Talepapir og yderligere notater vedrørende det lukkede samråd den 29/4-14

Uddannelses- og forskningsministeren
Side1/1
2. maj 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/003693-13
Til Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Opfølgning på lukket samråd om B1 den 29. april 2014
Som opfølgning på samrådet om B 1 vedlægges talepapir. Det fremgår, at jeg i ef-
teråret 2014 vil vende tilbage til udvalget og orientere om resultaterne af den kort-
lægning af grundskoleforskningen, som gennemføres i regi af Forum for koordina-
tion for uddannelsesforskning. Desuden vil jeg orientere udvalget om det fremad-
rettede udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere på professi-
onshøjskoler og universiteter – ligeledes i efteråret 2014.
Jeg vedlægger desuden to faktuelle notater med de oplysninger, som blev efter-
spurgt på samrådet. Dels om udmøntning af 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere
og pædagoger. Dels om forskning i relation til grundskoleområdet på Institut for
Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.
Jeg vil gerne benytte lejligheden til endnu en gang at takke for en rigtig god drøftel-
se af et område, som har stor samfundsmæssig betydning, og som jeg ved, vi alle
gerne vil sætte fokus på for at sikre et fagligt løft af folkeskolen.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
B 1 Bilag 7
Offentligt


Notat
Side1/2
Den 1. maj 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/003693-13
Til FIV
Opfølgning på lukket samråd om B1 –forskning inden for grundskolen
på Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet
Institut for Uddannelse og Pædagogik (IUP) har oplyst, at der i alt er ca. 160 ansat-
te fuldtids videnskabelige medarbejdere samt ca. 70 ph.d.-studerende.
IUP’s forskning er opdelt på tre hovedfelter: førskole, grundskole og livslang læ-
ring.
Inden for grundskoleforskningen er forskningsområderne på IUP følgende:
 Diversitet og Læring
 Evidensinformeret praksis
 Fagdidaktik
 Fremtidsteknologi, kultur og læreprocesser
 Grundskoleforskning
 Miljø- og sundhedspædagogik
 Organisation og Læring
 Social- og specialpædagogik
Forskningsprogram om grundskoleforskning
Særligt kan fremhæves forskningsprogrammet Skoleforskning. Programmet er
Danmarks og Nordens største forskningsprogram for grundskoleforhold og skole-
udvikling.
Programmetbeskæftiger sig nationalt og internationalt med fire overordnede
forskningsemner. 1) den gode skole oglæreruddannelse, 2) undervisningsformer,
skoleledelse, inklusion og klasseledelse, 3) overgangen til uddannelse og erhverv
efter folkeskolen samt 4) social baggrund og skoleforholds betydning for elevpræ-
stationer.
Under programmet hører desuden Center for Strategisk Grundskoleforskning, der
er ledet af Niels Egelund. Centeret beskæftiger sig blandt andet med dagtilbud,
kønsforskelle, specialundervisning, klassestørrelse og skolestørrelse, klasseledelse
samt overgang fra grundskolen til ungdomsuddannelserne. Centeret er blandt an-
det finansieret af en ekstern bevilling på 48 mio. kr., der løber for perioden 2010-
15.
Herudover kan fremhæves 4-10 konsortiet (skifter navn til Læringsløft 2020). Kon-
sortiet er et samarbejde mellem de tre professionshøjskoler Metropol, UCC og VIA
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
B 1 Bilag 7
Offentligt
Side2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
samt Institut for Uddannelse og Pædagogik. Konsortiets målsætning er i samspil
med praksis at skabe nyviden om didaktiske, strukturelle, organisatoriske, ledel-
sesmæssige og kulturelle forudsætninger for skoleudvikling.
Eksternt finansierede forskningsprojekter
Af eksternt finansierede forskningsprojekter på IUP kan fremhæves, udover oven-
nævnte Center for strategisk uddannelsesforskning:
 IT i folkeskolen (18 mio. kr.). Samarbejde med VIA, UCC, Metropol, UC Sjæl-
land, UC Lillebælt, UC Syddanmark
 Technucation: Technological literacy and New Employee Driven Innovation
Through Education (15 mio. kr. 2012-17)
 Skolehistorie. 5-bindsværk til skolejubilæet i 2014 (11 mio. kr.)
