Fremsat den 21. januar 2022 af Morten Messerschmidt (DF) og Alex Ahrendtsen (DF)

Fremsat den 21. januar 2022 af Morten Messerschmidt (DF) og Alex Ahrendtsen (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at sikre den unikke danske bygningsarv
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at iværksætte en række tiltag med det formål at værne om den
samlede unikke danske bygningsarv. Tiltagene skal sikre, at bevaringsværdige bygninger fremstår i en sådan stand, at de
afspejler vores fælles danske kulturarv og det historiske miljø, de indgår i. Tiltagene kan være, men er ikke nødvendigvis
begrænset til, følgende:
– Opdatering af planloven, således at den reflekterer den særlige status, bevaringsværdige huse og bymiljøer har for os.
– Tilførsel af 100 mio. kr. til en pulje til bevarelse af bevaringsværdige huse i kategori 1-4 igennem en fradragsordning
svarende til ordningen for fredede huse.
– Nedsættelse af en arbejdsgruppe, der skal kortlægge værdien af og muligheden for bevarelse af de bevaringsværdige og
fredede bygninger i hele Danmark.
Beslutningsforslag nr. B 71 Folketinget 2021-22
AX027266
Bemærkninger til forslaget
Den første danske bygningsfredningslov trådte i kraft den
12. marts 1918. Af bemærkningerne til lovforslaget om byg-
ningsfredning fremgår følgende, der opsummerer beskyttel-
sens kerne:
»... Samfundsinteressen i Bevarelsen af saadanne fremra-
gende Bygninger, gennem hvilke dansk Kultur og Historie
gennem Aarhundreder afspejler sig, er saa betydelig, at den
private Ejers Interesse til en vis Grad maa staa tilbage for
den.« (Forslag til lov om Bygningsfredning. Rigsdagstiden-
de 1916-17, tillæg A, spalte 3292).
Dette var udgangspunktet for den første lovgivning på
området. Formålet var at beskytte landets allermest umisteli-
ge bygninger. Siden hen blev man bevidst om, at ikke kun
de fredede bygninger, men også mange andre bygninger til-
sammen tegner det samlede billede af Danmarks bygnings-
mæssige kulturarv.
Den fredede bygningsmasse tæller blot ca. 9.000 bygnin-
ger fordelt på 3.500 ejendomme, hvorimod den bevarings-
værdige bygningsmasse tæller ca. 350.000 bygninger. Af
disse befinder ca. 125.000 sig i kategori 1-4 ud af 9 muli-
ge (Slots- og Kulturstyrelsens database »Fredede og beva-
ringsværdige bygninger«, www.kulturarv.dk/fbb/index.htm,
og »Find dit hus«, Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside,
www.slks.dk).
For lavt statsligt bidrag til fredede bygninger
De fredede bygninger er vores bygningskulturelle juve-
ler. Vi kender alle sammen en lang række af dem. De tæl-
ler alt fra ydmyge bindingsværksbygninger fra det 17.-18.
århundrede og Arne Jacobsens modernistiske bygninger fra
det 20. århundrede til spektakulære bygninger som f.eks.
Amalienborg. Næsten halvdelen af alle fredede bygninger
ligger i Region Hovedstaden. De øvrige ligger i resten af
landet, hvoraf godt 300 er nødlidende og i forfald. De frede-
de bygninger er reguleret i bygningsfredningsloven (lovbe-
kendtgørelse nr. 219 af 6. marts 2018), som administreres
fra centralt hold af Slots- og Kulturstyrelsen.
De fredede bygninger i Storkøbenhavn og nord for Kø-
benhavn er begunstiget af høje ejendomspriser, ejernes høje
indkomster og høje grundskyldsfritagelser, hvilket betyder,
at bygningerne over en bred kam er i god stand.
