
skal offentliggøres og videregives i et bestemt format og
kvalitet samt med en bestemt hyppighed. Med den foreslåe-
de § 12, stk. 2, foreslås transportministeren som noget nyt
bemyndiget til at kunne fastsætte regler om, at videregivel-
se, distribution og udstilling af data efter den foreslåede
§ 12, stk. 1, kan ske til myndigheder under Transportmini-
steriet eller efter forhandling med den relevant minister til
myndigheder under andre ministerier. Med den foreslåede
§ 12, stk. 3, foreslås transportministeren endvidere bemyndi-
get til at fastsætte regler om, at danske bilimportører skal
offentliggøre og videregive oplysninger om solgte køretøjer
til ministeren.
Såfremt loven vedtages, vil bemyndigelsen konkret blive
brugt til at understøtte Færdselsstyrelsens nuværende imple-
mentering af bestemmelsen i AFI-direktivets artikel 7, stk.
28
7, således at styrelsen kan sikre, at de oplysninger om
bl.a. den geografiske placering af offentligt tilgængelig in-
frastruktur til transmission af fossile brændstoffer og alter-
native drivmidler og driftsstatus, der stilles til rådighed for
brugerne på et åbent og ikkediskriminerende grundlag, er
opdaterede og korrekte oplysninger, der stammer direkte
fra ejere af tankstationer, som giver ikkediskriminerende ad-
gang for brugere, ejere af offentligt tilgængelige LNG-tank-
stationer og operatører af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter. Den foreslåede bestemmelse kan endvidere anvendes
til at understøtte gennemførelsen af AFI-direktivets øvrige
brugerinformationsbestemmelser.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er imidlertid
bredere formuleret end AFI-direktivets artikel 7, stk. 7. AFI-
direktivets artikel 7, stk. 7, vedrører således krav om, at
medlemsstaterne skal sikre, at data om den geografiske
beliggenhed af offentligt tilgængelige tankstationer og lade-
standere er tilgængelige på et åbent og ikkediskriminerende
grundlag for alle brugere. Efter AFI-direktivets artikel 7,
stk. 7, kan data om ladestandere dog også omfatte oplysnin-
ger om tilgængelighed i realtid såvel som historiske oplad-
ningsoplysninger og opladningsoplysninger i realtid.
Bemyndigelsen kan f.eks. udnyttes til ved bekendtgørelse
at fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen evt. i samarbej-
de med andre myndigheder skal modtage, distribuere og
udstille standardiserede data fra den offentligt tilgængelige
infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og al-
ternative drivmidler i Danmark. I forlængelse heraf kan
det fastsættes, at myndighederne skal modtage og distribu-
ere statiske data fra ejere af tankstationer, som giver ik-
kediskriminerende adgang for brugere, ejere af offentligt
tilgængelige LNG-tankstationer og operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter om bl.a. geografisk placering, antal
ladepunkter, antal stiktyper, stiktyper, kontaktinformationer,
strømtype (AC/DC), ladeeffekt (kW) og dynamisk data sås-
om driftsstatus (i drift/ude af drift), tilgængelighed (i brug/
ikke i brug) og ad hoc-priser. Det vil ligeledes kunne fast-
sættes, at forbrugerrelevante data herefter vil blive udstillet
af Færdselsstyrelsen, via en af styrelsens hjemmesider, mens
samlede datasæt samtidig vil blive distribueret via andre
myndigheders distributionsplatform med henblik på at un-
derstøtte en bred anvendelse af data for andre myndigheder
og tredjeparter. I det omfang der fastsættes regler, påtæn-
kes det herudover, at bemyndigelsen kan blive anvendt til
at fastsætte krav om, at data skal udveksles i et bestemt
standardiseret og digitaliseret format, og at ministeren kan
videreudvikle eller ændre standarden, hvis dette bliver nød-
vendigt.
Det forudsættes, at henlæggelse af opgaver til myndighe-
der under andre ressortområder sker efter forhandling med
vedkommende minister.
Der vil endvidere ved bekendtgørelse kunne fastsættes reg-
ler om, at operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter
skal offentliggøre driftsstatus for ladepunktet på operatørens
eller tredjeparts hjemmeside, f.eks. således at det hvert 60.
minut skal offentliggøres, om et givent ladepunkt fungerer
normalt eller er ude af drift. I forlængelse heraf vil det
kunne fastsættes, at operatører af ladepunkter skal oplyse
Færdselsstyrelsen om, på hvilken hjemmeside operatøren
offentliggør oplysninger om ladepunktets driftsstatus med
henblik på, at Færdselsstyrelsen på en af styrelsens online
platforme kan henvise til de relevante hjemmesider. Det vil
også kunne fastsættes, at de relevante data skal indberettes
til Færdselsstyrelsen, og at Færdselsstyrelsen udstiller og of-
fentliggør de relevante data på en af styrelsens hjemmesider.
Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere blive anvendt
til at fastsætte krav om videregivelse af data om solgte kø-
retøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative driv-
midler, med henblik på at en myndighed under Transportmi-
nisteriet hvert kalenderkvartal kan indsamle data om priser
for fossile brændstoffer og alternative drivmidler samt hvert
kalenderår indsamle data om solgte biler i Danmark til brug
for implementering af AFI-direktivets artikel 7, stk. 3. De
relevante data om solgte biler og priser på fossile brændstof-
fer og alternative drivmidler vil kunne indsamles fra danske
bilimportører, ejere af infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler samt operatører af
ladepunkter. Data om solgte biler i Danmark vil dog som
udgangspunkt indkøbes for at minimere de økonomiske og
administrative omkostninger forbundet med lovforslaget for
danske bilimportører. Dette svarer til det, der i dag gælder
efter AFI-lovens § 2, stk. 1, sidste led.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at videreføre
de regler om indsamling af data til brug for udarbejdelse af
prissammenligningsskilte på tankstationer, der i dag gælder
efter bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. Det er imidlertid ikke hensig-
ten at videreføre de regler, der i dag gælder om opsætning
af prissammenligningsskilte på offentligt tilgængelige lade-
standere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
11.
3.6.2.2. Data til brug for offentlige myndigheders planlæg-
ning
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at kunne forpligte ejere og
operatører af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til at
videregive data fra offentligt tilgængelige ladepunkter om
gennemsnitlige elforbrug samt anvendelsesgrad for, at myn-
digheder kan planlægge og udarbejde planer for kommende
offentlige arealer, der kan stilles til rådighed for ladeoperatø-
rer ved annonceringer eller udbud, jf. §§ 3 og 4.
Med den foreslåede bestemmelse i § 13 bemyndiges kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til efter forhandling
med transportministeren at fastsætte regler om indsamling
og sammenstilling af måledata og stamdata fra målepunk-
ter tilkoblet offentligt tilgængelige ladepunkter til brug for
offentlige myndigheders planlægning af fremtidige arealer
til offentligt tilgængelige ladepunkter. Med den foreslåede
29
bestemmelse bemyndiges klima-, energi- og forsyningsmini-
steren endvidere til efter forhandling med transportministe-
ren at fastsætte regler om distribution, udstilling og offent-
liggørelse af den indsamlede data.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at net-
virksomheder skal indsamle oplysninger om aftagenumre
tilknyttet offentligt tilgængelige ladepunkter og videregive
indsamlet måledata om bl.a. forbrugsdata fra målepunkter
tilkoblet offentligt tilgængelige infrastruktur, herunder gen-
nemsnitlige elforbrugsdata og anvendelsesgrader over døg-
net. Det forventes, at Energinet sammenstiller og udstiller
data i aggregeret format i DataHub. Data om offentligt til-
gængelige ladepunkters elforbrug og anvendelsesgrader vil
bidrage til at sikre offentlige myndigheder som kommunerne
et databaseret grundlag for planlægningen af kommende of-
fentlige arealer, der kan udbydes til ladeinfrastruktur.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter forhand-
ling med transportministeren kunne fastlægge nærmere reg-
ler for offentliggørelse af data for elforbrug fra ladeoperatø-
rers målepunkter tilkoblet offentligt tilgængelige ladepunk-
ter. Det kan eksempelvis være i aggregeret form i afgræn-
sede geografiske arealer under hensyntagen til konkurren-
cemæssige forhold for ladeoperatørerne. Data aggregeres
tidsmæssigt over en afgrænset bagudrettet periode og geo-
grafisk for offentlig tilgængelige ladepunkter i et afgrænset
område med henblik på at mindske henførbarheden til en-
kelte opladningssessioner samt personhenførbarheden.
3.7. Administrative bestemmelser
3.7.1. Offentliggørelse af tekniske forskrifter og specifikatio-
ner uden indførelse i Lovtidende
3.7.1.1. Gældende ret
Såvel alle love som alle kongelige anordninger (anordnin-
ger, åbne breve, kundgørelser osv.) samt bekendtgørelser
skal i henhold til § 2 i lov om udgivelsen af en Lovtidende,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, indføres i
Lovtidende.
I AFI-direktivets bilag II beskrives en række tekniske speci-
fikationer, herunder standarder, for ladestandere, brinttank-
stationer til motorkøretøjer og naturgastankstationer (CNG-
og LNG-tankstationer). Ud over de nuværende kendte krav
efter AFI-direktivets bilag II er Kommissionen i medfør af
en række af direktivets bestemmelser bemyndiget til at ved-
tage delegerede retsakter for at ajourføre og supplere henvis-
ningerne til de standarder, der er omhandlet i direktivets
bilag II, såfremt disse standarder erstattes af nye udgaver
vedtaget af de relevante standardiseringsorganisationer. Det
er på nuværende tidspunkt ikke alle relevante standarder
for infrastruktur til alternative drivmidler, der er fastsat i
direktivet.
Indtil nu er standarderne i AFI-direktivets bilag II efter
aftale med Dansk Standard blevet offentliggjort direkte i
relevante nationale bekendtgørelser.
F.eks. er AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, bl.a. implemente-
ret i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. Bekendtgørelsens § 16 fast-
sætter f.eks., at alle motorkøretøjsmanualer skal indeholde
symboler, der angiver, hvilke brændstoftyper køretøjet kan
anvende. Symbolerne skal være udformet i overensstemmel-
se med § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om brugerinformati-
on hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstof-
fer. Efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 259 af 5. april
2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere
om alternative brændstoffer skal brugerinformationen være
i form af symboler, der er udformet i henhold til DS/EN
16942:2016. Eksempler på symboler for de forskellige al-
ternative brændstoffer er afbildet i bekendtgørelsens bilag
1. Standarden DS/EN 16942:2016 er senere ændret ved
DS/EN 16942:2016+A1:2021.
3.7.1.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det foreslås, at transportministeren kan fastsætte regler om,
at tekniske forskrifter og specifikationer, som indeholder
krav til virksomheder og produkter, der henvises til i admi-
nistrative forskrifter udstedt i medfør af lovforslaget, ikke
indføres i Lovtidende.
Det er Transportministeriets vurdering, at området for infra-
struktur til transmission af fossile brændstoffer og alterna-
tive drivmidler er stærkt præget af tekniske forskrifter og
standarder. Af det årlige EU-arbejdsprogram for europæisk
standardisering for 2021 (2020/C 437/02) fremgår det ek-
sempelvis, at Kommissionen i forbindelse med den forestå-
ende revision af AFI-direktivet bl.a. har anmodet om udvik-
ling af nye standarder for elektriske ladestandere til tunge
køretøjer, brinttankstationer til tunge køretøjer, kommunika-
tion fra køretøj til elnet (V2G), elektriske ladestandere til
søfartøjer, batteriskift i fartøjer til transport ad indre vandve-
je, methanolbunkering og ammoniakbunkering.
Som følge heraf er det Transportministeriets forventning,
at der over en kort årrække vil være behov for løbende at
implementere adskillige nye tekniske standarder på området,
hvorfor det foreslås, at transportministeren bemyndiges til
at fastsætte, at tekniske forskrifter og specifikationer, som
indeholder krav til virksomheder og produkter, der henvises
til i administrative forskrifter udstedt i medfør af lovforsla-
get, der følger af AFI-direktivet, undtages fra kravet om
indførelse i Lovtidende.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lov-
tidende af visse tekniske forskrifter og specifikationer, der
henvises til i administrative forskrifter, er forskrifternes og
specifikationernes ophavsretlige beskyttelse og deres struk-
tur og form. Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der
indeholder mange detaljerede krav, tegninger og anvisnin-
ger. De pågældende tekniske forskrifter og specifikationer
retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af pro-
fessionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De
30
retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner
og andre uden for de anførte professionelle kredse.
3.7.2. Delegation og klageadgang
3.7.2.1. Gældende ret
Transportministeren kan bemyndige myndigheder under
Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i
medfør af AFI-loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
jf. AFI-lovens § 2, stk. 3. Ministeren er endvidere efter §
2, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om adgangen
til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller
forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgørelserne
skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne
ikke kan påklages.
Det følger af § 9 i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december
2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klagead-
gang (herefter Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørel-
se), at transportministerens beføjelser i AFI-lovens § 2 udø-
ves af Færdselsstyrelsen. Det følger endvidere af bekendtgø-
relsens § 11, at med mindre andet følger af bestemmelserne
i §§ 12-18, kan Færdselsstyrelsens afgørelser påklages til
transportministeren. Klageadgangen efter AFI-loven er ikke
i dag afskåret, og Færdselsstyrelsens afgørelser efter AFI-lo-
ven kan derfor påklages til transportministeren.
3.7.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at AFI-lovens regler
om delegation og klageadgang er hensigtsmæssige og bør
videreføres.
Det foreslås, at transportministeren kan bemyndige myndig-
heder under Transportministeriet til at udøve ministerens
beføjelser i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør
heraf.
Det er hensigten, at en række af transportministerens befø-
jelser efter AFI-loven fortsat vil blive delegeret til Færdsels-
styrelsen i Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse.
Det foreslås endvidere, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om adgangen til at klage over afgø-
relser truffet i henhold til loven eller forskrifter udstedt i
medfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden
en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.
3.7.3. Tilsyn og påbud
3.7.3.1. Gældende ret
Transportministeren kan efter den gældende AFI-lovs § 2,
stk. 2, fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdel-
sen af forskrifter udstedt i medfør af loven. Det følger af
bemærkningerne til bestemmelsen, at tilsyn og kontrol alene
er nødvendigt, såfremt det konstateres, at de i medfør af lo-
ven udstedte regler i vidt omfang ikke måtte blive efterlevet,
jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 4.
Transportministeren er endvidere efter AFI-lovens § 2, stk.
5, bemyndiget til at fastsætte regler om påbud om lovliggø-
relse ved manglende overholdelse af regler, der er udstedt i
medfør af loven.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelserne, at be-
myndigelsen ikke planlægges udmøntet, og at der alene
vil blive fastsat regler om tilsynsførelse og kontrol, påbud
og straf, såfremt der rejses berettiget tvivl om Danmarks
gennemførelse af EU-retsakter på området, herunder helt
konkret AFI-direktivet, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L
27 som fremsat, side 4. Bestemmelserne er med afsæt heri
endnu ikke udmøntet.
Bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinforma-
tion hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstof-
fer implementerer dele af AFI-direktivets bestemmelser om
brugerinformation og er fastsat i medfør af lov om energi-
mærkning af energirelaterede produkter som senere afløst af
færdselsloven. Det følger af denne bekendtgørelse, at Færd-
selsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgø-
relsens regler.
3.7.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Med henblik på at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige
forpligtelser er det Transportministeriets vurdering, at det er
nødvendigt at kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud i
regler udstedt i medfør af AFI-loven, således at det sikres, at
kravene i AFI-direktivet efterleves. Det er endvidere Trans-
portministeriets vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt
at kunne fastsætte regler om tilsyn og påbud for at sikre
overholdelsen af visse regler i loven, der ikke udspringer af
AFI-direktivet, herunder lovens regler om betalingsløsnin-
ger for opladning af elektriske køretøjer.
Det foreslås på den baggrund, at transportministeren kan
fastsætte regler om tilsyn og påbud, så det sikres, at der kan
føres et effektivt tilsyn med overholdelsen af de nationale
bestemmelser, som implementerer AFI-direktivet, og at der
kan udstedes påbud i forbindelse med konstateret overtræ-
delse af regler udstedt i medfør af loven. Det foreslås endvi-
dere, at transportministeren kan fastsætte regler om tilsyn og
påbud for at sikre overholdelsen af loven, herunder lovens
regler om betalingsløsninger for opladning af elektriske kø-
retøjer.
Bemyndigelserne påtænkes blandt andet udmøntet i de be-
kendtgørelser, som implementerer AFI-direktivets brugerin-
formationsbestemmelser, således at Færdselsstyrelsen får
mulighed for at føre tilsyn med, at reglerne efterleves.
I den gældende bestemmelse i AFI-lovens § 2, stk. 2,
har transportministeren bemyndigelse til at fastsætte regler
om tilsyn og kontrol. Med den foreslåede § 16 foreslås
det, at bestemmelsens ordlyd justeres, således at kontrol ud-
går. Den foreslåede ændrede ordlyd medfører ikke i sig selv
ændringer i de regler, der kan udstedes efter bestemmelsen.
31
3.8. Straffebestemmelser
3.8.1. Gældende ret
Efter AFI-lovens § 2, stk. 6, kan der i regler, der udstedes
i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af reglerne. Der kan endvidere efter lovens § 2, stk. 7, på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelserne, at be-
myndigelsen ikke planlægges udmøntet, og at der alene
vil blive fastsat regler om tilsynsførelse og kontrol, påbud
og straf, såfremt der rejses berettiget tvivl om Danmarks
gennemførelse af EU-retsakter på området, herunder helt
konkret AFI-direktivet, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L
27 som fremsat, side 4. Bestemmelserne er med afsæt heri
endnu ikke udmøntet.
Bekendtgørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinforma-
tion hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstof-
fer implementerer dele af AFI-direktivets bestemmelser om
brugerinformation og er fastsat i medfør af lov om energi-
mærkning af energirelaterede produkter som senere afløst
af færdselsloven. Denne bekendtgørelse indeholder straffe-
bestemmelser.
3.8.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Det er Transportministeriets opfattelse, at overtrædelse af
den foreslåede § 7, stk. 1, skal medføre straf af bøde, således
at det sikres, at lovens regler om betalingsløsninger overhol-
des.
Med henblik på at sikre opfyldelse af Danmarks EU-retlige
forpligtelser er det endvidere Transportministeriets vurde-
ring, at det er nødvendigt at kunne fastsætte regler om straf i
regler udstedt i medfør af AFI-loven, således at det sikres, at
kravene i AFI-direktivet efterleves.
Det forventes således, at der vil blive fastsat strafbestem-
melser i de pågældende bekendtgørelser for at sikre en ef-
fektiv håndhævelse af de nationale regler.
Da hovedparten af offentligt tilgængelig infrastruktur til
transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler i Danmark er ejet af selskaber eller lignende, vil det også
være nødvendigt at kunne pålægge disse strafansvar. Det
foreslås derfor, at juridiske personer kan ifalde straf for
overtrædelse af de i medfør af loven udstedte regler efter
de almindelige regler herom i straffelovens 5. kapitel.
Da AFI-lovens bestemmelse om straf ikke har været udmøn-
tet, findes der ikke praksis for bødestørrelsen for overtrædel-
se af regler udstedt i medfør af AFI-loven. Det påtænkes
dog, at lovforslagets § 18, stk. 2, fremadrettet vil blive ud-
nyttet, således at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes
regler om straf af bøde for overtrædelse af visse regler
udstedt i medfør af den foreslåede §§ 10-12. Det følger
endvidere af forslaget til § 18, stk. 1, at med bøde straffes
den, der overtræder lovens § 7, stk. 1.
Det følger af lovforslagets § 7, stk. 1, at operatører af lade-
punkter for opladning ved offentligt tilgængelige ladepunk-
ter, som er beliggende på et offentligt areal, eller som har
modtaget offentligt tilskud, skal acceptere elektroniske beta-
linger via terminaler eller andre anordninger, der anvendes
til betalingstjenester, herunder mindst via betalingskortlæse-
re med eller uden kontaktløs funktion, jf. dog § 7, stk. 2.
Efter lovforslagets § 10 bemyndiges transportministeren til
at fastsætte regler om, at operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal skilte med ad hoc-prisen for opladning og
den samlede købspris.
Efter lovforslagets § 11 bemyndiges transportministeren til
at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrø-
rende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler,
om ad hoc-opladning af elektriske køretøjer, priser for op-
ladning af elektriske køretøjer samt om brugerinformation
om fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
Efter lovforslagets § 12 bemyndiges transportministeren til
at fastsætte regler om, at ejere af tankstationer, som giver
ikkediskriminerende adgang for brugere, ejere af LNG-tank-
stationer og operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter
samt danske bilimportører skal offentliggøre og videregi-
ve brugerrelevante oplysninger og egenskabsdata om infra-
strukturen, herunder data om priser og solgte køretøjer samt
data om geografisk placering og driftsstatus.
Transportministeriet påtænker, at overtrædelse af visse reg-
ler udstedt i medfør af de foreslåede §§ 10-12 vil skulle kun-
ne medføre straf af bøde. Eksempelvis påtænkes det fast-
sat, at manglende efterlevelse af regler udstedt i medfør af
lovforslagets § 11 vedrørende klar og synlig oplysning om
prisen for opladning ved offentligt tilgængelige ladepunkter
samt opsætning af prissammenligningsskilte på tankstatio-
ner vil kunne medføre bødestraf. Ligeledes forventes det
fastsat, at manglende efterlevelse af regler om, at offentligt
tilgængelige ladepunkter skal give brugere af elektriske kø-
retøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, skal kunne
medføre bødestraf.
Det påtænkes også at fastsætte regler om bødestraf for
manglende efterlevelse af brugerinformationsregler, som ud-
stedes i medfør af lovforslagets § 11, herunder eksempel-
vis ved manglende mærkning af stiktyper på offentligt til-
gængelige ladepunkter og manglende mærkning med brænd-
stofsymboler, som angiver, hvilke typer brændstof der kan
tankes på tankstationer og LNG-tankstationer. Manglende
efterlevelse af tekniske krav, der implementerer EU-regler
vedrørende brinttankstationers anvendelse af brændstofalgo-
ritmer og -udstyr samt renhedsgraden af brint, påtænkes
eksempelvis også at skulle kunne medføre bødestraf.
Endvidere påtænkes der fastsat regler om bødestraf for
manglende efterlevelse af regler, som er udstedt i medfør
32
af lovforslagets § 12 om videregivelse af bl.a. prisdata, data
om geografisk placering af tankstationer, LNG-tankstationer
og ladepunkter samt data om driftsstatus. Bl.a. forventes der
fastsat regler om bødestraf for tilfælde, hvor videregivelse af
sådanne data er mangelfulde eller ikke sker rettidigt.
Efter lovforslagets § 17 bemyndiges transportministeren til
at fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved mang-
lende overholdelse af loven og regler udstedt i medfør af
loven. I det omfang bestemmelsen anvendes til at fastsætte
regler om påbud, påtænkes det endvidere at fastsætte regler
om, at manglende overholdelse af påbud vil kunne medføre
straf af bøde.
Hensynet bag de foreslåede regler, der vil kunne medføre
bødestraf, er at sikre effektiv håndhævelse af nationale reg-
ler, der gennemfører internationale konventioner eller imple-
menterer krav i EU-retsakter. De foreslåede regler har såle-
des til formål at sikre tilstrækkelig opfyldelse af Danmarks
internationale og EU-retlige forpligtelser med henblik på
at understøtte let tilgængelig brugerinformation om fossile
brændstoffer og alternative drivmidler på det danske marked
og en ikkediskriminerende adgang til infrastruktur for alter-
native drivmidler.
Det er Transportministeriets opfattelse, at det vejledende
bødeniveau, der er angivet nedenfor, bør gælde for overtræ-
delse af regler om brugerinformation udstedt i medfør af
lovforslaget. Det vejledende bødeniveau er fastlagt ud fra
et hensyn til, at pålæggelse af bøde skal have en præven-
tiv effekt, således at det ikke kan betale sig at overtræde
reglerne. Bødeniveauet bør endvidere fastsættes ud fra et
hensyn til, at ejere og operatører af infrastruktur for fossile
brændstoffer og alternative drivmidler agerer på et marked,
som er stærkt rettet mod forbrugere. Der kan således være
et øget beskyttelsesbehov på et sådant marked i forhold til
markeder, som primært er rettet mod erhvervsdrivende. Der
er samtidig tale om et marked, som har en afgørende be-
tydning for den samfundsvæsentlige grønne omstilling af
transportsektoren, hvorfor en bødestraf efter Transportmini-
steriets opfattelse endvidere bør afspejle alvorligheden af at
overtræde regler af betydning for miljøet og klimaet.
På den baggrund bør overtrædelser af de regler, der vedrø-
rer brugerinformation, som transportministeren efter lovfor-
slagets §§ 10-12 bemyndiges til at fastsætte, som udgangs-
punkt straffes med en bøde på 5.000 kr. Bødeniveauet vil
dog kunne skærpes, navnlig hvis overtrædelsen er af større
omfang eller grovhed, herunder hvis overtrædelsen vedrører
et større antal ladepunkter eller tankstandere. Fastsættelsen
af straffen vil i øvrigt fortsat bero på domstolenes konkrete
vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder
i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op-
og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag forelig-
ger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved
de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelo-
vens kapitel 10.
Regler om brugerinformation, som vil være omfattet af
ovenstående vejledende bødeniveau, vil være regler, der er
udstedt med henblik på at implementere AFI-direktivets ar-
tikel 7. Det omfatter f.eks. regler om mærkning af stiktyper
på offentligt tilgængelige ladepunkter og mærkning med
brændstofsymboler, som angiver, hvilke typer brændstof
der kan tankes på tankstationer og LNG-tankstationer. Det
omfatter f.eks. også regler om prissammenligningsskilte på
tankstationer. Det vejledende bødeniveau som angivet oven
for omfatter derimod f.eks. ikke regler om rimelige, let
og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskrimine-
rende priser for opladning, som fastsættes med henblik på at
implementere AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, eller regler
om adgang til ad hoc-opladning fastsat med henblik på at
implementere AFI-direktivets artikel 4, stk. 9. Endvidere
vil regler om f.eks. tekniske specifikationer for infrastruktur
for alternative drivmidler fastsat med henblik på implemen-
tering af AFI-direktivets artikel 4-6 ikke være omfattet det
vejledende bødeniveau. Regler om manglende efterlevelse
af påbud om lovliggørelse vil heller ikke være omfattet det
vejledende bødeniveau.
3.9. Konsekvensændringer i vejloven
3.9.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, at det offentlige
vejareal med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til
varig eller midlertidig anbringelse af affald, automater, bo-
der, containere, hegn, materialer, materiel, løsøregenstande,
reklamer, skilte, skure, skurvogne, boder og lignende.
Efter bestemmelsens stk. 2 kan vejmyndigheden opkræve
betaling for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forret-
ningsmæssigt øjemed.
3.9.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Vejlovens § 80 giver i dag kommuner som vejmyndighed
for kommuneveje mulighed for at tillade, at der anbringes
genstande på vejarealet, herunder offentligt tilgængelige la-
depunkter. Som beskrevet i afsnit 3.3.2.2.1. er det imidler-
tid Transportministeriets vurdering, at bestemmelsen ikke
giver kommuner tilstrækkelig mulighed for at medvirke
til etableringen af offentligt tilgængelige ladepunkter på lo-
kalt plan. Det er på denne baggrund Transportministeriets
opfattelse, at vejlovens § 80 ikke længere skal gælde for
kommuners tilladelse til anlæg af offentligt tilgængelige la-
depunkter på det kommunale vejareal, idet kommuner frem-
over vil skulle følge reglerne i AFI-loven, når det besluttes,
at der skal etableres offentligt tilgængelige ladepunkter på
kommuneveje.
Som en konsekvens af ovenstående foreslås en ændring af
vejlovens § 80, således at vejlovens § 80, stk. 1, ikke finder
anvendelse på etablering af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter på det offentlige vejareal. Med forslaget vil kommuner
skulle indgå en aftale efter reglerne i nærværende lovforslag,
når der træffes beslutning om etablering af offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter på det kommunale vejareal.
33
Vejloven indeholder en række øvrige regler, der kan have
relevans, når der etableres ladepunkter på veje. Det følger
f.eks. af vejlovens § 88, at det kræver vejmyndighedens
tilladelse at etablere eller udvide tankanlæg på eller ved
offentlig vej. Bestemmelsen finder også anvendelse for el-
ladestationer og lignende indretninger, der leverer andre
former for fremføringsmidler (end benzin og diesel) til køre-
tøjer, jf. vejlovens § 88, stk. 5. Her skal vejmyndigheden
således godkende, at ejendommens adgang til den offentlige
vej anvendes som adgang til elladestationerne, og inden en
eventuel tilladelse kan meddeles, skal vejmyndigheden efter
vejlovens § 89 forhandle med politiet. Disse bestemmelser
vil fortsat gælde.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Lovforslaget vurderes at understøtte FN’s verdensmål 9.1
og mål 13 om klimaindsats. Der henvises til afsnit 9 og 10
om lovforslagets klimamæssige konsekvenser og miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
5. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Det vurderes, at lovforslagets bestemmelser om, at kommu-
nalbestyrelsen og regionsrådet kan indgå aftale med opera-
tører af ladepunkter om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter etableret på kommunale
eller regionale arealer, kan have regionale konsekvenser,
herunder for landdistrikterne. Dette kan være med til at
fremme tilgængeligheden til infrastruktur til opladning af
elektriske køretøjer. Konsekvenserne vurderes at være posi-
tive for landdistrikterne.
For så vidt angår lovforslagets bestemmelser om gennem-
førelse af internationale konventioner og EU-regler, er det
Transportministeriets vurdering, at lovforslaget vil have bå-
de positive og negative regionale konsekvenser. Eksempel-
vis forventes det, at den offentligt tilgængelige infrastruk-
tur til transmission af alternative drivmidler først vil blive
udbredt i tætbefolkede områder og forstadsområder, mens
udviklingen i landdistrikter eller yderområder på kort sigt
vil være langsommere. Dette skyldes eksempelvis, at AFI-
direktivet lægger op til, at infrastruktur til transmission af al-
ternative drivmidler bl.a. etableres med afsæt i befolknings-
tæthed.
Dog er det Transportministeriets vurdering, at lovforslaget
på længere sigt vil medføre mere gunstige forhold for alle
regioner i Danmark, herunder landdistrikter, og give mere
balancerede udviklingsmuligheder og smidiggøre etablerin-
gen af interoperabel offentligt tilgængelig infrastruktur til
transmission af alternative drivmidler i alle dele af landet.
