Perspektiv- og handlingsplan 2014

Redegørelse nr. R 9 (27/2 2014) Folketinget 2013-14
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Perspektiv- og handlingsplan 2014 af 27/2 14.
(Redegørelse nr. R 9).
Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale
forhold (Manu Sareen):
FORORD: NYE TIDER, NYE UDFORDRINGER, MERE
LIGESTILLING!
Vi kan med rette være stolte over, at vi er nået langt med lige-
stillingen herhjemme. For regeringen er ligestilling en grund-
læggende værdi, en præmis i et demokratisk samfund og hel-
digvis en del af DNA’en i det danske samfund. Men vi kan
ikke læne os tilbage. Regeringens holdning er klar: Ligestil-
ling er en løbende proces og ikke noget, vi bare kan tage for
givet. Vi kommer aldrig i mål, der er altid nye udfordringer.
Et af de steder, hvor der er brug for en stor indsats, er i for-
hold til ligestillingen i nogle etniske minoritetsmiljøer. Cen-
tralt her er social kontrol. Den sociale kontrol er ofte mere
omfattende for pigerne end for drengene, fordi pigernes og
kvindernes ærbarhed i mange tilfælde anses for afgørende
for familiens ære. Det betyder, at nogle piger og kvinder for
eksempel kontrolleres af familierne i forhold til, hvem de må
være venner og kærester med, hvordan de går klædt, og hvad
de laver. I nogle tilfælde bliver den sociale kontrol så omfat-
tende, at den fører til konflikter – og i grelle tilfælde til vold.
Politisk skal vi gøre, hvad vi kan for at skabe mere ligestil-
ling og mindre social kontrol blandt nydanskere. Og i denne
Perspektiv- og handlingsplan tager vi yderligere skridt – i
forlængelse af Den nationale strategi mod æresrelaterede
konflikter, som regeringen satte i søen for halvandet år siden.
Især satser vi på at fortælle de nydanske piger om deres ret-
tigheder.
Men politikere kan ikke løse problemerne alene. Min op-
fordring er, at alle højt og tydeligt siger fra over for social
kontrol og manglende ligestilling. Vi kan ikke lade den socia-
le kontrol tage et omfang, som begrænser den enkelte, hæm-
mer integrationen og skaber parallelsamfund. Og heldigvis
er der flere og flere unge nydanskere, der siger fra og gør op-
rør. Tallene viser, at et stigende antal nydanske unge henven-
der sig for at få hjælp, når de udsættes for vold eller står i
æresrelaterede konflikter. Regeringen vil gerne række ud og
støtte de unge nydanskere med bl.a. oplysning og debat om
ligestilling, social kontrol og rettigheder. Og vi vil gerne ræk-
ke ud og støtte forældrene, når det er svært at være forælder.
Vi vil i dialog med forældrene om selvbestemmelse og kønsli-
gestilling, for vi tror på, at dialogen kan flytte holdninger.
Et andet område, hvor det fortsat halter med ligestillingen,
er volden i hjemmene og i de nære relationer. Kvinder er fort-
sat den gruppe, der oftest rammes af volden, men mænd og
helt unge oplever også volden. Volden har mange former, fx
stalking og gensidig vold. Vi skal derfor hele tiden have øje
for at udvikle og supplere indsatsen.
I Perspektiv- og handlingsplanen for 2013 satte vi et nyt fo-
kus på mænds ligestilling. Den indsats fortsættes. Det er helt
centralt, at det offentlige bliver bedre til at tage højde for de
forskelle, der kan være i kønnenes adfærd, ressourcer og be-
hov. Vi skal for eksempel blive bedre til at håndtere, at alt for
mange drenge falder ud af uddannelsessystemet, og alt for
mange mænd lider af livsstilssygdomme. At tænke køn ind i
de offentlige kerneydelser kan bidrage til højere kvalitet, en
mere effektiv udnyttelse af ressourcerne og fremme ligestil-
ling.
Og så er der jo alt det andet og ikke mindre vigtigt: Flere
kvinder i toppen af beslutnings-Danmark, ligeløn mellem
kvinder og mænd, det kønsopdelte uddannelsesvalg og mere
barsel til fædrene. Ser vi ud i verden, nærmest tårner udfor-
dringerne sig op. I nogle lande går det ligefrem tilbage med
ligestillingen – ikke mindst i forhold til kvinders basale rettig-
heder. Også her fortsætter vi indsatsen ved at gå forrest i
kampen for, at kvinder selv bestemmer over egen krop, fx
hvor mange børn de vil have og med hvem.
Ligestillingsindsatsen skal køre på mange niveauer og i
mange tempi. For mig er det afgørende, at vi aldrig holder op
med at drøfte, hvordan vi udvikler, understøtter og stræber
efter højere grad af ligestilling i det danske samfund.
2. VISION OG STATUS FOR LIGESTILLINGSINDSATSEN I
DANMARK
I Danmark er vi nået langt med ligestillingen mellem kønne-
ne. I 2013 udarbejdede Det Europæiske Ligestillingsinstitut et
nyt ligestillingsindeks for EU-landene, der bekræfter billedet
af Danmark i front, når det kommer til ligestilling i EU.
Målt på seks forskellige områder: beskæftigelse, indkomst,
uddannelsesniveau, tid, magt og sundhed, får Danmark sam-
let set en andenplads kun overgået af Sverige. Og det kan vi
selvfølgelig være stolte af.
Men også i Danmark kan vi bruge ligestillingsindekset til
at blive klogere. For selvom vi på alle indeksets overordnede
områder scorer over EU-gennemsnittet, fremgår det, at Dan-
mark stadig har en række udfordringer. På sundhedsområdet
kan man fx se, at danske mænd fortsat lever væsentligt korte-
re end kvinder. Og i forhold til fordeling af magt kan man se,
at kvinder fortsat er underrepræsenteret på bl.a. lokalpolitisk
niveau og i bestyrelser.
Indekset viser desuden, at danske kvinders andel af arbej-
det i hjemmet er væsentligt højere end mændenes. Samtidig
ved vi også, at danske fædre gennemsnitligt tager mindre or-
lov, når de får børn end fædre i de øvrige nordiske lande. Det
er fortsat regeringens ønske, at flere danske fædre tager
større del i barselsorloven. Det er godt for børnene, fædrene,
familierne og ligestillingen.
Retter man blikket mod arbejdet med ligestilling i det of-
fentlige, viser ligestillingsredegørelserne 2013 også, at der er
2
områder, hvor vi kan blive bedre. Ligestillingsredegørelserne,
der giver en status over det offentliges ligestillingsindsats,
peger bl.a. på, at de fleste statslige institutioner og mange re-
gioner og kommuner har en politik for arbejdet med ligestil-
ling af kvinder og mænd på personaleområdet. Det er selv-
følgelig rigtig positivt. Men redegørelserne viser samtidig, at
der fortsat er udfordringer, når det kommer til politikker for
ligestilling og inddragelse af køn på de enkelte ressortområ-
der og i de borgerrettede kerneydelser. Her halter det i både
staten, regioner og kommuner.
Regeringens ligestillingsarbejde det kommende år bygger
på en overordnet vision. Visionen sætter en retning for arbej-
det inden for fire overordnede indsatsområder. Under hvert
af de fire indsatsområder er der opstillet en række mål, som
konkrete aktiviteter og indsatser i 2014 skal understøtte for
derigennem at bidrage til den overordnede vision:
3. LIGESTILLING SOM EN BASAL RET
Retten til at bestemme over egen krop og eget liv, uanset om
du er kvinde eller mand, betragtes af langt de fleste som en
naturlig og grundlæggende ret i det danske samfund. Ingen
bør opleve diskrimination på grund af deres køn, og alle –
uanset køn og uanset etnisk baggrund – har ret til et liv fri for
social kontrol, vold og menneskehandel.
Begrænsning af social kontrol af nydanske piger og drenge
Social kontrol opstår, når familien af hensyn til familiens ære
og omdømme styrer og kontrollerer de unges adfærd på en
måde, der kan være skadelig for den unges livsudfoldelses-
muligheder. En undersøgelse fra Als Research1
peger på, at
den sociale kontrol i forhold til parforhold, seksualitet og køn
er massiv for unge nydanske piger og drenge2
. Samtidig ser
det ud til, at unge efterkommere oplever samme grad af soci-
al kontrol som unge indvandrere. Tallene tyder således ikke
på, at den sociale kontrol bliver mindre i takt med, at nye ge-
nerationer vokser op i Danmark.
Stærk og omfattende social kontrol af de unges liv og ud-
foldelsesmuligheder fx i forhold til valg af kæreste, seksuali-
tet eller ægtefælle kan føre til konflikt mellem den unge og fa-
milien, hvis den enkelte pige eller dreng optræder på en må-
de, som familien finder æreskrænkende. Familiens reaktion
kan spænde fra forbud, trusler, isolation, psykisk vold og
genopdragelsesrejser til i værste fald egentlige forbrydelser
fx tvangsægteskab, voldelige overgreb og i yderste konse-
kvens drab. Antallet af æresrelaterede sager, som Rigspolitiet
har registreret siden 2007, er nogenlunde konstant3
.
Social kontrol kan ramme både piger og drenge, men den
sociale kontrol håndhæves oftest i højere grad og er langt
mere omfattende over for pigerne. Det skyldes, at de unge
1 Als Research: »Ung i 2011 – Nydanske unges oplevelse af social
kontrol, frihed og grænser«, rapporten er bestilt af det tidligere In-
tegrationsministerium.
2
Als Research beskriver social kontrol som et komplekst socialt fæ-
nomen, hvis eksistens ikke kan måles i et spørgsmål eller med en
variable. Social kontrol opgøres således i indeks, der måler på fle-
re spørgsmål og indikatorer under ét. I forhold til det sammensat-
te indeks for parforhold, seksualitet og køn er der stillet fem nøg-
lespørgsmål, og jo flere spørgsmål der svares bekræftende på, jo
stærkere betegnes den unge at være udsat for social kontrol (»Ung
i 2011– Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og
grænser« ).
3 Rigspolitiet har registreret følgende tal: 137 i 2007, 160 i 2008, 167 i
2009, 142 i 2010 og 155 i 2011 (tal taget fra »National strategi mod
æresrelaterede konflikter«).
3
kvinders seksuelle ærbarhed i mange tilfælde anses for at
være afgørende for familiens ære4
.
Unge mænd kan også opleve social kontrol bl.a. i forhold
til ægteskab og krav om deltagelse i den sociale kontrol af fa-
miliemedlemmer. Samtidig tyder meget på, at et liv som ho-
moseksuel kan have voldsomme konsekvenser både for ny-
danske kvinder og mænd.
Oplysninger fra Landsorganisationen af Kvindekrisecen-
tre (LOKK) viser, at antallet af henvendelser om æresrelatere-
de konflikter er steget fra 101 i 2005 til 1146 i 20135
. Samme
tendens ses hos Rehabiliteringscenter for Etniske unge i Dan-
mark, hvor antallet af henvendelser er steget fra 64 i 2006 til
227 henvendelser i 20136
. Tallene er udtryk for, at der er en
stigende opmærksomhed på området og på muligheden for
hjælp, men det tyder også på, at problemet ikke bliver min-
dre.
Der kan være mange både sociale, kulturelle og religiøse
forklaringer på, hvorfor social kontrol eksisterer i nogle ny-
danske familier. Men der må aldrig være tvivl om, at det
grundlæggende er uacceptabelt, når kvinder og piger på
grund af et æreskodeks, som i vid udstrækning er knyttet til
deres køn, begrænses i retten til at bestemme over egen krop
og i at vælge venskaber, fritidsliv, kærester, seksualliv og æg-
tefælle, som de ønsker.
Ligestilling og retten til at bestemme over egen krop og
eget liv uanset køn er grundlæggende værdier i det danske
samfund. Og det er værdier og rettigheder, som vi ikke bare
skal insistere på ude omkring i verden, men også i alle dele af
det danske samfund. Æreskodeks og traditionelle opfattelser
af, hvilke roller kvinder og mænd bør have i familien og i
samfundet, må aldrig være en undskyldning for, at piger og
drenge, kvinder og mænd ikke har mulighed for selv at væl-
ge det liv, de gerne vil leve.
For regeringen er det afgørende, at ligestilling mellem
kønnene blandt nydanskere fremmes og social kontrol be-
kæmpes. Ligestilling er en af nøglerne til integration. Derfor
indgår en styrket ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse
af social kontrol også som mål i regeringens integrationsind-
sats.
Regeringen vil i 2014 bl.a. inden for rammerne af Den nati-
onale strategi mod æresrelaterede konflikter og Strategien
mod parallelle retsopfattelser derfor fortsætte indsatsen mod
social kontrol, æresrelaterede konflikter og arbejdet med at
fremme integration, ligestilling og rettigheder.
Bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer
Ligesom med social kontrol så er vold i familien og i nære re-
lationer et problem, som regeringen ser på med stor alvor.