De fredede bygninger i resten af landet er desværre gene-
relt præget af ejernes lave indkomster, lave ejendomspriser
og stort set ingen grundskyldsfritagelse. Dertil kommer, at
statens bidrag til de fredede bygninger stort set er uændret
de sidste 40 år. Det fradrag for vedligeholdelsesudgifter,
ejerne kan anvende, er faldet til ca. 25 pct. fra ca. 60 pct.
og er de senere år overgået til at være et ligningsmæssigt
fradrag, hvilket betyder, at folk uden løn- eller pensionsind-
tægter ikke kan anvende fradraget. Samfundets bidrag til
vores fælles umistelige kulturarv har aldrig været ringere
end i disse år.
Bevaringsværdige bygninger er truet
De bevaringsværdige bygninger tegner et varieret billede
af den danske bygningskultur og tæller bl.a. præsteboliger,
stationer, vandmøller og møller, embedsboliger, gamle po-
litistationer, rådhuse, vandtårne, posthuse, fyrtårne, forsam-
lingshuse, retsbygninger og villaer. Det er blandt disse byg-
ninger, vi færdes i dagligdagen. Det er disse bygninger,
som skaber vores smukke og hyggelige bymiljøer, og som
tiltrækker turister og tilflyttere og fastholder de borgere, der
bor der i forvejen.
Forslagsstillerne mener, at de bevaringsværdige bygninger
desværre generelt får alt for ringe opmærksomhed. Mange
steder i landet er de i en ringe forfatning og derfor truet. Of-
te er bevaringsværdige bygninger også truet, fordi de ikke
er beskyttet af loven, og fordi uvidende ejere ødelægger
bevaringsværdierne ved ombygninger. De bevaringsværdi-
ge bygninger er underlagt planlovens bestemmelser (lovbe-
kendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020), som administreres
af den enkelte kommune. Planloven er ikke konstrueret til
at detailregulere bevaringsværdige bygninger, som er kom-
munernes ansvar, men lokalplanredskabet er for svagt til
at yde en ordentlig beskyttelse af disse bygninger og by-
miljøer. Derudover skal de enkelte kommuner selv finde
midlerne til både udpegning af bygningerne og udarbejdelse
af lokalplaner. De færreste kommuner har efter forslagsstil-
lernes opfattelse tilstrækkelige faglige kompetencer i deres
embedsværk, og kommunalbestyrelserne har heller ikke po-
litisk mod eller vilje til at håndhæve de krav, som eventuelle
lokalplaner foreskriver til bevaringen af bygningerne. Kom-
munalbestyrelsernes manglende mod til at sige nej til dygti-
ge erhvervsfolks løfter om nybyggeri, fremgang og vækst i
kommunen er heller ikke fremmende for bevaring af de be-
varingsværdige bygninger og bymiljøer og giver anledning
til mange dispensationer fra nogle i forvejen svage lokalpla-
ner.
Behov for opprioritering af vores bygningsarv
Hvis vi vil bevare vores fysiske og unikke kulturarv – og
det vil Dansk Folkeparti – er vi nødt til at prioritere den på
en bedre måde end hidtil. Gør vi ikke det, ser vores land helt
anderledes og meget værre ud om 100 år.
Frem til omkring 1950 byggede man generelt i høj kvalitet
med gedigne materialer. Siden da har en ny tilgang til valg
af materialer og byggemetoder forårsaget et byggeri, som
generelt ikke bliver værdigt til at bevare. Først og fremmest
patinerer materialerne ikke på en måde, som appellerer til
mennesker, og det tiltrækker derfor hverken nye borgere
eller turister. Æstetikken i de gamle købstæder forsvinder og
vil blive erstattet af nedrivningsegnede typehuse.
Særlig i disse tider, hvor CO2-problematikken optager os
alle, forstår forslagsstillerne slet ikke, hvorfor huse, som
allerede er bygget og derfor forsigtigt kunne isoleres indven-
digt, ikke blot renoveres, så man undgår det store CO2-af-
tryk fra nybyggeri. Alene CO2-aftrykket fra bortskaffelse af
nedrivningsmaterialer fra de nedrevne huse er væsentligt.