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven-
ser for det offentlige
I det omfang operatører af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter med en effekt på under 50 kW på offentlige arealer
eller med offentlige tilskud vælger at opfylde kravet om be-
talingsløsninger ved at understøtte roaming, vurderes dette
ikke at have statsfinansielle konsekvenser. Forslaget om, at
der oprettes registre over dels udbydere af opladningstjene-
ster, som lever op til visse vandelskrav, og dels et register
over udbydere af digitale platforme for handel med oplad-
ningstjenester, som vil blive ført af en myndighed under
Transportministeriets ressort, vil dog medføre et ressource-
forbrug hos myndigheden, ligesom dette vil have implemen-
teringsmæssige konsekvenser for myndigheden. Konsekven-
serne vil blive vurderet ved udstedelse af bekendtgørelse
om de to registre. Et krav om, at operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer eller med of-
fentlige tilskud skal understøtte elektroniske betalinger via
terminaler eller andre anordninger, der anvendes til beta-
lingstjenester, vurderes endvidere ikke at have økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Vælger operatøren at understøtte roaming, kan det samtidig
bidrage til samfundsøkonomiske gevinster gennem indirekte
positive netværkseffekter, der øger værdien af at eje og bru-
ge et elektrisk køretøj. Dette vil også gælde omend i mindre
grad, hvis operatøren vælger at acceptere elektroniske beta-
linger via terminaler eller andre anordninger, der anvendes
til betalingstjenester.
Lovforslagets bestemmelser om, at kommunalbestyrelsen og
regionsrådet kan indgå aftale med operatører af ladepunkter
om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige la-
depunkter, kan medføre økonomiske konsekvenser for kom-
muner og regioner, hvis kommunalbestyrelsen eller regions-
rådet vælger at udnytte de muligheder, som lovforslaget
medfører. Omkostningerne kan f.eks. vedrøre udgifter til ad-
ministration og sagsbehandling. Den foreslåede adgang for
kommuner og regioner til inden for visse rammer at kunne
betale ved indgåelse af aftale med en operatør af ladepunkter
kan endvidere medføre omkostninger for myndigheden. Det
påtænkes, at midlerne til at yde betaling skal afholdes inden
for de rammer for kommuners og regioners udgifter til an-
læg og drift, der aftales mellem henholdsvis regeringen og
KL og henholdsvis regeringen og Danske Regioner. Der vil
dog også kunne søges midler fra staten eller EU, hvilket
kan reducere de forbundne omkostninger i kommuner og
regioner.
Reglerne forpligter ikke kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det til at indgå aftale med operatører af ladepunkter om
ret til at virke som operatør af ladepunkter eller til at yde
betaling herfor, og de økonomiske konsekvenser vil derfor
alene relatere sig til kommuner og regioner, der frivilligt
påtager sig dette. Reglerne forventes derfor ikke at udløse
økonomiske konsekvenser i relation til det udvidede totalba-
lanceprincip (DUT). Ved at sikre, at aftaler om ret til at
virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
indgås på markedsvilkår, understøttes konkurrencen mellem
operatører af ladepunkter, hvilket generelt vurderes at være
gavnligt for såvel forbrugere som samfundsøkonomien.
Det forventes, at reglerne vil skabe øget klarhed om kom-
muners og regioners hjemmel til at tilvejebringe offentligt
tilgængelige ladepunkter. Kommuner og regioner vil med
34
lovforslaget nemmere kunne afgøre, om der er mulighed for
at varetage de pågældende opgaver.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af interna-
tionale konventioner og EU-regler indeholder hovedsage-
ligt bemyndigelsesbestemmelser. Lovforslagets bestemmel-
ser herom indebærer derfor ikke i sig selv økonomiske
konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige. Regler udstedt i medfør af lovforslaget vil dog
kunne være forbundet med økonomiske konsekvenser eller
implementeringskonsekvenser for det offentlige, hvilket vil
blive vurderet i forbindelse med udstedelse heraf. Særligt
forventes det, at udmøntningen af bemyndigelsesbestemmel-
serne om tilsyn, påbud og straf vil indebære økonomiske
konsekvenser for det offentlige. Endvidere forventes det,
at udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne i lovfor-
slagets § 12 om modtagelse, distribution og udstilling af
brugerrelevante oplysninger og egenskabsdata om den of-
fentligt tilgængelige infrastruktur til transmission af fossile
brændstoffer og alternative drivmidler vil indebære økono-
miske og it-mæssige implementeringskonsekvenser for det
offentlige. Eksempelvis kan det blive nødvendigt at videre-
udvikle de nuværende funktionaliteter på Færdselsstyrelsens
it-platform www.bilviden.dk. for at muliggøre indsamling
af data om driftsstatus fra den offentligt tilgængelige infra-
struktur til transmission af drivmidler.
6.1. Principper for digitaliseringsklar lovgivning
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning forventes at
blive fulgt. De påtænkte digitale løsninger i lovforslaget
forventes at følge princippet om enkle og klare regler.
Krav om, at aftaler om retten til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter etableret på offentlige
arealer skal indgås på markedsvilkår, vil lægge sig op ad de
almindelige udbudsretlige regler for denne type aftaler (kon-
cessionskontrakter), hvorfor det vil være et kendt regelsæt,
hvilket vil bidrage til opfyldelse af princippet om sammen-
hæng på tværs, omend det i dag kun anvendes i begrænset
omfang ved f.eks. aftaler mellem Vejdirektoratet og operatø-
rer af ladepunkter ved ladestationer langs motorvejsnettet.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af internati-
onale konventioner og EU-regler indeholder hovedsageligt
bemyndigelsesbestemmelser, og principperne for digitalise-
ringsklar lovgivning forventes derfor ikke at være relevante
for lovforslagets bestemmelser herom. Flere af principperne
vil dog kunne være relevante for de regler, der forventes
udstedt i medfør af lovforslaget, hvilket vil blive vurderet i
forbindelse med udstedelse heraf. Særligt i forbindelse med
udformning og udmøntning ved bekendtgørelse af den fore-
slåede bemyndigelsesbestemmelse i § 12 vil der i forbindel-
se med udstedelse af regler om videregivelse, distribution
og udstilling af data om den geografiske beliggenhed for
offentligt tilgængelig infrastruktur til transmission af alter-
native drivmidler blive taget udgangspunkt i Vejledning om
geografi i lovgivning.
De data, som operatører af ladepunkter skal afgive som
følge af regler udstedt i medfør af lovforslaget, vil blive
udstillet i et åbent dataformat, som dermed kan eksporte-
res og blive genbrugt og eksempelvis indgå i apps og
GPS-systemer. Data vil blive udstillet i overensstemmelse
med relevante og gældende datastandarder, herunder eksem-
pelvis INSPIRE (CEN/TS17268 med senere opdateringer),
DATEX II (CEN/TS 16157 med senere opdateringer) eller
et andet maskinlæsbart format, der er fuldt kompatibelt og
interoperabelt med DATEX II.
Endvidere påtænkes det, at de digitale løsninger, der vil
blive anvendt som følge af regler udstedt i medfør af lovfor-
slaget, vil følge princippet om sammenhæng på tværs og
brug af ensartede begreber og data. Eksempelvis forventes
det, at geodata om placeringen af offentligt tilgængelig in-
frastruktur kan genanvendes af andre myndigheder, og det
vil sikres, at der anvendes ensartede definitioner og begreber
for data og stedangivelse.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Det forventes, at lovforslaget medfører administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes
at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres
nærmere. Lovforslaget indeholder endvidere en række be-
myndigelsesbestemmelser, som kan indebære administrative
konsekvenser for erhvervslivet, jf. lovforslagets §§ 3, 8-13
og 16. De administrative konsekvenser ved lovforslagets
bemyndigelsesbestemmelser vil blive vurderet i forbindelse
med udmøntningen af bestemmelserne ved bekendtgørelse.
Krav om, at aftaler om retten til at virke som operatør af of-
fentligt tilgængelige ladepunkter skal indgås på markedsvil-
kår, understøtter, at de offentlige ressourcer sikres en effek-
tiv anvendelse gennem en stærkere konkurrence blandt virk-
somheder, der byder ind på at levere brugerbetalte tjenester
til borgerne i form af opladning af elektriske køretøjer. Når
konkurrencen øges, f.eks. gennem flere bud pr. ladepunkt,
vil virksomhedernes incitament til at effektivisere driften og
nedbringe priserne stige. Den øgede konkurrence indebærer
samtidig, at det i højere grad er de mest ressourceeffektive
virksomheder, der vinder og løser opgaverne. Disse effekter
kan øge produktiviteten og frigøre ressourcer i de private
virksomheder og i sidste ende understøtte mobiliteten for
brugere af elektriske køretøjer.
Et krav om, at operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter på offentlige arealer eller med offentlige tilskud skal
acceptere elektroniske betalinger via terminaler eller andre
anordninger, der anvendes til betalingstjenester, herunder
mindst via betalingskortlæsere med eller uden kontaktløs
funktion, vil medføre øgede omkostninger ved etablering og
drift af ladepunkter. Da kravet imidlertid gælder alle nye
offentligt tilgængelige ladepunkter, som etableres et antal
måneder efter lovens ikrafttræden, vurderes meromkostnin-
gen ikke at få betydning for operatørernes indtjening, idet
omkostningen vil blive båret af forbrugerne, som samtidig
35
gives bedre mulighed for at vælge den betalingsløsning,
der passer dem bedst. Omkostningerne vil endvidere være
begrænsede, da mange operatører i forvejen vil tilbyde kort-
betaling. Faciliteter for kortbetaling udgør samtidig en lille
del af de samlede omkostninger ved etablering og drift af
ladepunkter.
For operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter med
en effekt på under 50 kW vil operatøren som et alternativ
i stedet kunne vælge at åbne ladepunktet for roamingtjene-
ster. Operatøren vil således kunne vælge mellem at accep-
tere elektroniske betalinger via terminaler eller andre anord-
ninger til betalingstjenester eller åbne for roaming ud fra,
hvad der vurderes som billigste måde at imødekomme krav
eller den måde, der giver den bedste forretning for operatø-
ren.
Det gælder samtidig generelt, at operatørernes eventuelle
meromkostninger forbundet med forslaget til regulering vil
gå videre over i de priser, som vil blive givet som tilbud
på at opnå retten til at virke som operatør af offentligt til-
gængelige ladepunkter på offentlige arealer. Er der således
samlet set tale om øgede nettoomkostninger, vil arealerne
blive mindre attraktive og den pris, som operatøren vil byde
på at opnå retten til at drive ladepunkter på arealet, vil
blive tilsvarende mindre. Det betyder, at det kan kræve en
højere medfinansiering fra kommunen eller regionen for at
opnå det samme serviceniveau for udrulning af ladepunk-
ter. Effekterne vurderes dog samlet set som meget begrænse-
de. De foreslåede reguleringsmæssige tiltag kan også føre
til, at udrulningen af elektriske køretøjer går hurtigere, fordi
brugerne får mere tillid til at anvende elektriske køretøjer,
hvilket kan give en samlet set øget omsætning på offentligt
tilgængelige ladepunkter.
Bestemmelserne om rimelige og ikkediskriminerende priser
for offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer
vil afhængigt af den konkrete udmøntning indebære en min-
dre fri prissætning for operatørerne, hvilket reducerer opera-
tørernes muligheder for at udnytte forskellig betalingsvillig-
hed mellem forskellige grupper af brugere. Reguleringen vil
omvendt betyde, at brugerne vil opnå en bedre beskyttelse
mod priser, der ikke er begrundet i operatørens omkostnin-
ger, ligesom der kan forventes en øget priskonkurrence, som
vil være til gavn for forbrugerne.
Muligheden for, at operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter med en effekt på under 50 kW på offentlige arealer
eller med offentlige tilskud kan vælge at opfylde kravet
om betalingsløsninger ved at understøtte roamingtjenester,
medvirker, i det omfang dette vælges af operatørerne, til
yderligere at forstærke den effektive ressourceanvendelse,
som kan opnås gennem udbud. Muligheden for, at udbyde-
re af opladningstjenester kan sælge opladningstjenester fra
operatørens ladepunkter, skærper konkurrencen om at tilpas-
se det samlede produkt til brugernes efterspørgsel, herunder
i forhold til priskonkurrencen. Kravet vil samtidig medføre
positive erhvervsøkonomiske konsekvenser for udbydere af
opladningstjenester, idet disse udbydere vil få øget deres
forretningsmuligheder.
Det påtænkes, at operatører af ladepunkter skal understøtte
roaming ved enten at anvende standarder for kommunikati-
onsprotokoller eller ved at indgå aftale med en udbyder af
en digital platform for handel med opladningstjenester, hvil-
ket potentielt kan pålægge operatøren øgede administrative
omkostninger, såfremt denne ikke ville have valgt en stan-
dardprotokol eller en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester. En ensretning af standarder og udbredelse
af digitale platforme for handel med opladningstjenester vil
dog samtidig betyde, at udbydere af opladningstjenester ik-
ke behøver at udvikle kendskab til et potentielt stort antal
proprietærer protokoller, hvilket medvirker til at reducere de
samfundsøkonomiske omkostninger, ligesom det som anført
ovenfor samtidig medvirker til at øge konkurrencen på mar-
kedet.
Det forventes, at lovforslagets bestemmelser om, at kommu-
nalbestyrelsen og regionsrådet kan indgå aftale med operatø-
rer af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter etableret på kommunens eller
regionens areal, vil få positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet i det omfang, kommuner og regioner vælger
at udnytte de muligheder, som lovforslaget indeholder. Kon-
sekvenserne vil bl.a. indebære, at der vil være flere arealer
tilgængelige til etablering og drift af offentligt tilgængelige
ladepunkter. Dette vurderes at kunne fremme erhvervslivets
investeringer og gennemførelse af projekter.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af interna-
tionale konventioner og EU-regler indeholder hovedsage-
ligt bemyndigelsesbestemmelser og indebærer derfor ikke
i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for
erhvervslivet. Regler udstedt i medfør af lovforslaget vil
dog kunne medføre erhvervsøkonomiske eller administrati-
ve konsekvenser, hvilket vil blive vurderet i forbindelse med
udstedelse heraf. Det vurderes f.eks., at udmøntningen af
bemyndigelsesbestemmelsen i § 12 om videregivelse, distri-
bution og udstilling af data om offentligt tilgængelig infra-
struktur vil indebære både økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
En udmøntning af lovforslagets § 13 om videregivelse af
data i planlægningsøjemed må ligeledes forventes at give
anledning til økonomiske og administrative konsekvenser
for erhvervslivet.
7.1. Principper for agil erhvervsrettet regulering
Lovforslaget skal understøtte et øget udbud af offentligt til-
gængelige ladepunkter til elektriske køretøjer. Lovforslaget
indebærer derfor, at private virksomheder får øget deres
forretningsmuligheder, herunder ved at kunne levere oplad-
ningstjenester fra ladepunkter etableret på kommunale og re-
gionale arealer. Lovforslaget indeholder derimod ikke regler
om test og forsøg og anvendelse af nye teknologier, og det
vurderes derfor, at principperne for agil erhvervsrettet regu-
36
lering kun i begrænset omfang er relevante for lovforslagets
bestemmelser om regulering af offentligt tilgængelige lade-
punkter. Det vurderes dog, at princippet om teknologineutra-
litet kan være relevant for regler udstedt i medfør af lovfor-
slagets § 8, stk. 3, som er en bemyndigelsesbestemmelse. De
konkrete regler, der vil blive udstedt i medfør af bemyndi-
gelsen, vil blive vurderet i forbindelse med udstedelse heraf.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af interna-
tionale konventioner og EU-regler indeholder hovedsage-
ligt bemyndigelsesbestemmelser, og principperne for agil
erhvervsrettet regulering forventes derfor ikke at være rele-
vante for lovforslagets bestemmelser herom. Flere af prin-
cipperne vil dog kunne være relevante for de regler, der
forventes udstedt i medfør af lovforslaget, hvilket vil blive
vurderet i forbindelse med udstedelse heraf. Princippet om
muliggørelse af anvendelse af nye forretningsmetoder kan
f.eks. være relevant for regler udstedt i medfør af lovforsla-
gets § 11.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes at forbedre borgernes mobilitet ved
at understøtte lettere adgang til at oplade elektriske køretø-
jer, ligesom det forventes, at borgerne på længere sigt vil
kunne opnå lavere priser på opladning som følge af øget
konkurrence. Lovforslaget forventes derfor at få positive
konsekvenser for borgerne.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af internati-
onale konventioner og EU-regler indeholder hovedsageligt
bemyndigelsesbestemmelser og indebærer derfor ikke i sig
selv administrative konsekvenser for borgere.
9. Klimamæssige konsekvenser
Den foreslåede regulering af offentligt tilgængelige lade-
punkter til elektriske køretøjer på offentlige arealer vurderes
at medføre afledte positive klimamæssige konsekvenser. Bå-
de brugere af elektriske køretøjers adgang til nemme beta-
lingsløsninger for opladning ved offentligt tilgængelige la-
depunkter og kommunernes og regionernes nye muligheder
forventes således at medføre nemmere og mere tilgængelig
adgang til at kunne oplade elektriske køretøjer samtidig
med, at den forøgede tilgængelighed til opladningsfaciliteter
kan skabe større incitament til at anskaffe og anvende lav-
og nulemissionskøretøjer. I forlængelse heraf vurderes det,
at udrulning og tilgængelighed af ladepunkter er af stor
betydning for udbredelsen af elektriske køretøjer, hvilket er
det centrale virkemiddel for personbilernes grønne omstil-
ling. Dette vil samlet set indirekte kunne føre til en lavere
udledning af CO2-emissioner.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af internati-
onale konventioner og EU-regler indeholder hovedsageligt
bemyndigelsesbestemmelser og indebærer derfor ikke i sig
selv klimamæssige konsekvenser, men regler udstedt i med-
før af lovforslagets §§ 10-12 forventes at have positive kli-
mamæssige konsekvenser.
Det er Transportministeriets vurdering, at en harmonisering
af brugerinformationskrav, sikkerhedsspecifikationer og tek-
niske krav til infrastruktur for fossile brændstoffer og alter-
native drivmidler, gennem standarder, vil sikre interopera-
bilitet og understøtte udviklingen af offentligt tilgængelig
infrastruktur til transmission af alternative drivmidler samt
befordre en udvikling, hvor flere forbrugere vil anvende al-
ternative drivmidler. Det er Transportministeriets opfattelse,
at dette på længere sigt vil aflede positive klimamæssige
effekter, der vurderes at være til gavn for både borgere og
samfundet generelt.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Den foreslåede regulering af offentligt tilgængelige lade-
punkter til elektriske køretøjer på offentlige arealer eller
med offentlige tilskud vurderes at medføre afledte positive
miljømæssige konsekvenser, som samlet set indirekte vil
kunne mindske luft- og støjforureningen.
Lovforslagets bestemmelser om gennemførelse af internati-
onale konventioner og EU-regler indeholder hovedsageligt
bemyndigelsesbestemmelser og indebærer derfor ikke i sig
selv miljø- og naturmæssige konsekvenser, men regler ud-
stedt i medfør af lovforslagets §§ 10-12 forventes at have
positive miljømæssige konsekvenser.
Det er Transportministeriets vurdering, at en harmonisering
af brugerinformationskrav, sikkerhedsspecifikationer og tek-
niske krav til infrastruktur for fossile brændstoffer og alter-
native drivmidler på længere sigt vil aflede positive miljø-
mæssige effekter, der vurderes at være til gavn for både
borgere og samfundet generelt.
Lovforslaget forventes ikke at have naturmæssige konse-
kvenser.
11. Forholdet til EU-retten
11.1. Forholdet til statsstøttereglerne
Det følger af artikel 107, stk. 1, i Traktaten om Den Europæ-
iske Unions funktionsmåde, at bortset fra de i traktaterne
hjemlede undtagelser er statsstøtte eller støtte, som ydes ved
hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som
fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene
ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktio-
ner, uforenelig med det indre marked, i det omfang den
påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne.
Lovforslaget fastsætter nationale regler om, at kommunal-
bestyrelsen og regionsrådet i overensstemmelse med de
foreslåede regler om sikring af indgåelse af aftaler på mar-
kedsvilkår kan indgå aftale med operatører af ladepunkter
om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter, der anlægges på kommunens eller regionens
arealer. Kommuners og regioners opgavevaretagelse på det-
te område kan indebære statsstøtte, hvis operatører af la-
depunkter kan opnå en fordel ved at kunne drive virksom-
hed på kommunale eller regionale arealer samtidig med, at
37
de øvrige kumulative statsstøttekriterier i artikel 107, stk.
1, i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(TEUF) er opfyldt. Kommuner og regioner kan endvidere
efter forslaget inden for visse rammer yde betaling i for-
bindelse med indgåelse af aftale om ret til at virke som
operatør af ladepunkter på deres arealer. Aftaler om ret til
at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
skal imidlertid indgås på markedsvilkår. Hvis det af den
enkelte kommune eller region kan dokumenteres, at arealet
stilles til rådighed på markedsvilkår, vil det normalt indebæ-
re en formodning for, at der ikke vil være tale om statsstøtte.
Der er ikke taget stilling til, hvorvidt der i konkrete situa-
tioner vil være tale om statsstøtte, jf. TEUF artikel 107,
stk. 1. Dette betyder, at kommuners og regioners opgaveva-
retagelse efter nærværende forslag både skal overholde de
regler, der er fastsat herom i den nationale lovgivning og
EU-reglerne om statsstøtte. Derfor skal der i hver konkrete
situation tages stilling til, hvorvidt EU-statsstøttereglerne
finder anvendelse. Kommunerne og regionerne har ansvaret
for at sikre, at deres opgavevaretagelse er forenelig med
statsstøttereglerne, herunder for, at evt. statsstøtte notificeres
til Kommissionen i overensstemmelse med TEUF artikel
108, stk. 3, herunder at notifikation skal ske, forinden den
pågældende støtteordning iværksættes.
11.2. Forholdet til AFI-direktivet
Med lovforslaget videreføres hjemmel til implementering af
EU-retlige forpligtelser inden for området for infrastruktur
til alternative drivmidler, herunder hjemmel til implemen-
tering af dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/94/EU af 22. oktober om etablering af infrastruktur for
alternative brændstoffer (AFI-direktivet).
AFI-direktivet fastsætter en række tekniske specifikationer
og krav til infrastrukturen for alternative drivmidler, mærk-
ningsbestemmelser og krav til brugerinformation, som med-
lemsstaterne er forpligtet til at implementere i national ret. I
direktivets artikel 4 fastsættes således nærmere krav til elek-
tricitetsforsyning til transport, i direktivets artikel 5 fastsæt-
tes nærmere krav til brintforsyning til vejtransport, i direkti-
vets artikel 6 fastsættes nærmere krav til naturgasforsyning
til transport, og i artikel 7 fastsættes nærmere regler om og
krav til brugerinformation.
Lovforslaget indeholder i § 10 en bemyndigelse til trans-
portministeren til at fastsætte regler om, at operatører af
offentligt tilgængelige ladepunkter skal skilte med ad hoc-
prisen for opladning og den samlede købspris. Det er hen-
sigten, at regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil
understøtte den eksisterende implementering af AFI-direk-
tivets artikel 4, stk. 10, om let og klart sammenlignelige,
gennemsigtige og ikkediskriminerende priser for opladning
Efter lovforslagets § 11 bemyndiges transportministeren til
at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrø-
rende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler,
om ad hoc-opladning af elektriske køretøjer, priser for op-
ladning af elektriske køretøjer samt om brugerinformation
om fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Efter lov-
forslagets § 12 bemyndiges transportministeren endvidere til
at fastsætte regler om, at ejere af tankstationer, som giver
ikkediskriminerende adgang til brugere, ejere af offentligt
tilgængelige LNG-tankstationer og operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter samt danske bilimportører skal of-
fentliggøre og videregive brugerrelevante oplysninger. Det
er hensigten, at de pågældende bemyndigelser vil blive an-
vendt til at implementere dele af AFI-direktivet.
Det følger endvidere af lovforslagets § 3, stk. 3, at ordregi-
veren ved indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør
af offentligt tilgængelige ladepunkter efter lovforslagets §
3, stk. 1, skal sikre sig, at de priser, som operatøren opkræ-
ver fra brugerne, er rimelige og ikkediskriminerende. Den
foreslåede bestemmelse udgør en implementering af kravet
om rimelige og ikkediskriminerende priser i AFI-direktivets
artikel 4, stk. 10, for så vidt angår aftaler om ret til at
virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter på
offentlige arealer.
11.3. Forholdet til informationsproceduredirektivet
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der som udkast er
notificeret over for Kommissionen i henhold til Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september
2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tje-
nester (kodifikation), EU-Tidende 2015, L 241, s. 1–15.
Status quo-perioden er endnu ikke udløbet.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har været i høring fra den 8. juli
2021 til den 16. august 2021 og fra den 9. november 2021
til den 23. november 2021 hos følgende myndigheder og
organisationer m.v.:
Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Arbejdstilsy-
net, Assens Kommune, AUTIG (Automobilbranchens Han-
dels- og Industriforening), Ballerup Kommune, Bilbranch-
en, Billund Kommune, Biogas Danmark, Bornholms Regi-
onskommune, Brintbranchen, Brøndby Kommune, Brønder-
slev Kommune, Clever, Copenhagen Electric, Danmarks
Motor Union, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks
Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Bilbrancheråd,
Dansk Bilforhandler Union, Dansk Elbil Alliance, Dansk
Energi, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk In-
dustri (DI), Dansk Ledningsejerforum, Dansk Parkeringsfor-
ening, Dansk Transport og Logistik – DTL, Dansk Vand-
og Spildevandsforening, Dansk Vejforening, Danske Havne,
Danske Regioner, Datatilsynet, De Danske Bilimportører,
DI Transport, DPT, Dragør Kommune, Drivkraft Danmark,
DTU Transport, E. On, Egedal Kommune, Energiklagenæv-
net, Energinet, Energitilsynet, ERFAgruppen-bilsyn, Esbjerg
Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe
Kommune, FDEL, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motor-
38
ejere – FDM, Foreningen af Vognimportører i Danmark,
Foreningen Tekniske Konsulenter for Vejtransport, Forsy-
ningstilsynet, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune,
Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frede-
rikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glo-
strup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,
Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs
Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune,
Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommu-
ne, Hjørring Kommune, HMN Naturgas I/S, Holbæk Kom-
mune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre
Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune,
Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, ITD, Jammerbugt
Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune,
KL, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Køge
Kommune, Landdistrikternes Fællesråd, Langeland Kom-
mune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kom-
mune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Ma-
riagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kom-
mune, NOAH-Trafik, Norlys, OK a.m.b.a., Norddjurs Kom-
mune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved
Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred
Kommune, Rambøll, Randers Kommune, Rebild Kommu-
ne, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nord-
jylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Rigsrevisi-
onen, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune,
Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kom-
mune, Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Sikker Trafik,
Samsø Kommune, SEAS NVE, Silkeborg Kommune, Share
Now, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse
Kommune, SLD, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Sper-
to ApS, Spirii, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svend-
borg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommu-
ne, Teknisk Landsforbund, Teknologisk Institut, Tesla, Thi-
sted Kommune, Trafikforbundet, Tønder Kommune, Tårnby
Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen
Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune,
Viborg Kommune, Viggo HQ ApS, Vordingborg Kommune,
Ærø Kommune, Ørsted A/S, Aabenraa Kommune, Aalborg
Kommune og Aarhus Kommune.
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindre udgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,
anfør ”Ingen”)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang/hvis nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Regler udstedt i medfør af lovforslaget vil
kunne have økonomiske konsekvenser for
staten. Konsekvenserne vil blive vurderet
ved udstedelse af de konkrete bekendtgørel-
ser.
Forslag om, at kommunalbestyrelsen og re-
gionsrådet kan indgå aftale med operatører
af ladepunkter om ret til at virke som ope-
ratør af ladepunkter på kommunale og regi-
onale arealer og yde betaling i forbindelse
med aftalen, vil kunne have økonomiske
konsekvenser for kommuner og regioner,
hvis myndigheden vælger at udnytte mulig-
hederne.
Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Regler udstedt i medfør af lovforslaget vil
kunne have implementeringskonsekvenser
for staten. Konsekvenserne vil blive vurde-
ret ved udstedelse af de konkrete bekendt-
gørelser.
Forslag om, at kommunalbestyrelsen og re-
gionsrådet kan indgå aftale med operatører
af ladepunkter om ret til at virke som ope-
ratør af ladepunkter på kommunale og re-
gionale arealer, vil kunne have implemente-
ringskonsekvenser for kommuner og regio-
ner, hvis myndigheden vælger at udnytte
mulighederne.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslag om, at kommunalbestyrelsen
og regionsrådet kan indgå aftale med
Regler vedrørende videregivelse af data ud-
stedt i medfør af lovforslaget vil kunne ha-
39
operatører af ladepunkter om ret til at
virke som operatør af ladepunkter på
kommunale og regionale arealer, kan
få positive økonomiske konsekvenser
for operatører af offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter, idet forslaget skaber
klare konkurrenceforhold og ventes at
give anledning til et øget udbud af
arealer, hvor operatørerne kan opnå
indtjening ved at etablereoffentligt til-
gængelige ladepunkter og foretage le-
vering af opladningstjenester.
ve økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet. Konsekvenserne vil blive vurderet
ved udstedelse af de konkrete bekendtgørel-
ser.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Forslag om, at operatører af offentligt til-
gængelige ladepunkter skal give adgang til
kortbetalinger eller roaming samt vise pris-
er pr. kWh og det samlede køb i digitalt
display efter regler udstedt i medfør af lov-
forslaget vil medføre øgede omkostninger
for de operatører af ladepunkter, som ikke
af sig selv ville have valgt at give bruger-
ne denne type betalingsmulighed og denne
mulighed for transparens, for så vidt angår
pris og samlet betaling. Omkostningerne
vil være begrænsede, da mange operatører
i forvejen vil tilbyde kortbetaling og infor-
mationer i digitalt display. Faciliteter for
kortbetaling og display udgør samtidig en
lille del af de samlede omkostninger ved
etablering og drift af ladepunkter.
Endvidere vil regler vedrørende videregi-
velse af data udstedt i medfør af lovforsla-
get kunne have administrative konsekven-
ser for erhvervslivet. Konsekvenserne vil
blive vurderet ved udstedelse af de konkrete
bekendtgørelser.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Lovforslaget forventes at forbedre
borgernes mobilitet ved at understøt-
te lettere adgang til at oplade elektri-
ske køretøjer, ligesom det forventes,
at borgerne på længere sigt vil kunne
opnå lavere priser på opladning som
følge af øget konkurrence.
Ingen.
Klimamæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at medføre af-
ledte positive klimamæssige konse-
kvenser.
Ingen.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes at medføre af-
ledte positive miljømæssige konse-
kvenser. Lovforslaget forventes ikke
at have naturmæssige konsekvenser.
Ingen.
Forholdet til EU-retten Kommunalbestyrelsens og regionsrådets indgåelse af aftaler om ret til at virke
som operatør af ladepunkter kan indebære støtte og er dermed omfattet af EU-reg-
lerne om statsstøtte.
Med lovforslaget videreføres hjemmel til at gennemføre Danmarks internationale
og EU-retlige forpligtelser på området for infrastruktur for alternative drivmidler,
herunder hjemmel til at gennemføre AFI-direktivet.
