Forslag til RÅDETS HENSTILLING om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.1.2022
COM(2022) 11 final
2022/0004 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
(EØS-relevant tekst)
{SWD(2022) 3 final}
Offentligt
KOM (2022) 0011 - Henstilling
Europaudvalget 2022
DA 1 DA
BEGRUNDELSE
1. BAGGRUND FOR FORSLAGET
At blive verdens første klimaneutrale kontinent er den største udfordring og mulighed i vor
tid. Den indebærer, at vi skrider til resolut handling nu.
Ursula von der Leyen, politiske retningslinjer
Vi befinder os på et kritisk tidspunkt: Menneskets handlinger er tæt på at forårsage uoprettelig
skade på vores planet, som er selve grundlaget for vores eksistens og trivsel. For at sikre en
fremtid, hvor vi kan trives, er der et presserende behov for kollektive og individuelle tiltag for
at bringe vores samfund og økonomi ind på en bæredygtig kurs. Unge har været særligt
højlydte og aktive, og de har krævet forandringer og opfordret de offentlige myndigheder til at
handle hurtigt for at beskytte klimaet og miljøet til gavn for nuværende og kommende
generationer. Mange mener, at skolen ikke giver dem en fyldestgørende forståelse af
klimaforandringerne, miljøet og måder at leve og handle mere bæredygtigt på1
.
Under kommissionsformand Ursula von der Leyens ledelse har Kommissionen med den
europæiske grønne pagt fremlagt en ambitiøs strategi for at opnå bæredygtighed og de
nødvendige ændringer i vores økonomi og samfund. Bæredygtig udvikling er et centralt
princip for Den Europæiske Union, og opfyldelse af FN's verdensmål for bæredygtig
udvikling er et prioriteret mål for Unionens interne og eksterne politikker. Ved at tilpasse
indsatsen på en række politikområder, herunder energi, miljø, mobilitet og landbrug, sigter
EU mod en grøn omstilling, der er retfærdig og inkluderende1
. Ligesom alle andre sektorer
skal uddannelsesområdet også tage skridt til at reagere på klimaets og planetens krise,
både hvad angår dens egne aktiviteter og — helt afgørende — hvordan den forbereder
de lærende på fremtiden.
Meddelelsen om det europæiske uddannelsesområde2
, den europæiske grønne pagt3
og andre
centrale initiativer4
anerkender den afgørende rolle, som uddannelse spiller for den grønne
omstilling. Lærende i alle aldre skal have mulighed for at udvikle viden, færdigheder og
holdninger til at leve mere bæredygtigt, ændre forbrugs- og produktionsmønstre, føre en
sundere livsstil og bidrage — både individuelt og kollektivt — til omstillingen af vores
samfund.
For at opnå dette kræves en livslang tilgang til læring med henblik på miljømæssig
bæredygtighed med praktiske, engagerende og handlingsbaserede læringsmetoder, der
befordrer i) viden, forståelse og kritisk tænkning (kognitiv læring), ii) udvikling af praktiske
færdigheder (anvendt læring) og iii) empati, solidaritet og naturpleje (socio-emotionel læring).
Der er behov for tværfaglige tilgange for at hjælpe de lærende med at forstå sammenhængen
mellem økonomiske, sociale og naturlige systemer.
Udfordringer i forbindelse med læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
Der iværksættes stadigt flere initiativer og tiltag vedrørende klimaforandringer, biodiversitet
og bæredygtighed på tværs af Europa i førskoleundervisning, skoler, erhvervsuddannelser,
videregående uddannelser og foreningslivet. I mange lande er der indført politikker og
strategier for uddannelse i miljø og bæredygtighed og lignende bæredygtige koncepter såsom
1
https://europa.eu/eurobarometer/surveys/detail/2224.
2
COM(2020) 625 final.
3
COM(2019) 640 final.
4
EU's biodiversitetsstrategi, den europæiske klimapagt, den europæiske søjle for sociale rettigheder,
EU's dagsorden for færdigheder og Rådets resolution om det europæiske uddannelsesområde (2021-
2030).
DA 2 DA
uddannelse inden for bæredygtig udvikling og global kompetence. På trods af årtiers indsats
og initiativer er læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed endnu ikke blevet en
fast del af vores politik og praksis i EU.
Kun et fåtal lande har gjort livslang læring til et ledende princip for bæredygtighed inden for
uddannelse og erhvervsuddannelse. For at nå sit fulde potentiale skal læring og undervisning
med henblik på miljømæssig bæredygtighed ske ikke kun i skoler og på videregående
uddannelser, men i alle dele af uddannelsessystemet (formel, ikke-formel, uformel) og på alle
niveauer (fra førskolealder til voksenalder og helt op i alderdommen).
Landene har ofte vanskeligt ved at gennemføre og overvåge politikker vedrørende uddannelse
i miljømæssig bæredygtighed. Der mangler ofte konkrete mål, tiltag og indikatorer og en klar
vision. Den tværfaglige karakter af læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed,
behovet for pædagogik med fokus på de lærende, nye tilgange til vurdering, organisatoriske
ændringer og lokale partnerskaber kan være i modstrid med etablerede kulturer og normer
inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.
Dækningen af miljømæssig bæredygtighed, herunder biodiversitet, i læreplanerne er
mangelfuld og kan i de fleste medlemsstater ikke betragtes som komplet. Kun få lande
henviser specifikt til bæredygtighedskompetencer, relaterede læringsmål, og hvordan disse
bør vurderes. Miljø- og bæredygtighedsspørgsmål indgår typisk i fagene naturkundskab og
geografi, men alle fag og kombinationer af fag kan bidrage til de lærendes forståelse af disse
emner.
