B 116 - svar på spm. 3 om indkaldelse og afhøring af vidner i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 3 til forslag til folketingsbe-
slutning om nedsættelse af en kommission til undersøgelse af politiets og
andre myndigheders behandling af politianmeldelser indgivet af Divine
Business Solutions ApS og Lisborg Holding ApS og forhold relateret hertil
hos bl.a. SKAT (B 116), som Folketingets Udvalg for Forretningsordenen
har stillet til justitsministeren den 5. maj 2014. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Tom Behnke (KF).
Karen Hækkerup
/
Kristian Korfits Nielsen
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Dato: 4. juli 2014
Kontor: Statsrets- og Menneske-
retskontoret
Sagsbeh: Le Lise Ravn
Sagsnr.: 2014-0040-0054
Dok.: 1160742
Udvalget for Forretningsordenen 2013-14
B 116 endeligt svar på spørgsmål 3
Offentligt
2
Spørgsmål nr. 3 fra Folketingets Udvalg for Forretningsordenen:
”Ministeren bedes oplyse, om det i forbindelse med en uvildig
undersøgelse besluttet af regeringen/Folketinget med den nu-
værende lovgivning er muligt at indkalde og afhøre vidner un-
der vidneansvar og med vidnepligt, hvor vidneforklaringer pro-
tokolleres, uden at det sker i henhold til lov om undersøgelses-
kommissioner?”
Svar:
1. Der har været gennemført et antal uvildige advokatundersøgelser af for-
hold i den statslige forvaltning. Oliver Talevski m.fl. (2002), anfører i Un-
dersøgelseskommissioner, Embedsmandsansvaret & Folketingets Rolle
følgende, side 34ff:
”Der er ikke i lovgivningen regler om advokatundersøgelser, og der
kræves ikke lovhjemmel til at iværksætte sådanne undersøgelser. De
advokatundersøgelser om statslige forhold, som har været gennem-
ført inden for de seneste år, har haft følgende karakteristika:
- Vedkommende ministerium udpeger en uafhængig advokat til at
gennemgå og systematisere foreliggende skriftligt materiale, herun-
der fortroligt materiale, som ministeriet stiller til rådighed for advo-
katen.
- Advokaten anmodes om – på grundlag af gennemgangen og syste-
matiseringen af det skriftlige materiale – at udtale sig om, hvorvidt
der er begået fejl eller forsømmelser af involverede embedsmænd,
der kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført mod
de pågældende.
- Advokaten må ikke udtale sig om spørgsmålet om ministres retlige
ansvar. Som led i vurderingen af embedsmændenes forhold anmodes
advokaten dog – på grundlag af det skriftlige materiale – om at be-
skrive, hvorvidt ministre har været orienteret eller fået forelagt sager
af den karakter, der indgår i undersøgelsen.
- Hvis advokaten finder, at der er grundlag for at søge et retligt ansvar
gjort gældende mod nærmere bestemte embedsmænd, anmodes ad-
vokaten om at udarbejde udkast til tjenstlig indberetning vedrørende
de pågældende embedsmænd.
- Advokaten må – af hensyn til de berørte embedsmænds retsstilling –
ikke tale med de involverede embedsmænd eller andre med kend-
skab til sagen. Advokaten må af samme grund heller ikke anmode
om at modtage skriftlige redegørelser eller andre skriftlige udtalelser
fra de pågældende embedsmænd eller andre, der har kendskab til sa-
gen.
- Advokaten anmodes eventuelt om at søge sagkyndig bistand til brug
for udførelsen af sin opgave. Det er relevant i de tilfælde, hvor vur-
deringen af ansvarsspørgsmålet forudsætter særlig teknisk viden,
f.eks. om edb-mæssige forhold."
3
Som det fremgår, må en advokat, der gennemfører en advokatundersøgelse
– af hensyn til de berørte embedsmænds retsstilling – ikke tale med de in-
volverede embedsmænd eller andre med kendskab til sagen. Advokaten
må af samme grund heller ikke anmode om at modtage skriftlige redegø-
relser eller andre skriftlige udtalelser fra de pågældende embedsmænd eller
andre, der har kendskab til sagen.
Som det ligeledes fremgår, kan advokaten anmodes om – på grundlag af
gennemgangen og systematiseringen af det skriftlige materiale – at udtale
sig om, hvorvidt der er begået fejl eller forsømmelser af involverede em-
bedsmænd, der kan give anledning til, at et retligt ansvar søges gennemført
mod de pågældende.
2. En statslig ansættelsesmyndighed, herunder et ministerium, kan under
visse betingelser indlede en disciplinær undersøgelse af en tjenestemands
forhold. Reglerne herom fremgår af tjenestemandslovens kapitel 4.
En forhørsleder af en sådan disciplinær undersøgelse træffer bestemmelse
om vidneførsel, jf. tjenestemandslovens § 21, stk. 3. Desuden fremgår føl-
gende af tjenestemandslovens § 21, stk. 4:
”Enhver ansat har pligt til at give møde under forhørene og afgive
forklaring. Den, som afgiver urigtig forklaring som vidne, straffes
med bøde eller hæfte. Hvis et vidne undlader at give møde eller væg-
rer sig ved at afgive forklaring, kan forhørslederen lade ham afhøre
ved byretten på det sted, hvor forhørene afholdes eller den pågæl-
dende bor.”
Det fremgår af tjenestemandslovens § 21, stk. 6, at forhørslederen efter sa-
gens afslutning afgiver en beretning. Hvis ministeren anmoder derom, skal
forhørslederen tillige afgive en indstilling om sagens afgørelse. En sådan
indstilling vil indebære en retlig vurdering af de forhold, der undersøges.
3. Folketinget kan i medfør af grundlovens § 51 nedsætte såkaldte parla-
mentariske kommissioner til at undersøge almenvigtige sager. Bestemmel-
sen har følgende ordlyd:
”§ 51 Folketinget kan nedsætte kommissioner af sine medlemmer til
at undersøge almenvigtige sager. Kommissionerne er berettigede til
at fordre skriftlige eller mundtlige oplysninger såvel af private bor-
gere som af offentlige myndigheder.”
4
Parlamentariske kommissioner sammensættes af folketingsmedlemmer,
der vælges af Folketinget efter forholdstal, jf. grundlovens § 52.
Der har ikke været nedsat parlamentariske kommissioner efter den gæl-
dende grundlov fra 1953, men der har i fem tilfælde været nedsat parla-
mentariske kommissioner i medfør af tilsvarende bestemmelser i de tidli-
gere gældende grundlove. De første tre tilfælde vedrørte udredning af lov-
givnings- og administrationsspørgsmål, mens de to sidste tilfælde havde et
efterforskningsmæssigt præg med sigte på at vurdere, om der var grundlag
for at gøre et ansvar gældende mod ministre. Den seneste parlamentariske
kommission blev nedsat i 1945. Der kan henvises til Jens Peter Christen-
sen (1997), Ministeransvar, side 547f.
Om afhøringer og vidneførsel i forbindelse med parlamentariske kommis-
sioner fremgår følgende af Henrik Zahle (red.) (2006), Danmarks Riges
Grundlov med kommentarer, side 353:
”I medfør af bestemmelsen påhviler der såvel private som offentlige
myndigheder pligt til at meddele mundtlige eller skriftlige oplysnin-
ger til kommissionen, herunder pligt til at stille allerede foreliggende
materiale til rådighed for kommissionen. Oplysninger afgives som
udgangspunkt, uanset om de afgives mundtligt eller skriftligt, under
strafansvar, jf. straffelovens § 162 og – for ministres vedkommende
– ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 2, betænkning nr. 1315/1996
s. 156f.
Hverken grundloven eller lovgivningen har udstyret kommissionerne
med særlige tvangsmidler til opfyldelse af oplysningspligten. Over
for eventuelt modvillige vil en parlamentarisk kommission være
henvist til at anlægge sag ved domstolene for at få dem dømt til at
afgive oplysning. Hvis den pågældende herefter ikke opfylder dom-
men, kan den gennemtvinges ved fogedretten efter bestemmelserne i
retsplejelovens kapitel 48, betænkning nr. 1315/1996 s. 158.
Det er antaget, at der til brug for en parlamentarisk kommission kan
foretages vidneførsel for domstolene, når formålet er at tilvejebringe
oplysninger af betydning for kommissionens vurdering af, om der er
grundlag for at gøre et retligt ansvar gældende mod bestemte perso-
ner, men ellers ikke, Poul Andersen 1954 s. 511 og Alf Ross 1980
bd. 1 s. 255. […] Oplysningspligtens omfang må, hvad enten afhø-
ring sker umiddelbart for kommissionen eller for domstolene, anta-
ges at være begrænset efter en analogi af lovgivningens regler om
vidneudelukkelses- og vidnefritagelsesgrunde. […]
Der findes ingen regler for proceduren i en parlamentarisk kommis-
sion i forbindelse med afhøringer, herunder om beskikkelse af bisid-
dere for de afhørte.”
5
En parlamentarisk kommission vil efter omstændighederne kunne foretage
retlige vurderinger i forbindelse med et undersøgelsesforløb. Der kan
nærmere henvises til betænkning 1315/1996, side 156.