Hvert år udsættes skønsmæssigt omkring 29.000 kvinder og
10.000 mænd for vold fra en tidligere eller nuværende part-
ner, og ca. 28.000 børn er vidne til vold i hjemmet7. Børn og
unge fra voldsramte familier har en øget risiko for senere i li-
vet selv at blive voldsudøvere og/eller voldsudsatte. Volden
har ikke blot omkostninger for den enkelte og for de børn,
der overværer volden. Den koster også det danske samfund
dyrt8.
Der eksisterer allerede en omfattende forebyggende, be-
handlende og støttende indsats i regi af sundheds-, social- og
retssystemerne, som især er rettet mod voldsudsatte kvinder
og deres børn. Det viser sig imidlertid, at voldens mønstre og
målgrupper løbende ændrer sig. Fx rammes også mænd af
vold i nære relationer, og vold findes også mellem unge kære-
ster. Samtidig er der stigende viden om, at vold i nære relatio-
ner kan tage mange former, fx som gensidig vold eller stal-
king.
Uanset voldens form og udtryk, og hvem den rammer, så har
alle ret til et liv uden vold. Derfor har regeringen afsat 36 mio.
kr. over fire år til en ny handlingsplan mod vold i familien og
i nære relationer, der skal styrke og supplere den eksisterende
indsats.
4
Als Research: »Ung i 2011 – Nydanske unges oplevelse af social
kontrol, frihed og grænser«.
5
Tallene er oplyst af LOKK til Ministeriet for Børn, Ligestilling, In-
tegration og Sociale forhold.
6
Tal fra R.E.D. 2013.
I undersøgelsen fra Als Research: »Ung i 2011 – Nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser« viser det sam-
mensatte indeks for social kontrola i forhold til parforhold, seksualitet og køn følgende resultater:
– 92 pct. af efterkommerpigerne oplever social kontrol, heraf 39 pct. stærk social kontrol
– 84 pct. af efterkommerdrengene oplever social kontrol, heraf 25 pct. stærk social kontrol
– 91 pct. af indvandrerpigerne oplever social kontrol, heraf 36 pct. stærk social kontrol
– 79 pct. af indvandrerdrengene oplever social kontrol, heraf 20 pct. stærk social kontrol.
Til sammenligning oplever ingen af undersøgelsens etniske danske unge at være udsat for stærk social kontrol – 8 pct. ople-
ver lettere social kontrolb
a. Se note 2 for en beskrivelse af, hvordan social kontrol måles.
b. Als Research: »Ung i 2011 – nydanske unges oplevelse af social kontrol, frihed og grænser«,
7 Statens institut for Folkesundhed (SIF): »Vold i nære relationer –
omfang, karakter, udvikling og indsats i Danmark«, 2012 (2. udga-
ve)
8 SIF, Syddansk Universitet og Rockwool Fonden: »Voldens pris –
samfundsmæssige omkostninger ved vold mod kvinder«, 2010
En undersøgelse fra 2013 viser, at knap hver tiende dansker i alderen 18-74 år har været udsat for stalking på et eller flere tids-
punkter i løbet af deres liv. Inden for det seneste år har 2,9 pct. været udsat, hvilket svarer til mellem 100.000 og 132.000 perso-
ner. Kvinder er mere udsatte end mænd, yngre er mere udsatte end ældre, og enlige er mere udsatte end personer i parforhold.
28 pct. af de stalkingramte har været udsat for stalking af en, de har haft en nær relation til. Godt hver tiende af samtlige stalkin-
gramte har oplevet stalkingen som en meget alvorlig hændelse, mens over halvdelen ikke har oplevet stalkingen som særlig al-
vorliga.
a. Tanja Tambour Jørgensen, Justitsministeriets forskningskontor: »Omfanget og karakteren af stalking«, 2013
4
Bekæmpelse af menneskehandel
Menneskehandel til prostitution og til tvangsarbejde foregår i
Danmark. Ofrene, der identificeres, er fortsat hovedsageligt
kvinder handlet til prostitution. I 2012 var 45 af de i alt 66
personer, der officielt blev vurderet handlet, kvinder handlet
til prostitution, og de foreløbige tal for 2013 tegner samme
billede9. For regeringen er der ingen tvivl: Menneskehandel
er en alvorlig og uacceptabel krænkelse af den enkeltes ret til
egen krop og eget liv, og prostitution generelt er et alvorligt
socialt problem, der skal bekæmpes med effektive, målrette-
de og sammenhængende indsatser.
Derfor vil regeringen fortsætte initiativet »Exit Prostituti-
on«, så prostituerede tilbydes en vej ud af prostitution. Samti-
dig gennemføres i 2014 en oplysningskampagne om menne-
skehandel rettet mod efterspørgslen bl.a. efter købesex. Det er
afgørende at oplyse om tegnene på menneskehandel og om
mulige skadesvirkninger ved et liv i prostitution. Den igang-
værende handlingsplan mod menneskehandel udløber i
2014, og der iværksættes derfor en evaluering af og en op-
følgning på den hidtidige indsats.
I 2014 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet
»ligestilling som en basal ret«:
9 Statistik oplyst af Center mod Menneskehandel
5
Styrket viden om rettigheder og ligestilling for etniske minoriteter:
Viden om ligestilling, rettigheder og pligter i det danske samfund kan give et bedre grundlag for at sige fra over for social kon-
trol. Der gennemføres derfor i regi af det landsdækkende netværk af bydelsmødre en rettighedskampagne, som giver viden om
fx retten til egen økonomi, vold i familien, ægteskab og skilsmisse. Endvidere undersøges behovet og mulighederne for at gen-
nemføre kampagnen i andre fora og over for andre målgrupper fx socialarbejdere og lærere. Der lanceres desuden en applikati-
on til mobiltelefoner om ligestilling og rettigheder, som skal give især unge nydanskere lettere adgang til viden på området.
Fokus på kønsroller og social kontrol:
Der sættes fokus på kønsroller og social kontrol på baggrund af bl.a. en undersøgelse af nydanske piger og drenges oplevede
kønsroller og disses betydning for egen integration og samfundsdeltagelse. I 2014 vil der blive fulgt op på undersøgelsen, her-
under vil der blive set på, hvordan resultaterne kan formidles til fagfolk på området.
Empowerment workshops for piger og mentorforløb:
Som led i Den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter iværksættes et særligt uddannelsesprojekt i pigeklubber i udsat-
te boligområder med fokus på »empowerment«, der skal styrke pigernes evne til at stå på egne ben. Desuden videreføres i 2014
et mentorforløb for unge nydanske kvinder mellem 18 og 25 år, der på grund af æresrelaterede konflikter har brudt med deres
familier og i nogle tilfælde også med deres netværk.
Udarbejdelse af undervisningsmateriale til grundskolen:
Som led i Den nationale strategi mod æresrelaterede konflikter udarbejdes undervisningsmateriale om æresrelaterede konflik-
ter til grundskolens mellemtrin og udskoling. Materialet skal indeholde oplysning om og oplæg til debat om bl.a. individuelle
rettigheder, ligestilling, ægteskab mv.
Fremme af viden, debat og dialog om ligestilling, social kontrol og seksualitet:
Det undersøges, hvordan der fx gennem en pulje kan igangsættes konkrete aktiviteter, som skaber viden og dialog om ligestil-
ling, social kontrol og seksualitet fx i folkeskolen og blandt forældre. Aktiviteterne skal understøtte den debat, der allerede er
blandt unge nydanskere om ligestilling og social kontrol.
Viden om levevilkår for nydanskere med LGBT-baggrund:
Nydanske lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner (LGBT-personer) samt fagfolk på området peger på, at det kan være
vanskeligt for nydanske LGBT-personer at forene kultur, religion og seksualitet. Der iværksættes derfor en undersøgelse af le-
vevilkårene for nydanskere med LGBT-baggrund for at få mere viden om deres situation og behov for støtte.
Ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og nære relationer 2014-2017:
Regeringen lancerer en ny handlingsplan til bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer, som styrker og supplerer den
eksisterende indsats. Der er afsat 36 mio. kr. over fire år til handlingsplanen, som bl.a. vil sætte fokus på en tidlig indsats over
for kærestevold, målrettede tiltag for voldsudsatte mænd, styrket håndtering af forskellige voldsformer fx gensidig vold og
stalking.
Ratificering af Europarådets konvention om vold mod kvinder:
Regeringen vil ratificere Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Den
opfølgende lovgivning forventes at træde i kraft 1. juni 2014.
Kampagne mod menneskehandel:
Der gennemføres i 2014 en oplysningskampagne om menneskehandel rettet mod efterspørgslen bl.a. efter købesex, som skal bi-
drage til at forebygge menneskehandel gennem oplysning og information. Kampagnen sætter fokus på både menneskehandel
til tvangsarbejde og menneskehandel til prostitution, herunder også på mulige skadesvirkninger ved et liv i prostitution.
EXIT-prostitution:
Udviklingsprojektet Exit Prostitution går i 2014 ind i afprøvningsfasen i de fire projektkommuner – København, Odense, Aar-
hus og Aalborg. Målgruppen for projektet er både exitparate prostituerede, der ønsker at forlader prostitution, og prostituerede
som ikke umiddelbart ønsker at forlade prostitution, men som har et ønske om at opnå en forbedret livskvalitet. Projektets for-
mål er at få udviklet en samlet strategi på prostitutionsområdet samt at skabe grundlag for at måle systematisk på effekten af
indsatsen.
Evaluering af handlingsplanen til bekæmpelse af menneskehandel 2011-2014:
Den nationale handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel for 2011-2014 evalueres. På baggrund af bl.a. evalueringen
skal der tages stilling til den fremtidige indsats over for menneskehandel, herunder om der er behov for en ny handlingsplan.
100-års jubilæum for kvinders valgbarhed og valgret til Folketinget:
I 2014 forberedes markeringen af 100-års jubilæet for kvinders valgret og valgbarhed til Folketinget i 2015. Målet er at skabe na-
tional opmærksomhed om centrale danske værdier som ligestilling, demokrati og samfundsdeltagelse. Regeringen har afsat i
alt 7 mio. kr. i 2014 og 2015 til markeringen.
6
4. LIGESTILLING I DET OFFENTLIGE
Kvinder og mænd er i høj grad formelt ligestillede i Dan-
mark. Men på en række områder er der forskelle mellem
kvinder og mænds, piger og drenges vilkår og forhold. Det
kan have betydning for deres udfoldelsesmuligheder og del-
tagelse i samfundet.
Tallene taler deres tydelige sprog: Der er flere drenge i spe-
cialklasser, drengene trives dårligere i daginstitutionerne,
mænd har kortere levetid, de lider af flere livsstilssygdomme
og har oftere et misbrugsproblem. Samtidig går mænd ge-
nerelt ikke til læge i samme omfang som kvinder, og mænd
tager kun kort orlov, når de bliver fædre. Der er flere kvinder,
som ender på førtidspension, og som får sygedagpenge, og
flere kvinder indlægges med en affektiv sindslidelse10
. Kvin-
der er i større grad i offentlige aktiveringstilbud og i mindre
grad i private tilbud sammenlignet med mænd. I 2010 kom
godt 38 pct. af de aktiverede kvinder i offentlig ansættelse
med løntilskud, mens det samme gjorde sig gældende for
godt 27 pct. af mændene11.
Samtidig er lidt flere mænd end
kvinder i beskæftigelse seks måneder efter, de har afsluttet et
ydelsesforløb12
.
Forskellene viser, at det på nogle områder er relevant at
tænke køn med ind, når man planlægger og iværksætter
ydelserne til borgerne, så kvinder og mænd reelt har lige mu-
ligheder i adgangen til og i brugen af ydelserne. Ellers risike-
rer vi, at den enkeltes kompetencer og samfundets ressourcer
ikke udnyttes godt nok.
Generelt er der i den offentlige sektor stort fokus på at sætte
borgeren i centrum. Og mange kommuner og regioner arbej-
der allerede i dag med at medtænke køn i udviklingen af de-
res serviceydelser, men det sker ikke systematisk.
Ligestillingsredegørelserne fra 2013 viser, at ca. 61 pct. af
alle statslige institutioner og ca. 76 pct. af kommunerne ikke
har målsætninger for arbejdet med ligestilling i deres kerne-
ydelser. Redegørelserne viser, at når det offentlige arbejder
med køn i kerneydelserne, er det oftest i forbindelse med
kommunikationsmateriale fx kampagner og oplysningsmate-
riale. Redegørelserne viser dog også, at man i kommuner, re-
gioner og staten vurderer, at de vigtigste effekter af at ind-
tænke ligestillingsaspektet i kerneydelserne især er mere
målrettede og borgernære kerneydelser, større brugertilfreds-
hed, højere oplevet kvalitet i kerneydelserne og øget reel lige-
stilling og lige muligheder for borgerne13
. Det viser, at der er
et potentiale ved at køn i højere grad tænkes systematisk ind i
tilrettelæggelsen af de borgernære ydelser.
Det handler om at kende målgruppen og inddrage viden
om kvinder og mænds adfærd inden for bestemte områder i
opgaveløsningen. Det kan bidrage til at målrette ydelserne og
til at skabe øget kvalitet, større effektivitet og fremme ligestil-
ling mellem kønnene. Nogle gange må mænd og kvinder be-
handles forskelligt for at få lige muligheder.
Regeringen vil inden for rammerne af Strategien for lige-
stillingsvurdering i det offentlige fortsætte sit arbejde med at
sætte fokus på at tænke køn ind i de offentlige opgaver bl.a.
gennem øget viden, erfaringsudveksling, konkrete projekter
og dialog. Det handler om ligestilling i det daglige og om at
styrke ligestillingen på mange forskellige niveauer.
Eksempelvis går mænd sjældnere til lægen, men de lider
oftere af livsstilssygdomme. Derfor er der en opgave for læ-
ger og andet sundhedspersonale i at kommunikere med
mænd, så de gør bedre brug af velfærdssamfundets sund-
hedsydelser.
I mange tilfælde kan køn ikke stå alene, men må kobles sam-
men med andre forhold. Det kan fx gøre sig gældende i for-
hold til etnicitet og alder. Nogle unge, nydanske piger kan
være udsat for så stærk social kontrol, at de afskæres fra fx
fritidsaktiviteter, sociale arrangementer, venskaber, kærester
og dermed retten til at bestemme over eget liv og egen krop.
Her har fx fagpersoner en vigtig opgave i at tage højde for
10
Rådgivende Sociologer: »Ligestilling – et overblik over kønsfor-
skelle på udvalgte areaner«, 2012.
11
Beskæftigelsesministeriet: »Kvinder og mænd på arbejdsmarke-
det 2011«.
12
Slotsholmen: »Analyse af kønsforskelle i beskæftigelsesindsat-
sen«, 2014.
Ligestillingsvurdering er en international metode – kendt som gender mainstreaming – og Danmark er internationalt forpligtet
til at ligestillingsvurdere bl.a. ifølge EU-traktatens artikel 2 og 3. Den internationale forpligtelse fremgår af ligestillingslovens §
4, hvor der står: »Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling i al planlægning og forvaltning«.
13
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold:
Særkørsel af data fra ligestillingsredegørelserne 2013.
Center for Kræft og Sundhed i Københavns Kommune har siden 2007 modtaget henvisning på kræftramte borgere af begge køn til
kommunal rehabilitering. I 2007 var kun 27 pct. af de henviste borgere mænd. Til trods for et øget antal henvisninger er forde-
lingen af mænd og kvinder, der henvises til centret, og som modtager tilbud om rehabilitering, fortsat meget skæv. I 2013 var
kun 33 pct. af brugerne af centrets tilbud mænd.
Københavns Kommune igangsætter derfor i 2014 med midler fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Forhold et projekt, der skal udvikle praksisbaseret viden om, hvorfor mandlige kræftpatienter ikke benytter sig af centrets til-
bud. Desuden vil man målrettet arbejde med, hvordan tilbuddene kan gøres mere attraktive for mænd. Målet er, at antallet af
henviste mænd øges, og at mændenes deltagelse i centrets tilbud øges til et niveau svarende til kvindernes.
Aarhus Kommune vil i 2014 gennemføre et projekt støttet af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, der
sætter fokus på køn, alder og etnicitet i aktiveringsindsatsen:
Blandt borgerne i Aarhus Kommune er der en gruppe af nydanske unge mænd og kvinder uden uddannelse, som står uden
for arbejdsmarkedet. De unge kvinder er ofte i deres privatliv udsat for social kontrol og isolation, mens mændene er i risiko for
at ende i misbrug og kriminalitet. Aarhus Kommune vil gennem tilbud, der tilpasses kvindernes og mændenes særlige behov
og udfordringer, modarbejde disse tendenser. Målet er, at der bliver taget hånd om målgruppens personlige og sociale problem-
stilling, og at deltagerne bliver arbejdsmarkeds- eller uddannelsesparate.
7
forskellige kønsbestemte vilkår for nydanske piger og dren-
ge.
I 2014 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet
»ligestilling i det offentlige«:
5. TEMABASERET LIGESTILLING
Kvinder og mænd skal have reelt lige muligheder for at ud-
folde deres potentiale og for at få indflydelse på det samfund,
de lever i. Generelt er vi langt med ligestillingen i Danmark,
men der er stadig områder med udfordringer. Derfor skal
barrierer nedbrydes og ligestilling fremmes der, hvor der er
forskelle på kvinder og mænds muligheder og vilkår. Når
både kvinder og mænds kompetencer og ressourcer kommer
i spil, bidrager det til vækst og velfærd.
Flere kvinder i forskning og ledelse
En EU-undersøgelse offentliggjort i 2012 viser, at Danmark
ligger nummer 23 ud af de 33 undersøgte lande, når det gæl-
der andelen af kvindelige forskere14. Og i Danmark udgør
kvinderne kun ca. 17 pct. af professorerne ved universiteter-
ne15
.
Samlet tyder tallene på, at de kvindelige forskningstalen-
ters potentiale ikke udnyttes godt nok. Regeringen og Det
Frie Forskningsråd har derfor taget initiativ til YDUN-pro-
grammet (Younger Women Devoted to a University Career),
der gennem en særlig indsats målrettet kvindelige forskere
skal fremme en mere ligelig kønssammensætning i forsk-
ningsmiljøerne i Danmark, så alle talenter kommer i spil.
Ligestillingsvurdering af borgerrettede ydelser:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, KL og en række spydspidskommuner vil arbejde med at ind-
tænke køn i de offentlige ydelser og i 2015 komme med anbefalinger til, hvordan man på konkrete velfærdsområder kan styrke
ligestillingsvurdering af de borgerettede ydelser fx inden for ældreområdet, aktivering, forebyggelse samt sundhedsområdet.
Der vil endvidere blive set på, hvordan myndigheder kommunikerer med henholdsvis fædre og mødre om børn fx i forhold til
opskrivning til daginstitutioner og forældres adgang til oplysninger om barnet.
Opfølgning på pulje til fremme af ligestilling i de offentlige ydelser:
Seks konkrete projekter i kommuner mv. har fået tilskud til at gennemføre forsøg med, hvordan køn kan tænkes ind i de offent-
lige kerneydelser inden for områderne: beskæftigelse og aktivering, forebyggelse- og sundhed samt folkeskolen. I to af projek-
terne sættes der fx fokus på mænds særlige behov i forhold til sundhed, herunder at få flere kræftramte mænd til at deltage i re-
habiliteringstilbud og at målrette sundhedstilbud til mænd med livsstilssygdomme. Alle projekterne afsluttes i 2015. Ministeri-
et for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil følge projekterne løbende.
En styrket indsats for mænds sundhed:
I satspuljeaftalen 2014 – 2017 er afsat 6 mio. kr. til en styrket indsats for mænds sundhed. Aktiviteterne skal indeholde projektet
»Er du klar over det, mand?«, som har fokus på sundhedsfremme for mænd med kort eller ingen uddannelse. Derudover skal
projektet udarbejde en kvalitativ undersøgelse af mændenes behov, ønsker og motiver for at styrke sundheden og herigennem
afdække nogle af de særlige forhold, der endnu ikke er belyst. Ligesom der vil være fokus på, hvordan man kan tilrettelægge
kommunikation, der er målrettet mænd – herunder særlig kortuddannede mænd.
Ny viden om mænd og kvinder og velfærdsydelser:
En række analyser af forskellene mellem kvinder og mænd på centrale velfærdsområder skal bidrage med ny viden om, hvor-
dan kvinder og mænd bruger de offentlige ydelser. Der ses bl.a. på aktivering og ældreområdet. Samtidig vil en tværnordisk
kortlægning komme med konkrete eksempler på arbejdet med ligestilling i stat og kommune i de nordiske lande. Analyserne
vil bl.a. indgå i arbejdet med at styrke ligestillingsvurdering af de borgerrettede ydelser i kommunerne.
Tværnordisk konference om ligestillingsvurdering i det offentlige:
I efteråret 2014 afholdes en tværnordisk konference om ligestillingsvurdering i det offentlige. Konferencen skal danne ramme
om erfaringsudveksling og sætte fokus på, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med ligestillingsvurdering i stat og kommu-
ner i de nordiske lande.
Forenkling og fornyelse af ligestillingsredegørelserne:
Som led i at øge fokus på køn og ligestilling i de borgerrettede ydelser er ligestillingsredegørelserne i 2013 blevet forenklet og
styrket. Det skal samtidig skabe mere viden og bedre grundlag for erfaringsudveksling, så det offentlige kan lære af hinandens
metoder og resultater. Resultaterne af ligestillingsredegørelserne offentliggøres i foråret 2014 i et nyt ligestillingsindeks, som
præsenteres på »Ligestillingidanmark.dk«
14
EU-Kommissionen, Gender in Research and Innovation, She-fig-
ures 2012, figur 1.6 s. 26 (tal fra 2009).
15
Notat »Videnskabeligt personale på universiteterne 2012« af 15.
oktober 2013 fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videre-
gående Uddannelser.
8
Men det er ikke kun blandt professorer og forskere på univer-
siteterne, at der er en skæv kønsfordeling. I 2009 var andelen
af kvinder i danske aktieselskabers bestyrelser på 18,9 pct. og
9,7 pct. i de danske børsnoterede selskabers bestyrelser16.
Folketinget vedtog i december 2012 en lov, som forpligter de
1.100 største private og alle statslige virksomheder til at op-
stille måltal for kønsfordelingen i bestyrelser og udarbejde
politikker, som skal fremme kvinder i ledelse. I 2013 var an-
delen af kvinder i danske aktieselskabers bestyrelser 19,3 pct.
og 12,8 pct. i de danske børsnoterede selskabers bestyrelse17
.
Der er derfor fortsat behov for fokus på området.
Øget ligestilling på arbejdsmarkedet
Generelt er det danske arbejdsmarked fortsat stærkt kønsop-
delt. Det gælder i forhold til ledelse, hvor langt flere mænd
end kvinder har lederstillinger. Det gælder også mellem for-
skellige brancher og sektorer, hvor fx halvdelen af de kvinde-
lige og knap hver fjerde af de mandlige lønmodtagere er an-
sat i den offentlige sektor18
.
Ser man for eksempel på pædagogfaget, så var der blandt
BUPL’s medlemmer i 2013 ansat 14,5 pct. mænd som pæda-
gogisk personale. Langt de fleste mænd (47,7 pct.) er ansat in-
den for klubområdet, fritidshjem og SFO. I vuggestuerne lå
andelen af mænd i 2013 på 2,3 pct. og i børnehaverne på 6,3
pct.19
. Flere mandlige pædagoger i daginstitutionerne vil bi-
drage til, at vores børn får en bredere palet af rollemodeller
og samtidig vise, at mænd også er omsorgspersoner.
Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet bidrager ikke bare til
et ufleksibelt arbejdsmarked, men også til at der fortsat er
lønforskelle mellem kvinder og mænd. Nye tal fra Danmarks
Statistik viser, at kvindernes gennemsnitlige disponible ind-
komst i 2012 var på 186.000 kr., hvilket er 36.000 kr. mindre
end mændenes. Samtidig er det en stigning i forskellen på de
to køns indkomster på 1.000 kr. siden 201120
.
I 2011 var den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder
og mænd på hele arbejdsmarkedet 13-17 pct. afhængigt af
lønbegreb. Der er dog også en lønforskel, som ikke kan for-
klares med forskelle i kvinder og mænds job, uddannelse mv.
Tages der højde for, at mænd og kvinder typisk har forskelli-
ge uddannelser, varetager forskellige job og ofte vælger at ar-
bejde i forskellige sektorer, er den uforklarede forskel på 4-7
pct. Det er samme niveau som i 200621
. Derfor skal der skabes
større opmærksomhed og gennemsigtighed om lønforskelle-
ne og endnu bedre forudsætninger for arbejdet med ligeløn
på de enkelte arbejdspladser. Samtidig ønsker regeringen
fortsat, at flere fædre tager større del i barselsorloven. Det vil
være godt for børnene, fædrene og ligestillingen. I gennem-
snit tog fædre i 2011 kun 36 orlovsdage, mens kvinder tog 295
orlovsdage med barselspenge22.
Mindske det kønsopdelte uddannelsesvalg
Når man sætter fokus på det kønsopdelte arbejdsmarked, er
det samtidig vigtigt at fokusere på hele fødekæden, og her
har vi i Danmark et meget kønsopdelt uddannelsesvalg. Tra-
ditionelle forestillinger om køn – om hvad drenge og piger
kan og skal uddanne sig til og arbejde med – spiller stadig en
rolle, når der skal vælges en uddannelse.
Derfor vil regeringen fortsat have fokus på at nedbryde barri-
erer og fremme, at både piger og drenge kan vælge uddan-
nelse og forfølge deres drømme uden at være begrænset af
forventninger til dem på grund af deres køn. Som samfund
har vi slet ikke råd til at gå glip af de uudnyttede ressourcer,
der ligger i fx at få flere piger ind i tekniske fag og flere dren-
ge i såkaldte omsorgsfag. I den forbindelse er det vigtigt, at
fagfolk som fx pædagoger og UU-vejledere får redskaber til
at arbejde med at give piger og drenge lige muligheder for at
udvikle interesser og kompetencer uanset køn.
I 2014 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet
»temabaseret ligestilling«:
YDUN-programmet er målrettet kvindelige forskere på lektorniveau, som får mulighed for at lede et forskningsprojekt over en
4-årig periode med et budget på op til 4,5 mio. kr. (ekskl. overhead). Programmet, der vil blive udmøntet i 2014, blev en realitet
med den politiske aftale om fordeling af forskningsreserven for 2014, der udmøntede 70 mio. kr. til programmet, hvilket med
Det Frie Forskningsråds (DFF) bidrag på 40 mio. kr. samlet stiller i alt 110 mio. kr. til rådighed. Både kvinder og mænd kan søge
programmet, og uddelingen af midler sker på baggrund af en kvalitetsvurdering foretaget af DFF. Gennem dispensation fra lov
om ligestilling mellem kvinder og mænd kan kvindelige ansøgere prioriteres over mandlige i tilfælde af lige kvalifikationer
mellem to ansøgere.
16
Komiteen for god selskabsledelse,
http://corporategovernance.dk/konsfordeling
17 Komiteen for god selskabsledelse,
http://corporategovernance.dk/konsfordeling
18 Beskæftigelsesministeriet: »Kvinder og mænd på arbejdsmarke-
det 2012«.
19 BUPL’s hjemmeside 2013,
http://www.bupl.dk/presse/statistik_om_boern_og_paedago-
ger/medlemmer_fordelt_paa_koen_og_type_arbejds-
plads_2013?OpenDocument
20 Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2013, Nr. 682.
21 Beskæftigelsesministeriet, Udkast til Lov om ændring af lov om
lige løn til mænd og kvinder.
22 Særkørfsel fra Danmarks Statistik, Nyt fra Danmarks Statistik nr.
124, 12. marts 2013, samt Beskæftigelsesministeriets egne bereg-
ninger.
På erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne er kvindeandelen særlig høj på det designfaglige område og det
sundhedsfaglige område (85 pct.) samt det samfundsfaglige område (80 pct.), mens andelen af mænd er særlig høj på det it-fag-
lige område (71 pct.) og det tekniske område (80 pct.)a
.
a. Notat fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser: ”Optag 2013 – notat om kønsfordeling”.
9
6. LIGESTILLING I ET GLOBALT PERSPEKTIV
Danmark har som et af de mest ligestillede lande i verden en
særlig forpligtigelse til at arbejde for at fremme kvinder og
mænds rettigheder globalt og til at gå forrest i kampen for
fremskridt på ligestillingsområdet. Det er desværre fortsat så-
dan, at alt for mange kvinder og piger verden over ikke har
retten til at bestemme over egen krop og eget liv og ikke har
lige muligheder for indflydelse og adgang til ressourcerne i
samfundet.
Proaktiv dansk deltagelse i det globale ligestillingsarbejde
Kampen for ligestilling globalt er derfor højt prioriteret af
den danske regering. For regeringen er det afgørende, at kul-
tur og religion ikke bruges som undskyldning for undertryk-
kelse af kvinder og tilbageslag for kvinders rettigheder.
Ligestilling mellem kønnene er en grundlæggende værdi
og en rettighed, som regeringen vil kæmpe for ude som hjem-
me. Først og fremmest fordi kvinders ligestilling er en men-
neskeret og derfor et mål i sig selv, men også fordi kvinders
ligestilling er et afgørende middel til at skabe udvikling og
bæredygtig vækst globalt.
I år skal man på FN’s Kvindekommissions samling vurde-
re »resultater og implementering af 2015-udviklingsmålene for
kvinder og piger«. Disse globale udviklingsmål, de såkaldte
Millennium Development Goals (MDG), som er vedtaget i år
2000 i FN, omhandler bl.a. udryddelse af ekstrem fattigdom
og sult, alle børns – både piger og drenges – adgang til en
grundskoleuddannelse, ligestilling og kvinders rettigheder
samt bekæmpelse af mødredødelighed.
Og der er heldigvis sket fremskridt. Globalt starter lige
mange piger og drenge i dag i skole, og færre kvinder i ud-
viklingslandene dør under graviditet eller fødsel. Det viser, at
det kan betale sig at kæmpe for kvinder og pigers rettigheder
– og at der er klare resultater af udviklingsmålene.
MDG’erne forventes derfor også at blive afløst af nye glo-
bale mål, de såkaldte Sustainable Development Goals (SDG).
For der er stadig store udfordringer og regionale forskelle i
kvinders rettigheder23
I 25 ud af 43 lande i Afrika syd for Sahara er der i dag stør-
re sandsynlighed for, at drenge fuldfører grunduddannelsen
end piger. Global dækning af behovet for prævention kunne
forhindre 54 mio. uønskede graviditeter, 26 mio. aborter og
21 mio. ikke-planlagte fødsler. Hvert eneste minut bliver en
ny kvinde fundet HIV-positiv. Specielt i Afrika syd for Sahara
har kvinder mellem 15 og 24 år dobbelt så stor risiko for at
blive smittet med HIV som mænd i samme aldersgruppe24.
Det skal der ændres på – og det kan kun ændres, hvis kvinder
globalt får ret til at bestemme over deres egen krop og seksu-
alitet og adgang til sundhedsydelser.
Der er derfor behov for, at fremsynede lande arbejder mål-
rettet på at sikre, at der indgår et klart ligestillingsmål og-
perspektiv i de nye globale udviklingsmål.
Flere kvindelige forskningstalenter i spil:
Det såkaldte YDUN-program, der skal styrke talentudnyttelsen i dansk forskning ved at fremme en mere ligelig kønssammen-
sætning af forskningsmiljøerne i Danmark, iværksættes under Det Frie Forskningsråd (DFF) i 2014. Både kvinder og mænd kan
søge programmet, og uddelingen af midler sker på baggrund af en kvalitetsvurdering foretaget af DFF, men gennem dispensa-
tion fra lov om ligestilling mellem kvinder og mænd kan kvindelige ansøgere prioriteres over mandlige i tilfælde af lige kvalifi-
kationer mellem to ansøgere.
Styrket kønsopdelt lønstatistik:
Lovgivningen, der styrker den kønsopdelte lønstatistik, så den omfatter flere virksomheder, forventes at træde i kraft 1. januar
2015. Lovgivningen skal styrke samarbejdet om ligeløn på virksomhederne og give bedre forudsætninger for at afgøre, om der
skal rejses en ligelønssag.
Opfølgning på flere kvinder i bestyrelse og ledelse:
Regeringen vil fortsat have fokus på udviklingen i kønssammensætningen i ledelse og bestyrelser og vil løbende følge op på
den danske model for flere kvinder i bestyrelser. Den danske model trådte i kraft i april 2013, og i 2014 vil de første indberetnin-
ger om måltal og politikker blive offentliggjort.
Øget mangfoldighed i daginstitutionerne:
Der vil i 2014 blive fulgt op på de projekter, der – i samarbejde med BUPL – er igangsat i kommunalt regi, og som sætter fokus
på at tiltrække og fastholde flere mænd på daginstitutionsområdet. Erfaringerne fra projekterne vil blive opsamlet og viderefor-
midlet til landets kommuner og daginstitutioner.
Viden om køn på pædagoguddannelsen
Med regeringens reform af pædagoguddannelsen styrkes og professionaliseres faglighed om køn. Det sikres, at kønsdimensio-
nen indgår i de relevante vidensområder i grundfagligheden, og i foråret 2014 udvikler professionshøjskolerne et nyt nationalt
fagmodul om bl.a. kønsidentitet, seksualitet, ligestilling og familieformer, som udbydes til nye studerende fra studiestart i som-
meren 2014.
Flere piger i natur- og teknikfag:
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold vil sætte fokus på, hvordan pigers interesse for natur- og tek-
nikfag kan øges, så flere piger tiltrækkes de naturvidenskabelige og tekniske videregående uddannelser. Blandt andet opdate-
res www.fremtidenerdin.dk med nye rollemodeller og en særlig side om vejledning og uddannelsesvalg. Hjemmesiden skal in-
spirere de unge og vejlederne til også at se de utraditionelle uddannelsesvalg.
23
Verdens Bedste Nyheder: www.verdensbedstenyheder.dk
24
OECD DAC Network on Gender Equality, May 2013.
10
Ligestillingsindsatsen i EU og Norden
Hvis vi i Danmark skal udvikle og kvalificere vores egen
hjemlige ligestillingsindsats, skal vi også lade os inspirere af
ny viden udefra. Mange andre lande arbejder målrettet med
at øge ligestillingen mellem kvinder og mænd, ikke mindst i
EU og i de øvrige nordiske lande.
I 2014 skal der udarbejdes et nyt samarbejdsprogram for
Nordisk Ministerråds ligestillingsindsats. Danmark spiller
som kommende formand i 2015 en aktiv rolle i prioriteringen
af, hvilke centrale ligestillingsindsatser, der skal sættes i gang
i Norden i de kommende år. Nordisk Forum 2014, som afhol-
des af de nordiske kvinde- og ligestillingsorganisationer i ju-
ni, vil sætte fokus på, hvordan de nordiske lande forsat kan
være »ligestillingens gode eksempel«, og hvordan de nordi-
ske lande kan bidrage til at hæve barren internationalt og i
Norden.
Vi skal have et stærkt globalt udsyn, hvor vi både selv kan
inspirere og lade os inspirere af de andre landes tænkning, vi-
den og initiativer på ligestillingsområdet.
I 2014 igangsættes følgende tiltag under indsatsområdet
»ligestilling i et globalt perspektiv«:
Status på gennemførelse af initiativerne fra Perspektiv- og handlingsplan 2013
Hermed slutter redegørelsen.
Stærk sluterklæring fra FN’s kvindekommissions samling:
Ved FN’s kvindekommissions samling i marts 2014 vil Danmark arbejde aktivt for, at der vedtages en ambitiøs sluterklæring,
som bidrager til opfyldelsen af de fastsatte udviklingsmål inden 2015. Og som bidrager til, at der sættes nye, mere ambitiøse,
men også realistiske mål for ligestilling i tiden efter 2015. Danmark vil under Kvindekommissionens samling desuden bl.a.
være vært for en side-event.
Ambitiøse post-2015-mål
Danmark vil i 2014 intensivere indsatsen for at øve indflydelse på udformningen af post-2015-dagsordenen gennem EU, FN og
i samarbejde med ligesindede partnere. Det vil ske gennem en fokusering og uddybning af regeringens prioriteter med henblik
på aktiv fortalervirksomhed og alliancedannelse samt brug af danske styrkepositioner og internationale platforme.
Ny strategisk ramme for Danmarks udviklingssamarbejde på ligestillingsområdet:
Strategien for Danmarks udviklingssamarbejde – Retten til et bedre liv – introducerer en menneskerettighedsbaseret tilgang til
udviklingssamarbejdet. I opfølgning af strategien udarbejdes en ny strategisk ramme for fremme af ligestilling i dansk udvik-
lingssamarbejde, der lægger vægt på den brede fremme af kvinders rettigheder og identificerer, hvordan Danmark kan bidrage
til, at kvinders adgang til beslutningstagende fora, til ressourcer og muligheder styrkes. Beskyttelse og fremme af LGBTI-perso-
ners rettigheder er også omfattet af den strategiske ramme.
De kommende EU-formandskabers ligestillingsfokus:
Som led i opfølgningen på indsatsområderne i FN’s Beijing-handlingsplan vil der i det kommende år bl.a. blive sat fokus på
kvinder og økonomi. Danmark vil som altid spille en aktiv rolle for at fremme ligestillingsindsatsen i EU og medlemslandene.
Regeringen følger og deltager desuden aktivt i arbejdet med at forhandle det foreslåede EU-direktiv om flere kvinder i bestyrel-
ser.
Nyt program for Nordisk Ministerråds ligestillingsindsats og dansk formandsskab:
Under det islandske formandskab for Nordisk Ministerråd i 2014 skal der udarbejdes et nyt samarbejdsprogram for Nordisk
Ministerråds ligestillingsindsats 2015-2018. Resultaterne fra den tværnordiske konference om ligestilling i det moderne nordi-
ske velfærdssamfund, der blev afholdt i København i 2013, vil indgå i arbejdet. Der vil endvidere være fokus på at forberede
Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd i 2015 vedrørende det nordiske ligestillingsarbejde.
Nordisk Forum
En række frivillige organisationer afholder Nordisk Forum i juni 2014. Danmark støtter planlægningen af denne meget omfat-
tende nordiske ligestillingsevent. Deltagerne på Nordisk Forum vil bl.a. debattere globale og regionale ligestillingsudfordringer.
Indsatsområde Antal initiativer Gennemført Igangsat Ikke gennemført
Temabaseret ligestilling 9 7 2
Ligestillingsvurderinger 6 4 2
Ligestilling som basal ret 9 7 2
Ligestilling i et globalt perspektiv 5 5