Mange lærere i hele Europa underviser allerede aktivt i miljømæssig bæredygtighed eller
bestræber sig på at gøre det. Samtidig siger mange, at de mangler ekspertise og uddannelse,
navnlig med hensyn til tværfaglige tilgange, aktiv pædagogik og det krævende emne.
Tværinstitutionelle tilgange, hvor bæredygtighed er integreret i alle processer og aktiviteter, er
endnu ikke udbredt på tværs af uddannelsesinstitutionerne, hvilket til dels skyldes
utilstrækkelig finansiering og støtte. Institutionerne mangler ofte data og værktøjer til
overvågning af effektiviteten af bæredygtighedsinitiativer og -tiltag.
Overgang til gennemgribende og transformative forandringer
Et stigende antal projekter og programmer vedrørende spørgsmål i forbindelse med
miljømæssig bæredygtighed viser en stigende interesse for og større engagement i disse
spørgsmål. Mange initiativer er dog stadig begrænsede, hvad tid og omfang angår. I
betragtning af klima- og biodiversitetskrisernes presserende karakter er tiden inde til en trinvis
forandring og til at bevæge sig fra isolerede initiativer til gennemgribende og systemiske
ændringer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse.
Integrering af miljømæssig bæredygtighed i alle uddannelsespolitikker, -programmer og
-processer er afgørende for at opbygge de færdigheder og kompetencer, der er
nødvendige for at gennemføre den grønne omstilling. Der er behov for både en vertikal
indsats, fra individniveau op til institutions- og systemniveau, og en horisontal indsats, hvilket
indebærer, at alle aktører inden for uddannelse og erhvervsuddannelse skal arbejde sammen i
synergi for at sikre, at bæredygtighed er solidt forankret i elevernes og de studerendes
samlede læringsforløb.
Kortsigtede foranstaltninger skal udvikles og videreføres for at støtte institutioner og
undervisere og hjælpe de lærende med at udvikle de færdigheder og den tankegang, der er
nødvendig for den grønne omstilling. På mellemlang og lang sigt bør alle reformbestræbelser
inden for uddannelse og erhvervsuddannelse støtte og tilpasses de ændringer, der er
nødvendige for en grønnere og mere bæredygtig fremtid.
DA 3 DA
Høringer og forskningsdokumentation til forberedelse af dette forslag har vist, at der er behov
for at sætte ind på en række fronter for fuldt ud at integrere miljømæssig bæredygtighed i
uddannelse og erhvervsuddannelse.
Effektiv læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed:
– starter med førskoleundervisning og børnepasning
– kræver en livslang læringstilgang
– skaber støttende læringsmiljøer, hvor institutionen som helhed er engageret i
bæredygtighed
– har de lærende i centrum og er engagerende, positiv og baseret på empiriske
erfaringer
– støtter undervisere, herunder ledelsesteams, i at undervise og handle med henblik på
bæredygtighed
– fremmer samarbejde og partnerskaber i lokalsamfundene og i samfundet som helhed
– inddrager de unge på meningsfulde måder
– opbygger bæredygtighedskompetencer
– bygger på robuste politikker.
Læring og undervisning i miljømæssig bæredygtighed kan fuldt ud støtte andre
uddannelsesdagsordener for inklusion, kvalitet, innovation, internationalisering og læring, der
har elever/studerende i centrum. Det har et rigt potentiale og er en glimrende mulighed
for at gøre læring mere relevant, motivere lærende og undervisere samt udvikle
kompetencer, der bliver stadigt mere nødvendige i tilværelsen og i arbejdslivet.
1) Målene med den foreslåede henstilling
Kommissionens forslag sigter mod
– at formulere en vision og fælles forståelse på EU-plan for de gennemgribende og
transformative ændringer, der er nødvendige inden for uddannelse og
erhvervsuddannelse med henblik på den grønne omstilling
– at udvikle en sammenhængende tilgang til de kompetencer, færdigheder og holdninger,
som mennesker har brug for til at handle, leve og arbejde på en bæredygtig måde, og
styrke betydningen af livslang læring for at sikre, at alle fra en tidlig alder og frem til
voksenlivet kan tilegne sig disse kompetencer og færdigheder
– at lette deling af ekspertise og bedste praksis for beslutningstagere, forskere og
undervisere på system- og institutionsplan
– at støtte initiativer på EU-plan til fremme af læring med henblik på miljømæssig
bæredygtighed og
– at tilskynde til investeringer i ovennævnte områder.
2) International dimension
Selv om det fokuserer fuldt ud på EU's ambitioner og prioriteter om at levere resultater i
forbindelse med den europæiske grønne pagt, supplerer og bygger forslaget på arbejdet på
internationalt plan. Det vil mobilisere medlemsstaterne og interessenterne til en mere
samordnet indsats for at bidrage til UNESCO's dagsorden, navnlig ESD 2030-køreplanen, og
det vil støtte EU's engagement i FN's 2030-dagsorden, verdens plan for global bæredygtig
udvikling.
DA 4 DA
3) Komplementaritet og synergi med andre EU-initiativer på uddannelsesområdet
– Meddelelse om etablering af det europæiske uddannelsesområde inden 20255
– Rådets resolution om en strategiramme for det europæiske uddannelsessamarbejde på
og uden for det europæiske uddannelsesområde (2021-2030)6
– Meddelelse om et nyt europæisk forskningsrum for forskning og innovation7
– Rådets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa8
– Europæisk dagsorden for færdigheder med henblik på bæredygtig konkurrenceevne,
social retfærdighed og modstandsdygtighed9
– Rådets henstilling om erhvervsrettet uddannelse med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed10
– Handlingsplanen for digital uddannelse 2021-202711
– Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring12
– Rådets konklusioner om initiativet Europauniversiteter13
– De kommende Erasmus+-lærerakademier14
– EU's kvalitetsramme for førskoleundervisning og børnepasning15
– Education for Climate Coalition16
– Forslag til Rådets henstilling om en europæisk tilgang til mikroeksamensbeviser for
livslang læring og beskæftigelsesegnethed17
– Den kommende europæiske strategi for universiteter
– Det kommende forslag til Rådets henstilling om brobygning med henblik på et
effektivt europæisk samarbejde inden for de videregående uddannelser.
4) Sammenhæng med andre politikker
– Meddelelsen om den grønne pagt18
– EU's biodiversitetsstrategi for 203019
– Genopretningsplanen NextGenerationEU20
– Den europæiske klimapagt21
5
COM(2020) 625 final.
6
Rådets resolution 2021/C 66/01.
7
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52020DC0628
8
https://op.europa.eu/da/publication-detail/-/publication/1a0df8ff-5313-11ec-91ac-01aa75ed71a1.
9
COM(2020) 274 final.
10
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020H1202(01).
11
COM(2020) 624 final.
12
Rådets henstilling 2018/C 189/01.
13
Rådets konklusioner 2021/C 221/03.
14
https://erasmus-plus.ec.europa.eu/programme-guide/part-b/key-action-2/teacher-academies.
15
Rådets henstilling 2019/C 189/4.
16
Education for Climate Coalition: https://education-for-climate.ec.europa.eu
17
https://education.ec.europa.eu/da/en-europaeisk-tilgang-til-mikroeksamensbeviser.
18
COM(2019) 640 final.
19
COM(2020) 380 final.
20
https://ec.europa.eu/info/strategy/recovery-plan-europe_da.
21
COM(2020) 788 final.
DA 5 DA
– En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi22
– Den europæiske søjle for sociale rettigheder23
– Strategi for rettigheder for personer med handicap i 2021-203024
– Meddelelsen om det nye europæiske Bauhaus25
– En europæisk børnegaranti26
– Meddelelse om et nyt europæisk forskningsrum27
– Rådets konklusioner om den fremtidige styring af det europæiske forskningsrum28
– En ny forbrugerdagsorden29
.
2. RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
 Retsgrundlag
Forslaget til Rådets henstilling er i overensstemmelse med artikel 165, stk. 4, og 166, stk. 4, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. Initiativet indeholder ikke forslag om
udvidelse af EU's lovgivningsbeføjelser eller bindende forpligtelser for medlemsstaterne. Det
vil være op til medlemsstaterne i overensstemmelse med deres nationale forhold at beslutte,
hvordan de vil implementere Rådets henstilling.
 Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5, stk. 3, i traktaten om
Den Europæiske Union (TEU).
Medlemsstaterne har deres egen kultur og lovgivning for udformning og tilrettelæggelse af
læring. De har det fulde ansvar for undervisningsindholdet og tilrettelæggelsen af deres
undervisningssystemer. Samtidig er det dokumenteret, at de står over for en række fælles
problemer i forbindelse med deres uddannelsessystemers parathed, herunder på den grønne og
den digitale omstilling.
Forslaget beskriver i overensstemmelse med nærhedsprincippet en vej frem for uddannelse og
erhvervsuddannelse i forbindelse med miljømæssig bæredygtighed og fremsætter henstillinger
med henblik herpå.
 Proportionalitet
Dette forslag er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. artikel 5, stk. 4, i
TEU.
Hverken indholdet i eller udformningen af dette forslag til Rådets henstilling går ud over det,
som er nødvendigt for at nå de opstillede mål. Medlemsstaternes forpligtelser er af frivillig
art, og hver medlemsstat vælger selv sin tilgang.
 Valg af retsakt
22
COM(2020) 98 final.
23
COM(2017) 250.
24
COM(2021) 101 final.
25
https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/qanda_21_4627.
26
Rådets henstilling (EU) 2021/1004.
27
COM(2020) 628 final.
28
Rådets konklusioner 13567/20.
29
COM(2020) 696 final.
DA 6 DA
For at bidrage til opfyldelsen af målene i artikel 165 og 166 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde tillader nævnte traktat, at Rådet vedtager henstillinger på forslag af
Kommissionen.
En rådshenstilling er et egnet instrument på uddannelsesområdet, hvor EU har understøttende
ansvar, og er et instrument, der ofte anvendes til indsatser på EU-plan på disse områder. Som
retligt instrument signalerer den, at medlemsstaterne forpligter sig på de fremlagte
foranstaltninger, og den giver et solidt politisk grundlag for samarbejde på det pågældende
område, samtidig med at medlemsstaternes kompetence på uddannelsesområdet respekteres
fuldt ud.
3. RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
• Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning
Ikke relevant.
 Høring af interessenter
Der blev indsamlet input til forslaget under den offentlige høring om læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed, som blev afholdt fra den 18. juni til den 24. september 2021
(1352 besvarelser og 96 holdningsdokumenter), samt målrettede høringer af medlemsstater,
ikke-statslige organisationer, lærere, undervisere, instruktører, elever, studerende,
ungdomsrepræsentanter og andre europæiske interessenter og eksperter på området.
