MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej

Tilhører sager:

Aktører:


    1_DA_ACT_part1_v2.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20171/kommissionsforslag/kom(2017)0282/forslag/1845562/2511933.pdf

    DA DA
    EUROPA-
    KOMMISSIONEN
    Bruxelles, den 12.1.2022
    COM(2022) 14 final
    2017/0113 (COD)
    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
    i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    vedrørende
    Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
    af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport
    ad landevej
    Offentligt
    KOM (2017) 0282 - Ændret forslag
    Europaudvalget 2017
    DA 1 DA
    2017/0113 (COD)
    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET
    i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
    vedrørende
    Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring
    af direktiv 2006/1/EF om anvendelse af udlejningskøretøjer uden fører til godstransport
    ad landevej
    1. Baggrund
    Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument
    COM(2017) 282 final – 2017/0113 COD):
    6. juni 2017
    Udtalelse afgivet af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg: 6. december 2017
    Udtalelse afgivet af Regionsudvalget 1. februar 2018
    Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget: 15. januar 2019
    Ændret forslag fremsendt: 22. februar 2019
    Rådets holdning vedtaget: 20. december 2021
    2. Formålet med Kommissionens forslag
    Anvendelsen af udlejningskøretøjer til godstransport (i stedet for køretøjer, der ejes af
    virksomhederne) kan forbedre ressourceallokeringen (f.eks. eliminering af behov for at binde
    kapital i et underudnyttet køretøj) og øge virksomhedernes fleksibilitet og produktivitet.
    Forslaget har til formål at fremme brugen af udlejningskøretøjer ved at fjerne (nogle af)
    medlemsstaternes muligheder for at begrænse anvendelsen af dem i henhold til direktiv
    2006/1/EF1
    .
    Medlemsstaterne kan på nuværende tidspunkt begrænse brugen af udlejningskøretøjer på over
    6 ton, der anvendes til kørsel for egen regning, og de kan på deres eget område begrænse
    anvendelsen af køretøjer, som en virksomhed har lejet uden for sit etableringsland. At brugen
    af sådanne køretøjer er tilladt i nogle medlemsstater, men ikke i andre, resulterer i et juridisk
    kludetæppe i EU, hvilket skaber retsusikkerhed. Et af formålene med forslaget var at opnå
    retssikkerhed for brugen af udlejningskøretøjer i hele EU. Et andet mål var at gøre det muligt
    at anvende køretøjer, der er lejet (og indregistreret) i en anden medlemsstat, navnlig med
    henblik på at imødekomme kortsigtede, sæsonbestemte eller midlertidige spidsbelastninger
    eller erstatte defekte eller beskadigede køretøjer.
    1
    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/1/EF af 18. januar 2006 om anvendelse af
    udlejningskøretøjer uden fører til godstransport ad landevej (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 82).
    DA 2 DA
    3. Bemærkninger til Rådets holdning
    3.1. Minimumslejeperiode
    Spørgsmålet om, i hvor lang en minimumsperiode medlemsstaterne skal tillade, at
    virksomheder, der er etableret i henhold til medlemsstaternes lovgivning, anvender
    udlejningskøretøjer med udenlandsk nummerplade, var det mest omstridte spørgsmål for
    medlovgiverne. Rådets holdning er baseret på en tosporet løsning, der knytter
    minimumsperioden for leje sammen med de nationale regler for registrering af
    udlejningskøretøjer. Medlemsstaterne kan enten at tillade brugen af udlejningskøretøjer med
    udenlandske nummerplader i 30 på hinanden følgende dage (for medlemsstater med
    registreringspligt efter 30 dage eller derunder) eller indrømme 2 måneders brug af sådanne
    køretøjer (for medlemsstater med mere "generøse" regler for registrering). Det vil også være
    muligt at gennemføre en fuldstændig liberalisering (ingen registreringspligt for udenlandske
    køretøjer, der anvendes af virksomheder i medlemsstaten), hvis en medlemsstat ønsker det.
    Rådet har også vedtaget regler, der forpligter transportvirksomheder til at registrere
    udlejningskøretøjer, herunder dem, der er lejet i en anden medlemsstat end
    etableringsmedlemsstaten, i de nationale elektroniske registre over vejtransportvirksomheder.
    Kommissionen kan tilslutte sig denne kompromisløsning, da den afspejler formålet med
    Kommissionens forslag om at skabe mere fleksibilitet på markedet for udlejningskøretøjer,
    end det eksisterende direktiv giver mulighed for. Medlemsstaterne kan nu kun indføre
    begrænsninger for deres egne virksomheder, mens det eksisterende direktiv gav mulighed for
    at begrænse leje af køretøjer for udenlandske virksomheder. I henhold til det eksisterende
    direktiv kan medlemsstaterne anmode om umiddelbar indenlandsk registrering af
    udlejningskøretøjer med udenlandsk nummerplade. Ifølge Rådets holdning vil der nu være en
    minimumsperiode (30 dage), som alle medlemsstater skal indrømme, og hvor de ikke kan