40
Loven er som udkast notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifi-
kation). Status quo-perioden er endnu ikke udløbet.
Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-
regulering/Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
JA NEJ
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
AFI-loven finder anvendelse for offentligt tilgængelige lade-
standere til elektriske køretøjer, tankanlæg og optanknings-
faciliteter til strømforsyning fra land til søfartøjer, jf. lovens
§ 1.
Lovens anvendelsesområde er fastlagt med udgangspunkt
i AFI-direktivet og omfatter den mest forekommende infra-
struktur til transmission af alternative drivmidler. AFI-direk-
tivet udpeger elektricitet, brint, biobrændstoffer, naturgas
og flydende gas (LPG) som de aktuelt vigtigste alternative
brændstoffer, som helt eller delvist kan erstatte fossile olie-
produkter til transport, eller som vil kunne erstatte olie set
i lyset af en samtidig brug og kombineret anvendelse f.eks.
ved hjælp af systemer med hybridbrændstofteknologi, jf.
herved direktivets betragtning nr. 4. Gas omfatter både na-
turgas og biomethan, som enten kan anvendes i komprimeret
form (CNG) eller i flydende form (LNG). Gas omfatter
derudover flydende gas (flaskegas) (LPG)).
Offentligt tilgængelige ladestandere til elektriske køretøjer
er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 1, jf. Folketings-
tidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7, defineret som
en ladestander til forsyning med et alternativt brændstof,
som giver ikkediskriminerende adgang for brugere, jf. her-
ved også definitionen i AFI-direktivets artikel 2, som der
ved afgrænsningen af lovens anvendelsesområde er taget
udgangspunkt i.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 26 i AFI-di-
rektivet kan en offentligt tilgængelig ladestander f.eks. om-
fatte privatejede ladestandere, der er tilgængelige for offent-
ligheden ved hjælp af registreringskort eller -gebyrer. Lige-
ledes er ladestandere, der som led i delebilsordninger, og
som via et abonnement giver tredjepartsbrugere mulighed
for adgang, eller ladestandere i forbindelse med offentlig
parkering at betragte som offentligt tilgængelige og dermed
omfattet af lovens anvendelsesområde. Ladestandere, der
giver private brugere mulighed for fysisk adgang ved hjælp
af en godkendelse eller et abonnement, er også at betragte
som offentligt tilgængelige i medfør af AFI-loven.
Ved ikkediskriminerende adgang forstås adgang til en lade-
stander, hvor anvendelsen ikke er begrænset til f.eks. en spe-
cifik producents køretøj. Ikkediskriminerende adgang kan
dog omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anvendelse
og betaling. Som eksempel på en diskriminerende adgang
kan nævnes Teslas såkaldte superchargerstationer, der giver
en diskriminerende adgang til Teslas egne køretøjer. Sådan-
ne ladestandere er ikke omfattet af lovens anvendelsesområ-
de.
Ved en ladestander forstås efter AFI-loven en grænseflade,
der er i stand til at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gan-
gen eller udskifte et batteri til mindst ét elektrisk køretøj ad
gangen. Grænsefladen til opladning af elektriske køretøjer
kan bestå af flere stikkontakter eller køretøjskoblere, således
at multistandardopladning muliggøres. I praksis er det i dag
oftest muligt at oplade mere end f.eks. en elbil ved hver la-
destander, og det er således tilstrækkeligt, såfremt blot et af
stikkene lever op til kravene fastsat i medfør af AFI-loven.
Ved elektrisk køretøj forstås efter AFI-loven et motorkøre-
tøj, der er udstyret med drivaggregat, der indeholder mindst
én ikke-perifer elektrisk maskine som energiomformer med
et elektrisk genopladeligt energilagringssystem, der kan gen-
oplades eksternt. Et typisk elektrisk køretøj vil være en al-
mindelig elbil.
Loven indeholder ikke i dag hjemmel til at fastsætte regler
om forhold, der vedrører ikke-offentligt tilgængelige lade-
standere.
En ladestander er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 3, defineret
som en grænseflade, der er i stand til at oplade ét elektrisk
køretøj ad gangen eller udskifte et batteri til ét elektrisk
køretøj ad gangen. En offentligt tilgængelig ladestander er
endvidere i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, defineret som
en ladestander til forsyning med et alternativt brændstof,
som giver ikkediskriminerende adgang i hele Unionen for
brugere. Ikkediskriminerende adgang kan omfatte forskelli-
ge vilkår for godkendelse, anvendelse og betaling.
AFI-direktivet indeholder desuden i artikel 2, nr. 4 og 5,
definitioner af normale ladestandere og højeffektladestande-
re. En normal ladestander er defineret som en ladestander,
der gør det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk kø-
retøj med en effekt på højst 22 kW, bortset fra anordninger
med en effekt på højst 3,7 kW, som installeres i private
hjem, eller hvis primære formål ikke er at genoplade elek-
triske køretøjer, og som ikke er tilgængelige for offentlighe-
den. Ved højeffektladestander forstås en ladestander, der gør
det muligt at overføre elektricitet til et elektrisk køretøj med
en effekt på mere end 22 kW.
41
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, at loven finder
anvendelse for ladepunkter til elektriske køretøjer.
Ved et ladepunkt forstås efter lovforslagets § 2, nr. 3, en
grænseflade, der er i stand til at oplade ét elektrisk køretøj
ad gangen. Et elektrisk køretøj foreslås defineret i § 2, nr.
2. Hvorvidt et ladepunkt kan betragtes som offentligt tilgæn-
gelig, fastlægges ud fra den foreslåede § 2, nr. 9. Et normalt
ladepunkt og et højeffektladepunkt defineres i henholdsvis
den foreslåede § 2, nr. 4 og 5. Der henvises i øvrigt til
bemærkningerne til den foreslåede § 2.
Tankanlæg er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 2, jf.
Folketingstidende 2020-21, A, L 167 som fremsat, side 17,
defineret som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brænd-
stof kan tankes via et fast eller mobilt anlæg, en offsho-
refacilitet eller et andet system. Ved afgrænsningen af be-
stemmelsens anvendelsesområde er der taget udgangspunkt
i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Ethvert brændstof
omfatter både fossile brændstoffer og alternative drivmidler.
Tankanlæg er en samlet betegnelse for de tankstationer, der
er omhandlet i AFI-direktivets artikel 2, nr. 7, 8 og 9. Be-
stemmelsens anvendelsesområde omfatter både offentligt til-
gængelige og ikke-offentligt tilgængelige tankanlæg.
Bestemmelsen omfatter således offentligt tilgængelige og
ikke-offentligt tilgængelige tankstationer, hvor der kan tan-
kes fossile brændstoffer, alternative drivmidler eller fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, herunder brint- og
naturgastankstationer og optankningsfaciliteter til f.eks. ski-
be på havneanlæg. LNG-tankstationer er også omfattet af
bestemmelsen. LNG er naturgas i flydende form.
En offentligt tilgængelig tankstation er i AFI-direktivets
artikel 2, nr. 7, defineret som en tankstation til forsyning
med et alternativt brændstof, som giver ikkediskriminerende
adgang i hele Unionen for brugere. Ikkediskriminerende ad-
gang kan omfatte forskellige vilkår for godkendelse, anven-
delse og betaling.
En tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, defineret
som en optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med
undtagelse af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg.
En LNG-tankstation er i AFI-direktivets artikel 2, nr. 9,
defineret som en optankningsfacilitet, hvor LNG kan tankes,
bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en offshorefa-
cilitet eller et andet system.
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 2, at loven finder
anvendelse for tankstationer og LNG-tankstationer til køre-
tøjer og fartøjer.
Set i forhold til den eksisterende AFI-lov tydeliggøres det
ved at fremhæve, at tankstationer og LNG-tankstationer bå-
de kan være til køretøjer og fartøjer, at bestemmelsen også
finder anvendelse for f.eks. LNG-optankningsfaciliteter til
skibe. Den foreslåede præcisering ændrer ikke på bestem-
melsens anvendelsesområde, som vil omfatte de samme
tankstationer, som i dag er omfattet af den gældende bestem-
melse i AFI-lovens § 1, nr. 2, om tankanlæg. Set i forhold til
den eksisterende AFI-lov foreslås bestemmelsen endvidere
omformuleret således, at den i højere grad vil lægge sig op
ad de begreber, der anvendes i AFI-direktivet.
Ved tankstation forstås efter lovforslagets § 2, nr. 7, i over-
ensstemmelse med AFI-direktivets artikel 2, nr. 8, en optan-
kningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse af
LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg.
Ved LNG-tankstation forstås efter lovforslagets § 2, nr. 8,
i overensstemmelse med AFI-direktivets artikel 2, nr. 9,
en optankningsfacilitet, hvor LNG (flydende naturgas) kan
tankes, bestående af enten en fast eller mobil facilitet, en
offshorefacilitet eller et andet system.
Hvorvidt en tankstation eller en LNG-tankstation kan be-
tragtes som offentligt tilgængelig, fastlægges ud fra den
foreslåede § 2, nr. 9. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til den foreslåede § 2.
Optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til søfartø-
jer er i bemærkningerne til AFI-lovens § 1, nr. 3, defineret
som optankningsfaciliteter til strømforsyning fra land til sø-
gående skibe eller søfartøjer til transport ad indre vandveje
på kajpladsen gennem en standardgrænseflade, jf. herved
også definitionen i AFI-direktivets artikel 2.
Strømforsyning fra land til fartøjer er i AFI-direktivets arti-
kel 2, nr. 6, defineret som strømforsyning fra land til søgå-
ende skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på
kajpladsen gennem en standardgrænseflade.
Det foreslås i lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 3, at loven finder
anvendelse for faciliteter til strømforsyning fra land til fartø-
jer.
Ved faciliteter til strømforsyning fra land til fartøjer forstås
efter lovforslagets § 2, nr. 6, i overensstemmelse med AFI-
direktivets artikel 2, nr. 6, strømforsyning fra land til søgå-
ende skibe eller fartøjer til transport ad indre vandveje på
kajpladsen gennem en standardgrænseflade.
Den gældende AFI-lov indeholder ikke en bestemmelse om,
at loven finder anvendelse for bilimportører og motorkøre-
tøjsmanualer.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at loven tillige finder anvendelse
for bilimportører og motorkøretøjsmanualer.
Til § 2
En række tekniske begreber er defineret i bemærkningerne
til den gældende AFI-lov. Der er ved afgrænsningen af de
gældende definitioner i AFI-lovens bemærkninger taget ud-
gangspunkt i de definitioner, der anvendes i AFI-direktivets
artikel 2. AFI-direktivets artikel 2 indeholder en række be-
greber, der anvendes i direktivet.
Som noget nyt foreslås det med § 2, at der indføres en be-
42
stemmelse, der definerer lovens tekniske begreber. Forslaget
indeholder 15 definitioner, hvoraf de ni af dem er en gen-
nemførelse af gældende definitioner i AFI-direktivet. Der
er ved den foreslåede afgrænsning af disse definitioner ta-
get udgangspunkt i direktivets definitioner. Formålet med
indsættelsen af definitionerne i loven er at inkorporere AFI-
direktivets definitioner i national ret med henblik på at
sikre korrekt implementering af direktivet. Herudover defi-
neres offentlig ordregiver, opladningstjeneste, operatør af
ladepunkt, udbyder af opladningstjenester, digital platform
for handel med opladningstjenester og opladning på ad hoc-
basis.
Det foreslås i § 2, nr. 1, at alternative drivmidler define-
res som brændstoffer eller energikilder, som i det mindste
delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til
transport, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbed-
rer miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder elek-
tricitet, brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdi-
ge brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform
(komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (flydende
naturgas (LNG)), og flydende gas (LPG).
Direktivet udpeger elektricitet, brint, biobrændstoffer, natur-
gas og flydende gas (LPG) som de aktuelt vigtigste alterna-
tive brændstoffer, som helt eller delvist kan erstatte fossile
olieprodukter til transport, eller som vil kunne erstatte olie
set i lyset af en samtidig brug og kombineret anvendelse
f.eks. ved hjælp af systemer med hybridbrændstofteknologi,
jf. herved præambelbetragtning 4 i AFI-direktivet.
Energikilder omfatter alle alternative kilder til energi til
transport såsom elektricitet og brint, der ikke behøver at bli-
ve frigivet gennem forbrændings- eller ikke-forbrændingsilt-
ning, jf. herved også præambelbetragtning 5 i AFI-direkti-
vet.
Det følger af AFI-direktivets artikel 2, nr. 1, at biobrænd-
stoffer i AFI-direktivet defineres i overensstemmelse med
definitionen af biobrændstoffer i artikel 2, litra i, i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april
2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv
2001/77/EF og 2003/30/EF (herefter VE I-direktivet). VE
I-direktivet er imidlertid afløst af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om
fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikil-
der (herefter VE II-direktivet). Definitionen af biobrænd-
stoffer i VE I-direktivets artikel 2, litra i, omfatter både
flydende og gasformigt brændstof. I VE II-direktivet er den-
ne definition dog opdelt i flere definitioner, henholdsvis en
definition af biobrændstoffer i VE II-direktivets artikel 2, nr.
33, og en definition af biomassebrændsel i VE II-direktivets
artikel 2, nr. 27.
Det er på denne baggrund Transportministeriets opfattelse,
at biobrændstoffer som nævnt i AFI-direktivets artikel 2, nr.
1, herefter må forstås i overensstemmelse med definitionen
af biobrændstoffer og biomassebrændsel i VE II-direktivets
artikel 2, nr. 33 og 27, jf. herved også VE II-direktivets
artikel 37. VE II-direktivets artikel 2, nr. 33 og 27, er imple-
menteret i dansk ret ved biobrændstofloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 591 af 7. april 2021 med senere ændringer.
Ved biobrændstoffer forstås i AFI-loven herefter et flydende
brændstof til transport, som er produceret på grundlag af
biomasse, jf. herved biobrændstoflovens § 2, nr. 3, samt
gasformige og faste brændsler produceret af biomasse, jf.
herved biobrændstoflovens § 2, nr. 6. Ved biomasse forstås
den bionedbrydelige del af produkter, affald og restproduk-
ter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegeta-
bilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede
erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bioned-
brydelige del af affald, herunder industriaffald og kommu-
nalt affald af biologisk oprindelse, jf. biobrændstoflovens §
2, nr. 5. Ved definitionen af biomasse tages der således i
AFI-loven udgangspunkt i biobrændstoflovens definition. I
biobrændstoflovens definition af biomasse er der foretaget
enkelte præciseringer i forhold til definitionen af biomasse i
VE II-direktivets artikel 2, nr. 24.
Gas omfatter både naturgas og biomethan. Naturgas kan
enten anvendes i komprimeret form (CNG) eller i flydende
form (LNG). Biomethan kan ligeledes være i komprimeret
form (CBG) eller i flydende form (LBG). Gas omfatter der-
udover flydende gas (flaskegas) (LPG)).
Ved syntetiske brændstoffer forstås i AFI-loven drivmidler,
der erstatter diesel, benzin og jetbrændstof, og som kan
fremstilles af forskelligt råmateriale, idet der sker omdan-
nelse af biomasse, gas, kul eller plastaffald til flydende
brændstoffer, methan og dimethylether (DME). Syntetiske
paraffinholdige dieselbrændstoffer som f.eks. hydrobehand-
lede vegetabilske olier (HVO) og Ficher-Tropsch-diesel er
fungible og kan iblandes fossilt dieselbrændstof i et meget
højt blandingsforhold eller bruges rent i alle eksisterende
eller fremtidige dieselkøretøjer. Syntetiske brændstoffer, der
erstatter benzin, som f.eks. methanol og andre former for
alkohol, kan blandes med benzin og kan anvendes i nuvæ-
rende køretøjsteknologi med mindre tilpasninger, jf. herved
præambelbetragtning 6 i AFI-direktivet.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 1. AFI-direktivet anvender imidlertid be-
tegnelsen alternative brændstoffer i den danske sprogversi-
on. Det er dog Transportministeriets vurdering, at betegnel-
sen alternative drivmidler er en mere retvisende dansk sam-
lebetegnelse for de brændstoffer og energikilder, der i det
mindste delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsynin-
gen til transport og bidrager til dekarbonisering i transport-
sektoren, da elektricitet eksempelvis ikke forbrændes som et
konventionelt fossilt brændstof i en forbrændingsmotor, men
i stedet omdannes til energi via elektromagnetisk kraft. I
den foreslåede § 2, nr. 1, anvendes betegnelsen alternative
drivmidler således i stedet for alternative brændstoffer, mens
selve definitionen foreslået i lovforslagets § 2, nr. 1, fortsat
svarer til definitionen i AFI-direktivets artikel 2, nr. 1.
43
Det foreslås i § 2, nr. 2, at et elektrisk køretøj defineres som
et motorkøretøj, der er udstyret med et drivaggregat, der in-
deholder mindst én ikkeperifer elektrisk maskine som ener-
giomformer med et elektrisk genopladeligt energilagringssy-
stem, der kan genoplades eksternt.
Et typisk elektrisk køretøj vil være en almindelig elbil
(BEV).
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 2.
Det foreslås i § 2, nr. 3, at et ladepunkt defineres som en
grænseflade, der er i stand til at oplade ét elektrisk køretøj
ad gangen.
Grænsefladen til opladning af elektriske køretøjer kan bestå
af flere stikkontakter eller køretøjskoblere, så længe en af
dem opfylder de tekniske specifikationer i AFI-direktivet,
således at multistandardopladning muliggøres, jf. herved
AFI-direktivets præambelbetragtning 33. Grænsefladen kan
enten være fast eller mobil.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 3, med de ændringer, at betegnelsen lade-
punkt foreslås frem for ladestander, samt at det ikke fremgår
af den foreslåede definition i AFI-loven, at et ladepunkt
kan udskifte batteriet til et elektrisk køretøj, idet Transport-
ministeriet vurderer, at der ikke fastsættes regler, hvor det
har betydning, at et ladepunkt kan udskifte et batteri til et
elektrisk køretøj.
Definitionen afviger derimod fra den gældende definition
af ladestander i bemærkningerne til AFI-loven, hvor en la-
destander er defineret som en grænseflade, der er i stand til
at oplade mindst ét elektrisk køretøj ad gangen eller udskifte
mindst et batteri til ét elektrisk køretøj ad gangen.
Et fysisk anlæg vil i dag typisk kunne oplade mere end ét
køretøj ad gangen. Den gældende definition i AFI-lovens
bemærkninger af en ladestander omfatter således det samle-
de fysiske anlæg, som vil kunne oplade et eller flere køretø-
jer ad gangen.
I AFI-direktivet og i nærværende lovforslag er det imidler-
tid selve brugen af ladestanderen til opladning af elbiler,
der er genstand for reguleringen. Det er dermed det, som i
Danmark hidtil har været betegnet som et ”ladepunkt” eller
”ladeudtag”.
I den engelske sprogversion af AFI-direktivet anvendes så-
ledes betegnelsen ”recharging point”, i den tyske sprogver-
sion ”Ladepunkt”, i den franske sprogversion ”point de
recharge”, mens ladestander i den svenske version kaldes
”laddningsstation”. Både den engelske, tyske og franske
sprogversion anvender således betegnelsen ladepunkt for
det, der i den danske version af direktivet betegnes som en
ladestander.
Med forslaget om delvis at ensrette definitionen af et la-
depunkt i lovforslaget med definitionen af ladestander i
AFI-direktivet vil betegnelsen en ladestander ikke længere
blive anvendt. Et ladepunkt vil ikke ligesom den gældende
AFI-lovs definition af en ladestander betegne det samlede
fysiske anlæg, men derimod alene den grænseflade, der gør
det muligt at overføre elektricitet til et enkelt elektrisk køre-
tøj ad gangen. Det samlede fysiske anlæg, som vil kunne
bestå af et eller flere ladepunkter, vil kunne betegnes som en
ladestation.
Begrebet ladepunkter efter denne lov omfatter både normale
ladepunkter og højeffektladepunkter, jf. den foreslåede § 2,
nr. 4 og 5. Definitionen omfatter endvidere både offentligt
tilgængelige og ikke-offentligt tilgængelige ladepunkter. Af-
grænsningen af, hvornår et ladepunkt betragtes som offent-
ligt tilgængelig, foretages ud fra den foreslåede § 2, nr. 9.
I AFI-direktivets artikel 4, stk. 4, fastlægges, at normale
ladestandere samt højeffektladestandere til elektriske køretø-
jer, bortset fra trådløse eller induktive enheder, der er opstil-
let eller fornyet den 18. november 2017 eller derefter, skal
opfylde en række mindstekrav til tekniske specifikationer
angivet i direktivets bilag II, og de specifikke sikkerheds-
krav, der gælder på nationalt plan.
Det foreslås i § 2, nr. 4, at et normalt ladepunkt defineres
som et ladepunkt, der gør det muligt at overføre elektricitet
til et elektrisk køretøj med en effekt på højst 22 kW, bortset
fra anordninger med en effekt på højst 3,7 kW, som instal-
leres i private hjem, eller hvis primære formål ikke er at
genoplade elektriske køretøjer.
I medfør af AFI-direktivet skal normale vekselstrømslade-
punkter til elektriske køretøjer af hensyn til interoperabili-
teten mindst være udstyret med stikkontakter eller Type 2-
stikforbindelser til køretøjer som beskrevet i standarden EN
62196-2. Disse stikkontakter kan udstyres med funktioner
såsom mekanisk lukningsmekanisme samtidig med, at Type
2-kompatibiliteten opretholdes.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 4, med de ændringer, at definitionens
henvisning til ikke-offentligt tilgængelige ladestandere ikke
medtages, samt at betegnelsen et normalt ladepunkt foreslås
frem for en normal ladestander.
Det foreslås i § 2, nr. 5, at et højeffektladepunkt defineres
som et ladepunkt, der gør det muligt at overføre elektricitet
til et elektrisk køretøj med en effekt på mere end 22 kW.
I medfør af AFI-direktivet skal højeffektvekselstrømslade-
punkter til elektriske køretøjer af hensyn til interoperabilite-
ten mindst være udstyret med Type 2-stikforbindelser som
beskrevet i standarden EN 62196-2. Højeffektjævnstrømsla-
depunkter til elektriske køretøjer skal af hensyn til interope-
rabiliteten mindst være udstyret med stikforbindelser til det
kombinerede opladningssystem »Combo 2« som beskrevet i
standarden EN 62196-3.
Et lynladepunkt betragtes som et højeffektvekselstrømslade-
44
punkt, der gør det muligt at overføre elektricitet til et elek-
trisk køretøj med en effekt på 150 kW eller derover. I med-
før af AFI-direktivet skal et sådant højeffektvekselstrømsla-
depunkt til elektriske køretøjer af hensyn til interoperabilite-
ten mindst være udstyret med Type 2-stikforbindelser som
beskrevet i standarden EN 62196-2 og stikforbindelser til
det kombinerede opladningssystem »Combo 2« som beskre-
vet i standarden EN 62196-3.
Den foreslåede definition på et højeffektladepunkt svarer
til definitionen i AFI-direktivets artikel 2, nr. 5, med den
ændring, at betegnelsen et højeffektladepunkt foreslås frem
for en højeffektladestander.
Det foreslås i § 2, nr. 6, at strømforsyning fra land til fartøjer
defineres som strømforsyning fra land til søgående skibe
eller fartøjer til transport ad indre vandveje på kajpladsen
gennem en standardgrænseflade.
I AFI-direktivets artikel 4, stk. 6, fastlægges, at installati-
oner til strømforsyning fra land til fartøjer til søtransport
skal opfylde kravene fastsat i direktivets bilag II, pkt. 1.7. I
medfør heraf skal strømforsyning fra land til fartøjer, der er
søgående skibe, herunder udformning, installation og prøv-
ning af systemerne, opfylde de tekniske specifikationer i
standarden IEC/ISO/IEEE 80005-1.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 6.
Det foreslås i § 2, nr. 7, at en tankstation defineres som en
optankningsfacilitet, hvor ethvert brændstof, med undtagelse
af LNG, kan tankes via et fast eller mobilt anlæg.
En optankningsfacilitet, hvor f.eks. CNG (komprimeret na-
turgas) eller brint kan tankes via et fast eller mobilt anlæg,
kan således betragtes som henholdsvis en CNG- og brint-
tankstation.
I AFI-direktivets artikel 5, stk. 2, fastlægges, at offentligt
tilgængelige brinttankstationer skal opfylde en række mind-
stekrav til tekniske specifikationer angivet i direktivets bilag
II. I AFI-direktivets artikel 6, stk. 9, fastlægges, at CNG-
tankstationer til motorkøretøjer ligeledes skal opfylde en
række mindstekrav til tekniske specifikationer angivet i di-
rektivets bilag II.
Den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 7, omfatter ikke op-
tankningsfaciliteter til LNG. LNG-tankstationer er i stedet
omfattet af den foreslåede § 2, nr. 8.
Afgrænsningen af, hvornår en tankstation betragtes som of-
fentligt tilgængelig, foretages ud fra den foreslåede § 2, nr.
9.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 8.
Det foreslås i § 2, nr. 8, at en LNG-tankstation defineres
som en optankningsfacilitet, hvor LNG (flydende naturgas)
kan tankes, bestående af enten en fast eller mobil facilitet,
en offshorefacilitet eller et andet system.
Kommissionen har i overensstemmelse med AFI-direktivets
artikel 6, stk. 11, ved Kommissionens delegerede forordning
(EU) 2018/674 af 17. november 2017 om supplerende reg-
ler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/94/EU
for så vidt angår ladestandere til motorkøretøjer i klasse L,
elforsyning fra land til fartøjer til transport ad indre vand-
veje og LNG-tankstationer til søtransport og om ændring
af direktivet for så vidt angår tilslutningsanordninger til mo-
torkøretøjer til tankning af gasformigt brint fastsat, at LNG-
tankstationer til fartøjer til transport på indre vandveje eller
søgående skibe, som ikke er omfattet af den internationale
kode for konstruktion af og udstyr på skibe til bulktransport
af flydende gasser (ICG-koden), skal opfylde kravene i stan-
darden EN ISO 20519.
Afgrænsningen af, hvornår en LNG-tankstation betragtes
som offentligt tilgængelig, foretages ud fra den foreslåede §
2, nr. 9.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 9.
Det foreslås i § 2, nr. 9, at et offentligt tilgængeligt lade-
punkt eller tankstation defineres som et ladepunkt eller tank-
station til forsyning med et alternativt drivmiddel, som giver
ikkediskriminerende adgang for brugere. Ikkediskrimineren-
de adgang kan omfatte forskellige vilkår for godkendelse,
anvendelse og betaling.
Et ladepunkt som nævnt i § 2, nr. 9, defineres i overensstem-
melse med definitionen i den foreslåede § 2, nr. 3.
En offentligt tilgængelig tankstation som nævnt i § 2, nr.
9, kan både omfatte en tankstation efter den foreslåede §
2, nr. 7, og en LNG-tankstation efter den foreslåede § 2,
nr. 8. Definitionen af tankstation i § 2, nr. 7, omfatter dog
optankningsfaciliteter, hvor ethvert brændstof, herunder og-
så fossile brændstoffer, undtagen LNG, kan tankes, mens §
2, nr. 9, alene omfatter tankstationer til forsyning med et
alternativt drivmiddel.
I overensstemmelse med præambelbetragtning 26 i AFI-di-
rektivet kan et offentligt tilgængeligt ladepunkt eller tanksta-
tion f.eks. omfatte privatejede ladepunkter eller tankstatio-
ner eller anordninger, der er tilgængelige for offentligheden
ved hjælp af registreringskort eller -gebyrer. Ligeledes er
ladepunkter eller tankstationer, der som led i delebilsord-
ninger, og som via et abonnement giver tredjepartsbrugere
mulighed for adgang, eller ladepunkter eller tankstationer
i forbindelse med offentlig parkering at betragte som offent-
ligt tilgængelige. Ladepunkter eller tankstationer, der giver
private brugere mulighed for fysisk adgang ved hjælp af en
godkendelse eller et abonnement, er også at betragte som
offentligt tilgængelige i medfør af denne lov.
Ved ikkediskriminerende adgang forstås adgang til et lade-
punkt eller tankstation, hvor anvendelsen ikke er begrænset
45
til f.eks. en specifik producents køretøj. Ikkediskrimineren-
de adgang kan dog omfatte forskellige vilkår for godkendel-
se, anvendelse og betaling. Som eksempel på en diskrimine-
rende adgang kan nævnes Teslas såkaldte superchargerstati-
oner, der giver en diskriminerende adgang til Teslas egne
køretøjer.
Den foreslåede definition svarer til definitionen i AFI-direk-
tivets artikel 2, nr. 7, med den ændring, at det ikke fremgår
i den foreslåede definition i § 2, nr. 9, at den ikkediskrimine-
rende adgang er i hele Unionen.
Det foreslås i § 2, nr. 10, at en offentlig ordregiver defineres
som en ordregiver, der er omfattet af udbudslovens defini-
tion af ordregiver.
Ordregiver defineres i udbudslovens § 24, stk. 1, nr. 28,
som statslige, regionale og kommunale myndigheder, offent-
ligretlige organer og sammenslutninger af en eller flere af
disse myndigheder eller et eller flere af disse offentligretlige
organer. Offentligretlige organer er nærmere defineret i ud-
budslovens § 24, stk. 1, nr. 27.
Det foreslås i § 2, nr. 11, at en opladningstjeneste defineres
som en tjeneste i form af opladning af elektriske køretøjer
ved et ladepunkt.
Levering af opladningstjenester vil dermed omfatte levering
af strøm til elektriske køretøjer via et ladepunkt.
En opladningstjeneste er ikke defineret i AFI-direktivet eller
i bemærkningerne til AFI-loven.
Det foreslås i § 2, nr. 12, at en operatør af ladepunkt defi-
neres som en fysisk eller juridisk person, der er ansvarlig
for forvaltningen og driften af et ladepunkt, som leverer
en opladningstjeneste til brugere, herunder i en udbyder af
opladningstjenesters navn og på dennes vegne.
En operatør af et ladepunkt vil dermed omfatte fysiske og
juridiske personer, der driver et ladepunkt, uanset om opera-
tøren har etableret dette, og som med udgangspunkt i lade-
punktet leverer tjenester i form af opladning af elektriske
køretøjer.
En operatør af et ladepunkts væsentligste opgave er således
at levere opladningstjenesten. I forbindelse med, at en ope-
ratør af et ladepunkt f.eks. opnår ret til at levere opladnings-
tjenester fra et ladepunkt etableret på offentligt areal, vil
operatøren dog også kunne få tilladelse til at forestå de ak-
tiviteter, der leder frem til, at operatøren kan tilbyde oplad-
ning til brugerne, herunder f.eks. etablering af ladepunktet.
En operatør af et ladepunkt vil enten kunne sælge oplad-
ningstjenesten direkte til brugeren af ladepunktet eller til
en udbyder af opladningstjenester, som videresælger oplad-
ningstjenesten til brugeren af ladepunktet. Uanset om salg af
opladningstjenesten sker via en udbyder af opladningstjene-
ster, vil den fysiske levering af opladningstjenesten dog ske
mellem operatøren og brugeren af ladepunktet. En operatør
af et ladepunkt kan dermed godt drive et ladepunkt uden
nødvendigvis selv at sælge opladningstjenester til brugere.