 Indhentning og brug af ekspertbistand
For at indsamle input til forslaget blev der bestilt tre undersøgelser: i) en kortlægning af
læreplaner, politikker og andre foranstaltninger i medlemsstaterne, som omfatter en
litteraturgennemgang, kortlægning af national og politisk forskning, en gennemgang af
skolernes læreplaner, lærerundersøgelse, casestudier og fokusgrupper, ii) en kortlægning af
Erasmus+-projekter vedrørende læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed og iii) en
undersøgelse om uddannelse med henblik på bæredygtig udvikling i forbindelse med covid-19
og den grønne og den digitale omstilling.
 Konsekvensanalyse
I betragtning af den komplementære tilgang til medlemsstaternes initiativer, de foreslåede
aktiviteters frivillige karakter og omfanget af de forventede virkninger blev der ikke foretaget
en konsekvensanalyse. Udarbejdelsen af forslaget skete på baggrund af undersøgelser, høring
af medlemsstaterne og interessenter og en offentlig høring. Det støtter fuldt ud EU's tilsagn
om at opfylde FN's verdensmål for bæredygtig udvikling.
 Målrettet regulering og forenkling
Ikke relevant.
 Grundlæggende rettigheder
Dette forslag til Rådets henstilling er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder
og følger de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, navnlig retten til beskyttelse af personoplysninger, der er fastsat i artikel 8, og
retten til uddannelse, der er fastsat i artikel 14.
DA 7 DA
Foranstaltningerne vil blive gennemført i henhold til EU-lovgivningen om beskyttelse af
personoplysninger, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/67930
om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og fri
udveksling af sådanne oplysninger (generel forordning om databeskyttelse).
4. VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Dette initiativ kræver ikke yderligere midler fra EU-budgettet.
5. ANDRE FORHOLD
 Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og
rapportering
For at støtte gennemførelsen foreslår Kommissionen, at der i samarbejde med
medlemsstaterne udvikles forskning, vejledningsmateriale og andre dokumenter på grundlag
af fakta, peerlæringsaktiviteter og god praksis.
Kommissionen agter at aflægge rapport om anvendelsen af rådshenstillingen som led i
strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet.
 Forklarende dokumenter (for direktiver)
Ikke relevant.
 Sammenfatning af henstillingen og arbejdsdokumentet fra Kommissionens
tjenestegrene
I udkastet til Rådets henstilling foreslås retningslinjer og tiltag, som medlemsstaterne kan
følge for yderligere at integrere miljømæssig bæredygtighed i uddannelse og
erhvervsuddannelse og udvikle bæredygtighedskompetencer blandt alle lærende. I udkastet
fastsættes Europa-Kommissionens tilsagn om at supplere og støtte tiltag på dette område. Det
ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene beskriver den seneste
forskningsdokumentation og interessenternes holdninger og indeholder detaljerede
oplysninger om den nye europæiske kompetenceramme for bæredygtighed.
30
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679.
DA 8 DA
2022/0004 (NLE)
Forslag til
RÅDETS HENSTILLING
om læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
(EØS-relevant tekst)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 165,
stk. 4, og 166, stk. 4,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Den europæiske grønne pagt31
og EU's biodiversitetsstrategi for 203032
fremhæver den
centrale rolle, som skoler, videregående uddannelsesinstitutioner og andre
uddannelsesinstitutioner spiller med hensyn til at samarbejde med lærende, forældre,
undervisere33
og det øvrige samfund om de ændringer, der er nødvendige for at lykkes
med den grønne omstilling.
(2) Verdensmålene for bæredygtig udvikling — navnlig mål 4.7 — lægger op til, at alle
lærende inden 2030 skal have tilegnet sig den viden og de færdigheder, som er
nødvendige for at fremme bæredygtig udvikling, herunder bl.a. gennem undervisning i
bæredygtig udvikling og bæredygtig livsstil, menneskerettigheder, ligestilling mellem
kønnene, fremme af en fredelig og ikkevoldelig kultur, globalt medborgerskab samt
anerkendelse af kulturel mangfoldighed og af kulturens bidrag til bæredygtig
udvikling.
(3) I meddelelsen om det europæiske uddannelsesområde34
, den europæiske søjle for
sociale rettigheder35
og meddelelsen om et nyt EFR for forskning og innovation36
opfordres der til, at uddannelsespolitikker og -investeringer rettes mod inkluderende
grønne og digitale overgange med henblik på fremtidig modstandsdygtighed og
velstand.
(4) Nøglekompetencerne, som defineret i den europæiske referenceramme for
nøglekompetencer for livslang læring,37
har til formål at hjælpe mennesker i hele
31
COM(2019) 640 final.
32
COM(2020) 380 final.
33
I denne henstilling omfatter undervisere lærere (anerkendt som lærer eller tilsvarende i henhold til
national lovgivning og praksis) og undervisere (enhver, der udfører en eller flere aktiviteter i
forbindelse med den teoretiske eller praktiske uddannelsesfunktion, enten på en uddannelsesinstitution
eller på arbejdspladsen). Dette omfatter lærere inden for almen uddannelse og videregående uddannelse,
lærere og undervisere inden for erhvervsrettet grunduddannelse og efter- og videreuddannelse samt
fagfolk inden for førskoleundervisning og børnepasning og voksenundervisere.
34
COM(2020) 625 final.
35
Den europæiske søjle for sociale rettigheder | Europa-Kommissionen (europa.eu).
36
COM(2020) 628 final.
37
EUT C 189 af 4.6.2018, s. 1, bilag.
DA 9 DA
Europa med at erhverve de færdigheder og kompetencer, der er nødvendige for
personlig udfoldelse, sundhed, beskæftigelsesegnethed og social inklusion i en tid
præget af hastige og gennemgribende forandringer.
(5) I den europæiske dagsorden for færdigheder38
blev der bebudet støtte til udvikling af
centrale grønne færdigheder på arbejdsmarkedet med henblik på at skabe en
generation af miljøbevidste fagfolk og grønne økonomiske aktører, integrere miljø- og
klimahensyn i skoler, videregående uddannelser, erhvervsuddannelser og forskning.
Europa har brug for højt kvalificerede fagfolk til at støtte den grønne omstilling og
blive førende i verden inden for bæredygtige teknologier.
(6) I Rådets henstilling om erhvervsuddannelse med henblik på bæredygtig
konkurrenceevne, social retfærdighed og modstandsdygtighed39
anerkendes
erhvervsuddannelsessektoren som nøglen til den digitale og den grønne omstilling.
(7) Den europæiske klimapagt opfordrer enkeltpersoner, lokalsamfund og organisationer
til at deltage i klimaindsatsen og opbygge et grønnere Europa ved at tilbyde
muligheder for at lære om klimaforandringerne, udvikle og gennemføre løsninger og
skabe kontakt med andre for at mangedoble virkningen af disse løsninger.
(8) Handlingsplanen for digital uddannelse40
omfatter en vision for inkluderende og
tilgængelig europæisk digital uddannelse af høj kvalitet og understreger betydningen
af digitale teknologier som stærke katalysatorer for den grønne omstilling og letter
samtidig overgangen til bæredygtig adfærd inden for både udvikling og brug af
digitale produkter.
(9) Det nye europæiske Bauhaus giver den europæiske grønne pagt en kulturel og kreativ
dimension, der har til formål at vise, hvordan bæredygtig innovation tilbyder
håndgribelige, positive forandringer i vores dagligdag, herunder i skolebygninger og
andre læringsmiljøer.
(10) UNESCO har gennem sit program for uddannelse i bæredygtig udvikling arbejdet på
at gøre uddannelse til en mere central og synlig del af den internationale reaktion på
klimakrisen og opfylde verdensmålene for bæredygtig udvikling — navnlig mål 4.7
om uddannelse i bæredygtig udvikling. I henhold til FN's rammekonvention om
klimaforandringer og Parisaftalen forpligter parterne sig til at fremme og samarbejde
om uddannelse, undervisning, folkeoplysning, offentlig deltagelse og offentlig adgang
til oplysninger om klimaforandringerne.
(11) OECD-data41
fra 2018 viser en høj grad af bevidsthed blandt de 15-årige om
klimaforandringerne og miljøkrisen og om behovet for at tackle dem. De samme data
viser imidlertid, at langt færre elever og studerende føler, at de har mulighed for at
gøre en reel forskel. Læring om miljøet og den globale krise kan undertiden gøre, at
elever og studerende føler sig overvældet og magtesløse, hvilket forværres af
unøjagtige oplysninger og misinformation.
(12) Uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og -institutionerne har en
forpligtelse til at forholde sig til, hvad de unge har på hjerte om klima- og
biodiversitetskriser, og til at inddrage de unge i udformningen af løsninger vedrørende
læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed.
38
COM(2020) 274 final.
39
https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020H1202(01).
40
COM(2020) 624 final.
41
OECD (2020), Are Students Ready to Thrive in an Interconnected World? PISA 2018, bind VI.
DA 10 DA
(13) Covid-19-pandemien har understreget vores tætte forbindelser med naturen og sat
fornyet fokus på uddannelsessystemerne. Der er indhøstet erfaringer om nye
muligheder for uddannelse og erhvervsuddannelse, bl.a. læring i forskellige
sammenhænge (også online), de lærendes engagement og autonomi samt
forbindelserne mellem formel læring og det øvrige samfund. Med pandemien øgedes
den mangeårige bekymring om børn og unges fysiske, mentale og følelsesmæssige
trivsel.
(14) Individuelle vuggestuer, børnehaver, skoler, højere uddannelsesinstitutioner,
forskningsorganisationer, erhvervsuddannelsesudbydere og lokalsamfund bliver
stadigt mere aktive i forbindelse med klima- og biodiversitetskrisen. Bæredygtighed er
imidlertid endnu ikke en fast del af uddannelse og erhvervsuddannelse i hele EU.
(15) Mange undervisere mangler støtte, ekspertise og uddannelsesmuligheder til at
indarbejde miljømæssig bæredygtighed i deres undervisningspraksis. De føler sig ofte
ude af stand til at håndtere miljøangst og miljøpessimisme og til at hjælpe de lærende
til på en positiv måde at engagere sig i klima- og miljøspørgsmål.
(16) Tværinstitutionelle tilgange til bæredygtighed, som omfatter alle aktivitetsområder, er
endnu ikke udbredte. Sådanne tilgange kan omfatte undervisning og læring, forskning
og innovation samt faciliteter og aktiviteter, og bør inddrage elever, studerende,
personale, forældre, lokalsamfund og samfundet som helhed.
(17) Potentialet og muligheden for at supplere og styrke andre uddannelsesdagsordener skal
undersøges nærmere. Undervisning og læring med henblik på miljømæssig
bæredygtighed kan fuldt ud støtte politikker og programmer for trivsel og inklusion,
global solidaritet, læring med elever/studerende i centrum, forskning og innovation og
digital omstilling.
(18) Uddannelsesdimensionen indgår ikke systematisk i andre politikker vedrørende den
grønne omstilling og bæredygtighed. Integreringen af uddannelse i disse politikker kan
støtte deres gennemførelse, forbinde forskellige sektorer i samfundet og økonomien og
integrere bæredygtighed effektivt i uddannelsessystemet.
(19) Denne henstilling respekterer nærheds- og proportionalitetsprincippet fuldt ud.
VEDTAGET AT HENSTILLE TIL MEDLEMSSTATERNE AT:
1) omgående optrappe indsatsen for at støtte uddannelses- og
erhvervsuddannelsessystemer med henblik på at træffe foranstaltninger til den
grønne omstilling, således at lærende i alle aldre og fra alle baggrunde kan få adgang
til inkluderende uddannelse af høj kvalitet om klimaforandringer, biodiversitet og
bæredygtighed
2) indføre læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed som et prioriteret område
i uddannelsespolitikker og -programmer med henblik på at støtte og gøre sektoren i
stand til at bidrage til den grønne omstilling udvikle en omfattende og
samarbejdsorienteret tilgang til læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed,
der inddrager alle organer, organisationer og aktører i uddannelsessystemet
3) tilvejebringe en række læringsmuligheder i forskellige sammenhænge fra førskole- til
voksenuddannelse, således at alle kan forberede sig på og aktivt bidrage til den
grønne omstilling og træffe foranstaltninger til en miljømæssigt bæredygtig, cirkulær
og klimaneutral økonomi og et retfærdigt samfund
4) overveje følgende foranstaltninger på systemniveau:
DA 11 DA
a) fuldt ud at tilpasse strategier og planer inden for uddannelse og
erhvervsuddannelse til miljømæssig bæredygtighed, herunder dem, der
vedrører læreplaner og vurdering, pædagogik og videreuddannelse af
undervisere støtte gennemførelsen af nationale og andre strategier og
politikker, herunder om relaterede koncepter såsom uddannelse med henblik på
bæredygtig udvikling, gennem handlingsplaner og mekanismer til opfølgning
og overvågning
b) investere i grønt og bæredygtigt udstyr, ressourcer og infrastruktur (bygninger,
grunde og teknologi) til læring, socialisering og fritidsaktiviteter for at sikre
sunde og modstandsdygtige læringsmiljøer
c) udbrede kendskabet til fordelene og mulighederne ved læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed og støtte uddannelsesinstitutionerne i at gøre
klimaforandringer, biodiversitet og bæredygtighed relevante emner for de
lærendes dagligdag
d) inddrage elever, studerende og andre lærende på meningsfyldte og
koordinerede måder for at foreslå og udforme tilgange til, hvad, hvordan og
hvor de lærer og med henblik på miljømæssig bæredygtighed tilskynde til en
kønsafbalanceret deltagelse af lærende fra alle baggrunde
e) udvikle omfattende rammer for læreplaner, der giver tid og plads til
dybdegående læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed, så de
lærende kan udvikle bæredygtighedskompetencer fra en tidlig alder. Læring på
tværs af generationer og lokale eksempler, problemer og svar kan gøre
læreplanerne mere relevante for de lærende og vise, at klimaforandringer,
biodiversitet og bæredygtighed er lokale emner, der kan handles på
f) støtte samarbejde og netværk om bæredygtighed og biodiversitet med
inddragelse af f.eks. lokale myndigheder, ungdomsrepræsentanter, centre for
miljøuddannelse, skove, parker, landbrug, museer, biblioteker, ikke-statslige
organisationer, forskning, forbrugerorganisationer og erhvervslivet
g) støtte opskalering af god praksis og investere i pædagogisk forskning i læring
med henblik på miljømæssig bæredygtighed på alle uddannelsesniveauer
5) støtte de lærende ved at overveje følgende tiltag:
a) give eleverne mulighed for allerede fra førskolealderen at forstå, engagere sig i
og værdsætte den naturlige verden og dens biodiversitet, skabe en følelse af
nysgerrighed og undren og lære at handle med henblik på bæredygtighed både
individuelt og kollektivt
b) styrke, herunder gennem finansiel støtte, livslang læring af høj kvalitet med
henblik på miljømæssig bæredygtighed, herunder praktikophold,
lærlingeuddannelser, frivilligt arbejde, fritidsaktiviteter og andre former for
ikkeformel og uformel læring anerkende og belønne borgerengagement i
miljømæssig bæredygtighed
c) fremme læringsmetoder og -tilgange, der er samarbejdsbaserede,
erfaringsbaserede og relevante for lokale sammenhænge og traditioner. Dette
omfatter at give elever og studerende praktiske muligheder for at observere og
pleje naturen, spare ressourcer, reparere, genbruge og genanvende og derved
hjælpe dem med at forstå betydningen af en bæredygtig livsstil og den
cirkulære økonomi
DA 12 DA
d) tilvejebringe nøjagtige og tilgængelige oplysninger om klima- og
biodiversitetskrisen og dens drivkræfter, udvikle problemløsnings- og
samarbejdsfærdigheder, fremme kritisk tænkning og mediekendskab og støtte
positive foranstaltninger, herunder frivilligt arbejde, for at imødegå og mindske
den frygt og manglende indflydelse, som de lærende kan opleve i forbindelse
med planetens kriser
6) støtte undervisere for at fremme læring med henblik på miljømæssig bæredygtighed
ved at overveje følgende foranstaltninger:
a) anerkende, at alle undervisere, uanset fagområde eller uddannelsessektor,
underviser i bæredygtighed og er nødt til at hjælpe de lærende med at forberede
sig på den grønne omstilling inkludere, høre og inddrage undervisere i
udvikling af læreplaner og andre uddannelsesreformer vedrørende miljømæssig
