L 77 - svar på spm. 6, om det kun er via indsigt i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), at banderegistrerede og deres eventuelle advokater kan få oplyst begrundelsen for en banderegistrering, fra justitsministeren

Side 1/2
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af
retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på
initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fan-
geflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L 77) fra Folke-
tingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om
ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølg-
ning på initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for
personer anbragt i hospital eller institution ved dom) (L 77), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 14. januar 2022. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Patrick Kofod Holm Schack
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 18. januar 2022
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Kenneth Schmidt Ras-
mussen
Sagsnr.: 2021-0037-0137
Dok.: 2289028
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
L 77 - endeligt svar på spørgsmål 6
Retsudvalget 2021-22
Side 2/2
Spørgsmål nr. 6 vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejelo-
ven, straffuldbyrdelsesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i
handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og
delegation af afgørelseskompetence i sager om udgang for personer an-
bragt i hospital eller institution ved dom) (L 77) fra Folketingets Rets-
udvalg:
”Vil ministeren i forlængelse af svar på REU alm. del – spørgs-
mål 139, jf. L 77 – bilag 3, redegøre for, om det kun er via ind-
sigt i Politiets Efterforskningsstøttedatabase (PED), man kan
sikre, at banderegistrerede og deres eventuelle advokater kan få
oplyst begrundelsen for en banderegistrering eller er der andre
måder og i givet fald hvilke, hvorpå banderegistrerede og deres
eventuelle advokater kan få oplyst begrundelsen for en bande-
registrering?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at grundlaget for den politifaglige vur-
dering af, om en person er bandemedlem beror på alle tilgænge-
lige oplysninger, som politiet er i besiddelse af, herunder oplys-
ninger indhentet via politiets systematiske politimæssige moni-
tering af kriminelle grupper og netværk, faktuelle oplysninger,
kildeoplysninger og oplysninger fra efterforskninger mv.
Den politifaglige vurdering af banderegistreringen vil imidlertid
kun være registreret i Politiets Efterforskningsstøttedatabase
(PED), og oplysning om politiets vurdering vil derfor alene
kunne ske ved at få indsigt i PED. Rigspolitiet bemærker, at ind-
sigt i politiets vurdering af, om en person er bandemedlem, vil
kunne kompromittere politiets arbejde med at efterforske og op-
klare bandekriminalitet. Der henvises i den forbindelse til
Justitsministerens besvarelse af 25. november 2021 af spørgs-
mål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.”


Side 1/4
Besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 139 (Alm. del), som Folketin-
gets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. oktober 2021. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt (SF).
Nick Hækkerup
/
Gustav Schaldemose
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato: 25. november 2021
Kontor: Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Christian Meyer Nielsen
Sagsnr.: 2021-0030-6822
Dok.: 2194452
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 3392 3340
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Offentligt
REU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 139
Retsudvalget 2021-22
Offentligt
L 77 - endeligt svar på spørgsmål 6
Retsudvalget 2021-22
Side 2/4
Spørgsmål nr. 139 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren ændre lovforslaget inden fremsættelse eller bi-
drage med et ændringsforslag, således at den varetægtsfængs-
lede og dennes advokat kan få adgang til begrundelsen for en
banderegistrering, jf. den rets- og kriminalpolitiske tænketank
Forsetes høringssvar (REU alm. del - bilag 36)?”
Svar:
1. Det bemærkes indledningsvis, at regeringen den 10. november 2021
fremsatte lovforslag nr. L 77 om ændring af retsplejeloven, straffuldbyrdel-
sesloven og straffeloven (Opfølgning på initiativer i handlingsplanen til
imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørel-
seskompetence i sager om udgang for personer anbragt i hospital eller insti-
tution ved dom), jf. Folketingstidende 2021-22, A, L 77, som fremsat.
2. Efter retshåndhævelseslovens § 15 har den registrerede som udgangs-
punkt ret til indsigt i de oplysninger, der behandles om den pågældende,
samt til en række yderligere oplysninger vedrørende behandlingen, såsom
f.eks. hvilke personoplysninger der er omfattet af behandlingen, og enhver
tilgængelig oplysning om, hvorfra de stammer.
Efter retshåndhævelseslovens § 16, stk. 1, kan indsigtsretten efter § 15 ud-
sættes, begrænses eller nægtes, hvis den registreredes interesse i at få kend-
skab til oplysningerne findes at burde vige for de hensyn til offentlige inte-
resser, der er nævnt i § 14, stk. 1. Efter § 14, stk. 1, kan dette være hensyn
til 1) at undgå, at der lægges hindringer i vejen for officielle eller retlige
undersøgelser, efterforskninger eller procedurer, 2) undgå at skade forebyg-
gelsen, afsløringen, efterforskningen eller retsforfølgningen af strafbare
handlinger eller fuldbyrdelsen af strafferetlige sanktioner, 3) beskytte den
offentlige sikkerhed, 4) beskytte statens sikkerhed eller 5) beskytte den re-
gistreredes eller andres rettigheder.
Efter retshåndhævelseslovens § 16, stk. 4, fastætter justitsministeren nær-
mere regler om, hvilke kategorier af behandling der er omfattet af stk. 1,
herunder om undtagelser fra retten til at få oplysninger efter § 15, for så vidt
hensynene i stk. 1 må antages at medføre, at begæringer om indsigt i almin-
delighed må nægtes.
