URU alm. del - svar på spørgsmål 376 om med henvisning til Præsidiets beslutning om at oversætte væsentlige dokumenter til dansk oversende en dansk udgave af Danmarks Voluntary National Review for Verdensmål til Folketinget, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Udenrigsudvalg
Christiansborg
11. januar 2022
Hermed fremsendes en dansk udgave af centrale og væsentlige dele af Danmarks
Voluntary National Review 2021 jf. svar på Udenrigsudvalgets spørgsmål nr. 376
(Alm. del) af 30. juni 2021 stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 376
Udenrigsudvalget 2020-21


Danmarks Voluntary
National Review
En dansk oversættelse af den engelske rapport
"Denmark's Voluntary National Review"
Offentligt
URU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 376
Udenrigsudvalget 2020-21
Danmarks Voluntary National Review
En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
I tabeller kan afrunding medføre,
at tallene ikke summer til totalen.
Denne publikation er udarbejdet af
Finansministeriet
Christiansborg Slotsplads 1
1218 København K
Telefon 33 92 33 33
fm@fm.dk
Elektronisk publikation:
Produktion: Abledocs
ISBN: 978-87-94088-34-3
Publikationen kan hentes på
Finansministeriets hjemmeside
fm.dk
Forord
På globalt plan rangerer Danmark højt i opfyldelsen af Ver-
densmålene og fremhævelse af 2030-dagsordenen. Vigtig-
heden af Verdensmålene kan ikke overvurderes. De er hjør-
nestenene i verdens kollektive kamp for en mere retfærdig
og bæredygtig fremtid.
Vi kan som nation være stolte over vores resultater, vores
solide velfærdsstat, stærke institutioner, et rigt civilsamfund
og unikke partnerskaber. De betyder, at vi kan vise vejen for
bæredygtig udvikling på mange områder til andre lande i ver-
den. Men bare fordi vi står stærkt, betyder det ikke, at vi skal
stå stille. Vi er ikke i mål, og der er brug for handling.
Danmark kortlægger med sit andet Voluntary National Re-
view de fremskridt, der er blevet gjort siden 2017, hvor Dan-
mark fremlagde sin første rapport ved High-Level Political
Forum (HLPF) i New York. Vores andet VNR tager en række
nye tiltag i brug for at kaste lys over Danmarks fremskridt i
forhold til Verdensmålene. Rapporten indeholder vurderin-
ger af Danmarks placering foretaget af både regeringen og
civilsamfundet såvel som et stærkere indblik i den enorme
indsats for arbejdet med Verdensmålene blandt interessen-
ter i det danske samfund.
Arbejdet med Verdensmålene er understøttet af Folketinget,
den private sektor, organisationer, akademiske institutioner,
kommuner og regioner og ikke mindst civilsamfundet, som
alle er helt afgørende for fremskridt. Denne forankring af
Verdensmålene er blevet tydeliggjort i Danmarks andet
VNR, hvor aktører på tværs af samfundet har bidraget med
målrettede skildringer og anbefalinger, som har været med
til at forme både VNR-processen og den endelige rapport.
Jeg er stolt over de stærke kræfter i det danske samfund. I
fællesskab lægger vi ikke kun fundamentet for, men tager
også de nødvendige skridt til at sikre bæredygtig udvikling
både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Forankring ska-
ber forandring. Og det er netop det, der er nødvendigt for
den generationskontrakt, der blev etableret med 2030-dags-
ordenens vedtagelse i 2015.
Det er vigtigt, at vi tager konkret stilling til, hvordan vi klarer
os, og at vi fremhæver de områder, hvor vi fortsat skal ar-
bejde hårdt for at nå i mål. Der findes skævheder og ubalan-
cer i vores samfund, som vi skal gøre op med. Og vi skal
samtidig sikre os, at ingen er ladt tilbage i processen. Rege-
ringen har præsenteret en national handlingsplan for opfølg-
ning på Verdensmålene med nye initiativer. Et eksempel
herpå er beslutningen om, at alle nye lovforslag skal scree-
nes med udgangspunkt i deres betydning for Verdensmå-
lene.
Tak til alle, der har bidraget til rapporten. Processen har væ-
ret lærerig, og jeg håber, at Danmarks andet VNR kan inspi-
rere andre til konkret handling. Vi har bestræbt os på at ud-
arbejde en inkluderende og transparent rapport, hvor vi er
særligt opmærksomme på vores udfordringer. Det gælder
især inden for klimaindsats og ansvarligt forbrug og produk-
tion. Tilgangen er et udtryk for, at Danmark vedkender sig
og ikke mindst prioriterer sit globale ansvar.
Vi er ikke i mål endnu. Der er kendte udfordringer forude, og
nye vil dukke op. Men vi er godt rustet til at håndtere dem i
fællesskab.
Nicolai Wammen
Finansminister
1. Forord
Indhold
1. Forord ................................................................................................................................................................3
2. Hovedpointer......................................................................................................................................................7
2.1 Vurderingsprocessen ................................................................................................................................7
2.2 Bidragsydere.............................................................................................................................................7
2.3 Fremskridt for Verdensmålene..................................................................................................................8
2.4 Leave No One Behind - ingen må lades i stikken......................................................................................8
2.5 COVID-19 og indsatsen for genopretning .................................................................................................8
2.6 Fremadrettet indsats .................................................................................................................................8
3. Indledning ..........................................................................................................................................................9
4. Metode og forberedelse ...................................................................................................................................11
4.1 Baggrunden for Danmarks andet VNR....................................................................................................11
4.2 Forberedelse af VNR-rapporten..............................................................................................................11
4.3 Hovedbudskaber fra peer-dialogen.........................................................................................................12
5. Bidragsydere....................................................................................................................................................15
5.1 Organisering af arbejdet med Verdensmålene........................................................................................15
5.1.1 Organisering af arbejdet på statsligt niveau .........................................................................................15
5.2 Interessentinddragelse............................................................................................................................17
5.2.1 Folketinget ...........................................................................................................................................17
Det danske parlament: Folketinget.....................................................................................................17
5.2.2 Ekspertpaneler.....................................................................................................................................17
2030-Panelet......................................................................................................................................17
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål........................................................................................21
5.2.3 Civilsamfundet .....................................................................................................................................21
Globalt Fokus og 92-gruppen.............................................................................................................21
5.2.4 Den private sektor og organisationer ...................................................................................................29
Dansk Industri ....................................................................................................................................29
Global Compact Network Denmark ....................................................................................................35
Dansk Erhverv....................................................................................................................................41
Den danske fødevareklynge...............................................................................................................43
5.2.5 Akademiske institutioner ......................................................................................................................46
Syddansk Universitet – research og uddannelse bidrager til den bæredygtige udvikling....................46
UNESCO – Verdensklasse undervisning i Verdensmål.....................................................................46
5.2.6 Regioner og kommuner........................................................................................................................47
Danske Regioners arbejde med FN's Verdensmål.............................................................................47
Kommunernes Landsforening ............................................................................................................48
5.3 Nationale rammer og institutionelle mekanismer.....................................................................................57
5.3.1 Indenrigspolitik.....................................................................................................................................57
5.3.2 International politik ...............................................................................................................................57
5.3.3 Mekanismer til overvågning og vurdering.............................................................................................57
5.3.4 Srukturelle problemstillinger.................................................................................................................58
5.4 Implementeringsværktøjer ......................................................................................................................58
5.4.1 Bæredygtig udvikling i budgetter og finansiering ..................................................................................58
5.5 Fremskridt – nye politiske initiativer i handlingsplanen............................................................................58
5.5.1 Det globale niveau ...............................................................................................................................65
5.5.2 Partnerskaber ......................................................................................................................................67
6. Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene ..................................................................................69
6.1 Regeringens vurdering af indfrielse af Verdensmålene i Danmark..........................................................69
6.2 Læsevejledning.......................................................................................................................................69
6.3 Civilsamfundets vurdering.......................................................................................................................70
6.4 Danmarks status fra 2017-2021 ifølge Verdensmålsindekset (SDG-indekset) og dashboardet ............116
6.5 Eksternaliteter og spillover-effekter.......................................................................................................117
Indhold
7. Leave No One Behind....................................................................................................................................122
7.1 Bæredygtighed for alle..........................................................................................................................122
8. Genopretning efter COVID-19........................................................................................................................130
8.1 Konsekvenser af COVID-19 i Danmark.................................................................................................130
8.2 Genopretningsplanens baggrund..........................................................................................................131
8.3 Elementer i Danmarks genopretningsplan ............................................................................................132
8.4 Internationale indsatser.........................................................................................................................135
8.5 Næste skridt..........................................................................................................................................135
9. Konklusion og indsats fremadrettet ................................................................................................................136
Nærværende rapport er en dansk oversættelse af den oprindelige engelske udgave: "Denmark's Voluntary National Review"
fra 2021. Den engelske udgave kan findes her: https://fm.dk/nyheder/nyhedsarkiv/2021/juni/danmark-praesenterer-sit-andet-
voluntary-national-review-forud-for-verdensmaalseksamen-i-fn/
Kapitel 1 Forord
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
6
Kapitel 2 Hovedpointer
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 7
Danmark præsenterer hermed sit andet Voluntary National
Review (VNR). I dette kapitel beskrives rapportens vigtigste
fokuspunkter. Ifølge SDSN (Sustainable Development Solu-
tions Network) er Danmark globalt set et foregangsland, når
det kommer til bæredygtig udvikling, og er lykkedes med at
implementere en lang række af FN’s Verdensmål. Der findes
dog fortsat en række udfordringer, som stadig mangler løs-
ninger. Derfor er der brug for handling.
2.1 Vurderingsprocessen
VNR-rapporten koordineres af Finansministeriet, men invol-
verer alle ministerier samt interessenter fra det danske sam-
fund. Den anden VNR-rapport er blevet væsentligt forbedret,
hvilket skyldes, at der er inddraget to selvstændige vurderin-
ger af, hvordan det går med at realisere de enkelte Verdens-
mål. Disse vurderinger er både foretaget af regeringen og
aktører fra civilsamfundet. Det omfatter ligeledes en række
kapitler, som er skrevet af medlemmer af Folketinget, aktø-
rer fra civilsamfundet, den private sektor, organisationer,
akademiske institutioner, kommuner og regioner. Et andet
nyt element i dette års VNR-rapport er en såkaldt peer re-
view-proces, hvor Norge og Kenya har bistået Danmark i ud-
arbejdelsen af rapporten ved at vurdere udkast til rapporten,
have dialoger om god praksis samt give vigtige anbefalinger.
VNR-rapporten er ligeledes baseret på nyetablerede institu-
tionelle mekanismer og undersøgelser. Monitorering af ud-
viklingen af Verdensmålene er væsentligt forbedret, og dette
skyldes især den store indsats fra Danmarks Statistik, som
bl.a. lancerede en statistikdatabase tilbage i 2018, som er et
nødvendigt værktøj, når der skal følges op på implemente-
ringen af Verdensmålene.
2.2 Bidragsydere
VNR-rapporten er baseret på to grundlæggende principper
om gennemsigtighed og inddragelse, hvilket afspejles i om-
fanget af interessentinddragelse. VNR-rapporten viser,
hvordan Folketinget, civilsamfundet, den private sektor, or-
ganisationer, akademiske institutioner, kommuner og regio-
ner arbejder på at integrere Verdensmålene i deres kerne-
strategier.
For det første indeholder rapporten et kapitel udarbejdet af
2030-Netværket, som beskriver arbejdet med Verdensmå-
lene i Folketinget. 2030-Netværket har bl.a. udpeget et ek-
spertpanel, 2030-Panelet, taget initiativ til oprettelsen af den
parlamentariske arbejdsgruppe for Verdensmålene samt
været ansvarlig for den omfattende vidensudveksling på
konferencen “Handlingens årti” (A Decade of Action) i 2020.
For det andet indeholder rapporten to kapitler under afsnittet
Ekspertpaneler, hvor 2030-Panelet og Rådet for Sam-
fundsansvar og Verdensmål beskriver deres arbejde med
Verdensmålene. Ligesom 2030-Netværket har 2030-Pane-
let særligt fokus på de grønne Verdensmål og det såkaldte
Leave No One Behind-princip. 2030-Panelet har i samar-
bejde med Danmarks Statistik udviklet en række nationale
indikatorer til projektet ”Vores mål” i 2020.
For det tredje præsenterer Globalt Fokus og 92-gruppen et
overblik over de vigtigste ændringer og erfaringer, man har
gjort sig ud fra civilsamfundets perspektiv. Dette kapitel in-
deholder en række eksempler på aktører fra civilsamfundet,
som har bidraget til at skabe opmærksomhed omkring og
fremhæve betydningen af forskellige områder - herunder Le-
ave No One Behind-princippet og politikkohærens. Dette un-
derstøttes af stærke stemmer fra Dansk Ungdoms Fælles-
råd, som bl.a. sætter fokus på uddannelse, partnerskaber og
inddragelse af unge.
For det fjerde beskrives implementeringen af Verdensmå-
lene i den private sektor og organisationer i kapitlerne ud-
arbejdet af Dansk Industri (DI), Global Compact Network
Denmark, Dansk Erhverv og den danske fødevareklynge.
Dette kapitel dokumenterer, at der er kommet øget opmærk-
somhed og fokus på bæredygtighed i dansk erhvervsliv,
hvor der udvikles klimapartnerskaber, ligesom der er særligt
fokus på ansvarligt forbrug og produktion (Verdensmål 12).
Derudover understøttes den øgede opmærksomhed også af
akademiske institutioner, hvor kapitlerne fra Syddansk
Universitet og UNESCO beskriver, hvordan forskning og ud-
dannelse bidrager til den bæredygtige udvikling.
Endelig har Danske Regioner og Kommunernes Landsfor-
ening skrevet om den tværgående indsats i regioner og
kommuner. Gladsaxe Kommune er den første kommune i
Danmark, som har udarbejdet et Voluntary Local Review
(VLR), som der også præsenteres i rapporten. Rapporten
indeholder ligeledes kapitler fra fem kommuner, som arbej-
der aktivt med Verdensmålene, fx gennem bæredygtighed
til store begivenheder i København og Danmarks eneste
center for Verdensmål, som ligger i Sønderborg.
Verdensmålene bliver stadig mere forankret blandt samfun-
dets aktører, hvorfra regeringen har fået både viden, inspi-
rationsmateriale og vigtige anbefalinger til udarbejdelsen af
en ny national handlingsplan og VNR-rapport samt konkrete
input til politiske initiativer. Adskillige møder, høringer og
konferencer har skabt en platform for den vigtige udveksling
og øgede opmærksomhed. Danmark har forpligtet sig til at
arbejde for en ambitiøs opfølgning, både på nationalt og glo-
balt plan, og dette kræver en fælles indsats.
I 2021 lanceres en ny national handlingsplan for implemen-
tering af 2030-dagsordenen. Handlingsplanen omfatter en
2. Hovedpointer
Kapitel 2 Hovedpointer
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
8
række nye politiske initiativer, som er målrettet vigtige områ-
der, hvor der er behov for forandring, især Verdensmål 12
og 13 om ansvarligt forbrug og produktion samt klimaind-
sats. Fx. har flere af initiativerne fokus på udvidet samar-
bejde mellem den private og offentlige sektor med henblik
på at opnå bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder.
Derudover styrkes forankringen af Verdensmålene i politisk-
udvikling med beslutningen om, at samtlige lovforslag skal
screenes i forhold til deres konsekvenser for Verdensmå-
lene.
2.3 Fremskridt for Verdensmålene
Danmark står stærkt i forhold til en stor del af Verdensmå-
lene, særligt inden for sundhed og trivsel, uddannelse, bæ-
redygtig energi, fred, retfærdighed og stærke institutioner.
Danmarks største udfordringer ligger inden for ansvarligt for-
brug og produktion samt inden for klimaindsats og der er sta-
dig behov for yderligere opmærksomhed på livet i havet og
livet på land. Som et land med en ambitiøs grøn dagsorden
har Danmark et stort ansvar for at bidrage til den grønne
omstilling. Danmark har ligeledes et globalt ansvar og sam-
arbejder om langsigtede bæredygtige løsninger med andre
lande.
2.4 Leave No One Behind - ingen
må lades i stikken
Verdensmålene er først opnået, når de er opnået for alle.
Selvom den danske velfærdsstat udgør et godt udgangs-
punkt, når det kommer til lige muligheder, så er der stadig
nogle sårbare grupper, som har ringe eller slet ingen mulig-
heder for at deltage i samfundet. Selvom dagsordenen får
stigende opmærksomhed, er der stadig mere at gøre. Rege-
ringen arbejder aktivt med denne dagsorden. Arbejdet om-
fatter, men er ikke begrænset til, initiativer til forbedring af
arbejdsmarkedsvilkårene for sårbare grupper, due diligence
og rettigheder for LGBTI-personer. Danmark skal ikke kun
inkludere, men også sikre 'empower'. Et eksempel på denne
tilgang er initiativet “Børnene først”, som har til formål at
sikre bedre vilkår for lige muligheder i barndommen.
2.5 COVID-19 og indsatsen for
genopretning
Hovedtemaet for HLPF i 2021 er “Sustainable and resilient
recovery from the COVID-19 pandemic that promotes the
economic, social and environmental dimensions of sustain-
able development: building an inclusive and effective path
for the achievement of the 2030 Agenda in the context of the
decade of action and delivery for sustainable development”.
VNR-rapporten indeholder derfor et specifikt kapitel om CO-
VID-19 og indsatsen for genopretning af Danmark. Grundla-
get for den danske genopretningsplan er at udnytte behovet
for at stimulere dansk økonomi med henblik på at støtte og
fremme investeringer i den grønne omstilling. Mens mid-
lerne vil være med til at stimulere økonomien og sikre jobs
og virksomheder på kort sigt, vil de også fremskynde den
grønne omstilling på længere sigt. Denne indsats er afgø-
rende for at kunne opfylde Danmarks ambitiøse klimamål
om at sænke udledningen af drivhusgasser i Danmark med
70 pct. i 2030.
2.6 Fremadrettet indsats
Danmark har gjort bemærkelsesværdige fremskridt med
hensyn til mange af Verdensmålene, men står dog stadig
over for en række signifikante udfordringer - især i forhold til
Verdensmål 5, 12, 13, 14 og 15. Der er fokus på flere af
disse Verdensmål i den nationale handlingsplan. I 2022 vil
en fremdriftsrapport på baggrund af handlingsplanen vur-
dere udviklingen i arbejdet med Verdensmålene. Danmark
er forpligtet til at udvikle og implementere bæredygtige løs-
ninger både socialt, økonomisk og miljømæssigt. Her har
man taget både små og store skridt, og der vil ske endnu
mere i de kommende år, hvor regeringen vil fortsætte med
at integrere bæredygtighed i politiske initiativer, og samfun-
dets interessenter vil fortsat bidrage på alle niveauer.
Kapitel 3 Indledning
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 9
2015 var et skelsættende år for det internationale samfunds
kamp for en bedre og mere bæredygtig verden. I september
2015 var Danmark formand for den session, hvor FN’s 17
Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget. Ver-
densmålene har til formål at skabe en fælles vision og ret-
ning for FN’s 193 medlemslande i arbejdet for en mere lige,
retfærdig og bæredygtig verden med særligt fokus på de so-
ciale, økonomiske og miljømæssige dimensioner. Danmark
deler visionen om en bæredygtig fremtid og står i en stærk
position i forhold til at opnå de 17 Verdensmål. Det medfører
et stort ansvar, uagtet at Danmark er et lille land.
I 2017 indsendte Danmark sit første Voluntary National Re-
view til FN. Rapporten præsenterede et bredt indblik i Dan-
marks arbejde med Verdensmålene og satte fokus på det
enorme engagement blandt interessenter i det danske sam-
fund.
Danmarks andet VNR tager et stort skridt videre. Rapporten
indeholder en grundig og redelig vurdering af, hvor langt
Danmark er nået med indfrielsen af alle 17 Verdensmål. Vur-
deringen er todelt, hvor den ene del indeholder regeringens
vurdering af fremgangen for hvert af de 17 Verdensmål, og
hvor den anden del indeholder civilsamfundets vurdering af
fremgangen. Selvom Danmark har haft et forspring på op-
nåelsen af Verdensmålene for bæredygtig udvikling, så er
det langt fra ensbetydende med, at der ikke kan gøres mere.
Danmark er nået langt, men der er også mange delmål, hvor
der er brug for handling. Rapportens indhold af både rege-
ringens og civilsamfundets vurdering afspejler det stærke ci-
vilsamfund i Danmark, og hvordan en fælles og ambitiøs ind-
sats er vejen frem.
Netop handling er der sat bag ordende i den nationale hand-
lingsplan, som blev offentliggjort i juni 2021. I handlingspla-
nen opstilles de nationale initiativer, som er blevet iværksat
for arbejdet med 2030-dagsordenen. Danmarks VNR fra
2021 indeholder et omfattende overblik over politikinitiativer
målrettet arbejdet med Verdensmålene, og den nationale
handlingsplan kan således genkendes i rapporten. 2030-
dagsordenen og finansieringen af arbejdet med den bære-
dygtige udvikling er foruden handlingsplanen løbende af-
spejlet i finanslovene, budgetforhandlinger og regeringens
strategier og tiltag.
Danmarks andet VNR vidner desuden om en stærk og sti-
gende forankring af Verdensmålene i det danske samfund.
Rapporten indeholder overblik, vurderinger, cases, tiltag og
gode råd i arbejdet med implementering af Verdensmålene
i Folketinget, den private sektor, organisationer, kommuner
1 Dette bilag er ikke blevet oversat og indgår derfor ikke i den danske
oversættelse af VNR-rapporten.
og regioner og ikke mindst civilsamfundet, der er helt afgø-
rende for arbejdet med Verdensmål i Danmark1
. Derudover
indgår der et bilag udarbejdet af Danmarks Statistik med et
statistisk indblik i arbejdet med Verdensmålene. Dette un-
derstreger allerede udnyttede, men også potentielle mulig-
heder for unikt samarbejde mellem forskellige aktører i det
danske samfund.
Verdensmålene vedrører alle i samfundet, og de er ikke op-
nået, før de er opnået for alle. Derfor er princippet om Leave
No One Behind højt prioriteret i Danmark. Danmarks VNR
fra 2021 indeholder ligeledes et temakapitel om denne dags-
orden, hvor der sættes fokus på sårbare og udsatte grupper
i Danmark. Kapitlet indeholder en række initiativer, der frem-
hæver Danmarks arbejde med og prioritering af området
gennem fokusområder i forskellige ministerier, samt hvor-
dan disse understøtter og stemmer overens med specifikke
delmål.
VNR-rapporten 2021 indeholder også et temakapitel om
genopretningen efter COVID-19, som foruden en beskri-
velse af udfordringer relateret til pandemien og Verdensmå-
lenes indfrielse. Rapporten indeholder også en oversigt over
elementerne i Danmarks genopretningsplan. En væsentlig
hjørnesten i den danske genopretningsplan udgøres af
støtte til massive investeringer i den grønne omstilling, som
er nødvendigt for at nå målet om at reducere udledning af
drivhusgasser med 70 pct. i 2030.
Danmark har i 2021 indgået i et værdifuldt peer review-sam-
arbejde med Norge og Kenya. Samarbejdet består af en
gensidig udveksling af viden, kommentarer og anbefalinger
specifikt til rapporten, som regeringerne i Norge og Kenya
har læst det første udkast af. Danmark er taknemmelig for
den konstruktive feedback fra det gode samarbejde, hvorfra
hovedpunkterne kan læses i rapporten. Danmark har derud-
over løbende udvekslet viden og erfaringer med andre
lande, som bl.a. har ført til en etablering af god praksis i både
forberedelsen til og udarbejdelsen af rapporten. Disse prak-
sisser er afspejlet i opbygningen af VNR-rapporten fra 2021
og giver gode forudsætninger for udarbejdelse af det næste
VNR.
Foruden ovenstående præsenteres et indblik i forberedel-
serne bag rapporten, organiseringen af arbejdet med Ver-
densmålene, implementering og opfølgning. Opbygningen
følger FN’s officielle guidelines samt principperne beskrevet
i 2030-dagsordenens paragraf 74.
Danmark har en lang og stærk tradition for at udvikle og de-
signe langsigtede bæredygtige løsninger. Danmarks andet
3. Indledning
Kapitel 3 Indledning
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
10
VNR sætter fokus på landets styrkepunkter og udviklingspo-
tentiale og er således et vigtigt element i arbejdet mod ind-
frielsen af Verdensmålene. Her er Danmarks position som
foregangsland inden for bl.a. klima også ensbetydende med,
at Danmark har et særligt ansvar for at understøtte og un-
derstrege bæredygtig udvikling både nationalt og internatio-
nalt. Danmarks andet VNR giver desuden anledning til et
større fokus på de barrierer, der står i vejen for fremskridt
inden for en økonomisk, social og miljømæssig bæredygtig
udvikling. Fremadrettet er VNR dermed også et instrument,
som Danmark vil benytte i endnu højere grad til at accelerere
implementering af Verdensmålene.
Kapitel 4 Metode og forberedelse
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 11
4.1 Baggrunden for Danmarks
andet VNR
I 2017 udgav Danmark sit første VNR. I 2021 følger Dan-
mark i sit andet VNR op på den udvikling, landet har gen-
nemgået i arbejdet med 2030-dagsordenen og FN’s 17 Ver-
densmål siden da i en mere transparent og inkluderende
rapport.
Danmarks andet VNR tager udgangspunkt i FN’s officielle
guidelines. Disse har været understøttende for opbygningen
af rapporten og har skabt rammerne for udarbejdelsen af en
konsistent og transparent rapport, som følger op på imple-
menteringen af Verdensmålene på nationalt, regionalt og
globalt niveau.
Danmarks andet VNR vil i høj grad belyse udviklingen på det
nationale og subnationale niveau. Både civilsamfundet, den
private sektor, organisationer, uddannelsesinstitutioner,
kommuner og regioner har bidraget med cases om og indblik
i deres arbejde med bæredygtig udvikling og Verdensmå-
lene. Store dele af Danmarks VNR er baseret på den natio-
nale handlingsplan for implementeringen af Verdensmålene.
I den nationale handlingsplan har alle ministerområder fore-
taget vurderinger af, hvordan Danmark klarer sig i arbejdet
med hvert enkelt delmål på området. Derudover har Ver-
densmålene bidraget med en overordnet ramme for en
række nationale målsætninger om bæredygtig udvikling,
hvilket har fordret konkrete politikinitiativer, som har til formål
at styrke både Danmarks implementering af Verdensmålene
og fokus på den overordnede Leave no one behind-agenda.
Det danske VNR trækker på eksisterende data og viden fra
undersøgelser og rapporter, som er udarbejdet af en række
uafhængige organer. Et eksempel på en værdifuld videns-
deling er Danmarks Statistik og 2030-Panelets 'Vores Mål'-
rapport, som blev offentliggjort den 1. september 2020. I
Danmark har man vurderet det essentielt, at der findes kon-
kret og håndgribelig data, som kan rapportere på udviklin-
gen af implementeringsarbejdet med Verdensmålene over
tid, og at disse data skal være let tilgængelige. I 2018 lance-
rede Danmarks Statistik desuden som nævnt en Verdens-
måls-dataplatform, hvorfra man kan tilgå dansk statistik om
udviklingen på 232 indikatorer, som er fordelt ud på de 169
delmål. Dette har bidraget til et solidt og datadrevet ud-
gangspunkt for Danmarks andet VNR samtidigt med, at det
har gjort det nemmere at monitorere og følge op på Dan-
marks arbejde med implementeringen af Verdensmålene.
Ud over FN’s officielle guidelines til rapportens opbygning
tager Danmarks VNR udgangspunkt i principperne beskre-
vet i 2030-dagsordenens paragraf 74. Principperne har spil-
let en gennemgående rolle i forberedelserne af rapportens
udarbejdelse, hvor de har bidraget med vigtige overvejelser
om det datagrundlag, rapporten bygger på, og omfanget af
interessentinddragelse. Danmarks VNR er derfor baseret på
ambitionen om åbenhed, inklusion og transparens, hvor
særligt inddragelsen af en bred vifte af interessenter har væ-
ret højt prioriteret. Derudover er VNR-rapporten udarbejdet
med udgangspunkt i bredt tilgængelige og transparente sta-
tistiske evalueringer foretaget af Danmarks Statistik, hvilket
afspejler sig i det statistiske bilag.
4.2 Forberedelse af VNR-rapporten
Finansministeriet har haft det overordnede ansvar med at
koordinere og indsamle bidrag til Danmarks andet VNR. I
november 2020 lagde ministeriet en overordnet plan for ud-
arbejdelsen af rapporten, og der blev drøftet, hvilke mulige
interessenter Finansministeriet skulle række ud til i forbin-
delse med VNR-processen. I forberedelsesprocessen er alle
ministerområder blevet involveret lige fra planlægningen af
rapportens udarbejdelse til den konkrete opfølgning på ar-
bejdet med 17 Verdensmål. Udgangspunktet for processen
var, at rapporten skulle præsentere et bredt og nuanceret
billede af Danmarks arbejde med Verdensmålene på for-
skellige niveauer af samfundet med forskellige tematiske fo-
kusområder, hvilket dermed blev grundlaget for den brede
interessentinddragelse.
I forberedelsesprocessen har Finansministeriet indgået i en
gensidig dialog med det danske 2030-Netværk, som er Fol-
ketingets tværpolitiske netværk for arbejdet med FN’s Ver-
densmål. Ligeledes har Finansministeriet været i tæt dialog
med 2030-Panelet, som er et panel udpeget af 2030-Net-
værket, bestående af 24 profiler, som repræsenterer væ-
sentlige aktører i det danske samfund, eller som har særlig
viden om implementeringen og opfyldelsen af FN’s Verdens-
mål nationalt såvel som globalt. Gennem dialog udfordrer
Panelet både den offentlige debat og den nationale politik-
udvikling, og de spiller en særlig rolle i at udbrede det natio-
nale kendskab til FN's 17 Verdensmål og 2030-dagsorde-
nen. 2030-Panelet understøtter 2030-netværkets parlamen-
tariske arbejde gennem sparring, videndeling og analysear-
bejde, og gennem en løbende dialog med Finansministeriet
har Panelet bidraget med konstruktive inputs til arbejdet
med både regeringens handlingsplan og VNR-rapporten.
Med Danmarks andet VNR og den nye handlingsplan følger
en klar ambition om at omsætte ord til handling og konkrete
politikinitiativer. I dette arbejde har interessentinddragelse
spillet en afgørende rolle, da Danmark arbejder ud fra anta-
gelsen om, at vi løfter bedst i flok. Verdensmålene er først
opfyldt, når de er opfyldt for alle, og det kræver, at der både
er en bred forankring af Verdensmålene og et grundigt kend-
skab til dem i hele det danske samfund. Det har derfor været
væsentligt at inddrage både civilsamfundsorganisationer,
4. Metode og forberedelse
Kapitel 4 Metode og forberedelse
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
12
virksomheder, kommuner, regioner og parlamentariske net-
værk løbende i VNR-processen. Det har desuden været højt
prioriteret, at vurderingen af Danmarks fremskridt i arbejdet
med Verdensmålene er sket på en transparent og åben
måde, både set ud fra et statsligt perspektiv, men ligeledes
i civilsamfundets øjne.
Danmark har tradition for et stærkt civilsamfund, og det har
derfor været vigtigt at lave en plan for, hvordan relevante in-
teressenter kunne inddrages meningsfuldt i opfølgningspro-
cessen. Der er derfor løbende blevet afholdt møder med re-
levante interessenter om både regeringens handlingsplan
og den nationale VNR-rapport. Formålet med dette var at
give rum og stemme til relevante aktører uden for regeringen
samt at styrke dialogen og samarbejdet om bæredygtig ud-
vikling mellem regeringen og civilsamfundet. En væsentlig
del af dette arbejde afspejles i rapporten, hvor interessen-
terne har bidraget med selvstændigt udarbejdede skildringer
og cases. Man kan læse mere om interessentinddragelse og
de enkelte bidrag i kapitel 5.
I forbindelse med opfølgning på det subnationale niveau
etablerede Finansministeriet gennem Kommunernes Lands-
forening (KL) kontakt til en række kommuner, som i særlig
grad arbejder aktivt med 2030-dagsordenen og FN’s Ver-
densmål. Her inviterede Finansministeriet de af KL udvalgte
kommuner til at udarbejde Voluntary Local Reviews (VLR),
hvormed man gjorde det muligt at følge op på implemente-
ringen af Verdensmålene på lokalt plan. Den 9. november
2020 holdt Finansministeriet et indledende møde med KL,
og kort herefter gik Finansministeriet i dialog med kommu-
nerne om arbejdet med deres respektive VLR-rapporter,
særligt med henblik på at yde rådgivning og støtte til kom-
munernes arbejde med rapporternes udarbejdelse. I Dan-
marks andet VNR præsenteres et uddrag af Gladsaxe Kom-
munes VLR, som bliver det første VLR fra en dansk kom-
mune. Ud over Gladsaxe Kommune er fem andre danske
kommuner repræsenteret i VNR-rapporten, hvor de bl.a. har
bidraget med indsigt i deres respektive arbejde med Ver-
densmålene.
4.3 Hovedbudskaber fra peer-
dialogen
For at nå målet om en åben og inkluderende opfølgnings-
proces har Finansministeriet og Udenrigsministeriet taget
kontakt til den norske regering og iværksat et samarbejde og
en dialog om udarbejdelsen og indholdet af rapporten. Her
var det målet at udveksle erfaringer og give mulighed for at
komme med kommentarer og anbefalinger til hinandens rap-
porter - dvs. finde frem til styrker og svagheder og i sidste
ende forbedre kvaliteten af de to landes rapporter. Der er
ligeledes taget kontakt til den kenyanske regering, som
fremlagde en VNR-rapport i 2020, og de ville gerne kom-
mentere det første udkast af den danske VNR-rapport. De
vigtigste budskaber fra denne dialog er oplistet nedenfor.
Danmark sætter meget stor pris på kommentarerne og de
vigtige anbefalinger til det fremtidige arbejde.
Kapitel 4 Metode og forberedelse
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 13
Boks 4.1
Norges hovedbudskaber til Danmark
Norge er taknemmelig for at have fået muligheden for at samarbejde med Danmark i VNR-processen, som har ført til denne peer review.
Danmark har givet Norge fremragende bistand i udarbejdelsen af VNR-rapporten, og vi sætter stor pris på det indblik og de erfaringer, som vi
har delt igennem processen.
Nedenstående kommentarer er baseret på første udkast af Danmarks VNR-rapport.
 Danmarks anden VNR-rapport er logisk struktureret i overensstemmelse med VNR-håndbogen. Dette giver læserne en god
struktur, når de læser rapporten, og det er nemt for dem at gå til de emner, de er mest interesserede i.
 Rapporten giver et udførligt overblik over, hvordan Danmark arbejder på at nå 2030-dagsordenen, og hvor langt landet er nået
siden den første VNR-rapport.
 Norge er imponeret over, hvordan det danske samfund samarbejder for at sikre opfyldelsen af Verdensmålene. Her er det særligt
interessant at læse, hvordan 2030-Panelet og ekspertrådene har haft en positiv indvirkning på implementeringen af 2030-dags-
ordenen.
 Danmark er lykkedes med at integrere synspunkter og anbefalinger fra civilsamfundet, virksomhedsorganisationer og andre
interessenter i rapporten. Dette giver en vigtig viden og et mere dybdegående perspektiv på, hvordan Danmark arbejder hen
imod opfyldelsen af Verdensmålene.
 Inddragelsen af interessenter er meget vigtig for at sikre en meningsfuld VNR-proces, og Danmark viser, at netop dét har høj
prioritet - især ved at inddrage civilsamfundets vurdering af, hvor langt landet er nået med de enkelte Verdensmål.
 Norge glæder sig over, at Danmark i så høj grad har inddraget lokale og regionale myndigheders bidrag til Verdensmålene. I
den forbindelse vil vi gerne lykønske Gladsaxe Kommune med færdiggørelsen af deres første Voluntary Local Review.
 Danmark har medtaget et kapitel om Leaving No One Behind-princippet (LNOB), hvilket giver læseren godt og informativt overblik
over den danske politik på området. Listen over de politiske initiativer viser meget tydeligt, at LNOB har høj prioritet i la ndets
indsats for at nå 2030-dagsordenen. Norge vil dog anbefale, at man også koncentrerer sig om det digitale aspekt af LNOB til
næste VNR.
 Kapitlet om genopretning efter COVID-19 er meget udførligt, og det er interessant at læse, hvordan genopretningsplanen hænger
sammen med opnåelsen af Verdensmålene. Det er noget, som alle burde have med i deres overvejelser. Norge anbefaler, at
man udvider denne del i Danmarks næste VNR, så der er mulighed for endnu mere udveksling af erfaringer og bedste praksis.
 Norge vil gerne takke Danmark, som har været en fremragende samarbejdspartner i VNR-processen,og ønske tillykke med den
meget grundige og inkluderende VNR-rapport.
Kapitel 4 Metode og forberedelse
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
14
Boks 4.2
Kenyas hovedbudskaber til Danmark
 Først og fremmest vil vi gerne takke den danske regering for, at Kenyas regering har fået den ære at vurdere landets Voluntary National
Review for 2021 sammen med Norge. Vi ser dette som en vigtig proces, da det giver medlemslandene mulighed for erfaringsudveksling
og gensidig læring, hvilket er væsentligt i implementeringen af 2030-dagsordenen.
 Vi vil gerne lykønske den danske regering og det tekniske personale med den meget udførlige VNR-rapport.
 Danmark anses for at klare sig godt i implementeringen af 2030-dagsordenen og er placeret blandt de bedste i flere Verdensmåls-
rangeringer. Dette kan muligvis tilskrives den store bevidsthed, der er omkring Verdensmålene, da 3 ud af 4 danskere (75 pct.), ifølge
VNR- rapporten enten har hørt om eller er opmærksomme på Verdensmålene. Opmærksomhed om Verdensmålene er afgørende for,
at de kan implementeres, da det skaber solid opbakning og ejerskab. Det anbefales, at der i VNR-rapporten også medtages en analyse
af, hvad den danske regering har gjort for at opnå så stor bevidsthed omkring Verdensmålene på meget kort tid, hvor denne er steget
fra 16 pct. i 2017 til 75 pct. i 2020. Det vil være god praksis, som bør følges af andre medlemslande. Som det fremgår af rapporten, har
civilsamfundet gjort en fremragende indsats for at øge opmærksomheden, hvilket andre civilsamfund på globalt plan også kan drage
fordel af.
 Den danske regering har et stærkt engageret i forhold til implementeringen af 2030-dagsordenen, hvilket også kommer til udtryk i den
nationale handlingsplan for implementeringen af Verdensmålene. Denne handlingsplan er et stærkt værktøj til at styrke koordineringen
af samtlige interessenter i processen. Vi anser dette for at være god praksis, da dagsordenen lægger stor vægt på såkaldte partnerskaber
med mange interessenter. Det anbefales, at forberedelsesprocessen uddybes i rapporten, da denne er vigtig for ejerskab, samt at der
uddybes, hvordan denne handlingsplan er tilpasset mandater i ministerierne, og hvordan den er monitoreret for at sikre, at interessenter
overholder implementering. Det er også vigtigt at vise, hvordan dette hænger sammen med finansloven og budgetforhandlinger for at
sikre tilstrækkelig finansiering.
 Danmark har en lang historie med bæredygtig udvikling. Bæredygtig udvikling er integreret i den årlige finanslov og budgetforhandlinger,
hvilket må anses for god praksis, som også bør følges af internationale samfund. Dette er i tråd med 2030-dagsordenen, som lægger
vægt på mobilisering af indenlandske ressourcer til implementering af dagsordenen.
 Regeringen har forpligtet sig til at samarbejde med andre interessenter om implementeringen af Verdensmålene. Især det tætte samar-
bejde med Folketinget har været gavnlig for implementeringen. Dette afspejler sig godt i de forskellige strukturer, som er blevet fastlagt
for at fremme processen. Folketinget spiller en afgørende rolle i at fremme Verdensmålene gennem finansierings- og lovgivende funkti-
oner, og her ville det være en fordel for VNR-rapporten at sætte større fokus på samspillet mellem Folketingets engagement i Verdens-
målene og regeringen, særligt Finansministeriet, som er Danmarks koordinationsenhed for Verdensmålene.
 VNR-rapporten beskriver, hvordan den private sektor, civilsamfundet, Folketinget, akademiske institutioner, kommuner og regioner inte-
grerer Verdensmålene i deres kernestrategier, hvilket tydeligt viser, at regeringen er villig til at lade andre interessenter blive hørt, hvilket
er ret prisværdigt. Da mange interessenter arbejder med Verdensmålene, kunne VNR-rapporten også indeholde en detaljeret beskrivelse
af, hvordan disse interessenter er blevet identificeret, og hvilken metode, regeringen har anvendt til at inddrage disse interessenter i
både implementeringen og vurderingsprocessen.
 Verdensmålenes integrerede karakter kræver, at vi bevæger os væk fra den såkaldte “silotænkning” og hen imod en integreret tilgang.
Selvom Danmark har en handlingsplan, som vejleder interessenterne i implementeringen af Verdensmålene, så kan afvejninger og
politiske usammenhænge stadig være en udfordring i Danmark, da der ikke er nogen dokumentation for, hvordan disse er blevet hånd-
teret. Ifølge VNR-rapporten ligger opfyldelsen af delmålene fx på et tværministerielt niveau, men det fremgår ikke nærmere, hvordan
man sikrer den horisontale sammenhæng (mellem ministerierne). Dette gælder også mellem de enkelte ministerier og kommuner (ver-
tikal sammenhæng).
 Leaving No One Behind er et af hovedprincipperne i 2030-dagsordenen, og kræver, at man identificerer og prioriterer dem, der er længst
bagud og er mest udenfor. Den danske regering er i gang med en række initiativer, der skal udbrede princippet om, at ingen må lades i
stikken i arbejdet for at implementere Verdensmålene. Dette viser tydeligt, at det har meget høj prioritet for regeringen, at ingen må lades
i stikken. Programmerne har både fokus på det nationale niveau og internationalt samarbejde. Det ville være en fordel, hvis VNR-
rapporten indeholdt en beskrivelse af den metode, der er anvendt til at identificere dem, mest ladet i stikken og årsagerne for hvor de
befinder sig samt deres specifikke behov. Her kunne man medtage tilgængeligheden af data. Sammenlignet med VNR-rapporten fra
2017 kunne man danne sig et billede af, hvilke fremskridt den danske regering har gjort i forhold til at sikre, at ingen lades i stikken.
 Den danske VNR-rapport for 2021 er den anden rapport i rækken, hvor den første blev udarbejdet i 2017. Da denne vurderingsproces
er et værktøj, som hjælper landene med at identificere de udfordringer, der er forbundet med implementeringen af Verdensmålene og
udviklingen af strategier til at håndtere dem - samt de opnåede fremskridt - kunne Danmark i fremtidige VNR-rapporter overveje at
medtage de fremskridt, man har gjort siden sidste VNR. Herunder også de udfordringer og gab, der blev identificeret i sidste VNR, og
hvordan man har håndteret disse.
 Vi er begejstrede for præsentationen i den statistiske oversigt med grafer, der gør det meget lettere for læseren at se udviklingen af de
enkelte indikatorer. Der findes dog en række data på flere indikatorer, som Danmark ikke har indsamlet. Her ville det være en god idé at
redegøre for, hvorfor der ikke indsamles data på de pågældende indikatorer, og om der på sigt er planer om at gøre det, så Danmark
også kan rapportere om disse indikatorer.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 15
5.1 Organisering af arbejdet med
Verdensmålene
De 17 Verdensmål udgør en ambitiøs dagsorden. For at
skabe resultater og nå i mål, er det helt afgørende, at vi alle
gør en indsats. Virksomheder, civilsamfundet, kommuner,
skoler, investorer og mange andre arbejder aktivt og enga-
geret med den danske implementering af Verdensmålene.
Virksomheder anvender Verdensmålene som styringsværk-
tøj til at tiltrække investorer og forbrugere, UNESCO Ver-
densmålsskoler skyder frem og sætter globalt medborger-
skab og bæredygtighed på dagsordenen, og civilsamfunds-
organisationer kæmper for at hjælpe kvinder i udviklings-
lande med at kende deres politiske og sociale rettigheder.
På det parlamentariske niveau arbejdes der ihærdigt med at
forankre Verdensmålene i det daglige virke. Kommuner ud-
vikler organisationsstrategier med fokus på bæredygtighed
og med afsæt i Verdensmålene, og i Folketinget har man
nedsat specifikke arbejdsgrupper, hvis formål er at sikre en
bred og inkluderende debat om FN's Verdensmål. De 17
Verdensmål er således allerede nu bredt forankret i det dan-
ske samfund. Samtidigt fremlægger regeringen nye initiati-
ver, der skal sikre en endnu bredere forankring af Verdens-
målene i både den offentlige og private sektor og hos befolk-
ningen. For i fællesskab kan vi skabe resultater, både i Dan-
mark og internationalt.
5.1.1 Organisering af arbejdet på
statsligt niveau
I Danmark har Finansministeriet det overordnede ansvar for
at koordinere den nationale implementering og opfølgning af
2030-dagsordenen og de 17 Verdensmål. Finansministeriet
koordinerer med de andre ministerier, som har til ansvar at
integrere Verdensmålene i national politik inden for hver de-
res ressortområder. Det skyldes, at regeringen ønsker at in-
tegrere arbejdet med Verdensmålene og bæredygtig udvik-
ling i regeringens daglige arbejde og nationale politik. Fi-
nansministeriet har desuden ansvaret for koordineringen og
udarbejdelsen af regeringens handlingsplan, hvor der følges
op på ministeriernes, kommunernes, virksomhedernes og
civilsamfundets arbejde med Verdens-
målene. Handlingsplanen er den danske regerings nationale
strategi for arbejdet med at implementere og realisere de 17
Verdensmål. Handlingsplanen sætter rammerne for arbejdet
med den bæredygtige dagsorden og er med til at understøtte
det ambitionsniveau, som ligger til grund for Verdensmå-
lene. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen
kortlægger hvert ministerium, hvordan Danmark klarer sig
på hvert af de 169 delmål, og giver ligeledes et indblik i,
hvordan der politisk arbejdes med at imødekomme Leave
No One Behind-dagsordenen.
Ansvaret for opfølgning og implementeringen af Verdens-
målene ligger hos de enkelte ministerier. FN's 169 delmål er
fordelt ud på de relevante ressortområder, og fordi der ofte
vil være overlap mellem de forskellige ministeriers ressort,
samarbejdes der tværministerielt om implementeringen af
5. Bidragsydere
Boks 5.1
Bidragsydere til Danmarks andet Voluntary National Review (VNR)
• Den danske regering:
Alle ministerier
• Det danske Folketing:
2030-Netværket
• Ekspertpaneler:
2030-Panelet
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
• Civilsamfundet:
Globalt Fokus og 92-gruppen
Dansk Ungdoms Fællesråd
• Den private sektor og organisationer:
Dansk Industri (DI)
Global Compact Network, Danmark
Landbrug og Fødevarer
Dansk Erhverv
• Akademiske institutioner:
Syddansk Universitet
UNESCO
• Regioner og kommuner:
Danske Regioner
Kommunernes Landsforening
Gladsaxe Kommune
Københavns Kommune
Sønderborg Kommune
Guldborgsund Kommune
Vejle Kommune
Aarhus Kommune
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
16
delmålene. Ministerierne har i kraft af deres implemente-
ringsansvar foreslået en række policy-initiativer for at imø-
dekomme danske udfordringer med en række af delmålene.
Bl.a. har Kulturministeriet i februar 2020 besluttet at tilslutte
sig initiativet Addressing Climate Change Impacts on Cultu-
ral and Natural Heritage, hvilket understøtter delmål 11.4 om
at beskytte verdens kultur- og naturarv.
Folketingets rolle i implementeringen af 2030-dagsordenen
og FN's 17 Verdensmål er kun blevet stærkere år for år. I
marts 2017 etablerede man 2030-Netværket, som er et fo-
rum for en bred og inkluderende debat om FN's Verdensmål.
Formålet med 2030-Netværket er at fremme de 17 Verdens-
mål, således at de bliver en naturlig del af alle danske folke-
tingspolitikeres virke samt at monitorere den nationale og in-
ternationale implementering af Verdensmålene. Verdens-
målene vedrører alle, derfor er Netværket et forum, som er
bredt forankret i Folketingets partier, og som alle folketings-
medlemmer kan være en del af. Med Netværkets oprettelse
har man skabt en platform for et samarbejde om FN’s Ver-
densmål mellem Folketinget, det danske erhvervsliv, civil-
samfundsorganisationer og mange flere. I 2017 etablerede
man ligeledes 2030-Panelet, som bl.a. varetager en tvær-
sektoriel rådgivende funktion over for 2030-Netværket.
2030-Panelets medlemmer udpeges af 2030-Netværket,
men Panelet er ikke underlagt politisk instruktion og kan der-
for også træffe selvstændige beslutninger. 2030-Panelet og
2030-Netværket mødes flere gange årligt, og Panelets for-
mål er at understøtte 2030-Netværkets politiske arbejde,
hvilket bl.a. gøres gennem sparring, videndeling og analyse-
arbejde.
I 2018 styrkede man yderligere det parlamentariske arbejde
med Verdensmålene i Folketinget ved at nedsætte en parla-
mentarisk arbejdsgruppe under Finansudvalget. Formålet
var at samle det overordnede parlamentariske ansvar og ko-
ordinationsarbejde med Verdensmålene i en specifik ar-
bejdsgruppe for således at sikre fremdrift og ensretning i ar-
bejdet med Verdensmålene. Arbejdsgruppen er i 2021 ble-
vet forlænget. Beslutningen om at nedsætte arbejdsgruppen
under Finansudvalget skal ses i lyset af, at det er et tværgå-
ende udvalg, som ikke er bundet til et specifikt ressortom-
råde. Eftersom Verdensmålene har berøringsflader i mange
udvalgsområder, kan forankringen i Finansudvalget sikre
kontinuitet og stabilitet i arbejdet. Arbejdsgruppen har til an-
svar at sikre, at arbejdet i de dele af Folketingets udvalg,
som er berørt af Verdensmålene, er koordineret, og arbejds-
gruppen er desuden initiativtager, når det kommer til drøftel-
ser af nye løsninger og muligheder. Arbejdsgruppen kan
komme med anbefalinger til regeringen og til det fremtidige
parlamentariske arbejde med Verdensmålene i Folketinget.
I forbindelse med udarbejdelsen af Danmarks andet VNR
har der været særligt fokus på interessentinddragelse med
det formål at skabe en transparent og inkluderende proces
for rapportens udarbejdelse. Allerede tidligt i processen til-
kendegav flere interessenter interesse herfor, og Finansmi-
nisteriet har løbende indkaldt til møder med interessenter
om både VNR-rapporten og den nationale handlingsplan.
Særligt det danske 2030-Netværk og 2030-Nanelet har væ-
ret inddraget løbende i VNR-processen. Den 8. april 2021
mødtes finansministeren med 2030-Panelet for at drøfte re-
geringens fremtidige implementering af Verdensmålene
samt for at drøfte det foreløbige arbejde med både VNR-
rapporten og regeringens handlingsplan. Den 20. april 2021
afholdt finansministeren ligeledes et møde med 2030-Net-
værket, hvor formålet var at diskutere input om det parla-
mentariske arbejde med Verdensmålene. Den 21. april 2021
mødtes social- og ældreministeren med Globalt Fokus til en
høring for at diskutere anbefalinger fra civilsamfundet til re-
geringens handlingsplan samt VNR-rapporten med særligt
fokus på Leave No One Behind-agendaen. De løbende drøf-
telser og høringer med interessenter har bidraget med
mange væsentlige og konstruktive input til arbejdet med
både den nationale handlingsplan og Danmarks andet VNR.
I forbindelse med ønsket om at skabe en inkluderende pro-
ces for regeringens arbejde med implementeringen af FN's
Verdensmål oprettede Finansministeriet derudover en post-
kasse (verdensmaal@fm.dk), hvor interessenter kunne bi-
drage med input til regeringens handlingsplan. Dette har gi-
vet virksomheder, kommuner, regioner, organisationer og
andre med interesse og viden på området mulighed for at
bidrage til den konkrete politikudvikling.
I 2020 lancerede 2030-Panelet i samarbejde med Danmarks
Statistik projektet 'Vores Mål', der fungerer som et supple-
ment til FN's 17 Verdensmål og sætter Verdensmålene i en
dansk kontekst. Overbliksværktøjet giver de danske politi-
kere, civilsamfundsorganisationer, virksomheder, forskere
og andre med interesse i Verdensmålene et overblik over,
hvordan det går med Danmarks implementering af Verdens-
målene gennem 197 nye danske målepunkter. I 2018 lance-
rede Danmarks Statistik desuden en Verdensmålsplatform,
som giver et statistisk overblik over udviklingen i arbejdet
med hvert enkelt delmål. Dette bidrager således med et
grundlag for både interessenter og regeringen til monitore-
ring af Verdensmålene, og det giver politikerne mulighed for
at vurdere, om udviklingen i de enkelte ministeriers målop-
fyldelse bevæger sig i den rigtige retning. De forbedrede
evalueringsmuligheder virker således understøttende for det
politiske arbejde, og værktøjet gør det ligeledes lettere at
stille de ansvarlige ministre til regnskab for deres arbejde
med indfrielsen af Verdensmålene. Danmarks Statistik har
ligeledes bidraget med et grundigt statistisk overblik over ar-
bejdet med Verdensmålene, som fremgår af rapportens bi-
lag. Til yderligere at understøtte evalueringen af Danmarks
arbejde med 2030-dagsordenen udarbejdes der en frem-
driftsrapport for at følge op på bl.a. målsætningerne i rege-
ringens handlingsplan for implementering af Verdensmå-
lene. Den næste rapport udgives i 2022.
I arbejdet med Danmarks andet VNR har der været en klar
ambition om at styrke interessentinddragelsen samt at re-
flektere over tidligere erfaringer og muligheder for forbed-
ring. Der har derfor været fokus på at inddrage interessenter
tidligt i processen, således at der blev skabt en platform for
gensidig dialog og mulighed for input undervejs. Formålet
hermed har været at give interessenter en inkluderende og
aktiv rolle i udarbejdelsen af VNR-rapporten og dermed fa-
cilitere et bredt forankret og nationalt ejerskab over FN's 17
Verdensmål.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 17
5.2 Interessentinddragelse
Interessenterne tager aktivt ejerskab over Verdensmålene.
Dette vil fremgå tydeligt af de kommende kapitler, som er
skrevet af forskellige interessenter i Danmark. De enkelte bi-
drag er skrevet af interessenter fra det danske samfund og
indgår uredigeret i rapporten.
5.2.1 Folketinget
Det følgende afsnit er skrevet af 2030-netværket
Det danske parlament: Folketinget
Jo mere 2030-dagsorden og Verdensmålene for bæredygtig
udvikling indgår i det daglige arbejde i Folketinget, desto
stærkere vil grundlaget for fremskridt være. Det er afgø-
rende, at arbejdet er forankret i Folketinget på tværs af par-
tierne.
Arbejdet med Verdensmålene i Folketinget på tværs af
partilinjer.
Folketinget tager aktiv del i implementeringen af Verdens-
målene i Danmark. 2030-netværket blev etableret i 2017.
Det er en tværpolitisk parlamentarisk gruppe med medlem-
mer fra alle Folketingets partier. På nuværende tidspunkt be-
står netværket af 74 medlemmer ud af de 179 medlemmer,
som sidder i Folketinget. Netværkets formål er at dele viden
og debattere temaer relateret til implementeringen af Ver-
densmålene i Danmark. 2030-Netværket har udpeget 24 re-
præsentanter fra civilsamfundet, NGO’er, organisationer, er-
hvervslivet og forskningsverden til 2030-Panelet, der agerer
rådgivende organ for 2030-Netværket. Panelet rådgiver net-
værket i implementeringen af Verdensmålene. Netværket og
panelet er regelmæssigt i dialog for at sikre, at drøftelser i
netværket er opdateret og informeret. I 2020 blev en vigtig
milepæl opnået. Vores Mål- projektet (et baseline-projekt)
blev lanceret, og omfatter 197 målepunkter, hvormed det er
muligt at tilpasse de 17 Verdensmål til en dansk kontekst.
Indikatorerne er baseret på mere end 6.000 inputs fra alle
dele af det danske samfund. Medlemmer af 2030-Netværket
har også aktivt arbejdet for at promovere oprettelsen af tvær-
politiske netværk på Grønland og i Europa-Parlamentet.
I 2018 opfordrede 2030-netværket Folketinget til at oprette
den Parlamentariske arbejdsgruppe om Verdensmålene,
der blev etableret af Finansudvalget, og består af 16 med-
lemmer fra Folketinget. Arbejdsgruppens formål er at foku-
sere på, hvordan fremskridt måles. Derudover assisterer
gruppen de øvrige udvalg i Folketinget med at bidrage til im-
plementeringen af Verdensmålene (fx ved at præsentere et
katalog af ideer om, hvordan man kan arbejde med Verdens-
målene) og med at føre parlamentarisk kontrol med den dan-
ske regering i dens arbejde med Verdensmålene.
2030-netværket og arbejdsgruppen om Verdensmålene er
engageret i at opfordre medlemmer af Folketinget til aktivt at
deltage i implementeringen af Verdensmålene og sikre, at
der handles og at 2030-dagsordens målsætninger opnås.
Dette var fx fokus på konferencen ”A Decade of Action”, der
blev afholdt i Folketinget i 2020.
2030-netværket og arbejdsgruppen om Verdensmålene har
haft mulighed for at bidrage med input til den danske rege-
rings nye handlingsplan om Verdensmålene i den forbere-
dende fase og har haft uformelle drøftelser med finansmini-
steren, som har det samlede ansvar for regeringens hand-
lingsplan for Verdensmålene.
Blandt 2030-Netværkets forskellige bidrag var det centralt at
understrege, at handlingsplanen skulle fokuserede på hand-
ling – særligt på områder, hvor Danmark ikke er frontløber.
Dette inkluderer fx de ’grønne’ Verdensmål: Verdensmål 11
om bæredygtige byer og fællesskaber, Verdensmål 12 om
ansvarligt forbrug og produktion, Verdensmål 13 om klima-
forandringer og Verdensmål 14 om livet under vandet samt
tværgående problemstillinger ved livsstilssygdomme, fejler-
næring og ulighed generelt (og særligt ift. sundhed). Derud-
over blev vigtigheden af det underliggende princip i ’Leave
No One Behind’ fremhævet.
Styrkelse af implementering af Verdensmålene i det lov-
givende arbejde
For at sikre fremskridt, vil det være essentielt at integrere
Verdensmålene i de lovgivende processer, og at der etable-
res en monitoreringsmekanisme. En sådan monitorerings-
mekanisme bør involvere parlamentarisk kontrol og input fra
en bred vifte af aktører fra civilsamfundet, lokale myndighe-
der, regioner, NGO’er, erhvervslivet osv., som er relevante
for opnåelsen af målene. Mekanismen bør også inkludere
en årlig redegørelsesdebat baseret på en gennemgang af
regeringens fremskridt. Dette vil ikke kun sikre momentum
omkring vigtigheden af fremgang frem mod år 2030, men
også sikre, at regeringen og Folketinget er engageret i en
regelmæssig dialog om, hvordan Verdensmålene fremmes -
særligt på de områder, hvor der er mest behov for handling.
Dette vil kræve, at de regelmæssige redegørelser er baseret
på klart definerede og bredt accepterede indikatorer og mål-
sætninger, (og helst fra ’Vores Mål- projektet’) samt at der
handles, hvis der er manglende fremskridt eller tilbageslag.
Hvis vi skal lykkes med at implementere Verdensmålene, vil
det kræve en bred og inkluderende dialog med involvering
fra forskellige aktører fra regeringen til Folketinget, men
også regionale og lokale myndigheder, civilsamfundet og er-
hvervslivet - fra hele verden. 2030-netværket og arbejds-
gruppen om Verdensmålene opfordrer derfor andre parla-
menter til at oprette tværpolitiske parlamentariske grupper
eller netværk og række ud til relevante interessenter for at
sikre det forsat fremgang frem mod 2030.
5.2.2 Ekspertpaneler
De følgende kapitler er skrevet af 2030-Panelet og Rådet for
Samfundsansvar og Verdensmål.
2030-Panelet
2030-Panelet er et rådgivende organ etableret af det tvær-
politiske netværk, 2030-Netværket, der arbejder med Ver-
densmål på tværs af Folketingets partier. 2030-Panelet be-
står af 25 stærke profiler udpeget af 2030-Netværket som
repræsentanter for væsentlige aktører i det danske samfund
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
18
eller i kraft af deres personlige kapacitet og viden om imple-
mentering og opfyldelse af FN’s Verdensmål nationalt og
globalt. Sara Krüger Falk, direktør i Global Compact Network
Denmark, er formand for 2030-Panelet.
Formålet med 2030-Panelet er at forankre Verdensmålene
bredt i det danske samfund og understøtte og rådgive om
mulige Verdensmålsløsninger, der hjælper danske politikere
til at agere hurtigt og i vidensbaserede partnerskaber. Diver-
siteten i 2030-Panelet sikrer et bredt perspektiv på problem-
stillinger på trods af, at alle panelmedlemmer ikke nødven-
digvis kan bidrage eller har en holdning til alle Verdensmåls-
emner grundet medlemmernes forskellige faglighed og kom-
petencer. Det er også tilfældet i de centrale forandringer og
erfaringer med den danske implementering af Verdensmå-
lene, 2030-Panelet vil fremhæve:
Centrale forandringer/erfaringer
Grundlæggende styrker i det danske samfund
I et globalt perspektiv opfattes Danmark som et foregangs-
land i at opnå 2030-dagsordenen og flere Verdensmåls-ran-
geringer placerer Danmark helt i top. Grundlæggende styr-
ker i det danske samfund er en stærk fællesskabsfølelse, et
højt tillidsniveau og generel enighed om vigtigheden af bæ-
redygtighed. Strukturelt er Danmark godt rustet med et uni-
verselt sundheds- og uddannelsessystem, et socialt sikker-
hedsnet, godt samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter,
ansvarlige virksomheder, grøn og effektiv energiproduktion
og personlig frihed.
Tværsektoriel dedikation til 2030-dagsordenen
Der er en stærk tilslutning til 2030-dagsordenen fra alle dele
af det danske samfund, hvilket understreges af 2030-Pane-
lets sammensætning. Uddannelsessystemet – fra folke-
skole- til universitetsniveau – har sat Verdensmålene på
pensum. Civilsamfundsorganisationer har indarbejdet Ver-
densmålene i deres strategier og engagerer en stor del af
den danske befolkning ved festivaler, events og debatter.
Børne- og ungeorganisationer viser ansvar og engagement
ved at være forandringsagenter for 2030-dagsordenen.
2030-dagsordenen har en stigende bevågenhed i danske
medier. Sammen med andre initiativer betyder det, at tre ud
af fire danskere i 2020 havde hørt om eller set Verdensmå-
lene2
. Det danske erhvervsliv har i høj grad taget Verdens-
målene til sig og har gjort dem til forretningsmål. Spørgeske-
maundersøgelser viser, at op mod to tredjedele af danske
virksomheder arbejder strategisk med bæredygtighed – på
tværs af sektorer, størrelse og geografisk placering3
. Virk-
somheder udvikler nye bæredygtighedsløsninger og udbre-
der eksisterende teknologier, tjenesteydelser og varer på
nye og dårligt betjente markeder og arbejder for at forbedre
bæredygtigheden i hele deres værdikæde. Danske kommu-
ner og regioner har også taget 2030-dagsordenen til sig.
Tæt på 9 ud af 10 kommuner svarer i en nylig spørgeske-
maundersøgelse, at de har vedtaget at arbejde med Ver-
densmålene. Alle fem regioner arbejder med Verdensmå-
lene.
2 https://www.verdensmaal.org/nyheder/kendskabet-til-verdensma-
lene-slar-igennem-i-danmark
Solidt datagrundlag
En anden dansk styrke er pålidelige og tilgængelige data på
en lang række områder, der gør det muligt at måle og doku-
mentere samfundseffekten af forskellige bæredygtighedsini-
tiativer. Det betyder også, at initiativer monitoreres løbende
ud fra data fremlagt med forholdsvis korte intervaller. Det
danske data-system gør det muligt at følge op på initiativer
på tværs af sektorer, da data er indbyrdes forbundet. For at
forankre Verdensmålene i en dansk kontekst, og understøtte
monitorering og vurdering af Verdensmålene, har 2030-Pa-
nelet taget initiativ til at skabe verdens første supplerende
nationale indikatorer til Verdensmålene. Baseline projektet
”Vores Mål” – der involverer repræsentanter fra alle interes-
sentgrupper – er blevet til på baggrund af et omfattende ar-
bejde fra 2030-Panelets side og er implementeret af Dan-
marks Statistik. De nationale danske indikatorer består af
197 danske indikatorer, der skal supplere det eksisterende
globale indikator-system. Der vil – på linje med andre indi-
katorer – blive målt på de danske målepunkter årligt og de
vil derfor fungere som baseline såvel som indikator for status
på implementeringen af Verdensmålene i Danmark. Det gi-
ver den danske regering og andre aktører, der arbejder med
Verdensmålene, en unik mulighed for at lave konkrete ind-
satser med henblik på at sikre en fuld implementering af Ver-
densmålene i 2030. Projektet er på mange måder unikt.
Først og fremmest er det verdens første sæt af nationale in-
dikatorer, hvilket forhåbentlig vil inspirere andre lande. Der-
udover inkluderer projektet input fra forskellige sektorer, hvil-
ket sikrer et bredt ejerskab. Endelig gør de nationale indika-
torer Verdensmålene endnu mere relevante og aktuelle i en
dansk kontekst, hvilket forhåbentlig engagerer endnu flere
danskere i arbejdet med Verdensmålene. Det er 2030-Pa-
nelets håb, at Danmark inkluderer de nationale indikatorer i
en robust monitoreringsmodel, der sikrer løbende evaluering
af Verdensmålene og delmål og måler fremgang på kon-
krete målsætninger og specifikke og målbare mål.
”Build Forward Better”
COVID-19-pandemien har kastet verden ud i en økonomisk,
sundheds- og social krise, og genopbygning bliver en central
politisk udfordring i flere år fremadrettet, også i Danmark.
For 2030-Panelet er det vigtigt at vejen ud af krisen ikke le-
der ”tilbage til normalen”. Danmark skal gribe denne mulig-
hed for at accelerere politisk handling og ”Build Forward Bet-
ter”. Pandemien har tvunget mange sektorer til at ændre
praksis og Panelet ser det som en gylden mulighed for at
omtænke og omforme alle sektorer i det danske samfund
med udgangspunkt i Verdensmålene. Det kræver, at Ver-
densmålene i sig selv spiller en central rolle på nationalt po-
litisk niveau og bliver dagsordenssættende. Rigsrevisionen
konkluderede i en rapport fra oktober 2020, at det indtil nu
ikke har været tilfældet, dvs. i perioden 2015-2020 og forud
for COVID-19-pandemien: ”Rigsrevisionen konstaterer, at
ministeriernes arbejde med Verdensmålene indtil nu har væ-
ret baseret på, at deres generelle virke og politik allerede
favner Verdensmålene. Rigsrevisionens undersøgelse vi-
ser, at ministerierne kun undtagelsesvist har taget nye initi-
3 Dansk Industri, “Lokalt Erhvervsklima” (Note: Baseret på svar fra
9.446 virksomheder).
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 19
ativer eller lagt særlige planer for at realisere Verdensmå-
lene. Rigsrevisionen vurderer, at ministeriernes og Dan-
marks Statistiks rapportering ikke er tilstrækkeligt egnet til at
orientere om fremdriften mod opfyldelse af Verdensmålene
i Danmark. Konsekvensen er, at det er vanskeligt for såvel
Folketinget som offentligheden at få indsigt i, om der er frem-
drift mod realisering af FN’s Verdensmål i Danmark.”4
Hel-
digvis er der en dansk handlingsplan på vej (lanceret juni
20215
), hvor regeringen har indikeret nye handlinger, så som
statusvurderinger på alle Verdensmål, lovscreening, en årlig
fremdriftsrapport og øget fokus på Leave No One Behind.
Det er 2030-Panelets håb, at Danmark vil gribe denne mu-
lighed for at ”Build Forward Better” med udgangspunkt i Ver-
densmålene ved at lancere en handlingsplan, der indeholder
reelle og konkrete tiltag – og peger på specifikke og målbare
mål. Med en ambitiøs handlingsplan vil Danmark markere
sig som et internationalt foregangsland og forhåbentlig inspi-
rere andre til at handle sammen med os.
De fem P’er i 2030-dagsordenen
Når der fokuseres på de fem P’er i 2030-dagsordenen, kan
2030-Panelet konkludere, at Danmark klarer sig relativt godt
på ”People” (folk), ”Prosperity” (velstand), ”Partnerships”
(partnerskaber) og ”Peace” (fred). Det skyldes til dels nogle
af de styrker i det danske samfund, der er nævnt ovenfor, og
til dels den retning det danske samfund har bevæget sig de
seneste år. Når det kommer til det femte P, ”Planet” (klode),
klarer Danmark sig godt på nogle områder, mens der er ud-
fordringer med andre aspekter. Panelet ser det som positivt,
at Danmark historisk har været i front, når det kommer til at
udvikle miljøpolitikker og at Folketinget i 2020 vedtog en kli-
malov – med bred tværpolitisk opbakning – med en målsæt-
ning om en 70 pct. reduktion af drivhusgasemissioner i 2030
i forhold til 1990 niveauer; og et mål om at energiproduktio-
nen skal være fossilfri i 2050. Ikke desto mindre vurderer
2030-Panelet, at Danmark har udfordringer med at leve op
til mål 13, mål 14 og særligt mål 12, idet Danmarks forbrug,
og dermed ressourceforbrug, er meget højt. Hvis alle men-
nesker i verden havde et forbrug på niveau med danskerne,
ville det kræve mere end fire gange så mange ressourcer,
som der er tilgængeligt globalt hvert år. Selvom 95 pct. af de
danske forbrugere mener, at ansvarlig produktion er vigtigt,
mangler det stadig at blive en hovedprioritet at producere
ansvarligt. Hvis Danmark skal leve op til Verdensmål 12, er
det derfor vigtigt at ændre de strukturelle rammer. Den of-
fentlige sektor er ansvarlig for 17 pct. af BNP og bør derfor
gå forrest i kampen for et ansvarligt forbrug, ved at stille høje
krav til produkter og opfordre leverandører til at sikre en
mere ansvarlig produktion. Derudover bør der laves ram-
mer, der sikrer, at danske virksomheder er socialt ansvarlige
i udlandet og tager hensyn til FN’s Retningslinjer for Menne-
skerettigheder og Erhvervsliv og OECD’s Retningslinjer for
Multinationale Selskaber. At adressere Danmarks udfordrin-
ger i forhold til det femte P, Planet, kræver både styrket af-
faldssortering, øget genanvendelse, reduceret madspild, fo-
kus på biodiversitet, reduceret CO2-udslip og ansvarligt for-
4 Rigsrevisionen, Beretning om ministeriernes arbejde med FN’s Ver-
densmål i Danmark, Rapport no. 1/2020: https://rigsrevisionen.dk/re-
visionssager-arkiv/2020/okt/beretning-om-ministeriernes-arbejde-med-
fn pct.e2 pct.80 pct.99s-verdensmaal-i-danmark
brug. Ligestilling er også et område, hvor der er rum for for-
bedring. Overordnet set ser 2030-Panelet et behov for, at
den danske tilgang til arbejdet med Verdensmålene adres-
serer de Verdensmål, hvor Danmark skal stille særligt skarpt
og forbedre sig. Danmark har mulighed for at udmærke sig
på de områder, hvor der i dag er behov for forbedring, men
for at det kan lade sig gøre, er det vigtigt, at Danmarks mål-
sætninger for at opnå Verdensmålene er ambitiøse – også i
en dansk kontekst.
Leaving No One Behind
For at følge 2030-dagsordenens princip om ”Leaving No
One Behind”, skal en ambitiøs udmøntning af Verdensmå-
lene sigte mod at give alle fuldstændig lige mulighed for at
deltage i samfundet, uanset køn, race, etnisk oprindelse,
handicap, religion, tro, alder, seksuel orientering, statsbor-
gerskab eller anden status. I en national, dansk kontekst
kræves aktive og ambitiøse tiltag for at reducere kønsrelate-
ret ulighed, såvel som ulighed for etniske eller religiøse mi-
noriteter, folk med handicap og folk på kanten af samfundet
grundet lave indkomster, hjemløshed eller andre faktorer.
Det er derfor 2030-Panelets håb, at reduktion af ulighed
kommer til at spille en central rolle i Danmarks arbejde med
Verdensmålene for at imødekomme ambitionen om ikke at
lade nogen stå tilbage. Eftersom Leaving No One Behind-
princippet er et princip, bør det gennemsyre arbejdet med
alle Verdensmålene og målsætninger. Det omfatter bl.a. at
indføre systematiske analyser i de danske ministerier, der
identificerer hvilke sårbare grupper, der overses og skal løf-
tes, såvel som øget fokus på intersektionalitet og empower-
ment ved systematisk at konsultere marginaliserede grupper
som nøgleaktører, der kan bidrage med værdifuld viden og
indsigt i eksisterende barrierer, behov og relevante løsnin-
ger.
Det internationale perspektiv
Panelet anser det for vigtigt, at den danske indsats for at nå
i mål med Verdensmålene ikke har et ensidigt fokus på in-
denrigsforhold, idet klima-, miljø- og en lang række andre
udfordringer er grænseoverskridende. Det er vigtigt, at vi i
Danmark lever op til Verdensmålene, men vi skal også tro
på vigtigheden af at bidrage internationalt og støtte andre
lande i at opnå Verdensmålene. Danmark har stor påvirk-
ning på klima, miljø, naturressourcer og mennesker i andre
lande gennem globale værdikæder og forsyning. Danmark
importerer store mængder varer, der er produceret i andre
lande, og der er behov for et fokus på at reducere produktion
og negative påvirkninger i globale forsyningskæder. Dan-
marks status som en lille handelsnation med en åben øko-
nomi betyder, at Danmarks forbrugs- og importrelaterede
CO2-emissioner langt overstiger de emissioner, der er inden
for landets grænser. Hvis vi skal skabe en ny, bæredygtig
virkelighed, må vi tage stilling til den påvirkning på klimaet
og de sociale risici, der opstår som en konsekvens af de va-
rer og ydelser, der efterspørges i Danmark, men som produ-
ceres i resten af verden. 2030-Panelet håber derfor, at Dan-
mark vil arbejde for bæredygtighed i globale værdikæder og
føre an for klimahandling og Verdensmål. Derudover håber
5 Regeringen, Handlingsplan for FN’s Verdensmål, Juni 2021:
https://fm.dk/media/24837/handlingsplan-for-fns-verdens-
maal_web.pdf
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
20
2030-Panelet, at den danske implementering af Verdensmå-
lene vil have et stærkt fokus på at udbrede bæredygtige løs-
ninger til de lande, der har mest brug for dem og gøre Dan-
mark til global fortaler for Verdensmålene og for at sikre den
nødvendige finansiering til 2030-dagsordenen globalt. Det
inkluderer en holistisk tilgang til implementeringen af Ver-
densmålene og udvikling af mekanismer, der muliggør et ho-
risontalt perspektiv, hvor Verdensmålene og implemente-
ringsindsatser for hvert enkelt mål holdes op mod hinanden
med henblik på at identificere synergier og modsætninger.
Brede partnerskaber
Det er en forudsætning for en succesfuld implementering af
Verdensmålene, at alle former for aktører arbejder sammen.
I Danmark er der en unik tradition for samarbejde mellem
involverede parter for eksempel i det danske erhvervsliv.
Samarbejde mellem virksomheder og deres interessenter er
i stadig større udstrækning anerkendt som nødvendigt for at
opnå Verdensmålene og rentabilitet for virksomhederne på
den lange bane. Det er muligvis en positiv effekt af den dan-
ske arbejdsmarkedsmodel (”Den Danske Model”), der byg-
ger på en ansvarsdeling mellem regeringen, arbejdsgiveror-
ganisationerne og fagforeningerne. Regeringen samarbej-
der med parterne på arbejdsmarkedet på områder som le-
dighed, sociale ydelser, arbejdsskadeforsikringer og uddan-
nelse. Dette samarbejde, kendt som trepartsforhandlinger,
skaber villighed til og mulighed for en konstruktiv dialog på
tværs af erhvervsmæssige interesser og ses ofte som en
kilde til tillid og sammenhæng i det danske samfund. Rege-
ringens aktuelle ”Klimapartnerskaber” eksemplificerer en
åben og stærk samarbejdskultur i dansk politik. Partnerska-
berne kunne meget vel udvides til flere forskellige slags ak-
tører og andre områder for at understøtte Verdensmålene,
fx partnerskaber på uddannelse, velfærd, bæredygtige vær-
dikæder og etisk handel, såvel som ligestilling. 2030-Panelet
håber, at denne stærke kultur for partnerskaber vil blive ud-
viklet yderligere i det danske arbejde med Verdensmålene
med fokus på at igangsætte pilotprojekter og tværsektorielle
samarbejder om ansvarlig og etisk forsyning i sektorer med
særlige udfordringer.
Ungeinddragelse
Verdensmålene er en kontrakt mellem generationer, der lo-
ver den danske ungdom en bedre og mere bæredygtig frem-
tid i 2030. Danmark har en stærk tradition for at inddrage
unge. 2030-Panelet ser Verdensmålene som en oplagt mu-
lighed for at styrke denne inddragelse. Verdensmålene for-
mer fremtiden for yngre generationer og derfor bør unge
spille en central rolle i implementeringen af Verdensmålene
i Danmark. Det kan også sikre en stærk støtte til Verdens-
målene blandt danske unge. En stor andel af danskerne er
frivillige i foreninger. At inddrage dem i implementeringen af
Verdensmålene vil sikre en bred folkelig opbakning til Ver-
densmålene.
6 https://www.norden.org/da/node/50089
7 https://uddannelserforfremtiden.dk/vision
8 https://concito.dk/nyheder/fremtidens-groenne-arbejdsmarked-stoe-
beskeen , https://concito.dk/nyheder/manglende-kompetencer-fremti-
dens-arbejdsstyrke-truer-danmarks-groenne-styrkeposition &
Uddannelse
På tværs af generationer skal folk understøttes i at opnå de
evner og det mod, der kræves for at bidrage til bæredygtige
løsninger for fremtiden. 2030-Panelet håber, at det danske
arbejde med Verdensmålene vil fokusere på initiativer, der
understøtter befolkningens viden, handlingsevne og håb –
særligt ved at sikre, at undervisning i bæredygtighed styrkes.
Det underbygges af en ny undersøgelse fra Nordisk Råd,
der konkluderer, at Danmark sakker efter de andre nordiske
lande, når det kommer til fokus på bæredygtighed og Ver-
densmål i uddannelsessystemet, særligt i folkeskolen.6
Ikke
desto mindre har mere end én million danske skoleelever og
studerende for nyligt underskrevet en erklæring, der kræver
et større fokus på bæredygtighed i det danske uddannelses-
system7
. Flere undersøgelser viser desuden, at der mangler
arbejdskraft med grønne kompetencer på det danske ar-
bejdsmarked. Det skyldes til dels, at næsten 70 pct. af dem,
der arbejder med grøn omstilling, tilhører grupper af arbej-
dere, der vil være mangel på i fremtiden; faglært arbejds-
kraft, ufaglært arbejdskraft eller folk med en kort videregå-
ende uddannelse8
. 2030-Panelet mener derfor, at det er vig-
tigt, at bæredygtig udvikling prioriteres og styrkes i det dan-
ske uddannelsessystem.
2030-Panelets bidrag til at opnå Verdensmålene
Som tidligere nævnt er 2030-Panelets mål at forankre Ver-
densmålene bredt i det danske samfund og at understøtte
og rådgive om mulige Verdensmålsløsninger, der gør dan-
ske politikere i stand til at handle hurtigere og i vidensbase-
rede partnerskaber. Hen ad vejen har det stærke partner-
skab, tillid og kompromisser i Panelet vist sig at give både
indspark til regeringen om tiltag og prioriteter og gensidig in-
spiration mellem Panelets medlemmer.
2030-Panelet spiller en central rolle i at mobilisere forskel-
lige interessentgrupper, så som civilsamfundet, den private
sektor, akademiske, statslige organisationer, fagforeninger,
kommuner, regioner, forbrugere og unge. Særligt dialogen
om danske udfordringer i arbejdet med Verdensmålene har
været frugtbar for alle medlemmer af Panelet og de organi-
sationer, de repræsenterer. De udfordringer Danmark står
overfor, kan ikke løses af en regering alene – derfor bliver vi
nødt til at skabe et inkluderende rum for dialog og løsninger.
Når vi skal løse udfordringen omkring mængden af affald,
der ryger til forbrænding, bliver vi nødt til at involvere forbru-
gere, kommuner, regioner og virksomheder for at finde fæl-
les løsninger. Vi finder ikke løsninger, hvis ikke vi har en
bedre forståelse for vores forskellige roller og perspektiver.
Panelet fungerer som en platform for dialog omkring udfor-
dringer, såvel som deling af gode erfaringer, der kan genta-
ges og kopieres af andre. Vi håber, at dette kan inspirere
langt ud over Danmarks grænser. Vi håber også, at en fæl-
les tilgang kan inspirere til bedre og bredere samarbejde på
tværs af grænser og erfaringsudveksling.
https://www.ae.dk/publikation/2021-04-danmark-mangler-99000-fag-
laerte-i-2030
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 21
Panelet har bl.a. igangsat verdens første åbne Verdens-
målsudviklingsprojekt, der stræber mod at etablere inklude-
rende, supplerende, nationale indikatorer for status på Ver-
densmålene i Danmark. Det såkaldte ”Vores Mål ”-projekt,
udført i samarbejde med Danmarks Statistik, er implemen-
teret for at motivere, måle og facilitere politisk handling frem
mod 2030-dagsordenengen i en dansk kontekst. Danmark
er ofte højt placeret på Verdensmålsranglister, men for at
Danmark kan hæve barren og forbedre sig årligt, ønskede
Panelet at etablere en national baseline og skabe dialog om
lokale udfordringer, såvel som løsninger. Projektet involve-
rede en massiv mobilisering af borgere for at definere udfor-
dringer på et lokalt niveau og de udvalgte indikatorer er alle
data, som Danmarks Statistik udarbejder årligt. Alle 197 in-
dikatorer kan genbesøges frem til 2030.
Under COVID-19 har 2030-Panelet været en aktiv stemme i
at promovere og motivere ”Build Forward Better”-tankegan-
gen politisk og i den offentlige debat. Det er særligt i kriseti-
der, at vi har mulighed for at omtænke og vælge nye veje,
og Panelets mål er at overbevise og kvalificere danske poli-
tikere til at turde vælge de bæredygtige veje ud af krisen.
Panelet arbejder også for at promovere Verdensmålsdags-
ordenen gennem:
• Interaktion og dialog med ministre, særligt finans-
ministeren - der er ansvarlig for Verdensmål – og
embedsmænd
• Information om Verdensmålsdagsordenen, der
kan udbrede og promovere ejerskab bredt i det
danske samfund
• Deltagelse i Verdensmålsdebatter, events og kam-
pagner
• En særlig arbejdsgruppe om uddannelse med det
formål at forankre viden og læring om Verdensmå-
lene som en del af det danske uddannelsessystem
• Uddele den årlige Verdensmålspris til en person
eller organisation, der har gjort en særlig indsats
for at udbrede Verdensmålene i Danmark
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Rådet for samfundsansvar og Verdensmål (Rådet) blev
nedsat i 2018. Rådet er interessenternes officielle platform
for drøftelser og understøttelse af samfundsansvar og virk-
somhedsrelaterede aktiviteter med henblik på opfyldelse af
Verdensmålene i 2030.
Rådet blev nedsat med det formål, aktivt at bidrage til at for-
bedre rammerne for virksomhedernes strategiske arbejde
med samfundsansvar og Verdensmålene.
Rådets arbejde er baseret på to hovedspor:
 Fremme social ansvarlighed i danske virksomhe-
der
9 “Spotlight 2021”-rapporten: https://globaltfokus.dk/images/Spot-
light2021/SPOTLIGHT-Rapport_2021.pdf
 Fremme nye bæredygtige forretningsmodeller og
virksomhedernes samfundsansvar i den globale
produktion
Rådets mandat løber over en fireårig periode og Rådet be-
står af virksomhedsrepræsentanter og eksperter med dyb
indsigt i Verdensmålene og bæredygtighed, erhvervs- og ar-
bejdstagerorganisationer samt NGO’er.
Rådet har mandat til at fremme initiativer og rådgive den
danske regering inden for Verdensmålene, samfundsansvar
og nye bæredygtige forretningsmodeller. I deres hidtidige ar-
bejde har Rådet fokuseret på ansvarlige forretningsmodel-
ler, styrkelse af virksomhedernes samfundsansvar i de glo-
bale leverandørkæder og fastholdelse af sårbare grupper på
det danske arbejdsmarked i relation til Verdensmål 8 om an-
stændige jobs og økonomisk vækst samt Verdensmål 12 om
ansvarligt forbrug og produktion.
Rådet har offentliggjort anbefalinger om mere værdiska-
bende CSR-rapportering samt anbefalinger til den danske
handlingsplan for FN's Verdensmål. Derudover har der væ-
ret særlig fokus på videndeling og -spredning med hensyn til
at fremme sårbare gruppers adgang til det danske arbejds-
marked, som en del af ”leaving no one behind”- dagsorde-
nen. Endelig har Rådet givet økonomisk støtte til SMV’ernes
arbejde med Verdensmålene gennem en tilskudsordning.
5.2.3 Civilsamfundet
Det næste kapitel er skrevet af Globalt Fokus og 92-gruppen
efterfulgt af et kapitel fra Dansk Ungdoms Fællesråd.
Globalt Fokus og 92-gruppen
Siden Danmarks seneste Voluntary National Review i 2017
har civilsamfundsorganisationerne i netværksorganisatio-
nerne Globalt Fokus og 92-gruppen løbende presset på for
et stærkt dansk bidrag til indfrielsen af 2030-dagsordenen
og FN’s Verdensmål gennem en forandringsskabende
dagsorden, både nationalt og i Danmarks globale aktivite-
ter. En hjørnesten i civilsamfundets bidrag har været vores
fokus på at styrke implementerings- og monitoreringsmeka-
nismer i Danmark samt en årlige vurdering af status på
Danmarks Verdensmålsarbejde i Spotlight-rapporten9
. Vo-
res arbejde har også været rettet mod folkeligt engagement
og opmærksomhedsskabende aktiviteter, mere multi-stake-
holder involvering, og – sidst men ikke mindst – at styrke
Danmarks internationale bidrag til Verdensmålsimplemen-
teringen, særligt i det ”Globale Syd”. Med udgangspunkt i
vores arbejde er vores vurdering af Danmarks bidrag til
2030-dagsordenen og Verdensmålene fra juli 2017 til nu
som følger:
Centrale forandringer/erfaringer
• Overordnet set er det positivt, at vi har oplevet en
markant øget opmærksomhed og viden om Ver-
densmålene i den danske befolkning, hvilket i høj
grad skyldes civilsamfundets indsats. Vi ser også
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
22
en øget grad af engagement om Verdensmålene
på lokalt niveau og implementeringen i danske
kommuner. For eksempel er der blevet etableret
lokale Verdensmålskomiteer med deltagelse af ci-
vilsamfundet i Aalborg, Aarhus og Odense Kom-
mune. Det er også positivt, at regeringen har for-
delt Verdensmålene mellem ministerierne, og vi
håber, at de vil udvikle og tilrettelægge deres ar-
bejde i overensstemmelse med deres ansvar. Vi
oplever også, at Verdensmålsimplementeringen
har nydt godt af en stærk forankring i Folketinget
gennem det tværpolitiske netværk 2030-Netvær-
ket samt et stærkt multi-stakeholder engagement
gennem det tværsektorielle rådgivende organ
2030-Panelet.
• Vi finder det dog problematisk, at den overord-
nede danske indsats for opnåelse af Verdensmå-
lene bedst kan beskrives som monografisk: Ver-
densmålene opfattes som noget eksternt – noget
eksisterende politikker og handlinger sættes op
imod – frem for en nødvendig politisk forandrings-
dagsorden. Danmarks første handlingsplan for im-
plementering af Verdensmålene blev fremlagt i
marts 2017 af den daværende regering. Hand-
lingsplanen udgjorde grundlaget for Danmarks før-
ste VNR proces i juli 2017, men er ellers ikke ble-
vet brugt i regeringen og ministeriernes politiske
arbejde eller i deres implementering og monitore-
ring af Verdensmålene. Denne vurdering bakkes
op af en kritisk rapport udgivet i september 2020
af Rigsrevisionen, der reviderer det danske ar-
bejde med Verdensmålene. Rapporten konklude-
rer, at der var en general forståelse af, at FN’s Ver-
densmål og delmål var tilstrækkeligt dækket af ek-
sisterende politikker og aktiviteter, og at handlings-
planen derfor ikke har medført nogen nye, reelle
eller forandringsskabende initiativer eller politiske
forandringer af betydning. Det er yderligere proble-
matisk, at den danske implementering af Verdens-
målene har fokus på områder og mål, hvor Dan-
mark allerede klarer sig godt, fremfor at afdække
huller og adressere problemstillinger, hvor der har
været – og fortsat er – udfordringer. I næsten to år
– siden valget i juni 2019 – har Danmark ikke haft
nogen handlingsplan for Verdensmålene og der-
med manglet et afgørende styrings- og monitore-
ringsværktøj i processen med at nå Verdensmå-
lene for alle, “leaving no one behind”. Derfor, som
repræsentanter for det danske civilsamfund, anbe-
faler vi, at den annoncerede handlingsplan i 2021
bliver et egentlig planlægningsredskab for den
korte og langsigtede udmøntning af FN’s Verdens-
mål på nationalt plan. Det er essentielt, at hand-
lingsplanen adresserer Danmarks udfordringer.
Den skal fastlægge et klart lederskab og identifi-
cere ansvarshavende aktører. Den skal baseres
10 Strategi for udviklingspolitisk og humanitært arbejde (januar 2017):
strategi for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære engagement,
"Verden 2030"
på en gab-analyse, der kan identificere nødven-
dige politiske prioriteringer og muliggøre ny og reel
indsats mod forandringsskabende udvikling af det
danske samfund baseret på kerneprincipperne i
2030-dagsordenen om “leaving no one behind” og
at række først ud til dem, der er længst tilbage i
forhold til Verdensmålene.
• Generelt er der en tendens til silotænkning i den
danske implementering af Verdensmålene, særligt
i adskillelsen mellem den nationale implemente-
ring (gennem den nationale handlingsplan) på den
ene side og Danmarks internationale bidrag til Ver-
densmålene (gennem strategi for Danmarks udvik-
lingspolitiske og humanitære engagement, "Ver-
den 2030"10
) på den anden side. Dermed forspil-
des muligheder for at skabe synergi og identificere
potentielle konflikter og modsætninger mellem det
nationale og det internationale niveau. Verdens-
målene er desuden dårligt afspejlet i Danmarks
globale strategier på andre områder end udvik-
lingssamarbejde, fx i den udenrigspolitiske strategi
eller den danske strategi for global klimahandling.
Verdensmålene anses heller ikke for at være en
brugbar rammesætning i samarbejdet med andre
lande eller i det danske bidrag til deres udvikling.
Vi anbefaler, at koblingen mellem Danmarks nati-
onale og internationale bidrag til Verdensmålene
fremgår tydeligt af den kommende handlingsplan
for at undgå fortsat silotænkning i det danske ar-
bejde med Verdensmålene. Det betyder, at hand-
lingsplanen ikke kun skal henvise til den kom-
mende strategi for Danmarks udviklingspolitiske
og humanitære engagement11
, men skal inkludere
alle de steder Danmark bidrager til Verdensmå-
lene globalt set. Derudover skal planen tydeligt
specificere sammenhængen mellem Danmarks
Verdensmålsarbejde på nationalt og internationalt
niveau og hvordan de to niveauer understøtter, for-
stærker – eller modsiger – hinanden.
• Over de seneste fire år har vi oplevet manglende
åbenhed og involvering i Verdensmålsarbejdet
fra skiftende regeringer. Det skaber tvetydighed og
usikkerhed i relation til intentioner, politisk vilje og
engagement blandt kerneaktører, herunder Folke-
tinget og i offentligheden. En central årsag kan
være at Finansministeriet, der er det ansvarlige mi-
nisterie for Verdensmål, ikke har været transpa-
rente og imødekommende om hvilke tiltag, der er
taget internt i ministeriet og i fagministerierne. Ek-
sempelvis er navnene på nøglemedarbejdere i im-
plementeringen af Verdensmålene fortrolige, hvil-
ket har hindret muligheden for at indgå i åben dia-
log med relevante medarbejdere i ministerierne.
Skiftende regeringer har siden vedtagelsen af
2030-dagsordenen og Verdensmålene i 2015,
ydermere kun i meget begrænset omfang benyttet
11 Den nye strategi blev lanceret i juni 2021 og kan findes her:
https://um.dk/da/danida/strategi pct.20og pct.20prioriteter/
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 23
muligheden for at involvere og indhente vigtig vi-
den og input fra ikke-statslige sektorer og civilsam-
fundet. På det seneste er der dog sket en ændring
i Finansministerens tilgang, idet civilsamfundet er
blevet hørt i processen om den kommende hand-
lingsplan, og har fået mulighed for at bidrage med
en uafhængig vurdering af hver af de 17 Verdens-
mål og de vigtigste erfaringer i arbejdet med Ver-
densmål i Danmarks officielle VNR-rapport. Det er
meget positivt. Vi anbefaler derfor, at civilsamfun-
det og ikke-statslige aktører involveres i fremtidig
planlægning og rapportering for at sikre vigtige ek-
spertbidrag, samt en systematiseret løbende dia-
log og netværkssamarbejde med civilsamfundet.
Derudover anbefaler vi at indhente input og anbe-
falinger fra civilsamfundets årlige ”Spotlight-rap-
port” om Danmarks implementering af Verdensmål
samt at inkludere dem i en årlig monitorerings- og
evalueringscyklus i den kommende danske hand-
lingsplan for Verdensmål, så denne cyklus oprig-
tigt talt har en 'whole-of-society' tilgang.
• I løbet af de seneste år har Folketinget på flere
måder tilkendegivet, at det har en interesse i at på-
tage sig ansvaret for implementeringen af Ver-
densmålene, bl.a. gennem etablering af det tvær-
gående parlamentariske netværk for Verdensmål,
2030-Netværket. Vi oplever dog, at skiftende rege-
ringer indtil videre ikke i tilstrækkelig grad har ind-
draget Folketinget i implementeringen af Verdens-
målene. Civilsamfundet var i 2017 begejstrerede
over annonceringen af en Verdensmåls konse-
kvensvurdering eller et "screeningsværktøj" for
lovforslag og andre lovgivningsmæssige foran-
staltninger, som en del af handlingsplanen. Derfor
finder vi det skuffende at Folketinget i 2021, fire år
senere, stadig mangler et grundigt værktøj til kon-
sekvensanalyse af vedtagne love på SDG-imple-
menteringen. Vi finder det dog lovende, at finans-
ministeren i foråret 2021 annoncerede en udvidet
version af screeningværktøjet, som udvides til at
omfatte alle 17 Verdensmål og 169 delmål og vil
fokusere på både positive og negative konsekven-
ser af ny lovgivning på Verdensmålene. Vi anbe-
faler derfor, at den kommende handlingsplan for
Verdensmål realiserer løftet om en ny og omfat-
tende screening af alle lovforslag og lovgivnings-
mæssige tiltag, og at Folketinget er sikret mulighed
for at påtage sig ansvaret for implementeringen af
Verdensmålene gennem nødvendige bevillinger
på Finansloven og medansvar for en årlig monito-
reringscyklus for Danmarks opnåelse af Verdens-
mål.
• Både i den nationale og internationale indsats op-
lever vi, at Danmark har haft et meget begrænset
fokus på princippet om "Leaving No One Behind"
(LNOB). For eksempel adresseres princippet ikke
i Handlingsplanen for Verdensmål fra 2017. Prin-
cippet nævnes kun kort i VNR-rapporten fra 2017 i
forbindelse med partnerskaber og den adresseres
kun i én af Danmarks globale strategier (strategi
for Danmarks udviklingspolitiske og humanitære
engagement, "Verden 2030"). Dette manglende
fokus på det strategiske niveau afspejles også i im-
plementeringen. Vi anbefaler derfor et øget poli-
tisk fokus på løftet om LNOB, så det bliver kom-
passet for, om Danmark opnår Verdensmålene i
2030 eller ej. Dette fokus skal starte med dem, der
er på kanten af systemet, samfundet og magten –
og bedst mulig inklusion og empowerment af dem,
der er, eller er i risiko for at blive, ladt i stikken, skal
prioriteres. Det omfatter systematiske analyser,
der sætter fokus på intersektionalitet og konkreti-
sering af hvilke grupper, der er uden for indfly-
delse. Disse analyser skal understøttes i overens-
stemmelse med LNOB-princippet og skal indgå
som en del af den forestående handlingsplan for
Verdensmål. Regeringen bør endvidere, på bag-
grund af dialog med og input fra nogle af de mest
udsatte grupper udarbejde en konkret handlings-
plan med medfølgende midler til at sikre LNOB-
princippet både globalt og nationalt. Denne LNOB-
handlingsplan bør inkludere udvikling af metoder
til konkretisering og operationalisering af koncep-
tet for ministerier, såvel som indsamling af adskilte
data og sikring af langt større involvering fra, og
empowerment af, marginaliserede grupper.
• Vi oplever ikke, at Danmark på noget tidspunkt si-
den 2015 systematisk har integreret princippet om
Politiksammenhæng for Bæredygtig Udvikling
(Policy Coherence for Sustainable Development,
PCSD) i implementeringen af Verdensmål, hver-
ken i handlingsplanen for Verdensmål fra 2017 el-
ler ved at vedtage en konkret handlingsplan for
PCSD. I 2014 vedtog regeringen en plan for
PCSD, men arbejdet med at implementere princip-
pet om PCSD er fortsat kun i meget begrænset
omfang blevet håndhævet i det efterfølgende ar-
bejde med Verdensmål. Denne vurdering går igen,
når Danmarks indsats bliver holdt op mod FN's ny-
udviklede retningslinjer for afrapportering på Ver-
densmåls indikator 17.04.01, der måler flere rele-
vante mekanismer for at sikre PCSD. Fx har Dan-
mark ikke forpligtet sig til at sikre PCSD på højeste
politiske niveau. Der er ikke udarbejdet en tidsplan
for opnåelse af PCSD, og der er ikke et dedikeret
budget eller PCSD-rapporteringsmekanisme på
plads. Vi anbefaler derfor at etablere princippet
om PCSD i centrum for den kommende handlings-
plan for Verdensmål, og at arbejde systematisk
med at integrere – og årligt afrapportere på – alle
elementer i FNs retningslinjer for Verdensmål Indi-
kator 17.04.01. Det inkluderer systematiske analy-
ser af konsekvenserne af politikker og mulige ne-
gative spill-over effekter for udviklingslandene.
• Selv om ansvarlig forretningsadfærd (re-
sponsible business conduct, RBC) er en væsentlig
faktor i det private arbejdsmarkeds bidrag til Ver-
densmålene, oplever vi, at fokus de seneste år –
også i Danmark – primært har været på frivillige
tiltag og produktudvikling som en del af den
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
24
grønne omstilling. Disse tiltag er positive, men
også utilstrækkelige. Undersøgelser viser, at kun
få store virksomheder i EU opererer i overens-
stemmelse med FN's Retningslinjer om Menne-
skerettigheder og Erhvervsliv og OECD'S Ret-
ningslinjer for Multinationale Virksomheder – også
i Danmark – selv om det i år er 10-års jubilæet for
FN’s Retningslinjer for Menneskerettigheder og
Erhverv (UN Guidelines for Human Rights and
Businesses, UNGPs). For små og mellemstore
virksomheder er tallene endnu lavere. Vi anbefa-
ler derfor, at regeringen inddrager ansvarlig virk-
somhedsadfærd i den kommende handlingsplan
for Verdensmål ved at indføre et "smart mix" af til-
tag til at fremme ansvarlig forretningsadfærd, her-
under lovgivning, sektorinitiativer og yderligere vej-
ledning på området. Som en del af lovgivningen på
området er det vigtigt at gøre det obligatorisk for
virksomheder og finansielle institutioner at gen-
nemføre menneskerettigheds- og miljømæssig
due diligence i henhold til FN’s Retningslinjer for
Menneskerettigheder og Erhverv og OECD's Ret-
ningslinjer for Multinationale Virksomheder og at
indføre civil erstatningspligt for væsentlige skader
på mennesker og miljø.
• Indtil nu er der ikke etableret en mekanisme for
evaluering, monitorering og opfølgning på Ver-
densmåls-implementeringen i Danmark. Vi anbe-
faler derfor, at den kommende handlingsplan for
Verdensmål indeholder en årlig monitorerings-og
evalueringscyklus. Cyklussen skal være inklude-
rende af natur, og processen skal sikre dialog med
forskellige interessenter. Cyklussen skal samtidig
være med til at styrke koordineringen mellem alle
ministerier og Folketinget for at sikre politiksam-
menhæng for Bæredygtig Udvikling. Cyklussen
skal som minimum indeholde: 1. En officiel årlig
status på den nationale opnåelse af Verdensmål
og Danmarks internationale bidrag udarbejdet af
fagministerierne. 2. En årlig skyggerapport udar-
bejdet af et uafhængigt organ. 3. En årlig debat i
Folketinget med udgangspunkt i den officielle år-
lige statusrapport samt skyggerapporten, status-
rapporter og landeanbefalinger fra andre aktører
(fx civilsamfundet, multistakeholderorganet 2030-
Panelet, EU og FN). 4. Bred involvering af interes-
senter – både i udarbejdelsen af den officielle år-
lige status og i den årlige debat. 5. Udarbejdelse
af VNR ved HLPF hvert tredje år med inddragelse
af civilsamfundet.
• Finansiering er afgørende for, at vi kan nå Ver-
densmålene. Vi oplevede desværre ikke, at imple-
mentering af Handlingsplanen fra 2017 for Ver-
densmål var fuldt ud finansieret. Hverken i form af
12 Rapport 2019 Danskernes kendskab og holdninger til det danske ud-
viklingssamarbejde og verdensmlene.pdf
13 Copenhagen - Portrait (globaltfokus.dk)
konkrete midler til aktiviteter der understøtter Ver-
densmålene, eller ved integration af 2030-dagsor-
denen i det årlige finanslovslovforslag. Vi anbefa-
ler derfor, at der skitseres en plan for finansierin-
gen af Danmarks udmøntning af Verdensmål –
både nationalt og internationalt – som tildeler spe-
cifikke midler til implementeringen af den kom-
mende handlingsplan og integrerer 2030-dagsor-
denen i den årlige finanslov ved at kræve, at alle
ministerier afdækker, hvilke nye tiltag de vil tage
for at nå Verdensmålene, og hvordan de vil adres-
sere Danmarks udfordringer. I et længere perspek-
tiv bør Verdensmålene være en rettesnor for for-
deling af midler i finansloven.
Civilsamfundets bidrag til Verdensmålene
I tillæg til civilsamfundets pres for et stærkere dansk bidrag
til at realisere 2030-dagsordenen og Verdensmålene for bæ-
redygtig udvikling som en forandringsskabende dagsorden,
har et at vores vigtigste bidrag til Verdensmålene været fol-
keligt engagement og opmærksomhedsskabende aktivite-
ter.
Folkelig deltagelse og opmærksomhed
Civilsamfundsorganisationer i Danmark har spillet en central
rolle i at promovere Verdensmålene. Siden vedtagelsen af
Verdensmålene i 2015 har der været en bred vifte af projek-
ter, kampagner og opmærksomhedsskabende indsatser for
folkelig deltagelse og engagement.
Verdensmålene udgør en ambitiøs dagsorden, som kun kan
realiseres, hvis alle samarbejder. Det kræver en bred sam-
fundsmæssig bevidsthed om Verdensmålene, så interes-
sentgrupper kan tilrettelægge deres arbejde på baggrund af
en helhedsorienteret forpligtelse til at indfri Verdensmålene.
Hvis vi vil se en stor transformativ forandring i vores sam-
fund, så er folkeligt engagement og offentlig information en
forudsætning, og derfor er det et afgørende skridt for imple-
menteringen at øge kendskabet til Verdensmålene.
En undersøgelse foretaget i 2020 konkluderede, at mere
end 75 pct. af den danske offentlighed har hørt om Verdens-
målene for Bæredygtighed Udvikling12
, mens andelen i 2017
kun var 16 pct. Især den yngre generation har en større be-
vidsthed om målene, og hvad de indebærer.
Desuden viser en undersøgelse foretaget i 2018, at 50 pct.
af de danske NGO'er bruger Verdensmålene i deres formid-
lings- og kampagnearbejde.13
50 pct. af organisationerne ar-
bejder også med Verdensmålene i deres bestræbelser på at
orientere og mobilisere offentligheden. Offentligheden, som
den er defineret her, dækker over en bred vifte af medlem-
mer, frivillige og den bredere befolkning. Det er især uddan-
nelsessystemet og unge generelt, der er hovedmålgruppen
for organisationernes informationsindsats.14
14 Copenhagen - Portrait (globaltfokus.dk)
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 25
Nogle eksempler på, hvordan det danske civilsamfund har
gennemført folkelig deltagelse og opmærksomhedsska-
bende kampagner, er bl.a.:
Verdensmålenes Plads på Folkemødet – Siden 2018 har
Globalt Fokus været vært for et stort Verdensmålsevent på
Folkemødet. De grundlæggende principper for Verdensmå-
lenes Plads er at fremme samarbejde, dialog og fokus på
handling. Pladsen er en tværsektoriel samarbejdsplatform,
hvor der dannes partnerskaber. Det giver mulighed for at de
debatter og diskussioner om Verdensmålene, der foregår på
pladsen, kan føre til konkrete handlinger. Det er et sted, hvor
drømme om en bedre verden fødes og realiseres gennem
dialog, debat, kunst og kultur.
Verdensmålsakademiet - Siden 2019 har Dansk Ungdoms
Fællesråd (DUF) og Verdens Bedste Nyheder arbejdet sam-
men om at uddanne unge aktivister og ledere (16-30 år) med
det formål at udvikle dem til Verdensmåls-ambassadører.
Ambassadørerne vender herefter tilbage til deres lokalom-
råder og ungdomsorganisationer med henblik på at inddrage
Verdensmålene i kommunale udviklingsplaner og NGO'ers
strategiske arbejdsplaner. I 2020 – i løbet af et år med Co-
vid-19 nedlukninger og begrænsninger – underviste Ver-
densmålsambassadørerne næsten 6.000 børn og unge om
Verdensmålshandling og implementering. Ambassadørerne
har også etableret et Verdensmålsrum på Ungdomsøen
uden for Københavns havn.
Fortællinger om Verdensmålene – Mellem 2018 og 2020
har Nyt Europa, sammen med samarbejdspartnere som
bl.a. United Nations Association (UNA-DK) og Globalt Fo-
kus, lavet debatturneringer og podcasts med det formål at
engagere den brede offentlighed i at udbrede kendskabet til
Verdensmålene på tværs af Danmark. Det har involveret at
invitere forskellige interessenter til at give præsentationer og
den brede offentlighed til at samarbejde om at skabe bære-
dygtige løsninger med henblik på at skabe ejerskab og del-
tagelse i Verdensmålene. Initiativet producerer sin egen
podcastserie, som har 18.000 lyttere.
Global Goals World Cup (GGWC) - Er en stor fodboldtur-
nering for kvindehold. Hvert team repræsenterer et af Ver-
densmålene og er rangeret efter den indsats, der er taget for
deres Verdensmål, både på og uden for banen. Holdene vur-
deres i fire forskellige kategorier: Handling, Publikum, Stil og
Fodbold. Deltagerne vinder ikke kun turneringen, men op-
fordrer til handling og skaber gennemslagskraft både lokalt
og globalt. GGWC er pionerer i sportens verden ved at op-
bygge nye netværk drevet af piger og kvinder, der støtter
hinanden med henblik på at nedbryde barrierer, lede den lo-
kale indsats inden for bæredygtig udvikling og forstærke op-
fordringer til handling.
Verdenstimen – Hvert år inviterer mere end 45 organisatio-
ner og Københavns Kommune elever fra lokale skoler til en
særlig live udgave af Verdenstimen. Ved det andet event,
der fandt sted i 2020, deltog Kronprinsesse Mary sammen
med ministeren for Udviklingssamarbejde sammen med ud-
valgte elever, lærere og partnere.
Verdens Bedste Morgen – Hvert år i september samles
danske NGO’er over hele landet en morgen, hvor 2.500 fri-
villige uddeler en avis med et udvalg af ’Verdens Bedste Ny-
heder’. Politikere fra hele det politiske spektrum, internatio-
nale ambassadører og Verdensmålsentusiaster – fra græs-
rodsorganisationer til virksomheder i den private sektor -
støtter begivenheden, der hvert år sætter fokus på ét eller
flere af Verdensmålene.
Online platforme – Der er blevet udviklet flere online plat-
forme for at skabe let adgang til information om Verdensmå-
lene. Verdensmaal.org er den officielle danske Verdens-
målsside, der samler nyheder om Verdensmålsinitiativer på
tværs af det danske samfund. Verdensmaalene.dk er en
undervisningsplatform udviklet af Mellemfolkelig Samvirke,
UNDP og Global High Schools rettet mod lærere og elever
på ungdomsuddannelserne.
Fokus på Verdensmål i kommunalvalg – I forbindelse
med det seneste kommunalvalg indsamlede UNA-DK og Nyt
Europa såkaldte ’Verdensmålsløfter’ fra lokalpolitiske kandi-
dater. Ved det kommende kommunalvalg vil UNA-DK under-
støtte kommuner i at forberede Voluntary Local Reviews
(VLR) og sætte fokus på lokal implementering af Verdens-
målene.
Fokus på Verdensmål i Europa-Parlamentsvalget –
Forud for Europa-Parlamentsvalget organiserede 92-grup-
pen et offentligt arrangement med fokus på Verdensmålene
og Nyt Europa organiserede en debat-karavane, hvor kan-
didater til Europa-Parlamentet blev bedt om at præsentere
deres prioriteter og ambitioner for det danske arbejde i EU,
særligt i relation til de Verdensmål, hvor Danmark ifølge flere
kilder klarer sig dårligst.
Verdensmål i en nordisk kontekst – 92-gruppen har –
sammen med søsterorganisationer i Norge, Sverige og Fin-
land – deltaget i en serie events med fokus på de nordiske
aspekter af Verdensmålene, herunder fælles nordiske udfor-
dringer og løsninger. Eventsne har inkluderet offentlige
workshops på Bergen Universitet (Norge), workshops for ci-
vilsamfundet i Oslo (Norge) og Helsinki (Finland), panelde-
batter med parlamentarikere i Stockholm (Sverige), samt et
dialogmøde med fokus på unge i Reykjavik (Island).
Opsøgende arbejde på uddannelsesområdet – Siden
2018 har der været en række inkluderende og involverende
opsøgende indsatser rettet mod uddannelsesområdet.
UNA-DK-initiativer er blevet gennemført af unge frivillige i
skoletjenesten og med brug af internetbaserede platforme
som www.globalis.dk og det app-baserede 'SDG på spil'.
Ungdomsbyen har udviklet initiativet ’UNESCO Verdens-
målsskoler’, og Nyt Europa har udviklet et interaktivt dialog-
spil baseret på Verdensmålene, for blot at nævne nogle få
eksempler.
Seniorer og Verdensmålene – Organisationen Globale Se-
niorer har haft fokus på at engagere ældre borgere i Ver-
densmålsdebatten. Det er sket gennem fotoudstillinger af de
17 Verdensmål udstillet på biblioteker, rådhuse og andre of-
fentlige steder. Dette er kombineret med uddannelsesaktivi-
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
26
teter og forelæsninger i ældreorganisationer. Globale Seni-
orer har også været i kontakt med kommunerne med hensyn
til at sikre bæredygtige byer, der kan imødekomme ældre
generationers behov.
Andre eksempler på, hvordan danske civilsamfundsor-
ganisationer har bidraget til Verdensmålene, er bl.a.:
WWF (Verdensnaturfonden) – understøtter civilsamfundet
og lokalsamfundene i Myanmar i at fremme og styrke oprin-
delige og lokalt velbevarede områder (Indigenous and Com-
munity Conserved Areas) og få dem anerkendt som et be-
varingsværdigt og officielt beskyttet område. Dette arbejde
skal bidrage til at bevare og beskytte biodiversitet, lokal kul-
tur og traditionelle styringspraksisser. WWF samarbejder
således med lokale partnere om at bidrage til Verdensmål
15: Livet på land.
Dansk Flygtningehjælp - som en dansk organisation med
fokus på fordrivelser arbejder Dansk Flygtningehjælp med at
øge beskyttelsen af, og varige løsninger for, personer, der
bliver fordrevet. Princippet om LNOB er et centralt element i
den Dansk Flygtningehjælps arbejde med både fordrevne
og værtssamfund, som netop har til formål at sikre, at ingen
efterlades tilbage og at nå dem, der er længst bagud først,
gennem bl.a. sårbarhedsorienteret programarbejde og ret-
tighedsbaseret fortalervirksomhed. Dansk Flygtningehjælps
arbejde er styret af inklusion af og særlig reference til, de
fordrevne befolkninger, der sammen med andre udsatte
grupper, er specifikke målgrupper for 2030-dagsordenen, og
som skal inkluderes i bæredygtig udvikling.
Kvindernes U-landsudvalg (KULU) - har samarbejdet med
kvinderettighedsorganisation MUSONET siden 2008 for at
informere kvinder og piger i Mali om deres rettigheder og di-
stribuere fødsels- og vielsesattester samt ID-dokumenter i ni
regioner i Mali. Mere end 10.000 piger og kvinder har indtil
videre fået bevis på deres rettigheder. Kampagnen ”Giv en
pige ret" sikrer rettigheder til juridisk identitet, uddannelse,
at stemme mv. og bidrager dermed til Verdensmål 4, Ver-
densmål 5 og Verdensmål 16.9.
Globale Seniorer - har arbejdet aktivt med Verdensmålene
siden 2016 efter et besøg hos Formanden for FN’s General-
forsamling, Mogens Lykketoft, i New York. Globale Seniorer
arbejder for at sikre ældres rettigheder globalt og i Danmark
– og bruger aktivt princippet om ”Leave No One Behind” til
at sikre disse rettigheder. Globale Seniorer er også engage-
ret i internationalt samarbejde med beslægtede organisatio-
ner i Skandinavien, Europa og globalt.
Sex & Samfund - Verdensmål udgør en overordnet ramme
for hele organisationens arbejde og indgår som en del af den
overordnede strategi. Internt har Sex & Samfund haft fokus
på at trække Verdensmålene fra deres internationale og po-
litiske afdelinger og ind i kernen af hele organisationen og
ledelsesstrukturen. Det har øget opmærksomheden på bæ-
redygtighed i hele organisation, og arbejdet er sidenhen ble-
vet fulgt af en opdateret indkøbspolitik og en klimapolitik, der
er færdiggjort for nylig. Sex & Samfund har også lavet en
film, der forklarer, hvordan Verdensmålene er indarbejdet i
deres seksualundervisningsmaterialer, og hvordan alle ved
hjælp af disse materialer kan hjælpe med at nå Verdensmå-
lene.
Globalt Fokus – varetog sekretariatsfunktionen for det
tværpolitiske parlamentariske netværk for Verdensmål,
2030-Netværket, i opstartsfasen og har haft sekretariatsrol-
len for det tværsektorielle rådgivende organ, 2030-Panelet,
siden etableringen af Panelet. En af Panelets hovedaktivite-
ter har været at igangsætte det ambitiøse Vores Mål-projekt,
der har udviklet et katalog af 197 danske målepunkter på
Verdensmålene som forslag til mulige nationale tillæg til
FN's globale indikatorer. Ved at påtage sig disse sekretari-
atsroller bidrager Globalt Fokus til en stærk parlamentarisk
og tværsektoriel forankring af Verdensmålene i Danmark.
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF)
Bidrag til opfyldelse af Verdensmålene for bæredygtig
udvikling
I 2015 vedtog FN´s medlemsstater 2030-dagsordenen og de
17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. Verdensmålene
har til formål at skabe en bedre fremtid for vores planet og
dens befolkning gennem bæredygtig udvikling. 2030-dags-
ordenen bekræfter på ny, at unge mennesker er nøglen til at
nå dette mål: "Børn og unge kvinder og mænd er afgørende
forandringsagenter og vil i Verdensmålene finde en platform
til at kanalisere deres uendelige evner til aktivisme til at
skabe en bedre verden." Med mindre end ti år til 2030 er et
øget fokus på Verdensmålene og en ny dansk handlingsplan
vigtigere end nogensinde før. "The Decade of Action", hand-
lingernes årti, skaber ikke kun muligheder, men understre-
ger også, hvor vigtigt det er, at Danmark arbejder for bære-
dygtig udvikling på lokalt, nationalt og globalt niveau og sik-
rer, en central rolle for unge i implementeringen af Verdens-
målene.
Unge mennesker i det danske samfund
Civilsamfundet blandt unge spiller en afgørende rolle i det
danske samfund. Det styrker fremtidens demokrater, frem-
mer mental sundhed og velvære og opbygger stærke soci-
ale relationer. Danske ungdomsorganisationer er ressource-
stærke, har gode strukturelle betingelser samt en lang tradi-
tion for borgerinddragelse og politisk indflydelse. Ungdoms-
organisationerne fremmer demokratiske fællesskaber base-
ret på kerneværdier som deltagelse, dialog, frivilligt arbejde,
inklusion og indflydelse. Desuden har ungdomsorganisatio-
nerne længe bevist, at de er gode til at inkludere og styrke
både sårbare og marginaliserede unge og fremme et mere
rummeligt og lige samfund i forhold til nøgleprincippet i
2030-dagsordenen "Leave No One Behind".
Danmarks ungdom er kendetegnet ved at være stærkt en-
gageret i at sikre en bæredygtig udvikling af deres samfund.
DUF’s meningsmålinger viser, at danske unge i alderen 16-
25 år generelt er demokratisk indstillede og har tillid til de-
mokratiet.
Størstedelen af de unge danskere har en høj grad af tillid til
deres evne til at skabe forandring. I 2020 var mere end 75
pct. af de unge mellem 16-25 år enige i, at de "har en mening
om, hvordan Danmark eller verden skal udvikle sig". Det er
en stigning fra ca. 55 pct. i 2017 og 2018. På samme måde
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 27
er de unge i Danmark velforankrede i civilsamfundet. Om-
kring 80 pct. er nuværende eller tidligere medlemmer af en
ungdomsorganisation. DUF’s medlemsorganisationer, dvs.
danske ungdomsorganisationer, skaber et mulighedsrum og
gode strukturelle betingelser for unge danskere til at enga-
gere sig i arbejdet med at fremme Verdensmålene. Det gør
de med udgangspunkt i kerneværdier som deltagelse, dia-
log, frivillighed, inklusion og indflydelse.
Der er dog fortsat nogle foruroligende tendenser. De danske
unge har en lav grad af tillid til de centrale demokratiske in-
stitutioner og en begrænset deltagelse i den politiske sfære.
Mens de unges tillid til demokratiet som styreform har været
konstant høj i 2018-2020 (ca. 3,5 på en 6-punktskala, hvor
6 = meget stor tillid og 0 = meget lille tillid), er de unges tillid
til centrale demokratiske aktører som politikere og medierne
de laveste i tillidsundersøgelser (ca. 2,5 for begge grupper i
perioden 2018-2020). Unge i Danmarks valgdeltagelse lå i
perioden 2017 til 2020 under gennemsnittet, helt op til 5-10
pct. point lavere end andre aldersgrupper - selv om folke-
tingsvalget og valget til Europa-Parlamentet i 2019 viste
mere positive tendenser. Ovenstående tyder på, at nogle
segmenter af den yngre befolkning har svært ved at gøre
brug af de mere traditionelle kanaler for demokratisk delta-
gelse og indflydelse i samfundet.
Set fra de danske unges synspunkt er der masser af politi-
ske temaer, der kræver handling. Siden 2018 har de unge
rangeret klima- og miljøområdet som et af de vigtigste politi-
ske emner med ca. 50 pct. - mens sundhedspleje, indvan-
dring og uddannelsespolitik er blevet betragtet som vigtige
emner af henholdsvis 31 pct., 23 pct. og 20 pct.