bæredygtighed og om udformningen af passende faglig udvikling
b) integrere miljømæssig bæredygtighed i alle
lærergrunduddannelsesprogrammer, fortsatte faglige udviklingsprogrammer og
lærerfaglige standarder og rammer med henblik på at støtte undervisernes
kompetenceudvikling inden for bæredygtighed
c) skabe muligheder og incitamenter for undervisere til at deltage i faglige
udviklingsprogrammer vedrørende bæredygtighed, f.eks. ved at knytte dem til
karriereforløb og -udvikling og skabe roller for undervisere, f.eks. som
bæredygtighedskoordinatorer
d) støtte undervisere, bl.a. ved at tilvejebringe den nødvendige tid og den
nødvendige plads til at indføre pædagogik, der fremmer undervisningen i
miljømæssig bæredygtighed, og til gøre undervisning i bæredygtighed
tværfaglig og udvikle de socio-emotionelle aspekter af læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed, således at alle lærende kan blive
forandringsaktører og lære at handle, både individuelt og kollektivt, for at
skabe en mere bæredygtig verden
e) tilskynde til og muliggøre transformativ og tværfaglig undervisning og læring
ved hjælp af både traditionelle og innovative læringsmetoder, herunder praktisk
læring, STEAM-tilgangen42
, hackathons og gamificering
f) udvikle og formidle ressourcer til støtte for undervisere, herunder i forbindelse
med evaluering støtte undervisere i at anvende traditionelle og nye værktøjer
og materialer til at undervise i miljømæssig bæredygtighed i en række
indendørs og udendørs — og digitale og ikkedigitale — sammenhænge give
adgang til ekspertisecentre, herunder centre for miljøuddannelse
g) tilskynde forsknings- og innovationsmiljøet til at samarbejde med formelle,
ikkeformelle og uformelle uddannelsesudbydere om at støtte undervisere i
miljømæssig bæredygtighed støtte uddannelsespersonale i at deltage i
sonderende projekter og forskning i forbindelse med klimakrisen, miljøkrisen
og bæredygtighed
7) støtte uddannelsesinstitutionerne i effektivt at integrere miljømæssig bæredygtighed i
alle deres aktiviteter ved at overveje følgende foranstaltninger:
42
STEAM-tilgangen (videnskab, teknologi, ingeniørvirksomhed, kunst og matematik) favner det kreative
potentiale ved at forbinde STEM-uddannelser med kunst, humaniora og samfundsvidenskab.
DA 13 DA
a) tilskynde til og fremme effektive tværinstitutionelle tilgange til bæredygtighed,
som omfatter undervisning og læring, vision, planlægning og forvaltning, aktiv
deltagelse af lærende og personale, forvaltning af bygninger og ressourcer,
partnerskaber med lokalsamfundene og med samfundet som helhed samt
forskning og innovation støtte til ledere af uddannelsesinstitutioner i
håndteringen af organisatoriske ændringer med målrettet faglig udvikling og
vejledning i forbindelse med deres roller
b) støtte uddannelsesinstitutionerne i at udforme, overvåge og evaluere deres
bæredygtighedsstrategier og/eller integrere bæredygtighed i eksisterende
processer og foranstaltninger (f.eks. skolernes udviklingsplaner og
missionserklæringer og strategier for videregående uddannelser) snerkende, at
dette er en langsigtet proces, der kræver små målbare skridt, som løbende
overvåges og evalueres, herunder gennem institutionens egen evaluering
c) tilskynde og støtte skoler, videregående uddannelsesinstitutioner,
erhvervsuddannelsesudbydere og andre uddannelsesudbydere til og i at deltage
i miljøcertificeringsprogrammer, der kan give miljømæssige,
uddannelsesmæssige og økonomiske fordele tilvejebringe støttestrukturer for
sådanne ordninger, f.eks. agenturer eller organer, der støtter tværinstitutionelle
tilgange, mentorordninger og netværk, skabeloner og vejledning og finansiel
støtte
d) fokusere en del af uddannelses- og erhvervsuddannelsesorganisationernes
interne og/eller eksterne revisions- og kvalitetssikringsmekanismer på
bæredygtighed belønne højere uddannelsesinstitutioner for effektivt
engagement i bæredygtighed gennem resultatbaserede finansieringsrammer
e) yderligere indarbejde miljømæssig bæredygtighed i programmer, læreplaner og
moduler på tværs af en række fagområder såsom erhvervsstudier,
samfundsvidenskab, arkitektur og ingeniørvidenskab, fysisk planlægning og
forvaltning gøre brug af ressourcer og materialer, der er udviklet af
ikkestatslige organisationer på miljø- og uddannelsesområdet og andre
relevante organer
f) støtte videregående uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner i
udviklingen af små og skræddersyede læringskurser om miljømæssig
bæredygtighed, der fører til mikroeksamensbeviser, med henblik på at uddybe,
udvide og opdatere faglige kompetencer
g) støtte partnerskaber med erhvervslivet, kunst, landbrug, kulturarv, sport,
forskningsinstitutter, uddannelsesressourcesektoren (herunder teknologi,
forlagsvirksomhed og andet udstyr til læreplaner) og uddannelsesforskning
udvikle fritidsaktiviteter, sommerprogrammer og andre programmer, samtidig
med at der ydes støtte til praktikophold i f.eks. laboratorier, virksomheder,
forskningsinstitutioner og ikke-statslige organisationer
8) mobilisere nationale midler og EU-midler til investeringer i infrastruktur,
uddannelse, værktøjer og ressourcer for at øge modstandsdygtigheden af og
beredskabet for uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på den grønne
omstilling, navnlig Erasmus+, genopretnings- og resiliensfaciliteten, Det Europæiske
Solidaritetskorps, Den Europæiske Socialfond Plus, Den Europæiske Fond for
Regionaludvikling, instrumentet for teknisk støtte, programmet for et digitalt Europa,
Horisont Europa og InvestEU
DA 14 DA
9) investere i overvågning, forskning og evaluering af de politiske udfordringer og af
virkningen af disse initiativer med henblik på at bygge videre på de opnåede
erfaringer og bidrage til politikudformningen, herunder ved at støtte udviklingen af
fælles indikatorer og mål for miljømæssig bæredygtighed inden for uddannelse.
OPFORDRER KOMMISSIONEN TIL AT:
1. fremme samarbejde og peerlæring blandt medlemsstater og interessenter om læring
med henblik på miljømæssig bæredygtighed gennem:
1.1. strategirammen for det europæiske samarbejde på uddannelsesområdet i og uden for
det europæiske uddannelsesområde (2021-2030)43
, hvor uddannelse med henblik på
den grønne omstilling er et centralt prioriteret område.
1.2. formidle og tilskynde til anvendelse af muligheder for at fremme, støtte og muliggøre
uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på miljømæssig bæredygtighed
inden for EU's finansieringsprogrammer såsom Erasmus+, Det Europæiske
Solidaritetskorps, LIFE, Den Europæiske Socialfond, Horisont Europa, Marie
Skłodowska-Curie-aktiviteter og instrumentet for teknisk støtte.
1.3. dele god praksis fra udveksling af personale, projekter og netværk under Erasmus+,
herunder gennem Europauniversiteterne under Erasmus+, e-Twinning-
onlinefællesskabet samt erhvervsekspertisecentrene, Marie Skłodowska-Curie-
aktiviteterne og Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi.
1.4. finde, registrere og formidle eksempler på god praksis, herunder gennem
eksisterende onlineplatforme44
, og støtte netværkssamarbejde mellem nationale og
andre organisationer, der er aktive inden for uddannelse og miljømæssig
bæredygtighed i formel og ikke-formel uddannelse
1.5. inddrage unge i gennemførelsen af henstillingen, navnlig gennem det europæiske år
for unge 2022 og EU's ungdomsdialog, for at sikre, at unges og
ungdomsorganisationers holdninger, synspunkter og behov tages fuldt ud i
betragtning
1.6. skabe synergier med Education for Climate Coalition og det nye europæisk Bauhaus
2. udvikle og dele ressourcer, materialer og forskning inden for læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed i samarbejde med medlemsstaterne, herunder om en ny
europæisk kompetenceramme for bæredygtighed
3. støtte undervisere i at undervise i miljømæssig bæredygtighed ved at:
3.1. tilvejebringe ressourcer og støttemateriale på den fremtidige europæiske
skoleuddannelsesplatform, EPALE og Den Europæiske Ungdomsportal
3.2. anerkende en fremragende indsats inden for undervisning og læring med henblik på
miljømæssig bæredygtighed gennem EU-prisordninger, herunder European
Innovative Teaching Award, eTwinning-prisen og European Vocational Skills
Awards
4. overvåge udviklingen af grønne færdigheder hos videregående uddannelser,
nyuddannede fra erhvervsuddannelser og forskere i begyndelsen af deres karriere,
f.eks. ved at medtage disse i det europæiske initiativ til sporing af færdiguddannede
43
Rådets resolution 2021/C 66/01.
44
Dette kunne omfatte den kommende europæiske skoleuddannelsesplatform, Elev- og lærerhjørnet,
Science is Wonderful!-platformen, Den Europæiske Ungdomsportal, EPALE, Scientix, den europæiske
alliance for lærlingeuddannelser og pagten for færdigheder.
DA 15 DA
5. overvåge fremskridtene inden for uddannelse i miljømæssig bæredygtighed inden for
rammerne af rapporter om det europæiske uddannelsesområde og den europæiske
grønne pagt
6. styrke samarbejdet med eksisterende internationale organisationer, navnlig UNESCO
og andre FN-organer, for at fremme en tilgang til uddannelse og erhvervsuddannelse
i miljømæssig bæredygtighed med politiske beslutningstagere, fagfolk og
interessenter i medlemsstaterne, som omfatter lighed, inklusion og retfærdighed i
overensstemmelse med den europæiske grønne pagt og verdensmålene for
bæredygtig udvikling
7. fortsætte med at styrke den grønne dimension af programmerne Erasmus+ og Det
Europæiske Solidaritetskorps, både gennem grøn mobilitet, grøn praksis i projekter
og et stærkt fokus på miljømæssig bæredygtighed i samarbejdet mellem forskellige
interessenter på uddannelses- og ungdomsområdet.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand