L 62 - svar på spm. 65 om kontrol uden retskendelse er en mulighed på andre områder, både inden for Transportministeriets ressort eller andre ministeriers ressort, f.eks. fødevarekontrollen, fra transportministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.). (Spørgsmål 65)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.). (Spørgsmål 65)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Tilladelsesordning for international godskørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.). (Spørgsmål 65)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel. (Hævelse af vægtgrænsen fra 2.000 kg til 2.500 kg for tilladelsesordningen for national godskørsel i varebiler). (Spørgsmål 65)
Aktører:
- Besvaret af: transportministeren
- Adressat: transportministeren
- Stiller: Henning Hyllested
- Besvaret af: transportministeren
- Adressat: transportministeren
- Stiller: Henning Hyllested
Svar på TRU L 62 spm. 65.pdf
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l62/bilag/0/2513999.pdf
Transportministeren Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportudvalget Folketinget 17. januar 2022 2021-3527 Transportudvalget har i brev af 12. januar 2022 stillet mig følgende spørgsmål vedrørende L 62 – Forslag til lov om ændring af lov om godskørsel, lov om buskørsel og lov om udstationering af lønmod- tagere m.v. (Tilladelsesordning for international kørsel i varebiler, ændrede betingelser for udøvelse af national godskørsel i varebiler, udstationering af førere i vejtransporten m.v.)., som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hylle- sted (EL). Spørgsmål nr. 65: Vil ministeren redegøre for, om kontrol uden retskendelse er en mulighed på andre områder, både inden for Transportministeriets ressort eller andre ministeriers ressort, f.eks. fødevarekontrollen? Der henvises til de foreslåede nye paragraffer om forøgede kontrol- muligheder. Svar: Jeg kan oplyse, at det ikke er ualmindeligt i dansk ret, at tilsynsfø- rende myndigheder kan foretage disse indgreb uden indhentelse af en forudgående retskendelse ud fra en betragtning om, at det kan være vanskeligt at gennemføre kontrolbesøg effektivt, hvis der ikke er adgang til faciliteter. På en række af Transportministeriets lov- givningsområder gælder regler, hvor der kan føres tilsyn med ad- gang til lokaler og lignende uden forudgående retskendelse. Dette er ligeledes gældende for andre ministeriers ressortområder. Følgende områder og konkrete lovgrundlag kan blandt andet frem- hæves: Transportministeriets ressort Synsområdet Synslovens § 11, stk. 1: "Færdselsstyrelsen kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse foranstalte uanmeldt kontrol af tilladelsesindehaverens synsvirksomhed, herunder kon- Offentligt L 62 - endeligt svar på spørgsmål 65 Transportudvalget 2021-22 Side 2/3 trol af, om de køretøjer, der har været til eller er under syn hos til- ladelsesindehaveren, og som befinder sig på dennes område, er synet korrekt." Køre- og hviletid Færdselslovens § 86 a, stk. 5: "Transportministeren eller den, mi- nisteren bemyndiger dertil, har til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til en virksomheds forretnings- lokaler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre kontrol med bestemmelser fastsat i det Europæiske Fællesskabs og Den Europæiske Unions forordninger om køre- og hviletid inden for vejtransport og bestemmelser fastsat i medfør af stk. 1 og 2." Luftfartsområdet (droneområdet) Luftfartslovens § 126 g, stk. 2, der alene regulerer overholdelse af produktkrav: "Transportministeren eller den offentlige myndig- hed, som ministeren bemyndiger hertil efter stk. 1, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til en virksomheds forretningslokaler, herunder lagerlokaler og trans- portmidler, forretningsbøger og dokumenter, der vedrører pro- dukter, der føres kontrol med, herunder dokumenter om typegod- kendelse, CE-mærkning og lign. i papirform m.v. og materiale, der opbevares i elektronisk form, med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af produktkrav, der er fastsat i de af Den Eu- ropæiske Union udstedte forordninger på droneområdet. Politiet yder om nødvendigt bistand hertil." Beskæftigelsesministeriets ressort Arbejdsmiljølovens § 76 stk. 3: ”Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid ad- gang til offentlige og private arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det om- fang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren.” Ministeriet for Fødevarer, Fiskeri og Landbrugs ressort Lov om fødevarer § 53 stk. 1: ”Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger, papi- rer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk Side 3/3 form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opga- ver i henhold til fødevarelovgivningen.” Med venlig hilsen Benny Engelbrecht