I dag har staten nedprioriteret de bevaringsværdige byg-
2
ninger. Den af staten bevilgede landsbyfornyelsespulje på
ca. 265 mio. kr. kan kun søges af 56 kommuner, og kun en
lille del af de midler, der stilles til rådighed gennem puljen,
disponeres til de bevaringsværdige bygninger (»Landsbyfor-
nyelse«, Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside, www.trafik-
styrelsen.dk). Tidligere blev der sendt store beløb af byfor-
nyelsesmidlerne ud til kommunerne, så de kunne oprette
bygningsforbedringsudvalg, hvor ejere, kommune og stat i
fællesskab bidrog til istandsættelse af bygningerne.
Nedprioriteringen betyder eksempelvis, at vores fine gam-
le præstegårde forsvinder. Det gør de, fordi de kortsigtede
økonomiske argumenter tager over. Pludselig tæller hverken
kulturarv eller klimabelastning ved opførelse af nyt. Ingen
taler om, hvor stor betydning en fin gammel præstegård har
for det kulturmiljø, den er en del af, og få forstår værdien
heraf i turismeindtægter og skattebidrag fra de borgere, der
enten bliver eller flytter til området.
Forslag til konkrete tiltag til sikring af unikke bevarings­
værdige bygninger
Forslagsstillerne foreslår en opdatering af planloven, så
den reflekterer den særlige status, bevaringsværdige huse
og bymiljøer har for os, ligesom det skal være sværere at
undsige sig ansvaret for vores unikke bygningsarv.
En ny lovgivning er dog ikke nok. De historiske bykerner
bør dokumenteres ved hjælp af eksempelvis tre-d-scannin-
ger, ligesom der skal findes penge på statsligt niveau, even-
tuelt inden for byfornyelsesmidlerne.
Forslagsstillerne mener ligeledes, at der omgående bør
indføres samme fradragsordning for bevaringsværdige huse
i kategori 1-4 som den ordning, der allerede eksisterer, og
som har fungeret i årtier for fredede huse. 100 mio. kr. tilfø-
res puljen til bevarelse af vores unikke danske bygningsarv,
så kommunerne, hvor ansøgerne bor, ikke rammes på skatte-
grundlaget. De 56 ansøgningsberettigede kommuner er de
samme, som kan søge landsbypuljemidler. Ubrugte midler
overføres til næste år, og finansieringen skal anvises fra
bevillingen til Statens Kunstfond.
Skattefradraget for istandsættelsesudgifter skal være i den
personlige indkomst, så også eksempelvis formuende pen-
sionister kan benytte det. Fradraget kan kun benyttes til
istandsættelse af klimaskærmen og energirenovering af byg-
ningen og må ikke kunne benyttes til bygningsmæssige æn-
dringer, som svækker bevaringsværdien. Det betyder ikke,
at der ikke kan foretages tilføjelser til bygningen, men det
forudsætter, at det samlede arkitektoniske udtryk forbliver
intakt. Med udtrykket istandsættelse skelnes ikke mellem
vedligeholdelse og modernisering.
Øremærkningen til en fradragsordning til istandsættelse
af de vigtigste bevaringsværdige bygninger (kategori 1-4)
vil give incitament til at forskønne og sikre bygningerne,
inden det er for sent, på en allerede velkendt og velegnet
måde. Det vil tiltrække nye ressourcestærke borgere og ska-
be vækst, og kommunerne står ikke med alle udgifterne selv.
Der foreslås desuden, at der nedsættes en arbejdsgruppe
til at kortlægge værdien af og mulighederne for bevarelse
af vores bevaringsværdige og fredede bygninger i hele Dan-
mark.
Forslagsstillerne finder dette beslutningsforslag relevant
og vigtigt, da vi ved tabet af vores unikke danske bygnings-
arv risikerer at miste en uvurderlig del af dansk historie og
dermed en uvurderlig del af os selv.
Vi er nødt til at handle nu, inden det er for sent.
3
Skriftlig fremsættelse
Morten Messerschmidt (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre den unikke
danske bygningsarv.
(Beslutningsforslag nr. B 71)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4