Side 3/4
Med hjemmel i denne bestemmelse, er det i bekendtgørelse nr. 1079 af 20.
september 2017 om behandling af personoplysninger i Politiets Efterforsk-
ningsstøttedatabase (PED) fastsat, at den registreredes ret til at få oplysnin-
ger i medfør af § 15 i retshåndhævelsesloven ikke finder anvendelse i for-
hold til oplysninger behandlet i PED, jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Det er på denne baggrund Justitsministeriets vurdering, at en ændring som
den foreslåede lovteknisk vil skulle gennemføres administrativt ved ændring
af PED-bekendtgørelsen og ikke ved lovændring.
3. Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-
hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet kan oplyse, at Politiets Efterforskningsstøttedata-
base (PED) er et internt arbejdsredskab til brug for politiets ar-
bejde med de særlige kriminalitetsområder, der er undergivet
systematisk, politimæssig monitering. PED er ikke kun en efter-
retningsdatabase, som indeholder oplysninger om bandemed-
lemmer, men derimod en samlet efterretningsdatabase om per-
soner, der udøver alvorlig organiseret kriminalitet på alle moni-
teringsområder, som er en del af den systematiske monitering
hos politiet. PED indeholder således også oplysninger om per-
soner med relation til eksempelvis alvorlig økonomisk krimina-
litet og narkotika- og våbenkriminalitet.
Politiet kan efter reglerne i PED-bekendtgørelsen, jf. bekendt-
gørelse nr. 1079 af 20. september 2017, registrere relevante op-
lysninger om personer, der er dømt, sigtet eller mistænkt for at
have begået eller ville begå et strafbart forhold, når det er nød-
vendigt for løsningen af politimæssige opgaver inden for de om-
råder, der er undergivet systematisk politimæssig monitering,
herunder f.eks. bandeområdet. Politiet bruger bl.a. oplysnin-
gerne til at danne sig et solidt efterretningsbillede, som kan sætte
retning for den videre efterforskning af organiseret kriminalitet,
herunder bandekriminalitet.
Oplysningerne i PED anvendes herudover bl.a. som grundlag
for den samlede politifaglige vurdering af, om en person er ban-
demedlem. Denne vurdering beror på alle tilgængelige oplys-
ninger, som politiet er i besiddelse af, herunder faktuelle oplys-
ninger, kildeoplysninger og oplysninger fra efterforskninger
mv. Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at en registre-
ring som bandemedlem i PED ikke anses for en afgørelse i for-
valtningslovens forstand.
PED-bekendtgørelsen indeholder i § 13 en bestemmelse om af-
skæring af registrerede personers ret til indsigt i PED. Det er
Side 4/4
Rigspolitiets klare vurdering, at en hjemmel til indsigt i PED vil
være direkte skadelig for politiets efterretningsbaserede arbejde,
som har været under opbygning gennem mange år. Politiets ef-
terretningsbaserede arbejde er en væsentlig årsag til, at dansk
politi i dag er i stand til at opklare organiseret kriminalitet, her-
under bandekriminalitet, ligesom arbejdet er af væsentlig betyd-
ning for udmøntningen af tidligere bandepakker og tiltag mod
bandemiljøet. Rigspolitiet vurderer således, at konsekvensen
generelt vil være, at den operative værdi af PED som efterret-
nings- og efterforskningsstøtteværktøj bliver svækket i en sådan
grad, at politiets samlede efterretningsarbejde vil blive udvan-
det.
Herudover skal Rigspolitiet oplyse, at den registreredes ret til
indsigt i baggrunden for deres registrering vil betyde, at politiet
bl.a. risikerer at kompromittere humane kilder i form af medde-
lere og de oplysninger, som indhentes via disse. Hvis meddelere
afsløres i at give oplysninger til politiet, kan det få fatale konse-
kvenser – ultimativt risikerer de at blive dræbt i det kriminelle
miljø. Derfor er det også af afgørende betydning for politiets
samarbejde med meddelere, at meddelerne kan stole på, at der
ikke videregives oplysninger fra politiet, som kan kompromit-
tere deres identitet.
Rigspolitiet kan i forlængelse heraf oplyse, at der de seneste år
har været et øget politisk interesse om brugen af PED i mange
forskellige sammenhænge, herunder i forhold til at tillægge ban-
deregistrering i PED betydning i forbindelse med administrative
afgørelser, og at Rigspolitiet netop værner om PED med henblik
på at sikre politiets arbejde med efterretninger og muligheder
for at bekæmpe organiseret kriminalitet.
På baggrund af ovenstående er det således Rigspolitiets vurde-
ring, at der ikke skal gives den registrerede indsigtsret i PED.”
4. Der er ingen tvivl om, at bekæmpelsen af bandekriminalitet er en helt
central prioritet for regeringen, og at vi er villige til at gå meget langt for at
komme banderne til livs. Vi følger udviklingen på bandeområdet tæt og lyt-
ter til politiets ønsker og behov, idet det selvsagt er afgørende, at politiet så
vidt muligt har de redskaber og rammer for sit arbejde, som vurderes nød-
vendige. Regeringen kan på baggrund af Rigspolitiets udtalelse ikke støtte
et forslag, der indebærer, at den varetægtsfængslede og dennes advokat kan
få adgang til begrundelsen for en banderegistrering, og regeringen har derfor
ikke intentioner om at ændre PED-bekendtgørelsen med henblik herpå.