Ved forvaltning og drift af ladepunktet forstås, at operatøren
sørger for, at ladepunktet fungerer og kan levere strøm samt
vedligeholder ladepunktet.
Der er ved udarbejdelsen af definitionen i § 2, nr. 12, delvis
taget udgangspunkt i artikel 2, nr. 33, i Kommissionens for-
slag COM(2021) 559 af 14. juli 2021 til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for
alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/94/EU, hvor en operatør af
en ladestander defineres som den enhed, der er ansvarlig for
forvaltningen og driften af en ladestander, som leverer en
ladetjeneste til slutbrugere, herunder i en mobilitetstjeneste-
udbyders navn og på dennes vegne.
En operatør af et ladepunkt er ikke defineret i AFI-direktivet
eller i bemærkningerne til AFI-loven.
Det foreslås i § 2, nr. 13, at en udbyder af opladningstje-
nester defineres som en fysisk eller juridisk person, som
udbyder opladningstjenester til brugeren fra et ladepunkt,
hvor den fysiske eller juridiske person ikke selv er operatør.
En udbyder af opladningstjenester sælger tjenester i form
af opladning af elektriske køretøjer fra et ladepunkt, som
udbyderen ikke selv driver. Det er det, der også kan beteg-
nes som en roamingtjeneste. Begrebet roaming anvendes
f.eks. på teleområdet, jf. f.eks. Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige
mobilkommunikationsnet i Unionen. Der henvises i øvrigt
til bemærkningerne til §§ 7-9 om betalingsløsninger for op-
ladning af elektriske køretøjer.
En udbyder af opladningstjenester vil typisk indgå en kon-
trakt med en operatør af ladepunkter, der indebærer, at udby-
deren til sine kunder kan sælge opladningstjenester fra de
ladepunkter, som operatøren driver. Der vil dermed være et
kundeforhold mellem udbyderen af opladningstjenester og
brugeren af ladepunktet, mens den fysiske levering af oplad-
ningstjenesten vil ske direkte fra operatøren af ladepunktet
til brugeren af ladepunktet.
En virksomhed vil godt kunne fungere som operatør af et la-
depunkt, og samtidig udbyde roaming fra andre ladepunkter,
hvor virksomheden ikke selv er operatør.
En udbyder af opladningstjenester er ikke defineret i AFI-di-
rektivet eller i bemærkningerne til AFI-loven.
Det foreslås i § 2, nr. 14, at en digital platform for handel
med opladningstjenester defineres som en tjeneste, som en
operatør af ladepunkter og en udbyder af opladningstjene-
ster kan anvende til udveksling af oplysninger mellem disse
i forbindelse med udbud af opladningstjenester til brugere.
En udbyder af en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester vil således være en fysisk eller juridisk per-
46
son, som udbyder en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester.
En digital platform for handel med opladningstjenester er
ikke defineret i AFI-direktivet eller i bemærkningerne til
AFI-loven.
Der henvises i øvrigt til bemærkninger til den foreslåede §
9.
Det foreslås i § 2, nr. 15, at opladning på ad hoc-basis
defineres som en opladningstjeneste, der købes af en bruger,
uden at denne behøver at registrere sig, indgå en skriftlig af-
tale eller indgå et længerevarende aftaleforhold med opera-
tøren af ladepunktet eller en udbyder af opladningstjenester
ud over blot at købe opladningstjenesten.
Ved et længerevarende aftaleforhold med operatøren af lade-
punktet eller en udbyder af opladningstjenester forstås, at
der er indgået en abonnementsordning.
Opladning på ad hoc-basis er ikke defineret i AFI-direktivet
eller i bemærkningerne til AFI-loven.
Der er ved udarbejdelsen af definitionen i § 2, nr. 15, delvis
taget udgangspunkt i artikel 2, nr. 40, i Kommissionens for-
slag COM(2021) 559 af 14. juli 2021 til Europa-Parlamen-
tets og Rådets forordning om etablering af infrastruktur for
alternative brændstoffer og om ophævelse af Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2014/94/EU, hvor opladning på
ad hoc-basis defineres som en opladningstjeneste, der kø-
bes af en slutbruger, uden at denne slutbruger behøver at
registrere sig, indgå en skriftlig aftale eller indgå en længe-
revarende forretningsforbindelse med operatøren af denne
ladestander ud over blot at købe tjenesten.
Ad hoc-prisen for opladning er også det, der ofte kaldes for
listeprisen for opladning.
Til § 3
Udbud af offentlige aftaler er omfattet af de nugældende ud-
budsretlige regler i medfør af udbudsloven, jf. lov nr. 1564
af 15. december 2015, (herefter udbudsloven), tilbudsloven,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1410 af 7. december 2007, Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU af 26. februar
2014 om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter in-
den for vand- og energiforsyning, transport samt posttjene-
ster og om ophævelse af direktiv 2004/17/EF, som er imple-
menteret ved bekendtgørelse nr. 1624 af 15. december 2015
om fremgangsmåderne ved indgåelse af kontrakter inden for
vand- og energiforsyning, transport samt posttjenester, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU af 26.
februar 2014 om tildeling af koncessionskontrakter (herefter
koncessionsdirektivet), som er implementeret ved bekendt-
gørelse nr. 1625 af 15. december 2015 om tildeling af kon-
cessionskontrakter. Disse regler er i det følgende benævnt
”de almindelige udbudsregler”. Aftaler om retten til at virke
som operatør af ladepunkter på et bestemt område vil såle-
des efter omstændighederne og aftalens konkrete indhold
allerede være omfattet af de gældende udbudsregler.
Herudover gælder der for forvaltningsmyndigheder det al-
mindelige forvaltningsretlige princip om saglig forvaltning,
som medfører et forbud mod varetagelse af private hensyn,
krav om overholdelse af ligebehandlingsprincippet og pro-
portionalitetsprincippet samt krav til generel økonomisk for-
svarlig forvaltning.
Hvis der ikke er fastsat regler herom i den skrevne lovgiv-
ning, skal kommuners adgang til at udleje arealer til et nær-
mere bestemt formål vurderes efter almindelige kommunal-
retlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse -
de såkaldte kommunalfuldmagtsregler - og, for så vidt angår
regioner, de såkaldte myndighedsfuldmagtsregler.
Statslige myndigheders udlejning af arealer er reguleret af
Finansministeriets budgetvejledning, hvoraf det fremgår, at
statslige myndigheders lejeindtægter skal fastsættes således,
at det for staten bedst mulige økonomiske resultat opnås.
For så vidt angår ladepunkter, som placeres på offentlige
vejarealer, gælder der særlige regler i lov nr. 1520 af 27.
december 2014 om offentlige veje m.v. (vejloven), navnlig §
80, der udtømmende regulerer retsforholdet mellem vejmyn-
digheden og en operatør af ladepunkter, for så vidt angår
dennes råden over vejarealet. For så vidt angår statsvejene,
kan transportministeren i henhold til vejlovens § 14, stk.
2, indgå aftaler med forpagtere om tilvejebringelse og drift
af faste anlæg eller bygninger på de forpagtede arealer på
statsvejenes sidearealer (rastepladser m.v.).
Alle offentlige myndigheder er underlagt statsstøttereglerne,
som bl.a. indebærer, at offentlige myndigheders aftaler, som
ikke indgås på markedsvilkår, kan udgøre ulovlig statsstøt-
te. Statsstøtte er som udgangspunkt i strid med EU’s reg-
ler for det indre marked, medmindre støtten kan tildeles
inden for rammerne af undtagelserne, der er hjemlede i
traktaterne. Dette kunne eksempelvis være Kommissionens
forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse ka-
tegorier af støttes forenelighed med det indre marked i hen-
hold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelsesfor-
ordningen), Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013
af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108
i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på
de minimis-støtte (de minimis-forordningen) eller i form af
en støtteordning, der er anmeldt til og godkendt særskilt af
Kommissionen, inden den gennemføres.
Offentlige myndigheder er også underlagt konkurrencereg-
lerne, når de udøver økonomisk aktivitet, som har betydning
for konkurrencen. Det indebærer, at det vil være i strid
med konkurrencelovens forbud mod misbrug af domineren-
de stilling, hvis det offentlige opkræver en urimelig høj pris
i tilfælde, hvor det offentliges areal er eneste reelle valgmu-
lighed for en operatør af ladepunkter. Der henvises i den
forbindelse til reglerne i konkurrencelovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 1, med-
47
fører, at aftaler mellem en offentlig ordregiver og en opera-
tør af ladepunkter om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter skal indgås på markedsvilkår.
Formålet med bestemmelsen er at understøtte konkurrencen
i udbygningen af ladeinfrastrukturen ved at sikre offentlig-
hed og gennemsigtighed om indgåelse af aftaler om retten til
at virke som operatører af ladepunkter.
Hensigten med reglerne i lovforslagets § 3 er at supplere
de almindelige udbudsregler med procedureregler for sik-
ring af markedsvilkår, i de tilfælde, hvor der ikke gælder
en udbudspligt efter de almindelige udbudsregler. Det kan
eksempelvis være tilfældet ved koncessionsaftaler under
tærskelværdien for udbud efter koncessionsdirektivet. Når
pligtsubjektet efter lovforslagets § 3, stk. 1, er det samme
som de gældende udbudsregler, jf. definitionen af ordregiver
i lovforslagets § 2, nr. 10, medfører det, at enheder, som ikke
er omfattet af de almindelige udbudsregler, heller ikke bliver
omfattet af lovforslagets pligt til at sikre markedsvilkår ved
indgåelse af aftale om retten til at virke som operatør af
ladepunkter. Omvendt sikres det, at de ordregivere, som
allerede er omfattet af de allerede gældende udbudsregler,
ligeledes er omfattet af reglerne om markedsvilkår i dette
lovforslag.
Når det offentlige indgår aftale om retten til at virke som
operatør af ladepunkter på et givent areal, stiller det offent-
lige et areal, hvor der allerede er eller kan etableres lade-
punkter til rådighed for operatøren af ladepunktets forret-
ningsførelse med at tilbyde opladningstjenester til elektriske
køretøjer og eventuel opsætning af ladepunkter. Aftalen kan
indebære, at ordregiveren modtager betaling fra operatøren
for retten til at virke som operatør af et ladepunkt på det
pågældende areal. Aftalen kan også indebære, at ordregive-
ren betaler operatøren for dennes virke som operatør af lade-
punkter. Udbydes der således eksempelvis en koncession om
retten til at virke som operatør af ladepunktet på et givent
areal, vil potentielle operatører kunne byde ind med enten en
positiv eller negativ pris afhængig af det udbudte områdes
kommercielle værdi.
Tildelingen af retten til at virke som operatør af ladepunkter
vil skulle udmøntes i form af en aftale mellem det offentlige
og operatøren af ladepunkter, som fastsætter vilkårene for
operatøren af ladepunkters virke på det givne areal. Aftalen
vil således blandt andet eksempelvis skulle indeholde vilkår
om krav til serviceniveau og reguleringen af betalingen mel-
lem parterne for operatørens ret til at drive og eventuelt
opsætte ladepunkter på det pågældende areal.
Aftalen mellem det offentlige og operatøren af ladepunkter
vil eksempelvis kunne udgøre en koncessionskontrakt, en
lejekontrakt, en kontrakt om levering af tjenesteydelser m.v.
afhængigt af den konkrete aftales udformning, herunder sær-
ligt i forhold til betalingsmodellen, risikofordelingen og par-
ternes forpligtelser.
Aftalen vil afhængigt af dens økonomiske omfang og ende-
lige kvalificering også kunne være udbudspligtig efter de
almindelige udbudsregler, herunder udbudsloven og konces-
sionsdirektivet, jf. bekendtgørelse nr. 1625 af 15. december
2015 om tildeling af koncessionskontrakter.
Bestemmelsen erstatter ikke de almindelige udbudsreg-
ler. De almindelige udbudsregler vil således også gælde for
de aftaler, som måtte opfylde kriterierne for at være omfattet
af disse regler.
Hvis aftalen er udbudspligtig efter ovenstående allerede
gældende regelsæt eller tilsvarende, skal de relevante ud-
budsretlige procedureregler følges ved indgåelse af aftalen
om ret til at virke som operatør af ladepunkter. Ved gennem-
førelse af EU-udbud i overensstemmelse med de for aftalen
relevante udbudsregler vil kravet om markedsvilkår efter
lovforslagets § 3, stk. 1, i udgangspunktet være opfyldt. Det-
te vil også gælde for aftaler, som indgås på baggrund af
EU-udbud, selvom de har et økonomisk omfang på mindre
end den relevante tærskelværdi.
Hvis aftalen om ret til at virke som operatør af ladepunkter
har et økonomisk omfang, som falder under de relevante
tærskelværdier, og som dermed ikke er udbudspligtig efter
reglerne om EU-udbud, kan det på anden vis sikres, at afta-
len indgås på markedsvilkår.
Transportministeren er efter bestemmelsens stk. 4 bemyndi-
get til at fastlægge nærmere regler om indgåelse af aftaler
om retten til at virke som operatør af ladepunkter, herunder
om hvordan markedsvilkårene skal sikres.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke regulere, hvorvidt og
i hvilket omfang eksisterende kontrakter om ret til at virke
som operatør af ladepunkter vil kunne kræves genforhandlet
i anledning af introduktionen af bestemmelsen. Dette vil
afhænge af den konkrete aftale og de aftaleretlige regler i
øvrigt. Nye aftaler vil dog skulle indgås på de markedsvil-
kår, der følger af den foreslåede bestemmelse. Der henvises
i øvrigt til lovforslagets § 20.
Med bestemmelsen vil det offentlige ved aftaler om retten til
at virke som operatør af ladepunkter også kunne stille krav
til bl.a. serviceniveau.
Baggrunden herfor er at sikre, at det offentlige kan opstille
betingelser for retten til at virke som operatør af ladepunk-
ter. Det offentlige vil således eksempelvis kunne stille krav
til et ladepunkts funktionalitet, som kan være ønskværdig på
den konkrete placering. Det kan således være formålstjene-
ligt at stille krav om kapacitet, mulighed for lynladning, an-
tal ladepunkter i den enkelte ladestation, garanteret oppetid
m.v. på nogle placeringer, mens dette ikke vil være relevant
ved andre placeringer.
Forvaltningsmyndigheder skal ved fastlæggelsen af de kon-
krete krav til aftalen sikre sig, at kravene overholder det al-
mindelige forvaltningsretlige princip om saglig forvaltning,
som medfører et forbud mod varetagelse af private hensyn,
krav om overholdelse af ligebehandlingsprincippet og pro-
48
portionalitetsprincippet samt krav til generel økonomisk for-
svarlig forvaltning.
Hvis retten til at virke som operatør af ladepunkter bliver
tildelt efter en procedure i medfør af de almindelige udbuds-
regler, vil de almindelige udbudsreglers bestemmelser om
kravsstillelse finde anvendelse i tillæg til dette.
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1, at arbejder på ledninger
i eller over offentlige veje og stier, herunder om nødven-
digt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der
iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de
formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af led-
ningsejeren. Bestemmelsen udgør, for så vidt angår offentli-
ge vejarealer, en lovfæstelse af det almindelige ulovfæstede
gæsteprincip.
Det fremgår af bemærkningerne til vejlovens § 77, stk. 1, jf.
Folketingstidende 2014-15, A, L 20 som fremsat, side 66, at
udgangspunktet for tilstedeværelsen af ledninger i vejareal
er, at ledningsejeren har fået tilladelse til vederlagsfrit at pla-
cere sine ledninger mv. i eller over vejarealet. Til gengæld
skal ledningsejeren selv gennemføre og afholde udgifterne
til arbejder på sine ledninger i eller over vejarealet, hvis det
er nødvendigt af hensyn til gennemførelse af et arbejde, der
iværksættes af vejmyndigheden inden for rammerne af de
formål, som myndigheden kan varetage.
Gæsteprincippet vil som udgangspunkt gælde for statens og
kommunalbestyrelsens aftaler med operatører af ladepunkter
om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter på statslige eller kommunale veje. Staten eller
kommunalbestyrelsen vil dog i aftalen kunne fravige gæste-
princippet helt eller delvis, jf. vejlovens § 77, stk. 2, hvor-
efter vejlovens § 77, stk. 1, ikke finder anvendelse, hvis
andet er særligt bestemt ved aftale eller i forbindelse med
ekspropriation.
Gæsteprincippet vil endvidere principielt gælde på ulovbe-
stemt grundlag for offentligt ejede arealer, der ikke er omfat-
tet af vejlovens § 77, medmindre andet er aftalt.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 2,
kan aftaler om ret til at virke som operatør af ladepunkter
efter stk. 1 maksimalt indgås for en periode af 10 år, dog 15
år, når hensyn til ekstraordinære investeringer i infrastruktur
taler herfor.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en regelmæssig
og åben sondering af markedet for operatører af ladepunk-
ter. Det almindelige aftaleretlige udgangspunkt er, at det er
op til aftalens parter at fastlægge den mest hensigtsmæssige
varighed af kontrakten, og bestemmelsen udgør dermed en
begrænsning af den almindelige aftalefrihed. Begrænsnin-
gen er begrundet i et ønske om at sikre, at lokationer for
ladepunkter ikke tildeles og fastlåses til én bestemt operatør
i længere perioder ud over 10 eller 15 år, for så vidt angår
lokationer med behov for ekstraordinære investeringer.
For at sikre størst mulig udbredelse af offentligt tilgængelige
ladepunkter kan det i visse tilfælde være nødvendigt at ind-
gå aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter,
som har en varighed på mere end 10 år af hensyn til afskriv-
ning af investeringer. Det er formålet med bestemmelsen,
at det kan være muligt at indgå aftaler med en varighed
på op til 15 år, hvis det er nødvendigt for, at operatørens
nødvendige investeringer i forbindelse med etableringen og
driften af ladepunktet kan afskrives. Det kan eksempelvis
være tilfældet ved yderområder med lav omsætning eller
ved behov for særligt komplicerede og omkostningstunge
tekniske løsninger på det konkrete areal. I denne sammen-
hæng vil der ofte skulle mindre til at karakterisere investe-
ringer i infrastruktur som ekstraordinære i yderområder eller
andre steder, hvor det er mindre fordelagtigt for markedet at
etablere infrastrukturen.
Da udvidelsen af perioden efter 10 år op til 15 år er be-
grundet i de nødvendige investeringer, kan udvidelsen af
den konkrete aftaleperiode ikke overstige det antal år, som
konkret er nødvendigt for afskrivningen af de nødvendige
investeringer. Der skal således være proportionalitet mellem
antal år efter 10 år og den nødvendige investering.
Hovedparten af de aktiver, som operatøren af ladepunkter
vil skulle investere i, vil således kunne afskrives inden
for de angivne tidsfrister, men hensynet til afskrivning af
investeringer i det kollektive forsyningsnet ville dog kunne
tilsige en længere tidshorisont end de foreslåede 10 år og
15 år. Hensynet til at sikre konkurrencen mellem operatører
af ladepunkter tilsiger dog omvendt, at tidshorisonten ikke
bliver for lang, hvorfor Transportministeriet har fundet det
hensigtsmæssigt at fastsætte tidshorisonten til som udgangs-
punkt 10 år, dog højest 15 år.
Hvis operatørens etablering af ladepunkter indebærer instal-
lationen af udstyr eller arbejder, hvis afskrivningsperiode
er ud over den i § 3, stk. 2, angivne maksimale varighed,
såsom eksempelvis nedgravede kabler, kan aftalen om ret
til at virke som operatør af ladepunkter, i det omfang det
er i overensstemmelse med reglerne om offentlige indkøb,
regulere en overtagelse af dette ikke fuldt afskrevne udstyr
ved aftalens ophør. Ligeledes vil det kunne være en mulig-
hed at stille vilkår om den eventuelle efterfølgende operatørs
overtagelse af det pågældende udstyr imod betaling af den
afskrevne værdi til den oprindelige operatør. Denne overta-
gelse vil i givet fald også skulle reguleres i aftalen med den
nye operatør.
Bestemmelsen angiver den maksimale varighed, som er mu-
lig for de enkelte aftaler. Hvis den øvrige lovgivning i form
af eksempelvis udbudsreglerne, herunder koncessionsdirek-
tivet, foreskriver en kortere varighed, dispenserer denne be-
stemmelse ikke for den kortere varighed, som således vil
være den gældende maksimale varighed for den konkrete
aftale.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk. 3,
bestemmes det, at den offentlige ordregiver skal sikre, at de
49
priser, som operatøren opkræver fra brugeren, er rimelige og
ikkediskriminerende.
Det følger af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, at medlems-
staterne sørger for, at de priser, der opkræves af operatø-
rer af offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let
og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskrimine-
rende. Kravet om, at priserne skal være let og klart sam-
menlignelige og gennemsigtige, er i dag implementeret i be-
kendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til offentligt
tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og alterna-
tive drivmidler m.v. Der henvises i øvrigt til bemærkninger-
ne til § 11.
Med forslaget til § 3, stk. 3, skal ordregiveren ved aftaleind-
gåelse efter stk. 1 sikre sig, at de priser, som operatøren
opkræver fra brugerne, er rimelige og ikkediskrimineren-
de. Det vil dermed være den offentlige ordregiver, der ved
aftaleindgåelsen skal sikre sig, at operatørens priser er rime-
lige og ikkediskriminerende, herunder ved i aftalen at ind-
føje de standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende
priser, der påtænkes fastsat efter lovforslagets § 3, stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse udgør således en implemente-
ring af kravet om rimelige og ikkediskriminerende priser i
AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, for så vidt angår aftaler om
etablering af ladepunkter og ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer.
Det er hensigten, at det nærmere fastlægges, hvad der
forstås ved rimelige og ikkediskriminerende priser ved ud-
møntning af den foreslåede § 3, stk. 4.
Med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 3, stk.
4, fastsættes det, at transportministeren fastsætter regler om
indgåelse af aftaler om retten til at virke som operatør af
ladepunkter, jf. stk. 1, herunder om hvordan markedsvilkår
opnås, herunder om obligatorisk annoncering eller udbud,
ved indgåelse af aftaler om ret til at virke som operatør af
ladepunkter i henhold til stk. 1, samt om standardvilkår for
aftaler og standardvilkår om rimelige og ikkediskrimineren-
de priser efter stk. 3.
Med bestemmelsen vil transportministeren kunne fastsætte
en eller flere specifikke procedurer, som ordregivere, der
indgår aftale om retten til at virke som operatør af ladepunk-
ter, skal anvende til at fastlægge de krævede markedsvilkår i
henhold til stk. 1.
Transportministeren vil efter bemyndigelsen kunne regulere,
hvilke metoder der skal benyttes til fastsættelse af de mar-
kedsvilkår, som er krævet i medfør af stk. 1.
Transportministeren vil således kunne regulere, om der skal
være krav om obligatorisk tilbudsindhentning eller annonce-
ring samt i givet fald, hvor en annoncering skal offentlig-
gøres. Den obligatoriske procedure kan i givet fald gøres
afhængig af aftalens forventede økonomiske omfang. Det
vil samtidigt være muligt at indføre en nedre grænse for,
hvornår der er pligt til at følge en bestemt procedure, således
at aftaler af begrænset omfang undtages pligten til annonce-
ring. Dette vil dog ikke kunne undtage en aftale fra anden
udbudspligt i medfør af anden lovgivning. Der vil ligeledes
kunne fastsættes regler for, hvilke forhold der må evalueres
på i forbindelse med indgåelse af aftaler om retten til at
virke som operatør af ladepunkter, herunder om aftalerne
skal indgås til laveste pris, om der også må tages hensyn
til kvaliteten sammen med prisen, eller om ordregiver har
valgfrihed mellem tildelingskriterierne.
Herudover vil transportministeren kunne fastlægge nærmere
regler for, hvilket materiale som skal være en del af annon-
ceringen, samt hvor lang tilbudsfristen som minimum skal
være.
Bestemmelsen bemyndiger endvidere transportministeren til
at fastsætte regler om standardvilkår, som skal anvendes ved
aftaler om retten til at virke som operatør af ladepunkter.
Bestemmelsen påtænkes udnyttet til at fastsætte regler om
anvendelsen af bestemte standardvilkår ved kontraktindgåel-
ser om retten til at virke som operatør af ladepunkter. Det
forventes, at standardvilkårene vil blive optaget som bilag til
reglerne og vil blive udarbejdet af Transportministeriet. Ved
at fastsætte, at bestemte standardvilkår skal bruges for afta-
lerne, sikres det, at der er gennemsigtighed, ensartethed og
forudsigelighed for markedet i forhold til de overordnede,
samt visse væsentlige specifikke, kontraktvilkår for aftaler-
ne om retten til at virke som operatører af ladepunkter på
tværs af de udbydende offentlige myndigheder og selska-
ber. Markedsaktører, som vil deltage i konkurrencen om
retten til at virke som operatør af ladepunkter, vil således
blive præsenteret for de samme overordnede kontraktuelle
rammer, uanset om det eksempelvis er kommune A eller B,
som står for annonceringen eller udbuddet af den konkrete
aftale.
Det er intentionen, at standardvilkårene ikke skal være ud-
tømmende for indholdet af aftalerne, men derimod alene
skal indbefatte væsentlige elementer, såsom standardkrav
om rimelige og ikkediskriminerende priser, som ordregive-
ren er forpligtet til at sikre efter lovforslagets § 3, stk. 3. Det
er således intentionen, at de enkelte ordregivere vil bibehol-
de muligheden for selv at fastlægge nærmere specifikke og
nødvendige vilkår i deres aftaler, så længe vilkårene samt de
overordnede rammer fastlagt i standardbetingelserne består,
og at de enkelte vilkår er inden for de almindelige offentlig-
retlige rammer som refereret i bemærkningerne til § 3, stk.
1.
Det er i forbindelse med Aftale om regulering af lade-
standermarkedet mellem regeringen (Socialdemokratiet) og
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet af 28. oktober 2021 aftalt, at de
standardvilkår, som skal medvirke til at sikre rimelige og
ikkediskriminerende priser for opladning af elektriske køre-
tøjer på offentligt tilgængelige ladepunkter, vil blive udar-
bejdet på baggrund af et analysearbejde med inddragelse af
50
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Udmøntning af disse
regler vil ske i form af en bekendtgørelse.
Til § 4
Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, at det offentlige
vejareal med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til
varig eller midlertidig anbringelse af affald, automater, bo-
der, containere, hegn, materialer, materiel, løsøregenstande,
reklamer, skilte, skure, skurvogne, boder og lignende. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan vejmyndigheden opkræve betaling
for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretnings-
mæssigt øjemed.
Vejlovens § 80, stk. 1, indebærer, at vejmyndigheden kan
meddele tilladelse til, at private etablerer og driver offentligt
tilgængelige ladepunkter på vejarealet, ligesom vejmyndig-
heden efter bestemmelsens stk. 2 har mulighed for at opkræ-
ve omkostningsdækket betaling herfor. Kommunalbestyrel-
sen er vejmyndighed for det kommunale vejareal. Regioner
administrerer ikke offentlig vej.
Transportministeriet vurderer, at vejlovens § 80 ikke giver
hjemmel til, at kommuner som vejmyndighed kan give sig
selv tilladelse til at etablere offentligt tilgængelige ladepunk-
ter og levere opladningstjenester på det kommunale vejare-
al. Det vurderes i forlængelse heraf, at bestemmelsen ikke
giver mulighed for, at kommuner kan gennemføre udbud
i overensstemmelse med udbudsloven med henblik på at
finde private aktører, der vil etablere offentligt tilgængelige
ladepunkter og levere opladningstjenester på det kommunale
vejareal. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i de alminde-
lige bemærkningers afsnit 3.3.2.1.1.
De almindelige kommunalretlige grundsætninger om kom-
muners opgavevaretagelse, de såkaldte kommunalfuld-
magtsregler, giver under visse forudsætninger kommuner
adgang til at etablere og drive ladepunkter til elektriske kø-
retøjer. Hvis den skrevne lovgivning ikke indeholder hjem-
mel til eller er til hinder for en kommunal opgavevaretagel-
se, kan der således være hjemmel til opgavevaretagelsen i
kommunalfuldmagtsreglerne.
Det antages efter kommunalfuldmagtsreglerne, at det ikke
er en kommunal opgave at drive erhvervsvirksomhed. En
kommune vil dog efter kommunalfuldmagtsreglerne kunne
finansiere og etablere ladepunkter til brug for opladning af
de elektriske køretøjer, som kommunen anvender til vareta-
gelse af kommunale opgaver. En kommune vil endvidere,
hvis der er tale om lovligt opstået overskudskapacitet, som
kommunen ikke kan afskaffe, med hjemmel i kommunal-
fuldmagtsregler kunne sælge eventuel overskudskapacitet til
markedspris. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt
betingelserne for salg af overskudskapacitet er opfyldt.
Det antages på den baggrund endvidere, at kommuner ikke
i dag med hjemmel i kommunalfuldmagtsregler kan etablere
og drive ladepunkter til brug i det offentlige rum eller med
henblik på at tilgodese bestemte persongrupper, f.eks. ansat-
tes eller gæsters køretøjer.
Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse,
at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Der-
udover skal opgaveområdet være beskrevet i regionslovens
§ 5, stk. 1. Det følger således af bestemmelsen i regionslo-
vens § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, at de opgaver, en region skal
kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgrænset i
den i regionslovens § 5, stk. 1, nævnte sektorlovgivning. Det
forhold, at regioner er offentlige myndigheder, der modtager
offentlige bevillinger, og som varetager opgaver i henhold til
lovgivningen, indebærer dog, at regionerne vil have mulig-
hed for i overensstemmelse med lovgivningen på området at
foretage dispositioner, der er nødvendige eller hensigtsmæs-
sige for at varetage de pågældende opgaver. Det kaldes for
regionernes ”myndighedsfuldmagt”.
Det må på denne baggrund antages, at regioner efter myn-
dighedsfuldmagtsfuldmagtsreglerne kan finansiere og eta-
blere ladepunkter til brug for opladning af de elektriske
køretøjer, som regionen anvender til varetagelse af regiona-
le opgaver. Det må endvidere antages, at en region under
samme betingelser som kommuner kan sælge eventuel over-
skudskapacitet herfra til markedspris.
Byggeloven og regler udstedt i medfør heraf pålægger byg-
ningsejere, herunder kommuner og regioner, at etablere la-
destandere og forberede parkeringspladser til etablering af
ladestandere til elektriske køretøjer i forbindelse med visse
større nybyggerier, ombygninger og bestående bygninger.
Det foreslås i § 4, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet
kun i overensstemmelse med reglerne i § 3 kan indgå aftale
med en operatør af ladepunkter om etablering af offentligt
tilgængelige ladepunkter samt om ret til at virke som ope-
ratør af offentligt tilgængelige ladepunkter, der anlægges
eller er anlagt på arealer, som kommunen eller regionen har
rådighed over.