Bevidsthed om og gennemførelse af Verdensmålene
Ifølge en undersøgelse, som firmaet Advice gennemførte i
2020 for Udenrigsministeriet, har 77 pct. af den danske be-
folkning hørt om Verdensmålene. Undersøgelsen viser, at
de unge ved mest om Verdensmålene, hvilket kan ses som
et resultat af indsatsen fra mange ungdomsorganisationer,
der siden vedtagelsen af Verdensmålene i 2015 har promo-
veret målene og dagsordenen gennem kampagner, debatter
og aktiviteter på steder i hele Danmark og på nettet.
Adskillige ungdomsorganisationer og ngo'er har i årevis ta-
get Verdensmålene op og inkluderet dem i deres strategier
og aktiviteter, hvilket har ført til yderligere strategisk inte-
resse og dialog på tværs af organisationerne og blandt de-
res frivillige. Dette engagement ses tydeligt i de ungdomsor-
ganisationer, der er involveret i udviklingssamarbejde med
partnere i det Globale Syd. Her er det at arbejde med Ver-
densmålene en effektiv måde at fastholde ansvarsfordelin-
gen på. Engagementet er også tydeligt i Danmark, hvor et
stigende antal ungdomsorganisationer har implementeret
Verdensmålene i deres arbejde. Eksempelvis har 12 lokale
afdelinger i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening
(UNF) integreret Verdensmålene i deres strategi, og Land-
boUngdom har afholdt generalforsamling under temaet Ver-
densmålene.
Der er mindre end ti år til 2030, og selv om der er stigende
bevidsthed om Verdensmålene, er der behov for at øge am-
bitionsniveauet. Generelt opfordrer de unge til mere hand-
ling, hvis Danmark og resten af verden ønsker en mere bæ-
redygtig fremtid for alle. FN har erklæret de næste 10 år for
the handlingernes årti. Det skaber ikke kun muligheder, det
understreger også, hvor vigtigt det er, at danske ungdoms-
organisationer stræber efter bæredygtig udvikling på lokalt,
nationalt og globalt plan.
DUF er ansvarlig for de danske ungdomsdelegerede til FN.
Som en del af deres arbejde rejser de delegerede rundt i
Danmark og laver workshops om globale dagsordener og
Verdensmålene for unge. I 2019 arrangerede DUF en Dan-
marksturné, hvor Verdensmålene var i fokus. Turnéen inde-
bar flere workshops og debatter med lokale ungdomsorga-
nisationer og kommunalpolitikere, der drejede sig om Ver-
densmålene og om, hvordan de kan gennemføres på lokalt
plan eller i kommunen. De unge delegerede skulle også
have været på turné sammen med Udenrigsministeriet gen-
nem Ungdommens Folkemøde. Planen var at lave work-
shops, hvor de unge skulle udvikle idéer og planer for et spe-
cifikt Verdensmål og for, hvordan Danmark skulle arbejde for
at nå Verdensmålet. Det var meningen, at den danske mini-
ster for udviklingssamarbejde skulle deltage og forhåbentlig
gøre brug af ideerne. Desværre blev det aflyst i 2020 på
grund af COVID-19. En planlagt anden Verdensmål-turné
blev også aflyst i 2020. Men intentionerne viser en stærk in-
teresse i at promovere Verdensmålene over for de danske
unge og skabe plads til, at unge kan deltage i at nå Verdens-
målene i Danmark og globalt.
Verdensmål-initiativer i praksis
Unge er morgendagens forandringsagenter og spiller en af-
gørende rolle i forbindelse med opfyldelsen af Verdensmå-
lene. DUF fremmer unges deltagelse i organisationer og i
demokratiet, fordi den unge generation er fremtiden. Ver-
densmålene er en ramme for fremtidige generationer, og
derfor kan og skal unge mennesker spille en aktiv rolle i ar-
bejdet for at nå Verdensmålene i Danmark. Gennem DUF’s
medlemsorganisationer deltager unge mennesker i samfun-
det og har indflydelse på den verden, de ønsker at leve i. En
verden, hvor vi føler en fælles forpligtigelse over for hinan-
den. Gennem handlinger, begivenheder og initiativer viser
unge og ungdomsorganisationer vejen frem, hvilket har re-
sulteret i øget bevidsthed om, engagement i og ejerskab af
2030-dagsordenen. DUF har for nylig lavet et inspirations-
katalog med ti cases fra ungdomsorganisationer i Danmark
om, hvordan man kan arbejde med Verdensmålene. Samti-
dig er DUF også repræsenteret i 2030-Panelet, der er det
rådgivende organ for Folketingets Tværpolitiske Netværk for
FN´s Verdensmål, 2030-netværket.
De danske ungdomsorganisationer går forrest i arbejdet
med at engagere danske unge. Et eksempel er, når Ung-
dommens Røde Kors laver workshops for unge mennesker
på skoler rundt om i Danmark med fokus på socialt iværk-
sætteri. Ungdommens Røde Kors arbejder med temaet "Fra
Verdensmål til hverdagsmål", og målet er at styrke børn, der
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
28
kan skabe en positiv indflydelse på lokalt, nationalt og inter-
nationalt plan. Ungdommens Røde Kors fokus er på syv Ver-
densmål: 3, 4, 5, 10, 12, 13 og 17.
Den danske rollespilsorganisation for unge Bifrost arbejder
med ligestilling mellem kønnene gennem Verdensmål 5, Li-
gestilling mellem kønnene. På samme måde skabte para-
plyorganisation for de danske spejderkorps, Spejderne, ak-
tiviteter omkring temaet "Byg en bedre verden" og princippet
om learning by doing, fx en aktivitet med reduktion, genbrug,
genanvendelse og nytænkning, der fokuserer på Verdens-
mål 9, Industri, innovation og infrastruktur, og 12, Ansvarligt
forbrug og produktion. Disse aktiviteter giver spejderne mu-
lighed for at udvikle deres fulde potentiale, blive aktive bor-
gere og komme et skridt nærmere på at opbygge en bedre
verden.
DUF arbejder med forskellige projekter og initiativer, der bi-
drager til gennemførelsen af Verdensmålene og styrker et
demokratisk samfund. I projektet "Skolevalg" deltager unge
mennesker i den demokratiske proces, lige fra diskussioner
om dilemmaer til konkrete valghandlinger. Skolevalg er et
simuleret valg med mere end 80.000 deltagende elever,
som faciliteres af DUF i samarbejde med Folketinget og
Børne- og Undervisningsministeriet. I 2019 var omkring 500
skoler værter for debatter med unge politikere for at styrke
de unge vælgeres deltagelse. Via projektet "Demokratiets
Dag", der er rettet mod erhvervsskoler og produktionsskoler,
arbejder DUF også for at sikre, at unge vælgere fra ikke-
akademiske programmer også inddrages og motiveres til at
stemme, og at de informeres om de forskellige partiers hold-
ninger og får klarhed over deres egne holdninger. I 2020 del-
tog omkring 4.500 elever i Demokratiets dag.
DUF arbejder desuden gennem offentlig debat og organisa-
torisk arbejde for at sikre tilstrækkelig finansiering og res-
sourcer til ungdomscivilsamfundet og arbejder således for at
sikre stærke partnerskaber som beskrevet i Verdensmål 17,
Partnerskaber for handling. Partnerskab om Verdensmålene
er også kernen i samarbejdet mellem DUF og Lemvigh-Mül-
ler, hvor fokus har været på Verdensmål 6, 7, 12 og 13. Gen-
nem partnerskabet har Lemvigh-Müller sørget for energiop-
timering af hytter og huse i DUF’s medlemsorganisationer.
I år er næsten 80 unge mennesker blevet uddannet på Ver-
densmålsakademiet, et samarbejde mellem DUF, Verdens
Bedste Nyheder og Tuborgfondet. Efter at have afsluttet
akademiet får deltagerne titlen Verdensmålsambassadører
og vil kunne inspirere og engagere deres jævnaldrende i
bæredygtig udvikling og Verdensmålene.
Med sine internationale partnerskaber og engagement bi-
drager DUF til 2030-dagsordenen gennem en række ung-
domsstyrede projekter og partnerskaber. Med midler fra
Udenrigsministeriet støtter DUF ligeværdige partnerskaber
mellem danske ungdomsorganisationer og ungdomsorgani-
sationer i MENA-regionen, EU's østlige nabolande og udvik-
lingslande med henblik på at styrke ungdomsorganisationer
og deres indflydelse og fremme demokrati som en livsstil
blandt unge mennesker.
2019 var året, hvor den internationale Verdensmålsindsats
blev dannet i samarbejde med ungdomsråd i Ukraine
(NYCU) og Zimbabwe (YETT). Formålet med Verdensmåls-
indsatsen er at fremme legitime, inkluderende og demokra-
tiske ungdomsråd, at fremme unges deltagelse og at blive
forkæmpere for Verdensmålene. Læren fra Verdensmåls-
indsatserne, at Partnerskab for Handling, Verdensmål 17, er
afgørende, hvis verden skal forandres til det bedre.
I perioden 2018-2020 gav DUF ca. 139 gange tilskud til en
række internationale projekter og partnerskaber, som admi-
nistreres og gennemføres af DUF’s medlemsorganisationer
og deres partnerorganisationer i udviklingslandene. Dette in-
debar en bred vifte af spørgsmål og tilgange. Med hensyn til
2030-dagsordenen sikrer DUF’s retningslinjer for de interna-
tionale projekter, at alle DUF-finansierede projekter tager fat
på Verdensmål 5.1, 5.5, 10.2, 10.3, 16.7 og 17.17. Desuden
er de fleste projekter rettet mod andre mål og delmål.
Ud over at støtte DUF’s medlemsorganisationers internatio-
nale projekter er DUF involveret i at fremme demokrati og
en demokratisk livsstil gennem sine egne internationale pro-
jekter. Et eksempel på dette er New Democracy Fund, hvor
DUF har været partner siden 2020. Gennem New De-
mocracy Fund arbejder DUF på at støtte styrkelsen af et de-
mokratisk civilsamfund og fremme den mellemfolkelige ud-
veksling af erfaringer og regionale netværk i de europæiske
nabolande Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Mol-
dova, Ukraine og Georgien. Som en del af DUF’s arbejde i
denne region er der ved at blive etableret et ukrainsk-dansk
ungdomshus, der skal fungere som et knudepunkt for demo-
kratisk aktivisme og kapacitetsopbygning for unge.
Som nævnt administrerer DUF også programmet for Dan-
marks ungdomsdelegerede til FN. Det er det største pro-
gram for ungdomsdelegerede i verden. Danmark har haft
ungdomsdelegerede til FN siden 1972. I 2017 blev program-
met udvidet til at omfatte møder i det Politisk Forum på Højt
Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling og møder i FN's 3.
Komité. I 2018 blev programmet udvidet yderligere til seks
ungdomsdelegerede på tværs af tre temaer, og i 2021 blev
der tilføjet endnu et tema, så der nu er fire temaer og otte
ungdomsdelegerede med to på hvert tema: 1) demokrati og
partnerskaber, 2) teknisk og faglig uddannelse og jobska-
belse, 3) klima og miljø og 4) ligestilling mellem kønnene og
SRHR (seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder).
Ungdomsdelegaterne repræsenterer de danske unge i inter-
nationale fora og informerer danske unge om globale dags-
ordener. For at bekræfte deres mandat som repræsentanter
for danske unge har DUF vedtaget politiske dokumenter om
bl.a. Verdensmålene og menneskerettigheder. Det viser,
hvordan Verdensmålene er en afgørende og integreret del
af ungdomsdelegaternes arbejde, både i Danmark og på
møder med FN.
Mangler og nødvendige initiativer
De unge spiller en helt særlig rolle i vores fælles mission om
at skabe en bæredygtig verden. Unge mennesker lever i en
tid, hvor der for første gang er globalt fokus på behovet for
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 29
at foretage radikale ændringer, hvis vores planet og menne-
skeheden fortsat skal kunne eksistere sammen. Vi er på
rette vej, men der er stadig mangler og nye initiativer, der
skal igangsættes. Unge mennesker kommer hele tiden med
gode løsninger og handler på vegne af den fremtid, som de
ønsker at være en del af. Lokalt, nationalt og globalt er vi
vidne til, at unge mennesker tager fat på verdens udfordrin-
ger: klimakrisen, den stigende ungdomsarbejdsløshed og
angreb på demokrati og menneskerettigheder. Derfor bør en
stærk inddragelse af unge også spille en central rolle i gen-
nemførelsen af Verdensmålene i Danmark. DUF foreslår
endvidere at bruge ungdomspaneler til at sikre en menings-
fuld inddragelse af unge og styrke ungdomsorganisationer
for at sikre en yderligere forankring af Verdensmålene i det
danske samfund.
Fastholdelse af en stærk inddragelse af unge
Inddragelse og engagement af unge er en central del af den
danske strategi for gennemførelse af Verdensmålene. Dan-
mark har bl.a. udpeget otte ungdomsdelegerede siden den
første Voluntary National Review (VNR) i 2017. Men der er
stadig plads og behov for yderligere inddragelse af unge.
Unge i Danmark skal inddrages i de demokratiske processer
på alle områder og på alle niveauer. Det er dem, der kan få
en lysere fremtid, hvis de rigtige beslutninger træffes, og der-
for fortjener de en plads ved bordet.
Ungdomspaneler
Unges perspektiver, idéer og viden bør inddrages og aner-
kendes i beslutningsprocesser og politiske initiativer, når det
er relevant. Fx har ministeren for udviklingssamarbejde og
ministeren for klima, energi og forsyning begge oprettet til-
knyttede ungdomspaneler. Oprettelsen af ungdomspaneler
sikrer, at de danske unge har indflydelse på beslutningspro-
cesser, der vedrører deres fremtid, og kan kvalificere beslut-
ninger truffet af regeringen og Folketinget.
Styrkelse af ungdomsorganisationer
De ungdomsorganisationer, der allerede arbejder aktivt med
Verdensmålene, skal styrkes for at sikre en yderligere foran-
kring af Verdensmålene i det danske samfund. For eksem-
pel ved at sikre, at der er midler til rådighed til at støtte dags-
ordenen for bæredygtighedsmålene og bæredygtighedsini-
tiativer, der drives af unge mennesker. Ungdomsorganisati-
oner er de bedste partnere til at øge bevidstheden om Ver-
densmålene blandt den næste generation og sikre demokra-
tisk legitimitet og interesse for 2030-dagsordenens rammer.
Ungdomsorganisationer kan #BuildBackBetter
Den globale pandemi har været en særlig udfordring for
unge og ungdomsorganisationer i Danmark. Unge menne-
sker har oplevet en radikal ændring i deres hverdag, idet de
går i skole online med begrænset social interaktion. Antallet
af ensomme og psykisk sårbare unge er steget i 2020 og
2021. De etablerede ungdomsorganisationer i Danmark kan
tilbyde indsigt og ideer til, hvordan man kan forbedre trivslen
blandt børn og unge, og de tilbyder et fællesskab og en fø-
lelse af tilhørsforhold, som er en central del af at bygge
bedre op igen efter pandemien.
Dansk Ungdoms Fællesråd
Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) fejrede 80-års jubilæum
som demokratisk ungdomsaktør i 2020. Det er 80 år som en
paraplyorganisation, der fremmer demokrati som en livsstil
og aktivt engagerer unge mennesker i organisationer og
samfundet - lokalt, nationalt og internationalt. DUF består af
80 børne- og ungdomsorganisationer. DUF’s medlemsorga-
nisationer spænder fra spejdere til politiske ungdomsorgani-
sationer, frivillige sociale organisationer, kulturorganisatio-
ner, miljøorganisationer, organisationer for unge med handi-
cap og mange flere. DUF arbejder på tværs af det politiske
spektrum og fremhæver medlemsorganisationernes interes-
ser over for politikere og offentlige myndigheder for at sikre
politiske og lovgivningsmæssige rammer, der muliggør frivil-
lige ungdomsorganisationer i Danmark.
DUF arbejder for at sikre, at det danske samfund lever op til
princippet om, at ingen må blive ladt tilbage. Med hensyn til
integrationen af indvandrere udgør dette en særlig udfor-
dring, da mange offentlige og civile aktiviteter ikke er inklu-
derende over for indvandrere, efterkommere af indvandrere
eller religiøse mindretal. Skoler mangler fx bederum, hvilket
gør det vanskeligt for religiøse mindretal at få en kvalitets-
uddannelse, som beskrevet i Verdensmål 4, Kvalitetsuddan-
nelse, uden at deres religionsfrihed bringes i fare. Derfor ar-
bejder DUF på at gøre samfundet mere rummeligt.
Generelt støtter DUF unge og deres trivsel gennem initiati-
ver med fokus på mental trivsel. Siden 2019 har DUF og Tu-
borgfondet arbejdet sammen om projektet "Alle Unge med i
Fællesskabet". Partnerskabet har fokus på at engagere flere
unge mennesker i demokratiske fællesskaber, hvor de føler
et tilhørsforhold og engagement. Ambitionen er at reducere
ulighed som beskrevet i Verdensmål 10, Mindre ulighed, og
give alle unge mulighed for at engagere sig aktivt i demokra-
tiet, samfundet og organisationer.
5.2.4 Den private sektor og
organisationer
De næste kapitler er skrevet af hhv. Dansk Industri (DI), Glo-
bal Compact Network Denmark, Dansk Erhverv og klynge-
organisationen den danske fødevareklynge.
Dansk Industri
Gør bæredygtighed til bæredygtig forretning
Verden i dag er kendetegnet ved komplekse udfordringer,
der påvirker den globale økonomi samt den enkelte virksom-
hed og husstand. Risici som klimaforandringer, ulighed,
geopolitiske spændinger og den nuværende pandemi over-
skrider grænser og sektorer. Mange af disse risici vedrører
Verdensmålene og en udvikling, som ikke er bæredygtig.
Samtidig ændres det fundament, som de fleste virksomhe-
der har baseret deres forretningsmodel på: Fossile energi-
kilder, som er grundlaget for industrialiseringen, fører ikke
længere til velfærd og jobskabelse, men til klimaforandringer
med svære miljømæssige og økonomiske konsekvenser.
Urbaniseringen, der i årtier førte til økonomisk vækst, fører
nu til stigende ulighed, sundhedsproblemer og forurening.
Derfor drejer bæredygtighed sig ikke bare om, at virksomhe-
derne tager ansvar – bæredygtighed er i stigende grad en
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
30
betingelse for at kunne tiltrække investorer og arbejdskraft
samt efterkomme krav fra forbrugere og kunder i både den
offentlige og private sektor i hele verden. Derfor skal virk-
somhedsledere forstå de risici og muligheder, som denne
udvikling indebærer for den enkelte virksomheds kernefor-
retning i dag og i fremtiden.
Den private sektors engagement har været en afgørende
katalysator for, at Danmark er globalt førende inden for bæ-
redygtighed. Danske virksomheder har mange års erfaring
med at levere bæredygtige løsninger, der bidrager til at løse
globale udfordringer, og virksomheder integrerer i stigende
grad FN’s Verdensmål i deres mindset og forretningsmodel-
ler. Verdensmålene matcher danske virksomheders vigtig-
ste styrker, og inden for områder som vand, fødevarer, life
science og vedvarende energi er danske virksomheder sær-
ligt godt positionerede til at levere de nødvendige bæredyg-
tige løsninger. Ifølge IMD World Competitive Business Ran-
kings fra 2018 indtager Danmark førstepladsen for virksom-
hedernes prioritering af bæredygtig udvikling. Danske virk-
somheder ligger i top tre mht. CSR, regnskabspraksis og eti-
ske standarder, og Danmark er blandt de 10 førende lande,
hvor public service-partnerskaber understøtter den teknolo-
giske udvikling. Dette understreger, at bæredygtighed er en
integreret del af danske virksomheders mindset. Endelig bi-
drager virksomhederne med kreativitet, innovation og øko-
nomisk styrke. Det er i høj grad op til virksomhederne at le-
vere de nye løsninger, der er nødvendige for at sikre rent
vand, bæredygtig energi og mad til alle. Verdensmålene kan
ikke nås uden engagement fra den private sektor, og Ver-
densmål 17 – Partnerskaber for handling – er formentlig det
vigtigste mål, da det udgør den grundlæggende forudsæt-
ning for at nå de øvrige 16 mål.
Bæredygtighed er et vigtigt parameter for konkurrence-
evnen
I marts 2021 undersøgte DI danske virksomheders syn på
bæredygtighed i erhvervslivet og industrien, og resultaterne
var slående: Ud af 801 undersøgte virksomheder svarede
63 pct., at de helt eller delvist er enige i, at bæredygtighed
er et vigtigt konkurrenceparameter for deres forretning. Det
er et markant resultat, der understreger vigtigheden af, at
virksomhederne arbejder aktivt og strategisk for at styrke
bæredygtighed, samt at resultaterne dokumenteres, og at
der kommunikeres om det. Især eksportvirksomhederne op-
lever øgede krav og forventninger i forhold til bæredygtighed
fra kunder og investorer. Blandt eksportvirksomhederne op-
lever 67 pct. et øget fokus på bæredygtighed fra kunder og
investorer. Dette gælder for 49 pct. af virksomhederne uden
eksport.
Ligeledes svarede størstedelen – 60 pct. af respondenterne
– at de oplever stigende krav og forventninger fra kunder og
investorer om, at deres virksomhed kan arbejde med bære-
dygtighed og ansvarlig virksomhedsadfærd. Store virksom-
heder oplever også krav og forventer i højere grad bæredyg-
tighed end mindre virksomheder:
Mens 49 pct. af virksomheder med 1-50 ansatte oplever sti-
gende krav og forventninger, gælder dette for 78 pct. af virk-
somheder med 51-250 ansatte og for 91 pct. af virksomhe-
der med over 250 ansatte.
Figur 5.1
Bæredygtighed som konkurrenceparameter
Bæredygtighed udgør i dag et vigtigt konkurrenceparameter for min virksomhed
Anm.: Ud af 801 besvarelser.
Kilde: Dansk Industri – Virksomhedspanelet.
25%
38%
6%
4%
24%
3%
Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Hverken enig eller uenig Ved det ikke
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 31
Næsten 50 pct. af virksomhederne forlanger også bæredyg-
tig og ansvarlig adfærd fra deres egne leverandører: Der er
hovedsageligt tale om miljøkrav (68 pct.), men også krav om
klima (46 pct.) og sociale aspekter såsom arbejdstagerret-
tigheder (59 pct.)
Disse tal understreger, hvor meget større efterspørgslen er
fra virksomhedskunder i forhold til offentlige kunder og der-
med også nødvendigheden af mere grønne og bæredygtige
offentlige indkøb i Danmark. Det vil forhåbentlig blive forbed-
ret, når den danske regerings strategi fra efteråret 2020 om
bæredygtige offentlige indkøb er implementeret. DI har op-
fordret FN og den danske regering til at arbejde for mere
bæredygtige indkøb på internationalt niveau, herunder i FN
og EU.
Figur 5.2
Forventninger om bæredygtighed
Oplever du, at jeres kunder/investorer har stigende krav eller forventninger til, at I arbejder med bæredygtighed og ansvarlig
virksomhedsadfærd?
Anm.: Ud af 801 besvarelser.
Kilde: Dansk Industri – Virksomhedspanelet.
Figur 5.3
Kilde til stigende krav/forventninger
Fra hvilke grupper oplever virksomhederne krav/forventninger
Anm.: Ud af de 481 virksomheder, der har svaret, at de oplever stigende krav/forventninger.
Kilde: Dansk Industri – Virksomhedspanelet.
60%
35%
5%
Ja Nej Ved ikke
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Ved ikke
Andre vigtige interessenter
Egne medarbejdere/kommende medarbejdere
Kunder i forbrugersegmentet
Investorer/ejere
Offentlige kunder
B2B
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
32
Virksomhedernes guides fra filantropi til forretning
DI har iværksat flere projekter med partnere for at hjælpe
virksomhederne med deres klima- og bæredygtighedsind-
satser, herunder Fra Filantropi til Forretning og Kli-
maklarSMV. Formålet er at inspirere og motivere endnu flere
danske virksomheder til at arbejde strategisk med Verdens-
målene og omsætte dem til forretningsresultater og flere
jobs. Virksomhedernes efterspørgsel og resultaterne af
15 Ibid.
16 FN’s Verdensmål (SDG) for bæredygtig udvikling - Dansk Industri -
DI
17 Rapport_turning-the-sdgs-into-business-opportunities_web.pdf
(danskindustri.dk) (citater er uautoriseret oversættelse, red.)
disse projekter viser tydeligt, at den private sektor spiller en
afgørende rolle i forhold til at nå af Verdensmålene.
I 2018 lancerede DI og Industriens Fond et banebrydende
projekt, FN's Verdensmål – Fra Filantropi til Forretning, med
det formål at forene erhvervsliv og bæredygtig udvikling.
18 Ibid.
19 Ibid.
20 Ibid.
21 Ibid.
22 Ibid.
Boks 5.2
FN's Verdensmål – fra filanptropi til forretning
DI har iværksat flere projekter med partnere for at hjælpe virksomhederne med deres klima- og bæredygtighedsindsatser, herunder
Fra Filantropi til Forretning og KlimaklarSMV. Formålet er at inspirere og motivere endnu flere danske virksomheder til at arbejde
strategisk med Verdensmålene og omsætte dem til forretningsresultater og flere jobs. Virksomhedernes efterspørgsel og resultaterne
af disse projekter viser tydeligt, at den private sektor spiller en afgørende rolle i forhold til at nå af Verdensmålene.
I 2018 lancerede DI og Industriens Fond et banebrydende projekt, FN's Verdensmål – Fra Filantropi til Forretning, med det formål at
forene erhvervsliv og bæredygtig udvikling. 21 virksomheder, der repræsenterer et bredt udvalg af dansk erhvervsliv, deltog i projektet,
som udviklede sig til en rejse. Teamet bag projektet opsummerede det således: ”For at overleve og trives i det 21. århundrede har en
virksomhed ikke brug for en bæredygtighedsstrategi – den har brug for en virksomhedsstrategi, baseret på bæredygtighed”. 15 Som
en del af projektet udviklede DI en online Verdensmålsportal for virksomhederne med rådgivning, konkrete værktøjer og gode cases
med henblik på at informere, inspirere og tilskynde til at arbejde strategisk med Verdensmålene.16
Et team af forskere fra Copenhagen
Business School fulgte projektet i to et halvt år for at evaluere og uddrage læring og resultater.17 Dette var blandt hovedkonklusionerne:
 ”Verdensmålene anses for at være yderst relevante af de 21 virksomheder. De investerede alle mange ressourcer på DI’s SDG-projekt.
Mange rapporterede om ændringer i deres strategi og forretningsmodel som følge af SDG-arbejdet, og de fleste rapporterede, at de ville
fortsætte SDG-arbejdet på fuld kraft, når at DI’s SDG-projekt var afsluttet”.18
 ”De 21 virksomheder engagerede sig tydeligt i Verdensmålsdagsordenen med et kommercielt tankesæt og forventede, at Verdensmålene
ville skabe forretningsmuligheder. De brugte hovedsageligt Verdensmålene på tre måder: Nogle virksomheder beskæftigede sig med
Verdensmålene for at imødegå fremtidige regler og sociale forventninger og foregribe fremtidige regler og krav, der truer deres
produktkategori og teknologi. Andre brugte Verdensmålene som løftestang til at differentiere sig på eksisterende markeder, der i stigende
grad lægger vægt på bæredygtighed. En sidste gruppe virksomheder brugte Verdensmålene som et virkemiddel til at identificere og udvikle
helt nye markeder”. 19
 ”Mens SDG-arbejdet på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang har gjort det muligt for virksomheder at opnå en fordel på markedet
eller komme ind på nye markeder, giver de fleste virksomheder udtryk for, at deres salg, der var differentieret helt eller delvist ift. Verdensmål
og bæredygtighed – vil stige betydeligt i løbet af de kommende tre til fem år. Nogle få virksomheder kunne rapportere, at de allerede ser
konkrete resultater fra deres SDG-arbejde, for så vidt angår identifikation af nye markeder og øget indkomst.” 20
 ”Projektet viste, at hvis Verdensmålene skal gøre en forskel, skal virksomhederne mobilisere alle niveauer i virksomheden. Virksomheder
skal især skabe en tæt tilpasning mellem topledelsen og de operationelle niveauer. Det er ikke muligt at knytte SDG-arbejdet til
virksomhedens kerneaktiviteter og at transformere forretningsmodellen og forretningsstrategien uden topledelsens engagement. Desuden
viste undersøgelsen, at SDG-arbejde ikke kun omfatter bæredygtighedsfunktioner og topledelse, men i mange tilfælde også salg og
marketing og F&U-funktioner”. 21
 ”På baggrund af analysen med de 21 virksomheders erfaringer anbefales det, at flere virksomheder engagerer sig i SDG-dagsordenen som
en del af deres forretningsstrategi. Deres erfaringer indikerer, at denne ramme skaber en fremragende platform og sprog til at transformere
virksomheders bæredygtighedsaktiviteter til forretningsmuligheder. Verdensmålsagendaen giver potentielt virksomhederne et kompas,
hvormed de kan fornemme og gribe fremtidige markedsmuligheder og risici relateret til bæredygtighed og dermed i sidste ende omdanne
deres forretning i overensstemmelse hermed. Omvendt vil ikke alle virksomheder drage lige stor nytte af målene for bæredygtig udvikling!
Projektet viste, at indholdet og fordelene ved Verdensmålsarbejdet varierer enormt for virksomhederne afhængig af sektor, slutmarkeder,
forbrugernes holdninger, mindset, lovgivning og tidligere erfaringer med bæredygtighedsarbejde. Derfor skal virksomheder der overvejer at
engagere sig i SDG-agendaen omhyggeligt indregne de marginale omkostninger og fordele samt skyggepris ved at engagere sig i denne
dagsorden.” 22
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 33
Verdensmålsrejsen fortsatte. DI og mange af DI's medlems-
virksomheder har fortsat med at arbejde strategisk med Ver-
densmålene, og tre år senere - i 2021 - blev et nyt projekt –
KlimaklarSMV – lanceret med støtte fra Industriens Fond,
Fremstillingsindustrien og en række kompetente partnere,
herunder Axcelfuture, Global Compact Network Denmark,
Aalborg Universitet og Viegand Maagøe. Projektet udsprang
af, at store virksomheder i stigende grad mangler et overblik
over deres CO2-aftryk sammenholdt med konkrete reduce-
ringsplaner. De har ønsket at mindske CO2-udledninger i
hele værdikæden, inklusiv fra underleverandører. Som følge
heraf kræver de store virksomheder i Danmark og deres
kunder, at underleverandørerne er bevidste om deres CO2-
aftryk. De deltagende virksomheder modtager gratis rådgiv-
ning om, hvordan de skal udarbejde en beregning af deres
CO2-aftryk (direkte og indirekte i form af en strategi for deres
CO2-reduktion, herunder konkrete anbefalinger og anbefa-
linger vedrørende markedsføring og kommunikation til eksi-
sterende og potentielle kunder vedrørende deres redukti-
onsplaner).
Virksomhedernes fortsatte enorme interesse viser tydeligt,
at det danske erhvervsliv tager de globale udfordringer al-
vorligt, og at det har ambitionerne og viljen til at stræbe efter
store forretningsmuligheder for at nå Verdensmålene på glo-
balt plan.
Innovative Klimapartnerskaber baner vejen
I efteråret 2019 inviterede den danske regering det danske
erhvervsliv til at deltage i de 13 såkaldte Klimapartnerskaber
i forskellige brancher. Partnerskaberne bestod af nogle af
Danmarks vigtigste og mest innovative virksomheder og
blev ledet af 13 forpersoner fra dansk erhvervsliv. Deres op-
gave var at formulere forslag til, hvordan erhvervslivet fortsat
kunne bidrage til målet om at reducere CO2-udledningerne
med 70 pct. inden 2030, samt at komme med anbefalinger
til hvilke politiske beslutninger, der skulle træffes for at un-
derstøtte dette. DI og mange af DI's medlemsvirksomheder
bidrog til dette vigtige offentlig-private samarbejde. DI var in-
volveret i alle klimapartnerskaberne og stod for sekretariats-
funktionen for fem af dem. Den 16. marts 2020 fremlagde
klimapartnerskaberne deres rapporter med mere end 400
anbefalinger. En række af disse er allerede blevet indarbej-
det i politiske aftaler, mens andre stadig udestår. I forbin-
delse med 1-års jubilæet for klimapartnerskabernes rappor-
ter i 2021 blev der udarbejdet sektorkøreplaner, der gav en
status for arbejdet. Dialogen fortsætter inden for rammerne
af Green Business Forum.
Dette er et konkret eksempel på, hvordan den private sek-
tors engagement fører til handling. Lige så vigtigt er det, at
virksomheder og erhvervsorganisationer har en afgørende
rolle i den grønne omstilling, og at de er klar til at tage an-
svar og engagere sig aktivt i at drive den grønne omstilling i
Danmark og forhåbentlig inspirere andre lande på globalt
plan. DI er allerede begyndt på at udforske nye måder til at
skabe engagerende partnerskaber på i en international
23 Dansk flaskepant inspirerer til bæredygtigt plastiksystem i Kenya - DI
(danskindustri.dk)
kontekst inspireret af klimapartnerskaberne, eksempelvis
med DI’s lokale partnere i Afrika.
Argumenter for cirkulær økonomi i Danmark og i udlan-
det
Hovedidéen i cirkulær økonomi eller bioøkonomi er at be-
vare materialerne i cirkulation så længe som muligt for at
bevare eller endda øge deres værdi og mindske påvirknin-
gen på miljøet. I Danmark har virksomheder i forskellige sek-
torer taget cirkularitet til sig ved at anvende forskellige stra-
tegier til at øge deres ressourceeffektivitet. Danmark har en
lang tradition som fødevareproducent med bæredygtighed
som kerneværdi. Ingrediensindustrien har mange af disse
evner og teknologier, såsom fermentering og rensning, som
er nødvendige for at stå i spidsen for en cirkulær bioøko-
nomi, hvor sidestrømmene fra foder- og fødevareproduktion
udnyttes. Affaldsmaterialer fra én produktionslinje kan bru-
ges til at producere andre mere værdifulde produkter og der-
med bidrage til værdiskabelse, innovation og mindskning af
spild af råmaterialer og fødevarer. Nogle af de danske virk-
somheder, der arbejder strategisk med cirkularitet, er Arla
Foods Ingredients og Grundfos. Arla har et komplet sorti-
ment af produkter af høj værdi baseret på valle, som tidligere
var restaffald fra osteproduktionen. Pumpeproducenten
Grundfos er blandt de virksomheder, der tager brugte pro-
dukter tilbage, skiller dem ad og genbruger materialerne.
Mens det at kunne adskille et produkt på en nem måde ikke
tidligere er blevet prioriteret i designprocessen, er det nu am-
bitionen at inkludere design for adskillelse for at øge cirkula-
riteten i fremtidens produkter. Anvendelsen af retursystemer
er således en måde, som virksomhederne kan bruge deres
affaldsprodukter på ved at genanvende dele og genbruge
materialer. Endvidere kan virksomhederne bruge returord-
ningerne til at få værdifuld indsigt i fremtidige produktdesign.
DI har også gjort brug af værdifuld dansk erfaring inden for
genanvendelse i DI’s arbejde med udenlandske partnere. I
Kenya, hvor kun 6 pct. af plastaffaldet genanvendes, har
plastaffald været en stigende trussel mod miljøet og folke-
sundheden. Danmark har et af verdens bedste systemer i
branchen, hvad angår indsamling og genbrug af plastflasker
via den virksomhed, der beskæftiger sig med deponering og
returnering: Dansk Retursystem. DI har været partner i Ke-
nya Association of Manufacturers (KAM) i mange år, og efter
en tæt dialog med DI og Dansk Plastforbund samlede KAM
i 2019 de relevante lokale aktører for at udvikle en plan for
cirkulær økonomi i plastsektoren23
. KAM forventer, at planen
vil føre til, at mere end 50 pct. af plasten genbruges, og at
genanvendelse vil skabe nye jobmuligheder i den private
sektor.
Erfaringer
 Sæt høje ambitioner: Danmark er frontløber på mange
områder, herunder vedvarende energi, vand og sanitet,
life science, arkitektur og bæredygtig fødevareproduk-
tion, men vi skal blive ved med at fokusere på de van-
skelige områder såsom mindre madspild, øget genan-
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
34
vendelse, mindre CO2-aftryk og ligestilling mellem køn-
nene især inden for uddannelse, i den private sektor og
i den øverste ledelse.
 Vær konkret: Gør det klart, hvor Danmark er udfordret
med hensyn til at nå Verdensmålene, og hvordan spe-
cifikke mål, indikatorer og udfordringer skal håndteres.
 Tag del i innovative partnerskaber: Når aktører fra den
private sektor, civilsamfundet, den offentlige sektor, ar-
bejdsmarkedets parter og regeringen mødes og er en-
gagerede, kan der skabes gode løsninger, og der kan
foretages strukturelle ændringer. Det gælder CO2-ud-
ledninger, cirkulær økonomi, anstændige job og stort
set alle Verdensmålene.
 Skab de rette rammebetingelser og incitamenter: Dette
omfatter et øget fokus på bæredygtige løsninger inden
for alle områder af offentlige indkøb i Danmark og i in-
ternationale organisationer. Det øger efterspørgslen på
markedet og bidrager til at skabe et fundament for, at
virksomhederne kan øge bæredygtigheden inden for
produkter, produktionsmetoder og tjenesteydelser.
 Promover Verdensmålene blandt nationale og interna-
tionale partnere og del engagement, erfaringer og gode
resultater: Vi skal stå sammen og hjælpe hinanden, hvis
vi skal realisere Verdensmålene inden 2030!
Boks 5.3
Case: Fischer Lighting
Lysfirmaet Fischer Lighting har skabt den bæredygtige lampe August af gamle fiskenet. Før virksomheden udviklede løsningen, testede
de både lommeuld, kaffegrums og gamle jeans. Der er hårdt arbejde bag lanceringen, men også et stærkt samarbejde baseret på
Verdensmålene. Lampen har vundet flere priser, herunder Building Green Fair Product Award i 2018 og German Green Product Award
i 2019.
Fischer Lighting deltog i projektet Fra Filantropi til Forretning fra dets start i 2018 og har indarbejdet bæredygtighed i hele sin forretning.
Virksomheden har udviklet ny, patenteret teknologi, der gør det muligt at installere LED-teknologi i eksisterende lysarmaturer. Med
Fischer ReDesign®, som August er en del af, anvender Fischer Lighting de gamle lysarmaturer, men skaber et helt nyt design baseret
på genanvendte lampehuse. Denne linje hædrer den oprindelige designers historie og linjer og tilføjer nye teknikker og teknologiet til
historien. I gen-udviklingen af disse fixturer vil Fischer ære kvaliteten fra de oprindelige skabere i den nye kombination. Fischer Lightings
designprincip er design for adskillelse. Det betyder, at alle dele skal kunne skilles ad og genbruges igen og igen. Således er lampen det
næste skridt mod endnu mere bæredygtig belysning.
Lars Elmvang, partner i Fischer Lighting, siger: Vi skal tage Verdensmålene alvorligt. Det skal ikke bare være et kommunikationsstunt,
men gøre en reel forskel for klimaet og menneskers velbefindende.
Sådanne høje ambitioner kræver stærke partnerskaber med designere og leverandører. Fischer Lighting har samarbejdet med
arkitektfirmaet 3XN / GXN om August-lampens udformning. Ambitionen har været, at alt skal indgå i en cirkulær sammenhæng, så intet
ender som affald. I udviklingsprocessen søgte belysningsfirmaet efter genanvendelige materialer. De endte med en løsning fra danske
Plastix, der indsamler gamle fiskenet og omdanner materialet til granulat. Men Fischer Lightings arbejde med bæredygtighed er ikke kun
et filantropisk bidrag til miljøet – det gavner også virksomhedens bundlinje.
Vi ser et stort potentiale i den markedsværdi, der er i at arbejde med Verdensmålene, siger Elmvang og fortsætter: Vores bæredygtige
belysningsløsninger er generelt billigere end at købe nyt, så kunderne kan både spare penge og gøre noget ekstra godt for miljøet ved
at vælge vores løsninger. Bæredygtighed og profit går hånd i hånd for Fischer Lighting.
SDG 12 . Ansvarligt forbrug og produktion er kernen i Fischer Lightings forretning. Ved at genbruge materiale fra fiskenet arbejder de på
at undgå plast i verdenshavene, mens de udtænker nye forretningsmodeller til produktion som et alternativ til brug og smid væk-kulturen.
”Det drejer sig både om genanvendt plast og genbrug af resten af lampedelene. På den måde får vi en helt lukket kæde, og det er det,
vi mangler, siger Hans Axel Kristensen fra Plastix.
Fischer Lighting arbejder også bevidst med SDG 7. Bæredygtig energi ved at optimere energien i deres belysningsløsninger. Derudover
udvikler virksomheden døgnrytmelys, som vil fremme sundhed og trivsel i skoler, på arbejdspladser og i pleje- og sundhedssektoren. På
den måde spiller Verdensmålene mål også en stor rolle i udviklingen og produktionen af Fischer Lightings løsninger.
”Det kræver hårdt arbejde at omsætte Verdensmålene ind i alle faser af forretningsmodellen. Det er ekstremt vigtigt at have nogle
entusiaster, der kan drive processen, men det er det hele værd - både for bundlinjen og for en mere bæredygtig fremtid”, konkluderer
Elmvang.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 35
Global Compact Network Denmark
FN’s Global Compact Network Denmark (GCDK) er det stør-
ste netværk af virksomheder og organisationer, der arbejder
med samfundsansvar og bæredygtighed i Danmark.
GCDK repræsenterer over 480 danske virksomheder og or-
ganisationer i alle størrelser og fra forskellige sektorer.
GCDK’s vision er at bidrage til en mere bæredygtig verden
ved at opfordre virksomheder til at arbejde med samfunds-
ansvar og bæredygtighed. Vi hjælper de danske virksomhe-
der med at skabe værdi i deres kerneforretning gennem bæ-
redygtighedsarbejde, ved at bruge værktøjer baseret på
Global Compact’s Ti Principper (menneskerettigheder, ar-
bejdstagerrettigheder, klima og miljø, og anti-korruption) og
Verdensmålene.
Mange af de danske medlemsvirksomheder inddrager Ver-
densmålene i deres årlige COP-rapport (Communication On
Progress), hvilket bevidner om, at de ser potentiale i Ver-
densmålene. Det er både som et middel til at arbejde med
samfundsansvar og et konkurrenceparameter.
Vi oplever stor interesse fra danske virksomheder. På trods
af pandemien, tilsluttede mere end 70 danske virksomheder
og organisationer sig GCDK i 2020. Samtidig er antallet af
virksomheder i Danmark, der har forpligtet sig til at arbejde
med FN’s Global Compacts Ti Principper det største i verden
udregnet på baggrund af antallet af medlemmer pr. indbyg-
ger.
Centrale forandringer/erfaringer
Den private sektor spiller en essentiel rolle i at opnå FN’s
Verdensmål. De udfordringer, der stilles i de 17 mål, kan der
kun tages hånd om gennem partnerskaber på tværs fx mel-
lem den offentlige og private sektor, samt partnerskaber
med civilsamfundet, den akademiske verden og andre vig-
tige aktører.
Det danske erhvervsliv tager Verdensmålene til sig, og an-
erkender, at de adresserer store problematikker, der påvir-
ker os alle. Virksomheder er en vigtig del af løsningen og
samtidig skaber Verdensmålene nye forretningsmuligheder.
Først og fremmest er virksomheder nødt til at reducere de-
res negative aftryk og samtidig arbejde med at finde nye og
bedre løsninger i deres virksomhedsdrift. På globalt plan an-
ses Danmark som værende førende i forbindelse med op-
Boks 5.4
Case: Peter Larsen Kaffe
Kaffeproducenten Peter Larsen Kaffe har et klart mål: I 2030 skal al restaffald relateret til kaffeplanten være væk. Det betyder, at hele
biomassen af kaffen skal anvendes uden overflødige restprodukter i kaffens lange rejse fra farmer til forbruger. Det lyder som en klassisk
historie om ressourceoptimering, men historien om Peter Larsen Kaffes mission kunne i princippet begynde med de store
flygtningestrømme på grænsen mellem USA og Mexico. Mange af flygtningene var kaffearbejdere fra Guatemala og Honduras, der forlod
farmene på grund af dårlig indtjening og elendige fremtidsudsigter. ”Millioner af kaffebønder vil følge i deres fodspor i de kommende år,
hvis ikke der sker noget i branchen. Prisen på kaffebønner har ikke ændret sig i 20 år, og det er en af grundene til, at mange forlader
kaffebranchen, og at kun få nye producenter kommer til. Det truer hele branchens eksistens og Peter Larsen Kaffe”, forklarer Lars Aaen
Thøgersen, som er ansvarlig for innovation i virksomheden.
Da Peter Larsen Kaffe kom med i projektet Fra Filantropi til Forretning, var målet at optimere indsatsen for at redde fremtidens
kaffebønder og dermed også Peter Larsen Kaffes egen forretning. Virksomheden har allerede gjort en stor indsats inden for socialt
ansvar, og arbejdet med CSR og disse initiativer er en naturlig del af virksomhedens daglige drift, hvor det med det sociale ansvar er en
integreret del af kerneforretningen: En forretning der styrkes yderligere ved at omfavne og arbejde med Verdensmålene.
”Hovedsagen er at analysere, hvordan vi kan bruge Verdensmålene til at gøre størst mulig forskel og rent faktisk tale om, hvad vi kan
ændre i verden. Når man får lavet den analyse og opsporer, hvor man kan bidrage mest, begynder man at se, at der er forretning i
filantropi”, siger Thøgersen.
Resultatet af deres arbejde var en vision, der omfatter flere Verdensmål: Give en større indtjening til kaffebønderne, reducere
klimapåvirkningen, reducere produktionsaffaldet, give kaffebønderne en ekstra mulighed for at tjene penge, så de kan få bedre livsvilkår
samt at sikre den økonomiske bæredygtighed i branchen.
Men rejsen stoppede ikke der for Peter Larsen Kaffe. De fortsætter med at udforske nye måder at bruge kaffeplanterne på. Planterne
kan for eksempel bruges til byggematerialer, læskedrikke eller vaskemiddel. Men der er også forhindringer: Det store spørgsmål for
Peter Larsen Kaffe lige nu er at finde ud af, hvad der giver mest mening at producere, fordi det ikke må være for højteknologisk, da
kaffebønderne skal kunne producere og distribuere det.
”Den store udfordring er, hvordan vi gør planterne til noget, der har værdi og kan sælges. Hvordan skaber vi produkter, som
kaffebønderne kan tjene penge på, og hvordan sikrer vi, at de får hjælp til at sælge dem?” siger Thøgersen.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
36
nåelse af 2030 Planen, og flere Verdensmålsranglister pla-
cerer Danmark i toppen. Men Danmark er nødt til at forbedre
sig på flere indsatser. Det følgende er de områder som Dan-
mark, fra vores perspektiv, skal være særligt opmærksom
på.
Den private sektors bidrag til opnåelsen af Verdensmå-
lene
Undersøgelse af GCDK’s medlemmers arbejde med Ver-
densmålene, april 2021
GCDK oplever en øget interesse fra vores medlemmer i ar-
bejdet med Verdensmålene. I april 2021 afviklede GCDK en
undersøgelse blandt de danske medlemsvirksomheder. På
trods af, at deadline for bidrag lød på en uge, svarede 46
virksomheder på undersøgelsen. 61 pct. af besvarelserne
gav konkrete eksempler på, hvordan de allerede arbejder
aktivt med Verdensmålene. Virksomhederne anser Ver-
densmålene som et vigtigt værktøj til at indfri overordnede
mål. Derudover afslører undersøgelsen også, at virksomhe-
derne anser Verdensmålene som en del af en mega-trend,
og forretningspotentiale.
“From a business opportunity perspective, the SDGs tell us
about mega-trends where we see a potentially enormous
un-met demand and how we can contribute to meet that de-
mand – while doing business”, lyder det ifølge Grundfos.
Stærk opbakning til Verdensmålene fra danske Global
Compact-medlemmer - Danske virksomheder, der aktivt
arbejder med Verdensmålene for at reducere deres ne-
gative aftryk
Det danske erhvervsliv bidrager til Verdensmålene på flere
områder – lige fra at bruge Verdensmålene som rammeværk
til at identificere deres positive og negative aftryk, til at inte-
grere dem direkte i innovative forretningsmodeller og -stra-
tegier. Vi har inkluderet flere eksempler fra danske virksom-
heder tilsluttet Global Compact, der aktivt arbejder med Ver-
densmålene, som led i at finde nye forretningsmuligheder,
reducere deres negative aftryk og fremme bæredygtig ud-
vikling. Deres erfaringer fra det danske erhvervsliv viser, at
der er stort potentiale i Verdensmålene, og mange måder at
arbejde med dem på.
Verdensmål 5.5: Ligestilling mellem kønnene i Danmark
Den 31. marts landede Danmark, ifølge World Economic Fo-
rum’s Global Gender Gap Report 2021, på en overordnet
29. plads, hvilket er en tilbagegang fra forrige års 14. plads.
Endnu større tilbagegang er det fra 2008, hvor Danmark be-
fandt sig blandt de 10 bedste lande. Rapportens overord-
nede dokumentation bevidner om en voksende kønsfor-
skelle i Danmark. Dette skaber grund til bekymring i forbin-
delse med Danmarks bidrag til Verdensmål 5.5, som vil sikre
kvinders lige muligheder i repræsentation og deltagelse i le-
derskab på alle niveauer i beslutningsprocesser inden for
politik, økonomi og det offentlige liv.
I denne sammenhæng er det relevant at fremhæve, at Dan-
mark rangerer i toppen i forbindelse med kvinders uddan-
nelse, og Danmark er derfor, ifølge rapporten, et eksempel
på en avanceret økonomi med en alarmerende lønforskel på
38 pct. mænd og kvinder imellem.
 Global Compact Network Denmarks initiativ for
ligestilling
Target Gender Equality er et ligestillingsprogram,
hvor medlemsvirksomheder i FN’s Global Com-
pact arbejder målrettet med, at implementere
Women’s Empowerment Principles (WEPs) i de-
res virksomheder. Dermed styrker virksomhe-
derne deres bidrag til Verdensmål 5.5.
Gennem faciliteret præstationsanalyse, kapaci-
tetsopbyggende workshops, peer-learning og dia-
log med flere interessenter på landsplan, vil Target
Gender Equality understøtte virksomheder i, at
stille og nå ambitiøse virksomhedsmål for kvinders
repræsentation og ledelse, begyndende på besty-
relses- og direktionsniveauer.
Boks 5.5
Case: Xellia Pharmaceuticals arbejde med ligestillingsmål
Xellia Pharmaceuticals fokuserede på at øge diversiteten blandt vores medarbejdere og ledere på alle niveauer. Vi sigter efter at have
>40 pct. kvindelige ledere, talenter og efterfølgere i 2025. Vi formaliserede vores team for Mangfoldighed, Ligestilling og Inklusion med
repræsentanter fra alle afdelinger i Xellia, og afholdt bevidsthedsøvelser for ledere om unconscious bias for at udrydde stereotyper og
forældede tankemønstre. Derudover tilsluttede vi os også Women’s Empowerment Principles (WEPs) og har brugt de 7 Principper til at
fremdrage de initiativer, vi vil igangsætte fremadrettet. Vi udvidede omfanget af dette hold, til også at inkludere andre faktorer udover
kønsdiversitet.
Se Xellia Pharmaceuticals’ hjemmeside.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 37
Verdensmål 12: Ansvarligt Forbrug og Produktion
Danmark er et velhavende land med et stort forbrug og en
høj affaldsproduktion. Danmark er et af de lande i Europa,
der genererer mest affald per indbygger, og selvom vigtige
initiativer gradvist bliver implementeret, går det for langsomt.
Danmark har lang vej igen, hvis vi skal efterleve alle aspek-
ter af Verdensmål 12, og der er brug for stærk forpligtelse
og engagement fra alle relevante aktører.
Danmark er nødt til at forbedre sig i forhold til affaldsproduk-
tion, genbrug og genanvendelse, samt begynde at se affald
som en ressource. Selvom der findes vigtige initiativer for
affaldssortering, efterlyser mange virksomheder klare ret-
ningslinjer til ansvarlig håndtering af affald. Det officielle kli-
mapartnerskab for affald, vand og cirkulær økonomi argu-
menterer for, at der skal sættes bindende mål for affaldsre-
duktion og genbrug. Fælles udfordringer kræver fælles løs-
ninger, og partnerskaber på tværs af værdikæden er derfor
en afgørende faktor i arbejdet mod at opnå Verdensmål 12.
 GCDK-projektet ’Verdensmål i Værdikæden’,
fondet af Industriens Fond
GCDK leder flagskibsprojektet Verdensmål i Vær-
dikæden, der er finansieret af Industriens Fond.
Det treårige projekt består af et samarbejde mel-
lem GCDK og Danmarks Restauranter & Caféer.
Projektets mål er at forbedre det overordnede bæ-
redygtighedsniveau i restaurationsbranchen, og
går metodisk til værks ved at bruge branchens
værdikæde som pejlemærke. Projektets slogan ly-
der på, at ’fælles udfordringer, kræver fælles løs-
ninger’. Over 70 virksomheder og organisationer
arbejder på at designe, teste og forbedre bære-
dygtige løsninger på udfordringer med mad, spild
og emballage.
Boks 5.6
Case: Novo Nordisk IT (NNIT) lancerede en podcast, der hedder Women in Tech
I 2020 introducerede NNIT podcastserien Women in Tech, hvor vi inviterer kvinder i IT-branchen ind, for at tale om ligestilling og deres
oplevelser i en mandsdomineret branche.
Se NNIT’s hjemmeside.
Boks 5.7
Case: Schoeller Plast reducerer forbrug i produktion, og søger alternative råmaterialer i partnerskaber med Plastix
Et af vores store fund og udviklinger ligger i søgningen efter nye materialer og især i at finde nye ressourcer, der understøtter
Verdensmålene. Vores mål om at lære mere om værdikæden, har medført flere tests i at anvende gamle spøgelsesnet fra trawlere, der
er endt i havet. Vi samarbejder med Plastix i Danmark for at arbejde med denne udvikling, og Plastix har hjulpet med at teste
produktionsmuligheder. Dette afføder nye produkter, der vil bidrage til vores virksomheds vækst i fremtiden. Det hjælper os også med at
skabe nye produkter, der har et positivt aftryk på miljøet, og gør det muligt at minimere CO2-udledninger fra vores produktion.
Se Schoeller Plasts hjemmeside.
Boks 5.8
Case: Den danske Fashion tech virksomhed Son of a Tailor, stræber efter at komme materialespild til livs i mode-værdikæden
Son of a Tailor har skabt en bæredygtig forretningssag gennem en ”made-to-order” produktion, hvor kunder direkte kan bestille
skræddersyet t-shirts, lavet specielt til dem. Son of a Tailor omstrukturerer modeindustrien til at være bedre for alle involverede parter.
Det er vores ambition at gøre en ende på ugennemsigtige værdikæder, der skader tøjarbejdere og planeten, samtidig med, at vi leve-
rer et produkt, hvor vores kunder ikke skal gå på kompromis med kvalitet og pasform. Det betyder, at Verdensmål 12 ikke bare er vores
fokus – det er vores DNA. Udvikling af processer og teknikker, der kan inspirere en systematisk ændring i modeindustrien, er det, som
vores forretningsmodel bygger på. Respekt for mennesker og planeten er kernen i vores bestræbelser. Derfor bidrager vi især til
Verdensmål 13 og 8
Se Son of a Tailor’s hjemmeside.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
38
Verdensmål 13: Klimaindsats
Danmark er et foregangsland inden for klimadagsordenen,
og der er bred politisk opbakning til at reducere CO2-udled-
ninger. Opbakningen kom bl.a. til syne ved vedtagelsen af
Klimaloven i 2020. Men Danmark har stadig en lang vej
foran sig, hvis vi skal efterleve 2030-deadlinen, og der skal
mere handling til for at nå Verdensmål 13 – særligt fra den
private sektor.
Mange danske virksomheder engagerer sig i klimadagsor-
denen. Ifølge en undersøgelse fra 2020 lavet af Global Com-
pact Network Denmark og Arla, arbejder 62 pct. af danske
virksomheder allerede på at reducere deres CO2-udlednin-
ger. Men 30 pct. er endnu ikke begyndt at reducere deres
klimaaftryk, og kun 13 pct. af danske virksomheder sætter
klimamål og måler deres egne udledninger. Mangel på kli-
mahandling ses især blandt de små- og mellemstore virk-
somheder (SMVe’r).
Mange SMV’er ser ikke en økonomisk gevinst i at give sig i
kast med klimaarbejde, og mange efterlyser politisk hand-
ling, værktøjer og retningslinjer, for at kunne sætte ambitiøse
mål og komme i gang med at reducere deres udledninger.
 Global Compact Network Denmark’s klimainiti-
ativer
I Global Compact Network Denmark opfordrer vi,
gennem det globale initiativ Science Based Tar-
gets, virksomheder til at benytte Greenhouse Gas
Protokollen. Science Based Targets består af et
samarbejde mellem CDP, FN’s Global Compact,
World Resources Institute og Verdensnaturfonden
(WWF). Her kan virksomheder sætte anerkendte
klimamål, der stemmer overens med den nyeste
forskning, og scenarier præsenteret i Parisaftalen.
Boks 5.9
Case: Storstilet upcycling af industrielle tekstiler
DFD upcy blev etableret for at reducere spild af tekstiler fra De Forenede Damvaskerier (DFD). Målet er at upcycle, genanvende eller
down-cycle 100 pct. af alle kasserede tekstiler fra deres kunders tekstilløsninger i 2025. På daglig basis bliver der kasseret omkring et
ton tekstiler. Som virksomhedskoncept støtter DFD upcy Verdensmål 12 ved at lade tekstilerne cirkulere tilbage til kunderne. Dette
repræsenterer en mere ressourceeffektiv tekstilløsning, som også lader kunderne reducere deres egne CO2-aftryk, ved at være en del
af en cirkulær økonomi.
Se DFD’s hjemmeside.
Boks 5.10
Case: Den danske globale tekstilvirksomhed Kvadrat, en mester i cirkulært design
Vores mærke Really upcycler brugte tekstiler for at lave materialer i topkvalitet, der udfordrer design- og arkitekturbrancherne til at
gentænke deres brug af ressourcer, og til at lave designs med cirkulær økonomi i tankerne. Produktionen involverer hverken farvestoffer,
vand eller giftige kemikalier, og genererer kun affald, der kan sendes til genanvendelse. Det færdige produkt er i et closed-loop system
og kan med tiden granuleres igen, og anvendes i nye produkter. En mester i cirkulært design understøtter og motiverer andre innovative
koncepter, der forlænger tekstilressourcers livscyklus. Deres ambition er at finde løsninger, hvor der ikke genereres spild. De tilbyder
cirkularitet og en produktion, der primært foregår i Danmark, og transparens i forhold til hvor og i hvad, produkterne produceres. Dette
leder også designere og arkitekter til at innovere og skabe nye designs for cirkularitet i vores byer, vores kontorer og vores hjem.
Se Kvadrat’s hjemmeside.
Boks 5.11
Case: Novo Nordisks klima- og miljøstrategi er bygget på principper for cirkulær økonomi
Vores klima- og miljøstrategi er baseret på principper for cirkulær økonomi, hvor vi minimerer forbrug på tværs af værdikæden, omdanner
spild til nye ressourcer, og designer genanvendelige produkter. Vi sigter efter at eliminere spild af ressourcer, og minimerer løbende
brugen af energi, materialer og vand. I dag bruger vi 100 pct. vedvarende energi på vores produktionssteder verden over, og vores mål
er at have nul CO2-udledninger fra vores drift og transport i 2030. Vores leverandører deler tankegangen om at minimere aftrykket i
vores værdikæde, og vores mål er at få vores 60.000 leverandører til at bruge 100 pct. vedvarende energi, når de leverer til os i 2030.
Vi tager også cirkulære beslutninger, når vi designer vores produkter ved at bruge en LCA, og vi vil lancere take-back forsøgsordninger
for at eliminere affaldsaftrykket fra vores produkter.
Se Novo Nordisks hjemmeside.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 39
Initiativet har haft stor global succes, med tilslutning fra
over 1.350 virksomheder. 34 virksomheder i Danmark – in-
klusiv nogle af Danmarks største – har tilsluttet sig initiati-
vet, og Global Compact Network Denmark faciliterer net-
værksgrupper, hvor virksomheder kan lære mere om initia-
tivet og dets metoder, samt hvordan man sætter konkrete
mål. Global Compact Network Denmark har også, i samar-
bejde med Dansk Industri, tilsluttet sig ’Klimaklar SMV’ der
er fondet af Industriens Fond. Her lærer 50 SMV’er, hvor-
dan man udfører klimaregnskab og har tilsluttet sig Science
Based Targets initiativet.
På globalt plan, forsøger Global Compact at øge tilslutnin-
gen til Science Based Targets. Det nyligste tiltag er Climate
Ambition Accelerator, som er et kapacitetsopbyggende pro-
gram, hvor virksomheder i alle størrelser kan lære om
Greenhouse Gas-protokollen og Science Based Targets.
Projektet udrulles i 25 lokale Global Compact netværk i hele
verden, herunder det danske, og sigter efter at få hundredvis
af virksomheder til at tilslutte sig Science Based Targets ini-
tiativet i løbet af det første år.
Boks 5.12
Case: Verdensmålsværktøjer til bæredygtighedsforbed-ring i offentlige og private sektorer
NIRAS har udviklet en række Verdensmålsværktøjer, der skal hjælpe med at forbedre bæredygtighed på en lang række parametre, i
virksomheder og offentlige institutioner.
SDG Capture, skaber et overblik over samspil mellem FN’s Global Compact og stort set alle tænkelige projekter inden for kommuner,
regioner, brancher, sundhedspleje, forsyningsselskaber, transport, og byggeri osv.
SDG Initiator er et værktøj, der skal hjælpe virksomheder med at prioritere investeringer i bæredygtighed i forbindelse med forretnings-
eller strategiudvikling, eller når nye faciliteter skal bygges.
SDG Measure kan hjælpe med at finde ud af, hvordan man bygger på en mere bæredygtig måde, og den kan måle alle mulige
parametre, og eksempelvis finde ud af hvordan solceller, træ eller genanvendelige materialer påvirker bygningens bæredygtighed.
Se NIRAS' hjemmeside.
Boks 5.13
Case: Grundfos’ 2025-strategi
Med et formål om at skabe løsninger på verdens vand- og klimaudfordringer samt forbedre livskvaliteten for mennesker er bæredygtighed
en integreret del af, hvem vi er, og hvordan vi driver forretning. Dette er naturligvis kernen af Grundfos’ 2025-strategi. Strategien er
nøglen til at efterleve vores langsigtede vand- og klimaambitioner i 2030, og den gør alt hvad der står i vores magt for at afhjælpe FN’s
Verdensmål, og særligt Verdensmål 6: Rent vand og sanitet, og Verdensmål 13: Klimaindsats.
Se Grundfos’ hjemmeside.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
40
Verdensmål 17: Partnerskaber for handling
Verdensmålenes potentiale for forandring kan kun virkelig-
gøres gennem samarbejde og partnerskaber. Danmark har
flere stærke eksempler på offentlig-private partnerskaber i
forbindelse med Verdensmålene, såsom stiftelsen af 2030
Panelet og de 13 klimapartnerskaber.
Vi ser også et stort antal af virksomheder tilsluttet FN’s Glo-
bal Compact, der engagerer sig i partnerskaber på tværs af
brancher. I vores undersøgelser nævner virksomhederne
også, at de aktivt arbejder med Verdensmål 17. Vi oplever
også stor interesse fra den finansielle sektor, hvor fokus på
bæredygtige og ansvarlige investeringer, skaber et drive for
ansvarlig og bæredygtig virksomhedsdrift.
Boks 5.14
Case: BankInvest lancerede en af Danmarks mest bæredygtige aktiefonde for private investorer
Investeringsforeningen BankInvest har iværksat flere bæredygtige fonde med specifikke mål, der støtter Verdensmålene. Det betyder,
at investorernes penge understøtter Verdensmålene direkte. Derudover har fondene sat ambitiøse mål for CO2-reduktion sammenlignet
med resten af verdensmarkedet og bidrager dermed til den grønne omstilling. BankInvest var den første kapitalforvalter til at belyse
dette. BankInvest tager også del i flere initiativer og partnerskaber, der særligt fokuserer på at påvirke de virksomheder, vi investerer i til
at arbejde mere målrettet med CO2-udledninger og andre miljømæssige hensyn.
Se BankInvest’s hjemmeside.
Boks 5.15
Bilag 1: Overblik over respondenter, der aktivt arbejder med Verdensmålene fra vores undersøgelse i april 2021
Alfa De Forenede Dampvaskerier – DFD Phoenix Design Aid
ALK DEIF A/S Plastindustrien
Arbejdernes Landsbank Demant Qualiware ApS
BankInvest DSB ReSea Project
BASF A/S Grundfos Schoeller-Plast-Enterprise A/S
Bech-Bruun KMD A/S Servicefirmaet Renell A/S
Bluepack A/S Kvadrat A/S Shark Solutions ApS
cBrain Københavns Erhvervsakademi (KEA) SimCorp
Cerebriu LE34 A/S Son of a Tailor ApS
Christensen & Co Architects LF Vagt ApS Spar Nord
Coloplast NNIT A/S TDC NET
Copenhagen Food Collective Novo Nordisk Tele Greenland A/S
Core One A/S Palsgaard A/S VELUX
Danoffice IT PensionDanmark Xellia Pharmaceuticals
Danske bank
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 41
Dansk Erhverv
Et foregangsland, der har fortsat har et stykke vej igen. Så-
dan kan man kort sagt beskrive Danmarks position i forhold
til FN’s Verdensmål. På trods af en historisk fremgang og
en overordnet topplacering i internationalt regi er der stadig
plads til forbedringer, når der kommer til vores nationale
position og danske virksomheders bidrag til at nå indfriel-
sen af FN’s Verdensmål. Dansk Erhverv arbejder løbende
for at understøtte den nødvendige transformation, der skal
til for at imødekomme de store samfundsudfordringer, der
endnu ikke er løst, på en måde hvor vi kan få vendt de
store forhindringer til kommercielle muligheder og styrkepo-
sitioner for danske virksomheder.
Set fra vores perspektiv er der flere centrale områder,
vi i Danmark skal have rettet op på i vejen til at indfri
Verdensmålene inden 2030:
 Ansvarlig produktion og forbrug er essentielt. På
trods af topplaceringer i internationalt regi (Sdgin-
dex.org) har Danmark stadig lang vej igen i forhold til at
forbedre udførelsen af Verdensmål 12, 13 og 14 (hen-
holdsvis Ansvarligt forbrug og produktion, Klimaindsats
og Livet i havet). I den forbindelse anbefaler Dansk Er-
hverv at undgå, at danske SDG-indsatser og klimapoli-
tikker får et alt for ensidigt fokus, der udelukkende kig-
ger på nationale udfordringer. Den vej risikerer nemlig
blot at skubbe de store klimaudfordringerne videre til
andre lande.
 Øget fokus på bæredygtig import. Bæredygtig import
har historisk ikke haft en lige så stor bevågenhed som
bæredygtig eksport i den danske bæredygtighedsde-
bat. Der har været et meget stort fokus på, at Verdens-
målene kan lede til nye forretningsmuligheder og ek-
sporteventyr på op til 400 mia. kr. for danske virksom-
heder frem mod 2030 ((Ministry of Foreign Affair: A
World of Opportunities for Danish Businesses, January
2019).
Det er dog også vigtigt at fokusere på forsyningskæder,
og måden hvorpå varer bliver produceret, fragtet og im-
porteret, da det er essentielt for at forbedre indfrielsen
af Verdensmålene – og ultimativt også for at realisere
det store bæredygtighedspotentiale, der lægger her.
 Sæt fart på udviklingen, når det kommer til kvinder
i topledelser og bestyrelser. I en dansk kontekst har
de danske virksomheder opnået en forbedring på tværs
af 14 forskellige brancher. Konkret er der i 12 ud af de
14 indikatorer sket en forbedring i henhold til indfrielsen
af Verdensmålene (Statistics Denmark: The Danish
business sector and the sustainable development goals
2020). Der er dog stadig nogle områder, som falder
udenfor. Andelen af kvinder i danske topledelser og be-
styrelser er eksempelvis stadig for lav og udviklingen
går for langsomt. I årets Global Gender Gap-rapport fra
2021 falder Danmark bag de øvrige skandinaviske
lande. Derfor skal Danmark sætte farten op og eliminere
kønsforskellene i de danske topledelser og bestyrelser,
ligesom kønskæve forskellene i det danske uddannel-
sessystem også skal bekæmpes.
 Danske SMV’er sakker bagud i forhold til større virk-
somheder. Omtrent en tredjedel af danske virksomhe-
der med færre end 250 fuldtidsbeskæftigede besidder
kvalificeret viden om FN’s Verdensmål. Til sammenlig-
ning besidder 80 pct. af de virksomheder, der har mere
end 250 fuldtidsbeskæftigede, kvalificeret viden om
Verdensmålene (Danish Chamber of Commerce: All
aboard, 2019). Danske små og mellemstore virksomhe-
der udgør 98-99 pct. af dansk erhvervsliv og rummer
omkring 65 pct. af de privatansatte i Danmark. Derfor
har disse virksomheder samlet en essentiel rolle – både
som leverandør af løsninger og som arbejdsgiver – i ar-
bejdet for at indfri Verdensmålene i Danmark. Dansk Er-
hverv anbefaler målrettede initiativer for at inkludere og
aktivere SMV’erne i 2030-dagsordenenen.
 På trods af COVID-19 har virksomhederne og Ver-
densmålene stadig brug for hinanden. At opnå Ver-
densmålene handler om at sikre økonomisk og politisk
stabilitet. Derfor skal virksomhedernes viden, tæft og
ressourcer bringes i spil på en effektiv måde. Virksom-
hederne og Verdensmålene er gensidigt afhængige af
hinanden, hvilket coronapandemien også har under-
streget. Her har vi nemlig set vigtigheden af en robust
og bæredygtig global forsyningskæde. Som en er-
hvervs- og arbejdsgiverorganisation samarbejder
Dansk Erhverv med en bred vifte af virksomheder og
aktører - og vi forsøger den vej at udnytte vores position
til at understøtte et arbejde med FN’s Verdensmål (The
Future of Business - Mapping of the Danish Chamber of
Commerce’s work with the Sustainable Development
Goals, 2019).
Nedenfor er der konkrete eksempler på, hvordan Dansk Er-
hverv har arbejdet for førnævnte fokusområder i 2020 og
2021.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
42
Boks 5.16
Soja- og palmeoliealliancerne
Anført af Dansk Initiativ for Etisk Handel er en række brancheorganisationer, NGO’er, myndigheder og danske virksomheder gået
sammen i to alliancer for henholdsvis at forbedre importen af bæredygtig palmeolie og soja. Begge varer er associeret med betydelige
miljømæssige og sociale udfordringer, heriblandt på grund af skovrydninger. Alliancerne hjælper danske virksomheder med at skaffe
ansvarlig palmeolie og soja. Derudover leder alliancerne også dialogen mellem danske interessenter, ligesom de også hjælper med at
informere forbrugerne om soja, palmeolie og bæredygtighed. Målet er, at al palmeolie og soja, som importeres til Danmark, skal være
ansvarligt produceret og ikke bidrage til skovrydninger eller ændringer i den naturlige bevoksning. Derudover er visionen at bidrage til
en kontinuerlig forbedring af den ansvarlige produktion af palmeolie og soja på globalt plan. Dansk Erhverv er medlem af både Dansk
Alliance for Ansvarlig Soja og Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie, ligesom vi aktivt arbejder for at skabe støtte til lignende initiativer
i andre områder, som er relateret til bæredygtig import.
Boks 5.17
Alliance for Bio Solutions
Bio solutions kan eksempelvis være alternative proteiner, biologiske alternativer til pesticider, bionedbrydelig plastik, alternative
materialer til nylon i tekstilproduktionen, biologiske isoleringsmaterialer og andre byggematerialer, klimaoptimering af
fødevareproduktionen med enzymer og bakterier og andre bioteknologiske løsninger, der har et positivt klimapotentiale. Disse løsninger
skal være med til at reducere den globale udledning af drivhusgasser med mere end 4 mia. tons CO2e frem mod 2030, hvorfor disse
løsninger også kan blive et stort dansk væksteventyr. Ud over at bidrage til Klimaindsats (Verdensmål 13) kan bio solutions hjælpe til
indfrielsen af en række Verdensmål: at fremme et bæredygtigt landbrug (Verdensmål 2), rent vand og sanitet (Verdensmål 6), ansvarligt
forbrug og affaldsreduktion (Verdensmål 12), at forbedre livet i havet (Verdensmål 14) og på land (Verdensmål 15). Der er dog stadig en
række rammevilkår, der skal forbedres på både nationalt og på EU-plan for at opnå det fulde potentiale i bio solutions, hvilket Dansk
Erhverv – i samarbejde med alliancens medlemmer – arbejder for at sikre (New alliance will make Danish Biotech the next windmill
adventure, 2021).
Boks 5.18
Klimarapportering – og arbejdet for et fælles sprog
Danske virksomheder kan være pionerer, hvad angår klimaløsninger – og de kan derfor lede den grønne omstilling på globalt plan. Et
vigtigt udgangspunkt for dette er den fælles forståelse for, hvordan vi skal udregne og rapportere effekten af virksomhedernes klima- og
miljømæssige påvirkninger – både nationalt og internationalt. En undersøgelse fra 2021 blandt Dansk Erhvervs medlemmer viser, at 58
pct. af virksomhederne føler, at de mangler ressourcer og viden for at kunne udføre en klimarapportering. Der er ingen tvivl om, at
rapportering for CO2-udledninger først bliver en stor drivkraft på markedet, når det inkluderer hele værdikæden. Det er med længder det
mest komplekse aspekt, og det kræver meget arbejde fra underleverandører i hele værdikæden. Derfor arbejder Dansk Erhverv for at
skaffe den rette rådgivning og assistance inden for klimarapportering til de danske virksomheder. Første skridt er at gøre det mere
attraktivt for virksomheder at udregne og rapportere deres CO2-udledninger. En medlemsundersøgelse viser, at 75 pct. af
virksomhederne mener, at klimaet og miljøet bør spille en signifikant rolle i de offentlige udbud, men blot 11 pct. af de offentlige
leverandører mener, at det er tilfældet i dag (Virksomhederne er klar til grønne krav i offentlige udbud, 2020). Andet skridt er at sikre den
nødvendige støtte og viden, til at kunne udføre en valid og brugbar klimarapportering, herunder med et fokus på virksomhedens scope
3-udledninger, hvilket vi i Dansk Erhverv gør gennem vejledende materiale, alliancer og politisk involvering (Nem Klimaguide - kom i
gang med din CO2-beregning, 2020; Opgørelses- og rapporteringsmetoder for grøn omstilling, 2021).
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 43
Den danske fødevareklynge
Af Landbrug og Fødevarer (L&F), erhvervsorganisation for
landbruget, fødevare- og agroindustrien.
Centrale forandringer/erfaringer
Danmark er på mange måder en global rollemodel for bæ-
redygtig fødevareproduktion og innovation. Den danske fø-
devareindustri har haft bæredygtighed i fokus de sidste
mange år, men efter FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig ud-
vikling blev oprettet i 2015 (SDG’erne), er der kommet en
global reference og et globalt sprog, som i høj grad har bi-
draget til både formulering og opfyldelse af vores mål.
Samarbejde på tværs af fødevareværdikæden har været
med til at fremme den mest muligt effektive brug af naturres-
sourcer. Vi har set store fremskridt på mange områder, hvil-
ket i høj grad skyldes en kultur præget af et stærkt offentligt-
privat samarbejde, tæt integration på tværs af fødevarekæ-
den fra jord til bord, banebrydende forskning og innovation
samt et grundlæggende syn på en produktion, hvor der skal
være konstant fokus på ressourceoptimering. Det danske
uafhængige landbrugsrådgivningssystem baseret på land-
mandens behov er en hjørnesten i fremdriften og innovatio-
nen. Generelt har vi lært at samarbejde på tværs af værdi-
kæden, bidrager signifikant til et mere bæredygtigt fødeva-
resystem, da det genererer nye og mere bæredygtige løs-
ninger og fødevareprodukter.
De primære producenter investerer i præcisionsteknologi for
at minimere deres miljømæssige fodaftryk og samtidig mak-
simere deres udbytte. Producenter udforsker konstant nye
måder at reducere deres forbrug af vand, energi og en-
gangsplastik til indpakning. I en tid hvor det globale behov
for en cirkulær bioøkonomi bliver mere og mere åbenlys, så
er den danske fødevareklynge allerede langt fremme. Land-
mænd, fødevareproducenter, teknologileverandører, for-
handlere og restauranter har et stærkt fokus på at transfor-
mere, hvad der tidligere blev betegnet som affaldsprodukter
til andre værdifulde produkter. Restprodukter, der ikke kan
spises af mennesker, bruges i stedet til husdyrfoder, biogas-
produktion eller gødning i landbruget. Borgerne efterspørger
sunde, sikre og bæredygtige fødevarer, og sætter dermed
dagsordenen for landbruget.
Den danske fødevaresektor har over tid både øget dens pro-
duktion og reduceret dens miljømæssige påvirkning. Samti-
dig kan Danmarks fødevareproduktion brødføde en befolk-
ning, der er tre gange så stor som den danske ved at bruge
den bedste tilgængelige teknologi. Alligevel har fødevare-
sektoren et konstant fokus på, hvordan den kan forbedre sig
yderligere.
Fra den danske fødevareklynges synspunkt, så har vi set de
største forbedringer, men har også det fortsat største forbed-
ringspotentiale for disse Verdensmål:
 3: Sundhed og velvære: Antallet af borgere med
livstilssygdomme er stigende i Danmark. Dette er
Boks 5.19
Bekæmpelse af kønsstereotyper i det danske uddannelsessystem
Det eksisterer store problemstillinger med en klar kønsvinkel i det danske uddannelsessystem. Antallet af mænd, der ikke får nogen
uddannelse, er dobbelt så stort som antallet af kvinder. Andelen af kvinder, der søger mod specifikke sektorer, er desuden meget
uforholdsmæssig. Vi har områder med en stor repræsentation af mænd, såsom ingeniører og inden for håndværk, IT og økonomi, mens
vi ser, at kvinder b.la. er overrepræsenterede inden for sundheds- og omsorgsprofessioner. Den kønsskævhed, der eksisterer i
uddannelsessystemet, har også indvirkning på andelen af kvinder i ledelses- og bestyrelsesposter. Dansk Erhverv har derfor længe
arbejdet for etableringen af en kønskommission inden for uddannelse, så årsagerne til at de store kønsforskelle i uddannelsessystemet
kan kortlægges, og vi den vej kan komme med forslag til, hvordan man ændrer disse mønstre. Sådan sikrer vi, at vi som land får mest
muligt ud af den samlede talentmasse (Kønskommission for uddannelserne, 2020). Det er vores klare opfattelse, at dette også ville
kunne hjælpe med at skabe en positiv udvikling i antallet af kvinder i topledelser og bestyrelsesposter.
Boks 5.20
Grundlæggelse af ’Diversity Pledge’ sammen med institutionelle investorer
Sammen med tænketanken Axcelfuture og Bestyrelsesforeningen har Dansk Erhverv de seneste to år afholdt ’Bestyrelsestopmøde’,
hvor professionelle bestyrelsesmedlemmer, CEOs og politikere mødes og drøfter løsningsforslag for en mere balanceret kønsfordeling
i de danske topledelser og bestyrelser. Formålet med møderne har været vægtet på, at danske virksomheder også skal vise handling
på området for ikke at skulle møde regulatoriske kønskvoter.
I 2021 annoncerede og inviterede Dansk Erhverv og PensionDanmark andre institutionelle investorer til en udvikling af et fælles
diversitetskodeks, som kan skabe en kontinuitet i efterspørgslen for diversitet i de største danske noterede selskaber.
(Erhvervslivet vil lave fælles kodeks, 2021).
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
44
med til at sætte vores sundhedssystem under
pres. Det stiller også krav til fødevareproducen-
terne om tage medansvar for borgernes sundhed
og hjælpe med at undgå usunde kostvaner.
 12: Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion:
Danmarks fødevareindustri sætter et godt eksem-
pel, når det kommer til ressourceeffektivitet. Vi skal
fokusere endnu mere på ressourceeffektiv produk-
tion og forbindelsen mellem produktivitet, ernæring
og bæredygtighed. Det gør det nødvendigt for fø-
devareproducenterne at optimere deres produk-
tion, genbruge endnu flere produkter og materialer
samt at genbruge næringsstoffer i fremtidige føde-
vareproduktioner.
 13: Klimaindsats: Danmarks udledning af driv-
husgasser er faldet med 32 pct. siden 1990. Land-
brugets produktion består af komplicerede biologi-
ske processer, som naturligt leder til udledning af
drivhusgasser. Alligevel har det danske landbrug
formået at reducere dets udledning med 16 pct. si-
den 1990, og samtidig øge dets produktion med 21
pct. Alligevel er det nødvendigt med flere initiati-
ver, hvis vi skal blive klimaneutrale.
Den danske fødevareklynge bidrager til opfyldelsen af
SDG’er
Den danske fødevareklynge bidrager med sunde, sikre og
bæredygtige fødevarer og løsninger til Danmark og resten
af verden. En bæredygtig, produktiv og ressourceeffektiv fø-
devareproduktion vil både direkte og indirekte bidrage til op-
fyldelse af alle 17 SDG’er, da landbrugs- og fødevaresekto-
ren berører mange dele af samfundet. Den danske land-
brugs- og fødevaresektor er en af Danmarks vigtigste styr-
kepositioner, og bidrager til bæredygtig fødevareproduktion
både på nationalt og internationalt niveau. Sektorens inten-
sive og bæredygtige produktion, hvor vi konstant producerer
mere med færre ressourcer, er et vigtigt element i de frem-
skridt, den danske fødevareklynge gør. Vores hovedbidrag
til opfyldelsen af SDG’erne kan opsummeres således:
#3 Sundhed og velvære
Mad er kilde til næring, glæde, fællesskab og gode oplevel-
ser. Gode, sunde og sikre fødevarer er et vigtigt element i
forebyggelse af sult og fejlernæring på globalt plan. Det er
naturligt, at vi som sektor går op i, at folk lærer om den mad,
vi producerer. Ligesom det er naturligt, at vi fortsat fokuserer
på at udvikle mad, der er sundere og mere smagfuld.
Vi fokuserer på vores internationale ansvar. I flere udvik-
lings- og middelindkomstlande kæmper befolkningen med
fejlernæring og dårlig fødevaresikkerhed. L&F hjælper også
ude i verden med at fremme lokal, bæredygtig vækst og ud-
vikling ved brug af dansk viden og innovation. Sektorrådgi-
ver-programmet er en måde at gøre dette på.
Boks 5.21
Case: Madskoler
Sammen med ungdomsorganisationen 4H, supermarkedet REMA 1000 og flere hundrede frivillige, har L&F arrangeret Madskoler i
næsten to årtier. I fem dage hvert år arbejder vi på at give danske børn madglæde samt viden om, hvor maden kommer fra, og hvordan
man skal sammensætte den.
Boks 5.22
Case: Sektorrådgiverprojekter
Landbrug & Fødevarer vil fremme en lokal, bæredygtig udvikling rundt om i verden – med brug af dansk viden og danske løsninger. Det
gør vi bl.a. i sektorrådgiver-programmer i udviklings- og mellem-indkomstlande, hvor befolkningen og myndighederne kæmper med
under- og fejlernæring og med lav fødevareforsyningssikkerhed. Sektorrådgiverne hjælper med at bygge viden op lokalt og bidrage til
nye projekter, for eksempel inden for landbrug og fødevareproduktion. Konkret har Landbrug & Fødevarer gennem nogle år været
involveret i et Danida-støttet projekt, der skal kapacitetsopbygge mejerisektoren i Nigeria. Siden er vi kommet med i et Danida-projekt i
Indonesien, der skal starte økologisk produktion i mejerisektoren op.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 45
#12 Ansvarligt forbrug og ansvarlig produktion
Den danske fødevareklynge har tradition for innovation og
har stadig øget fokus på ansvarlig og bæredygtig fødevare-
produktion. Vi har gjort meget for at skabe en mere ansvarlig
produktion, som fører til et lavere ressourceforbrug, fremmer
en cirkulær bioøkonomi og forbedrer dyrevelfærden.
#13 Klimaindsats
Hvis vi skal brødføde en voksende verdensbefolkning og
samtidig forsøge at redde klimaet, nødvendiggør det nye og
innovative løsninger. Derfor har den danske fødevareklynge
sammen en vision om en klimaneutral dansk fødevareindu-
stri i 2050.
Det er dog essentielt, at vi tænker i større skala end bare
Danmark. Klimaforandringerne er en global udfordring, og
alle skal handle i tråd med FN’s globale mål om at mindske
sult, kæmpe imod klimaforandringerne og sikre en bæredyg-
tig produktion gennem samarbejde.
Vi har allerede en af de mest klimavenlige fødevareproduk-
tioner i verden. God landbrugspraksis, innovative firmaer og
effektiv forskning har gjort dansk fødevareproduktion til en
af de mest klimavenlige i verden i dag. Der er mange eksem-
pler: Gødning der transformeres til energi, afgrøderester der
bliver til protein, køer der spiser mindre, men giver mere
mælk osv.
Boks 5.23
Case: Dansk protein innovation
I takt med en voksende verdensbefolkning, så vokser efterspørgslen på bæredygtigt protein også. Protein er ikke bare protein. Det findes
i mange forskellige former, det er i en masse fødevarer, og så er det vitalt for både mennesker og dyr. L&F har været med til at
grundlægge samarbejdet Dansk Protein Innovation, som består af interesseorganisationer, virksomheder og videninstitutioner. Målet
med samarbejdet er at fremme og koordinere forskning og innovation for at øge en markedsbaseret og bæredygtig dansk produktion af
protein til fødevarer og foder.
Boks 5.24
Case: DRIP
Fødevareindustrien har også bidraget til grundlæggelsen af DRIP, et partnerskab mellem fødevarevirksomheder, universiteter,
teknologileverandører og forskningsinstitu-tioner, der bringer to af Danmarks styrker – fødevarepro-duktion og vandteknologi – tæt
sammen. Der skal udvikles nye bæredygtige løsninger, der kan spare på vandet i fødevareindustrien. Målet er, at fødevareindustrien
skal reducere vandforbruget med 15-30 pct., hvilket er godt på vej til at blive nået herhjemme.
Boks 5.25
Case: Global Klima-Task Force
Danmark står for 0,1 pct. af verdens CO2-udledninger. Hvis vi for alvor vil klimakrisen til livs, så skal vi særligt tænke på tværs af
landegrænser. Derfor har L&F oprettet Den Globale Klima-Task Force, der skal udvikle konkrete initiativer til at minimere det globale
klimaaftryk. Teknologier, produkter og know-how fra den danske fødevareklynge er af væsentlig betydning for at reducere udledningen
fra fødevareproduktionen overalt i verden. Med dansk avlsmateriale kan emissioner fra svineproduktion reduceres med op til en fjerdedel.
Eller metan-emissionen kan reduceres med op til 33 pct. pr. liter mælk i nogle lande. Den Globale Klima Task Force har i slutningen af
september 2021 afleveret sine håndgribelige anbefalinger i form af politiske mål og generelle udviklingsmuligheder.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
46
5.2.5 Akademiske institutioner
De næste kapitler er skrevet af Syddansk Universitet og
UNESCO.
Syddansk Universitet – research og
uddannelse bidrager til den bæredygtige
udvikling
Vi skaber værdi for og med samfundet
Et universitet skal samarbejde med det omgivende samfund,
bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling i samfundet
og udveksle viden og kompetencer med dets omverden.
SDU’s arbejde med at bidrage til Verdensmålene for bære-
dygtig udvikling tager derfor udgangspunkt i universitets
værdiskabelse for og med samfundet. Vi bidrager til den bæ-
redygtige udvikling gennem forskning, uddannelse og for-
midling på allerhøjeste internationale niveau. Det forudsæt-
ter dels en prioritering af grundforskningen, dels en priorite-
ring af strategiske forskningsområder med fokus på bære-
dygtighed. Dertil kommer uddannelse af flere tusinde dimit-
tender med både kernefaglighed og viden om bæredygtig
udvikling samt en deltagelse i den offentlige debat om fx den
grønne omstilling. Vi har derfor integreret arbejdet med FN’s
17 Verdensmål ud fra en helhedsorienteret tilgang. Det be-
tyder, at vi arbejder med den bæredygtige udvikling i forskel-
lige arenaer, der samlet set skal styrke universitetet som et
’levende laboratorium’, hvor forskere, studerende og eks-
terne partnere kan arbejde med problemstillinger knyttet til
bæredygtighed.
Forskning og vidensamarbejde
Den bæredygtige udvikling, som Verdensmålene giver ud-
tryk for, forudsætter samarbejde på tværs af fag, discipliner,
organisationer og geografi. Men den fordrer også ny viden
og nye løsninger. En væsentlig del af forskningen på SDU
foregår allerede i samarbejde med omverdenen, på tværs af
forskellige forskningsmiljøer og med fokus på de såkaldte
grand challenges. Vores arbejde med Verdensmålene har
derfor taget udgangspunkt i eksisterende, stærke forsk-
ningsmiljøer omkring eksempelvis bæredygtig turisme, de-
mografi, global sundhed, active living, life cycle engineering,
global bæredygtig produktion samt vand- og havmiljø. Vores
tilgang på forskningsområdet består derfor dels i at under-
støtte de forskere, som selv har valgt at arbejde med den
bæredygtige udvikling, dels at fremme tværdisciplinære
forskningsprojekter med fokus på bæredygtighed, og dels at
iværksætte nye strategiske forskningsprojekter med fokus
på Verdensmålene.
Undervisning og uddannelse
Uddannelser skaber værdi og udvikling. Den bæredygtige
udvikling forudsætter, at der fortsat uddannes personer med
en høj kernefaglighed, men de skal også kunne noget mere.
Der er også behov for, at de er gode til tværdisciplinært ar-
bejde, innovation og håndtering af komplekse problemstillin-
ger. Vi har derfor udviklet et fælles introduktionsforløb om
Verdensmålene for alle nye studerende. Verdensmålene ud-
gør rammen for de studerendes arbejde med komplekse glo-
bale problemer som fx fattigdom, ulighed i sundhed, fosfor-
krisen, innovation og økonomisk vækst eller klimaudfordrin-
ger. Vi arbejder desuden på at udvikle flere valgfag og over-
bygningsuddannelser med fokus på bæredygtighed, social
ansvarlighed og etik, som vil gøre det muligt for studerende
at dygtiggøre sig yderligere inden for disse emner. I forhold
til co- og ekstracurriculære aktiviteter gennemfører vi bl.a.
case competitions, hvor studerende arbejder med bæredyg-
tighedsudfordringer fra virksomheder, og støtter gennem en
Verdensmålspulje studenterbårne initiativer, der fremmer
bæredygtigheden på SDU.
Mennesker og organisation
Erfaringer fra andre universiteter viser, at op til 80 pct. af det
klimaaftryk, som kommer fra et universitet, kan forklares ved
adfærden blandt studerende og ansatte. Det har derfor væ-
ret vigtigt for os at involvere studerende og ansatte i arbejdet
med at gøre universitetet mere bæredygtigt. Derfor har vi
etableret et Verdensmålsforum på tværs af universitetet og
bæredygtighedsudvalg på hvert fakultet, hvor studerende og
ansatte kan bidrage med ideer og forslag til en bæredygtig
drift. Flere af de indsatser, der er sat i værk for at gøre SDU
til et grønnere, sundere og mere mangfoldigt universitet, har
således rod i forslag fra studerende og ansatte. Det handler
fx om at få mere bevægelse ind i løbet af dagen på univer-
sitetet, bedre affaldssortering, valg af mere klimavenlige
transportformer, øget biodiversitet på vores campusser osv.
Effekterne af nogle af disse tiltag vil vi følge gennem udar-
bejdelse af et klimaregnskab, men som et ’levende labora-
torium’ bliver flere af indsatserne også fulgt og forankret i
forskningen
UNESCO – Verdensklasse undervisning i
Verdensmål
Verdensmålsskoler uddanner ansvarlige verdensbor-
gere
62 danske skoler og ungdomsuddannelser er i dag en del af
et verdensomspændende skolenetværk, der har forpligtet
sig til at inddrage Verdensmålene i deres skolehverdag. Så-
ledes undervises børn fra Haiti til Herning i globalt medbor-
gerskab og bæredygtig udvikling.
UNESCO Verdensmålsskoler hedder netværket, der i Dan-
mark er økonomisk støttet af Børne- og Undervisningsmini-
steriet, og sådan en skole ligger i Herning. På Lindbjergsko-
len skal eleverne uddannes til ansvarlige verdensborgere.
Derfor er et globalt udsyn en vigtig del af undervisningen.
Lindbjergskolen danner partnerskaber med andre skoler -
både i Danmark og ude i verden. I Herning udveksler ele-
verne for eksempel erfaringer og debatterer Verdensmål
med deres brasilianske venskabsklasse.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 47
Skolen og lokalsamfundet arbejder sammen om målene
Lærerne arbejder målrettet med at skærpe elevernes be-
vidsthed i forhold til natur og bæredygtighed. Og man arbej-
der på, at eleverne skal erfare, hvordan også små handlin-
ger kan gøre en stor forskel.
Mantraet lyder, at Verdensmål skal være hverdagsmål. De
flotte målsætninger bliver omsat til konkret undervisning om
affaldssortering, madspild og genbrug. Derudover afholder
Lindbjergskolen en årlig Verdensmålsuge, hvor lokalsam-
fundet inddrages, og hvor eleverne bl.a. holder oplæg for
Herning Kommunes Verdensmålsudvalg.
At være med i netværket af UNESCO-skoler giver Lindbjerg-
skolen inspiration til at sætte en retning for arbejdet på sko-
len i alt fra det organisatoriske niveau til årsplanerne. Det
giver pondus og tyngde at være en del af UNESCO Ver-
densmålsskoler og gør det nemmere at tiltrække partnere og
skabe nye samarbejder.
Verdensmål 5 om ligestilling får plads i frisørfaget
Det er ikke kun på grundskoleniveau, at danske elever har
mulighed for at gå i Verdensmålsskole: Tradium i Randers,
er også udnævnt som UNESCO Verdensmålsskole og hu-
ser både erhvervsskole og gymnasium.
På Tradium er det ligesom på Lindbjergskolen centralt at
gøre arbejdet med Verdensmålene konkret for eleverne og
målene relevante for hver enkelt uddannelse. Hvad enten
man skal være frisør, mekaniker eller arbejde med service
eller handel, er Verdensmål og bæredygtig dannelse inte-
greret i undervisningen. Mekanikerne besøger virksomhe-
der, der genanvender dæk. På frisøruddannelsen taler man
om ligestilling, når man gennemgår forskellige trends gen-
nem tiden. Og på handelsskolen taler man om virksomhe-
dernes samfundsansvar og undervises i, hvordan man kan
lave en forretning, der måde er miljømæssigt og økonomisk
bæredygtig.
Også uden for undervisningen spiller Verdensmålene en
rolle; kantinen iværksætter initiativer, der nedbringer
madspild, Verdensmålene er skrevet ind i skolens indkøbs-
politik, elever og medarbejdere praktiserer samkørsel, og
overalt på skolen er der indført affaldssortering.
5.2.6 Regioner og kommuner
De næste kapitler er skrevet af Danske Regioner og Kom-
munernes Landsforening.
Danske Regioners arbejde med FN's
Verdensmål
OECD-programmet ”A territorial approach to the SDGs” ar-
gumenterer for, at regioner og byer spiller en afgørende rolle
i at indfri FN's Verdensmål. Danmarks fem regioner demon-
strerer netop dette. Regionernes opgaver inkluderer sund-
hed, psykiatri og tilbud inden for det specialiserede social-
område, kollektiv transport og mobilitet, uddannelse, miljø,
miljø- og naturbeskyttelse og regional udvikling, hvilket gør
regionerne særligt relevante i den nationale implementering
af Verdensmålene.
Sådan bidrager regionerne til implementeringen af Ver-
densmålene
I dag arbejder regionerne inden for rammerne af de natio-
nale mål for det danske sundhedsvæsen. De nationale mål
fokuserer eksempelvis på behandling af høj kvalitet, døde-
lighed og patientsikkerhed samt sunde leveår. Dette hænger
sammen med mange af indikatorerne i mål 3 om at sikre et
sundt liv og fremme trivsel for alle. Det indbefatter bl.a. to-
baksforebyggelse og at nedbringe dødelighed af ikke-smit-
somme sygdomme. Regionerne har implementeret de nati-
onale mål i deres forvaltning af sundhedsvæsenet og er frit
stillet til at vælge de mest passende indikatorer. I forbindelse
med mål 13 om klimaindsats, har regionerne sat et ambitiøst
mål om at reducere CO2-udledningen fra hospitalsdriften
med 75 pct. før 2030. Dette er mere ambitiøst end det nati-
onale mål om en reduktion på 70 pct.
Sådan arbejder regionerne med Verdensmålene
Regionerne har de seneste år arbejdet med Verdensmålene
i forhold til både eksisterende og nye aktiviteter. I dag har
alle regioner et bredt fokus på, hvordan de kan styrke den
bæredygtige udvikling gennem deres drift og i løsningen af
myndighedsopgaverne. Nogle regioner har valgt af formu-
lere målrettede handlingsplaner for Verdensmålene, mens
andre har valgt at integrere Verdensmålene i de eksiste-
rende udviklingsstrategier og handlingsplaner. Generelt re-
præsenterer Verdensmålene et vigtigt perspektiv som ind-
går, når der tages politiske beslutninger og eksempelvis i
forbindelse med formuleringen af indkøbsstrategier. Dette
på trods af udfordringer med at leve op til både de politiske
og økonomiske målsætninger.
Samarbejdsaftaler for bæredygtig udvikling
Regionerne har en særlig styrke, når det gælder Verdens-
mål 17 om partnerskaber. I en lang række af de regionale
udviklingsopgaver har regionerne i årevis været, og er sta-
dig, drivkraften bag et stort antal brede partnerskaber mel-
lem myndigheder og organisationer omhandlende fælles
løsninger på komplekse problemer inden for sundhed, miljø,
klimaforandringer, uddannelse og mobilitet. Regionerne in-
volverer borgerne, kommunerne og andre interessenter i for-
bindelse med de regionale udviklingsstrategier, og projek-
terne bliver næsten altid implementeret i samarbejde med
eksterne interessenter. Et eksempel på dette er partnerska-
bet omhandlende pesticider i Region Syddanmark, som har
til mål at beskytte grundvandet.
Tværgående indsats i Danske Regioner
Som en overbygning til deres konkrete arbejde, samarbejder
de fem regioner på nuværende tidspunkt med deres interes-
seorganisation, Danske Regioner, for at identificere en
række fællesregionale udfordringer og indikatorer forbundet
med Verdensmålene. Ambitionen er, at regionerne sammen
kan sætte retningen for regionale løsninger på globale bæ-
redygtighedsudfordringer via fælles regionale indikatorer og
fokusområder. Gennem kvantitative og kvalitative opfølgnin-
ger er intentionen at blive bedre til at forklare, hvordan regi-
oner som en helhed adresserer specifikke udfordringer og
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
48
muligheder for borgerne i forbindelse med adgang til sund-
hedsvæsenet og regional udvikling.
Kommunernes Landsforening
Danmarks decentraliserede offentlige sektor
I Danmark er den offentlige sektor yderst decentraliseret.
Det lokalpolitiske ansvar er forankret inden for landets 98
kommuner under ledelse af et politisk byråd. De 98 kommu-
ner i Danmark er ansvarlige for at sikre velfærd og udvikle
lokalsamfundet inden for flere områder under den offentlige
sektor, som er relateret til Verdensmålene - herunder sund-
hed, sociale tjenester, beskæftigelse, folkeskolen, børne-
pasning og økonomisk udvikling.
KL – Kommunernes Landsforening og Verdensmålene
Kommunernes Landsforening (KL) er en interesseorganisa-
tion for Danmarks 98 kommuner. Set fra KL’s synspunkt er
det meget positivt, at regeringen har sat så høje ambitioner
for at nå Verdensmålene. Bæredygtighed er vigtig for samt-
lige områder af samfundsudviklingen, og den politiske ret-
ning skal både være visionær og konkret, for at vi kan nå
målene inden 2030. Hvis det skal lykkes, skal arbejdet være
håndgribeligt for de aktører i samfundet, som bidrager til op-
fyldelse af målene. Derudover skal det lykkes – både natio-
nale og kommunale politikere at engagere borgere og virk-
somheder i arbejdet. Her er brede partnerskaber en afgø-
rende forudsætning. Fra KL’s synspunkt er Verdensmålene
om klimaindsats, bæredygtige byer og lokalsamfund, sund-
hed og trivsel samt ansvarligt forbrug og produktion både
vigtige og relevante mål i dansk sammenhæng. Derudover
er det også områder, hvor innovative og konkrete danske
løsninger vil kunne inspirere andre lande i deres arbejde
med Verdensmålene.
KL støtter på flere måder Danmarks 98 kommuner i deres
arbejde med Verdensmålene. Dette omfatter bl.a. kommuni-
kation med kommunale funktioner vedrørende Verdensmå-
lene på regeringsniveau, deltagelse i nationalt samarbejde
for at styrke fokus på Verdensmålene på tværs af det danske
samfund, indsamling af viden og videndeling om bedste
praksisser kommunerne imellem, udbredelse af brugen af
de danske Verdensmålsindikatorer, gennemførelse og un-
derstøttelse af forskning i Verdensmålene, fx et ph.d-stu-
dium om lokalt samarbejde om Verdensmålene på kommu-
nalt niveau ved at stille fysiske og digitale platforme til rådig-
hed for dialoger såsom konferencer, webinarer, netværk etc.
Figur 5.4
Har kommunen truffet en beslutning om at arbejde med Verdensmålene?
Anm.: 77 kommuner responderede i 2020, 70 i 2019 og 59 i 2018 ud af de i alt 98 kommuner i Danmark.
87,01%
82,86%
50,85%
1,30%
4,29%
20,34% 3,39%
11,69%
12,86%
23,73% 1,69%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2020
2019
2018
Der er truffet beslutning om, at kommunen skal arbejde med verdensmålene
Kommunen overvejer at gå i gang med at arbejde med verdensmålene
Der er truffet beslutning om, at kommunen ikke skal arbejde med verdensmålene
Andet - uddyb gerne
Ved ikke
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 49
Hvordan arbejder de danske kommuner med Verdens-
målene?
Arbejdet med Verdensmålene er meget udbredt i Danmarks
98 kommuner. Næsten 9 ud af 10 kommuner har valgt at
arbejde aktivt med Verdensmålene. Det er en stor stigning
på blot to år, hvor dette kun var tilfældet for halvdelen af
kommunerne i 2018 (se figur 5.4). Der er derfor på kommu-
nalt plan et stærkt politisk engagement i arbejdet med Ver-
densmålene, og størstedelen af de danske kommuner har
forankret Verdensmålene i de beslutninger og initiativer, der
vedtages i byrådene, eller oprettet særlige politiske udvalg
specielt til dette formål. De tre mål, som prioriteres højest af
kommunerne, er klimaindsats, bæredygtige byer og lokal-
samfund samt sundhed og trivsel (se figur 5.5).
For at kunne integrere Verdensmålene i det daglige arbejde
på tværs af kommunernes mange områder har 24 pct. im-
plementeret lokale Verdensmålsstrategier eller handlings-
planer, mens 74 pct. har indarbejdet Verdensmålene i deres
nuværende strategier.
Partnerskaber og et bredt samfundsmæssigt engagement er
nødvendige for at kunne nå Verdensmålene, og de fleste
kommuner har etableret partnerskaber med virksomheder
og organisationer i civilsamfundet med henblik på at opnå
konkrete resultater i et bredt lokalt samarbejde. Verdensmå-
lene har vist sig at være et fremragende grundlag for at
skabe dialog og engagement hos borgere, virksomheder, ci-
vilsamfundet og offentlige myndigheder, så de kan gå sam-
men om at nå de mål, som er fælles for både lokalsamfundet
og Verdensmålene.
Figur 5.5
Indikation af hvilke Verdensmål, kommunerne har prioriteret (2020)
Anm.: 38 kommuner responderede i 2020 ud af de i alt 98 kommuner i Danmark.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
2) Stop sult
17) Partnerskaber for handling
1) Afskaf fattigdom
16) Fred, retfærdighed og stærke institutioner
5) Ligestilling mellem kønnene
10) Mindre ulighed
14) Livet i hivet
6) Rent vand og sanitet
9) Industri, innovation og infrastruktur
15) Livet på land
8) Anstændige jobs og økonomisk vækst
4) Kvalitetsuddannelse
7) Bæredygtig energi
12) Ansvarligt forbrug og produktion
3) Sundhed og trivsel
11) Bæredygtige byer og lokalsamfund
13) Klimaindsats
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
50
Verdensmålene i de danske kommuner
Dette afsnit giver et overblik over implementeringen af Ver-
densmålene i de danske kommuner. Gladsaxe Kommune er
den første kommune i Danmark, som har udarbejdet et Vo-
luntary Local Review (VLR), som vil blive beskrevet i et selv-
stændigt kapitel. Københavns Kommune forventer ligeledes
at udarbejde et VLR i nær fremtid.
De følgende kapitler er skrevet af Gladsaxe, Københavns,
Sønderborg, Guldborgsund, Vejle og Aarhus Kommune (re-
daktionen på disse bidrag blev afsluttet i slutningen af april
2021).
Voluntary Local Review: Gladsaxe
Gladsaxe Kommune er en af frontløberne på 2030-dagsor-
denen i Danmark og var den første kommune, som leverede
på FN’s Verdensmål ved at indarbejde dem i kommunens
strategi, Gladsaxestrategien 2018-22.
Gladsaxe ønsker at bidrage til den bæredygtige udvikling
globalt ved at handle lokalt. Dette sker på tværs af sektorer
og i kraft af partnerskaber med eksterne aktører og civilsam-
fundet. Gladsaxe er et tætbefolket område midt i Storkøben-
havn.
Bæredygtig udvikling har været en del af byrådets vision i
mange år, da Gladsaxe er en meget ambitiøs kommune med
store visioner, ikke bare på miljøområdet, men også inden
for økonomisk og social bæredygtighed. I Gladsaxe bygger
bæredygtighed bro mellem kommunens program for velfærd
og vækst, og Gladsaxe har vist, hvordan Verdensmålene
kan styrke udviklingen af bæredygtig vækst og velfærd –
både i spydspidsprojekter og mindre handlinger og initiativer
i praksis.
En vigtig erfaring fra Gladsaxes tilgang til Verdensmålene
er, at bæredygtig udvikling kræver politisk lederskab globalt
og handling lokalt. Budskabet i Gladsaxes VLR-rapport er,
at byer, regioner og kommuner har enestående muligheder
og kan spille en afgørende rolle for den bæredygtige udvik-
ling i praksis, fordi de er tæt på både borgerne og virksom-
hederne. Gladsaxe er et tydeligt eksempel på, at Verdens-
målene har bidraget til at omdanne en klassisk velfærdsmo-
del til en mere bred og helhedsorienteret tilgang på tværs af
sektorer, så der skabes mere bæredygtig vækst og velfærd.
Figur 5.6
Danske kommuner, som har bidraget til VNR-rapporten
Anm.: Gladsaxe Kommune er den første danske kommune til at udarbejde et Voluntary Local Review (VLR).
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 51
Gladsaxes tilgang
Gladsaxes særlige tilgang til Verdensmålene er kendetegnet
ved følgende:
 En klar strategisk kommunal planlægning, som hænger
sammen med Verdensmålene.
 Verdensmålene integreres i kernestrategierne og med-
virker til at bygge bro mellem de forskellige områder i
by-strategien, som definerer seks målsætninger for
byen.
 De enkelte målsætninger er relateret til aktiviteter og ta-
ger udgangspunkt i Verdensmålene, hvilket er med til at
sætte barren højere i udviklingen af kerneopgaver, tje-
nester og aktiviteter.
 Alle administrative aktiviteter skal være klædt på til at
kunne nå disse målsætninger.
 Brugen af Verdensmålene er dybt funderet i kommu-
nens prioriterede områder og interesser.
Voluntary Local Review fra Gladsaxe
Med sit lokale bidrag Voluntary Local Review (VLR) - vil
Gladsaxe gerne inspirere andre organisationer ved at frem-
lægge sin strategiske tilgang til 2030-dagsordenen generelt
og især til Verdensmålene.
Formålet med Gladsaxes VLR er ikke at give et udtøm-
mende overblik baseret på samlede rapporter med kvantita-
tive data og kvalitative cases, men snarere at præsentere
sin tilgang samt nogle konkrete eksempler i praksis og rele-
vante data. Dette kan være lige så brugbart og inspirerende
for andre kommuner, organisationer etc., da det viser en ny
strategisk tilgang, som har lykkedes med at mobilisere orga-
nisationen og lokalsamfundet i kraft af politisk lederskab,
strategisk styring og lokal handling både inden for og uden
for organisationen.
Globale mål og lokal handling i Gladsaxe
- Gladsaxestrategien
Verdensmålene blev indført under udviklingen af Gladsa-
xes kommunale strategi for perioden 2018-2022 og er nu
integreret i seks tværsektorielle mål i Gladsaxestrategien:
1. Børn og unge former fremtiden (Verdensmål 4 og
17)
2. Attraktiv erhvervsby med jobvækst (Verdensmål
8, 12 og 17)
3. Lige muligheder for at lykkes (Verdensmål 3, 4, 8
og 17)
4. Grøn og levende by (Verdensmål 11 og 17)
5. Sundhed og trivsel hele livet (Verdensmål 3 og
17)
6. Klimavenlig by (Verdensmål 12, 13 og 17)
Gladsaxe finder, at samtlige 17 Verdensmål er vigtige og
indbyrdes afhængige og har derfor taget udgangspunkt i de
Verdensmål, som er med til at hæve barren i udviklingen af
kerneopgaver på de strategiske fokusområder.
Implementering
Da denne strategi fungerer som overordnet strategisk
ramme for kommunens udvikling, udgør den et vigtigt værk-
tøj for både den politiske og strategiske styring af Gladsaxe.
Strategien implementeres med systematisk fokus på tre di-
mensioner:
 Politisk fokus på fremskridt og resultater
Strategien danner grundlag for de økonomiske disposi-
tioner i budgettet og rent strategisk. Årsrapporten er ba-
seret på den tredobbelte bundlinje. 2-6 indikatorer for
hver målsætning, så vi kan måle fremskridtet og justere
vores handlinger.
 Systematisk implementering inden for organisatio-
nen
Samtlige strategier, planer og beslutninger har rod i
strategiens vision og målsætninger, som er integreret i
organisationens styringsprocesser og -systemer. En
anden vigtig del af at inspirere medarbejdere og ledere
til handling er, at dele viden og inspiration gennem ca-
ses fra samtlige sektorer.
 Engagement og partnerskaber for lokal handling
Partnerskaber med lokale virksomheder samt innova-
tion og dialog med borgere, sammenslutninger etc. er
afgørende for at kunne bidrage til målene og blive et
mere modstandsdygtigt lokalsamfund.
Bæredygtig udvikling kommer ikke af sig selv
Gladsaxe betragter Verdensmålene som en gensidig politisk
og strategisk ledelsestilgang, hvor de fælles målsætninger
oversættes, så de giver mening både inden for og på tværs
af kommunens forskellige afdelinger og enheder. På den
måde har man udviklet en organisationskultur, hvor både le-
dere og medarbejdere nytænker deres arbejdsmetoder og
bidrager til en bæredygtig udvikling på mange forskellige
måder ved at kombinere flere faglige perspektiver. Fx be-
tragtes byen ikke bare som et fysisk sted, men også som en
ramme for bæredygtige aktiviteter, og man søger konstant
efter bæredygtige løsninger i alle organisationens områder
og tjenester – herunder sundhed, læringsmiljøer, offentligt
byggeri etc.
Hver enkelt medarbejder opfordres til at integrere Verdens-
målene og bæredygtighed i sine opgaver, så der ikke kun er
fokus på de store projekter og spydspidsprojekter, men også
på de små, men vigtige ændringer i aktiviteter, tjenester og
praksisser. Man skaber ikke motivation gennem micromana-
gement men ved sammen at udvikle visioner for fremtiden
og føre disse idéer ud i livet.
2030-dagsordenen er ikke blot en topprioritet i ledelsessy-
stemer og i organisationskulturen, den understøttes også
gennem lokalt engagement inden for og uden for organisa-
tionen. Samarbejde og samskabelse med borgere og lokale
virksomheder er afgørende for at kunne sikre en bæredygtig
fremtid. Det kan ikke lade sig gøre ved at benytte en top-
down-model, men snarere en integrerende, cirkulær model,
der forbinder perspektiver fra de forskellige grene inden for
og uden for organisationen. Dette sker gennem dialog og
tværfunktionelle netværk og ved at styrke lokalsamfundets
evne til at handle på miljøændringer for at kunne blive en
mere modstandsdygtig by.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
52
På vej mod målet
Hvert år udarbejdes der en omfattende rapport for byrådet,
som beskriver, hvordan det går med at nå de strategiske
målsætninger. Rapporten er baseret på både kvantitative
data for indikatorerne og kvalitative cases. Det kvantitative
datasæt suppleres af kvalitative cases, da der forekommer
mange aktiviteter og ændringer i forhold til bæredygtighed,
hvilket ikke kan afspejles på en meningsfuld måde ved brug
af kun kvantitativ data.
Rapporterne viser, at det er lykkedes at integrere målsæt-
ningerne i kommunens kerneområder og tjenester. Siden
2018 har Gladsaxe gjort en vigtig indsats for at opfylde 2030-
dagsordenen - og har således både foretaget mindre æn-
dringer og også indført mere omfattende strategier, som skal
sikre en bæredygtig udvikling på den lange bane. I 2020
vedtog Gladsaxe fx en bæredygtig indkøbspolitik, som stiller
høje og meget konkrete krav til leverandører, både i forhold
til økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed. Hen-
sigten er, at leverandørerne i højere grad skal bidrage til at
skabe mere forandring på landsplan - og det virker. I 2020
udviklede Gladsaxe også en ambitiøs plan for den grønne
omstilling og en spildevandsplan. Derudover blev der også
etableret en politisk strategisk ramme for UNICEF’s initiativ,
Børnevenlig By og Kommune. For at illustrere dette præsen-
terer Gladsaxes VLR en række udvalgte kvantitative indika-
torer samt tre kvalitative cases:
 Strategi for grøn omstilling – for en klimabevidst by
 Cirkulært indkøb og byggeri – cirkulær økonomi i prak-
sis
 Initiativ for børnevenlige byer og kommuner – børn og
unge former fremtiden.
Strategien, målsætningerne og casene præsenteres i deres
fulde længde i Gladsaxes Voluntary Review. 2030-dagsor-
denen er også blevet integreret i lokalsamfundet i form af
nye partnerskaber, lokale initiativer og handlingsplatforme,
fx Verdensmålshuset, netværk med organisationer, virksom-
hedskonferencer, lokale startups etc. Selv under det sene-
ste års nedlukninger på grund af corona-pandemien er det
lykkedes at promovere 2030-dagsordenenen lokalt, da man
ikke bare har set et stort potentiale i partnerskaber med og
blandt lokale virksomheder - men også blandt borgere og
lokale aktører. Den strategiske målsætning “Børn og unge
former fremtiden” har ikke alene banet vejen for partnerska-
bet med UNICEF. Takket være den tætte dialog med aktører
fra den private sektor om 2030-dagsordenen og det store
potentiale i nye forretningsmodeller er der også blevet iværk-
sat nye tiltag, som fx grøn genstart af virksomheder, og lo-
kale virksomheder har dannet et netværk, hvor de samarbej-
der om bæredygtighed i praksis. I Verdensmålshuset skaber
de lokale startups vækst med den delte vision om at bidrage
til et eller flere af Verdensmålene.
Verdensmålene giver mening og inspiration
Gladsaxestrategien er en fælles plan med en langsigtet stra-
tegisk retning, hvor der også er plads til nye idéer og initiati-
ver i mindre skala. Verdensmålene ses som en mulighed for
at skabe nye synergier inden for og på tværs af sektorer i
organisationen og i lokalsamfundet og integreres i alle rele-
vante sammenhænge - lige fra store projekter, partnerska-
ber, politikker og strategier til mindre, men væsentlige, æn-
dringer og handlinger, såsom at anvende genbrugsudstyr,
køre elbiler, bruge bæredygtigt kunstgræs til fodboldbaner
etc.
Nye idéer og ændret adfærd er nøglen til at omsætte strate-
gien til handling. Det er Gladsaxes erfaring, at arbejdet med
Verdensmålene giver mening både for ledere og medarbej-
dere. Verdensmålene fungerer som et fælles sprog, der be-
skriver vores fælles indsats for at gøre en forskel sammen i
praksis. På den måde er der gradvist opstået nye drivkræfter
efterhånden som Gladsaxe har omsat Verdensmålene til
praksis- som det fx er set inden for indkøb, tilbudsgivning og
byggeri.
Bæredygtighed demonstreres ikke kun inden for den kom-
munale organisation. Gladsaxe arbejder aktivt med 2030-
dagsordenen i alle relevante sammenhænge og opfordrer
virksomheder, organisationer, lokale foreninger og borgere
til at tage del i arbejdet for en mere bæredygtig udvikling. På
den måde vokser strategien i lokalsamfundet, fordi kommu-
nen har fokus på at skabe balance mellem at tage initiativ
og inspirere til lokal handling og samtidig gøre plads til lokale
initiativer blandt borgere og virksomheder. Trods nedluknin-
gerne i 2020 og 2021 har Gladsaxe formået at iværksætte
initiativer, som har inspireret børn, unge og voksne til at gøre
en forskel. Strategien og 2030-dagsordenen er bestemt ikke
blevet mindre relevante under COVID-19-pandemien – på
nogle områder er de måske endda blevet endnu mere pres-
serende. Visionen om bæredygtighed og Verdensmålene
skaber både motivation og fællesskab, mens den bidrager til
den vigtigste dagsorden.
En strategi, som vokser inden for - og uden for – orga-
nisationen
Udviklingen i Gladsaxe viser en strategi, som både vokser
inden for og uden for organisationen, som en gensidig am-
bition om politisk lederskab i byrådet, som en fælles referen-
ceramme for initiativer og handlinger i praksis inden for kom-
munens organisation og som en platform for idéer og initia-
tiver i lokalmiljøet. Alt dette styrker den offentlige værdi ved
at bidrage til den bæredygtige udvikling gennem partnerska-
ber og handling på alle niveauer.
Gladsaxe har med dette review fået en enestående mulig-
hed for at bidrage til Verdensmålene og skabe opmærksom-
hed omkring, hvordan 2030-dagsordenen kan udbredes lo-
kalt og skabe et frugtbart kredsløb i lokalsamfundet i form af
partnerskaber. På den måde bliver det muligt at gennemføre
de afgørende handlinger for at kunne opfylde 2030-dagsor-
denen.
Gladsaxe afrunder sit Local Voluntary Review med tre an-
befalinger til at integrere Verdensmålene i den politiske og
strategiske styring og udvikling af en by og kommune, så de
kan omsættes til en levende strategi, som gør en forskel lo-
kalt.
 Alle grene af organisationen skal inddrages - ikke kun
en enkelt
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 53
 Verdensmålene skal integreres i kerneaktiviteterne - de
skal ikke bare være et supplement
 Vær konkret og kom i gang.
Københavns Kommune – bæredygtighed i
megaevents
Københavns Kommune bidrager hver dag til at indfri FN’s
Verdensmål. København skal være en storby for menne-
sker, og vi sætter derfor social, klimamæssig, miljømæssig
og økonomisk bæredygtighed højt på dagsordenen. Det har
gjort København til en frontløber på nationalt og internatio-
nalt plan.
Københavns Kommune har bl.a. sat ambitiøse mål for kli-
maet, fx med målet om at blive verdens første CO2-neutrale
hovedstad allerede i 2025, og storbyer rundt omkring i ver-
den ser på København for at lade sig inspirere af de bære-
dygtige løsninger, der er implementeret for at nå dette mål.
Københavns Kommune har et veludbygget netværk af cy-
kelinfrastruktur, høje krav til almennyttige boliger i nye by-
områder, en havn så ren, at man kan svømme i den og en
folkeskole, der sætter faglighed, livsduelighed, demokratisk
dannelse og medborgerskab højt på dagsordenen. Der kom-
mer hele tiden flere københavnere til, og med den udvikling
skal København fortsat være kendetegnet ved en stærk so-
cial sammenhængskraft og mangfoldighed.
I Københavns Kommunes opfølgning på handlingsplan for
FN´s Verdensmål fra 2020 bekræfter kommunen sin fort-
satte prioritering af FN’s Verdensmål og indsatsen for at
skabe bæredygtige byer for alle. I forlængelse heraf bekræf-
tes det, at Københavns Kommune benytter bæredygtig-
hedsbegrebet i sin bredeste betydning - herunder social,
økonomisk, kulturel og miljømæssig bæredygtighed.
Bæredygtighed i megaevents i København
Af opfølgningen på handlingsplanen stiller Københavns
Kommune bl.a. skarpt på bæredygtighed i Megaevents i Kø-
benhavn. Her bekræfter kommunen, at der arbejdes aktivt
for at gøre de store sports- og kulturarrangementer, der fin-
der sted i byen, mere bæredygtige. Ved at stille krav til bæ-
redygtighed kan Københavns Kommune skabe afgørende
incitamenter for udvikling af innovative og bæredygtige løs-
ninger. København skal gå forrest med denne dagsorden på
internationalt plan.
Københavns medværtskab for EM i fodbold i 2021 har fokus
på Verdensmålene, og der er igangsat konkrete initiativer,
der skal styrke ligestillingen gennem en styrkelse af pigefod-
bold, nedsætte forbruget af engangsplastik, minimere
mængden af madspild, styrke infrastrukturen og øge fokus
på bæredygtig turisme. Værtskabet for EM i fodbold er en
rigtig god case for, hvordan kommunen med indfrielsen af
Verdensmålene for øje fremadrettet kan skabe rammerne
for mere bæredygtige megaevents. Det samme vil gøre sig
gældende for Københavns værtskab for Tour de France
Grand Départ i 2022.
Københavns Kommune ønsker at sikre, at fremtidige events
og arrangementer har fokus på bæredygtig udvikling, så vi
sikrer positiv international branding af København og samti-
dig får flere lokale virksomheders bæredygtige løsninger på
banen. Fremadrettet vil Økonomiforvaltningen tilstræbe, at
der stilles krav til eventarrangører om, at der sættes fokus
på bæredygtighed, når der søges om kommunale midler fx
fra Københavns Kommunes megaeventpulje. På den måde
skal Økonomiforvaltningen arbejde aktivt sammen og dele
viden med aktører og leverandører på markedet ift. bære-
dygtighed.
Boks 5.26
Hvad betyder de 17 Verdensmål for byer?
I 2050 forventes 70 pct. af verdens befolkning at leve i byer. En bæredygtig verden starter altså med bæredygtige byer. Alle 17
Verdensmål er aktuelle for storbyer, og byer har med Mål 11 om bæredygtige byer og lokalsamfund fået en helt central rolle i at levere
på målene inden 2030. Det gælder ikke mindst i Danmark, der ligger i verdenstoppen, når det gælder decentralisering. Hele 64 pct. af
de offentlige udgifter administreres af kommuner og regioner, og det placerer Danmark på en international tredjeplads i økonomisk
decentralisering, ifølge OECD. Som borgernærmyndighed, og med Verdensmålenes klare intention om involvering og inklusion, er byer
unikt positionerede til at bidrage til realiseringen af Verdensmålene i Danmark, og til at sikre borgernes involvering i dette arbejde. Byers
arbejde med målene er frivilligt. Kun lande er obligatorisk forpligtede til at opfølge ifht. de FN angivne indikatorer og på tværs af alle
Verdensmålene.
Ligeledes er det ikke alle indikatorer der er aktuelle, for mere udviklede hovedstæder som København, der allerede har eksisterende
indikatorer til mange af byens politikker. Københavns Kommune ser frem til i samarbejde med de øvrige danske kommuner, regioner og
regeringen. Og København vil samarbejde med internationale verdensbyer: dele løsninger, inspirere til realiseringen af en mere
bæredygtig verden inden 2030.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
54
Sønderborg Kommune bruger FN's 17
Verdensmål i det daglige arbejde
Sønderborg Kommune har gennem flere år arbejdet med
FN’s 17 Verdensmål. Tidligere var overskriften bæredygtig-
hed, men nu er det Verdensmålene, der sætter dagsorde-
nen. Det er byrådets ambitionen at omsætte de globale mål
til lokale mål og handlinger.
Bæredygtighedspolitik godkendt
Byrådet i Sønderborg Kommune har netop godkendt Bære-
dygtighedspolitikken 2021-2024 med tilhørende baseline.
FN’s 17 Verdensmål er de gennemgående temaer i den nye
bæredygtighedspolitik, der bygger på elementerne bære-
dygtighed, resiliens og handlekraft. Den tilhørende baseline
beskriver Sønderborg Kommunes status udfordringer og
mål på alle 17 Verdensmål og udvalgte delmål. Baselinen
blev udarbejdet i forbindelse med projektet ”Vores Mål”, hvor
Sønderborg Kommune var en af værtsbyerne. De nationale
anbefalinger fra projektet ”Vores Mål” ligger til grund for Søn-
derborg Kommunes baseline.
CO2-neutral i 2029
ProjectZero er Sønderborgs vision om, gennem omstilling af
energisystemet, at reducere områdets CO2-udledning til
NUL i 2029 og samtidig skabe nye kompetencer og grønne
jobs. Udgangspunktet er knap 700.000 ton CO2-udledning i
2007, svarende til ca. 9,2 ton CO2 per indbygger.
Gennem læring, holdningsbearbejdning, byudvikling, ener-
girenovering af boliger og erhvervsudvikling sætter Sønder-
borg-området fokus på effektiv energianvendelse og vedva-
rende energiforsyning baseret på områdets egne ressour-
cer. Effektivisering af energianvendelsen knytter sig til bl.a.
bygninger, belysning, apparater/proces-udstyr, transport
m.v. De vedvarende energikilder omfatter vind, sol, bio-
masse, geotermi, jordvarme etc. høstet i Sønderborg-områ-
det. Løsningerne skal være smarte, bygge på borgerinddra-
gelse, data/styring og bakke op om effektiv ressourceanven-
delse.
Indsatserne har resulteret i, at CO2-udledningen for hele
Sønderborgområdet er reduceret med 44 pct. siden 2007.
Fokus på bæredygtighed gennem hele livet
For at sikre en bæredygtig fremtid for kommende generatio-
ner bliver der i Sønderborg Kommune sat fokus på bære-
dygtighed, medborgerskab og livslang læring for alle alle-
rede i børnehaverne. Kommunen blev i 2016 Danmarks før-
ste medlem af det internationale netværk UNESCO Lear-
nings Cities. VidensBy Sønderborg arbejder med at kvalifi-
cere de kommunale dagtilbud og folkeskolerne i Sønderborg
Kommune med fokus på Verdensmål 4 ”Kvalitetsuddan-
nelse”.
Landets eneste Center for Verdensmål
På Kær Vestermark lige nord for Sønderborg ligger det tidli-
gere militære øvelsesterræn – 134 ha fredet natur og 8.000
m2 bygninger. Byrådet har besluttet, at der på området skal
etableres landets eneste Center for Verdensmål. Det bliver
et videns- og oplevelsescenter, der byder på læring og in-
spiration om bæredygtighed og FN’s 17 Verdensmål. Visio-
nen er, at Center for Verdensmål skal være et samlingspunkt
for virksomheder, foreninger, uddannelsesinstitutioner og
besøgende i alle aldre, hvor bæredygtige projekter og inno-
vative løsninger vises frem og nye idéer skabes. Center for
Verdensmål er en katalysator for bæredygtighed – og her
gøres Verdensmål til Hverdagsmål.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 55
Guldborgsund Kommune – Verdensmålene som strate-
gisk værdipolitisk bagtæppe
Byrådet har besluttet at bruge FN’s Verdensmål som et stra-
tegisk værdi-politisk bagtæppe for politikudvikling i Guld-
borgsund Kommune. Vores ambition er dermed at gøre bæ-
redygtighed til en naturlig del af alle valg og prioriteringer i
kommunen. Vi har stort fokus på at igangsætte konkrete
handlinger, da det kun er ved at lave konkrete handlinger, at
vi kan gøre en forskel. På den baggrund er mange handlin-
ger og initiativer blevet sat i gang – store som små. Vi har
valgt en tilgang, hvor vi fokuserer på alle 17 Verdensmål, da
vi betragter dem som gensidigt afhængige og som værktøjer
for tværfaglig og holistisk tænkning. Bæredygtig udvikling
bør ske i samarbejde med borgere, virksomheder og civil-
samfundet – ingen kan skabe bæredygtig udvikling alene.
Konkrete eksempler vi ønsker at synliggøre:
 Vi tilbyder nyttejobs der hjælper borgere til at genstarte
deres arbejdsliv
 Vi bygger en Verdensmålsskole
 Vi planter to nye træer hver gang, at vi fælder et træ
John Brædder,
Borgmester i Guldborgsund Kommune
Boks 5.27
Vi tilbyder nyttejobs der hjælper borgere til at genstarte deres arbejdsliv
Vi tilbyder nyttejobs for at hjælpe arbejdsløse til at arbejde med meningsfulde opgaver sammenlignelige med regulært arbejde. Effekterne
er store, og deltagerne er motiverede og tilegner sig nye kompetencer, der hjælper dem til at søge et regulært arbejde. De løser
eksempelvis opgaver som:
 Rydning af beplantninger
 Opsamling af skrald på strande
 Algebehandling og afvaskning af mindesten
 Renovering af borde- og bænkesæt i børnehaver
 Afhentning af fliser på skoler for at genbruge dem andre steder
Vi bygger en Verdensmålsskole
Verdensmålene vil blive integreret på alle niveauer, eksempelvis i:
 Skolens bygningsdesign, miljø og forbindelse med dets omgivelser samt lokalsamfund
 Interiørdesignet vil fokusere på at skabe optimale lærings- og udviklingsmuligheder
 Indeklimaet og krav for ventilation, beskyttelse mod fugt, uden skadelige kemikalier osv.
 Bygningsmaterialerne, energiforbrug og vandforbrug er guidet ud fra Verdensmålene
 Verdensmålene vil blive en integreret del af undervisningen på skolen
Vi planter to nye træer hver gang, at vi fælder et træ
Vi har besluttet at plante to nye træer hver gang, at vi fælder et træ. Det giver god mening, da det hjælper med at reducere CO2, mens
at det på samme tid sikrer vores borgere adgang til skove og grønne områder. Vi har også igangsat flere naturgenopretningsprojekter,
eksempelvis Horreby Lyng, hvor vi er i gang med at genetablere en mose. Moser er en type af natur, hvor mange sjældne dyrearter og
plantearter har optimale levemuligheder. For at bremse det europæiske fald af moser genetablerer vi disse vigtige levesteder og skaber
samtidig gode muligheder for lokalsamfundet og turister. Projektet udvikles i tæt samarbejde med lodsejerne.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
56
Vejle Kommune
Vejle Kommune har arbejdet med Verdensmålene igennem
en årrække – og på sin vis også før, Verdensmålene blev
formuleret og skrevet ned i 2015. For Vejle Kommune har
været en del af netværket Resilient Cities Network (tidl. 100
Resilient Cities) siden 2013 og igennem byrådets resiliens-
strategi har kommunen arbejdet for social, økonomisk og
grøn bæredygtighed lige siden. Arbejdet med resiliens hand-
ler om at skabe en kommune og et samfund, der ikke alene
er rustet til at håndtere de udfordringer, der måtte komme,
men som også kan udnytte de udfordringer til at udvikle sig
og gøre tingene bedre. Vejle Kommune arbejder med resili-
ens ud fra fem principper:
1. Vi går efter løsninger med merværdi – klimaløs-
ninger kan eksempelvis også bidrage til social bæ-
redygtighed
2. Vi går efter langsigtede løsninger og fokuserer
på forebyggelse
3. Vi kigger på problemer fra alle vinkler og har øje
for de afledte konsekvenser
4. Vi går efter fleksible løsninger, der udvikler sig i
takt med samfundet og vores viden herom
5. Vi udvikler og driver løsninger igennem samar-
bejde og partnerskaber
FN’s Verdensmål og Vejle Kommunes resiliensstrategi hæn-
ger uløseligt sammen - Verdensmålene udpeger en nødven-
dig retning, mens resiliens er redskabet, der får os derhen.
Konkret eksempel på arbejdet med Verdensmålene
Flere indsatser og projekter i Vejle Kommune arbejder di-
rekte med ét eller flere af FN’s Verdensmål. Fra kommunens
Reflow-projekt, der arbejder med Verdensmålene 9, 11, 12,
14 og 17 og gennem borgerinddragelse reducerer plastfor-
brug og øger genbrug, til byggeriet af landets første integre-
rede daginstitution og plejecenter, der bidrager til 15 ud af
17 Verdensmål.
I efteråret 2022 åbner Vejle Kommunes nye ressourcecenter
(RCV), der på mange måder udfordrer det traditionelle bil-
lede af, hvad en genbrugsplads er og skal. Ressourcecen-
tret vil fokusere på cirkulær økonomi – dels ved at skabe
nogle fysiske rammer, der fremmer genanvendelse, dels
ved at udvikle en erhvervsklynge i samarbejde med ressour-
cecentret, der tager udgangspunkt i cirkulær økonomi, og
ikke mindst ved at styrke formidlingen om både genanven-
delse og bæredygtigt byggeri.
Væk er de traditionelle containere, hvor alt fra mursten og
møbler bliver smidt i og ofte ødelagt under processen. Frem-
over skal mursten, møbler og alle andre elementer afleveres
i forskellige ressourcerum, hvor det bliver opbevaret, inden
det kommer videre til genanvendelse og finder nye ejere.
Genbrugstorvet er RCV’s samlingspunkt og dét, der byder
besøgende velkommen. Torvet huser et arbejdende værk-
sted og møbleres med udstillingstårne i glas, hvor genbrugs-
guld og upcyclede produkter præsenteres. Langs RCV’s fa-
cader løber formidlingsbroen, hvor besøgende kan følge
materialernes vej fra trailer til ressourcerum og videre til be-
arbejdning i produktionshallerne.
Der er i byggeriet særligt fokus på syv af Verdensmålene:
 Afskaf fattigdom (#1): RCV bidrager til at mindske fat-
tigdom ved at skabe muligheder for, at kommunes bor-
gere kan aflevere, hente, dele og bytte værdier i et langt
større omfang end tidligere. Desuden har Fællesfor-
eningerne i Vejle Kommune mulighed for at hente tøj,
møbler og andre genbrugseffekter til salg i deres butik-
ker.
 Sundhed og trivsel (#3): Ved at bruge miljøvenlige
produkter, som har dokumenteret sin livscyklus, sikres
det, at brugere af administrationsbygningen ikke udsæt-
tes for farlige kemikalier.
 Kvalitetsuddannelse (#4): RCV skal bruges som un-
dervisningsmiljø til at udvikle og fremme borgeres fokus
på ressourcebevidsthed og bæredygtighed.
 Bæredygtig energi (#7) & klimaindsats (#13): Hele
RCV's tagflade er aktivereret til energiproduktion og
grønt tag. Det grønne tag vil bidrage til håndtering af
regnvand og en øget biodiversitet i området.
 Bæredygtige byer og lokalsamfund (#11) & Ansvar-
lig forbrug og produktion (#12): Byggeriet af RCV ud-
føres med lavenergiklasse og DGNB Guldcertificering,
som betyder bæredygtighed i opførelse, drift og bort-
skaffelse. Det store fokus på sortering og genbrug skal
sikre, at kommunes miljøbelastning pr. indbygger redu-
ceres.
Aarhus Kommune – Ansvarlighed i kommunens indkøb
Det politiske udgangspunkt for arbejdet med FN’s Ver-
densmål
I Aarhus Kommune arbejder vi aktivt i retning af at opfylde
lokale mål for Aarhus, men også for at imødekomme de mål,
FN har sat for verden. Derfor har vi etableret et overordnet
politisk udgangspunkt for byens arbejde med Verdensmå-
lene.
Aarhus Byråd har eksplicit adresseret FN’s Verdensmål i
budgetredegørelserne for de seneste to budgetforlig. Det er
et kraftigt signal om, at man ønsker at skabe sammenhæng
mellem den retning Aarhus skal arbejde i og FN’s Verdens-
mål. Der skal altså være en klar kobling mellem de mål, Aar-
hus Byråd sætter for byen via Aarhusmålene, og Verdens-
målene.
Det er således ikke Verdensmålene, der er styrende for ud-
viklingen i byen, men Byrådet signalerer klart og tydeligt, at
man gennem Aarhusmålene også skal arbejde i retning af
Verdensmålene. Og når der er mulighed for det, så bliver
Verdensmålene tænkt ind i arbejdet med kommunens poli-
tikker og planer.
Sammenhængene mellem de politiske mål og det daglige
arbejde i kommunen styrkes ved, at vi har etableret flere po-
litiske udvalg, der kommer med anbefalinger inden for flere
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 57
af de vigtigste mål for både Aarhus og verden omkring klima,
socialt ansvar, bæredygtighed og cirkulær økonomi.
Ansvarlighed i et 360 graders perspektiv
Et af de konkrete eksempler, der er kommet ud af arbejdet,
er kommunes plan for 360 graders ansvarlighed. Aarhus
Kommune og Aarhus Byråd har været meget bevidste om,
at vi særligt gennem vores indkøb for op mod 5 milliarder om
året, har muskler til at præge samfundet i retning af Verdens-
målene. Her kan vi sætte krav til vores leverandører på om-
råder som løn- og arbejdsvilkår, klima, anti-korruption og
skat og derigennem nå tættere på at imødekomme Verdens-
mål 8 om anstændige jobs og økonomisk vækst samt Ver-
densmål 12 om ansvarligt forbrug og produktion.
Derfor vedtog Aarhus Byråd i 2019 en byrådsindstilling om
at sikre ansvarlighed i kommunens indkøb. Der blev etable-
ret et udvalg på fire medlemmer af Økonomiudvalget, som
skal rådgive indkøbsafdelingen med det formål ”… at bruge
den indflydelse vi har som køber og som investor til at på-
virke virksomhederne til at udvise en høj grad af ansvarlig-
hed, både for ad den vej at bidrage til opfyldelsen af FNs
Verdensmål, men også ud fra en overbevisning om, at virk-
somheder, der udviser en 360 graders ansvarlig virksom-
hedsadfærd typisk også vil være gode investeringsobjekter
og pålidelige og værdiskabende leverandører”.
Der blev i samme omgang vedtaget et standardiseret CSR-
bilag om ”samfundsansvar i et 360 graders perspektiv”.
Dette bilag er med til at beskrive de krav som kommunen
stiller til ethvert udbud. CSR-bilaget skal ses som et ud-
gangspunkt, som vil blive konkret tilpasset i forhold til hvert
enkelt udbud. Bilaget samler en række krav, som allerede i
dag stilles til virksomheder, som vi samarbejder med, men
sætter dem ind i en sammenhæng og understøtter en væ-
sentligt styrket dialog.
Pointen er, at man i nogen grad flytter sig fra kontrol af mini-
mumskrav til dialog om, hvordan de ønskelige effekter bedst
muligt sikres – og altså er med til at præge leverandører og
underleverandører i en positiv retning ift. at imødekomme
flere af FN’s Verdensmål.
5.3 Nationale rammer og
institutionelle mekanismer
I dette kapitel beskrives de rammer og mekanismer, der er
relateret til Danmarks implementering af Verdensmålene.
5.3.1 Indenrigspolitik
Finansministeriet er ansvarlig for koordineringen af den na-
tionale implementering af Verdensmålene. Indsatsen bliver
primært koordineret via arbejdsgruppen for Verdensmålene
og bilateralt mellem Finansministeriet og fagministerierne.
Finansministeriet har haft formandskabet for gruppen siden
den seneste handlingsplan blev vedtaget i 2017. Således
sikres det, at den bæredygtige udvikling er integreret i inden-
rigspolitikken og i regeringens øvrige arbejde.
Mens Finansministeriet står for koordineringen, er det vigtigt
at understrege, at den politiske ekspertise ligger hos de en-
kelte fagministerier, som er ansvarlige for at udforme politik-
ker, som inddrager Verdensmålene.
5.3.2 International politik
Finansministeriet er ansvarlig for EU’s opfølgning for at
kunne opretholde en helhedsorienteret tilgang og skabe for-
bindelse til den nationale opfølgning. Finansministeriet koor-
dinerer med Udenrigsministeriet og fagministerierne, hvor
det er relevant. Regeringen finder, at Verdensmålene og
menneskerettighederne hænger sammen på en gensidigt
understøttende måde, hvor menneskerettighederne kan
lede opfølgningen på Verdensmålene, ligesom Verdensmå-
lene også kan bidrage til at realisere menneskerettighe-
derne og forme regeringens globale engagement.
5.3.3 Mekanismer til overvågning
og vurdering
At overvåge og følge op på Verdensmålenes fremskridt er
en væsentlig prioritering for regeringen, og her er udarbej-
delse og præsentation af flere Voluntary National Reviews
for FN inden 2030 en vigtig del af processen. Et VNR viser,
om der er sket fremskridt i implementeringen af Verdensmå-
lene, og det samler interessenterne, så de kan reflektere
over arbejdet med 2030-dagsordenen på tværs af det dan-
ske samfund, det beskriver og forklarer de fastlagte meka-
nismer og giver plads til nye overvejelser om, hvordan ud-
fordringer kan håndteres og hvordan implementering kan
fremskyndes. Et eksempel herpå er, at regeringen vil udar-
bejde en årlig fremdriftsrapport med henblik på bl.a. at eva-
luere handlingsplanens målsætninger.
Monitorering af Verdensmålene har ikke kun høj prioritet for
regeringen, men også blandt interessenterne. Derfor spiller
udarbejdelsen af et VNR i samarbejde med civilsamfundet,
den private sektor, organisationer, akademiske institutioner,
kommuner og regioner en afgørende rolle, så både imple-
menteringen, det fremtidige arbejde og overvågningen kan
forankres. Et eksempel på dette er den lokale monitorering i
kommunerne, hvor fremskridtet fx spores i de seks tværsek-
torielle målsætninger i Gladsaxe Kommune, ligesom der er
skabt lokale målsætninger og visioner om CO2-neutralitet i
Københavns og Sønderborg Kommune. Den offentlige op-
mærksomhed på bæredygtighed fungerer også som et indi-
rekte værktøj til at monitorere Verdensmålene. Ifølge den
private sektor har en stigende andel af virksomheder ople-
vet, at både forbrugere og investorer har højere krav og for-
ventninger til, at virksomheder arbejder med bæredygtige og
ansvarlige løsninger. Derudover bidrager den akademiske
verden gennem vigtig evidensbaseret forskning på forskel-
lige områder inden for bæredygtig udvikling, som fx under-
støttes af Syddansk Universitet.
Et andet vigtigt bidrag til vurderingsmekanismerne er projek-
tet “Vores Mål” fra Danmarks Statistik og 2030-Panelet. De
har sammen defineret 197 nationale målepunkter, som kan
evalueres ved hjælp af data fra nationale statistikker og den
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
58
tilførte værdi i tilpasningen af Verdensmålene til nationale,
regionale og lokale behov.
5.3.4 Strukturelle problemstillinger
At nå samtlige Verdensmål kræver en holistisk tilgang, hvor
der er fokus på den gensidige afhængighed mellem målene
og den afledte effekt af handling. Det handler derfor ikke om
at nå ét mål ad gangen for blot at sætte flueben ud for målet
og så glemme det. Hvert enkelt mål er vigtigt og skal opnås,
men opnåelsen af ét mål må ikke hindre opnåelsen af et an-
det mål, ej heller hindre andre lande i at nå deres mål. Ejer-
skab af 2030-dagsordenen skal derfor forankres på tværs af
hele samfundet. Dette omfatter politisk lederskab, ejerskab
på nationalt, regionalt og kommunalt plan samt et delt an-
svar blandt alle samfundets aktører.
Det er derfor vigtigt at være opmærksom på forhindringer og
strukturelle problemstillinger samt være realistisk omkring,
hvilken effekt disse kunne have på implementeringen. Nogle
udfordringer er velkendte og håndteres allerede, mens an-
dre endnu ikke undersøgt eller opstået.
Der er et politisk behov for langsigtede strategiske tiltag og
initiativer frem for kortsigtede økonomiske og politiske over-
vejelser. Danmark har en stærk tradition for at udvikle bæ-
redygtige løsninger, men der skal være større fokus på dem.
For at opnå de ønskede resultater kræves der koordinering
af politikker inden for en række forskellige områder, mellem
alle regeringens niveauer og mellem den offentlige, private
og frivillige sektor.
Det er meget vigtigt med koordinering mellem ministerierne,
da det kan være en udfordring at kombinere prioriteter og
ressourcer på den mest effektive måde. Øget opmærksom-
hed, en mere tydelig ansvarsfordeling mellem ministerierne
i forhold til konkrete målsætninger samt overvågningsværk-
tøjet fra Danmarks Statistiks database har alle medvirket til
at skabe væsentlige forbedringer af dette samarbejde.
Strukturelle udfordringer skal løses ved hjælp af øget sam-
arbejde, videndeling, innovation og opmærksomhed.
COVID-19 har uden tvivl budt på nye udfordringer. Pande-
mien har markeret betydningen af Leave No One Behind-
princippet, da det er de sårbare grupper, der står over for de
hårdeste konsekvenser. Men behovet for en stimulering af
økonomien giver også mulighed for at fremskynde den
grønne omstilling. Derfor er den danske genopretningsplan
målrettet, men ikke begrænset til, grøn forskning, grønne
skattereformer, digitalisering og en styrkelse af sundhedssy-
stemet, så vi kan sikre, at Danmark kommer både stærkere
og grønnere ud af krisen. Genopretningsplanen præsente-
res i kapitel 8.
Sammenfattende er strukturelle problemer i Danmark sær-
ligt relateret til den offentlige og politiske koordinering, men
det går bedre med at overvinde de strukturelle barrierer. For
eksempel skal alle lovforslag nu screenes, for at vurdere de-
res effekt i forhold til 2030-dagsordenen både positivt og ne-
gativt. Dette krav blev udvidet i foråret 2021 for at sikre, at
lovforslagene gennemgår en grundig screening i henhold til
de 17 Verdensmål og de 169 delmål. Det er vigtig for at
kunne forankre Verdensmålene i lovgivningen, da det med-
virker til at afværge utilsigtede konsekvenser og øger op-
mærksomheden blandt de politiske beslutningstagere.
5.4 Implementeringsværktøjer
Det følgende kapitel præsenterer de forskellige værktøjer til
at implementere. Kapitlet sætter fokus på finansiering, nye
politiske initiativer i handlingsplanen, indsatser på globalt
plan samt partnerskaber.
5.4.1 Bæredygtig udvikling i
budgetter og finansiering
For at kunne implementere 2030-dagsordenen kræver det,
at der er tilstrækkelige ressourcer. Disse ressourcer skal af-
sættes til udvikling og implementering af politikker, ligesom
der også skal være værktøjer til måling og vurdering af frem-
skridtet.
Implementeringen af handlingsplanen og den bæredygtige
udvikling finansieres generelt af budgetbevillinger, som er
godkendt af Folketinget i de årlige budgetforhandlinger for
det kommende finansår. De enkelte ministerier og regerin-
gen er således ansvarlige for, at der tildeles tilstrækkelige
ressourcer. Såfremt der anmodes om yderligere finansie-
ring, vil regeringen foretage en vurdering af denne anmod-
ning i henhold til normal procedure.
International udviklingsbistand er fortsat en af de vigtigste
finansieringskilder for de udviklingslande, hvor behovet er
allerstørst. Danmark er blandt de få lande, som lever op til
FN’s krav om at bidrage med 0,7 pct. af landets BNI i officiel
udviklingsbistand (ODA), jf. figur 17.2.1 i den statistiske
oversigt. Den danske udviklingsbistand har ligget på min.
0,7 pct. af landets BNI siden 1978.
Et eksempel på finansiering er, at Danmark i stigende grad
benytter offentlige midler (ODA) til at mobilisere private in-
vesteringer med henblik på at øge den private sektors bidrag
til en bæredygtig udvikling i udviklingslandene. Den centrale
investeringsfond i Danmark er Investeringsfonden for Udvik-
lingslande (IFU). Et af IFU’s kernemål er at bidrage positivt
til udviklingen i udviklingslande og på nye markeder via kom-
mercielt levedygtige projekter. IFU administrerer Verdens-
målsfonden, som tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til
private investorer og virksomheder. Verdensmålsfondens
arbejde er konkret målrettet Verdensmål 1, 2, 6, 7 og 9: Af-
skaf fattigdom, stop sult, rent vand og sanitet, bæredygtig
energi samt industri, innovation og infrastruktur. Investe-
ringsprojekterne skaber profit, så de bliver tjent hjem igen,
men de har også en langsigtet virkning både miljømæssigt
og socialt, idet de er med til at skabe jobs, økonomisk vækst,
bedre arbejdsvilkår etc.
5.5 Fremskridt – nye politiske
initiativer i handlingsplanen
I juni 2021 præsenterede regeringen en ny national hand-
lingsplan for 2030-dagsordenen og de 17 Verdensmål.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 59
Handlingsplanens mål er primært fokuseret på indenrigsak-
tiviteter og sigter mod at gøre Verdensmålene konkrete, så
der kan handles på dem. Denne handlingsplan præsenterer
også en række nye politiske initiativer, som skal integrere
Verdensmålene yderligere i regeringens arbejde. Handlings-
planen udgør ikke regeringens samlede indsats for at opnå
2030-dagsordenen og Verdensmålene, men fremhæver
nogle af de vigtigste og nyeste indsatser. Vi vil gerne med-
virke til at styrke den i forvejen stærke forankring af den bæ-
redygtige dagsorden i Danmark.
Den danske regering er i fuld gang med at handle på sine
ambitioner. Danmark har gjort store fremskridt i forhold til
mange af Verdensmålene. Men der er brug for, at vi gør
endnu mere for at lede Danmark i en mere bæredygtig og
retfærdig retning.
Regeringen har forpligtet sig til at følge princippet om, at Ver-
densmålene ikke er nået, før de er opfyldt for alle. Dette prin-
cip udgør hele grundlaget for FN’s verdensløfte om, at ingen
må lades i stikken (Leave No One Behind-princippet). I Dan-
mark understøttes dette ved yderligere forankring af Ver-
densmålene i lovgivningsprocessen og et endnu tættere
samarbejde mellem regeringen og de organisationer, der er
afgørende for at kunne nå Verdensmålene inden år 2030.
Derfor styrker regeringen 2030-Panelet og sætter Verdens-
målene endnu højere på dagsordenen i lovgivningsproces-
sen.
To af de Verdensmål, hvor Danmark står over for de største
udfordringer, er Verdensmål 13 om klimaindsats og Ver-
densmål 12 om forbrugs- og produktionsmønstre. De udfor-
dringer kender vi allerede, og vi kender også vores ansvar
for at handle på disse områder. Den danske klimalov har lagt
en grønnere og mere bæredygtig kurs for Danmark, som
også kan inspirere andre lande rundt om i verden. De nye
initiativer på dette område har til formål at fremme bæredyg-
tige og ansvarlige forretningsmodeller både i Danmark og i
udlandet.
Regeringen er også ved at iværksætte nye initiativer med
fokus på Verdensmål 4 om lige adgang til kvalitetsuddan-
nelse. Alle studerende, uanset køn, social baggrund og bo-
pæl, skal have mulighed for at udnytte deres fulde potenti-
ale. Derfor er der nedsat to ekspertgrupper med fokus på
hhv. køn og matematik. Disse grupper skal belyse årsagerne
til de faglige forskelle, der er mellem drenge og piger, og
komme med en række anbefalinger til både grundskoler og
ungdomsuddannelser.
I dette afsnit præsenteres en række nye initiativer fra rege-
ringen med henblik på yderligere implementering af Ver-
densmålene. Regeringen vil søge tilslutning fra Folketingets
partier, så initiativerne kan implementeres.
Regeringen vil følge fremskridtet tæt og overveje, om der
skulle være behov for nye initiativer fra nu af og hen imod år
2030 for at nå målsætningerne.
Verdensmålene skal systematisk med i politikudvikling
og den offentlige drift
Regeringen, ministerier og offentlige styrelser og institutio-
ner skal være i front med den bæredygtige omstilling. Det
handler om at tænke Verdensmålene ind fra starten, når der
arbejdes med alt fra politikudvikling og styring af organisati-
oner til konkrete indkøb af computere, kontorstole mm. Vi
skal gå forrest og vise, hvordan bæredygtig udvikling kan
tænkes ind i politik og administration. Og dermed gøre vores
for at inspirere både danskerne og resten af verden til at
træffe bæredygtige beslutninger. Derfor ønsker regeringen
bl.a. også at øge inddragelsen af Rådet for Samfundsansvar
og Verdensmål i regeringens arbejde med Verdensmålene
for herigennem at skabe tættere partnerskab med dansk er-
hvervsliv og arbejdet med den bæredygtige dagsorden.
Det kræver handling:
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
60
Bæredygtig og ansvarlig import og grønne værdikæ-
der
Med 70 pct.-målsætningen er der sat afgørende fokus på
drivhusgasudledningerne fra Danmark. Siden klimalovens
vedtagelse er der på kort tid taget store skridt i retning af at
opfylde målsætningen, og i de kommende år vil der blive ta-
get yderligere initiativer, der sikrer, at vi når helt i mål. Vi vil
vise verden, at vi kan omstille dansk produktion uden at gå
på kompromis med jobskabelse, velfærd og social balance.
Det vil også understøtte nye danske klimabaserede er-
hvervseventyr på de globale markeder. Med handlingspla-
nen sætter vi fokus på de drivhusgasudledninger, der følger
af det forbrug, vi importerer fra andre lande. Denne del af
drivhusgasserne overstiger den udledning, der finder sted i
Danmark.
En stor del af danske virksomheders klima- og miljømæs-
sige samt sociale påvirkning finder sted i produktionslande
uden for Danmark, fordi danske virksomheder samarbejder,
handler og producerer på tværs af grænser. Når Danmark
ønsker at bidrage til at indfri FN's Verdensmål, må vi sætte
fokus på vores import af varer og på danske virksomheders
værdi- og forsyningskæder. Omstillingen af værdikæderne
skal være grøn og social, dvs. både reducere CO2-udlednin-
ger og miljøpåvirkning, men samtidig sikre menneske- og ar-
bejdstagerrettigheder. Vi skal i videst muligt omfang sikre, at
vores forbrug i Danmark ikke har negativ indvirkning på be-
folkninger i andre lande eller forringer betingelserne for
fremtidige generationer.
Det kræver handling:
Boks 5.28
Nye initiativer
 Verdensmålene skal være med, når der udvikles ny politik. Regeringen har derfor udvidet omfanget af konsekvensvurderinger af lov-
forslag ift. FN's Verdensmål fra lovprogrammet 2021/2022. Alle lovforslag skal nu screenes for konsekvenser herfor. I de lovforslag, der har
væsentlige og relevante konsekvenser for Verdensmålene, medtages et særskilt punkt, der skal beskrive, hvilke konsekvenser forslaget har
for Verdensmålene og de 169 delmål. Således vil regeringen i høj grad have Verdensmålene for øje, når der udvikles ny politik. Regeringen
ønsker åbenhed om konsekvensvurderingerne og har derfor udarbejdet en offentlig tilgængelig vejledning, som beskriver vurderingsproces-
sen. Vejledningen kan findes på retsinformation.dk med vejledningsnummeret 9409.
 Målsætninger om bæredygtighed i styrelser og institutioner. Regeringen vil indføre krav om målsætninger for bæredygtig udvikling i de
statslige styrelser og institutioner. Dokumentation heraf skal ske årligt i et offentligt tilgængeligt format. Formatet er op til den enkelte institution,
men kan eksempelvis være en årsrapport, strategi, mål- og resultatplan, hjemmeside eller andet. Sideløbende vil der blive igangsat et arbejde,
der skal afklare implementering og resultere i understøttende materiale.
 Offentlige indkøb med større vægt på bæredygtighed. Regeringen vil gøre det lettere at lave ansvarlige offentlige indkøb ved at styrke
det digitale værktøj, Den ansvarlige Indkøber, bl.a. med et større fokus på menneskerettigheder, social dumping og et rummeligt arbejdsmar-
ked. Det skal bl.a. ske ved at ajourføre kataloget af krav til samfundsansvarlige indkøb og tilhørende vejlednings og inspirationsmateriale.
 Styrket sekretariatsbetjening af 2030-Panelet. 2030-Panelet har en helt afgørende rolle for arbejdet med Verdensmålene i Danmark. Både
gennem sine egne aktiviteter samt som aktiv medspiller for regeringen. Formålet med 2030-Panelet er at understøtte 2030-Netværkets poli-
tiske arbejde gennem analysearbejde, sparring, videndeling og møder med netværket omkring selvstændige emner. Der bliver også i de
kommende år brug for Panelets indsats, hvis Danmark skal nå i mål. Den styrkede sekretariatsbetjening understøtter bl.a. den parlamentariske
forankring af Verdensmålene samt Panelets arbejde med at monitorere og implementere Verdensmålene nationalt og internationalt. Regerin-
gen vil også foreslå, at Panelet årligt arrangerer en opfølgning på regeringens Fremdriftsrapport, og at Panelet fortsat prioriterer Leave no
one behind-dagsordenen, da Panelets brede forankring og ressourcer giver gode muligheder for resultater også inden for denne dagsorden.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 61
Bæredygtigt erhvervsliv, iværksætteri og eksport
Virksomheder er nøglespillere, når vi skal realisere Verdens-
målene. Samtidig rummer Verdensmålene store muligheder
for danske virksomheder. Derfor er det væsentligt, at vi fra
offentlig side understøtter udviklingen af grønne og socialt
ansvarlige forretningsmodeller. At vi skaber gode forudsæt-
ninger for iværksætteri, så nyskabende idéer til løsninger på
samfundsudfordringer inden for Verdensmålene kan blive til
virkelighed.
At vi gør det nemt for selv de små virksomheder at doku-
mentere og opgøre deres klimaaftryk, så det bliver nemmere
og mere motiverende at igangsætte CO2-reducerende tiltag,
og så de bedre kan konkurrere med en grøn profil på det
internationale marked. At vi øger eksport af danske virksom-
heders socialt og miljømæssigt bæredygtige løsninger, så
resten af verden kan drage nytte af danske innovative idéer
i deres grønne omstilling. Regeringen ønsker, at danske
virksomheder skal være førende inden for ansvarlig, social
og bæredygtig virksomhedsdrift.
Det kræver handling:
Boks 5.29
Nye initiativer
 Der skal skabes bedre grobund for, at erhvervslivet engageres i FN’s bæredygtighedsdagsorden. Regeringen vil derfor igangsætte et
nyt offentligt-privat initiativ for bæredygtige værdikæder. Gennem vidensopbygning, markedsanalyser og rådgivning skal initiativet medvirke
til, at virksomhederne i højere grad tager ansvar for de klimamæssige og sociale påvirkninger i egne leverandør og værdikæder og medvirker
aktivt til at omstille disse i en mere bæredygtig retning. Initiativet vil følge op på efterspørgslen fra erhvervslivet, herunder fra Klimapartner-
skabet for Handel vedrørende et egentligt videnscenter for bæredygtige værdikæder. Initiativet skal koordineres tæt med bl.a. de to næst-
kommende initiativer
 Vejledning skal hjælpe til mere socialt fokus. Regeringen vil oprette to vejledningsindsatser for at hjælpe virksomheder med at opnå mere
bæredygtige og socialt ansvarlige værdikæder. Den ene indsats vil hjælpe danske virksomheder i gang med due diligence-processer, der
identificerer risici for krænkelser lokalt og globalt i værdikæden. Den anden indsats vil rådgive på relevante markeder i Asien, Latinamerika
og Afrika. Rådgivningen vil omfatte lokale partnere til danske virksomheder. Der vil være et særligt fokus på arbejdstagerforhold og under-
støttelse af, at danske virksomheder lever op til bl.a. FN’s og OECD's retningslinjer.
 Styrket vejledning om fastsættelse af ambitiøse klimamål i de globale værdikæder. Regeringen vil styrke danske virksomheders adgang
til viden, netværk og konkret rådgivning om arbejdet med klimarapportering, klimadata og ambitiøse klimamål. Fokus skal særligt være på de
udledninger, der finder sted uden for Danmark. Indsatsen målrettes danske virksomheders samarbejde med underleverandører gennem
vejledningsindsatser og samarbejde med brancheorganisationer, NGO’er mv., idet CO2-udledningen i virksomhedens værdikæde ikke kan
kontrolleres direkte af virksomheden selv, men skal adresseres i partnerskab med leverandører og samarbejdspartnere. Der igangsættes
desuden en indsats for at understøtte virksomheder i at rapportere nøgletal og fastsætte måltal for CO2e. Rapporteringen skal gøres ensartet
og tilgængelig.
 Ny model skal fremskrive danskernes importerede klimaaftryk. Regeringen ønsker mere viden om det globale klimaaftryk af det danske
forbrug inklusiv klimaeffekten fra de varer og tjenesteydelser, der forbruges i Danmark, men produceres i udlandet. Derfor igangsættes ud-
viklingen af en ny klimamodel, som skal fremskrive det globale klimaaftryk af danskernes forbrug. Arbejdet kan også styrke grundlaget for
fremtidig handling.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
62
Boks 5.30
Nye initiativer
 Erhvervsfremstød og acceleratorprogram for at fremme bæredygtig eksport. Regeringen vil stimulere bæredygtig eksport igennem
SDG-erhvervsfremstød og etablering af et nyt partnerdrevet og sektorfokuseret SDG-acceleratorprogram for danske SMV'er. Acceleratorpro-
grammet fokuserer på internationalisering af virksomhedernes forretningsmodeller og omfatter et accelerationsforløb for SMV’er med work-
shops, netværksaktiviteter, mentorordninger mv. der tager afsæt i globale udfordringer baseret på Verdensmålene.
 Klimakompasset sætter retning mod et mindre klimaaftryk. Regeringen vil videreudvikle og opdatere Klimakompasset, så virksomheder
også fremadrettet har adgang til et tidssvarende værktøj til CO2-beregning samt bedre vejledning og opdaterede emissionsfaktorer, hvor
virksomheder kan estimere såvel deres direkte udledninger og indirekte udledninger fra værdikæden (scope 1, 2 og 3). Klimakompasset er et
brugervenligt værktøj, som virksomheder benytter til at dokumentere og opgøre deres klimaaftryk på en transparent, standardiseret og tro-
værdig måde som grundlag for at igangsætte CO2-reducerende tiltag.
 Mikrolegater til studenteriværksætteri med fokus på Verdensmålene. Mange studerende får gode og realiserbare forretningsidéer til
løsninger på samfundsudfordringer under deres uddannelse. Regeringen ønsker derfor at afsætte midler til mikrolegater målrettet studenter-
iværksættere med fokus på Verdensmålene.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 63
Folkelig forankring af Verdensmålene, der skaber for-
andring
Verdensmålene kan kun realiseres, hvis vi løfter i flok. I Dan-
mark er der stor interesse for Verdensmålene og 2030-dags-
ordenen i både erhvervslivet og civilsamfundet. Den danske
og globale grønne ungdomsbevægelses krav om klima-
handling tydeliggør, at de yngre generationer i endnu højere
grad end deres forældre engagerer sig i Verdensmålsarbej-
det. Det er godt. Vi skal blive ved med at understøtte funda-
mentet for den folkelige forankring af Verdensmålene, og vi
skal sikre, at flere danskere har forudsætningerne for at leve
og bidrage til en bæredygtig livsstil.
Det kræver handling:
Boks 5.31
Nye initiativer
 Bibliotekerne forankrer FN's Verdensmål. Regeringen vil styrke bibliotekernes arbejde med og formidling af Verdensmålene med henblik på at
gøre bibliotekerne til facilitator for den folkelige forankring af FN's Verdensmål. Initiativet indebærer bl.a. events om Verdensmålene på biblioteker,
et Verdensmålscertificeringsprogram for biblioteker og kompetenceudvikling for bibliotekarer vedrørende formidling af Verdensmålene.
 Læringsunivers udbreder viden om Verdensmålene. Regeringen vil udvikle et læringsunivers på emu.dk (Danmarks læringsportal), som skal
give skoler og uddannelsesinstitutioner inspiration til at inddrage Verdensmålene i undervisningen. Universet skal facilitere en bred indføring i
Verdensmålene. Det betyder, at universet skal favne emner lige fra klimaaftryk og bæredygtig livsstil til menneskerettigheder og ligestilling mellem
kønnene.
 Flere Verdensmålsskoler. Regeringen vil øge støtten til netværket af danske UNESCO Verdensmålsskoler. Den ekstra støtte skal gå til flere
medlemmer i netværket, yderligere aktiviteter og udvikling af undervisningsmateriale. UNESCO Verdensmålsskoler arbejder med at omsætte kva-
litetsuddannelse til praksis.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
64
Mulighed for kvalitetsuddannelse for alle
Fri og lige adgang til undervisning og uddannelse er et af
de vigtigste redskaber til at bryde negativ social arv og
sikre lige muligheder for alle. Verdensmål 4 handler om at
sikre lige adgang til kvalitetsuddannelse og fremme alles
muligheder for livslang læring. Inden 2030 skal der bl.a. ar-
bejdes for lige muligheder for uddannelse på alle uddannel-
sesniveauer, herunder særligt for børn og unge i udsatte si-
tuationer. Danmark arbejder for, at ingen børn eller unge
efterlades i det danske uddannelsessystem – Leave no
one behind.
Det kræver handling:
Som en del af handlingsplanen vil regeringen udarbejde en
fremdriftsrapport i 2022, som bl.a. skal evaluere planens
målsætninger. Denne rapport vil være offentligt tilgængelig
og blive sendt til Folketinget.
Boks 5.32
Nye initiativer
 Matematik på tværs af sociale skel. Regeringen vil nedsætte en ekspertgruppe, der skal have fokus på elevernes færdigheder og motivation i
matematik. Ekspertgruppen skal udarbejde en kortlægning af de faglige udfordringer, der er forbundet med elevernes socioøkonomiske baggrund.
Ekspertgruppen skal herunder analysere årsager og virksomme metoder til at imødegå udfordringerne.
 Bedre læring på tværs af køn. Alle elever – uanset køn – skal have mulighed for at blive så dygtige, som de kan, og få det bedste fundament for
deres videre vej i livet. Derfor vil regeringen nedsætte en ekspertgruppe, der skal belyse betydning af køn for udbytte af undervisningen. Arbejdet
skal munde ud i en række tværfaglige anbefalinger til grundskoleområdet, der nedbringer betydningen af køn i elevernes udbytte.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 65
5.5.1 Det globale niveau
Handlingens årti: Danmark tager ansvar for at fremme
den globale udvikling
Danmark tager internationalt ansvar for at opfylde Verdens-
målene. Det gør vi, fordi bæredygtig udvikling kræver inter-
national handling og samarbejde – og fordi nogen bør gå
forrest. FN’s generalsekretær Antonio Guterres har udråbt
årtiet fra 2020 til 2030 til “Handlingens årti”. Ifølge FN’s rap-
port om bæredygtig udvikling fra 2020 (Global Sustainable
Development Report 2020) lever ingen lande på nuvæ-
rende tidspunkt op til målet om at opfylde de grundlæg-
gende menneskelige behov inden for jordens biofysiske
begrænsninger, og der er heller ingen lande, som står til at
nå målene i 2030.24
Selvom Danmark ligger i toppen i inter-
nationale rapporter og indekser, når det kommer til opfyl-
delsen af Verdensmålene - SDSN giver Danmark en global
andenplads25
- betyder det ikke, at vi er tæt på at nå må-
lene. Vi er blot tættere på end andre lande. Vi må erkende,
at vi, og verden generelt, har lang vej endnu. Der skal
skrues op for både tempo og indsatser. Samtidig har CO-
VID-19 haft negative konsekvenser for alle Verdensmålene
og den globale bæredygtige udvikling, og det har især ramt
de særligt sårbare lande og befolkningsgrupper. Det vurde-
res fx, at Afrikas udvikling er blevet sat flere år tilbage.
Pandemien har endnu engang vist, at vi lever i en tæt for-
bundet verden, og alt, hvad der sker lokalt, kan få konse-
kvenser globalt. For at kunne håndtere de globale udfordrin-
ger som fx klimaforandringer, ustabilitet og irregulær migra-
tion, er det afgørende, at vi har et robust multilateralt system,
som kan drive den globale bæredygtige udvikling, fremme
international fred og stabilitet og sikre respekten for menne-
skerettigheder. Men vi lever i en verden, hvor multilateralis-
men er under pres, og den internationale orden er i opbrud.
For at kunne håndtere globale udfordringer og beskytte dan-
ske interesser har Danmark engageret sig aktivt i bindende
internationale samarbejder gennem FN, EU, NATO, WTO
og internationale finansielle institutioner. Der er brug for, at
flere lande støtter op om et stærkt og effektivt multilateralt
system, som kan løse de globale udfordringer, som står i
vejen for en mere bæredygtig og retfærdig verden. Derfor
har Danmark også annonceret sit kandidatur for 2025-2026
til FN’s Sikkerhedsråd, som spiller en central rolle for inter-
national fred og sikkerhed. I de kommende år vil Danmark
fortsætte sit arbejde med at styrke det multilaterale system
og sikre, at det bidrager til en mere bæredygtig verden.26
Pandemien har tydeliggjort, hvordan ulighed skaber skrøbe-
lige samfund. De sårbare rammes først - og hårdest. Det
skaber en ubalance i samfundet og øger risikoen for ustabi-
litet. For at kunne imødekomme disse udfordringer, må vi
fortsat kæmpe globalt og lokalt for samfund, som er økono-
misk, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Vi har også et
24 The-Sustainable-Development-Goals-Report-2020.pdf (un.org) -
FN’s rapport om Verdensmålene fra 2020
25 Ud af 166 lande, Sustainable Development Report 2020, s. 194 (FN’s
rapport om bæredygtig udvikling fra 2020)
moralsk ansvar for at leve op til Verdensmålenes kerneprin-
cip om, at ingen må lades i stikken (Leave No One Behind).
Dette princip betyder, at alle mennesker på jorden skal være
en del af den bæredygtige udvikling. Princippet er i tråd med
den danske velfærdsmodel, som fremmer lighed og lige mu-
ligheder for alle. Verdensmålene gælder for os alle, uanset
om man er fra Nakskov, Nairobi eller New Delhi. Danmark
kan gøre en forskel og det gør vi allerede på en lang række
områder, hvor der er behov for en ekstra indsats, hvis vi skal
nå Verdensmålene.
Udviklingsbistand
Udviklingsbistand er afgørende for den globale opfyldelse af
Verdensmålene, og det er anført direkte som et ansvar for
udviklede lande i mål 17 om partnerskaber. Historisk set har
Danmark været en stærk spiller, når det kommer til udvik-
lingsbistand. Siden 1978 har Danmark hvert år levet op til
FN’s mål om at afsætte 0,7 pct. af landets BNI til udviklings-
bistand. Men for Danmark handler det ikke bare om at kunne
give meget – det handler også om at give effektivt og med
fokus på kvalitet. Det er derfor, at Danmark ofte nævnes
blandt de lande, som yder udviklingsbistand af høj kvalitet.27
For at kunne nå Verdensmålene og imødekomme nye ud-
fordringer har Danmark øget sit fokus på klimaforandringer,
lokale indsatser, unge og kvinder samt kampen mod øget
ulighed. Vi koncentrerer ligeledes vores indsats i de områder
og regioner, hvor behovet er allerstørst. Danmark har oppri-
oriteret sit arbejde i subsaharisk Afrika, især i skrøbelige
lande og regioner, som står over for store udfordringer og er
længst fra at nå Verdensmålene.
Den grønne omstilling
Indsatsen mod klimaforandringerne og for fremskyndelsen
af den grønne omstilling er afgørende for at kunne nå Ver-
densmålene. Som foregangsland inden for grøn omstilling
vil Danmark tage lederskab for den globale klimaindsats og
en retfærdig global omstilling til bæredygtige samfund, som
skal være til gavn for verdens befolkninger. Danmark tegner
sig dog kun for 0,1 pct. af den globale udledning. Som et lille
land forsøger Danmark derfor at foregå med et godt eksem-
pel og tage lederskab for at inspirere andre, større nationer
til at ændre adfærd og omsætte grønne ambitioner til global
handling for klimaet, naturen, biodiversiteten og miljøet.
Nogle gode eksempler på denne indsats er, at Danmark ta-
ger lederskab på Verdensmål 7 om energitransition og ad-
gang til ren energi samt Danmarks klimadiplomatiske ind-
sats for en global udfasning af kul. Derudover har COVID-
19 skabt et endnu større behov for at sikre en global grøn
genopretning – “build back better and greener” (dvs. genop-
bygge et bedre og grønnere samfund) – hvor Danmark kan
lede gennem eksemplets magt, både nationalt og i kraft af
sit internationale klimaengagement. Regeringens langsig-
tede strategi for en global klimaindsats, “En grøn og bære-
dygtig verden”, sætter kursen for Danmarks koordinerede in-
26 UNDP (FN’s udviklingsprogram): Long-Term Socio-Economic Im-
pacts of COVID-19 in African Context, marts 2021 (De langsigtede so-
cio-økonomiske konsekvenser af COVID-19 i afrikansk kontekst)
27 Commitment to Development Index - Denmark | Center For Global
Development (cgdev.org), 2018 (Indeks over indsats for udvikling -
Danmark, Center for Global Udvikling)
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
66
ternationale klimaindsats, som omfatter udenrigs-, udvik-
lings-, handels- og sektorpolitik samt Danmarks samarbejde
med statslige og ikke-statslige aktører. Strategien indehol-
der en række grønne partnerskaber med store udledere,
hvilket er afgørende for opnåelsen af Verdensmålene (især
Verdensmål 13) og Parisaftalen. Danmark har oprettet 20
frontposter, dedikeret til klimaindsatser, der skal styrke det
danske klimadiplomati i lande, som er store udledere, og
hvor de kunne have gavn af øget anvendelse af dansk grøn
teknologi. Teknologien har et stort potentiale til at nedsætte
CO2-udledningen globalt og kan hjælpe samfundene til at til-
passe sig klimaforandringerne. At øge dansk eksport af grøn
teknologi har en dobbelt positiv effekt: Det skaber danske
jobs og reducerer den globale CO2-udledning. Genopretnin-
gen af dansk eksport har et klart grønt fokus og bidrager
især til opfyldelsen af Verdensmål 7 ved at inddrage er-
hvervslivet på kommercielle vilkår.
Fred og sikkerhed
Væbnede konflikter, ustabilitet og skrøbelighed er blandt de
største regionale og globale udfordringer i forhold til at nå
Verdensmålene. Fremskridt på Verdensmål 16 om fred, ret-
færdighed og stærke institutioner er derfor afgørende for at
nå flere af de øvrige Verdensmål. At fremme stabilitet og sik-
kerhed i skrøbelige situationer og konfliktzoner er også en
forudsætning for tryghed og sikkerhed i Danmark. Derfor har
Danmark bidraget til FN’s fredsbevarende operationer i bl.a.
Mali og Mellemøsten og har løbende ydet væsentlige bidrag
til NATO’s internationale missioner i bl.a. Estland, Kosovo
og Afghanistan. I slutningen af 2020 overtog Danmark ledel-
sen af NATO’s mission i Irak, som skal udvikle de irakiske
myndigheders kapacitet til at imødegå terrortruslen. Derud-
over har Danmark også bidraget til relevante internationale
operationer, som imødegår den stigende ustabilitet i Mel-
lemøsten og Sahelregionen, fx via bidrag til den amerikansk-
ledede koalition til bekæmpelse af ISIL i Irak og Syrien, og
planlægger også nye bidrag til den franskledede operation
Barkhane i Sahel i 2022. Maritim sikkerhed er ligeledes en
vigtig prioritet. Den maritime indsats omfatter bl.a. dansk le-
delse af både militære og diplomatiske organisationer i den
europæiske EMASoH-indsats i Hormuzstrædet og et plan-
lagt fregatbidrag til bekæmpelsen af pirateri i Guineabugten.
Konflikter og ustabilitet kan kun løses ved hjælp af langsig-
tede og bredspektrede indsatser. Derfor benytter Danmark
sig af alle sine sikkerheds- og udenrigspolitiske værktøjer,
herunder udviklingsbistand og humanitære indsatser for at
forebygge og håndtere kriser og konflikter. Danmark er kan-
didat til FN’s Sikkerhedsråd i 2025-26 og til FN’s Fredsop-
bygningskommission i 2023-24 og vil bruge sit brede huma-
nitære og udviklingsmæssige engagement til at støtte og for-
bedre de internationale indsatser for fred og sikkerhed. Dan-
mark gennemfører desuden en række freds- og stabilise-
ringsindsatser inden for rammerne af den tværministerielle
Freds- og Stabiliseringsfond i bl.a. Syrien/Irak, Sahel, Afri-
kas Horn, Guineabugten, Ukraine, Georgien og Afghanistan.
Gennem disse konkrete indsatser bidrager Danmark aktivt
til opfyldelsen af en lang række Verdensmål, herunder mål
1, 2, 3, 5, 6, 8, 14 og 16.
Humanitære initiativer
Effektive humanitære indsatser er væsentlige, hvis Verdens-
målene skal nås. Vi skal sikre, at de positive resultater når
ud til alle, også dem, der befinder sig midt i en humanitær
krise, eller som er flygtet til mere sikre områder. I forhold til
sin størrelse er Danmark en betydelig international humani-
tær aktør, som hjælper til at fremme dagsordener med hen-
blik på at forbedre effektiviteten af det humanitære arbejde
til fordel for de mest udsatte og på en måde, som sigter efter
at reducere behovet for humanitær bistand. Vi medvirker
bl.a. til at sikre en bedre sammenhæng mellem de humani-
tære, udviklingsrettede og fredsopbyggende indsatser. Filo-
sofien bag denne tilgang er, at vi skal gøre mere end bare
imødekomme menneskers øjeblikkelige humanitære behov.
En koordineret indsats skal bidrage til bæredygtige, langsig-
tede løsninger for mennesker i krisesituationer. Danmark ar-
bejder også for at fremme inddragelsen af lokale ressourcer
i samarbejdslandene i de humanitære indsatser samt for at
sikre, at disse indsatser også medvirker til beskyttelse og
inddragelse af kvinder og piger. Det humanitære arbejde bi-
drager især til opnåelsen af Verdensmål 1 om fattigdom og
Verdensmål 2 om sult.
Menneskerettigheder
Danmark arbejder for at sikre implementering af Verdens-
målene i tråd med den menneskerettighedsbaserede tilgang
og løftet om, at ingen lades i stikken (“Leave No One Be-
hind”). Det er afgørende, at anlægge et klart fokus på forbin-
delsen mellem menneskerettighederne og Verdensmålene
for at nå Verdensmål 10 og 16 om frie, lige og retfærdige
samfund samt Verdensmål 5 om ligestilling. Disse indsatser
ydes især gennem vores engagement i relevante FN-fora. I
FN’s Menneskerettighedsråd står Danmark i spidsen for en
tværregional kernegruppe, som arbejder for at styrke de
gensidigt forstærkende sammenhænge mellem menneske-
rettigheder og 2030-dagsordenen. Ligestilling og seksuel og
reproduktiv sundhed og rettigheder (SRSR) er topprioriteter
i dansk udviklingsbistand og går på tværs af alle vores ind-
satser for at nå Verdensmålene. Danmark har i mange år
haft en førende international position på dette område og ar-
bejder især for at stoppe diskrimination og vold mod piger
og kvinder, at sikre piger og kvinders ret til at bestemme over
eget liv og egen krop – herunder hvor mange børn de vil
have, hvornår og med hvem – samt at give kvinder og piger
lige muligheder for at få uddannelse og job samt deltage i
det økonomiske og politiske liv. I langvarige konflikter og kri-
ser arbejder Danmark målrettet for at sikre piger og kvinder
beskyttelse mod seksuel og kønsbaseret vold samt adgang
til prævention og reproduktive sundhedsydelser. Danmark
vil intensivere sit politiske lederskab inden for SRSR, fortsat
udtænke nye tiltag i kampen for kvinder og pigers rettigheder
og gå forrest internationalt med ambitiøse målsætninger og
innovative løsninger, så alle lande bliver godt engageret i
disse indsatser.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 67
5.5.2 Partnerskaber
Partnerskaber er afgørende for at kunne nå Verdensmålene.
De er hele drivkraften bag innovation, investeringer, imple-
mentering af løsninger og Leaving No One Behind-princip-
pet. Regeringen arbejder for at inddrage aktører på tværs af
hele samfundet i implementeringen af 2030-dagsordenen,
og netop dét arbejde afspejles også i denne rapport via de
selvstændige bidrag fra civilsamfundet, den private sektor,
organisationer, akademiske institutioner, kommuner og regi-
oner.
Et eksempel på dette er konferencen “Handlingens årti - 10
år tilbage”, som er arrangeret i samarbejde med Folketingets
tværpolitiske gruppe for Verdensmålene (2030-netværket),
Finansudvalgets parlamentariske arbejdsgruppe for Ver-
densmålene og 2030-Panelet. På denne konference blev
der afholdt inspirerende præsentationer fra nationale og in-
ternationale talere, ligesom der blev delt viden og skabt op-
mærksomhed omkring Verdensmålenes betydning.
Den aktive indsats for Verdensmålene, som civilsamfundet
yder, er ekstremt vigtig for implementeringen og opfølgnin-
gen i både Danmark og internationalt, da den hjælper Dan-
mark med at løfte en større byrde og yde et større og mere
effektivt bidrag til den globale indsats. Dette arbejde er også
afgørende for at nå Verdensmålene, da bæredygtige og
langsigtede løsninger på komplekse udfordringer kræver
både idéudveksling, viden, erfaring, kapital og goodwill.
Som Danmarks koordinationsenhed for Verdensmålene har
Finansministeriet arrangeret høringer og møder med rele-
vante interessenter, hvor nye initiativer, udfordringer og mu-
ligheder er blevet drøftet. Disse møder vil også blive afholdt
efter HLPF 2021.
Under forberedelserne er der blevet lagt stor vægt på ud-
veksling af gode praksisser med andre lande. Og her er tre
kanaler særligt værd at nævne. For det første, har Danmark
lært meget af sine nordiske kollegaer på de workshops, som
er organiseret af Nordisk Ministerråd. For det andet, har FN
arrangeret webinarer om forskellige relevante emner vedrø-
rende VNR-processen, som har skabt en platform for gensi-
dig udveksling mellem alle VNR-landene. Og for det tredje,
har peer-dialogerne med Norge og Kenya udløst mange
konkrete anbefalinger til forberedelsen af VNR-rapporten.
Nordisk Ministerråd arrangerede under forberedelserne en
virtuel studietur til Finland i februar, og i april mødtes de nor-
diske lande online til en workshop om VNR-arbejdet. På
denne workshop præsenterede Sverige, Norge og Dan-
mark, fremskridtet med deres respektive anden VNR-rap-
porter, og Island og Finland delte deres erfaringer med VNR-
arbejdet i hhv. 2019 og 2020. Workshoppen omfattede lige-
ledes diskussioner om færdiggørelsen og formidlingen af
VNR-rapporten samt inddragelse af Leaving No One Be-
hind-perspektivet.
FN har arrangeret flere webinarer, som har skabt en værdi-
fuld platform for udveksling af gode praksisser mellem lan-
dene i forbindelse med VNR-forberedelserne. Danmark ser
frem til HLPF i juli 2021, hvor vi vil præsentere vores andet
VNR, høre andre landes præsentationer, lære om forskellige
aspekter af den bæredygtige udvikling i andre dele af verden
og blive inspireret af nye idéer, praksisser og diskussioner.
Ovenstående er blot nogle få eksempler på de mange eksi-
sterende partnerskaber, og Danmark forventer at etablere
endnu flere partnerskaber om bæredygtig udvikling i de
kommende år.
Kapitel 5 Bidragsydere
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
68
Kilder
Folketinget:
 1. Projektet er blevet udført i samarbejde med Danmarks Statistik.
De danske målepunkter - Danmarks Statistik (dst.dk):
https://www.dst.dk/en/Statistik/Sdg/aktiviteter/danske-maalepunk-
ter
2030-Panelet:
 2. https://www.verdensmaal.org/nyheder/kendskabet-til-verdens-
malene-slar-igennem-i-danmark
 3. Dansk Industri (DI), “Lokalt Erhvervsklima” (Note: Baseret på be-
svarelser fra 9.446 virksomheder)
 4. Rigsrevisionen, Rapport om danske ministeriers arbejde med
FN’s Verdensmål i Danmark, Rapport nr. 1/2020, engelsk resumé,
side 4, tilgængelig på https://uk.rigsrevisionen.dk/audits-reports-ar-
chive/2020/okt/report-on-the-danish-ministries-work-with-the-un-
sustainable-development-goals-in-denmark. Samlet rapport er til-
gængelig på dansk på https://rigsrevisionen.dk/revisionssager-ar-
kiv/2020/okt/beretning-om-ministeriernes-arbejde-med-fn pct.e2
pct.80 pct.99s-verdensmaal-i-danmark
 5. https://www.norden.org/da/node/50089
 6. https://uddannelserforfremtiden.dk/vision
Globalt Fokus og 92-gruppen:
 7. https://concito.dk/nyheder/fremtidens-groenne-arbejdsmarked-
stoebeskeen, https://concito.dk/nyheder/manglende-kompetencer-
fremtidens-arbejdsstyrke-truer-danmarks-groenne-styrkeposition
og https://www.ae.dk/publikation/2021-04-danmark-mangler-
99000-faglaerte-i-2030
 8. Engelsk resumé af “SPOTLIGHT-rapporten” fra 2020:
https://www.globaltfokus.dk/images/SPOTLIGHT-Rap-
port_2020_eng_Enkeltsider.pdf
 9. Rapport 2019 Danskernes kendskab og holdninger til det danske
udviklingssamarbejde og verdensmlene.pdf
 10. København - Portræt (globaltfokus.dk): https://www.globaltfo-
kus.dk/images/Politik/Post2015/Globalt_Fokus_-_f pct.C3
pct.A6rdig_rapport-4.pdf
 11. København - Portræt (globaltfokus.dk): https://www.globaltfo-
kus.dk/images/Politik/Post2015/Globalt_Fokus_-_f pct.C3
pct.A6rdig_rapport-4.pdf
Dansk Industri (DI):
 12. FN's Verdensmål (SDG) for bæredygtig udvikling - Dansk Indu-
stri - DI (på dansk). Cases, videoer, podcasts og redskaber til ar-
bejde med Verdensmålene findes på denne hjemmeside:
https://www.danskindustri.dk/SDG-verdensmal/
 13. https://flipflashpages.uniflip.com/3/80821/1114563/pub/docu-
ment.pdf, Rapport om at omskrive Verdensmålene til forretnings-
muligheder (danskindustri.dk)
 14. Ibid.
 15. Ibid.
 16. Ibid.
 17. Ibid.
 18. Ibid.
 19. Dansk flaskepant inspirerer til bæredygtigt plastiksystem i Ke-
nya - DI (danskindustri.dk): https://www.danskindustri.dk/di-busi-
ness/arkiv/nyheder/2020/6/dansk-flaskepant-inspirerer-til-baredyg-
tigt-plasticsystem-i-kenya/
 20. https://dashboards.sdgindex.org/profiles/dnk/indicators
Global Compact Network, Danmark:
 21. Se Xellia Pharmaceuticals’ hjemmeside: https://www.xellia.com/
 22. Se NNIT’s hjemmeside: https://www.nnit.com/
 23. Se Schoeller Plasts hjemmeside: https://www.schoeller-
plast.dk/
 24. Se Son of a Tailors hjemmeside: https://www.sonofa-
tailor.com/?welcome
 25. Se DFD’s hjemmeside: https://www.dfd.dk/csr-site/dfd-upcy
 26. Se Kvadrats hjemmeside: https://www.kvadrat.dk/en
 27. Se Novo Nordisks hjemmeside: https://www.novonordisk.com/
 28. Se Niras’ hjemmeside: https://www.niras.dk/
 29. Se Grundfos’ hjemmeside: https://www.grundfos.com/
 30. Se BankInvests hjemmeside: https://bankinvest.dk/alle-produk-
ter/bi-sicav/
Dansk Erhverv:
 31. Ministry of Foreign Affairs: A World of Opportunities for Danish
Businesses (Udenrigsministeriet: En verden af muligheder for
dansk erhvervsliv), januar 2019: https://um.dk/en/danida-en/sustai-
nable pct.20growth/the-sdgs-and-business-opportunities/
 32. Statistics Denmark: The Danish business sector and the susta-
inable development goals 2020 (Danmarks Statistik: Dansk er-
hvervsliv og Verdensmålene 2020): https://www.dst.dk/en/Stati-
stik/Publikationer/VisPub?cid=44794
 33. Dansk Industri (DI): Alle ombord, 2019: https://www.dansker-
hverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/alle-ombord-status-pa-virk-
somhedernes-arbejde-med-csr-og-fns-verdensmal/
 34. Fremtidens Erhverv - Kortlægning af Dansk Erhvervs arbejde
med Verdensmålene, 2019: https://www.danskerhverv.dk/om-
dansk-erhverv/det-arbejder-vi-for/
 35. Dansk Initiativ for Etisk Handel: https://danskerhverv.sharepo-
int.com/sites/Arbejdsmarkeduddannelseogforskning/Delte
pct.20dokumenter/CSR/CSR pct.20Politisk pct.20interessevareta-
gelse/NATIONAL/VNR/Soya-Support pct.20members pct.20.JPG
 36. Dansk Alliance for Ansvarlig Soja: https://www.dieh.dk/projek-
ter/dansk-alliance-for-ansvarlig-soja/pressemeddelelser/30-april-
2020-danske-virksomheder-tager-sammen-vigtigt-skridt-mod-stop-
af-afskovning-p2/
 37. Dansk Alliance for Ansvarlig Palmeolie:
https://www.dieh.dk/projekter/dansk-alliance-for-ansvarlig-palme-
olie/agreement-danish-alliance-for-responsible-palm-oil/
 38. Ny alliance vil gøre dansk biotek til det nye vindmølleeventyr:
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/ny-alli-
ance-vil-gore-dansk-biotek-til-det-nye-vindmolleeventyr/
 39. Virksomhederne er klar til grønne krav i offentlige udbud:
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/virksom-
hederne-er-klar-til-gronne-krav-i-offentlige-udbud/
 40. Nem klimaguide - kom i gang med din CO2-beregning:
https://www.danskerhverv.dk/radgivning/csr/nem-klimaguide---
kom-godt-i-gang-med-din-co2-beregning/
 41. Opgørelses- og rapporteringsmetoder for grøn omstilling:
https://www.danskerhverv.dk/politik-og-analyser/energi-og-
klima/opgorelses--og-rapporteringsmetoder-for-gron-omstilling/
 42. Bekæmpelse af kønsstereotyper i uddannelsessystemet:
https://www.danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/kons-
kommission-for-uddannelserne/
 43. Erhvervslivet vil lave fælles kodeks: https://borsen.dk/nyhe-
der/virksomheder/investorer-laegger-pres-paa-for-flere-kvinder
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 69
Vi er stolte af, at Danmark ligger i top sammenlignet med
andre lande, er det ikke ensbetydende med, at vi er i mål.
Det er vigtigt, at vi kigger indad, og at vi tør stå ved at der er
områder, hvor vi ikke er i mål. Derfor har regeringen og civil-
samfundet foretaget vurderinger af, hvordan det går med at
implementere og realisere de 17 Verdensmål i Danmark.
Regeringens vurderinger er resultatet af bidrag fra alle mini-
sterier. Civilsamfundets vurderinger er skrevet af Globalt Fo-
kus. Statistik information kan findes i det statistiske bilag ud-
arbejdet af Danmarks Statistik.
6.1 Regeringens vurdering af
indfrielse af Verdensmålene i
Danmark
Vurderingerne er foretaget på delmålsniveau og i en dansk
kontekst. Ansvaret for de enkelte delmål er fordelt ud på re-
levante ministerier. For få delmål er der ikke foretaget en
konkret vurdering, fordi det ikke har været relevant i en
dansk kontekst. Et eksempel herpå er delmål 15.4 "Inden
2030 skal der sikres beskyttelse af bjergøkosystemer, her-
under deres biodiversitet, for at kunne øge deres evne til at
bidrage til bæredygtig udvikling".
Sammen med vurderingen af Danmarks indfrielse af Ver-
densmålene fremhæves eksempler på relevante aftaler og
udspil samt eksisterende politikker, lovgivning og indsatser
med det formål at give en holistisk præsentation af hvert af
de 17 Verdensmål. Hertil beskrives Danmarks globale ind-
sats, samt hvordan denne i relevant omfang relaterer sig til
de delmål, der indeholder bogstaver om "means of imple-
mentation".
6.2 Læsevejledning
Vurderingen af Danmarks indfrielse af Verdensmålene er vi-
sualiseret ved at bruge trafiklys for vurdering af niveauet (●
● ●) og pile for vurdering af tendensen (↓ → ↑). Vurderingen
af de enkelte delmål er baseret på enten kvantitative data
eller kvalitative vurderinger af politik på området – eller en
kombination heraf. Udgangspunktet for vurderingen af ni-
veau og tendens fremgår, jf. tabel 1 og tabel 2. Delmål angi-
vet i parentes, fx "(delmål 4.2)" henviser til de delmål, som
påvirkes af initiativet.
6. Danmarks arbejde med og indfrielse
af Verdensmålene
Tabel 6.1
Vurdering af tendens
Pile Vurdering
God udvikling God udvikling baseret på data og/eller politik og politisk fokus
Stabil Stabil udvikling baseret på data og/eller politik og politisk fokus
Negativ/ringe udvikling Negativ/ringe udvikling baseret på data og/eller politik og politisk fokus
Tabel 6.2
Vurdering af niveau
Trafiklys Vurdering
Opfyldt Tilstrækkelig politik og implementering og/eller indfriet baseret på data.
Ikke opfyldt men godt placere Tilstrækkelig politik på området men fravær af implementering og/eller delvis indfriet baseret
på data.
Ikke opfyldt Fravær af tilstrækkelig politik og implementering og/eller fravær af indfrielse baseret på data
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
70
6.3 Civilsamfundets vurdering
I dette kapitel præsenteres en vurdering af Danmarks frem-
skridt og nuværende status i implementeringen af de 17 Ver-
densmål. Denne vurdering kommer fra en række forskellige
danske organisationer i civilsamfundet. Vurderingerne er en
del af “SPOTLIGHT-rapporten om Danmarks udfordringer i
opnåelse af Verdensmålene”, som hvert år udarbejdes af
medlemsorganisationer under de to danske netværk Globalt
Fokus og 92-gruppen. I denne rapport vurderes de enkelte
Verdensmål af en gruppe civilsamfundsorganisationer, som
har konkret viden om det tematiske område, der er omfattet
af det pågældende Verdensmål.
Sammenlagt har 27 organisationer medvirket til SPOT-
LIGHT-rapporten for 2021. Disse organisationer repræsen-
terer en række forskellige interessenter fra det danske civil-
samfund - både små og store organisationer, netværk, orga-
nisationer inden for udviklingssamarbejde samt organisatio-
ner med nationalt fokus. Globalt Fokus og 92-gruppen har
koordineret både processen og vurderingerne af rapporten,
som præsenteres i dette kapitel.
SPOTLIGHT-rapporten for 2021 ser tilbage på en række ge-
nerelle tendenser for den danske implementering af Ver-
densmålene fra Danmarks seneste VNR i 2017 og frem til
2021. Vurderingen af de enkelte Verdensmål er foretaget i
temagrupper baseret på tidligere SPOTLIGHT-rapporter og
andet relevant materiale. Grupperne har ligeledes defineret
den overordnede tendens for Danmarks bidrag til det pågæl-
dende Verdensmål i perioden, både på nationalt og interna-
tionalt niveau. Denne tendens er illustreret som en graf for
hvert enkelt Verdensmål, hvor kurven går opad, hvis der er
tale om en positiv udvikling, kurven går nedad, hvis der er
tale om en negativ udvikling, og endeligt er kurven lige, hvis
der er tale om status quo.
Vurderingen af udfordringerne for hvert enkelt Verdensmål
ledsages af en række konkrete anbefalinger til politisk hand-
ling.
På den måde vil SPOTLIGHT-rapporten for 2021, og der-
med også vurderingerne i dette kapitel, skabe klarhed om
de udfordringer, som Danmark står overfor i sin indsats for
at nå Verdensmålene. Den generelle konklusion på imple-
menteringen fra 2017 til 2021 er, at der er opnået for lidt, for
langsomt. Der er brug for handling. Nu.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 71
Regeringens vurdering
I Danmark er der et veludbygget socialt sik-
kerhedsnet, der bl.a. sikrer alle et forsør-
gelsesgrundlag. Samtidig er det regerin-
gens ambition, at dem der kan, skal have
mulighed for at deltage i arbejdsfællesska-
bet. Regeringen har en klar målsætning om
at bekæmpe fattigdom – både nationalt og globalt – og i særdeles-
hed den fattigdom, der rammer børn.
Vurdering af delmål
1.1 Alle i Danmark har ret til sociale ydelser, hvorfor ingen i Dan-
mark lever i ekstrem fattigdom. ● ↑
1.2 Der afventes en national definition af fattigdom. Sigtet efter en
halvering af fattigdom i Danmark skal ses i lyset af Danmarks
udgangspunkt, med et veludbygget socialt sikkerhedsnet. ● ↑
1.3 Alle i Danmark har adgang til sociale sikkerhedsydelser. ● ↑
1.4 Målet vurderes at være opfyldt ● →
1.5 Danmark rammes kun sjældent af større katastrofer. Dog ar-
bejder Danmark løbende målrettet med beredskabsplanlæg-
ning og krisestyring ifm. katastrofer og gennemfører nationale
krisestyringsøvelser hvert andet år ● ↑
Der findes ikke ekstrem fattigdom i Danmark, hvor mennesker
lever under fattigdomsgrænsen (1,90 USD om dagen). Det skyldes
bl.a., at Danmark har et veludbygget socialt sikkerhedsnet, der sikrer
alle et forsørgelsesgrundlag samt adgang til en lang række service-
ydelser. Derudover har Danmark et formaliseret og velafprøvet kri-
sehåndteringssystem. Baseret på evalueringer fra krisestyringsøvel-
ser og håndteringen af større hændelser er det vurderingen, at Dan-
mark har et robust krisestyringssystem og beredskabsplanlægning
og dermed modstandsdygtighed mod katastrofer. På baggrund af
evalueringer er det et område, der løbende tilpasses og styrkes.
Danmark er således nået langt med at opfylde delmålene under Ver-
densmål 1.
Danmark skal dog fortsat gøre mere. For der findes stadig børn i
Danmark, hvor pengene er svære at få til at række i familierne, og
hvor børnene ikke har samme muligheder som deres jævnaldrende.
Det kan for eksempel være i forhold til at deltage i fritidsaktiviteter,
afholde og deltage i sociale arrangementer og aktiviteter samt indgå
i fællesskaber på lige fod med deres jævnaldrende.
Danmarks globale indsats
Et af hovedformålene med dansk udviklingssamarbejde er at be-
kæmpe fattigdom. Gennem internationalt samarbejde og regerin-
gens udviklingspolitiske strategi understøtter regeringen arbejdet
med delmål 1.a om midler til udviklingslande til udryddelse af fattig-
dom og 1.b om udviklingsstrategier med fokus på fattigdom og lige-
stilling. Danmark lever op til FN's målsætning om at afsætte 0,7 pct.
af BNI i udviklingsbistand, og gennem udviklingssamarbejdet bidra-
ger Danmark til at hjælpe de mennesker, der har størst behov. I ud-
viklingssamarbejdet har regeringen et tværgående fokus på at un-
derstøtte, at også de mest marginaliserede grupper opnår de
samme rettigheder og muligheder som andre. Dette gøres bl.a. ved
at arbejde for at fjerne diskriminerende love, politikker og praksisser.
Herudover arbejder regeringen også aktivt for at løfte de svageste
grupper samt grupper, der er udsat for diskrimination eller anden for-
skelsbehandling.
I nogle af de fattigste lande i verden støtter Danmark nye partner-
skaber mellem myndigheder, erhvervsliv, investorer og civilsamfund
for at skabe ansvarlig og bæredygtig vækst og udvikling. Regeringen
vil øge Danmarks fokus på at forbedre leveforholdene i flygtninges
nærområder, som både kommer nogle af de mest udsatte menne-
sker i verden til gavn og samtidig forebygger økonomisk migration.
Udvalgte indsatser
 Styrket opkvalificering
Regeringens allerede igangsatte initiativer, der skaber
forudsætninger for at bidrage til samfundet, indebærer at
tildele ufaglærte dagpengemodtagere over 30 år ret til at
tage en erhvervsuddannelse inden for et område med
gode jobmuligheder til 110 pct. af dagpengesatsen i 2021
og 2022. Endvidere giver udvidelse af den regionale ud-
dannelsespulje, der jobparate kontanthjælpsmodtagere
bedre muligheder for opkvalificering samt en særlig pulje
til at hjælpe personer med handicap i job.
 En national fattigdomsgrænse
Regeringen ønsker at indføre en ny national fattigdoms-
grænse. Det vil være et skridt i den rigtige retning for at
komme fattigdom, og særligt børnefattigdom, til livs. En
ny fattigdomsgrænse skal være et aktivt redskab i bl.a.
socialpolitikken og vil kunne indgå i opfølgningen på del-
mål 1.2. om at andelen af mænd, kvinder og børn i alle
aldre, som lever i fattigdom i alle dens dimensioner, skal
halveres i henhold til nationale definitioner.
 Alle skal have plads i arbejdsfællesskabet
Regeringen arbejder aktivt med indsatser for at indfri del-
mål 1.3 om sociale sikringssystemer og 1.4 om lige ret til
økonomiske ressourcer og adgang til basale serviceydel-
ser mv. For regeringen er det en prioritet at sikre, at alle
har plads i arbejdsfællesskabet, og at der en fair fordeling
af vækst og velstand. Alle borgere i Danmark har adgang
til et socialt sikkerhedssystem, og regeringen tilstræber,
at alle udsatte og ikke udsatte, har den samme ret til øko-
nomiske ressourcer og serviceydelser. Mennesker med
sociale udfordringer, psykiske vanskeligheder eller et
handicap kan fx modtage støtte og hjælp efter servicelo-
ven, og alle mennesker har den samme frie og lige ad-
gang til sundhedsvæsnet.
 Klimasikring af Danmark
Det udbyggede sociale sikkerhedsnet i Danmark sikrer,
at der tages hånd om personer, der pludseligt og uforud-
set står i en sårbar eller udsat position. Det gælder også
ift. ekstreme klimarelaterede hændelser, som delmål 1.5
handler om. Der blev i 2020 igangsat et arbejde med en
ny samlet klimatilpasningsplan, der forventes færdig i
2022. Denne bidrager også til delmål 13.1 og 13.2.
 Det sociale frikort
Det sociale frikort er et initiativ, der giver de mest socialt
udsatte borgere mulighed for at tjene op til 20.000 kr.
skattefrit om året uden at blive trukket I deres offentlige
ydelser. Det sociale frikort giver de mest udsatte bor-
gere bedre mulighed for at deltage og bidrage til fælles-
skabet og opnå bedre livskvalitet gennem en stærkere
tilknytning til arbejdsmarkedet. Det primære formål med
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
72
initiativet er således øget livskvalitetet for udsatte bor-
gere – reduktion af fattigdom kan også meget vel være
en langsigtet effekt af det sociale frikort.
 Handlingsplan til bekæmpelse af hjemløshed 2018-
2021
I 2018 blev der vedtaget en handlingsplan for at redu-
cere hjemløshed. Målgruppen var hjemløse og unge
mennesker i risiko for at blive hjemløse. Handlingspla-
nen havde til formål at forbedre støttetilbuddene til hjem-
løse og personer i risiko for at blive hjemløs ved at øge
brugen af Housing First-strategien i de 98 kommuner.
 Unge mennesker i risiko for hjemløshed
I 2020 afsatte regeringen midler til at forebygge hjem-
løshed blandt unge i anbringelse og dømte unge. Pro-
jektet havde til formål at sikre tilstrækkelig støtte samt
bolig til målgruppen i overgangen til et selvstændigt vok-
senliv.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 73
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 1.3
Nationalt
Danmark har fortsat ikke en officiel fattigdomsgrænse. Danmarks
Statistik1
opgør årligt et mål for relativ fattigdom, som omfatter lav-
indkomstfamilier uden formue, eksklusive studerende. Opgørelsen
viser, at relativ fattigdom steg fra omkring 200.000 i 2015 til 242.000
i 2019. Kontanthjælpsydelsen blev ændret i 2016, så særligt indvan-
drerfamiliers ydelser lå under lavindkomstgrænsen. Samtidig kom
mange asylansøgere til Danmark (10.000), mens der kun kom 800 i
2019, hvor den nye regering også indførte en økonomisk kompen-
sation for de hårdest ramte børnefamilier.1
En ud af seks danske folkepensionister befinder sig ikke langt fra
den grænse på 60 pct. af samfundets medianindkomst, som er EU’s
officielle grænse for risiko for relativ fattigdom1.
Indvandrere og flygtninge, der ikke har boet 40 år i Danmark, mod-
tager en brøkpension beregnet ud fra, hvor længe de har været her.
Til trods for tillæg ender de i den fattigste gruppe af folkepensioni-
ster.
Anbefalinger
 Den danske regering skal anerkende en grænse for fattigdom
eller for risiko for fattigdom.
 Den danske regering skal med et fremtidigt ydelsessystem for-
hindre, at folk kommer ud i fattigdom. Det bør også tage højde
for de forskellige boligudgifter mellem og inden for landsdele
samt antallet af børn i familierne, der stiller nogle familier sva-
gere.
 Den danske regering skal i højere grad sidestille brøkpensioni-
ster med danske pensionister.
Internationalt
Globalt faldt den ekstreme fattigdom fra 15,7 pct. i 2010 til 10 pct. i
2015 og til 9,2 pct. i 2019. Verdensbanken forudser imidlertid, at
som følge af coronakrisen vil antallet af fattige stige med 150 millio-
ner i 2021. Fattigdommen er særlig høj i lavindkomstlande samt i
lande med konflikt. I 2019 var der globalt 736 mio. fattige, hvoraf 413
mio. bor i det sydlige Afrika. Tæt på halvdelen (46 pct.) af ekstremt
fattige er børn under 14 år.
I 2019 var der globalt 703 mio. ældre mennesker (+65 år), hvoraf to
tredjedele bor i lavindkomstlande. 20 pct. af de ældre i disse lande
modtager pension fra staten. Beløbet er sjældent nok til at løfte æl-
dre ud af fattigdom.1
Mange ældre kæmper for at tjene til familiens og egen forsørgelse,
men på grund af nedslidning og kroniske sygdomme er de i risiko for
at blive økonomisk afhængige af den nærmeste familie. I forbindelse
med COVID-19 har en række lande1 dog indført ekstraordinær hjælp
til ældre borgere i form af forskud på pension, udbetaling af kontante
engangsydelser samt fødevarer. Beløbene var små og udbetales
ikke længere, til trods for at krisen fortsætter.
Over en tredjedel af arbejdere i Afrika syd for Sahara lever på mindre
end 1,9 USD om dagen. Det er således ingen garanti for en rimelig
levestandard at være i arbejde.
Anbefalinger
 Den danske regering skal støtte FN’s forslag om oprettelse af
en global fond for et socialt sikkerhedsnet, hvor udsatte og so-
cialt ekskluderede, herunder børn og mennesker med handi-
cap, sikres beskyttelse. Sikkerhedsnettet skal være rettigheds-
baseret.
 Den danske regering skal arbejde for, at ældre sikres en an-
stændig og universel statsfinansieret folkepension, der stiller
mænd og kvinder lige.
 Den danske regering skal bidrage til at opbygge kapacitet om-
kring udvikling af sociale sikkerhedsnetsystemer i lavindkomst-
lande.
 Den danske regering skal gå forrest og arbejde for at suspen-
dere ulandes gældsbetalinger, så landene har mulighed for at
bruge statsmidler til genopretning og udligning af fattigdom.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Oxfam IBIS, Globale
Seniorer, European Anti-Poverty Network Denmark (EAPN).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
74
Regeringens vurdering
Regeringen arbejder målrettet med at
fremme et bæredygtigt landbrug i Dan-
mark. Landbruget skal bidrage til målet om
at reducere de samlede udledninger af
drivhusgaser med 70 pct. senest i 2030, og
økologien skal fordobles i 2030. Sult og fø-
devareusikkerhed, som også er temaer under Verdensmål 2, kan
ikke siges at være relevante udfordringer i Danmark, men er derimod
vigtige at bekæmpe i udviklingslandene.
Vurdering af delmål
2.1 I Danmark har alle sikret ret til sikker, ernæringsmæssig og
tilstrækkelig mad hele året rundt. ● ↑
2.2 Små børns vægtudvikling ligger stabilt og følges af sundheds-
plejersken i barnets første leveår. Der er ligeledes fokus på ernæ-
ringstilstanden hos unge piger, gravide og ammende kvinder samt
ældre mennesker. Ligeledes er der fokus på den stigende forekomst
af overvægt og fedme i Danmark. ● →
2.3 Det vurderes, at de generelle regler om adgang til jord og andre
væsentlige produktionsressourcer er håndteret i eksisterende lov-
givning. ● →
2.4 Målet om bæredygtig landbrugspraksis og fødevareproduktion
er generelt en del af målsætninger i den kommende Fælles Land-
brugspolitik i EU. ● ↑
2.5 Danmark arbejder aktivt for bevarelse af såsæd, kultiverede
planter, landbrugsopdræt og husdyr mv. ● →
Dansk landbrug er på en række områder lykkedes med at redu-
cere miljøpåvirkningen igennem reguleringer og integration af miljø-
teknologier og produktionsmetoder. Danmark har for eksempel i lø-
bet af de seneste 30 år cirka halveret udledningen af næringsstoffer
fra landbruget, omtrentligt halveret belastningen fra pesticider samt
reduceret spildevandsudledningen af kvælstof med cirka 80 pct.
Men den intensive produktion giver mindre plads til biodiversi-
teten. Landbrugets effekter på miljø, natur og klima skal reduceres
yderligere, og biodiversiteten skal gives bedre vilkår i det åbne land.
Med pesticidaftalerne fra 2017 og 2019 vedtog et bredt flertal i Fol-
ketinget at reducere pesticidbelastningen samt at igangsætte en
række initiativer, der er med til at understøtte en mere bæredygtig
fødevareproduktion og dermed også delmål 2.4. I Danmark er der
fortsat stort behov for at fremme grøn omstilling og bæredygtigt
landbrug og reducere landbrugets effekter på miljø, natur og klima.
Også selvom regulering og teknologi på en række områder har re-
duceret landbrugets miljøpåvirkning betydeligt. Danmark arbejder
derfor på at reducere landbrugets effekter på miljø, natur og
klima gennem øget fokus på bl.a. præcisionslandbrug, økologi, bio-
økonomi, foder- og fødevareegenskaber, plads til naturområder og
biodiversitet samt reduktion af pesticidbelastningen. Danmark har
de seneste år også fokuseret på bioøkonomi for at øge udnyttelsen
af de biologiske ressourcer på en bæredygtig måde. Branchen kan
medvirke til at levere løsninger på fremtidens udfordringer, fx ved at
forbedre foder- og fødevarers egenskaber eller ved at udnytte rest-
strømme fra foder- og fødevareproduktionen, der ellers ville være
gået til spilde.
Endvidere er der i Danmark behov for at adressere sundhedsudfor-
dringer forbundet med uhensigtsmæssige madvaner, der særligt re-
laterer sig til delmål 2.2 om fejlernæring. Overvægt er en af tidens
største sundhedsmæssige udfordringer, og siden 1987 er der sket
en fordobling af forekomst af overvægt og fedme. I 2017 var 51 pct.
af danskerne overvægtige.
Danmarks globale indsats
Antallet af sultne i verden stiger. Hvor 135 mio. var i fødevareunder-
skud i 2019, anslås det, at tallet kan være steget til 270 mio. men-
nesker i 2020. Det er mennesker, der bor i lande i konflikt, som oftest
rammes af sult, og konflikt- Krig er hovedårsagen til stigende føde-
vareusikkerhed og sultkriser. Danmark støtter såvel humanitære-,
udviklings- og freds-og stabiliseringsprogrammer, alle indsatser,
som arbejder for større fødevaresikkerhed. Ud over konflikt, er kli-
maforandringer og COVID-19 hovedårsagerne til den markant sti-
gende fødevareusikkerhed globalt i 2020.
Danmark støtter den internationale indsats gennem bl.a. FN’s Føde-
vareprogram og tilsluttede sig i 2012 konventionen om fødevare-
hjælp i humanitære situationer. Derudover støtter Danmark udvikling
af landbrugssektoren gennem det bilaterale udviklingssamarbejde
og gennem danske civilsamfundsorganisationer, om at udvikle land-
brugs- og fødevaresektoren. Danmark arbejder for at fremme større
og bedre partnerskaber og udnytte de globale politiske platforme
fuldt ud. Vi arbejder for at flere investerer i katastrofeforebyggelse
og klimatilpasning således at menneskers mulighed for at brødføde
sig selv forbedres og modstandsdygtigheden øges. Udfordringerne
er størst i Afrika. Her gør Danmark en stor indsats både med nød-
hjælp og udviklingsbistand.
Da den Fælles Landbrugspolitik i EU indeholder tiltag, der har til for-
mål at sikre et stabilt fødevaremarked i EU, forventes det ligeledes
at understøtte indfrielsen af delmål 2.c om at gøre fødevaremarke-
der stabile og give adgang til information.
Udvalgte indsatser
 Bekæmpelse af antibiotikaresistens
Regeringen har fastsat nye mål for en reduktion af antibi-
otikaforbruget til svin for at modarbejde antibiotikaresi-
stens. Regeringen har desuden etableret Internationalt
Center for Antibiotikaresistens (ICARS) i København, der
skal samle viden og medvirke til handling mod bekæm-
pelse af antibiotikaresistens – både i forhold til menne-
skers sundhed og i husdyrproduktionen hvilket bidrager
til delmål 2.4.
 Præcisionslandbrug
I partnerskab med landbrugets organisationer gennemfø-
rer regeringen flere projekter med præcisionslandbrug.
Præcisionslandbrug indebærer eksempelvis mere nøjag-
tig kørsel af maskiner og målrettet tildeling af gødning
m.v. I projekterne afprøves nye dyrkningsteknologier, der
samtidig kan forbedre driftsøkonomien for landmanden
og give gevinster for miljø og natur og dermed også for
delmål 2.4.
 Kommende handlingsplan for et bæredygtigt land-
brug
Det er regeringens ambition at gennemføre en yderligere
grøn omstilling af landbruget. Herunder skal udledningen
af kvælstof til vandmiljøet reduceres markant og landbru-
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 75
get skal bidrage til regeringens målsætning om at redu-
cere de samlede udledninger af drivhusgaser med 70 pct.
senest i 2030. Det er regeringens ambition at fordoble
økologien i 2030, både i forhold til areal, eksport og for-
brug, og regeringen forventer at fremlægge en handlings-
plan herfor hvilket bidrager til delmål 2.4.
 Kostråd for sundhed og klima
Regeringen lancerede i januar 2021 de officielle kostråd
– godt for sundhed og klima, som for første gang giver
råd til hvordan man lever både sundt og klimavenligt. Ved
at følge kostrådene nedsætters risikoen for livsstilssyg-
domme (fx hjerte-karsygdomme, type 2-diabetes og
kræft) og bidrager derved til delmål 2.1 og 2.2.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
76
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 2.1; 2.2; 2.4
Nationalt
I Danmark er mindst 4-5 pct., altså knap 100.000 af de danske hus-
stande, ramt af usikker adgang til fødevarer. Den manglende eller
usikre adgang til anskaffelse af tilstrækkelig mad af passende kvali-
tet hænger uløseligt sammen med økonomiske faktorer. Ifølge en
undersøgelse lavet at Instituttet for Fødevare- og Ressourceøko-
nomi er husholdningens disponible indkomst afgørende. Det er der-
for især folk med lave indkomster og enlige forsørgere, der rammes
af usikker adgang til fødevarer. Dette gælder for et sted mellem 31
pct. og 48 pct. af de danske modtagere af overførselsindkomster
som kontanthjælp, invalidepension eller dagpenge og op mod hver
fjerde enlige forsøger.
Usikker adgang til fødevarer og nedskæringer på madbudgettet har
ikke blot konsekvenser for den fysiske sundhed, men har også ind-
flydelse på den generelle livskvalitet og psykisk velvære. På trods af
de alvorlige konsekvenser, mangler der et vedvarende fokus på
denne problematik samt en diskussion af og løsninger på, hvordan
usikker adgang til fødevarer kan nedbringes i Danmark.
Anbefalinger
 Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi skal lave regel-
mæssige undersøgelser af usikker adgang til fødevarer i Dan-
mark, så vi har opdateret viden om dets omfang, årsager og
konsekvenser for befolkningen.
 Danmark skal understøtte samarbejdet mellem fødevarebran-
chen og civilsamfundsorganisationer for at sikre, at friske over-
skudsfødevarer sikkert og effektivt videredistribueres til organi-
sationer for socialt udsatte. Det kan være økonomisk støtte,
men også et kontinuerligt fokus på de juridiske rammebetingel-
ser og administrative procedurer for mulighederne for at donere
friske overskudsfødevarer.
Internationalt
Konflikter, ulighed, klimaforandringer og et ødelagt fødevaresystem
betyder, at millioner af mennesker dør af sult hvert år. I 2020 sultede
690 mio. mennesker, ca. 8.9 pct. af verdensbefolkningen, hvilket
svarer til en stigning på ca. 60 mio. over fem år. COVID-19-krisen
har forværret et allerede skrøbeligt fødevaresystem, og det estime-
res, at flere mennesker risikerer at dø pga. de socioøkonomiske kon-
sekvenser, herunder sult og fattigdom, som følge af krisen, end af
selve virussen. Det estimeres yderligere, at 183 mio. mennesker
kommer til at sulte i 2050 som konsekvens af klimaforandringer.
Danmarks bistand til de multilaterale organisationer, bl.a. WFP, FAO
og IFAD, der arbejder med bekæmpelse af sult, har været stabil over
de seneste år, men som udviklingsministeren påpeger, går det den
forkerte vej ift. Verdensmål 2. Der er behov for en mere strategisk
og langsigtet tilgang, der anerkender, at sult er et produkt af fattig-
dom og ekstrem ulighed, og at det derfor er nødvendigt at adressere
de strukturelle problemer. Uligheden manifesterer sig også mellem
kønnene, da fødevareusikkerheden globalt set er højere for kvinder
og børn end for mænd. Det er desuden påfaldende, at der produce-
res nok mad til, at ingen burde gå sultne i seng, men en tredjedel af
al mad produceret på globalt plan går til spilde.
Anbefalinger
 Danmark skal fortsat støtte det multilaterale arbejde mod sult
og hungersnød og udvikle en langsigtet og strategisk tilgang til
bekæmpelse af sult baseret på at mindske den ekstreme ulig-
hed og de underliggende strukturelle problemer, der er forbun-
det med ulighed mellem køn, konflikter og klimakrisen.
 Danmark skal give midler til klimafinansiering, der er supple-
rende til udviklingsbistanden og vægter tilpasning højt, så ud-
viklingslande har reel mulighed for at tilpasse sig klimaforan-
dringer og lave robust fødevareproduktion.
 Danmark skal aktivt anerkende kvinders deltagelse i fødevare-
produktion og styrke deres lederskab heri gennem pålidelige
data og undersøgelser af, hvordan og hvorfor kvinder er særligt
udsatte.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Oxfam IBIS, Fødevare-
banken
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 77
Regeringens vurdering
Sundhed for alle og universel sundheds-
dækning er bærende elementer i det dan-
ske velfærdssamfund, og let og lige ad-
gang udgør et grundprincip i et velfunge-
rende sundhedsvæsen. Ulighed i sundhed
skal bekæmpes. Derfor har regeringen har bl.a. fokus på at adres-
sere kroniske sygdomme forbedre kræftbehandlingen i Danmark,
fremme den mentale sundhed og trivsel, forebygge tobaksrygning
og brugen af rusmidler.
Vurdering af delmål
3.1 Danmark har de seneste 10 år haft færre end 5 mødredødsfald
per 100.000 levendefødte. ● ↑
3.2 Dødeligheden blandt børn under 5 år i Danmark er lav og de
seneste 10 år har tallet været nedadgående. ● ↑
3.3 Der er ingen epidemier med AIDS, malaria eller tuberkulose i
Danmark, men der er fortsat parametre, der kan forbedres. ● ↑
3.4 Danmark har med øget fokus på kroniske sygdomme og mental
sundhed opnået betragtelig reduktion af dødeligheden, men der er
forsat plads til forbedring frem mod 2030. ● ↑
3.5 Danmark er generelt godt med i arbejdet med forebyggelse og
behandling af stof- og alkoholmisbrug. ● ↑
3.6 Antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken har siden 2012
stagneret. Det årlige antal af trafikdræbte har siden 2012 således
ligget i et spænd på omkring 170-200. ● →
3.7 Der er fri og gratis adgang til praktiserende læge og abort (og
prævention mod betaling) samt seksualundervisning i alle landets
grundskoler. ● ↑
3.8 Alle i Danmark har adgang til lægehjælp og universel sund-
hedsdækning. ● →
3.9 Dødsfald grundet luftforurening og påvirkning af sundhedsska-
delige kemikalier er fortsat en udfordring i Danmark. ● ↑
Danmark har haft succes med at adressere en lang række af
delmålene under Verdensmål 3. Det gælder fx reduktion af mødre
og børnedødelighed, antallet af trafikdræbte og universel adgang til
sundhedsydelser. I 2020 blev der anmeldt det laveste antal nye hiv-
diagnoser i Danmark siden starten af hiv-pandemien. Også i fore-
byggelse og behandling af stof- og alkoholmisbrug er Danmark godt
placeret, men der findes stadig udviklingspotentiale.
For at imødekomme fx delmål 3.4, hvor Danmark endnu ikke er
i mål, vil regeringen bl.a. sætte fokus på at mindske ulighed i sund-
hed i Danmark. Regeringen vil desuden sætte yderligere fokus på
mental sundhed og trivsel med en 10-år plan for psykiatrien.
Danmarks globale indsats
Danmark er globalt set et forgangsland for universel sundhedsdæk-
ning og for seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder. Samtidig
har Danmark meget at bidrage med som life-science nation, når det
handler om, at levere innovative sundhedsløsninger og lægemidler
Danske sundhedsmyndigheder deltager aktivt i internationalt myn-
dighedssamarbejde med det overordnede mål at bidrage til at styrke
sundhedsvæsenet i partnerlandene og derved fremme adgangen til
sundhedsydelser og universel sundhedsdækning. COVID-19-pan-
demien har tydeliggjort behovet for et globalt sundhedsberedskab
og fælles indsatser, herunder udvikling af globale normer og stan-
darder på sundhedsområdet baseret på forskningsmæssig evidens.
Her har Danmark igennem mange år bidraget til udviklingen på
sundhedsområdet gennem sin deltagelse i WHO og vil forsat enga-
gere sig aktivt i de aktuelle drøftelser om en styrkelse af det fælles
sundhedsberedskab i EU.
Med Danmarks nominering til en plads i WHO’s globale bestyrelse
for perioden 2021-2024 er der skabt en yderligere platform for en
aktiv dansk indsats og for at fremme centrale danske prioriteter for
global sundhed, herunder bekæmpelse af antibiotikaresistens, kro-
niske sygdomme, fremme af seksuel og reproduktiv sundhed og ret-
tigheder, et styrket globalt fokus på mental sundhed mv.
Udvalgte indsatser
 Ulighed i sundhed
I dag har social position betydning for borgernes levevil-
kår og sundhed. Regeringen vil bekæmpe ulighed i sund-
hed. Ingen skal "lades tilbage", som Leave no one be-
hind-dagsorden foreskriver.
 10-års plan for psykiatrien
Regeringen vil sætte yderligere fokus på mental sundhed
og trivsel med den kommende 10-års plan for psykiatrien.
Færre skal opleve alvorlige konsekvenser af mistrivsel og
psykisk lidelse (delmål 3.4).
 Forebyggelse af børn og unges tobaksrygning
Regeringen har med et flertal af Folketingets partier ind-
gået en aftale om en national handleplan, der sætter ind
mod særligt børn og unges brug af tobaks- og nikotinpro-
dukter gennem indførelse af bl.a. standardiserede to-
bakspakker, udstillingsforbud og et skærpet reklamefor-
bud (delmål 3.4).
 Seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder
Danmark er en stærk fortaler for seksuel og reproduktiv
sundhed og rettigheder, når der forhandles resolutioner i
FN-regi og i regi af det danske udviklingssamarbejde
(delmål 3.7).
 Danmark som Life Science nation
Danmark har meget at bidrage med som life-science na-
tion, når det handler om at levere innovative sundheds-
løsninger og lægemidler sygdomme (delmål 3.4 og 3.8).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
78
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 3.4; 3.7 og 3.8
Nationalt
Børn og unge har i perioden 2017-2020 oplevet voksende ensom-
hed, psykisk sårbarhed og mistrivsel. Pga. COVID-19-nedluknin-
gerne er risikoen for ensomhed samt fysisk og psykisk mistrivsel i
denne gruppe vokset markant med vidtrækkende konsekvenser,
som allerede er synlige, for en hel generations mentale og fysiske
sundhed.
Svangre- og barselsomsorgs-området har en række udfordringer
med store negative konsekvenser for mange fødende og nye fami-
lier. En særligt udsat gruppe er gravide udokumenterede migranter,
som oplever øget risiko for komplikationer, fordi de udelukkende har
ret til akut behandling, dvs. ifm. fødsel eller alvorlige graviditetskom-
plikationer, men ikke til forebyggende og rutinemæssige besøg hos
sundhedsfagligt personale.
Anbefalinger
 Der bør laves en handlingsplan for ensomhed, mental sundhed
og trivsel blandt børn og unge, som adresserer COVID-19-ned-
lukningernes konsekvenser, tager højde for alle aspekter af
børns og unges liv og har fokus på de mest sårbare og udsatte.
 Fødeområdet bør opprioriteres, inkl. sikring af ret til god fød-
selsforberedelse og jordemoderomsorg under aktiv fødsel. Det
skal gælde alle, inkl. udsatte grupper, herunder udokumente-
rede migranter, hvis ret og adgang til sundhedsydelser generelt
bør styrkes og sikres.
Internationalt
Sundhed har generelt ikke været en prioritet i 2017-2020 trods stor
ulighed i adgang til sundhed i verdens fattigste lande. Med COVID-
19-krisen vil uligheden blive forværret, og det rammer de særligt sår-
bare hårdest, såsom flygtninge og internt fordrevne, piger og kvinder
samt ældre. Sundhed er desuden afgørende for øvrige Verdensmål.
Ikke-smitsomme sygdomme har været underprioriteret, til trods for
at de er årsag til 71 pct. af alle dødsfald globalt, mens knap 30 pct.
af den voksne befolkning i lav- og mellemindkomstlande lever med
fx diabetes, og ældre er særligt sårbare.
Mental sundhed er også underprioriteret trods markant stigning i
antal mennesker med forringet mental sundhed, navnlig i lande på-
virket af konflikter og katastrofer. I Afrika er der 1,4 mental sund-
heds-fagperson per 100.000 mennesker; globalt er der 9 per
100.000. Kun ca. 1 pct. af den samlede udviklingsbistand til sundhed
går til mental sundhed. Psykiske lidelser og psykosocial mistrivsel
forværrer generel sundhed og undergraver adskillige Verdensmål.
Danmark er en markant aktør ift. seksuel og reproduktiv sundhed,
inkl. seksualundervisning, adgang til prævention og fri abort. Et over-
set problem er bivirkninger ved moderne præventionsformer, som er
den hyppigste årsag til fravalg af prævention i det Globale Syd.
Anbefalinger
 Sundhed bør blive en udviklingspolitisk prioritet med fokus på
udbredelse af universel sundhedsdækning, som vægter fysisk
og psykisk sundhed lige, og som inkluderer smitsomme syg-
domme og psykiske lidelser i de primære sundhedsydelser. En
sådan prioritering skal fokusere på dækning for de særligt ud-
satte og marginaliserede, og der skal investeres i nationale
sundhedssystemer såvel som lokale aktører mhp. styrket sund-
hedsberedskab og respons.
 Danmark skal fortsat prioritere piger, kvinder og andre margi-
naliserede gruppers seksuelle og reproduktive sundhed. Det
bør inkludere styrket evidens, herunder vedr. præventionsfor-
mer. Samtidig bør mental sundhed og psykosocial trivsel oppri-
oriteres som ny dansk mærkesag. Begge områder skal priori-
teres på tværs af langsigtede og humanitære indsatser.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Dansk Røde Kors, Red
Barnet, Sex & Samfund, Globale Seniorer, KULU – Kvindernes Ulands-
udvalg, DIGNITY.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 79
Regeringens vurdering
Fri og lige adgang til undervisning og ud-
dannelse er et af de vigtigste redskaber til
at bryde negativ social arv og sikre lige mu-
ligheder for alle. Regeringen har et stort fo-
kus på, at kvaliteten i uddannelser og dag-
tilbud øges, og at der er høj trivsel hele vejen igennem dagtilbud,
skole og uddannelsessystemet. Det er desuden regeringens ambi-
tion, at flest mulige 25-årige i 2030 skal have gennemført en uddan-
nelse, være under uddannelse eller være i beskæftigelse. I 2030
skal mindst 90 pct. af de 25-årige således have gennemført en ung-
domsuddannelse. Det betyder, at i 2030 skal andelen af unge op til
25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet,
være halveret. Dette suppleres af regeringens målsætning om, at
flere unge vælger en erhvervsuddannelse.
Vurdering af delmål
4.1 Grundskole er gratis i Danmark. ● →
4.2 I Danmark er der er lige adgang til børnehaver og børnehave-
klasser. ● →
4.3 Der er juridisk formelt lige adgang til undervisning, der er ad-
gangsgivende til en videregående uddannelse. ● →
4.4 Der er opstillet en politisk målsætning om at halvere andelen af
unge op til 25 år, der ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejds-
markedet inden 2030, så flere unge og voksne kan opnå finansiel
succes. ● →
4.5 I Danmark gælder lige adgang til uddannelse for alle. Diskrimi-
nation på baggrund af køn, race og etnisk oprindelse samt handicap
er generelt forbudt ved lov. ● →
4.6 Alle danske børn får muligheden for at lære at læse, skrive og
regne gennem gratis skolegang. ● →
4.7 I Danmark ydes der finansiel støtte til Verdensmålsskolerne, og
der er iværksat initiativer, hvis formål er at støtte undervisning i de-
mokrati og medborgerskab. ● →
Med gratis undervisning i grundskolen, ungdomsuddannelser og
videregående uddannelser samt et understøttende SU-system er
Danmark langt med Verdensmål 4. Bæredygtighed er som bredt de-
fineret begreb tænkt ind på flere niveauer i skolesystemet fra grund-
skolen til de gymnasiale uddannelser. I folkeskolens formålsparagraf
står der bl.a., at skolen skal give eleverne kundskaber og færdighe-
der, der forbereder dem til videre uddannelse. Formålsparagraffer-
nes hensigt er desuden, at undervisningen skal gøre eleverne for-
trolige med dansk kultur og historie, give dem forståelse for andre
lande og kulturer og bidrage til deres forståelse for menneskets sam-
spil med naturen. På den måde inddrages ånden af Verdensmål 4
generelt i skole- og undervisningssystemet.
Men regeringen ønsker at gøre mere. Det er der med regeringens
handlingsplan for Verdensmålene afsat midler til fire nye policy-initi-
ativer. Regeringen vil nedsætte to ekspertgrupper, der med centralt
blik for hhv. matematik og køn skal udarbejde en analyse af danske
elevers udvikling og udbytte af undervisningen. Derudover øges
støtten til Verdensmålsskolerne og der er endvidere afsat midler til
udviklingen af et helt nyt inspirationsunivers på emu.dk – Danmarks
læringsportal, så der bliver mulighed for at hente materiale online til
at undervise i Verdensmålene.
Regeringen har en ambition om, at Danmark skal være verdens
bedste land at være barn i. Det betyder bl.a., at kvaliteten af dagtil-
bud og skoler skal forbedres, og at trivslen øges. Ligeledes er der et
behov for at intensivere indsatsen for ligestilling i uddannelsessyste-
met, da kvinder fortsat møder kønnede barrierer i særligt forsknings-
verdenen.
Danmarks globale indsats
Arbejdet med uddannelse i udviklingslande støttes gennem dansk
udviklingssamarbejde og humanitær bistand. Arbejdet har særligt fo-
kus på pigers og marginaliserede børns uddannelse, specielt i skrø-
belige stater med humanitære kriser. I lyset af COVID-19-pande-
mien har regeringen fremrykket samt givet ekstraordinære bidrag til
partnere og er særligt opmærksom på afledte effekter af skoleluk-
ninger, bl.a. i form af øget risiko for vold og skadelige praksisser som
børneægteskaber og omskæring af piger.
Udvalgte indsatser
 Flere ressourcer til folkeskolen
Der er med finansloven for 2020 afsat midler til et generelt
løft af folkeskolen på i alt 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr.
i 2021, 550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. 2023 og frem.
 Trepartsaftale om lærepladsområdet
Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i novem-
ber 2020 en stor trepartsaftale om lærepladsområdet.
Med aftalen udmøntes samlet set 500 mio. kr. fra 2021
og frem til nye lærepladsunderstøttende initiativer fra
AUB.
 Flere skal gennemføre uddannelse eller være i be-
skæftigelse
Unge under 25 år, der hverken er i gang med eller har
fuldført en ungdomsuddannelse, tilbydes vejledning og
opfølgning med en opsøgende indsats. De videregående
uddannelser søger at understøtte studerende fra uddan-
nelsesfremmede hjem gennem en række tiltag, bl.a. bro-
bygningsforløb, særlige frafaldsindsatser, særlige indsat-
ser for studerende med fysisk og psykisk funktionsned-
sættelse. Ambitionen og indsatserne relaterer sig ud over
delmål 4.3 og 4.5 til Leave no one behind-dagsordenen,
som handler om, at alle skal have opfyldt Verdensmålene
– ingen skal lades tilbage.
 Minimumsnormeringer
Der indføres fra 2024 lovbundne minimumsnormeringer i
daginstitutionerne. Det skal sikre kvalitet samt tid og
plads til det enkelte barn. Fra 2020-2023 er der med fi-
nansloven for 2020 og finansloven for 2021 afsat et sti-
gende beløb til indfasning af minimumsnormeringer. Der
er herudover afsat midler til flere pædagoger og pædago-
giske assistenter i institutioner med mange udsatte og
sårbare 0-5-årige. Aftalepartierne har desuden afsat en
opkvalificeringspulje til at sikre mere uddannet pædago-
gisk personale fra 2023 og frem. Og regeringen har lan-
ceret en kvalitetsplan for pædagoguddannelsen (delmål
4.2).
 Kvinder i akademia og forskning
Der er intensiveret fokus på kvinders uddannelsesvalg og
karriereveje på universiteterne og i forskningsmiljøerne.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
80
Det er bl.a. afsat midler til særskilt talentudviklingspro-
gram, Inge Lehmann, til styrkelse af kønsbalancen i
forskning, ligesom der er afsat midler til at styrke rekrut-
tering af kvinder til STEM uddannelser.
 Øget indsats over for pædagoguddannelserne
Regeringen har lanceret en kvalitetsplan for pædagogud-
dannelsen, hvor målet er en endnu højere kvalitet og
mere prestige i pædagoguddannelsen. Der er også
igangsat en evaluering af pædagoguddannelsen og den
pædagogiske assistentuddannelse.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 81
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 4.1, 4.3, 4.5, 4.7, 4.b
Nationalt
Uddannelsesområdet er blevet svækket af vedvarende besparelser.
På trods af afskaffelsen af omprioriteringsbidraget er der brug for
målrettet geninvestering efter COVID-19, som har vist vigtigheden
af uddannelse som stedet, hvor børn og unge lærer og får social
støtte samt med- og modspil.
Det danske uddannelsessystem er stadig præget af udbredt ulighed,
hvor forældres baggrund og indkomst alt for ofte er afgørende for,
hvordan man klarer sig. Derfor er det beskæmmende, at den udhu-
ling af SU’en, der fulgte SU-reformen fra 2013, forringede mulighe-
derne for, at alle kan tage en uddannelse, og at Danmark samtidig
har gjort det sværere for ikke-dansksprogede at læse i Danmark som
følge af nedskæringer på engelsksprogede uddannelser.
Ikke alle danske børn og unge bliver undervist i Verdensmålene og
bæredygtighed, på trods af at uddannelsesinstitutioner efterlyser hø-
jere politisk prioritering af begge.
Seksualundervisning i grundskolen giver ikke børn og unge den un-
dervisning, de har krav på. På ungdomsuddannelserne, hvor unge
er, når de starter med at være seksuelt aktive, er der kun sporadisk
undervisning i køn, krop, seksualitet, grænser m.m.
Anbefalinger
 Danmark skal investere i uddannelse og have fokus på at be-
kæmpe ulighed i uddannelse.
 Der skal undervises i Verdensmålene og bæredygtighed på alle
uddannelsestrin og indføres bæredygtig dannelse i uddannel-
sers formålsparagraffer.
 Børn skal have den seksualundervisning, de har krav på, og
undervisning i køn, krop, seksualitet og grænser skal styrkes i
ungdomsuddannelser.
 Uddannelse skal ikke blot forstås som læring, men også som
et sted, hvor børn og unge får social støtte.
Internationalt
Humanitære kriser og COVID-19 har sat uddannelse under pres, og
de forventede besparelser på offentlige budgetter gør, at selv den
nuværende (utilstrækkelige) finansiering af uddannelse kan for-
svinde. COVID-19 er den største krise for uddannelse nogensinde
og har endegyldigt vist, at uddannelse også har betydning for børn
og unges sikkerhed, ernæring og mentale tilstand.
Alt for mange steder har studerende og lærere været udelukket fra
beslutningsprocesserne omkring skolelukning og -åbning.
Under 2020-skolelukningerne var over 1,6 milliarder børn og unge
sendt hjem – de fattigste og mest marginaliserede ofte uden adgang
til fjernundervisning, heriblandt flygtninge og fordrevne. Det forven-
tes, at over 30 millioner af dem aldrig vil vende tilbage til skole. Sær-
ligt piger er udsatte pga. en stigning i antal af teenagegraviditeter og
børneægteskaber samt manglende adgang til seksuelle og repro-
duktive sundhedsydelser.
Derfor er der mere end nogensinde brug for bistand til at støtte of-
fentlige uddannelsessystemers overlevelse. Danmark er en markant
donor til Global Partnership for Education og Education Cannot Wait
og har for nyligt også tilsluttet sig Tyskland i støtten til UNHCR’s
DAFI-program, der støtter flygtninges adgang til højere uddannelse,
men der er brug for, at Danmark har uddannelse som en strategisk
prioritet i bistanden med fokus på at nå de mest marginaliserede og
at støtte gratis, offentlig uddannelse for alle.
Uddannelse er i stigende grad blevet en politisk slagmark, hvor stu-
denter- og lærerorganisationer er udsat for enormt pres fra repres-
sive regeringer. Danmark bør stå på disse studerendes side.
Anbefalinger
 Danmark skal følge EU ved at gøre uddannelse til en strategisk
prioritet og bruge 10 pct. af bistanden (også den humanitære)
på uddannelse.
 Danmark skal prioritere uddannelse for de mest marginalise-
rede.
 Danmark skal støtte opbygningen af stærkere, mere mod-
standsdygtige og inklusive offentlige uddannelsessystemer,
der sikrer fortsat læring under kriser og katastrofer, herunder
under COVID-19-pandemien og relaterede skolelukninger. Lyt
til unge, studerende og lærere på alle niveauer af beslutnings-
tagning.
 Danmark skal styrke seksualundervisning på alle niveauer som
en forudsætning for opnåelsen af SRSR. Restriktiv lovgivning,
der forhindrer teenagemødre og gravide i at fortsætte uddan-
nelse skal fjernes.
 Danmark skal oprette et ”Students At Risk-program” på linje
med programmet i Norge og Tyskland.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Oxfam IBIS, Red
Barnet, Sex & Samfund, Danske Studerendes Fællesråd, KULU –
Kvindernes Ulandsudvalg, Verdens Bedste Nyheder, Uddannelses-
gruppen i Globalt Fokus.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
82
Regeringens vurdering
Ligestilling mellem kønnene er grundlæg-
gende for demokrati, menneskerettigheder
og velstand i det danske samfund. Rege-
ringen arbejder på at fremme ligestilling
mellem kønnene og fastholde et tværgå-
ende fokus på ligestilling. Alt diskrimination af kvinder og piger skal
stoppes både inden for og uden for arbejdsmarkedet, nationaltog
globalt, ved hjælp af konkrette politikker og lovgivning.
Vurdering af delmål
5.1 I Danmark findes der retlige rammer, bl.a. Ligestillingsloven,
som har til formål at fremme, håndhæve og overvåge ligestilling. ●
→
5.2 I Danmark gennemføres der løbende ny lovgivning på området,
bl.a. ift. psykisk vold og samtykkebaseret voldtægt. ● →
5.3 Ægteskaber, der er indgået i udlandet af mindreårige, anerken-
des ikke efter dansk ret, medmindre der foreligger tvingende grunde
herfor. Kvindelig omskæring har været strafbart i Danmark siden
2003. ● ↑
5.4 Det vurderes ikke, at ulønnet omsorgsarbejde er udbredt i Dan-
mark, da der er en meget veludviklet social infrastruktur i form af
kommunal pasningsgaranti, gode orlovsordninger og offentlige til-
bud om ældrepleje. ● →
5.5 I Danmark har andelen af kvinder i både politik og lederstillinger
været stigende i de seneste 10 år. Tendensen har været særligt sti-
gende blandt offentlige arbejdspladser og mindre stigende blandt
private og i politik. ● ↑ →
5.6 Rammerne i dansk lovgivning og i sundhedsvæsenet sikrer et
højt niveau af adgang til information, undervisning og ydelser vedr.
seksuel og reproduktiv sundhed. ● →
Generelt har kvinder og mænd en høj arbejdsmarkedsdelta-
gelse i Danmark, men arbejdsmarkedet er fortsat meget køns-
opdelt. Dagtilbud og infrastruktur er veludbyggede og med til at
fremme en høj erhvervsfrekvens for begge køn. Dette bidrager til at
opnå målsætningerne i delmål 5.4 om anerkendelse af ulønnet om-
sorgsarbejde og etablering af sociale ydelser. Begge køn skal have
mulighed for at bidrage på arbejdsmarkedet, deltage i beslutnings-
processer og forme fremtidens samfund. Regeringen arbejder derfor
løbende på at fremme ligestilling mellem kønnene, ligesom der er
fokus på at fremme og fastholde et tværgående fokus på ligestilling.
På trods af den høje andel af veluddannede kvinder i Danmark
er der fortsat en skæv kønsfordeling i ledelser og bestyrelser,
og selvom forældreorlov kan fordeles fleksibelt mellem forældre, ta-
ger kvinder langt hovedparten af orloven. Regeringen udarbejder
hvert år en redegørelse og perspektiv- og handlingsplan for ligestil-
ling med initiativer på tværs af ministerier. Denne samler regerin-
gens initiativer, som spænder fra økonomisk ligestilling blandt køn-
nene til specifikke indsatser imod fysisk og psykisk vold og lige mu-
ligheder inden for den teknologiske udvikling.
Danmarks globale indsats
Internationalt er Danmark i front i kampen for ligestilling og kvinder
og pigers rettigheder – både på landeplan og i forhandlingslokalerne.
Der er sket store fremskridt for ligestilling og kvinder og pigers ret-
tigheder globalt, men flere steder i verden er der stilstand eller endda
sket tilbageskridt. For eksempel har COVID-19 forstærket eksiste-
rende uligheder og bl.a. haft så alvorlige sundhedsmæssige og so-
cioøkonomiske konsekvenser for kvinder og piger i udviklingslan-
dene, særligt i relation til seksuel og kønsbaseret vold, at FN’s Ge-
neralsekretær kalder det en skyggepandemi. Der er derfor fortsat
brug for et solidt dansk internationalt engagement for kvinder og pi-
gers rettigheder og muligheder. Arbejdet med ligestilling i udviklings-
lande støttes gennem dansk udviklingssamarbejde og humanitær bi-
stand. Arbejdet har særligt fokus på pigers og kvinders rettigheder,
herunder deres seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder
(SRSR). Også i skrøbelige stater og humanitære kriser. Gennem ud-
viklingsbistanden giver Danmark årligt 755 millioner kroner til en
række internationale frontlinjeorganisationer, der arbejder for kvin-
der og pigers ret til egen krop og for SRSR.
Udvalgte indsatser
 Lovgivning til fremme af ligestilling
Ligestillingsloven har til formål at fremme ligestilling mel-
lem kvinder og mænd herunder lige integration, lige ind-
flydelse og lige muligheder i alle samfundets funktioner.
Der er ligeledes forbud mod diskrimination og forskelsbe-
handling i en lang række andre love bl.a. i forhold til gra-
viditet, barsel og ligeløn (delmål 5.1og 5.c).
 Teknologisk ligestilling
I marts 2021 vedtog Folketinget en lov, der forpligter of-
fentlige myndigheder til at digital post om et fælles barn
sendes til begge forældre. Dette som led i regeringens
arbejde for at de digitale løsninger understøtter, at kvin-
der og mænd ligestilles i forældreskabet. Regeringen har
lanceret kampagnen ”digitale krænkelser koster” og for-
venter at fremlægge et udspil om sociale medier, der bl.a.
fokuserer på regulering af disse, samt forslag til initiativer,
der skal styrke den digitale dannelse hos børn og unge
(delmål 5.b).
 Indsatser imod fysisk og psykisk vold
Som en del af regeringens arbejde med bekæmpelsen af
vold mod kvinder og piger blev psykisk vold i 2019 krimi-
naliseret på lige fod med fysisk vold i straffeloven. Der
arbejdes løbende inden for integrations-, sundheds-, og
socialsystemet med at styrke tilbuddene til ofre for for-
skellige former for vold, herunder psykisk, fysisk og sek-
suel vold samt menneskehandel. Bl.a. trådte en ny sam-
tykke baseret voldtægtsbestemmelse i kraft 1. januar
2021 op fulgt af en national oplysningskampagne. Der er
yderligere afsat flere midler til krisecentre samt ambu-
lante rådgivningstilbud for voldsudsatte (delmål 5.2).
Endvidere arbejder regeringen målrettet på bekæmpelse
af negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i et-
niske minoritetsmiljøer gennem bl.a. oplysning, tilbud og
særlige krisecentre målrettet unge fra etniske minoritets-
miljøer (delmål 5.3).
Andre indsatser
 Etablering af Lev Uden Vold, den nationale enhed mod
vold i nære relationer
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 83
 Handlingsplan mod fysisk og psykisk vold i nære relatio-
ner
 Styrket ambulant behandling til kvinder udsat for vold i
nære relationer
 Skærpet indsats mod digitale krænkelser
 Kodeks for diversitet i rekruttering
 Kampagnen ”Aktion Fars Orlov”
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
84
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 5.1. 5.2, 5.4, 5.5, 5.c
Nationalt
Omfanget af voldsudsatte kvinder er steget siden 2017. Hvert år
dræbes ca. 12 kvinder af deres partner1
, og 38.000 udsættes for fy-
sisk partnervold1. For at nedbringe de tal må der sættes ind på alle
samfundsniveauer. Kriminaliseringen af psykisk vold i 2019 og Poli-
tiforliget i 2020 er vigtige redskaber, men for at forebygge og hjælpe
tidligere skal myndigheder arbejde tættere sammen, og frontperso-
nale, bl.a. kommune og politi, have mere viden om vold.
Magtuligheden afspejles også i den fortsatte økonomiske køns-
ulighed, der bl.a. drives af ulighed i familiens arbejdsdeling og i bør-
neomsorgen, hvor kvinder stadig står for i snit én times mere arbejde
i hjemmet dagligt1. Det bidrager til en skæv repræsentation i politik,
toppen af erhvervslivet og på det kønsopdelte arbejdsmarked.
Kvinder og piger på flugt er særligt udsatte, men mangel på
kønsperspektiv ved dansk asyl og suspendering og reducering af
genbosættelsesprogrammet har mindsket deres adgang til beskyt-
telse i perioden.
Anbefalinger
 Danmark skal indføre øremærket barsel til fædre og med-
mødre.
 Regeringen skal udarbejde en national handlingsplan, som
nedbringer omfanget af partnervold, dækker alle indsatser i
Danmark og afrapporterer på alle myndighedsforpligtelser.
 Frontpersonale skal sikres viden og kompetencer til at spotte
voldsudsatte og handle på mistanke om partnervold.
 Danmark skal sikre beskyttelse af piger og kvinder på flugt gen-
nem kønsfokuseret asyl, genbosættelse og integrationsindsat-
ser.
Internationalt
Mål 5 er stadig et af de dårligst finansierede Verdensmål, og der er
langt til målet om global kønsligestilling. Dette er forstærket af CO-
VID-19, som har medført en stigning i seksuel og kønsbaseret vold,
særligt partnervold, men også andre krænkelser, såsom børneæg-
teskaber.1
Pandemien har yderligere begrænset adgang til sundhed
og økonomisk sikkerhed for kvinder og piger og sat verden tilbage,
når det handler om sikring af adgang til fundamentale rettigheder,
bl.a. retten til at bestemme over eget liv og krop.
Kvinde- og feministiske organisationer er fortsat ekskluderede fra
finansiering og indflydelse, selvom de er lokalt forankrede og effek-
tive aktører til at sikre kvinders politiske, økonomiske, seksuelle og
sundhedsmæssige rettigheder. På trods af bl.a. Grand Bargain-for-
pligtelser om at allokere 25 pct. af humanitære midler til lokale og
nationale aktører, så gik kun 0,004 pct. af Danmarks udviklingsbi-
stand i 2019 til lokale kvinderettighedsaktører i humanitære kon-
tekster.
Siden 2017 er flygtninge og fordrevne globalt øget fra 68,5 til 80
mio., og fordrivelser varer stadigt længere. Der mangler fokus på
køn, SRSR og ligestilling i humanitære indsatser, hvor uligheden
forværres, og fordrevne kvinder og piger stilles væsentligt dårligere
i forhold til beskyttelse af deres fundamentale rettigheder. Kvinder
skal stadig have adgang til prævention og sikker fødsel og abort.
Kvinder og piger behøver i særlig grad beskyttelse mod kønsbase-
ret vold såsom partnervold og børneægteskaber, men alligevel er
området globalt underfinansieret. Det koster liv og øger risikoen for,
at nogle af de allermest udsatte bliver tabt på vejen mod 2030.
Anbefalinger
 Danmark skal gå forrest i kampen for kvinder og pigers rettighe-
der og beskyttelse samt økonomiske og demokratiske delta-
gelse med fokus på de mest udsatte, herunder LGBT+ perso-
ner, flygtninge og internt fordrevne.
 Danmark skal arbejde feministisk og intersektionelt i alle glo-
bale indsatser og allokere minimum 15 pct. til ligestillingspro-
grammer i humanitære kontekster, herunder mindst 4 pct. til
lokale kvinderettighedsaktører.
 Danmark skal vise globalt lederskab på international priorite-
ring og finansiering af forebyggelse og bekæmpelse af seksuel
og kønsbaseret vold, herunder på "Kvinder, fred og sikkerhed”.
 Danmark skal integrere beskyttelse mod kønsbaseret vold i alle
dansk-støttede humanitære indsatser og sikre varige løsninger
for piger og kvinder, der er fordrevne og på flugt.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Oxfam IBIS, Red
Barnet, Sex & Samfund, Danner, Kvinderådet, Dansk Flygtninge-
hjælp, KULU – Kvindernes Ulandsudvalg.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 85
Regeringens vurdering
Danmark er der lige og universel adgang
til rent drikkevand. Alle er ligeledes sikret
adgang til toilet, sanitet og hygiejne, og det
danske vandforbrug er effektivt sammen-
lignet med andre landes. Idet drikkevands-
forsyningerne i Danmark baseres på en begrænset behandling af
vores grundvand, er grundvandsbeskyttelse et gennemgående tema
i regeringens vandpolitik. Regeringen har derfor valgt at videreføre
statens grundvandskortlægning og kommunernes indsatsplanlæg-
ning til beskyttelse af grundvandet for at sikre grundvandet bedst
muligt mod forurening
Vurdering af delmål
6.1 Langt de fleste i Danmark har drikkevand til en overkommelig
pris ● →
6.2 Langt de fleste i Danmark har adgang til toilet, sanitet og hygi-
ejne ● →
6.3 Spildevandet i Danmark bliver renset på et højt niveau. ● →
Alt for få af Danmarks vandområder er i god tilstand ● ↑
6.4 Det danske vandforbrug er effektivt sammenlignet med andre
landes. ● →
6.5 Danmark samarbejder gennem EU om forvaltning af vandom-
rådet men har få vandressourcer på tværs af landegrænser ● →
6.6 Danmark har udfordringer i forhold til pesticider og kemiske
forureninger i grundvandet ● ↑
Danmark har sikret universel og lige adgang til sikkert og billigt
drikkevand samt sanitet og har opnået en effektiv og bæredygtig ud-
nyttelse af drikkevand. Danmark har ligeledes en lang tradition for
spildevandsrensning og integreret planlægning af vandressourcer,
bl.a. via efterlevelse af EU-regulering. I de danske søer og vandløb
er der sket en forbedring i miljøtilstanden, og det danske badevand
er af meget høj kvalitet. Danmark udarbejder vandområdeplaner,
hvor der fastsættes overordnede målsætninger, såsom god tilstand
i vandløb, søer, hav og grundvand.
Danmark har dog nogle udfordringer i forhold til pesticider og ke-
miske forureninger i grundvandet, og regeringens arbejde med Ver-
densmål 6 omhandler derfor især grundvandets kvalitet og beskyt-
telse af økosystemer. Regeringen har skærpet fokus på at passe på
grundvandet og drikkevandet gennem reduktion af pesticidbelast-
ningen, beskyttelse og restaurering af vandrelaterede økosystemer
og en vandsektor, som investerer i langsigtede og bæredygtige løs-
ninger. Da de danske drikkevandsforsyninger baseres på en be-
grænset behandling af grundvand, sikres det således samtidigt, at
der også er rent drikkevand til fremtidige generationer.
Danmarks globale indsats
Danmark er globalt førende inden for effektivitet i vandforsyning og
udnyttelse af spildevand gennem eksport af intelligente, bæredyg-
tige og effektive vandløsninger til hele verden.
Derudover støtter Danmark sikring af vandressourcer og vandforsy-
ning i udviklingslande, bl.a. via støtte af og samarbejde med en
række globale og regionale organisationer, herunder verdens stør-
ste netværksorganisation for vand, Det Globale Partnerskab for
Vand (Global Water Partnership).
Dette er med til at understøtte delmål 6.5 om forvaltning af vandres-
sourcer. Danmark arbejder for at sikre rent vand og klimatilpassede
vandressourcer i udviklingslandene, herunder særligt Afrika. Det
sker gennem en række multilaterale, regionale og bilaterale kanaler,
herunder bl.a. Den Afrikanske Vandfacilitet under den Afrikanske
Udviklings-bank samt gennem Det Globale Partnerskab for Vand,
som er verdens største netværksorganisation for vand. Dette bidra-
ger til indfrielsen af delmål 6.1 om at give adgang til rent drikkevand
samt delmål 6.a om at støtte udviklingslandenes vand og sanitet.
Udvalgte indsatser
 Aftale om Pesticidstrategi 2017-2021
Det danske vandmiljø påvirkes primært af diffus forure-
ning (næringsstoffer, organisk stof og pesticider) fra land-
bruget, men også forurening fra punktkilder (næringsstof-
fer, organiske og kemiske forureninger) fra byers spilde-
vand, industri og akvakultur. Med et bredt flertal i folketin-
get blev der i 2017 (med et tillægsaftaletekst i 2019) enig-
hed om, at fastholde pesticidafgiften og målsætningen
om reduktion af pesticidbelastningen af grundvandet. Re-
geringen har med udgangspunkt i denne aftale sat kom-
munerne til at risikovurdere de boringsnære beskyttelses-
områder beliggende omkring almene vandforsynings-bo-
ringer mod fare for nedsivning af pesticider og nitrat.
Denne indsats er med til at mindske risikoen for, grund-
vandet forurenes med pesticider eller nitrat og påvirker
(delmål 6.3 og 6.6).
 Rent drikkevand
Som led i implementeringen af drikkevandsdirektivet vil
Miljøministeriet inden implementeringsfristen den 12. ja-
nuar 2023 foretage en vurdering af, om der er tilstrække-
lig adgang til drikkevand for alle i Danmark og særligt for
sårbare og udsatte grupper. Danmark er under direktivet
forpligtet til at iværksætte en handlingsplan for at forbedre
drikkevandsforsyningen, såfremt der ikke er tilstrækkelig
adgang, hvilket er med til at påvirke delmål 6.1.
 Gennemførelse af EU’s vandlovgivning
Regeringen arbejder på at genoprette vandrelaterede
økosystemer med afsæt i gennemførelsen af EU’s vand-
lovgivning, herunder vandrammedirektivet, hvilket påvir-
ker delmål 6.6. Hertil har Danmark prisfastsættelse af
vand, der bidrager til at skabe øget bevidsthed hos bor-
gere og virksomheder om forbrug med omtanke og påvir-
ker derfor delmål 6.4.
 Dansk overholdelse af drikkevandsdirektivet (marts
2019)
I marts 2019 besluttede EU’s miljøministre at revidere
drikkevandsdirektivet. Den endelige aftale om en æn-
dring af direktivet blev indgået i december 2020, og æn-
dringerne trådte i kraft den 12. januar 2021. Dette direktiv
sætter bl.a. en række begrænsninger på koncentrationen
af bestemte kemikalier, der udledes fra haner og vandrør,
som er i berøring med drikkevandet. Vandforsyningssel-
skaberne skal ligeledes informere borgerne om kvaliteten
og prisen på drikkevand. Disse selskaber skal desuden
reducere vandspild og styrke indsatsen for at informere
borgerne herom. Sidstnævnte har været et hovedkrav for
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
86
Danmark, da klimaforandringerne forventes at øge pres-
set på fremtidens drikkevandsressourcer. Danmark går
forrest i forhold til at begrænse vandspild, og nu må re-
sten af Europa følge trop.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 87
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 6.1, 6.3
Nationalt
Hovedparten af den danske befolkning forsynes med drikkevand fra
cirka 2.500 små og store vandværker. Vandet overholder ofte ikke
de EU-fastsatte grænseværdier for indhold af sprøjtegifte. Dette be-
kræftes af, at det udvidede analyseprogram i 2019 fandt pesticidre-
ster i 45 pct. af de aktive vandværksboringer, mens grænseværdien
var overskredet i 12,7 pct. af boringerne. Dette er en stigning på ca.
10 pct. i forhold til 2018.
Miljøstyrelsen har ikke orienteret kommunerne om EU-regler, så der
er i en række tilfælde ulovligt sendt drikkevand med pesticidrester
og andre stoffer over grænseværdien ud til forbrugerne. Mange vær-
ker bruger i dag opblandet drikkevand med pesticidrester. En opgø-
relse til Folketinget viser, at der i en femårsperiode var 46 vandvær-
ker, der leverede drikkevand til forbrugerne, som var forurenet over
grænseværdien. Desuden henter næsten halvdelen af enkelthus-
stande med egen indvinding grundvand, hvor grænseværdien for
pesticidrester overskrides.
Fund af godkendte sprøjtegifte i grundvand betyder ikke forbud mod
anvendelsen, da myndighederne i dag godkender, at pesticider ud-
vaskes til grundvandet i gennemsnitskoncentrationer pr. år på 0,1
mikrogram/l svarende til grænseværdien. Denne praksis betyder, at
alt grundvand med tiden vil komme til at indeholde stadig flere pesti-
cidrester, og at sum-grænseværdien på 0,5 mikrogram/l, når flere
pesticidrester forekommer i samme vandprøve, vil blive udfordret. I
forhold til tidligere praksis anvendes forsigtighedsprincippet altså
ikke mere.
Der er i 2020 vedtaget et forbud mod erhvervsmæssig brug af pesti-
cider i Boringsnære Beskyttelsesområder, BNBO, men ikke i de sår-
bare indvindingsområder. Forbuddet gælder ikke BNBO i byområ-
der, hvor private og myndigheder sprøjter pesticider ud på befæ-
stede arealer, hvor der ikke sker en nedbrydning, fordi den biologisk
aktive rodzone er fjernet. En screening for 415 pesticidrester viste
fund i 20,3 pct. af 263 boringer. Medtages tidligere analyserede prø-
ver var der i samme boringer fundet pesticidrester i 77 pct., og knap
en tredjedel var over grænseværdien. Men andre ord kan man i Dan-
mark regne med at finde pesticidrester under alle arealer, hvor de
har været anvendt.
Jordbruget anvender kun pesticider, der er godkendt af myndighe-
derne, så de mange fund af pesticidrester viser, at godkendelses-
proceduren ikke har virket.
Anbefalinger
 De ansvarlige myndigheder skal udtage vandprøver fra led-
ningsnettet fra alle vandværker, så der kan reageres hurtigt på
konstaterede forureninger.
 Regeringen skal indføre en mere restriktiv regulering af brugen
af pesticider der, hvor grundvandet dannes, og der bør oprettes
GrundvandsParker – grundvandsbeskyttelsesområder.
 Regeringen skal tage ansvar for, at godkendelsessystemet mo-
derniseres, og godkendelser af pesticider, som ender i grund-
vandet, skal stoppes.
 Fund af pesticidrester i grund og drænvand i Varslingssystemet
bør medføre øjeblikkeligt forbud mod salg i Danmark.
 Regeringen skal vedtage forbud mod salg af pesticider til pri-
vate, og der skal gennemføres et forbud mod privates og myn-
digheders brug af pesticider på befæstede arealer.
 Den nationale overvågning bør rapportere analyser af drikke-
vand i de årlige rapporteringer, både pesticidrester og andre
organiske mikroforureninger.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Danmarks Natur-
fredningsforening.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
88
Regeringens vurdering
Dansk klima- og energipolitik er ambitiøs
og bidrager til det overordnede mål om at
sikre alle adgang til pålidelig, bæredygtig
og moderne energi til en overkommelig
pris. Danmark har som forgangsland for in-
novative grønne løsninger i energisyste-
met, energieffektivitetsløsninger og vedvarende energi et ansvar for
at bidrage med løsninger, nationalt såvel som internationalt.
Vurdering af delmål
7.1 Alle danske husstande har adgang til billige, stabile og moderne
energiservices. ● ↑
7.2 Med energiaftalen fra 2018 er der afsat finansiering, der anviser
vejen til at nå Danmarks mål om en vedvarende energiandel på ca.
55 pct. i 2030. Dette mål forventes at blive opnået. ● ↑
7.3 Der er i de senere år sket et massivt løft af den danske EE-
indsats, som bl.a. bidrager til Danmarks overopfyldelse af EU's ener-
gispareforpligtelse med 27 pct. ● ↑
Danmark har siden 1970’erne ført en aktiv energieffektiviserings-
indsats. Indsatsen har bl.a. understøttet, at det danske bruttoenergi-
forbrug har holdt sig mere eller mindre stabilt siden midten af
1970’erne. I samme periode er økonomien fordoblet. Danmark er
langt i forhold til at integrere vedvarende energi i energisystemer og
samtidig fastholde en høj elforsyningssikkerhed.
Danmark er godt på vej, men er endnu ikke helt i mål, når det
kommer til andelen af vedvarende energi og dermed delmål 7.2 om
at forøge den globale pct.del af bæredygtig energi. Det fordrer et
skærpet fokus på at øge andelen af vedvarende energi i det globale
energimix. Danmarks samlede VE-andel forventes at stige til 58 pct.
i 2030. Elforbruget forventes stort set at kunne dækkes med produk-
tion fra vedvarende energi fra omkring 2027 og frem. Realisering af
energiøerne vil øge VE-produktionen yderligere, som alt andet lige
dermed vil overstige det forventede forbrug.
Danmarks globale indsats
Danmarks globale indsats har fokus på at opskalere vedvarende
energi og øge energieffektivitet. Regeringen har i den forbindelse
indgået et grønt strategisk partnerskab med Indien og vil arbejde for
at indgå lignende partnerskaber med andre lande og lave nye
grønne handlingsplaner med eksisterende partner-skabslande.
Kombinationen af klimadiplomati og myndighedssamarbejderne skal
understøtte den grønne omstilling og bæredygtig økonomisk vækst
i partnerlandet samtidig med, at det kan styrke danske virksomhe-
ders markedspositioner og eksport af grønne løsninger.
Dette er medvirkende til at bringe Danmark tættere på indfrielsen af
delmål 7.a om styrket adgang til forskning og investeringer inden for
ren energi samt 7.b om udvidelse og opgradering af energitjenester
for udviklingslande. Danmark har desuden været aktiv i den interna-
tionale dialog og samarbejde om at sikre grøn genopretning i køl-
vandet på COVID-19-krisen, herunder ved at være medinitiativtager
til en række ministermøder om grøn genopretning i samarbejde med
IEA.
Udvalgte indsatser
 Klimaaftalen 2020
Med initiativerne fra Energiaftalen 2018 og Klimaaftale for
Energi og Industri mv. fra 2020 står Danmark foran en
markant satsning på fremtidens grønne teknologier, så-
som Power-to-X, et udbud af ny biogasproduktion samt
en ambitiøs udbygning af grøn energi, herunder en ny
epoke for dansk havvindudbygning med verdens første
energiøer. Den grønne strøm fra energiøerne skal bi-
drage til at fortsætte den grønne omstilling i både Dan-
mark og Europa også efter 2030. En stor havvindmølle-
park ved Hesselø fremrykkes med et år, så den kan bi-
drage med grøn strøm allerede fra 2027. Udbygningen af
vedvarende energi fremmes med samme aftale ved en
fortsættelse af de teknologineutrale udbud, der støtter op-
stillere af vedvarende energi. Hermed øges Danmarks
andel af vedvarende energi i det samlede energiforbrug
frem mod 2030 (delmål 7.2). Dertil er der med klimaafta-
len bl.a. afsat betydelige midler til udfasning af olie- og
gasfyr. Med Finansloven 2021 er afsat yderligere til-
skudsmidler. Den samlede indsats til udfasning af olie- og
gasfyrskønnes at give en samlet CO2e-effekt på 0,7-0,8
mio. ton i 2030.
 Forskning og udvikling i vedvarende energi
Med strategien Fremtidens grønne løsninger – Strategi
for investeringer i grøn forskning, teknologi og innovation
har regeringen sat en langsigtet retning for grøn forsk-
ning, udvikling og demonstration i Danmark. Strategien
danner grundlag for klare politiske prioriteringer for den
fremtidige indsats og understøtter derved udviklingen af
de teknologier, som på sigt skal bidrage til at Danmarks
klimamål nås. For at understøtte en målrettet og accele-
reret udvikling af fremtidens teknologier har regeringen
udpeget fire konkrete grønne missioner, hvoraf to af dem
er inden for hhv. PtX og CCUS. Der er allokeret øremær-
kede forsknings-, udviklings- og demonstrationsmidler til
missionerne med aftale om fordeling af forskningsreser-
ven for 2021. Endvidere er der med klimaaftale om energi
og industri mv., afsat 202 mio. kr. til forsøgsmøller i 2022-
2024 for at styrke forsøgs- og udviklingsaktiviteter inden
for vedvarende energi (delmål 7.a).
 Andre initiativer
Teknologineutrale udbud, forsøgsmølleordninger, Horns
Rev 3, Kriegers Flak, Vesterhav Nord og Syd, Åben dør-
ordningen for havvind, Thor Havvindmøllepark, Energiø
og erstatningsmuligheder og kompensation til naboer til
VE-anlæg.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 89
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 7.2. og 7.b.
Nationalt
Danmarks energipolitik formes fortsat af klimalovens 70 pct.-mål i
2030 og det seneste energiforlig. Den nationale indsats blev margi-
nalt styrket af energiaftalen i 2020, men ifølge Klimarådet anskuelig-
gør de nuværende tiltag ikke, at vi kan nå klimalovens mål. Det skyl-
des, at en høj andel af reduktionerne frem mod 2030 hviler på usikre
teknologier såsom CO2-fangst og lagring (CCS). Ifølge Klimarådet
vil det ikke kunne sikre de nødvendige emissionsreduktioner frem
mod 2030. Der er behov for yderligere tiltag og løbende reduktioner
frem mod 2030. Beslutningen om at stoppe for ny jagt efter Nordsø-
olie og -gas er et nødvendigt tiltag, men produktionsslutdatoen i
2050 er ikke tilstrækkelig, og der er stadig huller i Nordsøaftalen,
som muliggør øget produktion. Den nye gasrørledning til Lolland og
Falster og Baltic Pipe vil uundgåeligt enten blive “stranded assets”
eller føre til brud på reduktionsmålene. De udgør derfor en risiko for
den grønne omstilling. Den høje andel af bioenergi og manglende
måltal for luft- og skibsfart er fortsat problematisk.
Satsningen på negative udledninger via CCS med bioenergi er pro-
blematisk pga. usikkerhed om realiserbarhed samt dets høje res-
sourcebehov og sociale risici. PtX indebærer risici i form af anven-
delse af fossilgas og biomasse og ved at øge behovet for vedva-
rende energi (VE), som først og fremmest skal møde eksisterende
elektricitets- og varmebehov. En fremtidig omstilling til biogas skal
evalueres ift. lækage under håndtering samt udledninger fra, og mål
for omstilling af, landbruget, inkl. nødvendigheden af at reducere den
animalske produktion.
Anbefalinger
 Danmark skal udarbejde en handleplan for reduktioner i ener-
gisektoren, det samlede energiforbrug og effektivisering, med
nulemission i 2030.
 Danmark skal sikre, at CCS og andre negative emissioner ikke
tælles med i 70 pct.-målet.
 Danmark skal indføre et supplerende regnskab, der opgør et
komplet billede af emissioner fra biomasse, og sætte slutdato
for biomasse, senest i 2030.
 Danmark skal stoppe alle muligheder for at udvide Nordsøolie
og -gasproduktion, lave en udfasningsplan for den eksiste-
rende Nordsø-produktion og annullere Baltic Pipe og Lolland-
Falster gasrørledningen.
 Regeringen skal udarbejde realistiske estimater for fremtidig
hav- og landarealanvendelse af VE, særligt ift. Mål 15, og
fremme tiltag for fleksibelt elforbrug.
Internationalt
De udviklingspolitiske prioriteter for 2021 indeholder et fokus på ved-
varende energi. Der er blevet vedtaget nye bæredygtighedskrav til
IFU, hvilket er med til at begrænse den danske støtte til fossilenergi
internationalt. Danmark bidrager dog stadig til programmet Global
Infrastructure Facility (GIF), som bl.a. støtter udbygning af gasinfra-
struktur. Danmarks eksportstrategi for VE er præget af et for stort
fokus på samarbejde med mellemindkomstlande, en udbredelse af
bioenergi, samt manglende fokus på civilsamfundsinddragelse og
oprindelige folks rettigheder.
EU’s energistrategi er fortsat mangelfuld, bl.a. pga. for lave redukti-
onskrav og øget brug af fossilgas. Energichartertraktaten (ECT),
som er et stort internationalt benspænd for grøn omstilling, undergår
for øjeblikket en reformproces, men de fremsatte reformforslag vil
fortsat beskytte fossile investeringer.
Anbefalinger
 Danmark og EU skal trække sig fra ECT.
 EU skal indføre strengere reduktionskrav for CO2-emissioner
(min. 65 pct. i 2030), sikre at emissioner opgøres retvisende,
fjerne tilladelser til nye fossilgasinvesteringer og fjerne iblan-
dingskravet for biobrændsler i benzin og diesel.
 Danmark skal lave en handleplan for teknologitransfer af ved-
varende energi til lavindkomstlande og undtage bioenergi fra
dansk eksportstøtte.
 Danmark skal iværksætte, at støtten til GIF afbrydes, og at
støtte til energiprojekter efterlever en streng definition af ved-
varende energi, der ekskluderer bioenergi, atomkraft og stor-
skala vandkraft.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Global Aktion,
Greenpeace.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
90
Regeringens vurdering
Regeringens erhvervspolitik har til formål
at fremme økonomisk vækst, der både er
bæredygtig, inkluderende og vedvarende.
Regeringen arbejder for høj beskæftigelse
med plads til flere i arbejdsfællesskabet,
for en retfærdig fordeling af vækst og velstand og for at styrke ram-
merne for den danske arbejdsmarkedsmodel. En høj organiserings-
grad i stærke fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer er kernen
i den danske model, hvor løn– og arbejdsforhold fastsættes gennem
aftaler mellem arbejdsmarkedet parter, uden indblanding fra rege-
ringen eller Folketinget. Regeringen vil derfor styrke rammerne for
modellen, men ikke blande sig i hvordan arbejdsmarkedets parter
udfører opgaverne.
Vurdering af delmål
8.1 Danmark har tradition for en stabilitetsorienteret økonomisk
politik med en lang planlægningshorisont. Det kommer bl.a. til udtryk
i en forholdsvis stabil vækst i BNP pr. indbygger. ● →
8.2 Danmark har tradition for en stabilitetsorienteret økonomisk po-
litik med en lang planlægningshorisont. Det kommer bl.a. til udtryk i
en forholdsvis stabil vækst i BNP pr. beskæftiget person og produk-
tivitetsvækst ●→
8.3 Danmark har et meget formaliseret arbejdsmarked, hvor der er
gode muligheder for at etablere virksomhed samt gode finansie-
ringsmuligheder for virksomhederne. ● →
8.4 Danmark har et meget højt forbrug af naturressourcer, hvilket
regeringen bl.a. imødegår med en ambitiøs omstilling til en cirkulær
økonomi. ● →
8.5 Danmark har et af de mest velfungerende og demokratiske ar-
bejdsmarkeder i verden, hvor arbejdsmarkedets parter bidrager til
anstændigt arbejde for alle samt tager aktivt medansvar for regerin-
gers social- og arbejdsmarkedspolitik. Resultaterne ses fx i de høje
beskæftigelsesfrekvenser for mænd og kvinder, og høje andele der
deltager i voksen- eller efteruddannelse ● ↑
8.6 Ungdomsarbejdsløshed i Danmark er markant lavere end i de
fleste andre lande. Der er dog fortsat en gruppe unge, som har ud-
fordringer med at gennemføre en uddannelse og opnå varig beskæf-
tigelse. Derfor betydelig fokus på at afhjælpe problemerne, både i
den aktuelle indsats i kommuner, uddannelsesinstitutioner mv., gen-
nem analyser og overvejelser om nye foranstaltninger. ● →
8.7 Målet vurderes at være opfyldt. ● ↑
8.8 Globalt ligger Danmark helt i toppen. Vi flytter hele tiden barren,
bl.a. gennem den trepartsaftale, der er indgået omprioriterende mål
for arbejdsmiljøindsatsen. ● ↑
8.9 Danmark vurderes at placere sig godt ift. opfyldelse af delmålet,
bl.a. henset til, at Danmark har en national strategi for dansk turisme
(2016) og er ved at udarbejde en ny national strategi for bæredygtig
vækst i dansk turisme, der forventes offentliggjort i 2021. ● ↑
8.10 9 ud af 10 danskere klarer deres bankforretninger over inter-
nettet, og der er adgang til bankfilialer i det meste af Danmark. ● →
Den danske model med stærk inddragelse af arbejdsmarkedets
parter er en stor del af årsagen til, at Danmark er på rette vej i for-
hold til at indfri Verdensmål 8. Den danske model er ligeledes også
en medvirkende årsag til, at vi har højere lønninger, bedre arbejds-
vilkår og mere tryghed og velstand end i mange af de lande, vi sam-
menligner os med.
Der er fortsat udviklingspotentiale på det danske arbejdsmar-
ked. Regeringens indsats i arbejdet for at sikre en bæredygtig ud-
vikling er vigtig. Men det er også vigtigt, at virksomheder tager an-
svar. Regeringens politik kan kun få Danmark et stykke af vejen –
der er behov for et engageret og aktivt erhvervsliv, der ligeledes ta-
ger ansvar - både de virksomheder, som arbejder lokalt i Danmark,
og de virksomheder, der er en del af komplekse værdikæder på
tværs af landegrænser. Danske virksomheder er allerede godt i
gang, men der kan gøres mere. Ansvarlighed er og skal være en del
af virksomhedernes kerneforretning. Regeringen arbejder derfor ak-
tivt med at fremme virksomheders arbejde med samfundsansvar og
Verdensmålene.
Danmark har et betydelig større forbrug af naturressourcer end EU-
gennemsnittet og er samtidig de kedelige Europamestre i at gene-
rere store mængder husholdningslignende affald. Regeringen har
taget udfordringen om at skabe bæredygtigt forbrug og produktion i
Danmark op med en ambitiøs omstilling til en cirkulær økonomi
Danmarks globale indsats
Danmark arbejder for at etablere nye partnerskaber mellem eksem-
pelvis danske virksomheder, NGO'er og lokale virksomheder i udvik-
lingslande, hvis formål er at fremme bæredygtige projekter, der kan
styrke indkomstforbedringer og jobs i udviklingslande. Derudover
søger Danmark at fremme bæredygtig økonomisk vækst gennem
handelspolitik, bl.a. ved at arbejde for stærke bestemmelser om
miljø, klima og arbejdstagerrettigheder i EU's handelsaftaler.
Udvalgte indsatser
 Stabile rammevilkår og samfundsansvar
Danmark har i dag en markant position på verdensmar-
kederne inden for fx life science, grøn teknologi, transport
og fødevarer, fordi danske virksomheder har formået at
udvikle gode idéer til verdensomspændende forretninger.
Regeringen arbejder for at sikre gode og stabile ramme-
vilkår for dansk erhvervsliv, så de kan udvikle fremtidens
løsninger. Gode rammevilkår skal styrke produktivitets-
væksten og innovationsevnen hos de danske virksomhe-
der. Regeringen arbejder hertil aktivt med at fremme virk-
somheders arbejde med samfundsansvar og Verdens-
målene (delmål 8.4).
 Digitalisering
Regeringen vil understøtte fremtidens digitale erhverv og
arbejdspladser. Regeringen vil derfor udarbejde en ny
samlet digitaliseringsstrategi for Danmark, som skal un-
derstøtte, at Danmark udnytter de teknologiske mulighe-
der. Regeringen har i den forbindelse nedsat et digitalise-
ringspartnerskab for Danmarks digitale fremtid bestå-
ende af topledere og eksperter fra dansk erhvervsliv,
forskningsverden, faglige organisationer og parter på ar-
bejdsmarkedet, der skal drøfte og komme med anbefalin-
ger til, hvordan Danmark skal udnytte digitaliseringens
muligheder i fremtiden (delmål 8.2).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 91
 Eksport: Genstart efter COVID-19-krisen
En væsentlig del af dansk erhvervsliv er afhængig af at
kunne eksportere deres varer og tjenester til udlandet, og
den danske eksport er central for dansk økonomi, er-
hvervsliv og for at kunne indfri bæredygtig økonomisk
vækst. Regeringen har i 2020 indgået en række brede
politisk aftaler om eksportpakker, der skal understøtte
dansk eksport i lyset af COVID-19 og den forventede la-
vere internationale efterspørgsel, hvoraf der samlet set er
afsat 2,5 mia. kr. frem mod 2023.
 Bæredygtig turisme
Regeringen vil arbejde for, at Danmark skal være en af
verdens mest bæredygtige turistdestinationer og har i de-
cember 2019 igangsat arbejdet med formulering af en ny
national strategi for bæredygtig vækst i dansk turisme i
regi af Det Nationale Turismeforum.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
92
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 8.1, 8.4, 8.5-8.8
Nationalt
I et globalt perspektiv har den danske arbejdsmarkedsmodel sikret
økonomisk vækst, et godt arbejdsliv, gode rammebetingelser og høj
produktivitet. Således også i perioden siden 2017. Alligevel er der
problemer med at leve op til Verdensmål 8.
Den økonomiske vækst skal ske bæredygtigt, men væksten medfø-
rer øget træk på naturressourcerne og øger det globale fodaftryk.
Danmarks fodaftryk ligger allerede i dag alt for højt. Hvis alle på jor-
den havde samme forbrug som en dansker, ville det kræve godt 4
jordkloder.
Nye atypiske stillinger og social dumping presser løn- og arbejdsvil-
kår og undergraver på sigt den danske arbejdsmarkedsmodel. Des-
uden er der ikke lige adgang til arbejdsmarkedet. Trods stigende be-
skæftigelse og fald i arbejdsløsheden har unge fortsat dobbelt så høj
arbejdsløshed som andre. Særlig ramt er dem uden uddannelse, og
alt for mange unge er hverken i arbejde eller under uddannelse
(NEET). Samtidig forskelsbehandles der på grund af etnicitet, alder,
handicap og andre områder nævnt i forskelsbehandlingsloven. Le-
dige fra 50-65 har svært ved at vinde nyt fodfæste på arbejdsmarke-
det, og sammen med stive regler ved overgang fra arbejdsliv til pen-
sion betyder det tab af værdifuld arbejdskraft.
Anbefalinger
 Danmark skal reducere sit samlede økologiske fodaftryk.
 Regeringen og arbejdsmarkedets parter skal udarbejde en
tværsektoriel, national handleplan for at reducere NEET-tallet.
 Danmark skal sikre, at atypiske stillinger overenskomstdæk-
kes.
 Danmark skal bekæmpe social dumping, bl.a. ved at udbrede
aftaler om kædeansvar og sociale klausuler samt ved skærpet
kontrol.
 Danmark skal lave systematiske undersøgelser af diskrimina-
tion på arbejdsmarkedet.
 Lovgivning og aftaler skal sikre glidende overgang fra arbejds-
marked til pension for at fastholde værdifuld arbejdskraft.
Internationalt
Hvis målsætningen om at afskaffe børne- og tvangsarbejde skal nås,
kræver det en større indsats – også fra erhvervslivets side. Proble-
merne er stadig udbredte i virksomheders globale værdikæder. Un-
dersøgelser viser, at der stadig er alt for få europæiske og danske
virksomheder, der handler i overensstemmelse med internationale
FN- og OECD-standarder.
Den udviklingspolitiske strategi fastslår, at Danmark vil ”fremme
mere velfungerende arbejdsmarkeder i udviklingslandene baseret
på arbejdstagerrettigheder og social dialog” med rammebetingelser,
som også omfatter en sund arbejdsstyrke og civilsamfundsorganisa-
tioners støtte til erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser. Men
Danmarks oplagte mulighed for at være katalysator for velfunge-
rende arbejdsmarkeder har skiftende regeringer kun brugt meget
lidt. Danmark bør skabe de nødvendige rammebetingelser gennem
udviklingsbistanden og samtidig sikre, at danske virksomheder og
deres underleverandører opfylder ILO’s konventioner og FN’s ret-
ningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Indsatsen er afgø-
rende for at skabe anstændige jobs til en stadig voksende arbejds-
styrke af unge af begge køn, såvel i formelle som uformelle sektorer
af erhvervslivet og for at begrænse migration.
Anbefalinger
 Danmark skal fremme en grundlæggende omlægning af inter-
nationale økonomiske institutioner, således at realøkonomiske
aktiviteter globalt set holdes inden for rammerne af planetens
grænser og menneskers basale behov.
 Regeringen skal gøre det lovpligtigt for virksomheder og finan-
sielle institutioner at udøve due diligence og etablere strafan-
svar ved domstolene i alvorlige sager.
 Danmark skal til vores samarbejdslande allokere tilstrækkelig
udviklingsbistand til at sikre rammebetingelser for velfunge-
rende arbejdsmarkeder.
 Udviklingsbistanden skal være katalysator for arbejdsmarkeds-
lovgivning og social dialog, der fremmer anstændige jobs og
bæredygtig beskæftigelse.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Amnesty Internati-
onal Danmark, FN-Forbundet, Globale Seniorer.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 93
Regeringens vurdering
Regeringen arbejder på at sikre gode og
stabile rammevilkår for det danske er-
hvervsliv. Regeringen vil styrke iværksæt-
teriet, der skal være med til at sikre fremti-
dens løsninger og fremtidens arbejdsplad-
ser. Regeringen arbejder især på at afkoble den økonomiske vækst
fra øget ressourceforbrug ved bl.a. at styrke ressourceeffektiviteten
og ved at sikre klimavenlig energi til produktionen. En central mål-
sætning er at nedbringe Danmarks udledning af drivhusgas med 70
pct. i 2030. I den sammenhæng har regeringen etableret et tæt sam-
arbejde med erhvervslivet i form af klimapartnerskaber, hvis formål
er at bringe Danmark tættere på indfrielsen af Verdensmål 9 om en
bæredygtig industri, innovationskultur og infrastruktur.
Vurdering af delmål
9.1 Målet vurderes at være opfyldt. ● ↑
9.2 Danmark arbejder løbende for at få en mere bæredygtig industri
bl.a. med bidrag fra klimapartnerskaberne og elektrificering. Det kan
bl.a. ses ved Danmarks høje andel af grøn eksport. Industriens sam-
lede værditilvækst af BNP er dertil stigende. ● ↑
9.3 Målet vurderes op vurderes opfyldt for Danmark, da langt ho-
vedparten af de danske virksomheder vurderes at have gode finan-
sieringsmuligheder. ● →
9.4 Industrien i Danmark er i takt med løbende nye miljøkrav blevet
mere bæredygtig. ● ↑
9.5 Regeringen har en målsætning om, at Danmark skal investere
mindst 1 pct. af BNP i offentlig finansieret forskning. ● →
Danmark er langt, når det kommer til indfrielsen af Verdensmål 9,
men der kan og skal fortsat gøres mere. Regeringen understøtter
anvendelsen af grønne teknologier og grønne brændsler ved at om-
stille forskellige dele af industriens energiforbrug. Regeringen under-
støtter eksempelvis grøn innovation gennem Danmarks lederskab af
en international shipping mission om at dekarbonisere skibsfart i regi
af Mission Innovation. Missionen vil på tværs af den maritime vær-
dikæde fremme udviklingen af ny skibsteknologi, nye brændstoffer
og ny energiinfrastruktur i havnene samt ny regulering gennem in-
ternationale offentlige-private partnerskaber. Sammen med Dan-
mark er USA, Norge, Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Car-
bon Shipping og Global Maritime Forum ledere af missionen.
Der er stadig industrier og infrastrukturer i Danmark, som kan
blive endnu mere bæredygtige, og som kunne udnytte ressourcer
mere effektivt. Regeringen arbejder derfor yderligere for, at infra-
strukturen understøtter en bæredygtig udvikling ved at have fokus
på klimavenlige materialer og genanvendelse, stille krav om bære-
dygtig infrastruktur i udbud og ved at arbejde for regulering, som kan
understøtte CO2-venlige løsninger.
Danmarks globale indsats
Grønne og bæredygtige løsninger kræver ofte innovation. Derfor har
Danmark påtaget sig lederskabet i Mission Innovation, som er et glo-
balt initiativ bestående af EU-kommissionen og 24 medlemslande,
og hvis formål er at fremskynde den globale innovation inden for ren
energi.
Danmark arbejder desuden for at forbedre udviklingslandenes mu-
ligheder for at udvikle og finansiere bæredygtige infrastrukturprojek-
ter, bl.a. gennem Den Globale Infrastrukturfacilitet. Derudover støt-
ter Danmark konkrete projekter gennem Investeringsfonden for Ud-
viklingslande, som med ekspertbistand og billig lånefinansiering
støtter forberedelse og gennemførelse af bæredygtige infrastruktur-
projekter i de fattigste lande.
Udvalgte indsatser
 Elektrificeringsstrategi
I forlængelse af Klimaaftalen for energi og industri mv fra
2020 vil regeringen præsentere en elektrificeringsstra-
tegi. Strategien vil indeholde scenarier for elektrificerin-
gens rolle i relation til 70 pct.-målsætningen (delmål 9.2).
 Klimapartnerskaberne
Der er etableret 13 klimapartnerskaber, der bl.a. omfatter
produktionsvirksomheder, energiintensiv industri, energi-
og forsyningssektoren og landtransport. Arbejdet med kli-
mapartnerskaberne følges løbende i Grønt Erhvervsfo-
rum, der bl.a. skal styrke dialogen om den grønne omstil-
ling mellem regeringen, erhvervslivet og fagbevægelser
(delmål 9.2).
 Grøn iværksætterkultur
En stærk iværksætterkultur er en del af et dynamisk og
innovativt erhvervsliv, der kan skabe nye løsninger og
produkter samt nye danske jobs. Det gælder ikke mindst
på det grønne område. Derfor har regeringen etableret
Danmarks Grønne Fremtidsfond med en kapacitet på 25
mia. kr., der bl.a. skal hjælpe grønne iværksættere og
virksomheder med risikovillig kapital til udvikling og ud-
bredelse af grønne løsninger (delmål 9.3).
 En bæredygtig infrastruktur
Regeringen har ved anlæg og drift fokus på at reducere
vejanlæggets negative påvirkninger af omgivelserne gen-
nem arbejde med trafiksikkerhed, miljø, biodiversitet og
støj. Der er fokus på mere klimavenlige materialer og
genanvendelse, fx gennem udrulning af klimavenlig asfalt
og udvikling af grøn beton samt gennem krav til leveran-
dørerne i udbud. Ligeledes fokuserer regeringen på ud-
bygning og opgradering af cykelinfrastruktur med det for-
mål at fremme cykling som bæredygtig og sundhedsfrem-
mende transportform (delmål 9.1).
 Teknologipagten
Gennem Teknologipagten understøtter regeringen pro-
jekter, der motiverer danskerne til at arbejde og uddanne
sig inden for effektiv infrastruktur og inklusiv og bæredyg-
tig industrialisering med fokus på alle målgrupper fra ind-
skoling til efteruddannelse (delmål 9.4 og 9.5).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
94
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 9.1, 9.4,9.5, 9.a og 9.b
Nationalt
Danmark har en højtudviklet infrastruktur og forsyningssikkerhed.
Den danske erhvervssektor er orienteret mod bæredygtig udvikling,
understøttet af forskning og innovation. Udfordringerne i Danmark er
koncentreret om fortsat høj CO2-udledning og ressourceforbrug
samt skævhed mellem land og by, bl.a. inden for transportsektoren.
Siden 2010 er persontrafikken på vejene steget med 14 pct. I samme
periode er der kommet næsten 20 pct. flere personbiler ud på ve-
jene. Den kollektive trafiks (bus og tog) andel af den samlede per-
sontransport er faldet fra ca. 12 pct. til under 11 pct. Rejser på cykel
er faldet med ca. 20 pct. siden 2014. Prisudviklingen favoriserer in-
dividuel biltrafik frem for den kollektive trafik. Intentionen om at om-
stille til mere bæredygtig transport er indtil videre slået fejl.
Efter flere års fald er CO2 -udslippet fra danske virksomheder steget
siden 2014. I 2014 var CO2-udledningerne fra alle brancher 63,5
mio. ton. I 2018, hvor de nyeste tal er fra, var udledningerne steget
med knap 4 pct. Store CO2-udledere som skibsfart, luftfart og glas-
og betonindustri udleder mere CO2 end tidligere. Udslippet fra ener-
giforsyning er til gengæld faldet væsentligt. I debatten om grøn om-
stilling i Danmark fokuseres der på at nedbringe CO2-udledningen,
nedbringe forurening og øge genbrug af affald, men en egentlig ind-
sats for at begrænse det samlede fodaftryk mangler.
Danmark ligger relativt højt målt på udgifter til forskning og udvikling
med samlet 3 pct. af BNP. Vi er på 4. pladsen i EU. Det offentliges
udgifter udgør 1 pct. af BNP (det højeste i EU), mens erhvervslivets
udgifter udgør 2 pct. af BNP. Størstedelen af de offentlige midler går
til almen videnskab. Stadig flere midler øremærkes til grøn forskning.
Danmark har en høj rate for patentansøgninger sammenlignet med
andre lande, navnlig inden for grønne teknologier.
Danmark er godt dækket ind med digital infrastruktur – såvel bred-
bånd som mobilnet. Dækningen med bredbånd (10Mbit/s) til boliger
er steget fra 96 pct. til 98 pct. siden 2017. 98 pct. af landet har mo-
bildækning, men netværkene er af forskellig kvalitet, og 10 pct. af
nettet er overbelastet.
Anbefalinger
 Danmark skal udarbejde en bæredygtig mobilitetsplan for om-
stilling af transporten.
 Offentlig transport skal styrkes gennem modernisering af jern-
baneinfrastrukturen, sammenhængende køreplaner og trans-
portruter og styrkelse af fleksible transportformer: busser, fleks-
kørsel, delebiler mv., samt forbedring af forhold for gående og
cyklister i hele landet.
 Danmark skal omstille industri og innovation til cirkulær produk-
tion ved at fastsætte mål og planer for nedbringelse af forbrug
af fx mineraler.
 Regeringen skal implementere forslag fra de 13 klimapartner-
skaber og hæve CO2-afgiften til 1500 kr. pr. ton, som anbefalet
af Klimarådet.
 Danmark skal sikre, at informations- og kommunikationstekno-
logi skaber digital tilgængelighed, og udvikle brugervenlige sy-
stemer i alle offentlige tjenester.
 Regeringen skal vedtage at stoppe det offentliges anvendelse
af Facebook og andre uregulerede private kanaler som primær
informationskilde.
Internationalt
De senere år har den danske støtte til udvikling i industriel produk-
tion og innovation i udviklingslandene været begrænset, og en stor
del er gået gennem IFU. Med et fremtidigt fokus i udviklingspolitikken
på støtte til nærområder og forebyggelse af migration må der tænkes
i nye baner for at understøtte innovative start-ups og SMV’er i de
fattigste og skrøbelige stater.
Anbefalinger
 Danmark skal støtte SMV’er og innovative start-up-virksomhe-
der.
 Dansk støtte skal styrke lokale NGO’er og de små virksomhe-
ders organisationer, bl.a. ved styrkelse af netværket omkring
virksomhederne, også i den uformelle sektor.
 Regeringen skal arbejde med nye måder at inddrage dansk
teknologisk viden, forskning og knowhow om bæredygtighed i
forhold til disse virksomheder.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Globale Seniorer.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 95
Regeringens vurdering
Danmark er et af verdens mest lige lande.
Indkomstforskellene er små set i et interna-
tionalt perspektiv, og andelen af befolknin-
gen i lavindkomstgruppen er en af de lave-
ste blandt OECD-landene. Der er dog til
stadighed udfordringer på området, og det er regeringens klare am-
bition at bekæmpe ulighed både i Danmark, men også i resten af
verden. Nationalt arbejder regeringen bl.a. med at sikre mere lige
muligheder for personer med handicap og sørge for at udsatte børn
får den rette hjælp tidligt i livet. På globalt plan og i udviklingssamar-
bejdet har Danmark stort fokus på bekæmpelse af økonomisk, poli-
tisk, social og klimamæssig ulighed.
Vurdering af delmål
10.1 Indkomstforskellene er små i Danmark set i et internationalt
perspektiv, ligesom andelen af befolkningen i lavindkomstgruppen
er en af de laveste blandt OECD-landene. ● →
10.2 Danmark har generelt relativt høj valgdeltagelse på tværs af
grupper som køn, alder og handicap, og en høj andel af befolknin-
gen, der deltager i foreningslivet eller er politisk aktive. ● →
10.3 I Danmark er der iværksat lovgivning, som understøtter ikke-
diskrimination af personer med handicap samt mennesker med psy-
kiske og særlige sociale problemer. Danmark har dog stadig en ind-
sats at gøre for at reducere uvidenhed og fordomme om mennesker
med handicap og skabe større inklusion i samfundet. ● →
10.4 Danmark har i nyeste opgørelse den 7. laveste gini blandt
OECD-landende og få personer i lavindkomstgruppen sammenlig-
net med OECD-landene. ● →
10.5 Målet vurderes opfyldt, da danske finansielle institutioner har
øget deres kapitalgrundlag ift. risikovægtede eksponeringer, og de-
res andel af non-performing lån er faldet ganske markant. ● ↑
10.6 Danmark arbejder generelt for at sikre stærke og repræsenta-
tive internationale organisationer, hvor udviklingslandene sikres
medbestemmelse og indflydelse. ● →
10.7 Delmålet vurderes at være dækket ind af de eksisterende po-
litikker på området, og fremdriften i arbejdet med opfyldelsen vurde-
res at være stabil. ● →
Danmark er et af verdens mest lige lande med en stor grad af
omfordeling og et veludbygget velfærdssamfund med fri adgang til
uddannelse og sundhedsvæsen. Regeringen følger udviklingen i
ulighed gennem en årlig ulighedsredegørelse, hvori ulighed i bre-
dere forstand analyseres. I kraft af dette står det klart, at der stadig
er mere, der kan gøres.
Der eksisterer nemlig stadig ulighed i det danske samfund, og ulig-
hed kan have store konsekvenser for både det enkelte individ og for
samfundet som helhed i form af svagere tilknytning til arbejdsmar-
kedet, lavere løn, dårligere sundhed og kortere levealder
Danmarks globale indsats
På globalt plan går det den forkerte vej med stigende ulighed både i
og mellem lande. Det gælder både økonomisk, politisk og social ulig-
hed samt klimaulighed, hvor sårbare lande og befolkningsgrupper
rammes hårdest af klimaforandringerne. Disse tendenser adresse-
rer Danmark gennem udviklingssamarbejdet, hvor Danmark både
har indsatser på tværs af udviklingssamarbejdet, men også i de en-
kelte lande. I dette arbejde har Danmark særligt fokus på ligestilling,
indsatser i forhold til demokrati samt et øget fokus på at håndtere
konsekvenserne af klimaforandringerne.
Udvalgte indsatser
 Retfærdigt og humant asylsystem
Regeringen arbejder på at sikre velordnet, sikker og an-
svarlige migration. Det handler om at bekæmpe irregulær
migration og fjerne grundlaget for menneskesmugleres
forretningsmodel ved at overføre asylansøgere til et land
uden for Europa og have kontrolleret genbosætning af
flygtninge gennem FN frem for spontan asylansøgning
ved grænsen (delmål 10.7).
 Reformen Børnene Først
Regeringen og et bredt politisk flertal blev i maj 2021
enige om reformen Børnene Først, der skal hjælpe ud-
satte børn og familier tidligere og bedre end i dag. Aftalen
løfter området med to milliarder kr. i årene 2022-2025 og
varigt fuldt indfaset med 734 millioner kroner om året.
Med reformen er det bl.a. aftalt, at der skal udformes en
helt ny Barnets Lov, der skal sikre, at barnets stemme i
endnu højere grad bliver hørt, ligesom anbragte børn og
unge skal sikres færre skift og mere stabilitet (delmål 10.2
og 10.3).
 Ret til rimelig tilpasning
Efter at lov om forbud mod forskelsbehandling på grund
af handicap trådte i kraft i 2018, er loven den 1. januar
2021 blevet ændret, så der er indført ret til rimelig indivi-
duel tilpasning i forhold til dagtilbud, folkeskole, friskoler
og private grundskoler (frie grundskoler. er blev samtidigt
indført en klageadgang til Ligebehandlingsnævnet i for-
hold sager vedrørende manglende rimelig tilpasning.
 Handlingsplan for forebyggelse af fysisk og psykisk
vold i nære relationer 2019-2022
Denne handlingsplan har til formål at forbedre og styrke
behandlingsprogrammerne for voldsofre og supplere de
nuværende tilbud inden for social-, sundheds- og retssy-
stemet for at kunne nå ud til flere kvinder, mænd og børn,
som er udsat for fysisk og psykisk vold.
 Rettighedspakke til børn
Der er blevet vedtaget en rettighedspakke til børn for pe-
rioden 2018-2021 med henblik på at fremme inklusion og
selvstændiggørelse af børn. Et af pakkens tiltag sigter ef-
ter at styrke børns rettigheder til at blive inddraget og hørt,
når deres sager behandles i kommunen. Et andet tiltag er
udvidede åbningstider hos en direkte hotline, der tilbyder
hjælp og rådgivning til børn. Et tredje tiltag har til formål
at øge børns opmærksomhed omkring deres rettigheder,
styrke deres robusthed og forebygge misbrug.
 Fremme inklusion
Satspuljeaftalen for 2018-2021 har afsat 96,6 mio. kroner
til en civilsamfundsstrategi. Denne strategi har til formål
at bekæmpe ensomhed og styrke deltagelsen i fælles-
skaber, så sårbare børn, voksne og ældre med handicap,
som står uden for arbejdsmarkedet, kan deltage i fælles-
skaber som frivillige.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
96
 Lov forbyder forskelsbehandling på grund af handi-
cap
Den 1. juli 2018 trådte en ny lov i kraft, som forbyder for-
skelsbehandling af personer på grund af handicap. Lige-
behandlingsnævnet har godkendelse til at behandle kla-
ger vedrørende ulovlig forskelsbehandling på grund af
handicap uden for arbejdsmarkedet.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 97
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 10.1 - 10.7
Nationalt
I de seneste fire år ses stigende ulighed og faldende social mobilitet.
