L 181 - svar på spm. 2 om at oversende de analyser, der ligger til grund for den tværministerielles anbefalinger om størrelsen af den kapacitet, der er behov for og om den forventede udgift til forsyningspligten, fra miljøministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm 2.pdf
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L181/spm/2/svar/1136002/1368621.pdf
Miljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København K Tlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk Folketingets Miljøudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. 001-11182 Den 13. maj 2014 Folketingets Miljøudvalg har i brev af 5. maj 2014 efter ønske fra Per Clausen (EL) stillet følgende spørgsmål nr. 2 til L 181 forslag til lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om planlægning. Spørgsmål nr. 2 (L 181) Vil ministeren oversende de analyser, der ligger til grund for den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger om størrelsen af den kapacitet, der er behov for og om den forventede udgift til forsyningspligten? Svar Analysen af kapacitetsbehovet fremgår af lovbemærkningernes afsnit 2.2. Kapacitetsbehovet er fastsat på baggrund af en vurdering af den maksimale nødvendige kapacitet med henblik på at sikre, at der er den fornødne kapacitet til rådighed til bortskaffelse af dansk farligt affald til destruktion ved forbrænding i Danmark. Der bortskaffes ca. 100.000 tons farligt affald om året i Danmark i form af forbrænding og såkaldt særlig behandling, som omfatter behandling af farligt affald på særligt dedikerede anlæg, jf. svar på spørgsmål 9. Derudover eksporteres en mindre del farligt affald til behandling i andre lande. Efter en samlet vurdering af behandlede mængder i Danmark, eksporterede mængder og behov for beredskabskapacitet til håndtering af farligt affald genereret som følge af uheld, er det vurderet at kapacitetsbehovet, bør svare til den behandlede mængde farligt affald i Danmark. Den forventede udgift til kapacitetsforpligtelsen afhænger af resultatet af udbuddet, herunder de i udbudsmaterialet fastsatte krav og kriterier, jf. lovbemærkningerne, afsnit 3. Kirsten Brosbøl / Claus Torp Miljøudvalget 2013-14 L 181 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt