Fremsat den 26. januar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Astrid Carøe (SF), Halime Oguz (SF), Trine Torp (SF), Samira Nawa (RV) og Rosa Lund (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27275

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b73/20211_b73_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 26. januar 2022 af Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Astrid Carøe (SF), Halime Oguz (SF), Trine Torp (SF),
    Samira Nawa (RV) og Rosa Lund (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder
    Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder inden udgangen af
    2022. Handlingsplanen skal udarbejdes med inddragelse af både eksperter og forskere samt relevante interesseorganisationer
    på området, herunder bl.a. Danner, Landsorganisation af Kvindekrisecentre (LOKK), Everyday Sexism Project Danmark
    (EDSP) og Dansk Kvindesamfund.
    Beslutningsforslag nr. B 73 Folketinget 2021-22
    AX027275
    Bemærkninger til forslaget
    Partnerdrab på kvinder er et betydeligt samfundsproblem,
    som kræver større opmærksomhed, end det har i dag. Derfor
    foreslås med dette forslag, at der udarbejdes en national
    handlingsplan mod partnerdrab på kvinder, så danske kvin-
    der ikke skal leve i frygt.
    Forslagsstillerne ønsker en national handlingsplan på om-
    rådet på baggrund af et forslag fra Danner, LOKK, EDSP,
    Dansk Kvindesamfund og flere andre organisationer på om-
    rådet. Disse organisationer skal således også inddrages i
    arbejdet sammen med eksperter og forskere på feltet. (»Hvor
    mange kvindedrab skal der til, før politikerne gør noget? «,
    berlingske.dk, den 27. maj 2021.
    Kvinder er særlig udsatte for partnerdrab
    En række forskere har afdækket de bagvedliggende stati-
    stikker for partnerdrab. Bl.a. har Justitsministeriets Forsk-
    ningskontor i rapporten »Typer af drab i Danmark«, fe-
    bruar 2020, analyseret domme for drab mellem 2012 og
    2017. Rapporten viser, at partnerdrab udgør 23 pct. af det
    samlede antal drab i perioden. Her er 74 pct. af ofrene
    kvinder, og gerningsmændene i samtlige tilfælde er deres
    mænd. Hvis man sammenligner med gerningsmænd til drab
    generelt, er relativt få gerningsmænd til partnerdrab psykisk
    syge m.v. efter straffelovens § 16. Ofte er motiverne til
    partnerdrab jalousi og separation.
    Retsmediciner Asser Hedegård Thomsen har i sin ph.d-
    afhandling »Homicide in Denmark 1992-2016« fra 2020
    afdækket drab i perioden 1992-2016 i Danmark. Han kon-
    kluderer, at over halvdelen (56 pct.) af de dræbte kvinder
    (298 kvinder) i perioden blev slået ihjel af deres partner eller
    tidligere partner. Ligeledes var 85 pct. af ofrene for partner-
    drab kvinder. For de kvindelige ofre var gerningsmandens
    motiv overvejende jalousi og/eller skilsmisse. Generelt ud-
    gør partnerdrab 26,7 pct. af alle drab i perioden, hvilket gør
    det til den største enkeltstående drabstype i Danmark.
    På trods af dette har partnerdrab ikke fået den nødvendige
    opmærksomhed. Norge har allerede etableret handlingspla-
    ner, der skal forhindre vold i nære relationer, og at volden
    udvikler sig til drab, jf. artiklen »Vi bliver mere voldelige –
    og vores forebyggelse halter langt efter Norges«, tv2ostjyl-
    land.dk, den 28. november 2021.
    Psykisk vold går ofte forud for partnerdrab
    Partnerdrab kommer sjældent ud af det blå, men er i
    langt de fleste tilfælde en kulmination af forudgående psy-
    kisk partnervoldvold. Det fremgår af undersøgelsen »Fore-
    byggelse af drab og dødelig vold i nære relationer«, juni
    2016, hvor Nell Rasmussen, Esther Nørregaard Nielsen og
    Niels Westermann-Brændgaard har undersøgt partnerdrab i
    Danmark. Psykisk vold er altså en væsentlig indikator for
    partnerdrab.
    En række andre mønstre i forbindelse med psykisk vold
    kan også læses i undersøgelsen. F.eks. havde langt de fleste
    mænd alene udøvet psykisk vold, men blandt de mænd,
    der havde udøvet fysisk vold, havde flertallet også udøvet
    psykisk vold. Næsten to tredjedele af drabsmændene havde
    udøvet psykisk vold mod partneren i form af stærk domi-
    nans og/eller kontrol, jalousi, dødstrusler og andre trusler,
    isolering og ydmygelser. Gennem vidneberetninger fra bl.a.
    pårørende har forskerne også afdækket, at halvdelen af de
    dræbte kvinder havde været meget bange for drabsmanden
    og havde udtrykt frygt for, at manden ville dræbe dem eller
    deres børn – også selv om han ikke udøvede fysisk vold.
    En anden undersøgelse af partnerdrab er udarbejdet i Eng-
    land. Her har et forskerhold undersøgt næsten 400 drab på
    kvinder begået af en (eks)partner i tiden fra 2012 til 2015
    i England (»Intimate Partner Femicide: using Foucauldian
    analysis to track an eight stage relationship progression to
    homicide. Violence Against Women«, University of Glouce-
    stershire, 2019). Forskerne har identificeret otte trin, som er
    gennemgående i perioden, der leder op til at en (eks)partner
    begår et drab. Også her viser psykisk vold eller stalking sig
    som en væsentlig risikofaktor. Undersøgelsens otte punkter
    kan med fordel inddrages udarbejdelsen af en kommende
    dansk handlingsplan.
    Handlingsplan skal nedbringe partnerdrab
    En national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder
    skal have det rigtige fokus for at være effektiv. Danner
    har udarbejdet fem punkter, som de foreslår indgår i en
    handlingsplan (»Kvindedrab kan forebygges – En samlet
    handleplan skal forpligte alle aktører« på danner.dk). Disse
    fem punkter kan med fordel inddrages i arbejdet, når den
    nationale handlingsplan skal udarbejdes:
    1) Sikre, at de danske myndigheder har viden om voldens
    karakter. Mange voldsudsatte kvinder møder et offent-
    ligt system, der ikke forstår det høje trusselsniveau,
    som deres situation medfører – også selv om parforhol-
    det er slut. Frontpersoner skal undervises hos politiet,
    jobcenteret, sundhedsplejersken, skolen osv., så de ved,
    hvordan de skal spørge ind til blå mærker, frygt og
    konflikter, for at kunne hjælpe.
    2) Sikre, at myndigheder og andre aktører opsporer vol-
    den tidligere. Vicepolitiinspektør Søren Rye har under-
    søgt et stort antal partnerdrabssager, og ifølge en artikel
    i Politiken peger han på, at politiet i næsten hver fjerde
    sag har været i kontakt med parret forud for drabet. Alt
    frontpersonale, som er i berøring med voldsudsatte,
    skal vide, hvordan det kan handle.
    3) Forpligte myndighederne til at samarbejde på
    tværs. Myndigheder skal dele viden med hinanden, så
    volden ikke går under radaren. Derfor bør der etableres
    et forpligtende tværsektorielt samarbejde på tværs af
    kommuner, det (voldsfaglige) lokale krisecenter, regio-
    ner og politiet. Myndigheder skal kunne dele viden
    med hinanden, så volden spores. Dette vil kunne bi-
    drage til en systematisk opsporing af voldsudsatte og
    2
    voldsudøvere på alle kommunens arenaer, så en tidlig
    indsats hjælper den voldsudsatte og hendes børn med at
    få hjælp hurtigst muligt og sætter ind over for voldudø-
    veren, før volden fører til drab.
    4) Sætte faste rammer og forpligtelser, som myndigheder
    skal opfylde for at forebygge partnerdrab. Myndighe-
    derne har allerede en række forpligtelser i forhold til
    at hjælpe og opspore voldsudsatte. Det er dog Dan-
    ners erfaring, at disse bliver implementeret i forskellig
    grad. Alt for mange voldsudsatte kvinder føler sig ikke
    mødt eller anerkendt, når de søger hjælp hos myndig-
    hederne. Med de nye specialteam har politiet taget et
    stort skridt for at sikre, at kvinderne ikke skal have den
    følelse. Men kommunerne og sundhedsvæsenet skal
    også være med. Der er behov for skærpede forpligtel-
    ser, som de forskellige myndigheder skal efterleve, hvis
    de har mistanke om farlig vold. Der skal samles op
    og sikres, at den udsatte får tilbud om den nødvendige
    hjælp.