 Eksempler på tidligere bevillinger til projekter er blandt andet mobning (ex-
bus), talent i skolen, undervisningsassistenter i folkeskolen mv.
IUP løfter en række opgaver for myndigheder, bl.a. ministerierne. Heraf kan frem-
hæves følgende opgaver (beløbene er anslået af IUP):
1. Internationale komparative færdighedsundersøgelser for IEA (Internatio-
nal Associationforthe Evaluation of Educational Achievement) som
PIRLS, TIMMS mv. (ca. 3,5-5 mio. kr. årligt – IUP medfinansierer med
et tilsvarende beløb)
2. PISA-undersøgelsen, der gennemføres i samarbejde med SFI og KORA
(ca. 1-1,5 mio. kr. årligt til IUP årligt)
3. Rekvirerede opgaver og forskningsbaserede ydelser for Undervisnings-
ministeriet (ca. 10-15 mio. kr. årligt).
Belysning af omfang
Det er ikke umiddelbart muligt at belyse omfanget af årsværk dedikeret specifikt til
grundskoleområdet på IUP, da forskningen er tværgående, og enkelte forskere kan
være involveret i flere projekter. Det vil kræve en grundig og systematisk indsam-
ling af information fra forskningsmiljøerne.
En nærmere analyse er i øjeblikket undervejs i form af den kortlægning af dansk
uddannelsesforskning, der i øjeblikket gennemføres af Forum for koordination af
uddannelsesforskning. Kortlægningen forventes afsluttet i efteråret 2014 og vil give
et mere præcist svar på omfanget af uddannelsesforskningen på universiteter og
professionshøjskoler i Danmark fordelt på faglige områder.


Talepapir
Den 29. april 2014
Ref.-nr. 14/003693-12
Talepapir ifm. lukket samråd vedr. B1 tirsdag den 29. april
2014
Bertel Haarder (V), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) og Villum Christensen
(LA) har stillet beslutningsforslag B1 om forskning og efteruddannelse in-
den for grundskolens fag.
I forlængelse heraf er der i første omgang stillet
Samrådsspørgsmål A:
Vil ministeren kommentere beslutningsforslag B 1 om efteruddannelse og
forskning i grundskolens fag i lyset af Folkeskolens indlysende aktuelle be-
hov for mere og bedre efteruddannelse, jf. oplæggene ved udvalgets høring
den 4/2-14, B 1 - bilag 6?
DET TALTE ORD GÆLDER
Svar A:
Tak til spørgeren. Jeg har taget imod spørgsmålene som en invitation til en
uformel og direkte dialog og ser frem til drøftelsen.
Jeg er enig i forslagsstillernes intention om at fremme kvalitet og relevans i
forskning og efteruddannelse på grundskoleområdet.
Forskning på grundskoleområdet er et vigtigt grundlag for at håndtere de
udfordringer, vi står over for med den nye folkeskolereform. Og forsknin-
gen skal forholde sig til de helt konkrete udfordringer og indsatsområder.
Vi skal sikre, at lærerne i skolen har adgang til den nyeste viden, blandt
andet gennem efter- og videreuddannelse, der giver lærerne undervisnings-
kompetence i de fag, de underviser i.
Det tror jeg, at vi er helt enige om, og det har vi også lavet forlig omkring.
Udover målet om kompetencedækning skal efter- og videreuddannelse støt-
te lærernes pædagogiske kompetencer inden for fx klasseledelse, inklusion,
undervisningsdifferentiering ogit i undervisningen.
Efter- og videreuddannelse er også vigtig foruddannelse af ressourceperso-
ner og udvikling af specialistkompetencer inden for blandt andet læsning,
matematik og praktisk/musiske fag.
Høringen den 4. februar 2014
Dette samråd er andet led i behandlingen af beslutningsforslaget. Forslaget
blev behandlet første gang ved udvalgets offentlige høring den 4. februar
2014.
Jeg havde desværre ikke selv mulighed for at overvære høringen, da det var
den dag, jeg tiltrådte som minister.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
B 1 Bilag 7
Offentligt
2
Men jeg er orienteret om, at udvalget havde inviteret en række centrale ak-
tører til at holde oplæg ved høringen.
Det var blandt andet repræsentanter fra Institut for Uddannelse og Pæda-
gogik under Aarhus Universitet, professionshøjskolerne, KL og Danmarks
Lærerforening samt Forum for koordination af uddannelsesforskning.
Under høringen kom det blandt andet frem, at optaget på IUP’s fire didakti-
ske kandidatuddannelser er steget i 2013, særligt på dansk og matematik.
Det blev ligeledes fremhævet, at efterspørgslen efter hele kandidatuddan-
nelser inden for didaktiske fag stadig er relativt begrænset blandt folkesko-
lelærere.
Blandt de folkeskolelærere, som læser videre på
IUP’skandidatuddannelser,har der traditionelt været en større interesse for
de bredere psykologiske og pædagogiske fag.
KL lagde vægt på, at undervisningen på læreruddannelsen bør være prak-
sisorienteret og rettet mod undervisningsmetoder.
Danmarks Lærerforening havde fokus på behovet for at styrke dels de fagli-
ge miljøer på skolen, dels lærernes fagdidaktiske kompetencer i et langsig-
tet perspektiv.
Det blev oplyst, at Forum for koordination af uddannelsesforskninghar på-
begyndt en kortlægning af dansk uddannelsesforskning. Kortlægningen skal
tilvejebringe ny viden om, hvordan forskningsmiljøerne er fordelt samt,
hvilke områder der forskes i. Kortlægningen forventes afsluttet i september
2014.
Endelig tilkendegav professionshøjskolerne, at de i vid udstrækningsamar-
bejder med universiteter samt kommuner og folkeskoler om at understøtte
pædagogers og læreres kompetenceudvikling.
Supplement til høringen
Som supplement til oplysningerne på høringen, kan jeg nævne, at Institut
for Uddannelse og Pædagogik (IUP) udover de 2-årige kandidatuddannel-
ser også udbyder en række relevante forskningsbaserede masteruddannel-
ser.
I regi af et konsortium med Metropol, UCC og VIA University College og en
række kommuner er IUP desuden i gang med at udvikle forskningsbaseret
efteruddannelse i tilknytning til den nye folkeskolereform.
Endelig arbejder professionshøjskolerne med at udvikle deres udbud af
efteruddannelse. Blandt andet har de udviklet en screening, der kan vurde-
re lærernes kompetence i deres undervisningsfag – og herefter give tilbud
om en tilpasset opkvalificering. Det understøtter målet om fuld kompeten-
cedækning.
3
Regeringens initiativer - efter- og videreuddannelse
Regeringen har med flere initiativer sat fokus på at styrke efter- og videre-
uddannelse af ansatte i grundskolen.
1. For det første har regeringen med folkeskolereformen initieret et
meget ambitiøst kompetenceløft af folkeskolelærerne gennem en
massiv efteruddannelsesindsats.
Regeringen har sammen med forligspartierne afsat i alt 1 mia. kr. i
perioden 2014-2020 til styrket efteruddannelse af lærere og pæda-
goger i folkeskolen.
2. For det andet har vi med modulopbygningen af den nye lærerud-
dannelse sikret, at der er en relevant og fleksibel mulighed for, at
lærere kan opkvalificere sig.
3. For det tredje kom Partsudvalget for efter-videreuddannelse af lære-
re og pædagoger i folkeskolen i efteråret 2013 med anbefalinger i
forhold til udmøntningen af den afsatte mia. kr. Partsudvalget anbe-
falede blandt andet: kompetenceudvikling i folkeskolens fag, pæda-
gogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus
og uddannelse af vejledere og ressourcepersoner.
4. For det fjerde har Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet i samarbejde med professionshøjskolerne
igangsat et udviklingsarbejde med inddragelse af Danmarks Evalue-
ringsinstitutinden for rammerne af en partnerskabsaftale. Aftalen
sætter fokus på udvalgte indsatsområder i implementeringen af den
nye folkeskolereform.
Regeringen gør på de nævnte områderen markant indsats for at styrke læ-
rerens faglige kompetencer i skolens hverdag.
Regeringens initiativer - forskning
Der udføres i dagmeget uddannelsesforskning, herunder grundskoleforsk-
ning. Ifølge Danmarks Statistik har vi på landsplan over 500 årsværk, der
beskæftiger sig med uddannelsesforskning.
Det tidligere DPU (Danmarks Pædagogiske Universitet), nu Institut for
Uddannelse og Pædagogik på Aarhus Universitet, er et blandt flere univer-
siteter, hvor der forskes i grundskolen.
Men det er vigtigt at sige, at forskning og udvikling inden for skoleområdet
finder sted på universiteter og professionshøjskoler i hele landet.
Regeringen har med flere initiativer styrket grundskoleforskningens kvali-
tet og relevans for praksis.
1. For det første er der udover universiteternes basismidler til
forskning afsat 268 mio. kr. årligt til styrket udvikling og
evidensbasering af professionsuddannelserne med særligt
fokus på lærer- og pædagoguddannelserne.
4
2. For det andet er der i ministeriets udviklingskontrakter med
professionshøjskolerne sat konkrete mål for institutionernes
videnproduktionog samspil med praksis.
Professionshøjskolerne er i fuld gang med at indgå konkrete
samarbejdsprojekter med universiteter og kommuner om
vidensbaseret skoleudvikling og kompetenceudvikling og ef-
teruddannelse af lærerne
3. For det tredjehar regeringen afsat 120 mio. kr. i 2013-2016
til ph.d.-programmet i uddannelsesforskning med fokus på,
hvad der virker i praksis. Ph.d.-stipendierne skal gennemfø-
res i samarbejde mellem en professionshøjskole og et uni-
versitet.
Afrapportering til udvalget
Jeg er som nævnt meget enig med forslagsstillerne i, at vi skal sikre, at den
grundskoleforskning,der udøves, har både høj kvalitet og relevans for den
pædagogiske praksis, som forskningen skal ud og virke i.
Jeg mener dog, at vi skylder at se resultaterne af den kortlægning, der i øje-
blikket gennemføres af Forum for koordination af uddannelsesforskning,
inden vi tager stilling til, om der er behov for en yderligere indsats på om-
rådet.
Jeg vil derfor i efteråret 2014 vende tilbage til udvalget og orientere om re-
sultaterne af kortlægningen.
I efteråret 2014 vil jeg desuden orientere udvalget om det fremadrettede
udbud af efter- og videreuddannelse til grundskolens lærere på professi-
onshøjskoler og universiteter. Jeg vil indhente bidrag fra professionshøj-
skoler og universiteter om deres strategier for området samt fremlægge
relevante data på området.
Efter- og videreuddannelsesindsatsen for folkeskolelærere skal ikke kun
omfatte lange 2-årige kandidatuddannelser. Men i høj grad også målrettede
uddannelsestilbud med høj faglighed af kortere eller længere varighed.
Jeg vil derfor afrapportere på alle de relevante kursusformer, der tilbydes til
grundskolens lærere.
Afvisning af beslutningsforslaget
Med folkeskoleforligets massive investering i lærernes kompetenceudvik-
ling er der taget et meget væsentligt skridt for at understøtte et nødvendigt
fagligt løft af folkeskolens lærere og elever. Og dette løft skal vi følge tæt.
Der er behov for, at dette udmøntes i en bred indsats for efter- og videreud-
dannelse. Indsatsen skal imødegå de udfordringer, som kommuner og fol-
keskoler står overfor, når de skal leve op til kravene om fuld kompetence-
dækning og målsætningerne i den nye folkeskolereform.
Jeg er pt - sammen med undervisningsministeren - i dialog med KL om,
hvordan institutionerne under Uddannelses- og Forskningsministeriet
5
bedst kan imødekomme dette behov for efteruddannelse i forlængelse af
folkeskolereformen og Partsudvalgets anbefalinger.
Jeg forventer, at professionshøjskolerne, Institut for Uddannelse og Pæda-
gogik ved Aarhus Universitet samt de øvrige universiteter fremadrettet vil
styrke samarbejdet og koordinationen af efteruddannelsesindsatsen yderli-
gere.
Jeg vil derfor følge op på de positive tilkendegivelser fra IUP og professi-
onshøjskolerne om, at de ønsker at bidrage til detfaglige løft af folkeskolen,
og jeg vil fortsætte dialogen med institutionerne herom.
Jeg anerkender, at der er en legitim samfundsmæssig interesse i at følge
IUP’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter – både på grund af genstands-
feltet og på grund af forhistorien. Derfor vil jeg også sørge for, at ministeriet
følger op på IUP’s tilkendegivelser.
Men der er behov for at se på hele institutionsbilledetmedbåde universiteter
og professionshøjskoler, når der skal etableres en styrket og koordineret
indsats for forskning og opkvalificering på grundskoleområdet.
På denne baggrund afviser regeringen beslutningsforslaget.
Samrådsspørgsmål B-G
Jeg har ogsåmodtaget seks samrådsspørgsmål, der specifikthandler om
IUP,og som jeg kort vil besvare nu.
Spørgsmål B:
Vil ministeren i forbindelse med samrådet om lærernes efteruddannelse
belyse den aktuelle produktion af kandidater og bachelorer på det tidligere
DPU (Aarhus Universitet), jf. bilaget til B1?
Svar B:
De data for færdiggørelse, der er fremlagt af forslagsstillerne, omhandler
færdiguddannede kandidater fra det tidligere DPU i 2009 og 2010. Dataene
er nogle år gamle og omfatter alle studerende.
Jeg kan oplyse, at de studerende på Institut for uddannelse og pædagogik
(IUP) ved Aarhus Universitet har forskellig baggrund som pædagoger, soci-
alrådgivere, universitetsbachelorer, lærere eller andet. I 2013 var det knap
en fjerdedel af de studerende, der blev optaget på IUP, som havde en bag-
grund som lærer. Blandt de lærere, der optages på IUP, er det en tredjedel,
der har valgt en didaktisk uddannelse.
Påhøringen fremlagde IUP aktuelle tal for optaget på kandidatuddannel-
serne. IUP’s tal viser at optaget på de fire fagdidaktiske kandidatuddannel-
ser steg fra 2012 til 2013.
Det er værd at bemærke, at optaget på matematisk didaktik er mere end
fordoblet fra 2012 til 2013, og at optaget på dansk didaktik er vokset med
60 pct. fra 2012 til 2013. Samlet optog IUP 119 kandidatstuderende på di-
daktiske uddannelser i 2013, heraf 22 på matematik og 51 på dansk.
6
IUP oplyser, at instituttets optag er bestemt af søgningen. IUP har således
tilkendegivet, at hvis søgningen var højere, så ville IUP godt kunne optage
flere studerende på uddannelserne.
Jeg ser det øgede optag det seneste år som et udtryk for, at blandt andet
kommunerne i stigende grad prioriterer et kompetenceløft inden for de
didaktiske områder.
Spørgsmål C:
Mener ministeren, at den handlingsplan for det tidligere DPU, der blev be-
budet i AU´s nye strategi (hvori ordet Folkeskole ikke forekommer), vil væ-
re egnet til at tilfredsstille Folkeskolens behov for kompetenceløft og vide-
reuddannelse af lærerne?
Svar C:
Strategien for Aarhus Universitet 2013-2020 vedrører det samlede univer-
sitet. For mig at se, er det derfor ikke overraskende eller usædvanligt, at der
ikke er en omtale af de enkelte institutter eller af folkeskolen.
AU oplyser, at implementeringen af strategienvil ske gennem handleplaner,
der udarbejdes på fakultets- og institutniveau.
Det fakultetet, som IUP hører under,oplyser, at det vil være et led i handle-
planen for 2014-15at styrke udbuddet af efter-/videre-uddannelse.
IUP har meddelt, at instituttets strategiarbejde ikke er afsluttet. Men IUP
tilkendegiver, at instituttet ser det som sin opgave at løfte kompetenceud-
viklingen af lærere, pædagoger og skoleledere i forlængelse af den nye fol-
keskolereform.
I den sammenhæng hæfter jeg mig ved, at IUP oplyser, at instituttet vil bi-
drage til at udfylde de høje ambitioner, der er sat for den danske folkeskole
med den nyligt vedtagne folkeskolereform.
Jeg hæfter mig også ved,at IUP tilkendegiver, at instituttet vil udvikle og
målrette efter- og videreuddannelsen af skoleledere, lærere og pædagoger i
samarbejde med relevante aftagere, organisationer og professionshøjskoler.
Det er mit indtryk, at alle parter går konstruktivt ind i samarbejdet, og jeg
vil tage en dialog med uddannelsesinstitutionerne herom. Jeg vil ligeledes
sørge for, at ministeriet følger op på institutionernes tilkendegivelser.
Samrådsspørgsmål D:
Mener ministeren, at den gældende formålsbestemmelse for det tidligere
DPU (Aarhus Universitet) afspejler dette behov?
Svar D:
Der findes ikke en specifik formålsbestemmelse for Institut for Uddannelse
og Pædagogik (IUP).
IUP blev oprettet i 2011 som et af institutterne ved Arts, der blev et nyt ho-
vedområde ved Aarhus Universitet pr. 1. januar 2011.
7
Det tidligere DPU havde sit eget lovgrundlag frem til 2005, hvor loven om
Danmarks Pædagogiske Universitet blev ophævet. DPU blev herefter un-
derlagt universitetsloven. Universiteternes formål er fastsat i universitetslo-
vens § 2.
Samrådsspørgsmål E:
Mener ministeren, at den forskning, der foregår på det tidligere DPU (Aar-
hus Universitet), lever op til Folkeskolens behov for et fagligt og pædago-
gisk løft?
Svar E:
Den forskning, der finder sted på IUP, er underlagt forskningsfrihed samt
øvrige krav til videnskabelighed, som gælder for alle danske universiteter.
Instituttet løser desuden en del forskningsbaserede opgaver inden for myn-
dighedsrådgivning - eksempelvis i forhold til PISA-undersøgelser og tilsva-
rende opgørelser.
IUP har oplyst, at instituttet har særligt store forskningsprogrammer inden
for skoleforskning, fagdidaktik samt organisation og læring. Herudover
deltager instituttet i det såkaldte 4-10 konsortium, der er et samarbejde
med IUP og professionshøjskolerne VIA, Metropol og UCC. Samarbejdet
omfatter bl.a. aftaler med kommuner om efteruddannelse og fremmer
forskning inden for blandt andet didaktik, læring og inklusion mv.
Forum for koordination af uddannelsesforskning har som nævnt igangsat
en kortlægning af den samlede uddannelsesforskningi Danmark.
Jeg vil afvente resultatet af denne kortlægning og orientere udvalget, når
kortlægningen foreligger i efteråret 2014.
I denne sammenhæng vil jeg nævne, at Uddannelses- og forskningsministe-
riet - i forlængelse af arbejdet i Forum for koordination af uddannelses-
forskning - årligtvil drøfte indsatsen for forskning og uddannelse inden for
området med Aarhus Universitet. Undervisningsministeriet vil blive ind-
draget i disse drøftelser.
Samrådsspørgsmål F:
Har ministeriet i den løbende dialog med AU (Aarhus Universitet), herun-
der dialogen om udviklingskontrakter, markeret noget ønske vedrørende
prioriteringen af folkeskolelærernes fagdidaktiske efteruddannelse samt
forskning i fagdidaktik i den fremtidige udvikling for det tidligere DPU?
Svar F:
I maj 2011 vedtog Folketinget en ændring af universitetsloven, der bl.a. ved-
rørte udviklingskontrakterne. Kontrakterne blev i den forbindelse afgræn-
set til få – dels selvvalgte, dels pligtige – mål.
Dette indebærer, at der ikke sker en specifik adressering af enkeltinstitutter
som IUP.
8
I perioden 2008-10 samt i 2011 var IUP dog nævnt i Aarhus Universitets
udviklingskontrakt med fokus på universitetets etablering af samarbejder
med professionshøjskolerne.
Som nævnt anerkender jeg, at der er en legitim samfundsmæssig interesse i
at følge IUP’s forsknings- og uddannelsesaktiviteter – både på grund af
genstandsfeltet og på grund af forhistorien. Og jeg vil sørge for, at ministe-
riet følger op på IUP’s tilkendegivelser – også selvom det ikke står eksplicit
formuleret i udviklingskontrakterne men ligger nedenunder.
Men jeg vil gerne gentage, at efteruddannelse af lærere er en bred indsats,
der varetages af en række videninstitutioner – og at efteruddannelse ikke
kun består af lange, fagdidaktiske kandidatuddannelser.
Derfor vil ministeriet fortsat gå aktivt i dialog med IUP, professionshøjsko-
lerne samt de øvrige universiteter om udbuddet af efteruddannelse til folke-
skolelærere.
Og på den baggrund vil jeg i efteråret 2014 orientere udvalget om det frem-
adrettede udbud af efter- og videreuddannelse i relation til folkeskolen.
Samrådsspørgsmål F:
Har ministeriet bedt om evalueringer af handleplanen for 2013 og haft be-
mærkninger hertil i den løbende dialog med AU (Aarhus Universitet)?
Svar E:
AU har oplyst, at der ikke findes en handleplan for IUP for 2013 - ligesom
der heller ikke blev udarbejdet handleplaner for de andre institutter på
Aarhus Universitet i 2013.
Universitetets strategiarbejde koncentrerede sig i 2013 om universitets
overordnede, faglige udviklingsproces og nye organisering.
Men det skal ikke afholde os fra at følge op på de tilkendegivelser, de har
givet til mig.


Notat
Side1/2
Den 1. maj 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/003693-13
Til FIV
Opfølgning på lukket samråd om B1 – udmøntning af 1 mia. kr.
til efteruddannelse af lærere og pædagoger
Inden 2020 skal alle elever i folkeskolen undervises af lærere, som enten har un-
dervisningskompetence fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i eller har
opnået en tilsvarende faglig kompetence via efteruddannelse mv. Målsætningen er
skrevet ind i folkeskoleloven og gælder alle fag og alle klassetrin.
Kompetenceudviklingsindsatsen er dog bredere end blot målsætningen om fuld
kompetencedækning. Der er afsat i alt 1 milliard kroner i perioden 2014-2020 til
styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.
Indsatsområder
Den afsatte milliard til kompetenceudvikling skal først og fremmest anvendes til at
sikre fuld kompetencedækning. Herudover har regeringen og KL i forbindelse med
aftalen om kommunernes økonomi for 2014 aftalt, at efteruddannelsesmidlerne
skal bruges til at understøtte en række prioriterede kompetencer for lærere og pæ-
dagoger i folkeskolen.
Kommunerne skal således anvende tilskuddene under hensyntagen til de indsats-
områder, der fremgår af kommuneaftalen for 2014, bilag 2: Fuld kompetencedæk-
ning:
 Linjefagskompetence
 Understøttelse af øget inklusion
 Klasseledelse
 Løbende faglig opdatering
 Specialistkompetencer inden for bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik
og dansk som andetsprog
 Øvrige særlige indsatsområder som fx øget anvendelse af it i undervisningen.
Derudover skal kommunerne anvende midlerne under hensyntagen til de pejle-
mærker, som Partsudvalget har udarbejdet til inspiration for den lokale udmønt-
ning af midlerne, herunder
 Kompetenceudvikling i folkeskolens fag
 Pædagogisk kompetenceudvikling med elevernes læring og trivsel i fokus
 Uddannelse af vejledere/ressourcepersoner
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
B 1 Bilag 7
Offentligt
Side2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Udmøntning og anvendelse af tilskuddene
I forhold til fordelingen af den afsatte milliard mellem stat og kommuner er det på
nuværende tidspunktforudsat, at 834 mio. kr. afholdes af kommunerne og 166 mio.
kr. af staten til afledte taxameterudgifter mv. Midlerne til kommunerne er afsat på
finansloven for 2014 på Undervisningsministeriets område.
Tilskuddene fordeles til kommunerne årligt efter antallet af elever i folkeskolen i
det senest kendte skoleår.
Tilskuddene kan alene anvendes til at finansiere de direkte udgifter forbundet med
efter- og videreuddannelseskurser for lærere i folkeskolen og for pædagoger, der
deltager i folkeskolens aktiviteter, dvs. selve kursusudgiften.
Der er oprettet en særlig regnskabsfunktion i det kommunale budget- og regn-
skabssystem, hvor kommunerne skal regnskabsføre deres udgifter til kompetence-
udvikling.
Kommunerne skal udarbejde en samlet plan for kompetenceudvikling i folkesko-
len, hvori anvendelsen af midlerne inden for de prioriterede områder for lærere og
pædagoger fremgår. Planen skal være tilgængelig på kommunens hjemmeside.