Aktstykke 187

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk187/20211_aktstk_anmeldt187.pdf

187
Transportministeriet. København, den 21. januar 2022.
a. Transportministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at Bygningsstyrelsen igangsætter
moderniseringen af ejendommen beliggende på Amagerfælledvej 56, 2300 København S for 111,4
mio. kr. (2022-priser) ekskl. moms og renter til brug for Domstolsstyrelsen.
Af de samlede udgifter lånefinansieres 69,5 mio. kr. af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01. Ejendoms-
virksomhed vedrørende kontorbygninger mv. via den statslige likviditetsordning, 29,5 mio. kr. finan-
sieres af den opførte bevilling § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv.,
mens de resterende 12,4 mio. kr. kontantfinansieres af Domstolsstyrelsen på § 11.41.01. Domstols-
styrelsen.
b. Ejendommen på Amagerfælledvej 56 er ejet af staten. Den består af to bygninger hhv. fra 1955
(bygning A) og 1992 (bygning B).
Projektbeskrivelse
Bygningskomplekset er i dårlig stand, og der er behov for, at Bygningsstyrelsen foretager en ejerin-
vestering udover forebyggende vedligehold. Herudover moderniseres Amagerfælledvej 56, hvilket
bl.a. indebærer en større og omfattende opdatering af installationer og indeklima for at kunne etable-
re kontorarbejdspladser i form af både storrumskontor og enkeltmandskontorer. Der er et væsentligt
behov for at miljøsanere bygningerne, særligt bygning A, i forbindelse med moderniseringen. Ende-
lig indeholder moderniseringen udskiftning af en del af tagfladen på bygning B for at isætte kviste og
inddrage denne etage til arbejdspladser og mødelokaler.
Efter modernisering af Amagerfælledvej 56 vurderer Bygningsstyrelsen, at bygningen kan rumme
op til 220 kontorarbejdspladser, hvilket imødekommer Domstolsstyrelsens pladsbehov. Modernise-
ringen af Amagerfælledvej forventes afsluttet i 2023 og vil derefter blive overdraget til Domstolssty-
relsen som lejer. Domstolsstyrelsens flytning sker som led Bedre Balance II fra januar 2018, hvori
der indgår en tilpasning af lokaleforbruget i København.
Grundet projektets omfang, karakter og størrelse har Bygningsstyrelsen vurderet, at projektet skal
udføres som en totalentreprise på Bygningsstyrelsens strategiske rammeaftale for totalentrepriser
med Hoffmann A/S. Ved at gennemføre projektet på rammeaftalen forventes en større budgetsikker-
Aktstykke nr. 187 Folketinget 2021-22
2021-3279
DG000332
hed, da det er muligt at inddrage totalentreprenøren tidligt i projektet og derved få kvalificeret de
valgte løsninger, samt sikre at totalentreprenøren kan stå inde for budget- og tidsplanlægningen og
den forventede kvalitet.
Bygningsstyrelsen har indgået en betinget kontrakt med Hoffmann A/S. Den betingede kontrakt
afhænger af nærværende aktstykkes godkendelse.
Totaludgift
Bygningsstyrelsen har inden for den strategiske rammeaftale udarbejdet et endeligt budget for mo-
derniseringen, hvor de samlede udgifter forventes at udgøre 111,4 mio. kr. ekskl. moms og renter
(2022-priser), jf. tabel 1.
Moderniseringen af Amagerfælledvej 56 finansieres på § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende
kontorbygninger mv. ved øget låntagning gennem statens likviditetsordning på i alt 69,5 mio. kr.
(2022-priser), mens 29,5 mio. kr. finansieres af den opførte bevilling på § 28.72.01, hvoraf 22,5 mio.
kr. vedrører en ejerinvestering og 7,1 mio. kr. bruges på forebyggende udvendigt vedligehold. De
resterende udgifter på 12,4 mio. kr. egenfinansieres af Domsstolsstyrelsen på § 11.41.01. Domstols-
styrelsen.
Tabel 1: Økonomisk ramme, mio. kr. (2022-priser)
Lånefinansiering
mod efterfølgen-
de husleje
De opførte
bevillinger
på §
28.72.01
Kundens
egenfinan-
siering
I alt
Entreprise 57,6 24,4 10,2 92,2
Bygherrerådgivning 7,1 3,0 1,3 11,3
Øvrige omkostnin-
ger 1,7 0,7 0,3 2,6
Reserve 3,3 1,4 0,6 5,2
I alt* 69,5 29,5 12,4 111,4
Note: *) Afrunding af tallene kan medføre små forskelle i summeringerne.
Frem til og med 2020 har Bygningsstyrelsen afholdt udgifter for 2,5 mio. kr. (løbende priser), til
bygherrerådgivning samt udgifter forbundet med totalentreprenørens tidlige involvering i projektet,
jf. BV pkt. 2.7.4.1. Disse udgifter er en del af de samlede budgetterede udgifter på 111,4 mio. kr.
(2022-priser).
Tabel 2: Samlet afløb fordelt på finansieringskilder i mio. kr. (2022-priser)
2019-2020 2021 2022 2023 I alt
Lånefinansiering
mod efterfølgende
husleje 2,5 3,1 48,5 15,5 69,5
De opførte bevillin-
ger på § 28.72.01 0,0 1,4 21,2 7,0 29,5
Kundens
egenfinansiering 0,0 1,2 8,2 3,0 12,4
I alt* 2,5 5,7 77,8 25,5 111,4
2
Note:*) Afrunding af tallene kan medføre små forskelle i summeringerne.
Samlet vurdering
Bygningsstyrelsen har afsøgt mulighederne for at placere Domstolsstyrelsen i en statsejendom og har
i denne forbindelse vurderet, at ejendommen på Amagerfælledvej 56 giver den bedst mulige løsning
inden for de givne kriterier og muligheder.
Bygningsstyrelsen har i henhold til Bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og
totaløkonomi i offentligt byggeri vurderet de enkelte dele af projektet og hermed truffet beslutninger
om totaløkonomi, jf. bekendtgørelsens retningslinjer.
Der er blevet foretaget totaløkonomiske vurderinger og beregninger for følgende temaer: Belysnings-
anlæg, ventilationsanlæg, indeklima, solafskærmning samt gulvbelægning.
Bygningsstyrelsen vil i projektets videre gennemførelse vurdere, hvorvidt yderligere totaløkonomi-
ske overvejelser giver merværdi for projektet inden for projektets økonomiske ramme.
Risikovurdering af projektet
I forbindelse med projektet har Bygningsstyrelsen afholdt risikoworkshops med totalentreprenøren
og rådgiver. Bygningsstyrelsen har vurderet, at der ikke er behov for at foretage ekstern granskning
af projektet, da totalentreprenøren har lavet et gennemarbejdet dispositionsforslag og detaljeret
kalkulation af den samlede entreprise.
De væsentlige risici i projektet omfatter bl.a.:
– Trange pladsforhold til store ventilationskanaler til både indblæsning og udsugning af luft, samt
kølerør.
– Risici i forbindelse med miljøsanering og tilstanden af de eksisterende lag af gamle gulvbelægnin-
ger m.v. generelt, hvor der forventes pletvis udskiftning.
– Varmeinstallationer, herunder risici vedrørende kapacitet samt driftsforstyrrelser i forbindelse med
opgradering af det eksisterende anlæg.
– Støj- og støvgener for bygningens anden lejer, Center For Hjerneskade, hvilket kan forlænge
udførelsesperioden.
De nævnte risici er kvalificeret i forhold til sandsynlighed og pris, og på baggrund af dette er der i
Bygningsstyrelsens totalbudget afsat en reserve på 5,2 mio. kr. (2022-priser).
Finansiering
Domstolsstyrelsen har to nuværende lejemål på St. Kongensgade og Gammel Mønt, som fraflyttes
i forbindelse med indflytningen på Amagerfælledvej. Domstolsstyrelsen har accepteret et endeligt
finansieringstilbud, som er en fastprisaftale, hvor lejer gives sikkerhed for den kommende husle-
jebetaling. Udgifter, der ikke kan afholdes inden for projektets økonomiske ramme, afholdes af
Bygningsstyrelsen, medmindre udgiften vedrører ændringsønsker fra Domstolsstyrelsen til projek-
tet. Bygningsstyrelsen påtager sig dermed en risiko for at skulle finansiere udgifter, hvis den økono-
miske ramme overskrides. Omvendt betaler lejer den anførte husleje, selvom der ved projektets
afslutning måtte være et overskud på byggesagen. Bygningsstyrelsen vil i den sammenhæng opnå en
gevinst.
Domstolsstyrelsen har accepteret at betale en årlig husleje på 9,0 mio. kr. (inkl. drift, skatter og afgif-
ter) til Bygningsstyrelsen i det fremtidige lejemål. Det skal bemærkes, at huslejen for Gammel Mønt
3
ikke finansieres af Domstolsstyrelsen, men er særskilt finansieret frem til medio 2023 på hovedkonto
§ 11.41.02. Retterne inden for rammerne af den samlede økonomi til it-projektet Udvikling af nyt
straffe- og skiftesystem, jf. aktstykke nr. 26 af 28. oktober 2021.
Tabel 3: Årlig husleje, mio. kr. (i 2022-priser for nuværende lejemål og løbende priser for fremtidigt
lejemål)
St. Kongensgade
1-3, Kbh. K
Midlertidig huslejebe-
villing til Gammel
Mønt,
Amagerfælledvej
(fremtidigt)****
(nuværende) København K
(nuværende)*
Husleje 5,8 1,5 7,8
Drift 0,6 0,5 0,6***
Skatter og afgifter 0,9 - ** 0,6
I alt 7,3 2,0 9,0
Note:
*) Lejemålet på Gammel Mønt er særfinansieret og ophører medio 2023.
**) Ikke særskilt opkrævede skatter.
***) Beløbene er anslåede og vil blive korrigeret til faktisk forbrug.
****) Huslejen for det fremtidige lejemål er angivet i løbende priser for at bibeholde sammenligningsgrundlaget med kundeaftalen
Tabel 4: Årlig husleje pr. medarbejder i kr. og m2 i nuværende og fremtidigt lejemål (i 2022-priser for
nuværende lejemål og løbende priser for fremtidigt lejemål)
St. Kongensgade
1-3, Kbh. K
Midlertidig husleje-
bevilling til Gammel
Mønt,
Amagerfælledvej
(fremtidigt)**
(nuværende) København K
(nuværende)
m² 3.892 1.011 5.169
Husleje pr. m² 1.876 1.978 1.741
Antal medarbejdere 155 55 210
m² pr. medarbejder 25,1 18,4 24,6
Husleje pr. medarbejder* 47.097 36.364 42.857
Note:
*) Der regnes med udgangspunkt i samlet husleje pr. lejemål som angivet i tabel 3 (inkl. drift, skatter og afgifter).
**) Huslejen for det fremtidige lejemål er angivet i løbende priser for at bibeholde sammenligningsgrundlaget med kundeaftalen.
Huslejeaftalen træder i kraft ved overdragelsen til Domstolsstyrelsen, hvilket forventes at ske i 2.
kvartal 2023.
Justitsministeriet vurderer, at Domstolsstyrelsen er i stand til at påtage sig den økonomiske forpligti-
gelse, der følger af modernisering af ejendommen.
Tidsplan for fremtidige orienteringer for Finansudvalget
Finansudvalget forelægges ikke yderligere orienteringer om projektet.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget med henblik på, at projektet igangsættes i 2022, da igangsæt-
telse af projekter med en totaludgift over 100 mio. kr. kræver særskilt forelæggelse for Finansudval-
get i henhold til BV pkt. 2.7.4.1.
4
e. Under henvisning til ovenstående anmoder Transportministeriet om Finansudvalgets tilslutning til, at
Bygningsstyrelsen igangsætter moderniseringen af ejendommen beliggende på Amagerfælledvej 56,
2300 København S for 111,4 mio. kr. (2022-priser) ekskl. moms og renter, til brug for Domstolssty-
relsen.
Af de samlede udgifter lånefinansieres 69,5 mio. kr. af Bygningsstyrelsen på § 28.72.01. Ejendoms-
virksomhed vedrørende kontorbygninger mv. via den statslige likviditetsordning, 29,5 mio. kr. finan-
sieres af den opførte bevilling § 28.72.01. Ejendomsvirksomhed vedrørende kontorbygninger mv.,
mens de resterende 12,4 mio. kr. kontantfinansieres af Domstolsstyrelsen på § 11.41.01. Domstols-
styrelsen.
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 21. januar 2022
Benny Engelbrecht
/ Thomas Jørgensen
Til Finansudvalget.
5