    5) Sikre indsatser, der stopper volden. Hvis vi skal fore-
    bygge partnerdrab og kvindedrab, skal vi forebygge
    vold i nære relationer. Ikke alle har brug for eller
    mulighed for at komme på krisecenter, selv om de
    lever med et højt trusselsniveau, men de har brug
    for hjælp. Derfor tilbyder Danner og andre organisati-
    oner ambulant rådgivning til voldsudsatte og voldsud-
    øvere. Danner har ikke plads til at hjælpe alle dem,
    som efterspørger hjælpen – derfor skal den ambulante
    rådgivning på voldsområdet gøres landsdækkende og
    skrives ind i serviceloven, så alle får ret til den nød-
    vendige hjælp. Lovsikret ambulant rådgivning vil også
    medvirke til, at myndigheder har et sted at henvise den
    voldsudsatte kvinde. Rådgivning og behandling skal
    også gælde børn. Alle indsatser for voldsudsatte børn
    skal betragtes som forebyggelse.
    LOKK har også en række fokusområder, som med for-
    del kan inddrages i arbejdet med en national handlings-
    plan. LOKK forslår således, at følgende bør gælde for at
    en national handlingsplan:
    – Udarbejdes med inddragelse af alle relevante aktører
    på voldsområdet, således at alle relevante aktører in-
    volveres i forebyggelsen og bekæmpelsen, herunder Ju-
    stitsministeriet, Forsknings- og Uddannelsesministeriet,
    Social- og Ældreministeriet, Sundhedsministeriet, Ud-
    lændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsmi-
    nisteriet, Beskæftigelsesministeriet og Ligestillingsafde-
    lingen.
    – Afspejle, at relevante ministerier både er inddraget og
    har specifikke, forpligtende ansvarsområder og opgaver,
    som løbende monitoreres.
    – Have fokus på både de voldsudsatte og deres eventuelle
    børn samt voldsudøveren, idet det skønnes, at fem børn
    årligt lader livet i familiedrab.
    – Have blik for den kønsbaserede slagside af volden, hvor
    langt størstedelen af de voldsramte er kvinder.
    – Være langsigtet. De hidtidige handlingsplaner har dæk-
    ket perioder fra 3 til 5 år. LOKK foreslår, at den kom-
    mende handlingsplan dækker en længere periode, f.eks.
    10 år, for at forpligte de involverede aktører i forhold
    til at arbejde både strategisk og langsigtet og give en
    mere realistisk tidshorisont i forhold til at skabe reelle
    forandringer.
    – Være ambitiøs på vilkårene for vidensproduktion om
    vold i en dansk kontekst, fordi vold i nære relationer er
    forskningsmæssigt underbelyst i Danmark.
    – I høj grad se på forebyggende indsatser.
    – Være en handlingsplan, hvor man behandler ikke kun
    partnerdrab, men også vold i nære relationer som hel-
    hed. For kun ved at se partnervold som helhed, kan
    man forstå voldens natur og dynamikker og dermed
    identificere de faktorer, der i værste tilfælde fører til
    partnerdrab.
    – Samkøres med det eksisterende arbejde med en hand-
    lingsplan til bekæmpelse af vold i nære relationer i regi
    af Ligestillingsafdelingen, så der ikke opstår to parallelle
    handlingsplaner, og så der sikres sammenhæng og syner-
    gi mellem nye og eksisterende indsatser.
    Et nødvendigt skridt for øget ligestilling
    Forslagsstillerne mener, at det ligestillingsmæssige områ-
    de i disse år har opnået en række fremskridt. Vi har ek-
    sempelvis fået en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse,
    vi har fået særlige team i politiet, der skal arbejde med
    forbrydelser i nære relationer, psykisk vold og stalking er
    blevet kriminaliseret, og politiet uddannes nu i voldsfaglig
    viden og risikovurderingsværktøjer.
    Det kræver dog mere end en ren retspolitisk indsats at
    forbedre ligestillingen i Danmark. Det kræver koordinering
    af indsatser på en række områder, herunder det sociale,
    det sundhedsmæssige og det beskæftigelsesmæssige områ-
    de. Det kræver inddragelse af psykiatri, ambulante rådgiv-
    ningstilbud og hospitalsindlæggelser, og det kræver fokus på
    mistede job og erhvervsevne, børns mistrivsel, tilbud under
    fængslinger, behandling og meget mere.
    På den baggrund foreslås med dette forslag en tværgående
    national handlingsplan mod partnerdrab på kvinder, der kan
    hjælpe med at tage endnu et stort skridt for at sikre ligestil-
    lingen for og beskyttelsen af kvinder.
    Når elementerne er identificerede og beregnet økonomisk,
    bør regeringen vende dette med Folketingets partier.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en national
    handlingsplan mod partnerdrab på kvinder.
    (Beslutningsforslag nr. B 73)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4