    anmode om national registrering af denne type køretøjer (hvilket er dyrt og besværligt for
    virksomhederne). Bestemmelserne om transportvirksomheders forpligtelser til at registrere
    udlejningskøretøjer i de nationale elektroniske registre er også acceptable, da de gør det
    muligt for de nationale myndigheder at foretage en bedre kontrol med sådanne køretøjer.
    Da det nye direktiv sandsynligvis vil øge brugen af udlejningskøretøjer, og da sådanne
    køretøjer ofte er nyere og mere miljøvenlige, er denne løsning også gavnlig for opfyldelsen af
    EU's klimamål.
    3.2. Begrænsning af muligheden for at leje køretøjer til 25 % af de køretøjer, som
    virksomheden "har til rådighed"
    Minimumstærsklen for en virksomheds køretøjsflåde, under hvilken den medlemsstat, hvor
    virksomheden er etableret, ikke kan begrænse brugen af køretøjer, der lejes og registreres i en
    anden medlemsstat, fastsættes i Rådets tekst til:
    "25 % af godskøretøjerne i den vognpark, som er til rådighed for virksomheden i henhold til
    artikel 5, stk. 1, litra g), i forordning (EF) nr. 1071/2009 enten den 31. december i det år, der
    går forud for anvendelsen af udlejningskøretøjet, eller den dag, hvor virksomheden begynder
    at anvende udlejningskøretøjet, hvilket fastsættes af medlemsstaten."
    Rådet ønskede imidlertid ikke at inkludere køretøjer, som står til rådighed for en virksomhed,
    og som er blevet lejet (og er registreret) i udlandet. Hvis virksomheden f.eks. er etableret i en
    medlemsstat, der fuldt ud gør brug af denne begrænsning, og hvis den råder over 120
    køretøjer, hvoraf 20 er indregistreret i en anden medlemsstat, kan den kun leje 5 yderligere
    DA 3 DA
    køretøjer i en anden medlemsstat, før den når op på i alt 25 sådanne køretøjer (25 % af 120-20
    = 25) i stedet for yderligere 10 køretøjer (25 % af 120 = 30).
    Kommissionen kan acceptere Rådets holdning. Begrebet "står til rådighed" er veletableret (jf.
    artikel 1, stk. 5, litra d), nr. iii), og artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1072/20092
    ) og kan
    ikke misforstås på den måde, at "køretøjer ejet af en virksomhed" kan forveksles hermed.
    Mange lastbiler er lejet, og leasingtagerne har det økonomiske ejerskab, mens leasinggiveren
    beholder det juridiske ejerskab, og det er derfor ikke klart, hvordan "ejerskab" skal forstås.
    "Køretøjer, der er til rådighed for en virksomhed" er naturligvis et bredere begreb end
    "køretøjer, der ejes af en virksomhed", da det også omfatter alle køretøjer, som besiddes i
    henhold til en afbetalingsaftale om køb, leje eller leasing, og ikke kun køretøjer, der ejes fuldt
    ud af en virksomhed. Dette koncept giver derfor mulighed for et større antal
    udlejningskøretøjer og øger fleksibiliteten for transportvirksomheder, hvilket ville være endnu
    et argument for at støtte det.
    3.3. Kørsel for egen regning
    Rådets holdning giver kun medlemsstaterne mulighed for at begrænse brugen af
    udlejningskøretøjer til kørsel for egen regning, når der er tale om køretøjer, der er
    indregistreret i en anden medlemsstat, og dette uanset køretøjets vægt.
    Kommissionen kan acceptere denne løsning, da den ikke vil omfatte begrænsninger for
    indenlandske virksomheder, der udfører kørsel for egen regning med indenlandske
    udlejningskøretøjer. Sådanne begrænsninger er mulige i henhold til det eksisterende direktiv.
    Det var et af de mest centrale punkter i Kommissionens forslag at slette denne meget
    restriktive bestemmelse, som der ikke er noget behov for på markedet. Kommissionen kan
    acceptere Rådets løsning, som kun tillader begrænsninger for kørsel for egen regning med
    køretøjer med udenlandske nummerplader. Denne begrænsning kan være berettiget, da
    medlemsstaterne ikke kan udøve kontrol over sådanne køretøjer, fordi de ikke er registreret i
    de nationale registre over transportvirksomheder (som kun omfatter professionelle
    transportvirksomheder og ikke selvstændige erhvervsdrivende). Hvad angår kørsel for egen
    regning med indenlandske køretøjer er en sådan kontrol mulig, da køretøjerne skal registreres
    i henhold til de nationale registreringsregler, der gælder for alle køretøjer.
    4. KONKLUSION
    Rådets holdning kan accepteres af Kommissionen. Den afspejler målene i Kommissionens
    forslag og vil i betydelig grad øge virksomhedernes fleksibilitet med hensyn til anvendelse af
    udlejningskøretøjer, der er indregistreret i andre medlemsstater, eller anvendelse af sådanne
    køretøjer til kørsel for egen regning. Den udgør således et vigtigt skridt i gennemførelsen af
    mobilitetspakke I. Da den reviderede lovgivning sandsynligvis vil øge brugen af
    udlejningskøretøjer, og da sådanne køretøjer ofte er nyere og mere miljøvenlige, er denne
    løsning også gavnlig for opfyldelsen af målene i den europæiske grønne pagt.
    2
    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1072/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler for
    adgang til markedet for international godskørsel (EUT L 300 af 14.11.2009).