Bestemmelsen medfører, at kommunalbestyrelsen eller regi-
onsrådet i den enkelte kommune eller region kan stille area-
ler til rådighed for, at operatører af ladepunkter etablerer en
eller flere offentligt tilgængelige ladepunkter til elektriske
køretøjer og med udgangspunkt i disse leverer opladnings-
tjenester.
Det er en forudsætning for regionernes opgavevaretagelse,
at opgavevaretagelsen er hjemlet i sektorlovgivningen. Der-
udover skal opgaveområdet være beskrevet i regionslovens
§ 5, stk. 1. Det følger således af bestemmelsen i regionslo-
vens § 5, stk. 1, jf. § 5, stk. 2, at de opgaver, som en region
skal kunne varetage, skal være hjemlet i og positivt afgræn-
set i den i regionslovens § 5, stk. 1, nævnte sektorlovgiv-
ning. Det er Transportministeriets opfattelse, at de opgaver,
som lovforslaget giver regionerne hjemmel til at varetage,
er beskrevet i regionslovens § 5, stk. 1, nr. 6, litra d, hvor-
efter regionsrådet i overensstemmelse med den lovgivning,
der regulerer de nævnte områder, kan varetage nærmere op-
regnede regionale opgaver vedrørende natur, miljø, fysisk
planlægning og klima, herunder visse opgaver vedrørende
klimahensyn. Transportministeriet lægger herved vægt på,
51
at formålet med at tildele regionerne de i lovforslaget om-
handlede opgaver vedrørende ladepunkter er at fremme kli-
mahensyn.
Aftaler om ret til at virke som operatør skal indgås på
markedsvilkår efter den foreslåede bestemmelse i lovforsla-
gets § 3. Med bestemmelsen vil kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet således efter forespørgsel fra private kunne
gennemføre annoncering eller udbud med henblik på at
finde operatører, der ønsker at levere opladningstjenester
fra offentligt tilgængelige ladepunkter på kommunale eller
regionale arealer. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet
vil endvidere selv aktivt kunne beslutte at gennemføre an-
noncering eller udbud med henblik på at finde sådanne
operatører. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet har ikke
efter bestemmelsen hjemmel til selv at etablere offentligt
tilgængelige ladepunkter eller til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter.
Tildeling af ret til at virke som operatør vil ske på baggrund
af en aftale mellem operatøren af ladepunkter og henholds-
vis kommunalbestyrelsen eller regionsrådet. Aftaler om ret
til at virke som operatør er dermed et privatretligt forhold
mellem parterne, og retten vil således ikke blive tildelt ved
en forvaltningsakt.
Det vil være frivilligt for den enkelte kommune eller region,
om den ønsker at indgå aftale med operatører af ladepunkter,
men skal der etableres offentligt tilgængelige ladepunkter
på kommunale eller regionale arealer, skal det ske via en
aftale efter § 4, jf. også lovforslagets § 19, nr. 1. Det er
hensigten, at lovforslaget fremover vil regulere kommuners
og regioners mulighed for at tillade etablering af offentligt
tilgængelige ladepunkter og levering af opladningstjenester
på kommunale og regionale arealer, herunder også det områ-
de, som i dag reguleres af vejlovens § 80. Bestemmelsen
medfører således, at hvis kommunalbestyrelsen eller regi-
onsrådet indgår aftale om ret til at virke som operatør af
ladepunkter, skal det ske i overensstemmelse med reglerne
i dette lovforslag. Bestemmelsen medfører, at kommunalbe-
styrelsen eller regionsrådet ikke på anden vis kan indgå
aftale om eller tillade etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter på deres arealer end ved at følge reglerne i dette
lovforslag.
Bestemmelsen omfatter offentligt tilgængelige ladepunkter
som defineret i lovforslagets § 2, nr. 9. Bestemmelsen om-
fatter således ikke ladepunkter, der er forbeholdt enkelte
grupper af brugere eller ladepunkter, der alene anvendes til
opladning af kommuners og regioners egne elektriske køre-
tøjer. Det vil således være de hidtil gældende regler, der vil
finde anvendelse for sådanne ladepunkter.
Kommuner og regioner er i dag efter byggeloven og regler
udstedt i medfør heraf forpligtet til at etablere ladestande-
re og forberede parkeringspladser til etablering af ladestan-
dere til elektriske køretøjer i forbindelse med visse større
nybyggerier, ombygninger og bestående bygninger. Med
den foreslåede bestemmelse i § 4 vil kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet kunne indgå aftale med en operatør af
ladepunkter om ret til at virke som operatør af ladepunkter
etableret til brug for opfyldelse af krav fastsat i medfør af
byggeloven. Ved at indgå en sådan aftale vil de pågældende
ladepunkter kunne gøres offentligt tilgængelige. Tilsvarende
vil en kommunalbestyrelse eller et regionsråd kunne indgå
aftale med en operatør af ladepunkter om ret til at virke
som operatør af ladepunkter etableret til brug for opladning
af myndighedens egne køretøjer, hvorved sådanne ladepunk-
ter vil kunne gøres offentligt tilgængelige. Hvis kommunen
eller regionen beslutter, at sådanne ladepunkter skal være
offentligt tilgængelige, skal myndigheden følge reglerne i
den foreslåede § 4.
Lovforslagets § 4 giver således kommuner og regioner
hjemmel til at beslutte, at ladepunkter, som kommunen
eller regionen med hjemmel i kommunal- og myndigheds-
fuldmagtsregler har etableret til brug for varetagelse af kom-
munale eller regionale opgaver, skal være offentligt tilgæn-
gelige i tidsrum, hvor kommunen eller regionen ikke selv
har brug for ladepunktet. I sådanne tilfælde reguleres kom-
munens eller regionens mulighed for at træffe beslutning
og indgå aftale herom af bestemmelserne i nærværende lov-
forslag og således ikke af kommunal- og myndighedsfuld-
magtsregler. Kommunal- og myndighedsfuldmagtsregler om
overskudskapacitet viger således for disse regler i lovforsla-
get, og det beror dermed ikke på en konkret vurdering efter
kommunal- og myndighedsfuldmagtsreglerne, om kommu-
nen eller regionen kan indgå aftale om salg af overskudska-
paciteten.
Hensigten med, at aftalen kan omfatte etablering af lade-
punkter, er, at kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal
kunne give en aktør, der opnår ret til at virke som operatør,
ret til at foretage de aktiviteter, der leder frem til at kunne
levere opladningstjenester, herunder selve etableringen af
ladepunktet.
Hvis der allerede er etableret et ladepunkt med de fornødne
faciliteter, vil kommunalbestyrelsen eller regionsrådet dog
kunne nøjes med at indgå aftale om ret til at virke som
operatør efter stk. 1, uden samtidig at tillade, at der etableres
ladepunkter.
Ladepunkterne skal anlægges på kommunens eller regionens
arealer, hvorved forstås, at kommunen eller regionen skal
have rådighed over arealerne på en sådan måde, at kommu-
nalbestyrelsen eller regionsrådet kan bestemme, at der kan
etableres ladepunkter på arealet. Det kan f.eks. være arealer,
som kommunen eller regionen ejer eller lejer. Det er ikke en
betingelse, at arealerne er udskilt til vejareal i matriklen. Det
kan dog f.eks. omfatte kommuneveje, hvor kommunen er
vejmyndighed.
Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil inden for visse
rammer kunne betale operatøren ved indgåelse af aftale
om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter efter den foreslåede § 5, stk. 1, nr. 1-4, og
regler udstedt i medfør af den foreslåede § 5, stk. 2. Der
52
henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede §
5. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet vil også kunne
modtage betaling fra operatøren af ladepunktet i forbindelse
med indgåelse af aftale om retten til at virke som operatør
efter lovforslagets § 3. Der henvises til bemærkningerne til §
3.
Det er den enkelte kommunes eller regions ansvar, at EU’s
statsstøtteregler overholdes, når myndigheden indgår aftale
med operatører af ladepunkter om ret til at virke som opera-
tør af offentligt tilgængelige ladepunkter. Der henvises til
de almindelige bemærkningers afsnit 11.1. om lovforslagets
forhold til statsstøttereglerne.
Ved operatør af ladepunkter forstås en fysisk eller juridisk
person, der er ansvarlig for forvaltningen og driften af et
ladepunkt, som leverer en opladningstjeneste til brugere,
herunder i en udbyder af opladningstjenesters navn og på
dennes vegne, jf. den foreslåede § 2, nr. 12.
Ved et ladepunkt forstås i overensstemmelse med den fore-
slåede § 2, nr. 3, en grænseflade, der er i stand til at oplade
ét elektrisk køretøj ad gangen. Afgrænsningen af, hvornår et
ladepunkt kan betragtes som offentligt tilgængelig, foretages
ud fra foreslåede § 2, nr. 9.
Til § 5
Kommuner og regioner har ikke i dag hjemmel til at yde
betaling til operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet i en række nærmere opregnede tilfælde kan yde
betaling til operatøren af ladepunkter i forbindelse med ind-
gåelse af aftale efter § 4.
Behovet for og størrelsen på en evt. betaling til operatøren
vil blive fastlagt i forbindelse med indgåelse af aftale på
markedsvilkår efter lovforslagets § 3.
Kommuner og regioner vil derudover kunne anvende egne
driftsmidler til administration, herunder sagsbehandling, ud-
budsproces, indhentelse af statslige eller EU-midler m.v.
Det foreslås i § 5, stk. 1, nr. 1, at kommunalbestyrelsen og
regionsrådet kan yde betaling til operatøren af ladepunkter
i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 4, såfremt
etablering af ladepunkter eller levering af opladningstjene-
ster finder sted for at opfylde kommunens eller regionens
forpligtelser i anden lovgivning.
Den foreslåede bestemmelse medfører, at kommunalbesty-
relsen eller regionsrådet kan anvende egne midler til at
yde betaling til operatører af ladepunkter, der står for etable-
ring af ladepunkter eller levering af opladningstjenester, når
kommunen eller regionen er forpligtet til at etablere lade-
punktet efter anden lovgivning. Den foreslåede bestemmelse
omfatter alene de tilfælde, hvor der indgås aftale om ret til
at virke som operatør af de pågældende ladepunkter efter
lovforslagets §§ 3 og 4.
Bestemmelsen vil således være relevant, når kommunen el-
ler regionen etablerer eller indgår aftale om etablering af
ladepunkter efter anden lovgivning, men hvor myndigheden
ønsker, at ladepunktet skal være helt eller delvis offentligt
tilgængelig efter reglerne i dette lovforslag. Kommunalbe-
styrelsen eller regionsrådet vil således i dette tilfælde kunne
indgå aftale med en operatør om ret til at virke som operatør
af ladepunktet efter lovforslagets § 4, samt efter lovforsla-
gets § 5 yde betaling til operatøren for at virke som operatør
af ladepunktet i de tidsrum, hvor ladepunktet er offentligt
tilgængelig.
Det kan f.eks. være relevant, når kommuner og regioner
som bygningsejere er forpligtede til at etablere og forberede
parkeringspladser til etablering af ladestandere efter regler
udstedt i medfør af byggeloven, og kommunalbestyrelsen
eller regionsrådet ønsker at indgå aftale om ret til at virke
som operatør af disse ladepunkter i overensstemmelse med
lovforslagets § 4.
I det omfang der i anden lovgivning indføres forpligtelser
for kommuner og regioner til at etablere ladepunkter eller
levering af opladningstjenester, og hvor der indgås aftale
om ret til at virke som operatør af ladepunktet efter lovfor-
slagets § 4, vil dette også være omfattet af den foreslåede §
5, stk. 1, nr. 1.
Lovforslaget vedrører ikke, når kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet betaler for etablering og drift af ladepunkter til
myndighedens eget brug. Dette vil fortsat være omfattet af
de hidtil gældende regler, herunder kommunal- og myndig-
hedsfuldmagtsreglerne.
Den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 2, indebærer,
at kommunalbestyrelsen og regionsrådet kan yde betaling i
forbindelse med indgåelse af aftale om ret til at virke som
operatør af ladepunkter, når betaling sker med midler, der
er modtaget fra enten staten, EU eller private med henblik
på at etablere ladepunkter på kommunens eller regionens
arealer.
Hvis der bliver afsat midler fra staten eller EU, som kan
søges til etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter,
kan kommuner og regioner søge herom, hvis det følger af
reglerne for puljen, at kommuner og regioner kan søge.
Bestemmelsen er endvidere ikke til hinder for, at kommu-
nalbestyrelsen eller regionsrådet opnår midler fra private
til dette formål og anvender disse midler til at yde støtte
til operatører i forbindelse med, at operatøren opnår ret til
at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
efter den foreslåede bestemmelse i § 4.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 3, kan
kommunalbestyrelsen og regionsrådet yde betaling i forbin-
delse med indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør
af ladepunkter, når betaling sker med midler, der stammer
fra indtægter, som kommunen eller regionen tidligere har
modtaget i forbindelse med indgåelse af aftaler efter § 4.
53
Opnår kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indtjening
ved at indgå aftaler om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter efter § 4, kan denne
indtjening medgå som offentlig betaling i forbindelse med
fremtidige aftaler om ret til at virke som operatør af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter, der anlægges på kommunens
eller regionens arealer. Kommunalbestyrelsen og regionsrå-
det kan dog ikke forlods anvende midler, som myndigheden
tjener ved at indgå aftale med operatører af ladepunkter om
ret til at virke som operatør på kommunens eller regionens
arealer.
For at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan anvende
denne mulighed i praksis, kræver det, at der foretages en
løbende regnskabsmæssig kontering af kommunens eller
regionens indtægter fra denne aktivitet. Det er hensigten,
at indtægter kan akkumuleres og anvendes samlet i senere
regnskabsår.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 4, kan der
ydes betaling i forbindelse med indgåelse af aftale om ret til
at virke som operatør, når ladepunktet etableres med henblik
på opladning af kommunens eller regionens egne elektriske
køretøjer.
Bestemmelsen medfører, at hvis kommunalbestyrelsen eller
regionsrådet etablerer ladepunkter til brug for opladning af
myndighedens egne elektriske køretøjer, samt beslutter, at
ladepunktet skal gøres helt eller delvis offentligt tilgængelig
i overensstemmelse med lovforslagets § 4, kan kommunal-
bestyrelsen eller regionsrådet efter stk. 1, nr. 4, yde betaling
til operatøren for at virke som operatør af ladepunktet i de
tidsrum, hvor ladepunktet er offentligt tilgængelig. Finansie-
ring af den del af ladepunktet, der anvendes til opladning
af kommunens og regionens egne køretøjer, er ikke omfattet
af dette lovforslag, og det vil derfor skulle vurderes ud fra
anden lovgivning, herunder kommunal- og myndighedsfuld-
magtsreglerne, om kommunen eller regionen kan betale for
etablering af sådanne ladepunkter.
Med den foreslåede bestemmelse i § 5, stk. 1, nr. 5, kan
kommunalbestyrelsen og regionsrådet yde betaling, når ad-
gangen hertil følger af regler fastsat af transportministeren
efter den foreslåede § 5, stk. 2.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 5, stk.
2.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen og regi-
onsrådet ud over de i § 5, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde
inden for visse rammer kan yde betaling i forbindelse med
indgåelse af aftaler efter § 4.
Formålet med bestemmelsen er at give kommunalbestyrel-
sen og regionsrådet mulighed for at yde betaling til operatø-
rer bl.a. for at sikre, at der også i yderområder er et marked
for at etablere offentligt tilgængelige ladepunkter.
Bestemmelsen medfører, at der kan fastsættes regler om,
at kommunalbestyrelsen eller regionsrådet kan yde betaling
af egne midler til operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter, i forbindelse med indgåelse af aftale efter lovfor-
slagets § 4. Ydelse af betaling i de tilfælde, hvor de økono-
miske midler stammer fra statslige puljer, EU-tilskud eller
fra indtjening i forbindelse med tidligere aftaler om ret til
at virke som operatør af ladepunkter m.v., er reguleret i
lovforslagets § 5, stk. 1, nr. 1-4.
Efter bestemmelsen kan der alene ydes betaling inden for
visse nærmere fastlagte rammer. Det er hensigten at fastsæt-
te regler om, at midlerne skal afsættes inden for de rammer
for kommuners og regioners udgifter til anlæg og drift, der
aftales mellem henholdsvis regeringen og KL og henholds-
vis regeringen og Danske Regioner. Det er endvidere hen-
sigten at fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen og
regionsrådet først kan disponere midler til at yde betaling,
såfremt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet efter afhol-
delsen af udbud af aftale om ret til at virke som operatør
af ladepunkter efter § 3 har kunnet konstatere et behov
for betaling. Der må således ikke forlods afsættes midler
til kommunal eller regional medfinansiering til et konkret
udbud. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil kunne
delegere beføjelsen til administrativt niveau til disponering
af midler til at yde betaling. Det må dog ikke føre til, at
der forlods afsættes midler til kommunal eller regional med-
finansiering til et konkret udbud.
Det er endvidere hensigten, at regler fastsat efter den fore-
slåede bemyndigelse tidsbegrænses. Der påtænkes således
fastsat en udløbsbestemmelse ved udmøntningen af bestem-
melsen. Det er således hensigten at fastsætte, at regler om
kommunal og regional medfinansiering fastsat efter den
foreslåede § 5, stk. 2, ophæves automatisk ved udgangen
af 2024, medmindre andet bestemmes inden denne dato. Det
bemærkes i den forbindelse, at det indgår i Aftale om re-
gulering af ladestandermarkedet mellem regeringen (Social-
demokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative
Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet af 28. oktober
2021, at ordningen for kommunal og regional medfinansie-
ring evalueres frem mod foråret 2024, samt at parterne på
den baggrund indkaldes til drøftelser i efteråret 2024. Even-
tuel fastsættelse af regler om kommunal og regional medfi-
nansiering efter 2024 vil blive fastsat på baggrund af disse
drøftelser.
Regler udstedt i medfør af bemyndigelsen vil ikke pålægge
kommunalbestyrelse eller regionsråd at yde betaling til ope-
ratører af offentligt tilgængelige ladepunkter. Det vil således
være frivilligt for den enkelte kommune eller region, om der
prioriteres midler til at medfinansiere offentligt tilgængelige
ladepunkter efter regler udstedt i medfør af den foreslåede
bemyndigelse. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet vil
ligeledes godt kunne indgå aftale om ret til at virke som
operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter efter lovfor-
slagets § 4 uden samtidig at yde betaling til operatøren.
Til § 6
54
Der findes ikke i dag generelle regler om kommunale fæl-
lesskabers indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør
af offentligt tilgængelige ladepunkter på fællesskabets area-
ler, eller om at kommunale fællesskaber kan yde betaling til
operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter.
Det foreslås i § 6, at lovforslagets §§ 4 og 5 gælder tilsva-
rende for kommunale fællesskaber, som er omfattet af § 60
i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47
af 15. januar 2019, (herefter kommunestyrelsesloven).
Det følger af bestemmelsen, at lovens bestemmelser om
kommuners og regioners indgåelse af aftale om ret til at
virke som operatør af ladepunkter finder anvendelse for
kommunale fællesskaber, der således får hjemmel til at
indgå aftale med operatører af ladepunkter om etablering
af offentligt tilgængelige ladepunkter og levering af oplad-
ningstjenester på fællesskabets arealer. Det kan f.eks. være
relevant, hvis et kommunalt fællesskab har etableret lade-
punkter til brug for opladning af egne køretøjer, og beslutter,
at ladepunktet skal være offentligt tilgængelig, evt. alene i
de tidsrum, hvor det kommunale fællesskab ikke benytter
ladepunktet til opladning af egne køretøjer, og indgår aftale
herom med en operatør af ladepunkter i overensstemmelse
med lovforslagets § 4.
Når det i lovforslagets § 4 fremgår, at ladepunktet skal etab-
leres på arealer, som kommunen eller regionen har rådighed
over, vil det for kommunale fællesskaber være det areal,
som fællesskabet har rådighed over, som vil kunne omfattes
af en aftale om ret til at virke som operatør indgået af det
kommunale fællesskab. Der henvises i øvrigt til bemærknin-
gerne til den foreslåede § 4.
Kommunestyrelseslovens § 60 indeholder hjemmel til, at
der med tilsynsmyndighedens godkendelse kan etableres
samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænk-
ning i de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser. Kom-
munale fællesskaber er offentlige myndigheder, der på
samme vilkår som en kommune varetager afgrænsede kom-
munale opgaver, som de har fået overladt til selvstændig va-
retagelse af deltagerkommunerne. Kommunale fællesskaber
er typisk organiseret som interessentskaber.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for alle kom-
munale fællesskaber omfattet af kommunestyrelseslovens §
60. Det gælder, uanset om det kommunale fællesskab efter §
60 a i den nævnte lov er undtaget fra tilsynsmyndighedens
(Ankestyrelsens) godkendelse.
Den foreslåede bestemmelse giver udtrykkeligt kommunale
fællesskaber selvstændig hjemmel til at indgå aftaler om ret
til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunk-
ter på fællesskabets arealer og yde betaling til operatøren
i forbindelse hermed, jf. lovforslagets §§ 4 og 5. Der er
ikke tale om en opgave, der overlades det kommunale fæl-
lesskab af de deltagende kommuner. Det afgøres ud fra den
foreslåede § 3, om aftaler om ret til at virke som operatør
af offentligt tilgængelige ladepunkter indgået af de omhand-
lede fællesskaber efter § 4 tillige er omfattet af lovforslagets
regler om markedsvilkår.
Bestemmelsen berører ikke kommuners muligheder for ef-
ter kommunestyrelseslovens § 60 at overlade deres opgaver
med at indgå aftaler om ret til at virke som operatør af
offentligt tilgængelige ladepunkter på kommunernes arealer,
jf. lovforslagets §§ 4 og 5, til et kommunalt fællesskab.
Til § 7
Der findes ikke i dag regulering, der stiller krav om, at ope-
ratører af ladepunkter skal opstille kortlæsere for almindeli-
ge betalingskort ved offentligt tilgængelige ladepunkter. Det
er imidlertid ikke ualmindeligt, at der allerede i dag kan
betales for opladning med almindelige betalingskort ved
lynladepunkter.
Det foreslås i § 7, stk. 1, at operatører af ladepunkter for
opladning ved offentligt tilgængelige ladepunkter, som er
beliggende på et offentligt areal, eller som har modtaget
offentligt tilskud, skal acceptere elektroniske betalinger via
terminaler eller andre anordninger, der anvendes til beta-
lingstjenester, herunder mindst via betalingskortlæsere med
eller uden kontaktløs funktion.
Bestemmelsen medfører, at operatører af ladepunkter, der
er omfattet af bestemmelsen, skal give adgang til betaling
via terminaler eller andre anordninger, der anvendes til be-
talingstjenester. Ved betalingstjenester forstås i overensstem-
melse med § 7, nr. 1, i lov om betalinger, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1719 af 27. november 2020, en tjenesteydelse, der
er omfattet af bilag 1 i lov om betalinger. Det omfatter f.eks.
gennemførelse af betalingstransaktioner, herunder overførsel
af midler til en betalingskonto hos brugerens udbyder eller
hos en anden udbyder ved gennemførelse af betalingstrans-
aktioner via et betalingskort el.lign.
En betalingskortlæser vil typisk være en almindelig Dan-
kort-automat enten med eller uden kontaktløs funktion. En-
heden vil samtidig typisk kunne læse mange af de alminde-
lige internationale betalingskort. Betalingskortlæseren skal
være et fysisk apparat og kan f.eks. ikke være en Internet-
baseret løsning, hvor brugeren betaler for opladning ved at
afgive kortoplysninger via digitale portaler på Internettet.
Når en bruger iværksætter en elektronisk betalingstransakti-
on, er dette omfattet af reglerne om stærk kundeautentifika-
tion, jf. § 128 i lov om betalinger. Det indebærer, at der
skal anvendes mindst to faktorer ved godkendelse af en be-
taling. Ved en fysisk betalingskortlæser skal der derfor være
et tastatur – et såkaldt pin pad – hvor brugeren kan indtaste
sin pinkode.
Betalingskort er en form for betalingsinstrument. Der findes
imidlertid også andre former for betalingsinstrumenter. Det
kan eksempelvis være netbank, en mobiltelefon eller et
smart-watch, hvorfra der kan foretages betalinger. Efter den
foreslåede § 7, stk. 1, stilles der krav om, at der skal kun-
ne betales ved betalingskortlæsere med eller uden kontakt-
55
løs funktion. Det vil således ikke være tilstrækkeligt, hvis
operatøren af ladepunktet f.eks. alene tilbyder betaling via
MobilePay, Apple Pay, andre former for wallets eller andre
nye smarte løsninger. Operatøren vil dog på frivillig basis
kunne tilbyde betaling via sådanne løsninger, men det vil
ikke fritage operatøren fra pligten til at tage imod betaling
via betalingskortlæsere.
Den foreslåede bestemmelse vil dermed give udbydere af
betalingskort en konkurrencemæssig fordel i forhold til ud-
bydere af andre former for betalingsløsninger. Det er imid-
lertid Transportministeriets vurdering, at betalingskort er
den mest gængse form for betalingsinstrument, som både
danske og udenlandske brugere af elektriske køretøjer har
adgang til. Med henblik på at sikre en let og lige adgang
til betaling for opladning ved offentligt tilgængelige lade-
punkter på offentlige arealer eller med offentlige tilskud for
danske og udenlandske brugere er det Transportministeriets
opfattelse, at det vil være sagligt at fastsætte de pågældende
krav.
Efter bestemmelsen skal operatøren af ladepunktet acceptere
de pågældende betalinger. Det er ikke et krav, at der på
hver enkelt ladepunkt opsættes en terminal eller anden an-
ordning. Hvis der er etableret flere ladepunkter i umiddelbar
nærhed af hinanden, vil det således være tilstrækkeligt, at
der opstilles en terminal eller anordning f.eks. for hvert
5.-10. ladepunkt. Det afgørende kriterium for, om operatø-
ren lever op til kravet er, at terminalen eller anordningen til
betalingskort befinder sig i nærheden af ladepunktet, og at
der er proportionalitet med antallet af ladepunkter.
Det følger af forslaget, at bestemmelsen gælder for offentligt
tilgængelige ladepunkter beliggende på offentligt areal, eller
hvis der er modtaget offentligt tilskud til ladepunktet.
Offentligt tilgængelige ladepunkter defineres i den foreslåe-
de § 2, nr. 9, som et ladepunkt til forsyning med et alter-
nativt drivmiddel, som giver ikkediskriminerende adgang
for brugere. Bestemmelsen omfatter således f.eks. ikke lade-
punkter, der kun kan anvendes af afgrænsede persongrupper
som f.eks. ladepunkter, der alene kan benyttes af ansatte
på en specifik arbejdsplads eller ladepunkter, der alene an-
vendes til opladning af en offentlig myndigheds egne køre-
tøjer. Forpligtelsen vil endvidere ikke gælde for ladepunkter
beliggende på private arealer, medmindre der er modtaget
offentligt tilskud til ladepunkterne.
Ved anlæggelse af ladepunktet på offentlige arealer forstås,
at det offentlige skal have rådighed over arealerne på en
sådan måde, at det offentlige kan bestemme, at der kan
etableres ladepunkter på arealet. Det kan f.eks. være arealer,
som staten, kommuner eller regioner ejer eller lejer. Det
er ikke en betingelse, at arealerne er udskilt til vejareal i
matriklen. Det kan f.eks. være arealer, som er omfattet af en
aftale om ret til at virke som operatør af offentligt tilgænge-
lige ladepunkter efter lovforslagets § 4.
Hvis operatøren af ladepunktet har modtaget offentligt til-
skud til offentligt tilgængelige ladepunkter, vil operatøren
endvidere være omfattet af lovforslagets § 7, stk. 1. Modta-
gelse af offentligt tilskud omfatter f.eks., hvis operatøren har
modtaget tilskud fra staten, EU, kommuner eller regioner til
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.
Det foreslås i § 7, stk. 2, at stk. 1 ikke finder anvendelse for
ladepunkter med en effekt på under 50 kW, hvis operatøren i
en udbyder af opladningstjenesters navn og på dennes vegne
leverer opladningstjenester til udbyderens kunder.
Levering af opladningstjenester i en udbyder af opladnings-
tjenesters navn og på dennes vegne er det, der også betegnes
som roaming, jf. definitionen i § 2, nr. 13.
Hvis operatøren af det offentligt tilgængelige ladepunkt væl-
ger at tilbyde roaming, vil operatøren således være fritaget
fra at acceptere elektroniske betalinger efter bestemmelsens
stk. 1. Kravene for udbud af roaming er omhandlet i lovfor-
slagets § 7, stk. 3, og §§ 8 og 9.
Undtagelsen gælder for offentligt tilgængelige ladepunkter,
som er beliggende på offentligt areal, eller som har modta-
get offentligt tilskud, og som har en effekt på under 50
kW. For så vidt angår afgrænsningen af, om et ladepunkt
kan betragtes som offentligt tilgængelig, afgrænsningen af
offentlige arealer og af offentlige tilskud, henvises til be-
mærkningerne til stk. 1.
Operatører af ladepunkter, som tilbyder elektroniske betalin-
ger via terminaler eller andre anordninger efter stk. 1, kan
dog også frivilligt vælge at tilbyde roaming som en supple-
rende nem adgang til betaling.
Det foreslås i forlængelse heraf i § 7, stk. 3, at operatører
af ladepunkter, som gør brug af undtagelsen efter stk. 2,
skal indgå aftale om udbud af opladningstjenester med enten
udbydere af opladningstjenester efter § 8 eller en udbyder af
en digital platform for handel med opladningstjenester efter
§ 9.
Der er altså overladt et valg til operatøren, for så vidt angår,
hvilken form for roaming denne ønsker at benytte sig af.
Udbud af roaming kan således arrangeres direkte ved en
aftale mellem en operatør og en udbyder af opladningstje-
nester. Dette betegnes i nogle sammenhænge som bilateral
roaming. Udbud af roaming kan også arrangeres gennem
en tredjepart, som er en udbyder af en digital platform for
handel med opladningstjenester.
Det er en konkret forretningsmæssig overvejelse for opera-
tøren af ladepunktet, om roaming sker i det ene eller det
andet regi. Fordelen ved bilateral roaming er, at de to parter
frit kan aftale de forretningsmæssige vilkår for levering af
roaming. Der er til gengæld administrative omkostninger
forbundet med at indgå og vedligeholde et aftaleforhold
mellem de to parter. Ligeledes skal det aftales, hvilke stan-
darder til brug for udveksling af oplysninger (kommunikati-
56
onsprotokoller) mellem operatør og udbyder af opladnings-
tjenester der skal benyttes.
En udbyder af en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester er en virksomhed, som har etableret et net-
værk, hvor operatører af ladepunkter og udbydere af oplad-
ningstjenester kan melde sig til med henblik på, at der
kan gennemføres en formidling af opladningstjenester til
udbyderen af roamingtjenestens brugere. Såfremt operatøren
tilmelder ladepunktet til en sådan digital platform for handel
med opladningstjenester, vil der til platformen være knyttet
vilkår, der regulerer aftaleforholdet mellem operatøren af
ladepunktet og udbyderen af opladningstjenester, herunder
om priser for og betaling af opladningstjenester samt funkti-
oner, som sikrer den nødvendige udveksling af oplysninger
mellem operatøren af ladepunktet og udbyderen af oplad-
ningstjenester i forbindelse med formidling af opladningstje-
nester til udbyderen af roamingtjenestens brugere. Udbyde-
ren af den digitale platform sikrer sig typisk gennem vilkår
om priser og betaling en økonomisk kompensation for at
stille den digitale platform til rådighed for formidling af
opladningstjenester til udbyderen af roamingtjenestens bru-
gere. Udbyderen af den digitale platform tilbyder altså en
funktionalitet og aftalevilkår og tager sig betalt for at vareta-
ge disse forhold omkring formidling af roamingtjenester.
Hvorvidt en operatør vælger at indgå aftale direkte med
en udbyder af opladningstjenester eller indirekte ved at til-
melde ladepunktet til en digital platform for handel med
opladningstjenester, afhænger således af en række forskelli-
ge forhold, herunder operatørens tidligere erfaringer med
roaming og operatørens overordnede forretningsstrategi.
Det følger af AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt., at
operatører af ladestandere skal have mulighed for at levere
tjenester i form af opladning af elektriske køretøjer til kun-
der på kontraktbasis, herunder i andre tjenesteleverandørers
navn og på deres vegne. Der findes ikke i dag regulering,
der udtrykkeligt giver operatører af ladepunkter ret til at le-
vere opladningstjenester til kunder på kontraktbasis, herun-
der i en udbyder af opladningstjenesters navn og på dennes
vegne.
Det foreslås i § 7, stk. 4, at operatører af ladepunkter kan
indgå længerevarende aftaleforhold med kunder om levering
af opladningstjenester, herunder i en udbyder af opladnings-
tjenesters navn og på dennes vegne.
Bestemmelsen i lovforslagets § 7, stk. 4, har til formål at im-
plementere AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt., direkte i
loven.
Ved at operatøren kan indgå længerevarende aftaleforhold
med kunder om at levere opladningstjenester forstås, at ope-
ratøren kan tilbyde abonnementer og dermed have en fast
kundekreds. Operatører af ladepunkter har i dag mulighed
for at levere opladningstjenester på kontraktbasis, herunder
ved at indgå aftale med udbydere af opladningstjenester. Le-
vering af opladnings- og optankningstjenester på kontrakt-
basis er allerede i dag udbredt på både ladestandermarkedet
og på markedet for tankstationer for fossile brændstoffer.
Til § 8
International roaming på telemarkedet er inden for EU re-
guleret af en række EU-retsakter. Der findes ikke lige så
omfattende regulering af adgang til roaming på ladestander-
markedet. Adgang til roaming på ladestandermarkedet er
dog omhandlet i AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt.,
hvor det fremgår, at operatører af ladestandere skal have
mulighed for at levere tjenester i form af opladning af elek-
triske køretøjer til kunder på kontraktbasis, herunder i andre
tjenesteleverandørers navn og på deres vegne.
Det foreslås i § 8, stk. 1, at en operatør af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt, som gør brug af undtagelsen i § 7,
stk. 2, og som vælger at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr.
1, skal indgå aftale på sædvanlige aftalevilkår om udbud
af opladningstjenester med udbydere af opladningstjenester,
som er anført på den i stk. 2 nævnte liste, såfremt udbyderen
anmoder herom.
Ved en udbyder af opladningstjenester forstås efter den fore-
slåede § 2, nr. 13, en fysisk eller juridisk person, som udby-
der opladningstjenester til brugeren fra et ladepunkt, hvor
den fysiske eller juridiske person ikke selv er operatør. Det
er det, der også kan betegnes som en roamingtjeneste. Der
henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 13.
En udbyder af opladningstjenester vil typisk indgå aftale
med en operatør af ladepunkter, der indebærer, at udbyderen
til sine kunder kan videresælge opladningstjenester fra de
ladepunkter, som operatøren driver. Der vil dermed være et
kundeforhold mellem udbyderen af opladningstjenester og
brugeren af ladepunktet, mens den fysiske levering af oplad-
ningstjenesten vil ske direkte fra operatøren af ladepunktet
til brugeren.
Det følger af forslaget, at operatører af ladepunkter, der ud-
byder roaming i overensstemmelse med § 7, stk. 2, jf. stk. 3,
nr. 1, skal indgå aftale på sædvanlige aftalevilkår med en ud-
byder af opladningstjenester, hvis udbyderen anmoder her-
om, og udbyderen er anført på den i stk. 2 nævnte liste. For-
slaget indebærer således, at en operatør af et ladepunkt, der
udnytter undtagelsen i lovforslagets § 7, stk. 2, ved at indgå
aftale efter stk. 3, nr. 1, som udgangspunkt ikke kan afslå
en anmodning fra en udbyder om levering af opladningstje-
nester. Anmodningen kan således kun afslås, hvis udbyde-
ren ikke er registreret på den liste over udbydere, som er
omhandlet i lovforslagets § 8, stk. 2, eller hvis udbyderen
ikke ønsker at indgå aftalen på sædvanlige aftalevilkår. Ved
sædvanlige vilkår forstås sædvanlige og markedskonforme
aftalevilkår inden for den pågældende branche.
Anmodningen vil dog også kunne afslås, hvis operatøren
af ladepunktet vælger at opfylde kravet i § 7, stk. 1, eller
at indgå aftale i overensstemmelse med § 7, stk. 2, jf. stk.
3, nr. 2, i stedet for, eller hvis ladepunktet ikke længere
57
opfylder kriterierne for at være omfattet af § 7, f.eks. hvis
ladepunktet nedlægges.
For brugere af elektriske køretøjer medfører forslaget, at
de brugere, som vælger at indgå et kundeforhold med en
udbyder af opladningstjenester, som er opført på den liste,
der er nævnt i § 8, stk. 2, får adgang til at anvende alle
offentligt tilgængelige ladepunkter, hvor den pågældende
udbyder har indgået aftale. Brugerne af elektriske køretøjer
undgår dermed selv at skulle indgå kundeforhold med flere
operatører af ladepunkter for at opnå nem adgang til et
større ladenetværk.
En operatør af et ladepunkt vil på frivillig basis kunne vælge
at indgå en aftale med en udbyder af opladningstjenester,
selvom operatøren ikke er forpligtet hertil efter § 7, stk. 2.
Det foreslås i § 8, stk. 2, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at ministeren kan fastsætte en liste
over udbydere af opladningstjenester, samt om kriterier for
at blive opført på listen, herunder om efterlevelse af vandel-
skrav.
Udbydere af opladningstjenester, der er opført på listen, vil
efter anmodning have ret til at udbyde roaming fra de lade-
punkter, der er omfattet af den foreslåede § 8, stk. 1.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at udbydere
af opladningstjenester skal leve op til en række vandelskrav
for at kunne blive registreret, f.eks. krav om økonomisk soli-
ditet og krav om, at den ansvarlige leder ikke må være dømt
for et strafbart forhold, der kan begrunde fare for nye lov-
overtrædelser i forbindelse med driften af virksomheden. En
dom for underslæb af særlig grov karakter kan føre til, at
den ansvarlige leder ikke kan godkendes. Domme for lov-
overtrædelser forældes efter et vist tidsrum. Dette kommer
dog an på, hvilken type overtrædelse der er tale om. Per-
sonkredsen bag virksomheden og den ansvarlige leder skal
desuden sandsynliggøre, at de kan drive virksomhed på for-
svarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for
branchen. Hvis personkredsen bag virksomheden eller den
ansvarlige leder tidligere har drevet virksomhed i form af
udbud af roamingtjenester, vil vandelskravet ikke kunne op-
fyldes, hvis denne virksomhed har været under konkurs eller
rekonstruktionsbehandling, og årsagerne til de økonomiske
vanskeligheder ikke er undskyldelige. Det vil være en kon-
kret vurdering, om de økonomiske vanskeligheder kan anses
for at være undskyldelige, men undskyldelige omstændighe-
der kan f.eks. omfatte uforskyldt tab af større kunde eller tab
på debitorer, herunder kunders konkurs. Ikke-undskyldelige
økonomiske vanskeligheder vil f.eks. kunne omfatte almin-
delig afmatning inden for branchen for opladningstjenester,
investeringer på tidspunkter, hvor konjunkturudviklingen
burde have vist, at investeringerne var uforsvarlige, dårlig
bistand fra revisorer, advokater o. lign. eller fejlinvesteringer
i aktiviteter, der ligger uden for branchen for opladningstje-
nester. Virksomheden skal samtidig kunne dokumentere, at
den er kreditværdig. Den skal således være i stand til at stille
økonomiske garantier over for de operatører af ladepunkter,
hvor de har indgået aftale om at tilbyde roaming. Der skal
kunne stilles garantier, som dækker afregning for det forven-
tede forbrug af opladning i mindst det tidsrum, der dækker
en normal afregningsperiode plus den tid, der er aftalt som
betalingstermin.
Det påtænkes, at listen skal føres af en myndighed under
Transportministeriets ressort. Det er hensigten, at udbyderne
af opladningstjenester ved henvendelse til myndigheden kan
blive optaget på listen, hvis udbyderen kan påvise, at denne
lever op til betingelserne for at blive registeret.
Operatører vil på frivillig basis fortsat kunne indgå aftale
om at levere opladningstjenester via en udbyder, der ikke er
registreret på listen over udbydere, der opfylder vandelskra-
vet for udbydere af opladningstjenester.
Det foreslås i § 8, stk. 3, at transportministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om brug af standarder til brug for
udveksling af oplysninger, som skal anvendes mellem ope-
ratører af ladepunkter og udbydere af opladningstjenester.
Såkaldte kommunikationsprotokoller muliggør interoperabi-
litet mellem flere forskellige softwaresystemer, hvorigen-
nem der udveksles information. Kommunikationsprotokoller
udgør således spillereglerne for den kommunikation, der
finder sted mellem en operatør og en udbyder af opladnings-
tjenester i opladningssituationen. Det kan f.eks. dreje sig om
kommunikation om priser, hvem der har benyttet ladepunk-
tet m.v.
Der er tale om et område under udvikling, og det må for-
ventes, at der inden for de kommende år udvikles nye stan-
darder for kommunikationen. I takt med, at der udvikles
nye standarder, vil det være hensigtsmæssigt at kunne fast-
sætte regler, der sikrer, at operatører og udbydere anvender
samme standarder, således at kommunikationen muliggøres.
Med den foreslåede bemyndigelse kan transportministeren
fastsætte regler om, hvilke kommunikationsprotokoller ope-
ratører af ladepunkter omfattet af den foreslåede § 8 skal
anvende med henblik på at understøtte kommunikationen
mellem operatøren og udbydere af opladningstjenester.
De konkrete kommunikationsprotokoller, som der vil blive
stillet krav om at bruge, vil som udgangspunkt være åbne og
tilgængelige for alle.
Til § 9
International roaming på telemarkedet er inden for EU re-
guleret af en række EU-retsakter. Der findes ikke lige så
omfattende regulering af adgang til roaming på ladestander-
markedet. Adgang til roaming på ladestandermarkedet er
dog omhandlet i AFI-direktivets artikel 4, stk. 8, 2. pkt.,
hvor det fremgår, at operatører af ladestandere skal have
mulighed for at levere tjenester i form af opladning af elek-
triske køretøjer til kunder på kontraktbasis, herunder i andre
tjenesteleverandørers navn og på deres vegne.
58
Det foreslås i § 9, stk. 1, at en operatør af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt, som gør brug af undtagelsen i § 7,
stk. 2, og som vælger at indgå aftale efter § 7, stk. 3, nr.
2, skal indgå aftale om udbud af opladningstjenester med
mindst én udbyder af en digital platform for handel med
opladningstjenester.
Når en bruger af elektriske køretøjer indleder et kundefor-
hold hos en udbyder af roamingtjenester, som har tilmeldt
sig en digital platform for handel med opladningstjenester,
vil brugeren opnå den fordel, at denne gennem sit kundefor-
hold umiddelbart kan oplade sit elektriske køretøj ved samt-
lige ladepunkter, som er tilmeldt den pågældende digitale
platform, hvilket kan være flere tusinde.
Ved en digital platform for handel med opladningstjenester
forstås efter lovforslagets § 2, nr. 14, en tjeneste, som en
operatør af ladepunkter og en udbyder af opladningstjene-
ster kan anvende til udveksling af oplysninger mellem disse
i forbindelse med udbud af opladningstjenester til brugere.
En udbyder af en digital platform for handel med oplad-
ningstjenester er en virksomhed, som har etableret et net-
værk, hvor operatører af ladepunkter og udbydere af oplad-
ningstjenester kan melde sig til med henblik på formidling
af opladningstjenester til udbyderen af roamingtjenestens
brugere. En sådan digital platform vil typisk have et sæt
vilkår om priser for og betaling af opladningstjenester samt
funktioner, som sikrer den nødvendige udveksling af op-
lysninger mellem operatøren af ladepunktet og udbyderen
af opladningstjenester i forbindelse med formidling af op-
ladningstjenester til udbyderen af roamingtjenestens bruge-
re. Brugerne er kunder hos en udbyder af opladningstje-
nester og er ikke i kontakt med virksomheden, som udby-
der den digitale platform for handel med opladningstjene-
ster. Virksomheden Hubject er et eksempel på en udbyder af
en digital platform for handel med opladningstjenester.
Når det er foreslået, at operatøren kan leve op til reglen ved
at indgå aftale med en enkelt udbyder af en digital platform
for handel med opladningstjenester, er det begrundet med,
at det samtidig forudsættes, at der er tale om platforme med
et stort antal tilmeldte ladepunkter i netværket. Hubjects
roamingplatform skulle angiveligt give adgang til roaming
mellem 200.000 ladepunkter. Dermed sikres det, at udbyde-
re af opladningstjenester, som indgår aftale med udbyderen
af platformen, kan give deres brugere adgang til et stort
netværk af ladepunkter.
En operatør af et ladepunkt vil på frivillig basis kunne vælge
at indgå aftale med en udbyder af en digital platform for
handel med opladningstjenester, selvom operatøren ikke for-
pligtet hertil efter § 7, stk. 2.
Det foreslås i § 9, stk. 2, at transportministeren fastsætter
regler om, at ministeren kan fastsætte en liste over digitale
platforme for handel med opladningstjenester, samt om kri-
terier for at blive opført på listen, herunder om platformens
rækkevidde.
Det påtænkes, at der udarbejdes en liste over de digitale
platforme, som operatører kan tilmelde ladepunktet og der-
med leve op til reglerne i § 7, stk. 2, jf. stk. 3, nr. 2. Det
påtænkes, at listen skal føres af en myndighed under Trans-
portministeriets ressort.
Det er hensigten, at en myndighed under Transportministe-
riets ressort ved vurdering af, om en digital platform kan
blive optaget på listen, vil lægge vægt på platformens ræk-
kevidde. Herved forstås dels, at platformen dækker et til-
strækkeligt stort netværk af ladepunkter, dels at den skal
være åben for tilmelding af nye ladepunkter og nye udbyde-
re af opladningstjenester. Dermed sikres det, at udbydere
af opladningstjenester, som indgår aftale med udbyderen
af platformen, kan give dens brugere adgang til et stort net-
værk af ladepunkter. Kravene til platformene skal samtidig
være proportionale, så de ikke forhindrer, at nye udbydere af
platforme kan komme ind på markedet.
Til § 10
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anven-
delse af internationale konventioner og EU-regler om bl.a.
priser for opladning. Bestemmelsen er anvendt til ved be-
kendtgørelse at implementere visse af AFI-direktivets be-
stemmelser.
AFI-lovens § 2, stk. 1, er f.eks. anvendt til at fastsætte regler
i § 7 i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. om, at der på alle offentligt
tilgængelige ladestandere på klar og synlig måde skal oplys-
es om prisen for opladning. Bestemmelsen implementerer
dele af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10.
Efter AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstater-
ne sørge for, at de priser, der opkræves af operatører af
offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart
sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Det foreslås i § 10, at transportministeren bemyndiges til at
fastsætte regler om, at operatører af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal skilte med ad hoc-prisen for opladning og
den samlede købspris.
Med henblik på at fremme et åbent og transparent lademar-
ked i Danmark og med henblik på at understøtte den eksi-
sterende implementering af AFI-direktivets artikel 4, stk. 10,
om let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkedi-
skriminerende priser for opladning, påtænkes det, at der som
noget nyt vil blive fastsat regler om, at der på offentligt
tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW
via et digitalt display skal skiltes med ad hoc-listeprisen for
opladning pr. kWh, mens ad hoc-listeprisen for opladning
pr. kWh på offentligt tilgængelige ladepunkter med en effekt
på under 50 kW skal vises via enten et digitalt display, på en
hjemmeside eller app. Der vil også kunne fastsættes regler
om, at den ad hoc-pris, der skal skiltes med, kan indeholde,
59
hvor lang tid et elektrisk køretøj holder ved et givent lade-
punkt.
Opladning på ad hoc-basis defineres i den foreslåede § 2, nr.
15, som en opladningstjeneste, der købes af en bruger, uden
at denne behøver at registrere sig, indgå en skriftlig aftale
eller indgå et længerevarende aftaleforhold med operatøren
af ladepunktet eller en udbyder af opladningstjenester ud
over blot at købe opladningstjenesten.
Ad hoc-prisen er således den betaling i kr. pr. kWh og/eller
kr. pr. minut eller anden tidsenhed, som skal betales for en
opladningstjeneste, der købes af en bruger, uden at denne
behøver at registrere sig, indgå en skriftlig aftale eller ind-
gå et længerevarende aftaleforhold med operatøren af lade-
punktet eller en udbyder af en opladningstjeneste ud over
blot at købe opladningstjenesten.
Skiltning af den samlede købspris for den modtagne op-
ladningstjeneste vil i lighed med tankstationer for fossile
brændstoffer skulle foregå således, at brugeren som mini-
mum løbende under opladning af det elektriske køretøj har
mulighed for at aflæse, hvor stort et beløb i kr. der vil skulle
betales for opladningstjenesten, under forudsætning af at
brugeren skal betale ad hoc-prisen. Når det anføres, at dette
vil være som minimum, indebærer det, at displayet også
kan vise andre oplysninger, herunder betalingen fratrukket
eventuelle rabatter.
Det påtænkes, at reglerne vil omfatte alle offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter, uanset om ladepunkterne er placeret på
offentlige eller private arealer.
Det påtænkes endvidere, at reglerne som udgangspunkt bå-
de vil omfatte allerede eksisterende og fremtidig ladeinfra-
struktur. For ladepunkter, der er etableret før lovforslagets
ikrafttræden, forventes det, at reglerne om skiltning i digitalt
display dog først vil skulle være gennemført senest 1. januar
2026.
Selve skiltningskravet vil dog gælde for alle offentligt til-
gængelige ladepunkter på private og offentlige arealer fra
lovforslagets ikrafttræden, uanset om ladepunkterne er etab-
leret inden lovforslagets ikrafttræden. Hvis et offentligt til-
gængeligt ladepunkt med en effekt på eller over 50 kW er
etableret inden lovforslagets ikrafttræden, vil kravet om di-
gitalt display først gælde fra 1. januar 2026, og for sådanne
ladepunkter vil der således indtil 1. januar 2026 kunne skil-
tes via enten et digitalt display, på hjemmeside eller app. Fra
1. januar 2026 skal der skiltes i et digitalt display.
Det er endvidere hensigten, at kravet om digitalt display
først vil gælde fra 1. januar 2026 for offentligt tilgængelige
ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW, der etableres
på offentlige arealer som følge af en aftale indgået med
staten eller en tilladelse eller et tilsagn om tilskud givet af en
forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med anden lov-
givning inden lovforslagets ikrafttræden. En forudsætning
herfor er dog, at ladepunkterne etableres senest den 31.
december 2022. Tilsvarende er det hensigten, at offentligt
tilgængelige ladepunkter med en effekt på eller over 50 kW,
der etableres på private arealer senest den 31. december
2022, først vil skulle opfylde kravet om digitalt display fra
den 1. januar 2026. For sådanne ladepunkter vil der således
indtil 1. januar 2026 kunne skiltes via enten et digitalt dis-
play, på hjemmeside eller app. Fra 1. januar 2026 skal der
skiltes i et digitalt display.
Til § 11
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendel-
se af internationale konventioner og EU-regler om forhold
vedrørende infrastruktur til transmission af alternative driv-
midler, om ad hoc-opladning og priser for opladning og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative
drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solg-
te køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler. Bestemmelsen er anvendt til ved bekendtgørelse
at implementere visse af AFI-direktivets bestemmelser.
Det følger af bemærkningerne til AFI-lovens § 1, at regler
udstedt i medfør af loven ikke vil finde anvendelse for alle-
rede opført infrastruktur, men alene vil fastlægge krav til
senere opførte offentligt tilgængelige ladestandere og tank-
stationer eller optankningsfaciliteter fra land til søfartøjer, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 7. Be-
mærkningen er primært tiltænkt de regler, der udstedes i
medfør af loven med henblik på at implementere AFI-direk-
tivets regler om tekniske specifikationer, jf. Folketingstiden-
de 2020-21, A, L 167 som fremsat, side 11. AFI-direktivet
indeholder imidlertid også regler om bl.a. ad hoc-opladning,
jf. direktivets artikel 4, stk. 9, priser for opladning, jf. direk-
tivets artikel 4, stk. 10, og brugerinformation, jf. direktivets
artikel 7. AFI-direktivets regler om ad hoc-opladning, priser
for opladning samt visse af reglerne om brugerinformation
gælder for både eksisterende og nyopført infrastruktur til
transmission af drivmidler.
Det følger derfor af AFI-lovens § 2, stk. 1, 2. pkt., at trans-
portministeren kan bestemme, at regler fastsat efter § 2,
stk. 1, 1. pkt., også skal gælde for allerede etableret infra-
struktur til transmission af drivmidler. Ved allerede etable-
ret infrastruktur sigtes der til infrastruktur til transmission
af drivmidler etableret inden AFI-lovens ikrafttræden samt
infrastruktur til transmission af drivmidler etableret inden
fristen for gennemførelse af AFI-direktivet i dansk ret den
18. november 2016. Bestemmelsen blev indført i loven ved
en lovændring i 2021.
Der er udstedt en række bekendtgørelser under AFI-loven,
som fastlægger tekniske specifikationer for infrastruktur til
transmission af alternative drivmidler og regler for ad hoc-
opladning, priser for opladning og om brugerinformation om
infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler.
Det følger f.eks. af bekendtgørelse nr. 57 af 25. janu-
ar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for
60
offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmid-
ler og motorkøretøjsmanualer (med senere ændringer),
at offentligt tilgængelige brinttankstationer til motorkøretø-
jer skal opfylde de tekniske specifikationer i standarden
ISO/TS19880-1:2016 for gasformig brint som brændstof
(standarden er senere erstattet af ISO/TS19880-1:2020),
at renhedsgraden af den brint, der kan tankes på brint-
tankstationer, skal opfylde de tekniske specifikationer i
standarden ISO 14687-2 (standarden er senere erstattet
af ISO14687:2019), og at brinttankstationer skal anvende
brændstofalgoritmer og -udstyr, der opfylder specifikatio-
nen ISO/TS19880-1:2016 for gasformig brint som brænd-
stof (standarden er senere erstattet af ISO/TS19880-1:2020),
samt at tilslutningsanordninger til optankning af motorkø-
retøjer med gasformig brint skal opfylde ISO-standarden
17268 for tilslutningsanordninger på motorkøretøjer til på-
fyldning af gasformig brint (standarden er senere erstattet af
17268:2020, som pt. er under revision). Bekendtgørelsen in-
deholder ligeledes tekniske specifikationer for elektricitets-
forsyning til transport og naturgastankstationer (CNG-tank-
stationer).
Det følger endvidere f.eks. af bekendtgørelse nr. 1037 af
28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur
for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v., at
der på alle tankstationer og LNG-tankstationer fra den dato,
hvor brændstofferne bringes i omsætning, på klar og synlig
måde på de tilsvarende pumper og dyser, skal være anbragt
en mærkning med ét eller flere symboler, som angiver, hvil-
ke typer brændstof der kan tankes. Symbolerne skal være
udformet i henhold til § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om bru-
gerinformation hos motorkøretøjsforhandlere om alternative
brændstoffer. Efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 259 af 5.
april 2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhand-
lere om alternative brændstoffer skal brugerinformationen
være i form af symboler, der er udformet i henhold til
DS/EN 16942:2016. Eksempler på symboler for de forskel-
lige alternative brændstoffer er afbildet i bekendtgørelsens
bilag 1. Standarden DS/EN 16942:2016 er senere ændret
ved DS/EN 16942:2016+A1:2021.
Det følger derudover f.eks. af bekendtgørelse nr. 1037 af
28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur
for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v., at
ejere af offentligt tilgængelige tankstationer og operatører
af offentligt tilgængelige ladestandere, til orientering af for-
brugere på udvalgte offentligt tilgængelige tankstationer og
på alle offentligt tilgængelige ladestandere, skal opsætte et
prissammenligningsskilt, der viser gennemsnitspriser pr. 100
km på fossile brændstoffer og alternative drivmidler for ud-
valgte bilsegmenter.
AFI-direktivet fastsætter en række minimumskrav til med-
lemsstaterne for opbygning af infrastruktur for alternative
drivmidler, herunder ladestandere til elektriske køretøjer og
tankstationer til naturgas (CNG og LNG) og brint, fælles
tekniske standarder for sådanne ladestandere og tankstatio-
ner, samt brugerinformationskrav.
Det foreslås i lovforslagets § 11, at transportministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om gennemførelse eller an-
vendelse af internationale konventioner og EU-regler om
forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternati-
ve drivmidler, om ad hoc-opladning af elektriske køretøjer,
priser for opladning af elektriske køretøjer samt om bruger-
information om fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler.
Transportministeren vil således i medfør af loven f.eks. kun-
ne udstede regler om tekniske specifikationer og standarder,
som ladepunkter til elektriske køretøjer, tankstationer, LNG-
tankstationer og faciliteter til strømforsyning fra land til far-
tøjer vil skulle leve op til, i det omfang dette følger af inter-
nationale konventioner eller EU-regler. Transportministeren
vil endvidere kunne fastsætte regler om ad hoc-opladning
af elektriske køretøjer, priser for opladning af elektriske
køretøjer og brugerinformation. Bestemmelsen er en videre-
førelse af AFI-lovens § 2, stk. 1.
Kompetencen til at fastsætte de nærmere regler efter lovfor-
slagets § 11 og administrationen af reglerne påtænkes dele-
geret til Færdselsstyrelsen.
Ved infrastruktur forstås i overensstemmelse med lovens
anvendelsesområde i den foreslåede § 1, stk. 1, ladepunkter
til elektriske køretøjer, tankstationer og LNG-tankstationer
til køretøjer og fartøjer samt faciliteter til strømforsyning fra
land til fartøjer. Der henvises til bemærkningerne til § 1, stk.
1, og § 2 for en nærmere definition af begreberne.
Ved alternative drivmidler forstås efter lovforslagets § 2,
nr. 1, brændstoffer eller energikilder, som i det mindste
delvist erstatter fossile oliekilder i energiforsyningen til
transport, potentielt bidrager til dekarbonisering og forbed-
rer miljøpræstationerne i transportsektoren, herunder elek-
tricitet, brint, biobrændstoffer, syntetiske og paraffinholdi-
ge brændstoffer, naturgas, herunder biomethan, i gasform
(komprimeret naturgas (CNG)) og flydende form (flydende
naturgas (LNG)), og flydende gas (LPG).
Ved energikilder forstås efter denne lov alle alternative kil-
der til energi til transport såsom elektricitet og brint, der
ikke behøver at blive frigivet gennem forbrændings- eller
ikke-forbrændingsiltning, jf. herved også præambelbetragt-
ning 5 i AFI-direktivet.
Det er hensigten, at bestemmelsen hovedsageligt skal anven-
des til administrativ implementering af EU-direktiver. Al
implementering, som typisk vil blive gennemført ved be-
kendtgørelser på grundlag af den foreslåede bestemmelse,
vil blive gennemført inden for rammerne af gældende lov-
givning, herunder under iagttagelse af lovens anvendelses-
område, jf. den foreslåede § 1. Det betyder, at transport-
ministeren i medfør af den foreslåede bestemmelse ikke
administrativt vil kunne gennemføre implementering af EU-
retsakter, hvis en sådan implementering ikke er forenelig
med anvendelsesområdet for denne lov. I den situation vil
der forud for implementeringens gennemførelse blive foreta-
61
get nødvendige tilpasninger af gældende ret, herunder denne
lov, som sikrer konformitet med EU-retten. Der vil med
andre ord blive fremsat nødvendige lovforslag herom for
Folketinget.
Såfremt loven vedtages, vil bemyndigelsen fortsat konkret
blive brugt til implementering af AFI-direktivet. Det er såle-
des hensigten med den foreslåede bemyndigelse at viderefø-
re de regler, der er beskrevet ovenfor, herunder regler om
tekniske specifikationer for infrastruktur til transmission af
alternative drivmidler, ad hoc-opladning af elektriske køre-
tøjer, priser for opladning af elektriske køretøjer og om bru-
gerinformation om infrastruktur for fossile brændstoffer og
alternative drivmidler. Efter bemyndigelsen vil reglerne dog
kunne justeres, ligesom der vil kunne udstedes supplerende
regler, i det omfang det findes hensigtsmæssigt.
F.eks. vil der kunne fastsættes regler om rimelige og ikkedi-
skriminerende priser for opladning ved offentligt tilgængeli-
ge ladepunkter på private arealer med henblik på at imple-
mentere AFI-direktivets artikel 4, stk. 10. Med lovforslagets
§ 3, stk. 3 og 4, foreslås kravet om rimelige og ikkediskri-
minerende priser implementeret, for så vidt angår offent-
ligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer, hvorfor
evt. regler om rimelige og ikkediskriminerende priser for
offentligt tilgængelige ladepunkter fastsat efter lovforslagets
§ 11 især vil kunne være relevant for offentligt tilgængelige
ladepunkter på private arealer. Det forventes, at fastsættelse
af evt. regler om rimelige og ikkediskriminerende priser
for offentligt tilgængelige ladepunkter på private arealer vil
afvente Konkurrencerådets analyse af konkurrencen på mar-
kedet for opladning af elbiler, som blev igangsat i oktober
2021. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærknin-
gers afsnit 3.3.1.2.
Det forventes dog, at regler om, at der skal opsættes et
prissammenligningsskilt på offentligt tilgængelige ladestan-
dere, ikke vil blive videreført. Formålet med dette krav,
der i dag indgår i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021
om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile
brændstoffer og alternative drivmidler m.v., er at understøtte
en gennemsigtig og transparent prisoplysning på el (som
drivmiddel) på det danske marked. Kravet er fastsat med
henblik på at understøtte implementeringen af AFI-direkti-
vets artikel 4, stk. 10, om let og klart sammenlignelige og
gennemsigtige priser for opladning ved offentligt tilgænge-
lige ladepunkter. Med lovforslaget foreslås der imidlertid
indført en bemyndigelse til at fastsætte et nyt krav om
skiltning med priser for opladning i digitalt display med
mulighed for at vælge skiltning på hjemmeside eller app for
visse ladepunkter, jf. lovforslagets § 10, og krav til rimelige
og ikkediskriminerende priser, hvorfor det er Transportmi-
nisteriets opfattelse, at prisgennemsigtighed for opladning
fremover vil kunne sikres på anden vis end via prissammen-
ligningsskilte på offentligt tilgængelige ladepunkter. Kravet
om prissammenligningsskilte på tankstationer har imidlertid
et andet formål og følger direkte af AFI-direktivet, hvorfor
det er hensigten at fastholde kravet om prissammenlignings-
skilte på tankstationer.
Det er hensigten at fastsætte regler, der implementerer ne-
denstående bestemmelser i AFI-direktivet.
I AFI-direktivets artikel 4, stk. 4, fastlægges, at normale
ladestandere samt højeffektladestandere til elektriske køretø-
jer, bortset fra trådløse eller induktive enheder, skal opfylde
en række mindstekrav til tekniske specifikationer angivet
i direktivets bilag II, og de specifikke sikkerhedskrav, der
gælder på nationalt plan.
I medfør af AFI-direktivet skal normale ladestandere
til elektriske køretøjer af hensyn til interoperabiliteten
mindst være udstyret med stikkontakter eller Type 2-stik-
forbindelser til køretøjer som beskrevet i standarden EN
62196-2. Disse stikkontakter kan udstyres med funktio-
ner såsom mekanisk lukningsmekanisme samtidig med, at
Type 2-kompatibiliteten opretholdes. Højeffektladestandere
skal af hensyn til interoperabiliteten mindst være udstyret
med stikforbindelser til det kombinerede opladningssystem
”Combo 2” som beskrevet i standarden EN 62196-3.
I AFI-direktivets artikel 4, stk. 6, fastlægges, at installati-
oner til strømforsyning fra land til fartøjer til søtransport
skal opfylde kravene fastsat i direktivets bilag II, pkt. 1.7. I
medfør heraf skal strømforsyning fra land til fartøjer, der er
søgående skibe, herunder udformning, installation og prøv-
ning af systemerne, opfylde de tekniske specifikationer i
standarden IEC/ISO/IEEE 80005-1.
I AFI-direktivets artikel 5, stk. 2, fastlægges, at offentligt
tilgængelige brinttankstationer skal opfylde en række mind-
stekrav til tekniske specifikationer angivet i direktivets bilag
II. Direktivet stiller bl.a. krav om, at udendørs brinttankstati-
oner til optankning med gasformig brint til brug som brænd-
stof i motorkøretøjer skal opfylde de tekniske specifikatio-
ner i specifikationen ISO/TS 20100 for gasformig brint som
brændstof. Standarden ISO/TS 20100 er imidlertid trukket
tilbage den 10. december 2015 og erstattet af ISO/TS
19880-1:2020. Direktivet foreskriver ligeledes, at renheds-
graden af den brint, der kan tankes på brinttankstationer,
skal opfylde de tekniske specifikationer i standarden ISO
14687-2 (standarden er senere erstattet af ISO14687:2019
og er p.t. under revision). Der vil ved udstedelse af forskrif-
ter i medfør af den foreslåede § 11 skulle tages udgangs-
punkt i de til enhver tid gældende standarder på området.
I AFI-direktivets artikel 6, stk. 9, fastlægges, at CNG-tank-
stationer til motorkøretøjer skal opfylde en række mindste-
krav til tekniske specifikationer angivet i direktivets bilag
II. I medfør af direktivet skal CNG-tilslutningsanordninger
og -beholdere opfylde kravene i FN/ECE regulativ nr. 110
(som henviser til ISO-standard 14469, del I og II). Standar-
derne ISO 14469 del I og II er imidlertid trukket tilbage den
3. januar 2017 og erstattet af en ny ISO 14469:2017. CNG
er komprimeret naturgas.
Efter AFI-direktivets artikel 4, stk. 9, skal alle offentligt
tilgængelige ladestandere også give brugere af elektriske
køretøjer mulighed for opladning på ad hoc-basis, uden at
62
de skal indgå en kontrakt med den pågældende elektricitets-
leverandør eller operatør.
Efter AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, skal medlemsstater-
ne sørge for, at de priser, der opkræves af operatører af
offentligt tilgængelige ladestandere, er rimelige, let og klart
sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, forpligter medlemsstaterne
til at sikre, at relevant, sammenhængende og klar informa-
tion gøres tilgængelig for de motorkøretøjer, der regelmæs-
sigt kan tankes med de enkelte brændstoffer, der bringes
i omsætning, eller genoplades ved ladestandere. Informatio-
nen skal i medfør af direktivet gøres tilgængelig i motorkø-
retøjsmanualer, på tankstationer, ved ladestandere, i motor-
køretøjer og hos motorkøretøjsforhandlere. Dette krav finder
anvendelse på motorkøretøjer og motorkøretøjsmanualer,
der bringes i omsætning efter 18. november 2016.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 2, fastsætter, at den informa-
tion, der er omhandlet i direktivets artikel 7, stk. 1, base-
res på mærkningsbestemmelserne vedrørende brændstoffets
overensstemmelse i henhold til de europæiske standardise-
ringsorganisationers standarder om fastsættelse af tekniske
specifikationer for brændstoffer. Såfremt disse standarder
omfatter et grafisk udtryk, herunder et farvekodesystem,
skal det grafiske udtryk være enkelt og letforståeligt og
placeres på en klart synlig måde på de tilsvarende pumper
og deres dyser på alle tankstationer fra den dato, hvor
brændstofferne bringes i omsætning samt på eller i umid-
delbar nærhed af alle brændstofbeholderes tankdæksel på
de motorkøretøjer, der er anbefalet til og kompatible med
det pågældende brændstof, og i motorkøretøjsmanualer, når
sådanne motorkøretøjer bringes i omsætning efter den 18.
november 2016.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, fastsætter, at såfremt brænd-
stofpriser angives på en tankstation, skal en sammenligning
af de relevante enhedspriser, når det er relevant, og navn-
ligt for naturgas og brint, angives til orientering. Angivelse
af disse oplysninger må ikke vildlede eller forvirre bruge-
ren. Det fremgår endvidere, at Kommissionen er tillagt be-
føjelse til ved gennemførelsesretsakter at vedtage en fælles
metode til sammenligning af enhedspriserne på alternative
brændstoffer for at øge forbrugerens bevidsthed og gøre
brændstofpriserne gennemsigtige på konsekvent vis i hele
Unionen. AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, finder anvendelse,
når der angives brændstofpriser på en tankstation. Efter arti-
kel 7, stk. 3, skal skiltning med brugerinformationen finde
sted, når det er relevant. Det er dermed op til den enkelte
medlemsstat at fastlægge, hvilke konkrete tankstationer der
bør omfattes af kravet om skiltning.
Det følger af AFI-direktivets artikel 7, stk. 7, at når de
data, der angiver den geografiske beliggenhed af offentligt
tilgængelige tankstationer og ladestandere med alternative
brændstoffer, som er omfattet af direktivet, foreligger, sikrer
medlemsstaterne, at de er tilgængelige på et åbent og ikkedi-
skriminerende grundlag for alle brugere. For så vidt angår
ladestandere kan sådanne data, hvis de foreligger, omfatte
oplysninger om tilgængelighed i realtid såvel som historiske
opladningsoplysninger og opladningsoplysninger i realtid.
Kommissionen tillægges herudover i medfør af AFI-direkti-
vets artikel 8 beføjelse til at vedtage delegerede retsakter,
jf. herved også direktivets artikel 4, 5 og 6 om henholds-
vis elektricitetsforsyning til transport, brintforsyning til vej-
transport og naturgasforsyning til transport. AFI-direktivets
artikel 7 om brugerinformation tillægger ligeledes Kommis-
sionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter vedrøren-
de brugerinformation. Det må påregnes, at Kommissionen
løbende i takt med den teknologiske udvikling på områderne
vil vedtage en række delegerede retsakter, der både omfat-
ter infrastruktur til personbiler og tung transport, som vil
skulle gennemføres i national ret. Sådanne fremtidige rets-
akter udstedt i medfør af direktivet vil kunne gennemføres
i dansk ret med hjemmel i loven, og ovenstående er derfor
ikke udtryk for en udtømmende opregning af den planlagte
udmøntning af lovforslagets § 11.
Bestemmelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte
regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale
konventioner om forhold vedrørende infrastruktur for alter-
native drivmidler. Der findes dog ikke aktuelt internationale
konventioner på dette område, som vil blive gennemført via
dette lovforslag.
Det er hensigten, at regler udstedt i medfør af den foreslåede
bemyndigelse både vil kunne finde anvendelse for allerede
eksisterende og fremtidig infrastruktur til transmission af
drivmidler. Efter bestemmelsen vil det således f.eks. kunne
bestemmes, at visse regler om ad hoc-opladning af elektri-
ske køretøjer, priser for opladning af elektriske køretøjer
og brugerinformation om infrastruktur for fossile brændstof-
fer og alternative drivmidler også skal finde anvendelse for
allerede etableret infrastruktur til transmission af drivmid-
ler. Det vil hovedsageligt være relevant at bestemme, at reg-
ler også finder anvendelse for allerede opført infrastruktur til
transmission af fossile brændstoffer og alternative drivmid-
ler, når det følger af AFI-direktivet, at nationale regler også
skal gælde for eksisterende infrastruktur.
Til § 12
AFI-lovens § 2, stk. 1, giver transportministeren bemyndi-
gelse til at fastsætte regler om gennemførelse eller anvendel-
se af internationale konventioner og EU-regler om forhold
vedrørende infrastruktur til transmission af alternative driv-
midler, om ad hoc-opladning og priser for opladning og
om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative
drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solg-
te køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler.
Det følger af bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om
krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brænd-
stoffer og alternative drivmidler m.v., at Færdselsstyrelsen
på styrelsens hjemmeside stiller henvisninger til relevante
63
data om geografisk placering af infrastruktur til transmission
af fossile brændstoffer og alternative drivmidler i Danmark
til rådighed for forbrugere. Bestemmelsen er fastsat i medfør
af AFI-lovens § 2, stk. 1, og gennemfører AFI-direktivets
artikel 7, stk. 7. På nuværende tidspunkt indsamler Færd-
selsstyrelsen på frivillig basis data om geografisk placering
af infrastruktur til transmission af fossile brændstoffer og
alternative drivmidler i Danmark.
Det følger af AFI-direktivets artikel 7, stk. 7, at når de
data, der angiver den geografiske beliggenhed af offentligt
tilgængelige tankstationer og ladestandere med alternative
brændstoffer, som er omfattet af direktivet, foreligger, sikrer
medlemsstaterne, at de er tilgængelige på et åbent og ikkedi-
skriminerende grundlag for alle brugere. For så vidt angår
ladestandere kan sådanne data, hvis de foreligger, omfatte
oplysninger om tilgængelighed i realtid såvel som historiske
opladningsoplysninger og opladningsoplysninger i realtid.
Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, sidste led, at transport-
ministeren kan fastsætte regler om krav om videregivelse af
data om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og
alternative drivmidler. Bestemmelsen indebærer, at der kan
fastsættes regler om, at en myndighed hvert kalenderkvartal
kan indsamle data om priser for fossile brændstoffer og
alternative drivmidler samt hvert kalenderår indsamle data
om solgte biler i Danmark til brug for udarbejdelse af pris-
sammenligningsskilte til brug for implementering af dele af
AFI-direktivets artikel 4, stk. 10, og artikel 7, stk. 3.
Bestemmelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendt-
gørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til offentligt til-
gængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative
drivmidler m.v. Det følger bl.a. af denne bekendtgørelse, at
ejere af offentligt tilgængelige tankstationer og ladeoperatø-
rer for hvert kalenderkvartal er forpligtet til at videregive
data om listepriser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler til Færdselsstyrelsen. Data skal videregives via
en af styrelsens hjemmesider. Videregivelsen skal være i et
dataformat godkendt af Færdselsstyrelsen.
Med den foreslåede § 12, stk. 1, bemyndiges transportmini-
steren til at fastsætte regler om, at ejere af tankstationer,
som giver ikkediskriminerende adgang for brugere, ejere
af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer og operatører
af offentligt tilgængelige ladepunkter skal offentliggøre og
videregive brugerrelevante oplysninger og egenskabsdata
om tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang
for brugere, offentligt tilgængelige LNG-tankstationer og
offentligt tilgængelige ladepunkter, herunder data om priser,
geografisk placering, ladeeffekt, stiktyper, adgang til brug
af betalingskort, skiltning med ad hoc-pris for opladning og
den samlede købspris i display, tilgængelighed samt drifts-
status. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at op-
lysninger efter 1. pkt. skal offentliggøres og videregives i et
bestemt format og kvalitet samt med en bestemt hyppighed.
Bestemmelsen vil kunne anvendes til at forpligte ejere af
tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang for
brugere, ejere af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer
og operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter til at
videregive og offentliggøre brugerrelevante oplysninger om
infrastrukturen.
Det er hensigten, at bestemmelsen hovedsageligt skal anven-
des til at understøtte implementering af AFI-direktivets arti-
kel 7, stk. 7. Den foreslåede bestemmelse kan endvidere an-
vendes til at understøtte gennemførelsen af AFI-direktivets
øvrige brugerinformationsbestemmelser.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse er imidlertid
bredere formuleret end AFI-direktivets artikel 7, stk. 7. AFI-
direktivets artikel 7, stk. 7, vedrører således krav om, at
medlemsstaterne skal sikre, at data om den geografiske
beliggenhed af offentligt tilgængelige tankstationer og lade-
standere er tilgængelige på et åbent og ikkediskriminerende
grundlag for alle brugere. Efter AFI-direktivets artikel 7,
stk. 7, kan data om ladestandere dog også omfatte oplysnin-
ger om tilgængelighed i realtid såvel som historiske oplad-
ningsoplysninger og opladningsoplysninger i realtid.
Såfremt loven vedtages, vil bemyndigelsen konkret blive
brugt til at understøtte Færdselsstyrelsens nuværende imple-
mentering af bestemmelsen i AFI-direktivets artikel 7, stk.
7, således, at styrelsen kan sikre, at de oplysninger om bl.a.
den geografiske placering af infrastruktur til transmission
af fossile brændstoffer og alternative drivmidler, driftssta-
tus for offentligt tilgængelige ladepunkter og oplysninger
om ladeeffekt på offentligt tilgængelige ladepunkter, der
stilles til rådighed for brugerne på et åbent og ikkediskrimi-
nerende grundlag, er opdaterede og korrekte oplysninger,
der stammer direkte fra ejere af tankstationer, som giver
ikkediskriminerende adgang for brugere, ejere af offentligt
tilgængelige LNG-tankstationer og operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter.
Bemyndigelsen kan endvidere f.eks. udnyttes til at fastsætte
regler om, at Færdselsstyrelsen evt. i samarbejde med an-
dre myndigheder skal modtage, distribuere og udstille stan-
dardiserede data fra den offentligt tilgængelig infrastruktur
til transmission af fossile brændstoffer og alternative driv-
midler i Danmark. I forlængelse heraf kan det fastsættes,
at myndighederne hvert kalenderkvartal skal modtage og
distribuere statisk data fra ejere af tankstationer, som giver
ikkediskriminerende adgang for brugere, ejere af offentligt
tilgængelige LNG-tankstationer og operatører af offentligt
tilgængelige ladepunkter om bl.a. geografisk placering, antal
ladepunkter, antal stiktyper, stiktyper, kontaktinformationer,
strømtype (AC/DC), ladeeffekt (kW) og dynamisk data sås-
om driftsstatus (i drift/ude af drift), tilgængelighed (i brug/
ikke i brug) og ad hoc-priser. Det vil ligeledes kunne fast-
sættes, at forbrugerrelevante data herefter vil blive udstillet
af Færdselsstyrelsen, via en af styrelsens hjemmesider, mens
samlede datasæt samtidig vil blive distribueret via andre
myndigheders distributionsplatform med henblik på at un-
derstøtte en bred anvendelse af data for andre myndigheder
og tredjeparter.
64
Det er hensigten, at data skal indsamles direkte fra ejere
af tankstationer, som giver ikkediskriminerende adgang for
brugere, ejere af offentligt tilgængelige LNG-tankstationer
og operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter. Det er
endvidere hensigten, at det også muliggøres, at ejere af
tankstationer og LNG-tankstationer og ladeoperatører kan
indberette statisk data løbende eksempelvis i forbindelse
med etablering af nye ladepunkter, såfremt ejerne og opera-
tørerne måtte have interesse i dette.
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om, at operatører
af ladepunkter skal offentliggøre driftsstatus for ladepunktet
på operatørens eller tredjeparts hjemmeside, f.eks. således
at det hvert 60. minut skal offentliggøres, om et givent la-
depunkt fungerer eller er ude af drift. I forlængelse heraf
vil det kunne fastsættes, at operatører af ladepunkter skal
oplyse Færdselsstyrelsen om, på hvilken hjemmeside opera-
tøren offentliggør driftsstatus, med henblik på at Færdsels-
styrelsen på en af styrelsens hjemmesider kan henvise til
den relevante hjemmeside. Det vil også kunne fastsættes, at
de relevante data skal indberettes til Færdselsstyrelsen, og
at Færdselsstyrelsen offentliggør de relevante data på en af
styrelsens online platforme.
Den foreslåede bemyndigelse kan herudover anvendes til at
fastsætte krav om videregivelse af data om priser på fossile
brændstoffer og alternative drivmidler, med henblik på at
en myndighed hvert kalenderkvartal kan indsamle data om
priser for fossile brændstoffer og alternative drivmidler til
brug for implementering af AFI-direktivets artikel 7, stk.
3. De relevante data om priser på fossile brændstoffer og
alternative drivmidler vil kunne indsamles fra ejere af infra-
struktur til transmission af fossile brændstoffer og alternati-
ve drivmidler samt operatører af ladepunkter. Dette svarer til
det, der i dag gælder efter AFI-lovens § 2, stk. 1, sidste led.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelsen til at videreføre
de regler om indsamling af data til brug for udarbejdelse af
prissammenligningsskilte på tankstationer, der i dag gælder
efter bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. Det er imidlertid ikke hensig-
ten at videreføre de regler, der i dag gælder om opsætning
af prissammenligningsskilte på offentligt tilgængelige lade-
standere. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §
11.
Bestemmelsen finder anvendelse for tankstationer som de-
fineret i lovforslagets § 2, nr. 7, som giver ikkediskrimine-
rende adgang til brugere. Tankstationer vil således kunne
omfatte optankningsfaciliteter, hvor ethvert brændstof, med
undtagelse af LNG, kan tankes. At tankstationen giver ikke-
diskriminerende adgang til brugere, skal forstås i overens-
stemmelse med den tilsvarende formulering i lovforslagets
§ 2, nr. 9. I modsætning til definitionen af en offentligt
tilgængelig tankstation i § 2, nr. 9, vil en tankstation som
nævnt i § 12 dog både kunne omfatte tankstationer til fossi-
le brændstoffer og alternative drivmidler. Derudover finder
bestemmelsen anvendelse for offentligt tilgængelige LNG-
tankstationer som defineret i lovforslagets § 2, nr. 8 og 9,
og for offentligt tilgængelige ladepunkter som defineret i
lovforslagets § 2, nr. 9.
Bemyndigelsen vil herudover kunne anvendes til at fastsætte
krav om, at statisk og dynamisk data skal udveksles i et
bestemt standardiseret og digitaliseret format, og at ministe-
ren kan videreudvikle eller ændre standarden, såfremt dette
bliver nødvendigt. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte
regler om, i hvilken kvalitet og med hvilken hyppighed data
skal offentliggøres og videregives.
Indberettes data ikke hvert kalenderkvartal, påtænkes det, at
den pågældende ejer eller operatør af infrastruktur til trans-
mission af fossile brændstoffer eller alternative drivmidler
evt. efter udstedelse af påbud vil kunne straffes med bøde.
Det foreslås i § 12, stk. 2, at transportministeren kan fast-
sætte regler om, at videregivelse, distribution og udstilling
af data efter stk. 1 kan ske til og af myndigheder under
Transportministeriet eller efter forhandling med den relevan-
te minister til og af myndigheder under andre ministerier.
Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes regler
om, at Færdselsstyrelsen, andre myndigheder under Trans-
portministeriet eller myndigheder under ministerier efter af-
tale med transportministeren vil kunne indsamle og modtage
brugerrelevante oplysninger om tankstationer, som giver ik-
kediskriminerende adgang for brugere, offentligt tilgængeli-
ge LNG-tankstationer og offentligt tilgængelige ladepunkter,
med henblik på at myndighederne kan stille opdaterede og
korrekte oplysninger til rådighed for brugerne på et åbent
og ikkediskriminerende grundlag. Det forudsættes, at hen-
læggelse af opgaver til myndigheder under andre ressortom-
råder sker efter forhandling med vedkommende minister.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at transportministeren bemyndi-
ges til at fastsætte regler om, at danske bilimportører skal
offentliggøre og videregive oplysninger om solgte køretøjer
til ministeren.
Den foreslåede bemyndigelse kan anvendes til at fastsætte
krav om videregivelse af data om solgte køretøjer, med hen-
blik på at en myndighed hvert kalenderår kan indsamle data
om solgte biler i Danmark til brug for implementering af
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3. De relevante data om solgte
biler vil kunne indsamles fra danske bilimportører. Data om
solgte biler i Danmark vil dog som udgangspunkt indkøbes
for at minimere de økonomiske og administrative omkost-
ninger forbundet med lovforslaget for danske bilimportø-
rer. Dette svarer til det, der i dag gælder efter AFI-lovens §
2, stk. 1, sidste led.
Det er hensigten at udnytte bemyndigelserne i § 12, stk. 1
og 3, til at videreføre de regler om indsamling af data til
brug for udarbejdelse af prissammenligningsskilte på tank-
stationer, der i dag gælder efter bekendtgørelse nr. 1037 af
28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur
for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v.
65
Til § 13
Med den foreslåede bestemmelse i § 13 bemyndiges kli-
ma-, energi- og forsyningsministeren til efter forhandling
med transportministeren at fastsætte regler om indsamling
og sammenstilling af måledata og stamdata fra målepunk-
ter tilkoblet offentligt tilgængelige ladepunkter til brug for
offentlige myndigheders planlægning af fremtidige arealer
til offentligt tilgængelige ladepunkter. Med den foreslåede
bestemmelse bemyndiges klima-, energi- og forsyningsmini-
steren endvidere til efter forhandling med transportministe-
ren at fastsætte regler om distribution, udstilling og offent-
liggørelse af den indsamlede data.
Stamdata fra målepunkter svarer i vid udstrækning til statisk
data om f.eks. ladepunktets ladeeffekt (kW) og strømtype
(AC/DC). Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ningers afsnit 3.6.2. Måledata er fysisk måling af energi, der
strømmer mellem ladepunktet og et elektrisk køretøj.
Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering,
at det vil være hensigtsmæssigt at kunne forpligte ejere og
operatører af offentligt tilgængelig ladeinfrastruktur til at
videregive data fra offentligt tilgængelige ladepunkter om
gennemsnitlige elforbrug samt anvendelsesgrad for, at myn-
digheder kan planlægge og udarbejde planer for kommende
offentlige arealer, der kan stilles til rådighed for ladeoperatø-
rer ved annonceringer eller udbud, jf. §§ 3 og 4.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at net-
virksomheder skal indsamle oplysninger om aftagenumre
tilknyttet offentligt tilgængelige ladepunkter og videregive
indsamlet måledata om bl.a. forbrugsdata fra målepunkter
tilkoblet offentligt tilgængelige infrastruktur, herunder gen-
nemsnitlige elforbrugsdata og anvendelsesgrader over døg-
net. Det forventes, at Energinet sammenstiller og udstiller
data i aggregeret format i DataHub. Data om offentligt til-
gængelige ladepunkters elforbrug og anvendelsesgrader vil
bidrage til at sikre offentlige myndigheder som kommunerne
et databaseret grundlag for planlægningen af kommende of-
fentlige arealer, der kan udbydes til ladeinfrastruktur.
Klima-, energi- og forsyningsministeren vil efter forhand-
ling med transportministeren kunne fastlægge nærmere reg-
ler for offentliggørelse af data for elforbrug fra ladeoperatø-
rers målepunkter tilkoblet offentligt tilgængelige ladepunk-
ter. Det kan eksempelvis være i aggregeret form i afgræn-
sede geografiske arealer under hensyntagen til konkurren-
cemæssige forhold for ladeoperatørerne. Data aggregeres
tidsmæssigt over en afgrænset bagudrettet periode og geo-
grafisk for offentlig tilgængelige ladepunkter i et afgrænset
område med henblik på at mindske henførbarheden til en-
kelte opladningssessioner samt personhenførbarheden.
Til § 14
Såvel alle love som alle kongelige anordninger (anordnin-
ger, åbne breve, kundgørelser osv.) samt bekendtgørelser
skal i henhold til § 2 i lov om udgivelsen af en Lovtidende,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 10. august 2016, indføres i
Lovtidende.
I AFI-direktivets bilag II beskrives en række tekniske speci-
fikationer, herunder standarder, for ladestandere, brinttank-
stationer til motorkøretøjer og naturgastankstationer (CNG-
og LNG-tankstationer). Ud over de nuværende kendte krav
efter AFI-direktivets bilag II er Kommissionen i medfør af
en række af direktivets bestemmelser bemyndiget til at ved-
tage delegerede retsakter for at ajourføre og supplere henvis-
ningerne til de standarder, der er omhandlet i direktivets
bilag II, såfremt disse standarder erstattes af nye udgaver
vedtaget af de relevante standardiseringsorganisationer. Det
er på nuværende tidspunkt ikke alle relevante standarder
for infrastruktur til alternative drivmidler, der er fastsat i
direktivet.
Indtil nu er standarderne i AFI-direktivets bilag II efter
aftale med Dansk Standard blevet offentliggjort direkte i
relevante nationale bekendtgørelser.
F.eks. er AFI-direktivets artikel 7, stk. 1, bl.a. implemente-
ret i bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til
offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer
og alternative drivmidler m.v. Bekendtgørelsens § 16 fast-
sætter f.eks., at alle motorkøretøjsmanualer skal indeholde
symboler, der angiver, hvilke brændstoftyper køretøjet kan
anvende. Symbolerne skal være udformet i overensstemmel-
se med § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om brugerinformati-
on hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstof-
fer. Efter § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 259 af 5. april
2018 om brugerinformation hos motorkøretøjsforhandlere
om alternative brændstoffer skal brugerinformationen være
i form af symboler, der er udformet i henhold til DS/EN
16942:2016. Eksempler på symboler for de forskellige al-
ternative brændstoffer er afbildet i bekendtgørelsens bilag
1. Standarden DS/EN 16942:2016 er senere ændret ved
DS/EN 16942:2016+A1:2021.
Det foreslås som noget nyt i § 14, stk. 1, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om, at tekniske forskrifter og
specifikationer, som indeholder krav til virksomheder og
produkter, der henvises til i administrative forskrifter udstedt
i medfør af lovforslaget, ikke indføres i Lovtidende.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lov-
tidende af visse tekniske forskrifter og specifikationer, der
henvises til i administrative forskrifter, er forskrifternes og
specifikationernes ophavsretlige beskyttelse og deres struk-
tur og form. Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der
indeholder mange detaljerede krav, tegninger og anvisnin-
ger. De pågældende tekniske forskrifter og specifikationer
retter sig næsten udelukkende mod snævre kredse af pro-
fessionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De
retter sig kun i meget begrænset omfang mod privatpersoner
og andre uden for de anførte professionelle kredse.
Regler udstedt i medfør af den foreslåede bemyndigelse
66
vil også kunne omfatte ajourføring af eksisterende tekniske
standarder, som allerede er indført i bekendtgørelser.
Det foreslås som noget nyt i § 14, stk. 2, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om indhol-
det af de tekniske forskrifter og specifikationer, der ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.
I det omfang de tekniske forskrifter og specifikationer er
omfattet af ophavsretlig beskyttelse, vil forskrifterne og spe-
cifikationerne ikke uden videre kunne offentliggøres f.eks.
via Færdselsstyrelsens hjemmeside. Inden for rammerne af
den ophavsretlige beskyttelse vil reglerne tage højde for, at
indholdet af de tekniske forskrifter og specifikationer bliver
lettest muligt tilgængelige, f.eks. ved at standarderne kan
gennemses gratis hos f.eks. Færdselsstyrelsen og hos Trans-
portministeriet. Er der tale om anerkendte standarder, kan de
også købes ved Dansk Standard. Er der tale om FN-regula-
tiver, kan de findes på hjemmesiden for FN’s Økonomiske
Kommission for Europa, www.unece.org.
Det foreslås som noget nyt i § 14, stk. 3, at transportmini-
steren kan fastsætte regler om, at tekniske forskrifter og
specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1,
skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
I henhold hertil bemyndiges transportministeren til at fast-
sætte regler om, at de tekniske forskrifter og specifikationer,
der henvises til i administrative forskrifter, og som ikke ind-
føres i Lovtidende, efter en konkret vurdering kan undtages
fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter
skal udfærdiges på dansk. Bestemmelsen vil særligt være re-
levant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-
regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for
visse brancher er der tale om engelsksprogede faggrupper,
for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og
regulativer, som er udarbejdet på engelsk.
Til § 15
Transportministeren kan efter AFI-lovens § 2, stk. 3, be-
myndige myndigheder under Transportministeriet til at ud-
øve ministerens beføjelser i medfør af AFI-loven eller for-
skrifter udstedt i medfør heraf. Ministeren er endvidere efter
§ 2, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om adgangen
til at klage over afgørelser truffet i henhold til loven eller
forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgørelserne
skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne
ikke kan påklages.
Det følger af § 9 i Færdselsstyrelsens delegationsbekendt-
gørelse, at transportministerens beføjelser i AFI-lovens §
2 udøves af Færdselsstyrelsen. Det følger endvidere af be-
kendtgørelsens § 11, at medmindre andet følger af bestem-
melserne i §§ 12-18, kan Færdselsstyrelsens afgørelser på-
klages til transportministeren.
Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 1, at transportministe-
ren kan bemyndige myndigheder under Transportministeriet
til at udøve ministerens beføjelser i medfør af denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør heraf.
Transportministeren kan således både delegere sin kompe-
tence til at træffe afgørelser i medfør af denne lov og til at
udstede forskrifter udstedt i medfør heraf.
Det forventes, at ministeren fortsat vil delegere en række
af sine beføjelser efter loven til Færdselsstyrelsen i Færd-
selsstyrelsens delegationsbekendtgørelse. Efter bemyndigel-
sen vil ministeren også kunne delegere sine beføjelser efter
loven til andre myndigheder under Transportministeriets res-
sort.
Det foreslås i lovforslagets § 15, stk. 2, at transportministe-
ren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgø-
relser truffet i henhold til denne lov eller forskrifter udstedt
i medfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden
en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.
Der vil herefter på bekendtgørelsesniveau kunne fastsættes
regler om afskæring af klageadgang, hvorefter afgørelser
truffet i medfør af loven eller forskrifter udstedt i medfør af
denne ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed. Transportministeren vil fastsætte eventuelle regler om
afskæring af klageadgang i Færdselsstyrelsens delegations-
bekendtgørelse.
Den overvejende del af de afgørelser, som vil kunne træf-
fes efter regler udstedt i medfør af AFI-loven, vil være af
teknisk karakter og vil ofte forudsætte betydelig teknisk ind-
sigt på området. Denne tekniske indsigt findes i Færdsels-
styrelsen og ikke i Transportministeriets departement, og på
denne baggrund lægges der op til at indføre hjemmel til at
afskære klageadgangen.
Hvis bemyndigelsen udnyttes til ved bekendtgørelse at af-
skære den administrative klageadgang, vil dette ikke med-
føre en ændring af myndighedens forpligtelser efter official-
princippet. Myndigheden er, uanset om den administrative
klageadgang afskæres, forpligtet til at genoptage en sag,
hvis parten efter afgørelsen fremkommer med nye relevan-
te oplysninger til sagen og ønsker genoptagelse, eller hvis
myndigheden ikke har oplyst sagen tilstrækkeligt inden af-
gørelsen.
Til § 16
Transportministeren kan efter AFI-lovens § 2, stk. 2, fast-
sætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelsen af
forskrifter udstedt i medfør af loven. Det følger af bemærk-
ningerne til bestemmelsen, at tilsyn og kontrol alene er nød-
vendigt, såfremt det konstateres, at de i medfør af loven
udstedte regler i vidt omfang ikke måtte blive efterlevet, jf.
Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som fremsat, side 4.
Bestemmelsen er som følge heraf ikke udmøntet. Bekendt-
gørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation
hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer
implementerer visse af AFI-direktivets bestemmelser om
67
brugerinformation og er fastsat i medfør af lov om energi-
mærkning af energirelaterede produkter som senere afløst af
færdselsloven. Det følger af denne bekendtgørelse, at Færd-
selsstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af bekendtgø-
relsens regler.
Det foreslås i lovforslagets § 16, at transportministeren kan
fastsætte regler om tilsyn med overholdelsen af denne lov
og de i medfør heraf fastsatte regler.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil kunne udmøntes for at sik-
re effektiv håndhævelse af reglerne. Den hidtil gældende
forudsætning om, at det alene er nødvendigt at fastsætte
regler om tilsyn og kontrol, såfremt det konstateres, at de
i medfør af loven udstedte regler i vidt omfang ikke måtte
blive efterlevet, vil ikke længere være gældende.
Det er forventningen, at det vil blive en styrelse under
Transportministeriets ressort, der udfører tilsyn. Genstanden
for tilsyn vil være de til enhver tid værende ejere eller ope-
ratører af den kontrollerede infrastruktur.
Tilsynet kan indebære et reaktivt tilsyn, hvor der vil skulle
foretages kontrol på baggrund af konkrete henvendelser om
manglende efterlevelse af loven eller regler udstedt i medfør
af loven. Det er Transportministeriets vurdering, at det reak-
tive tilsyn i form af kontrolbesøg i virksomheder især vil
blive foretaget, når der er konstateret alvorlige overtrædelser
af loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Tilsynet vil også kunne indebære et proaktivt tilsyn i form
af stikprøvekontroller, hvor det undersøges, i hvilket omfang
reglerne efterleves. Det antages, at muligheden for at foreta-
ge uanmeldte tilsyn i virksomheder vil have en præventiv
effekt, og tilsynet med virksomhederne vil understøtte over-
holdelsen af loven og administrative forskrifter udstedt i
medfør af loven.
Ministeren vil således i medfør af den foreslåede bestem-
melse kunne fastsætte regler om, at tilsynsmyndigheden kan
føre tilsyn. Dette vil blandt andet kunne indebære, at der
på baggrund af konkret mistanke eller ved indberetning om
manglende efterlevelse af loven eller regler udstedt i med-
før af loven udføres tilsyn med opførte ladepunkter. Det
påtænkes også f.eks., at ministeren i forbindelse med reg-
ler om brugerinformation og videregivelse af data, der er
udstedt i medfør af loven, vil fastsætte regler om tilsyn
for at understøtte, at brugerinformations- og datakravene i
AFI-direktivet efterleves. Det vil f.eks. kunne være relevant
at fastsætte regler om tilsyn for at efterse, om regler om
brugerinformation udstedt i medfør af lovforslagets §§ 11 og
12 er opfyldt, herunder regler om tilsyn med opsætning af
prissammenligningsskilte på tankstationer og videregivelse
af data.
Efter bestemmelsen vil der f.eks. også kunne fastsættes reg-
ler om tilsyn med overholdelsen af den foreslåede § 7, stk.
1, om betalingskortlæsere ved visse offentligt tilgængelige
ladepunkter.
Til § 17
Transportministeren er efter AFI-lovens § 2, stk. 5, bemyn-
diget til at fastsætte regler om påbud om lovliggørelse ved
manglende overholdelse af regler, der er udstedt i medfør af
loven.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at bemyn-
digelsen ikke planlægges udmøntet, og at der alene vil blive
fastsat regler om tilsynsførelse og kontrol, påbud og straf,
såfremt der rejses berettiget tvivl om Danmarks gennem-
førelse af EU-retsakter på området, herunder helt konkret
AFI-direktivet, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som
fremsat, side 4.
Bestemmelsen er som følge heraf ikke udmøntet.
Det foreslås i § 17, at transportministeren kan fastsætte reg-
ler om påbud om lovliggørelse ved manglende overholdelse
af denne lov og de i medfør heraf fastsatte regler.
Den hidtil gældende forudsætning om, at der alene vil blive
fastsat regler om tilsynsførelse og kontrol, påbud og straf,
såfremt der rejses berettiget tvivl om Danmarks gennemfø-
relse af EU-retsakter på området, herunder helt konkret AFI-
direktivet, vil ikke længere være gældende.
Transportministeren vil således kunne fastsætte regler om
udstedelse af påbud om lovliggørelse, såfremt det konstate-
res, at en virksomhed udøver en lovstridig adfærd eller und-
lader at handle, hvor en handling er påkrævet, med henblik
på at forebygge fortsat overtrædelse af loven eller regler
udstedt i medfør af loven.
Der henvises til afsnit 3.7.3.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det er forventningen, at det vil blive en styrelse under
Transportministeriets ressort, der udsteder påbud om lovlig-
gørelse. Det vil være de til enhver tid værende ejere og
operatører af den kontrollerede infrastruktur, der er ansvarli-
ge for efterlevelse af påbud om lovliggørelse. De nærmere
regler vil blive fastsat ved bekendtgørelse.
Til § 18
Efter AFI-lovens § 2, stk. 6, kan der i regler, der udstedes
i medfør af loven, fastsættes straf af bøde for overtrædelse
af reglerne. Der kan endvidere efter lovens § 2, stk. 7, på-
lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Det følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at bemyn-
digelsen ikke planlægges udmøntet, og at der alene vil blive
fastsat regler om tilsynsførelse og kontrol, påbud og straf,
såfremt der rejses berettiget tvivl om Danmarks gennem-
førelse af EU-retsakter på området, herunder helt konkret
AFI-direktivet, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 27 som
fremsat, side 4.
Bestemmelsen er som følge heraf ikke udmøntet. Bekendt-
68
gørelse nr. 259 af 5. april 2018 om brugerinformation
hos motorkøretøjsforhandlere om alternative brændstoffer
implementerer visse af AFI-direktivets bestemmelser om
brugerinformation og er fastsat i medfør af lov om energi-
mærkning af energirelaterede produkter som senere afløst
af færdselsloven. Denne bekendtgørelse indeholder straffe-
bestemmelser og mulighed for at pålægge selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Det foreslås i § 18, stk. 1, at med bøde straffes den, der
overtræder § 7, stk. 1.
Det følger af lovforslagets § 7, stk. 1, at operatører af lade-
punkter for opladning ved offentligt tilgængelige ladepunk-
ter, som er beliggende på et offentligt areal, eller som har
modtaget offentligt tilskud, skal acceptere elektroniske beta-
linger via terminaler eller andre anordninger, der anvendes
til betalingstjenester, herunder mindst via betalingskortlæse-
re med eller uden kontaktløs funktion, jf. dog § 7, stk. 2. Ef-
ter lovforslagets § 7, stk. 2, finder bestemmelsens stk. 1 ikke
anvendelse for ladepunkter med en effekt på under 50 kW,
hvis operatøren i en udbyder af opladningstjenesters navn og
på dennes vegne leverer opladningstjenester til udbyderens
kunder. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den
foreslåede § 7, stk. 1 og 2, for en nærmere beskrivelse af
bestemmelsernes anvendelsesområde og nærmere krav.
Efter den foreslåede § 18, stk. 1, vil operatører af ladepunk-
ter som defineret i den foreslåede § 2, nr. 12, der ikke
tilbyder elektronisk betaling efter § 7, stk. 1, samt ikke i
overensstemmelse med § 7, stk. 2, i en udbyder af oplad-
ningstjenesters navn og på dennes vegne leverer opladnings-
tjenester, kunne ifalde bødeansvar.
Det foreslås i § 18, stk. 2, at der i regler, der udstedes i med-
før af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
reglerne.
Den hidtil gældende forudsætning om, at der alene vil blive
fastsat regler om tilsynsførelse og kontrol, påbud og straf,
såfremt der rejses berettiget tvivl om Danmarks gennemfø-
relse af EU-retsakter på området, herunder helt konkret AFI-
direktivet, vil ikke længere være gældende.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a. kunne udmøntes for at
understøtte efterlevelse af kravene i AFI-direktivet, i inter-
nationale konventioner eller andre EU-regler om infrastruk-
tur for alternative drivmidler. Det påtænkes f.eks. fastsat, at
overtrædelse af visse regler udstedt i medfør af de foreslåede
§§ 10-12 vil skulle kunne medføre straf af bøde. Eksempel-
vis påtænkes der fastsat regler om bødestraf for manglende
efterlevelse af regler udstedt i medfør af lovforslagets §
11 vedrørende klar og synlig oplysning om prisen for oplad-
ning ved offentligt tilgængelige ladepunkter samt opsætning
af prissammenligningsskilte på tankstationer. Ligeledes for-
ventes der fastsat regler om bødestraf for manglende efter-
levelse af regler om, at offentligt tilgængelige ladepunkter
skal give brugere af elektriske køretøjer mulighed for oplad-
ning på ad hoc-basis. Der påtænkes også fastsat regler om,
at manglende efterlevelse af tekniske krav og brugerinfor-
mationsregler, som udstedes i medfør af lovforslagets § 11,
vil kunne medføre bødestraf.
Endvidere påtænkes der fastsat regler om bødestraf for
manglende efterlevelse af regler, som er udstedt i medfør
af lovforslagets § 12 om videregivelse af bl.a. prisdata, data
om geografisk placering af tankstationer, LNG-tankstationer
og ladepunkter samt data om driftsstatus. Bl.a. forventes der
fastsat regler om bødestraf for tilfælde, hvor videregivelse af
sådanne data ikke sker rettidigt.
I det omfang lovforslagets § 17 anvendes til at fastsætte
regler om påbud, påtænkes det endvidere at fastsætte regler
om, at manglende overholdelse af påbud vil kunne medføre
straf af bøde.
Det er Transportministeriets opfattelse, at overtrædelser af
de regler, der vedrører brugerinformation, som transportmi-
nisteren efter lovforslagets §§ 10-12 bemyndiges til at fast-
sætte, som udgangspunkt bør straffes med en bøde på 5.000
kr. Bødeniveauet vil dog kunne skærpes, navnlig hvis over-
trædelsen er af større omfang eller grovhed, herunder hvis
overtrædelsen vedrører et større antal ladepunkter eller tank-
standere. Fastsættelsen af straffen vil i øvrigt fortsat bero
på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde
af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafni-
veau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis
der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formilden-
de omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om
straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers af-
snit 3.8.2.
Det foreslås i § 18, stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v.
(juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
5. kapitel.
Til § 19
Det følger af vejlovens § 80, stk. 1, nr. 1, at det offentlige
vejareal med vejmyndighedens tilladelse kan anvendes til
varig eller midlertidig anbringelse af affald, automater, bo-
der, containere, hegn, materialer, materiel, løsøregenstande,
reklamer, skilte, skure, skurvogne, boder og lignende. Efter
bestemmelsens stk. 2 kan vejmyndigheden opkræve betaling
for brug af vejarealet, når udnyttelse sker i et forretnings-
mæssigt øjemed.
Det foreslås i § 19, nr. 1, at der indsættes en ny bestemmelse
i vejlovens § 80, stk. 3, om, at vejlovens 80, stk. 1, ikke
finder anvendelse på etablering af offentligt tilgængelige
ladepunkter.
Vejlovens § 80 giver i dag kommuner som vejmyndighed
for kommuneveje mulighed for at tillade, at der anbringes
genstande på vejarealet, herunder offentligt tilgængelige la-
depunkter. Det er imidlertid Transportministeriets vurdering,
69
at bestemmelsen ikke giver kommuner tilstrækkelig mulig-
hed for at medvirke til udrulningen af offentligt tilgængelige
ladepunkter på lokalt plan. Det foreslås på denne baggrund,
at kommunalbestyrelsen vil skulle anvende reglerne i dette
lovforslag, hvis der skal etableres offentligt tilgængelige
ladepunkter og leveres opladningstjenester fra offentligt til-
gængelige ladepunkter på kommunale arealer, herunder be-
stemmelser om, at aftaler skal indgås på markedsvilkår. Der
henvises i øvrigt til de almindelige bemærkningers afsnit
3.3.2.2.1.
Transportministeren er vejmyndighed for statsvejene, og
Vejdirektoratet administrerer disse veje, jf. vejlovens § 6,
stk. 1 og 2. Vejlovens § 80 gælder således ligeledes Vej-
direktoratet som vejmyndighed for statsvejene og giver
hjemmel til at tillade, at der anbringes genstande på stats-
vejene. Vejdirektoratet har som vejmyndighed givet konces-
sioner til etablering af ladepunkter på rastepladser langs
statsvejnettet. Disse koncessioner er imidlertid givet med
hjemmel i vejlovens §§ 14 og 88.
Med forslaget til en ny bestemmelse i vejlovens § 80, stk.
3, vil vejlovens § 80, stk. 1, ikke længere gælde for vej-
myndighedens tilladelse til anlæg af offentligt tilgængelige
ladepunkter på det offentlige vejareal.
Kommuner vil fremover skulle følge reglerne i AFI-loven,
når det besluttes, at der skal etableres offentligt tilgængelige
ladepunkter på kommuneveje. Tilladelser, som kommuner
har givet til etablering og drift af ladepunkter efter vejlovens
§ 80 inden lovforslagets ikrafttræden, vil være gyldige indtil
1. januar 2036, jf. lovforslagets § 20. Hvis en eksisterende
tilladelse til at etablere og drive offentligt tilgængelige lade-
punkter på kommuneveje givet efter vejlovens § 80 udløber,
eller parterne ønsker at ændre på denne i væsentligt omfang,
efter lovforslagets ikrafttræden, og der fortsat skal drives
offentligt tilgængelige ladepunkter på arealet, vil kommunen
skulle indgå en aftale om ret til at virke som operatør af de
pågældende ladepunkter i overensstemmelse med reglerne i
dette lovforslag, uanset om tilladelsen udløber før eller efter
1. januar 2036, jf. lovforslagets § 20, stk. 7. En væsentlig
ændring af en tilladelse vil f.eks. kunne være, hvis et nor-
malt ladepunkt skal udskiftes med et højeffektladepunkt.
Staten, herunder Vejdirektoratet, vil fortsat kunne anvende
vejlovens §§ 14 og 88, når staten som vejmyndighed indgår
aftale om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter
på statsveje. Aftalen skal indgås på markedsvilkår efter den
foreslåede § 3. Det følger således af vejlovens § 88, at det
kræver vejmyndighedens tilladelse at etablere eller udvide
tankanlæg på eller ved offentlig vej. Bestemmelsen finder
også anvendelse for elladestationer og lignende indretninger,
der leverer andre former for fremføringsmidler (end benzin
og diesel) til køretøjer, jf. vejlovens § 88, stk. 5. Her skal
vejmyndigheden således godkende, at ejendommens adgang
til den offentlige vej anvendes som adgang til elladestatio-
nerne, og inden en eventuel tilladelse kan meddeles, skal
vejmyndigheden efter vejlovens § 89 forhandle med politi-
et. For så vidt angår statsvejene, kan transportministeren
i henhold til vejlovens § 14, stk. 2, indgå aftaler med for-
pagtere om tilvejebringelse og drift af faste anlæg eller byg-
ninger på de forpagtede arealer på statsvejenes sidearealer
(rastepladser m.v.). Disse bestemmelser vil fortsat gælde.
Bestemmelserne i AFI-loven udgør særlovgivning og påvir-
ker ikke i øvrigt administrationen af vejlovens § 80.
Til § 20
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2022.
Lovforslaget har direkte konsekvenser for erhvervslivet og
er derfor omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for er-
hvervsrettet regulering. Det er hensigten, at Transportmini-
steriet vil fravige de fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovfor-
slaget som følge af, at erhvervslivet efterspørger, at lovfor-
slaget træder i kraft på et så tidligt tidspunkt, at puljemidler
til etablering af ladepunkter på kommunale arealer, som er
afsat ved Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport
af 25. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet),
Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal
Alliance og Alternativet, kan nå at blive udmøntet i 2022.
Det foreslås i stk. 2, at lov nr. 1537 af 19. december 2017
om infrastruktur for alternative drivmidler ophæves ved lov-
forslagets ikrafttræden.
Som konsekvens af lovforslaget ophæves den gældende
AFI-lov.
Det foreslås i stk. 3, at hvis en forvaltningsmyndighed har
givet tilladelse eller tilsagn om tilskud til etablering af et
offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lovens ikrafttræden,
eller etableringen af et offentligt tilgængeligt ladepunkt er
omfattet af en aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræ-
den, finder §§ 7-9 alene anvendelse for et sådant ladepunkt,
såfremt ladepunktet etableres den 1. juli 2022 eller derefter,
jf. dog stk. 4 og 5.
Bestemmelsen indebærer, at regler om betalingsløsninger
for opladning af elektriske køretøjer som udgangspunkt ikke
vil finde anvendelse for ladepunkter, der er etableret før
lovens ikrafttræden.
Hvis staten har indgået en aftale om etablering af offent-
ligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer inden lov-
forslagets ikrafttræden, finder lovforslagets regler om beta-
lingsløsninger således ikke anvendelse for offentligt tilgæn-
gelige ladepunkter, der etableres som følge heraf, såfremt
ladepunktet er etableret inden 1. juli 2022, jf. dog stk. 4.
Ligeledes finder lovforslagets regler om betalingsløsninger
ikke anvendelse, hvis staten eller en kommune i overens-
stemmelse med anden lovgivning har givet tilladelse til eta-
blering af ladepunktet, herunder en tilladelse efter vejlovens
§ 80, inden lovforslagets ikrafttræden, såfremt ladepunktet
er etableret inden 1. juli 2022, jf. dog stk. 4.
Tilsvarende gælder, hvis en forvaltningsmyndighed i over-
70
ensstemmelse med anden lovgivning har givet tilsagn om
tilskud til etablering af ladepunktet inden lovens ikrafttræ-
delsestidspunkt, såfremt ladepunktet er etableret inden 1.
juli 2022, jf. dog stk. 5.
Når en forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med an-
den lovgivning har indgået en aftale eller givet en tilladelse
eller tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgæn-
geligt ladepunkt på offentlige arealer inden lovforslagets
ikrafttræden, er det afgørende for, om lovforslagets regler
om betalingsløsninger finder anvendelse, således, om lade-
punktet er etableret før eller efter den 1. juli 2022.
Det foreslås i stk. 4, at for et offentligt tilgængeligt lade-
punkt, der er omfattet af stk. 3, og som er etableret inden
1. juli 2022 som følge af en tilladelse givet af en forvalt-
ningsmyndighed eller som følge af en aftale indgået med
staten, har §§ 7-9 virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen
eller tilladelsen udløber, dog senest den 1. januar 2026.
Med den foreslåede overgangsbestemmelse vil operatører af
ladepunkter, der har indgået aftale med staten om etablering
og drift af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lovens
ikrafttræden, og som etablerer ladepunktet inden den 1. juli
2022, således som udgangspunkt først skulle opfylde lovens
bestemmelser om betalingsløsninger i forbindelse med en
ny kontraktindgåelse. Hvis aftalen udløber efter den 31. de-
cember 2025, vil reglerne om betalingsløsninger dog skulle
anvendes fra 1. januar 2026. Hvis aftalen udløber før 1.
januar 2026, eller hvis der af anden grund er behov for at
indgå en ny kontrakt inden 1. januar 2026, vil lovens regler
finde anvendelse ved den nye kontraktindgåelse.
Tilsvarende hvis en forvaltningsmyndighed i overensstem-
melse med anden lovgivning har givet en tilladelse til eta-
blering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt, herunder en
tilladelse efter vejlovens § 80, vil det ladepunkt, der etab-
leres som følge heraf inden den 1. juli 2022, først blive
omfattet af lovens bestemmelser om betalingsløsninger i
forbindelse med en ny kontraktindgåelse, eller fra 1. januar
2026.
Overgangsbestemmelsen omhandler alene fremadrettede
forhold som regler om betalingsløsninger og ikke krav, der
ligger før lovens ikrafttræden, som f.eks. krav om, at aftaler
om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige
ladepunkter skal indgås på markedsvilkår. Forhold, som lig-
ger før lovens ikrafttræden, vil således ikke blive bedømt
efter lovforslagets regler, og f.eks. en aftale indgået af sta-
ten om, at en operatør af ladepunkter opnår ret til at virke
som operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt, som er
indgået inden reglernes ikrafttræden, vil således ikke efter
lovforslaget være ugyldig, selvom lovforslagets regler om
markedsvilkår i § 3 ikke blev fulgt ved aftalens indgåelse, jf.
dog lovforslagets § 20, stk. 7. Regler om markedsvilkår m.v.
vil dog skulle iagttages i forbindelse med evt. fornyet kon-
traktindgåelse efter lovforslagets ikrafttræden. Der henvises
også til bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 1, og §
20, stk. 7.
Det foreslås i stk. 5, at for et offentligt tilgængeligt lade-
punkt, der er omfattet af stk. 3, og som er etableret inden 1.
juli 2022 som følge af et tilsagn om tilskud givet af en for-
valtningsmyndighed, har §§ 7-9 virkning fra det tidspunkt,
hvor ladepunktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale om
ret til at virke som operatør af ladepunktet, dog senest den 1.
januar 2026.
Med den foreslåede overgangsbestemmelse vil operatører af
ladepunkter, der har modtaget et tilsagn om tilskud til eta-
blering og drift af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden
lovens ikrafttræden, og som etablerer ladepunktet inden den
1. juli 2022, således som udgangspunkt først skulle opfyl-
de lovens bestemmelser om betalingsløsninger i forbindelse
med, at ladepunktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale
om ret til at virke som operatør af ladepunktet. Reglerne
om betalingsløsninger vil dog skulle anvendes fra 1. januar
2026 for ladepunktet.
Det foreslås i stk. 6, at for et offentligt tilgængeligt lade-
punkt, der er omfattet af en tilladelse eller tilsagn om tilskud
givet af en forvaltningsmyndighed inden lovens ikrafttræden
eller af en aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræden,
kan transportministeren med virkning fra 1. januar 2026
fastsætte regler om rimelige og ikkediskriminerende priser.
Det følger af forslaget til § 3, stk. 3, at den offentlige ordre-
giver ved indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør
af offentligt tilgængelige ladepunkter skal sikre, at de priser,
som operatøren opkræver fra brugeren, er rimelige og ikke-
diskriminerende. Transportministeren foreslås i forlængelse
heraf i § 3, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om
standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser
efter § 3, stk. 3. Det påtænkes således ved bekendtgørelse at
fastsætte standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende
priser, som skal anvendes ved indgåelse af aftaler om ret til
at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter
efter lovforslagets ikrafttræden. Disse regler vil dog ikke
finde anvendelse for ladepunkter, som allerede er etableret
som følge af en aftale, tilladelse eller tilsagn om tilskud gi-
vet af en forvaltningsmyndighed inden lovforslagets ikraft-
træden, fordi lovforslagets § 3 alene er relevant ved ny afta-
leindgåelse. Det er derfor Transportministeriets opfattelse, at
der er behov for at sikre, at der kan fastsættes regler om ri-
melige og ikkediskriminerende priser for allerede etablerede
offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer.
Med forslaget til § 20, stk. 6, vil transportministeren kunne
fastsætte regler om rimelige og ikkediskriminerende priser
for offentligt tilgængelige ladepunkter, der allerede er om-
fattet af en tilladelse, tilsagn om tilskud eller aftale ved
lovforslagets ikrafttræden, svarende til de standardvilkår om
rimelige og ikkediskriminerende priser, som vil kunne fast-
sættes efter bemyndigelsen i § 3, stk. 4. Reglerne vil kunne
gælde fra den 1. januar 2026.
Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes regler
om de priser, som operatører af offentligt tilgængelige lade-
punkter, der allerede ved lovens ikrafttræden har opnået ret
71
til at levere opladningstjenester fra offentlige arealer, vil
kunne tage fra brugerne af ladepunktet. Lovforslaget giver
ikke hjemmel til ekspropriation. Reglerne vil blive udmøntet
på en sådan måde, at de ikke vil udgøre ekspropriation. Det
er dog hensigten, at transportministeren med bemyndigelsen
kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gives
dispensation fra kravet, og at dispensationsadgangen vil bli-
ve udnyttet, i tilfælde af at en konkret sag opstår, hvor en
operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt kan påvise, at
denne rammes så intensivt eller atypisk hårdt af reglerne, at
der vil være tale om ekspropriation, jf. grundlovens § 73.
Det foreslås i stk. 7, at tilladelse til etablering af et offentligt
tilgængeligt ladepunkt på det offentlige vejareal efter vejlov-
ens § 80, som er givet af vejmyndigheden inden lovens
ikrafttræden, senest udløber den 1. januar 2036.
Det foreslås i lovforslagets § 19, nr. 1, at vejlovens § 80
ikke skal finde anvendelse for vejmyndighedens tilladelse
til at etablere offentligt tilgængelige ladepunkter på offentli-
ge vejarealer. Efter den foreslåede overgangsbestemmelse i
lovforslagets § 20, stk. 7, vil tilladelser givet af vejmyndig-
heden inden lovforslagets ikrafttræden dog fortsat være gyl-
dige til og med den 1. januar 2036. Det gælder, uanset om
tilladelsen er givet tidsubegrænset, eller om det er bestemt i
tilladelsen, at den udløber en nærmere angiven dato efter 1.
januar 2036. Hvis vejmyndigheden ønsker, at der fortsat skal
drives offentligt tilgængelige ladepunkter på det konkrete
areal efter 1. januar 2036, vil vejmyndigheden kunne indgå
en aftale herom i overensstemmelse med reglerne i dette
lovforslag.
Visse af reglerne i lovforslaget vil dog finde anvendelse for
offentligt tilgængelige ladepunkter omfattet af en eksisteren-
de tilladelse inden den 1. januar 2036. Det drejer sig bl.a.
om regler om betalingsløsninger for opladning af elektriske
køretøjer og rimelige og ikkediskriminerende priser for op-
ladning, jf. § 20, stk. 3-6, ligesom bl.a. regler udstedt i med-
før af lovforslagets §§ 10-12 vil kunne finde anvendelse for
allerede etablerede ladepunkter. Det vil således hovedsagligt
være regler om markedsvilkår, jf. lovforslagets § 3, og regler
om kommuner og regioner, jf. lovforslagets §§ 4-6, der vil
finde anvendelse for offentligt tilgængelige ladepunkter om-
fattet af en eksisterende tilladelse efter vejlovens § 80 efter
1. januar 2036.
Lovforslaget giver ikke hjemmel til ekspropriation, i tilfælde
af at en konkret sag opstår, hvor en operatør af et ladepunkt
kan påvise, at denne rammes så intensivt eller atypisk hårdt
af reglerne, at der vil være tale om ekspropriation, jf. grund-
lovens § 73.
Det foreslås i stk. 8, regler fastsat i medfør af § 2, stk. 1, 3
og 4, i lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur
for alternative drivmidler forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs §§
10, 11, 12 eller 15.
Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, at transportministeren
kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af
internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrø-
rende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler,
om ad hoc-opladning og priser for opladning og om bru-
gerinformation om fossile brændstoffer og alternative driv-
midler, herunder krav om videregivelse af data om solgte
køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative
drivmidler. Transportministeren kan bestemme, at regler
fastsat efter 1. pkt. også skal gælde for allerede etableret
infrastruktur til transmission af drivmidler.
Bestemmelsen er udnyttet til at fastsætte visse af reglerne i
bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske
specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur
for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer (med
senere ændringer) og bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj
2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fos-
sile brændstoffer og alternative drivmidler m.v.
Efter AFI-lovens § 2, stk. 3, kan transportministeren bemyn-
dige myndigheder under Transportministeriet til at udøve
ministerens beføjelser i medfør af AFI-loven eller forskrifter
udstedt i medfør heraf, ligesom transportministeren efter
AFI-lovens § 2, stk. 4, kan fastsætte regler om adgangen til
at klage over afgørelser truffet i henhold til AFI-loven eller
forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgørelserne
skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne
ikke kan påklages.
AFI-lovens § 2, stk. 3 og 4, er udnyttet til at fastsætte regler
om delegation og klageadgang i bekendtgørelse nr. 1520 af
13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjel-
ser og klageadgang (Færdselsstyrelsens delegationsbekendt-
gørelse).
Transportministerens bemyndigelser til at fastsætte regler
om tilsyn, kontrol og påbud i AFI-lovens § 2, stk. 2 og 5, er
ikke udnyttet. Der er endvidere ikke fastsat regler om straf
af bøde for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af
loven i medfør af AFI-lovens § 2, stk. 6.
Til § 21
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, fordi lovforslaget vedrører sagsområder, der er
overtaget af Færøerne og Grønland.
72
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 19
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v.,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 434 af 16. marts 2021,
foretages følgende ændring:
§ 80. ---
Stk. 1-2. --- 1. I § 80 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 3. Transportministeren kan undtage visse former for
råden over vejarealet fra kravet om tilladelse efter stk. 1
og kan bemyndige vejmyndigheden til at fastsætte nærmere
regler for disse former for råden over vejarealet. Vejmyndig-
heden skal forhandle med politiet om de nærmere regler og
derefter offentliggøre dem.
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på
etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
73