Det er ikke lykkedes at sikre en relativ stigning i indkomst for de ne-
derste 40 pct. af befolkningen. Tværtimod er der sket et fald i ind-
komstandel fra 22,3 pct. i 2017 til 22,2 pct. i 2019. Samtidig ejer de
rigeste 10 pct. 47,3 pct. af den samlede nettoformue, mens halvde-
len af befolkningen kun har knap 5 pct. Der er stadig et højt kønsba-
seret løngab på 14,5 pct. Fra 2017-2019 faldt antal børn i fattigdom
fra 64.500 til 59.700, men kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen
er fortsat med til at holde børn under fattigdomsgrænsen. Social
ulighed forstærkes af stigende diskrimination. Ghettopakken fra
2018 kritiseres af FN for at være diskriminerende, og antallet af re-
gistrerede hadforbrydelser er steget med 17 pct. fra 2018 til 2019.
Regeringens afvisning af fælles flygtningepolitiske løsninger i EU og
ønske om asylbehandling i tredjelande er hæmmende for Danmarks
løfter om internationalt samarbejde. Aldersdiskrimination er udbredt,
og pandemien har afsløret svigt i samfundets evne til at beskytte
skrøbelige ældre.
Anbefalinger
 Finansministeriets regnemodeller skal omlægges, så almen-
menneskelig velfærd sikres, og Danmark skal udarbejde en
handlingsplan mod ulighed.
 Danmark skal afskaffe kontanthjælpsloftet og integrationsydel-
sen og genetablere dækningen for dagpenge.
 Danmark skal øge beskatning af arbejdsfrie indtægter såsom
aktie- og kapitalindkomster samt arveindtægt.
 Danmark skal afskaffe ghettoloven og vedtage en handlings-
plan mod diskrimination.
 Danmark skal modstå initiativer, der eksternaliserer asylbe-
handling, arbejde for at sikre adgang til asyl i Europa gennem
solidarisk samarbejde i EU og føre en mere human flygtninge-
politik med årlig modtagelse af 500 kvoteflygtninge.
 Regeringen skal arbejde i FN for at styrke ældres rettigheder
gennem en bindende ældrekonvention.
Internationalt
Den ekstreme ulighed er ikke blevet mindre de seneste fire år. En
fremskrivning foretaget af Verdensbanken viser, at hvis indkomst-
uligheden stiger med 2 pct. om året, vil der i 2030 være op til 860
mio. flere mennesker, der må leve for under 5,5 USD om dagen. Vi
ved også, at der er enorm ulighed mellem, hvem der er ansvarlig for
klimaforandringerne, og hvem der er mest påvirket af dem, i og med
at verdens rigeste 10 pct. er ansvarlige for over halvdelen af det glo-
bale CO2-udslip. Danmark har de seneste år haft større fokus på
lighed mellem kønnene, hvilket bl.a. er kommet til udtryk via med-
lemskabet i FN’s menneskerettighedsråd. Desværre er der globalt
kun sket en lille fremgang på området, og med den nuværende ha-
stighed vil vi først opnå lighed mellem kønnene i 2099. Der er fortsat
markant underbeskatning af verdens rigeste og manglende omfor-
deling, hvilket hindrer opnåelsen af Verdensmål 10. Skattely, inklu-
sive i EU er en central faktor i skatteplanlægning. Danske folketings-
medlemmer er enige i, at kampen mod skattely er vigtig, men des-
værre er listen stadig meget mangelfuld. Det er problematisk, at glo-
bale beslutninger i høj grad fortsat træffes i OECD, hvor udviklings-
landene ikke er medlemmer, men der er dog sket forbedringer, da
udviklingslandene er blevet hørt i fx BEPS-processen.
Anbefalinger
 Danmark skal med sin udviklingspolitiske strategi fokusere på
uligheds- og fattigdomsbekæmpelse og på, hvordan klimafor-
andringerne rammer ulige.
 Danmarks arbejde for at skabe lighed mellem kønnene skal pri-
oriteres højere i løbet af de næste ti år, hvis Verdensmål 5 og
10 skal opnås.
 Danmark skal fortsat bekæmpe skattely, bl.a. ved at arbejde for
en forbedring af kriterierne for EU-medlemsstaternes ”sortliste”
for skattely.
 Danmark skal fortsætte arbejdet for fuld offentlig land-for-land-
rapportering for alle virksomheder.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Globale Seniorer,
Mellemfolkelig Samvirke, Oxfam IBIS.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
98
Regeringens vurdering
Blandede byer og et sammenhængende
Danmark er udgangspunktet og målet for
en stor del af de initiativer, som regeringen
i disse år igangsætter. Regeringen har bl.a.
fokus på at mindske miljøbelastningen i by-
erne, sikre adgang til kollektiv trafik, sikre adgang for borgere til
grønne områder samt bevarelse af kulturarv. De nye initiativer skal
bygge videre på mange års indsats, der betyder, at danske byer ge-
nerelt er trygge at færdes i for alle. Derudover har stort set alle bor-
gere adgang til boliger af en god standard og adgang til basale ser-
vices som vand, sanitet og elektricitet. Der er altså skabt en solid
basis for, at Danmark kan leve op til Verdensmål 11 om inklude-
rende, sikre, robuste og bæredygtige byer og lokalsamfund.
Vurdering af delmål
11.1 Danmark har generelt en boligbestand af egnede og sikre bo-
liger, og boligstandarden er generelt høj. ● →
11.2 Danmark er overordnet set langt i forhold til at sikre målet,
men arbejder fortsat på at sikre endnu mere tilgængelige og bære-
dygtige transportsystemer. ● ↑
11.3 For så vidt angår inddragelse har målet været opfyldt i mange
år, bl.a. i forbindelse med kommuneplaner og lokalplaner mv. Bære-
dygtighed indgår i den kommunale planlægning med stigende vægt.
● ↑
11.4 En stor del af den danske natur- og kulturarv er beskyttet, og
en række initiativer er sat i værk for at beskytte det yderligere. ● →
11.5 Danmark har regulering og tiltag for beskyttelse fra skaderne
fra naturkatastrofer. ● →
11.6 Affald: I Danmark indsamles og behandles næsten alt affald.
● ↑ Luftforurening: Luftforureningen i byer i Danmark er faldende. ●
↑
11.7 Der er offentlig adgang til naturen både på private og offentlige
arealer, og Staten og kommuner arbejder løbende med at etablere
adgang til naturarealer og til tilgængelige opholdsarealer. ● →
Danmark er allerede langt i arbejdet med Verdensmål 11. Rege-
ringens ambition er at sikre byer med blandede boligtyper og en
blandet beboersammensætning i hele Danmark. Det er vigtigt, at by-
erne skaber grobund for, at mennesker mødes på tværs af økono-
miske og sociale skel, fordi mødet understøtter den samhørighed,
som velfærdssamfundet forudsætter.
Klimaforandringerne er en påtrængende udfordring for kulturarven,
men kulturarven kan også være en del af løsningen. På fortidsmin-
deområdet er Danmark blandt de førende, hvad angår overvågning
af erosionstruede lokaliteter ved kysterne. Ved at undersøge bære-
dygtige løsninger på de aktuelle klimaudfordringer med udgangs-
punkt i kulturarven og udbrede kendskab til og forståelse for traditi-
onelle håndværk og materialer som en forudsætning for bæredygtig
vedligeholdelse af den eksisterende bygningsmasse, kan kulturar-
ven bidrage til klimavenlige og bæredygtige løsninger.
Trafikvirksomhederne i Danmark har fokus på at skabe gode pro-
dukter til overkommelige priser, som er tilpasset passagerernes
rejse-mønstre. Ydermere arbejder man i Danmark på at øge tilgæn-
geligheden af jernbanen, og har derudover sikret alternative rejse-
muligheder for svært bevægelseshæmmede samt blinde og stærkt
svagsynede personer, som ikke har mulighed for at benytte den kol-
lektive trafik i Danmark på egen hånd.
Danmark skal dog samtidig være et sammenhængende land, så
man kan bo, arbejde og uddanne sig i alle dele af landet. Denne
ambition udfordres til stadighed af skellet mellem land og by, og der-
for vil regeringen gennem en række initiativer på området tage et
opgør med centraliseringen i Danmark.
Danmarks globale indsats
Danmark deltager i internationalt boligsamarbejde, fx i UNECE,
Committee for Housing and Land Administration. Som en del af ar-
bejdet med at beskytte og bevare Danmarks natur- og kulturarv del-
tager Danmark i UNESCO’s konventioner, europæiske konventioner
og direktiver og andre internationale samarbejder. Danmark har et
betydeligt engagement i at fremme EU-regulering på området for
luftforurening, samt at indgå i internationale aftaler. Der er tre over-
ordnede politiske rammer for det internationale samarbejde om be-
grænsning af luftforurening: Luftkvalitetsdirektivet, NEC-direktivet og
LRTAP-konventionen. Der er stort fokus på affald- og cirkulær øko-
nomi internationalt og Danmark er engageret i arbejdet med dette.
Udvalgte indsatser
 Boligpriser i Danmark
Som et redskab til at sikre blandede byer og lavere bolig-
priser har kommunerne mulighed for at kræve 25 pct. al-
mene boliger i nye boligområder, hvilket betyder, at der
bygges boliger, som kan betales af borgere med almin-
delige og lave indkomster. I København er der skabt nye
byudviklingsområder og der planlægges yderligere areal-
udvidelser gennem opfyld i Københavns Havn. På den
måde skabes der nye muligheder for beboelse, når byen
fysisk vokser i takt med indbyggertallet. Der foregår såle-
des en løbende tilpasning af boligudbuddet i byerne, som
understøtter delmål 11.1 om tilvejebringelsen af boliger til
en overkommelig pris.
 Uddannelser i hele landet
Det er afgørende for regeringen, at der er gode uddan-
nelsesmuligheder i hele landet. Ikke kun i de store byer.
Det er med til at skabe bedre balance og lokal udvikling.
Ultimo 2020 godkendte uddannelses- og forskningsmini-
steren 41 nye uddannelser og udbud. 27 af dem er pla-
ceret uden for de store byer. Uddannelsesinstitutionerne
har i arbejdet sikret sig, at der er et lokalt behov fra virk-
somheder og arbejdsgivere til de nye udbud og uddan-
nelser.
 Beskyttelse og bevaring af verdens natur- og kultur-
arv
I Danmark bidrager både staten og kommunerne væsent-
ligt til at beskytte og bevare verdens natur- og kulturarv.
På det internationale plan via deltagelsen i UNESCO’s
konventioner, europæiske konventioner og direktiver og
andre internationale samarbejder. På kulturområdet sker
beskyttelsen nationalt gennem museumsloven og byg-
ningsfredningsloven, og kommunerne med verdensarvs-
steder bidrager væsentligt ved at inddrage beskyttelsen
af områderne i planlægningen (delmål 11.4).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 99
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus:
11.1.,11.2.,11.3.,11.7.,11.A.,11c.
Nationalt
Danmarks byer er generelt velfungerende med gode livsvilkår for de
fleste mennesker. Der er planer og initiativer til at fremme bæredyg-
tighed og mindske klimabelastning. Der er dog også udfordringer,
især med skævheder mellem by og land, forurening og trængsel i
byerne og ulige boligvilkår. Befolkningstallet i Danmark er steget
med 300.000 siden 2010, særligt i og omkring de store byer. Køben-
havn er vokset med 20 pct. i perioden, og væksten forventes at stige.
Boligpriserne stiger i byerne, og der mangler boliger, der er til at be-
tale for almindelige mennesker. I landdistrikterne står mange boliger
ubeboede, og husene er knap steget i værdi i en årrække. Boligstan-
darden i Danmark er generelt god og bliver løbende bedre. Men der
er stadig 20.131 boliger uden toilet eller med deletoilet, 22.913 med
delebad og 41.801 helt uden adgang til bad samt 141.500 boliger,
der ikke har et værelse pr. person. Mindst 61 pct. af den samlede
boligmasse har energimærke D eller lavere, 33 pct. er E eller derun-
der, dvs. energimæssigt ikke bæredygtige. De store byer er præget
af trængsel og luftforurening. Selvom elbiler på sigt vil erstatte de
forurenende biler, vil det ikke afhjælpe trængslen. Den kollektive tra-
fik konkurrerer med en stigende privatbilisme på pris og plads og på
bekostning af børn, ældre og handicappede. De grønne naturarealer
i de store byer presses som følge af fortætning ved det øgede byg-
geri. Afstanden til rekreative grønne arealer overstiger ofte rimelig
gangafstand. Det kræver derfor transport med cykel, bil eller kollektiv
trafik, og forhindrer børn, handicappede og ældre i naturlig tilgang til
grønne områder. Der stilles ikke krav til naturarealer ved byggeri.
Anbefalinger
 Danmark skal bygge flere almene boliger, hvor der er bolig-
mangel, og renovere eller nedrive ikke-beboede boliger i land-
distrikterne.
 Alle danske boliger skal energirenoveres mindst til energi-
mærke C, og alle skal have en bolig med eget toilet og bad
samt mindst et værelse pr. beboer.
 Danmark skal skabe sammenhæng i køreplaner i den kollektive
trafik, gøre den billigere og lade al kollektiv trafik drives af ved-
varende energi.
 Danmark skal sætte en højere CO2-afgift på forurenende biler
og etablere flere standpladser til el-delebiler
 Danmark skal indføre trængselsafgift for biler i de store byer og
skabe bedre forhold for bløde trafikanter.
 Danmark skal inddrage forgængertilgængelig natur i al by- og
landsplanlægning og sætte krav om nære grønne /naturarealer
ved alt nybyggeri.
Internationalt
Danmark mangler fokus på mindre byer og deres rolle i at skabe
bæredygtige lokalsamfund, mindske presset på hovedstæderne og
skabe alternativer til migration. Verdensmål 11 er ikke prioriteret i
dansk udviklingspolitik, på trods af at mere end halvdelen af verdens
befolkning nu bor i byområder. I 2050 vil dette tal være oppe på 6,5
milliarder mennesker (to tredjedele af jordens befolkning). Klimafor-
andringerne sætter byerne yderligere under pres, og det går hårdest
ud over de knap 1 milliard mennesker, der i forvejen lever under
usikre forhold.
Flere byer og bosættelser skal derfor fremover gennemføre integre-
rede politikker og planer for inklusion, ressourceeffektivitet og tilpas-
ning til klimaændringer og modstandsdygtighed over for katastrofer.
De mindst udviklede lande skal støttes gennem finansiel og teknisk
bistand til at undgå slumområder og bygge bæredygtige og robuste
bygninger med lokale materialer.
Anbefalinger
 Danmark skal i sin udviklingspolitik have langt større fokus på
byudvikling i de mindre byer og styrke opbygningen af inklude-
rende og trygge bysamfund med adgang til anstændige boliger,
så utrygge slumområder undgås.
 Danmark skal sikre og understøtte adgangen til politisk og øko-
nomisk deltagelse for udsatte grupper og sætte yderligere fo-
kus på at styrke både lokale myndigheder og græsrodsorgani-
sationer i de mest udsatte byområder.
 Internationalt skal Danmark understøtte et styrket fokus på in-
kluderende byudvikling.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Globale Seniorer.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
100
Regeringens vurdering
Danmark har en ambition om at blive front-
løbere i ansvarligt forbrug og produktion,
og regeringen har derfor taget udfordringen
op med en ambitiøs plan, som skal styrke
Danmarks omstilling til cirkulær økonomi.
Omstillingen understøttes bl.a. gennem den politiske aftale om en
Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni
2020, regeringens strategi for offentlige grønne indkøb fra oktober
2020 og den politiske aftale om national strategi for bæredygtig byg-
geri fra marts 2021. Indsatsen er samlet i regeringens handlingsplan
for cirkulær økonomi, der bl.a. har målsætninger om mindre affald
og bedre udnyttelse af naturressourcerne, samt mere og bedre gen-
anvendelse.
Vurdering af delmål
12.1 Danmark har en handlingsplan for cirkulær økonomi. ● ↑
12.2 Danmark har et meget højt forbrug af naturressourcer. ● →
12.3 Danmark genererer store og relativt stabile mængder madaf-
fald. ● →
12.4 Danmark har underskrevet de relevante internationale aftaler,
men har relativt store mængder farligt affald og ikke tilstrækkelig ud-
sortering ● ↑
12.5 Danmark genererer store og relativt stabile mængder hushold-
ningslignende affald pr. indbygger ● →
12.6 Danmark indførte lovpligtig CSR-rapportering for større virk-
somheder i 2010 og der arbejdes løbende på at styrke virksomhe-
ders CSR-rapporteringen. Antallet af omfattet virksomheder er lov-
bestemt og har været nogenlunde stabilt omkring ca. 1.100 virksom-
heder siden indførelsen ● →
12.7 Danmark fik i oktober 2020 en strategi for grønne offentlige
indkøb. ● ↑
12.8 Miljøstyrelsen oplyser om bæredygtig brug af naturen igennem
bl.a. Miljømærkning. Endvidere oplyser Danmark om bæredygtig
livsstil. ● →
Danmark er frontløber, når det kommer til grønne offentlige indkøb,
miljømæssig forsvarlig håndtering af kemikalier og spildprodukter.
Danmark er ligeledes blandt de lande i verden, som deponerer
mindst affald. Der kan dog stadig være forbedringspotentiale, når
det kommer til at øge genanvendelsen og reducere affaldsmæng-
den.
Danmark har et betydelig større forbrug af naturressourcer end
EU-gennemsnittet, og er samtidig de kedelige Europamestre i at ge-
nerere store mængder husholdningslignende affald. Regeringen har
taget udfordringen om at skabe bæredygtigt forbrug og produktion i
Danmark op med en ambitiøs omstilling til en cirkulær økonomi.
Danmarks globale indsats
I EU arbejder Danmark for en ambitiøs implementering af Kommis-
sionens nye handlingsplan for en cirkulær økonomi fra marts 2020.
Danmark arbejder for EU-Kommissionens forventede forslag til
kvantitative affaldsreduktionsmål, der bl.a. understøtter delmål 12.5
om nedbringelse af affaldsmængderne inden 2030. Danmark har
desuden siden 2010 været medlem af gruppen Friends of Fossil
Fuel Subsidy Reform og arbejder internationalt for at udfase ineffek-
tive subsidier til fossile brændstoffer, herunder for at sætte emnet på
WTO's dagsorden. Dette er bl.a. et vigtigt bidrag til arbejdet med
delmål 12.c om udfasning af skadelige subsidier. Danmark er ligele-
des med i det internationale initiativ Champions 12.3, som har til for-
mål at øget fokus på at reducere madspild på globalt niveau.
Udvalgte indsatser
 Genanvendelse
For at øge genanvendelsen og mindske forbrændingen
af affald samt nedbringe CO2-udledningerne fra affalds-
sektoren, indgik regeringen i juni 2020 aftalen om en kli-
maplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi. Af-
talen indeholder bl.a. tiltag om øget og mere strømlinet
affaldssortering og krav til mindre tab i genanvendelsen
af plastikaffald. Affaldstilsynet forbedres og risikobase-
res, så forbrænding af genanvendeligt affald undgås. Vil-
kårene ændres i genanvendelsessektoren, så der frem-
adrettet investeres i genanvendelsesanlæg frem for for-
brænding. Derudover nedbringes kapaciteten på danske
forbrændingsanlæg, så Danmark i mindre grad importe-
rer plastikholdigt affald til forbrænding (delmål 12.1, 12.2
og 12.5).
 Miljøvenligt design
Regeringen arbejder målrettet for at fremme mere cirku-
lær økonomi gennem bl.a. ecodesigndirektivet og miljø-
mærkerne Svanen og Blomsten. Miljø-mærker er med til
at udbrede forståelsen af en bæredygtig produktion og
forbrug i et livscyklusperspektiv.
 Bæredygtigt byggeri
Regeringen indgik i marts 2021 en politisk aftale om en
national strategi for bæredygtigt byggeri, som har fokus
på bl.a. øget kvalitet, holdbarhed og sundhed i byggeriet
samt fokus på mindre ressourceforbrug for at fremme so-
lide bæredygtige bygninger med lang levetid samt bygge-
processer med mindre materialespild, byggesjusk og
krav til energiforbrug.
 Bekæmpelse af madspild
For at bekæmpe madspild har Danmark længe haft fokus
på arbejdet med at forebygge og reducere madspild. Der
er bl.a. etableret offentlige/private partnerskaber på om-
rådet og lovændringer med henblik på reduktion af
madspild. Der skabt fokus på både forbrugernes forstå-
else af datomærkning og på erhvervsmuligheder for do-
nation. Danmark har fået en national officiel madspilds-
dag, hvor der gennemføres af en digital opmærksom-
hedskampagne på dagen. Derudover blev Tænketank
om Forebyggelse af Madspild og Fødevaretab,
ONE\THIRD nedsat i 2019. Tænketanken driver Dan-
marks frivillige aftale om reduktion af madspild, hvor den
danske fødevarebranche skriver under på at reducere
deres madaffald, inkl. madspild, med 50 pct. inden 2030.
 Grønne offentlige indkøb
Regeringen har i oktober 2020 lanceret en strategi for
grønne offentlige indkøb, der bl.a. omfatter krav om ind-
køb af miljømærkede produkter på udvalgte områder og
krav om anvendelse af total omkostninger som økono-
misk prisparameter. Herudover udvikles der bl.a. et kom-
petenceudviklingsforløb, et Charter for Godt og Grønt
indkøb samt fortsat videreudvikling af retningslinjer, krav
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 101
og værktøjer til grønne offentlige indkøb. Desuden inde-
holder strategien et initiativ om en fællesstatslig fødeva-
repolitik med udgangspunkt i de officielle kostråd – godt
for sundhed og klima. Der udvikles samtidig en bereg-
ningsmodel for klimaaftrykket af offentlige indkøb bl.a.
mhp. fastsættelse af et reduktionsmål ultimo 2021.
 Politisk aftale om en strategi for cirkulær økonomi
(september 2018)
Strategien består af 15 initiativer inden for følgende fo-
kusområder: 1) Styrke virksomhederne som drivkraft for
den cirkulære omstilling, 2) Understøtte cirkulær økonomi
gennem data og digitalisering, 3) Fremme cirkulær øko-
nomi gennem design, 4) Ændre forbrugsmønstre gen-
nem cirkulær økonomi, 5) Skabe et velfungerende mar-
ked for affald og genanvendte råvarer og 6) Få mere
værdi ud af bygninger og biomasse.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
102
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 12.1, 12.2, 12.4, 12.5, 12.6,
12.7 og 12.8
Nationalt
I Danmark bruger vi naturressourcer svarende til mere end fire jord-
kloder. Danmarks største udfordring er vores forbrug, fx målt som
økologiske fodaftryk, som også burde omfatte både det fornyelige,
det mineralbaserede og det fossile. I december 2020 fremlagde re-
geringen et udkast til en handlingsplan for cirkulær økonomi for
2020-2032, som desværre har alt for lidt fokus på genbrug af pro-
dukter og alt for stort fokus på genanvendelse af materialer og siger
stort set intet om nedsat forbrug. Hver dansker producerer mere af-
fald end nogen anden EU-borger ifølge Eurostat.
Den nuværende regering fremlagde i 2020 en strategi for grønne
offentlige indkøb, men strategien indeholdt mest af alt en række
ukonkrete ambitioner på CO2-området, mens hensynet til miljø- og
naturressourcer er stort set fraværende, ligesom strategien ikke
rummer socialt ansvarlige offentlige indkøb.
Ifølge Forbrugerrådet Tænk forventer 19 ud af 20 danske forbrugere,
at produkter og varer er produceret ansvarligt. Desuden er 7 ud af
10 forbrugere indstillet på at betale mere for produkter, der er an-
svarligt producerede, især hvis der er troværdig information på va-
ren.
Uden aktiv inddragelse af alle borgere vil en omlægning af samfun-
dets forbrug ikke kunne realiseres. Derfor skal Verdensmålene ind i
de formelle uddannelser, men også i oplysning og kampagner, for at
ændre borgernes livsstil i en mere bæredygtig retning, inklusive dag-
lige indkøbsvaner, øget genbrug og nedsat forbrug.
Anbefalinger
 Danmark skal udarbejde og implementere en handlingsplan for
ansvarligt forbrug og produktion som del af en samlet hand-
lingsplan for Verdensmålene.
 Regeringen skal fremlægge en samlet strategi for en bæredyg-
tig offentlig indkøbspolitik, som omfatter alle aspekter af bære-
dygtighed og gælder for både stat, regioner og kommuner.
 Danmark skal bruge økonomiske styringsmidler mere adfærds-
regulerende, men med social balance.
Internationalt
Størstedelen af dansk erhvervsliv halter stadig bagefter, når det
handler om ansvarlig virksomhedsdrift i flere sektorer. Problemet
forventes adresseret gennem lovgivning på EU-plan, men det frita-
ger ikke regeringen for ansvaret for danske virksomheders og finan-
sielle institutioners indsats. Ifølge en ny Voxmeter-undersøgelse fo-
retaget for Amnesty Internationals danske afdeling mener syv ud af
ti danskere, at der er behov for lovgivning om ansvarlig virksomheds-
adfærd.
Anbefalinger
 Det skal være lovpligtigt for virksomheder og finansielle institu-
tioner at udøve due diligence, og de skal omfattes af strafan-
svar ved domstolene i alvorlige sager.
 Danmark skal stoppe sin import af palmeolie, soja og træ fra
ikke-bæredygtig produktion og import af ikke-ansvarligt handlet
fisk og skaldyr.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Danmarks Natur-
fredningsforening, Amnesty International, FN-Forbundet.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 103
Regeringens vurdering
Danmark arbejder ambitiøst både nationalt
og internationalt for at bekæmpe klimakri-
sen og dens konsekvenser. Det er ambiti-
onen, at Danmark skal være et foregangs-
land for den grønne omstilling, og regerin-
gen har allerede vedtaget lovgivning, der skal sikre 70 pct. reduktion
af drivhusgasudledninger i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Siden re-
geringen trådte til, er drivhusgasudledningerne i Danmark reduceret
med 9,1 mio. ton CO2e i 2030. Internationalt bringer Danmark sine
styrkepositioner i spil gennem bl.a. vores engagement ifm. FN’s kli-
makonvention og Parisaftalen, dansk og EU-baseret klimadiplomati
koblet til myndighedssamarbejder, eksportfremmeindsats og grøn
udviklingsbistand. Med disse tiltag søger Danmark at yde et væsent-
ligt bidrag til Verdensmål 13.
Vurdering af delmål
13.1 Danmark har regulering og tiltag til at imødegå konsekven-
serne af klimaforandringerne, selv om disse fortsat er delvist
ukendte. ● →
13.2 Klimalovens mål er blandt de mest ambitiøse klimamål i ver-
den. Loven sikrer en omfattende omstilling af alle sektorer frem mod
2030 og 2050, og sætter handling bag ambitionen om, at Danmark
skal være et grønt foregangsland. Seneste fremskrivning viser, at
Danmark indtil videre forventes at have reduceret udledningerne
med 55 pct. i 2030 ift. 1990. Regeringen vil samtidig sikre initiativer,
der bidrager med yderligere reduktioner i de kommende år. ● ↑
13.3 En række danske indsatser på området adresserer delmålet,
og der gøres løbende overvejelser om nye projekter og indsatser, så
målet i højere grad imødekommes. ● ↑
Danmark placerer sig godt, når det kommer til at indbygge klima-
indsatser i politiske beslutninger og planlægning. Dette understøttes
særligt andet af Klimaloven fra 2020. Med en omfattende omstillings-
indsats på tværs af sektorer er Danmark således på rette vej ift. at
reducere drivhusudledningerne i overensstemmelse med klimalo-
vens mål.
For at nå indfri 70 pct.-målsætningen skal der dog fortsat tilveje-
bringes reduktioner frem mod 2030, pt. svarende til ca. 10 mio. tons
CO2e. Derfor er der brug for en markant udviklingsindsats, der bl.a.
skal sikre, at teknologier med store potentialer for at nedbringe ud-
ledningerne modnes, bringes tættere på markedet og ned i pris.
Danmarks globale indsats
Gennem udviklingssamarbejde og klimabistand støtter Danmark ud-
viklingslandene bilateralt og multilateralt i den grønne omstilling og
tilpasning til klimaforandringerne. Danmarks klimarelevante udvik-
lingsbistand udgjorde i 2019 2,1 mia. kr. og ventes at stige i de kom-
mende år. Udviklingssamarbejdet understøtter aktivt Parisaftalen,
samtidigt med, at det bidrager til opfyldelsen af delmål 13.b om at
støtte mekanismer til planlægning og håndtering af klimaforandrin-
gerne. I tillæg har Danmark fordoblet sit bidrag til Den Grønne Kli-
mafond til i alt 800 mio. kr. fordelt over 2020-2022 som støtte til re-
duktions- og tilpasningsprojekter i udviklingslande, hvilket bidrager
til opfyldelsen af delmål 13.a om implementeringen af FN's ramme-
konvention om klimaændringer.
Udvalgte indsatser
 Klimaloven
Med klimaloven, som blev vedtaget af et bredt flertal i Fol-
ketinget den 18. juni 2020, er rammerne for Danmarks
nationale klimaindsats på plads. Klimaloven indeholder
juridisk bindende mål om 70 pct. reduktion af drivhusgas-
udledningerne i 2030 ift. 1990 og et langsigtet mål om kli-
maneutralitet senest i 2050 med Parisaftalens 1,5 gra-
ders målsætning for øje. Med vedtagelsen af klimaloven
har Danmark således yderligere integreret tiltag mod kli-
maforandringer i den nationale politik (delmål 13.2).
 Oplysning og borgerting
Regeringen har iværksat en række initiativer, der skal
sikre bred inddragelse af danske aktører, og mere oplys-
ning om modvirkning af klimaændringer, hvilket bidrager
til delmål 13.3. Regeringen har bl.a. igangsat Danmarks
første borgerting på klimaområdet, videreført Ungeklima-
rådet, der har til formål at inddrage, informere og enga-
gere den danske ungdom i klimaændringerne, og iværk-
sat en række initiativer på fødevareområdet. Regeringen
har nedsat 13 klimapartnerskaber for at inddrage den pri-
vate sektor i at nå de danske klimamål.
 Grøn skattereform
I december 2020 indgik regeringen en aftale med Ven-
stre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Konser-
vative om en grøn skattereform, hvor der frem mod 2030
skal indføres højere afgifter på udledningen af klimabela-
stende drivhusgasser. Reformen skaber grundlaget for
en grøn omstilling af det danske erhvervsliv og kommer
til at forløbe over to faser. Formålet hermed er at give er-
hvervslivet tid til at investere og udvikle bæredygtige løs-
ninger, således at danske arbejdspladser og konkurren-
ceevne sikres.
Klimatilpasning
Regeringen har taget initiativ til nye regler for spildevandsselskaber-
nes klimatilpasning, der skal sikre flere projekter. Derudover er der i
2020 igangsat et arbejde med en ny samlet klimatilpasningsplan.
Planen skal offentligøres i 2022 og medvirke til at sikre, at fremtidens
klimatilpasning håndteres helhedsorienteret for både grundvand,
skybrud, kyst og vandløb (delmål 13.1 og 13.2).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
104
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 13.2, 13.a
Nationalt
Siden 2017 er klima kommet højt på dagsordenen hos befolkningen
og politisk. Folketinget har vedtaget en bindende klimalov med krav
om 70 pct. reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 og klima-
neutralitet senest i 2050 samt markant styrkelse af Klimarådet og en
indgået aftale om stop for ny olieefterforskning i Nordsøen. Dette er
et gennembrud for klimaindsatsen.
Regeringen har imidlertid endnu ikke udarbejdet en langsigtet klima-
plan, som anskueliggør, hvordan 2030-målet skal opnås. De aftaler,
der i 2020 blev indgået om energi, affald, transport mv., forventes
kun at bidrage med cirka en tredjedel af de nødvendige reduktioner
i 2030. Regeringen anlægger således en ”hockeystavs-strategi”,
hvor der satses på, at endnu uprøvede teknologiske løsninger kort
før 2030 vil føre til betydelige reduktioner af udslippet. En sådan stra-
tegi er yderst usikker, potentielt dyr og ikke forenelig med Parisafta-
lens 1,5 graders-mål. Desuden mangler Danmark at udarbejde kli-
maplaner for nogle sektorer, bl.a. landbruget.
Endelig har Danmark endnu ikke taget ansvar for den klimabelast-
ning i udlandet, som vi er direkte ansvarlige for, det såkaldte fodaf-
tryk, herunder udledninger fra flyrejser og produktion af importerede
varer som sojaprotein.
Anbefalinger
 Danmark skal følge en lineær reduktionssti frem mod 2030 i
overensstemmelse med de oprindelige beregninger og sigte
mod klimaneutralitet senest i 2040.
 Den danske regering skal udarbejde en langsigtet klimaplan
med bindende delmål, som omfatter samtlige sektorer og an-
skueliggør, hvordan 2030- og 2040-målene nås.
 Der skal indføres en generel klimaafgift, som gradvist optrap-
pes til at udgøre 1500 kr. pr. ton CO2 i 2030.
 Regeringen skal integrere indsatser for at reducere Danmarks
samlede fodaftryk i den globale klimastrategi.
Internationalt
Danmark skal leve op til sit globale ansvar og gå forrest i klimakam-
pen. I perioden 2017-2021 har Danmark ikke levet op til sit interna-
tionale ansvar i forhold til klimabistand. Danmark forpligtede sig på
COP15 til at levere ny og additionel klimabistand som en del af de
rige landes samlede forpligtelse, hvor Danmarks fair andel udgør 5
mia. kr. om året. Danmark bidrager nu med omkring det halve og har
siden 2015 valgt at finansiere næsten al klimabistand inden for
ulandsrammen på 0,7 pct. af BNI. Dermed bliver det verdens fattig-
ste, der betaler for Danmarks internationale klimaindsats. Det gør
det svært at se Danmark som et grønt foregangsland.
Forholdet mellem klimaforandringer, naturressourcer og konflikt for-
værrer de eksisterende udfordringer for særligt udsatte befolknings-
grupper, heriblandt flygtninge og internt fordrevne, oprindelige folk
m.fl., der ofte lever i de mest klimaudsatte områder. Ifølge FN bunder
40 pct. af alle voldelige konflikter over de seneste 60 år i konflikter
om adgang til begrænsede og degraderede naturressourcer. Denne
sammenhæng har Danmark ikke integreret tilstrækkeligt i sit inter-
nationale arbejde. Desuden har Danmark ikke forholdt sig til, hvor-
dan udviklingslande, der rammes af klimakatastrofer, skal hjælpes.
Dette bør ske i fuld respekt for menneskerettighederne, hvilket er
afgørende for at nedbryde silotænkning mellem Parisaftalen og Ver-
densmålene.
Anbefalinger
 Danmark skal bidrage med 5 mia. kr. om året i ny og additionel
klimabistand – altså et beløb oveni ulandsrammen på 0,7 pct.
af BNI.
 Danmark skal frem mod COP26 arbejde for, at der aftales en
handleplan, der sikrer, at den globale klimabistand, som aftalt,
balanceres mellem klimatilpasning og reduktion af udslip. For
at bidrage til at rette op på ubalancen bør 70 pct. af dansk kli-
mabistand gå til klimatilpasning i de fattigste lande.
 Den danske bistand til klimatilpasning skal have fokus på for-
drevne og udsatte befolkningsgrupper samt vigtigheden af at
sikre sunde økosystemer, så risikoen for konflikt reduceres, og
klimaresiliensen øges.
 Danmark skal arbejde for, at der internationalt etableres en ka-
tastrofefond med nye finansieringskilder, der kan træde til, når
fattige lande rammes af klimakatastrofer.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Care Danmark,
Dansk Flygtningehjælp, WWF Verdensnaturfonden.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 105
Regeringens vurdering
Danmark arbejder aktivt for, at brugen af
havområder skal ske på bæredygtig vis.
For at også fremtidige generationer kan
nyde godt af havets goder, er det væsent-
ligt at opnå og opretholde god miljøtilstand
i havets økosystemer. Gennem bl.a. sin havstrategi, vandområde-
planer, Natura 2000-planer samt Danmarks første havplan arbejder
regeringen for at bevare og sikre bæredygtig brug af havene og de-
res ressourcer. Endvidere bidrager Danmark til Verdensmål 14 gen-
nem sit engagement i det internationale arbejde relateret til havmil-
jøet og bæredygtig forvaltning af havene samt den fælles europæi-
ske fiskeripolitik.
Vurdering af delmål
14.1 Der er generelt ikke opnået god miljøtilstand i de danske hav-
områder. ● →
14.2 Der er regulering til at sikre beskyttelse og genopretning af øko-
systemer, men der mangler tærskelværdier mv. til at understøtte en
økosystembaseret forvaltning. ● →
14.3 Forsuringen af havet er stigende. ● ↓
14.4 Målet er ikke nået for alle bestande, men i løbet af de seneste
ti år er der gradvist sket en positiv udvikling for de fiskebestande,
som primært udnyttes af danske fiskere. ● ↑
14.5 Knap 20 pct. af danske kyst- og havområder er udpeget som
beskyttede områder og regeringen har fremlagt forslag om yderli-
gere udpegninger. ● ↑
14.6 Den Fælles Fiskeripolitik (EU) fastsætter regler for tildeling af
statsstøtte til fiskerisektoren. ● →
14.7 Ikke relevant i Danmark.
Indsatser for at opnå god miljøtilstand i danske havområder
sker især gennem Danmarks implementering af EU-regulering som
vandrammedirektivet, havstrategidirektivet og naturdirektiverne. Ar-
bejdet i de regionale havkonventioner HELCOM (konvention om be-
skyttelse af havmiljøet i Østersøområdet) og OSPAR (konvention
om beskyttelse af det marine miljø i det nordøstlige Atlanterhav) bi-
drager også til at nå denne målsætning.
Danmarks primære udfordringer ift. Verdensmål 14 er påvirknin-
gen fra næringsstoffer, ikkehjemmehørende arter, fiskeri og under-
vandsstøj. For at bringe danske havområder i god miljøtilstand kræ-
ves både nationale og internationale indsatser. Derudover betyder
naturlige forhold i havet, at det kan tage mange år at opnå god mil-
jøtilstand.
Danmarks globale indsats
Danmark arbejder for at skabe nye internationale aftaler om hhv.
marint affald, beskyttede havområder uden for national jurisdiktion
og nye, globale naturmål, herunder et mål om 30 pct. beskyttede
områder på havet globalt, hvilket bidrager til delmål 14.1, 14.2, 14.5
og 14.c. Derudover arbejder Danmark for at opnå et godt havmiljø i
de regionale havkonventioner, HELCOM og OSPAR og for at be-
skytte det arktiske havmiljø gennem PAME under Arktisk Råd. Dan-
mark støtter EU's biodiversitetsstrategi og er desuden engageret i
EU's strategi for Ocean Governance, hvis formål er at arbejde for en
global bedre og mere bæredygtig forvaltning af havene. Strategien
fokuserer desuden på samarbejde med udviklingslande om at sikre
et sundt og godt havmiljø, der beskytter havet som fælles ressource.
Udvalgte indsatser
 Bekæmpelse af plastforurening
Omkring 70-90 pct. af det marine affald består af plast.
Danmark arbejder derfor for at mindske plastikaffald i ha-
vet. Danmark har således vedtaget en plastikhandlings-
plan og er i gang med at implementere EU's engangs-
plastdirektiv, ligesom EU's medlemsstater, herunder
Danmark, har forpligtet sig til at arbejde for en global af-
tale om plast. Sammen med Frankrig og Holland har Dan-
mark endvidere taget initiativ til den europæiske plastik-
pagt, hvor stop for unødig brug og genanvendelse af pla-
stik er i fokus (delmål 14.1).
 Fiskeri
Danmark arbejder inden for rammerne af EU’s fælles fi-
skeripolitik for et mere bæredygtigt fiskeri, en bedre res-
sourceudnyttelse og en økosystembaseret fiskeriforvalt-
ning. Landingsforpligtelsen medvirker til en mere bære-
dygtig udnyttelse af fiskebestandene. Danmark er ved at
indføre elektronisk monitorering på et antal fiskefartøjer i
Kattegat for at sikre, at landingsforpligtelsen overholdes.
Ligeledes støtter Danmark kystfiskere gennem en særlig
frivillig ordning, som gør skånsomt kystfiskeri mere attrak-
tiv (delmål 14.4, 14.b og 14.6).
 Beskyttede områder
Danmark har udpeget knap 20 pct. af sine kyst- og hav-
områder som beskyttede. Regeringen har derudover
fremlagt forslag om at udpege seks nye marine fuglebe-
skyttelsesområder og 13 nye havstrategiområder. I hav-
strategiområderne forbydes bl.a. fiskeri med bundslæ-
bende redskaber, indvinding af råstoffer, klapning, op-
sætning af vindmøller og udvinding af olie mm. I 12 af
havstrategiområderne foreslås en del af området udpeget
som streng beskyttet, hvilket betyder forbud mod al fi-
skeri. Med de nye udpegninger bliver ca. 30 pct. af dan-
ske havområder beskyttede.
 Grøn søfart
Danmark arbejder både i internationale fora og i regi af
strategiske sektorsamarbejder på at styrke indsatsen for
grøn søfart, herunder at gøre skibene mere energieffek-
tive, så der udledes færre skadelige partikler samt ved at
gennemføre Ballastvandkonventionen i IMO (delmål
14.1).
 Danmark har besluttet at gennemføre et stop for nye
tilladelser til indvinding af råstoffer i det nordlige Øre-
sund (gældende fra 1. januar 2019)
De nuværende tilladelser udløber senest i 2025, og der-
efter er det nordlige Øresund fri for råstofindvinding, hvil-
ket vil komme havets økosystem til gavn.
 Vedtagelse af Havstrategi II (april 2019)
Havstrategier skal medvirke til at opnå og opretholde
gode miljøforhold i havet. Disse strategier skal opdateres
en gang hvert 6. år. Den første del af strategien fra april
2019 definerer “gode miljøforhold” og vurderer Danmarks
nuværende status på havområdet. Denne strategi inde-
holder også 68 konkrete målsætninger for forbedring af
miljøforholdene i de danske havområder. Den overord-
nede målsætning for havstrategidirektivet er at opnå
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
106
gode miljøforhold i alle havområder, men det var dog ikke
lykkedes i 2020.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 107
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 14.1, 14.2, 14.3, 14.5, 14.6.
Nationalt
Havet omkring Danmark har det ikke godt, fx er syv ud af otte marine
habitatnaturtyper i ‘stærk ugunstig bevaringsstatus'. Selvom 18 pct.
af havet er udpeget til marinebeskyttede områder, er kun 1,4 pct.
reelt beskyttet mod fiskeri med bundslæbende redskaber, og i kun
0,02 pct. svarende til 21,8 km2 er alt fiskeri forbudt.
Råstofindvinding af sten og grus tillades i følsomme havområder.
Derudover er tilførslen af næringsstoffer og pesticider fra landbrug
en stor trussel for havmiljøet, særligt i de indre danske farvande.
Konsekvenserne er bl.a. områder med omfattende iltsvind, og
torskebestandene i Østersøen, Kattegat og Nordsøen har det ikke
godt. Alligevel er fangstmængderne for torsk, sild, ål m.m. sat hø-
jere, end forskerne anbefaler. Der mangler forvaltningsplaner for
bl.a. den kritisk truede marsvinebestand i Østersøen og tilstrækkelig
fiskerikontrol med kameramonitorering.
Vi har den nødvendige viden og teknologi til at tage udviklingen i den
rigtige retning. I 2021 er der flere nedslagspunkter, hvor Denmark
kan sikre en mere bæredygtig og økosystembaseret forvaltning af
havets goder og ressourcer, fx Havplanen, Vandområdeplanerne og
Havstrategidirektivets indsatsprogram.
Anbefalinger
 Danmark skal hæve ambitionsniveauet og sikre en effektiv og
økosystembaseret havforvaltning med Havplanen.
 100 pct. af de danske farvande skal være bæredygtigt forvaltet,
30 pct. særligt beskyttet og 10 pct. urørt.
 Danmark skal efterleve målsætningerne om marin beskyttelse,
så beskyttede områder til havs ikke kun er “papirparker”, og
forpligte fiskere til at opsamle tabte fiskeredskaber.
 Kvælstof- fosfor- og pesticideudledning fra landbrug skal redu-
ceres for at revitalisere havet.
 Følsomme kystområder og livsvigtige fiskelevesteder skal be-
skyttes bl.a. ved at genbesøge trawlbekendtgørelsen.
 Elektronisk fiskerikontrol skal udvides, så internationale aftaler
og forpligtelser efterleves.
Internationalt
En milliard mennesker, primært i udviklingslande, skønnes at være
afhængige af fisk som primær indtægts- og proteinkilde, og langt
flere er afhængige af fisk som supplement til deres diæt. Alligevel
prioriteter den danske udviklingspolitiske strategi og internationale
indsats i ringe grad bevarelse af verdens marine økosystemer.
Havmiljøet globalt er udfordret af ressourceudnyttelse, klimaforan-
dringer, forsuring, forurening og plastaffald. 94 pct. af verdens fiske-
bestande er enten overfisket eller fuldt udnyttet. Mangroveskov, ko-
ralrev og havgræsenge er blandt de mest truede økosystemer på
jorden. Med det globalt stigende fokus på ’blå vækst’ frygter interna-
tionale småfiskerbevægelser, at deres vilkår for at ernære sig fra
havressourcer undermines yderligere.
I EU-sammenhæng har Danmark blokeret for andre landes ønske
om at indføre fiskerirestriktioner i beskyttelsesområder. Samtidig be-
tyder EU’s frihandelsaftaler, at småfiskere i udviklingslande mister
kontrollen over fiskeriressourcerne, når EU køber sig adgang til de-
res farvande. EU’s biodiversitetsstrategi og den kommende FN bio-
diversitetskonference CBD COP-15 får stor betydning for, hvordan
vi i fremtiden forvalter og beskytter havet. Her er det vigtigt at udpege
beskyttede havområder, sikre småfiskernes og oprindelige folks ad-
gang til havområder samt hæve andelen af marine beskyttede om-
råder under strengt beskyttede til mindst 30 pct.
Anbefalinger
 Danmark skal i EU arbejde for at fiskeribegrænsninger sættes
iht. den videnskabelige rådgivning i EU og i fælles havområder
med tredjeparter samt for en styrket EU-position i FN-forhand-
linger om en traktat for bevaring og bæredygtig udnyttelse af
havets biodiversitet i områder uden for national jurisdiktion.
 Stærke institutionelle rammer skal sikres globalt gennem en
CBD COP-15 med beslutningskraft og finansiering til biodiver-
sitetsindsatser til havs.
 Danmark skal arbejde for, at EU forhøjer importkrav for at
fremme bæredygtigt fangede og sporbare fiskeprodukter.
 Dansk udviklingsbistand skal støtte projekter, som sikrer og
fremmer biodiversitet.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Danmarks Natur-
fredningsforening, Globale Seniorer, Our Fish, WWF Verdensnatur-
fonden.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
108
Regeringens vurdering
Danmark arbejder løbende for beskyttelse,
genoprettelse og bæredygtig brug af øko-
systemer og skove, samt fremme biodiver-
sitet. Dette gøres gennem national lovgiv-
ning, EU-direktiver og en række internatio-
nale FN-konventioner vedrørende klima, biodiversitet og ørkendan-
nelse. Ca. 60 pct. af Danmarks areal er landbrug. Regeringen øn-
sker mere vild natur, mere urørt skov og flere sammenhængende
naturområder, hvor naturen får plads til at udbrede sig på mere na-
turlige præmisser end i dag.
Vurdering af delmål
15.1 En stor del af de danske naturarealer er i ikke-gunstig tilstand.
Der er fokus på at give natur og biodiversitet bedre vilkår med natur-
og biodiversitetspakken. ● ↑
15.2 Der er politisk fokus på bæredygtig skovdrift, ved fx urørt skov.
● ↑
15.3 Miljøministeriet har kortlagt de forurenede grunde i Danmark
og der pågår en prioriteret indsats over for disse. ● →
15.4 Ikke relevant for Danmark.
15.5 Den danske rødliste blev opdateret i 2019. En sammenligning
med den foregående rødliste fra 2019 viste et fald i rødliste-indeks-
værdien. Dermed er der en indikation for, at arterne i Danmark er
blevet mere truet i perioden 2010-2019. Det er besluttet at der skal
udarbejdes en strategi for forvaltning af truede arter som led i natur-
og biodiversitetspakken. ● →
15.6 Danmark har ratificeret Nagoya-protokollen ● →
15.7 Danmark har implementeret Konventionen om international
handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter gennem CITES-
forordningen i EU. Konventionen implementeres ved overvågning og
regulering af handel med truede arter. ● →
15.8 Danmark har vedtaget lovgivning og afsat ressourcer til at be-
kæmpe og monitorere invasive arter. ● →
15.9 Danmarks primære bidrag til at implementere FN's strategiske
plan for biodiversitet, som b.la. omhandler hensyn til økosystemer
og biodiversitet i planlægning, er gennem EU's biodiversitetsstrategi.
Integration af biodiversitetsværdier i nationale regnskaber og rap-
porteringer er defineret som implementering af System of Environ-
mental-Economic Accounting (SEEA): Danmark har implementeret
SEEA Central Framework i det grønne nationalregnskab, som pro-
duceres i Danmarks Statistik. SEEA EEA, som vedrører økosystem-
regnskaber, er ikke implementeret i Danmarks Statistik. ● ↑
Regeringen støtter EU-Kommissionens biodiversitetsstrategi,
som bl.a. vil betyde flere beskyttede områder i EU. Regeringen ar-
bejder også aktivt for en ambitiøs aftale om nye, globale naturmål
under FN’s Biodiversitetskonvention (UNCBD) herunder et mål om
30 pct. beskyttede områder på land globalt. I EU støtter regeringen
også et EU-mål om 30 pct. beskyttede områder heraf en tredjedel
strengt beskyttede. Regeringen indgik med Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i december 2020 en
aftalte om en natur- og biodiversitetspakke, der skal fremme natur
og biodiversitet i Danmark og bidrage til at bremse naturens tilbage-
gang, bl.a. gennem udlæg af urørt skov, etablering af nye naturnati-
onalparker og udarbejdelse af en strategi for forvaltning af truede
arter.
Som lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyttelse
arbejder Danmark til stadighed med at optimere udnyttelsen af
ressourcer og arealer på en bæredygtig og miljøvenlig måde. En ud-
fordring for Danmark er, at en stor del af de danske naturarealer un-
der EU’s habitatdirektiv er i ikke-gunstig tilstand. Det gælder bl.a.
mange skove, enge, og kystnaturtyper.
Danmarks globale indsats
Danmark er aktiv i kampen mod afskovning internationalt, herunder
gennem Amsterdam Partnerskabet, der søger at støtte tiltag, der
kan fremme ansvarlig og afskovningsfri produktion af landbrugsrå-
varer så som soja, palmeolie og kakao, hvilket bidrager til delmål
15.2 om skovrydning. På globalt plan er Danmark aktiv i FN’s Biodi-
versitetskonvention og har ratificeret den internationale aftale om ad-
gang til og udnyttelse af genetiske ressourcer – en aftale som be-
skytter biodiversitet ved at sikre retfærdig udbyttedeling. Denne er
med til at opfylde delmål 15.6 om adgang til genetiske ressourcer.
Derudover deltager Danmark også i internationalt samarbejde om
bekæmpelse af handel med truede dyr og planter under CITES-kon-
ventionen, beskyttelse af migrerende arter under Bonn-konventio-
nen (CMS) og beskyttelse af vådområder under RAMSAR-konventi-
onen. Disse indsatser er med til at opfylde delmål 15.1 om økosy-
stemer, 15.5 om biodiversitet samt 15.7 og 15.c, der begge omhand-
ler krybskytteri og beskyttede arter. Danmarks primære bidrag til del-
mål 15.9 om at implementere FN's strategiske plan for biodiversitet
sker gennem EU's biodiversitetsstrategi.
Udvalgte indsatser
 Danmarks natur
Regeringen indgik i december 2020 en aftale med Radi-
kale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Al-
ternativet om en natur- og biodiversitetspakke (delmål
15.1, 15.2 og 15.5). Danmarks nationale skovprogram fra
2018 kortlægger udfordringer og muligheder på skovom-
rådet og sætter mål og retning for en bæredygtig udvik-
ling af Danmarks skove, herunder mål for skovarealet og
biologisk mangfoldighed. Skove dækker i dag knap 15
pct. af landets areal, og den danske skovlov har bl.a. til
formål at fremme bæredygtig skovdrift og at øge skovare-
alet.
 Rammer for naturforvaltning
Som lille land med tæt befolkning og intensiv arealudnyt-
telse arbejder Danmark til stadighed med at optimere ud-
nyttelsen af ressourcer og arealer på en bæredygtig og
miljøvenlig måde. En væsentlig ramme for dansk natur-
politik er naturbeskyttelsesloven, men også EU’s naturdi-
rektiver og EU’s forordning om bekæmpelse af invasive
arter, herunder fuglebeskyttelsesdirektivet, habitatdirekti-
vet og vandrammedirektivet (delmål 15.1, 15.5 og 15.8).
 Ansvarlighed internationalt
Regeringen ønsker at verdens biodiversitet og naturom-
råder bevares og arbejder for at 30 pct. af klodens land-
områder beskyttes for at sikre biodiversiteten globalt (del-
mål 15.5). Danmark er aktiv i kampen mod afskovning in-
ternationalt, herunder gennem Amsterdam Partnerska-
bet, der søger at støtte tiltag, der kan fremme ansvarlig
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 109
og afskovningsfri produktion af landbrugsråvarer så som
soja, palmeolie og kakao (delmål 15.2).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
110
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 15.1; 15.2; 15.5 og 15.9
Nationalt
Den danske natur er under fortsat og vedvarende pres. De seneste
års udvikling i tilstanden af den danske biodiversitet viser overve-
jende negative trends. Det fremgår både af den opdaterede danske
Rødliste over danske arter, der viser, hvor truede arterne er, og af
den seneste indrapportering til EU vedr. implementeringen af EU’s
habitatdirektiv. Heraf fremgår det, at kun 5 pct. af naturtyperne var i
‘gunstig’ bevaringsstatus, mens 95 pct. var i ugunstig tilstand – for
alle 10 skovtyper er bevaringsstatus ‘stærkt ugunstig’. Mange mål
og Verdensmålsdelmål skulle allerede været nået i 2020, men vi er
langt fra at nå dem.
Tabet af den biologiske mangfoldighed i den danske natur skyldes
primært intensivering af landbrug og skovbrug, herunder har bl.a.
dræning, opdyrkning, men også bebyggelse og infrastruktur, grad-
vist presset den urørte natur tilbage.
Beskyttelsen og forvaltningen af den danske natur har således ikke
været tilstrækkelig til at bremse tabet af biodiversitet og slet ikke til
at få den negative udvikling tilbage på sporet.
Den øgede politiske bevågenhed og de konkrete initiativer, skiftende
regeringer har iværksat, vil gavne naturen på længere sigt. Blandt
positive elementer, som vi stadig mangler at se effekterne af, kan
nævnes udlæg af urørt skov, forbud mod gødskning og sprøjtning af
§3-arealer samt den seneste finanslov med de lovede 75.000 ha
urørt skov og i alt 15 naturnationalparker.
Anbefalinger
 Danmark skal fastsætte nationale mål for biodiversiteten, der,
som minimum, matcher EU’s målsætninger og nye globale bio-
diversitetsmål efter 2020.
 Der skal udvikles en dansk biodiversitetsstrategi og handle-
plan, der følger Biodiversitetskonventionens retningslinjer.
 Danmark skal øge indsatsen for at forbedre naturtilstanden, ud-
lægge flere og større sammenhængende naturområder, hvor
naturen passer sig selv, så min. 30 pct. af landarealet er be-
skyttet natur, og udlægge meget mere urørt skov.
 Danmark skal genoprette naturlig hydrologi samt økosystemer
og de funktioner, de store dyr har haft i landskabet.
 Sammenhængen i dansk natur skal øges via små naturområ-
der.
Internationalt
Danmarks bidrag til international biodiversitet har været præget af
mangelfuld afrapportering og allokering af ressourcer til relevante in-
ternationale aftaler og konventioner, først og fremmest Biodiversi-
tetskonventionen (CBD) og IPBES (FN’s platform for biodiversitet og
økosystemtjenester). Undtagelsen er dog Danmarks økonomiske bi-
drag til IUCN, der med Finansloven 2020 blev genoptaget og fast-
holdes i 2021.
Det er positivt, at regeringen i 2020 udtrykte sin klare opbakning til
EU’s Biodiversitetsstrategi 2030 samt de deri indbyggede fælles er-
klæringer om en ambitiøs global aftale for biodiversitet (post 2020-
rammen), der ventes vedtaget på CBD’s 15. partskonference til ok-
tober 2021.
Danmarks nationalt forpligtende opfyldelse af CBD’s Aichi-mål, der
udløb 2020, er dog stadig stort set fraværende, og de indeværende
og nye nationale og internationale politiske beslutninger er stadig
utilstrækkelige.
Anbefalinger
 Danmark skal formulere klare og målbare ambitioner og priori-
teringer for internationale indsatser og samarbejder om biodi-
versitet samt øge indsatsen for og deltagelse i de internationale
aftaler, Danmark har tiltrådt eller tilsluttet sig, fx CDB, IPBES,
CITES og Bernkonventionen.
 Danmark skal øge finansieringen af udviklingsbistand til gen-
nemførelse af Mål 15.
 De fælles EU og FN-mål for biodiversitet skal integreres i en
dansk biodiversitetsstrategi og -handleplan (NBSAP), herunder
en plan for afvikling af skadelige subsidier, finansiering, sektor-
integration, arealdisponering, artsforvaltning m.m.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Danmarks Natur-
fredningsforening, WWF Verdensnaturfonden.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 111
Regeringens vurdering
I Danmark arbejder regeringen vedva-
rende for at sikre et trygt og sikkert sam-
fund og et tilgængeligt og effektivt retsvæ-
sen. Derfor har regeringen en ambition om
at nedbringe sagsbehandlingstiden i for-
bindelse med behandling af straffesager, ligesom der er iværksat en
undersøgelse af, om de nuværende regler om fri proces og retshjælp
i civile sager sikrer, at alle har adgang til at få hjælp eller juridisk
bistand i retssystemet. Regeringen vil også skærpe straffen for trus-
ler, der har til formål at forhindre andre i at ytre sig og deltage i den
offentlige demokratiske debat. Det er en kerneprioritet for regeringen
at levere tryghed til danskerne. Regeringen arbejder vedvarende for
at bekæmpe vold, organiseret kriminalitet og terrorisme gennem ek-
sempelvis nærhedsreform af politiet, bedre efterforskningsmulighe-
der, højere straffe for terror og terrorlignende aktiviteter samt en
mere effektiv indsats overfor økonomisk og organiseret kriminalitet.
Vurdering af delmål
16.1 Danmark fastholder et fokus på tryghed og sikkerhed i Dan-
mark, der bl.a. er illustreret ved de seneste initiativer i flerårsaftalen.
● ↑
16.2 Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en tilfredsstil-
lende opfyldelse af delmålet både aktuelt og løbende. ● ↑
16.3 Der er i Danmark et kontinuerligt fokus på borgernes retssik-
kerhed. ● ↑
16.4 Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering i Danmark er
blevet styrket markant over de seneste år. ● ↑
16.5 Danmark har siden 2015 været et af verdens to mindst kor-
rupte lande. ● →
16.6 Der er transparens i offentlig budgetlægning og borgernes til-
fredshed med den offentlige service konstateres på højt niveau. ● →
16.7 Åbenhed og demokratisk deltagelse vurderes på højt niveau.
● →
16.8 Danmark arbejder generelt for at sikre stærke og repræsenta-
tive internationale organisationer, hvor udviklingslandene sikres
medbestemmelse og indflydelse. ● →
16.9 I Danmark gives alle en retlig identitet gennem fødselsregi-
strering. ● ↑
16.10 Det er vurderingen, at der samlet set er tale om en særdeles
tilfredsstillende opfyldelse af delmålet både aktuelt og løbende. ● ↑
Danmark placerer sig overordnet godt, når det kommer til Ver-
densmål 16. Siden 2015 har Danmark været et af de to lande i ver-
den med mindst korruption, og der er et kontinuerligt fokus på de
danske borgeres retssikkerhed, hvilket senest er illustreret ved gen-
nemførelsen af initiativ om effektivisering af straffesagskæden. Der
er således er vedvarende fokus på at opretholde niveauet af tryghed
og sikkerhed i Danmark. Dette understøttes af den styrkede indsats
mod både terrorfinansiering og hvidvask, som er blevet styrket mar-
kant over de senere år.
Dog er det regeringens mål, at der skal arbejdes yderligere for at
udvikle en mere specialiseret og effektiv indsats på området, hvor
myndighederne er på forkant med kriminalitetsudviklingen og de or-
ganiserede kriminelles metoder, for således at opfylde delmål 16.4.
om at bekæmpe organiseret kriminalitet og ulovlige pengestrømme.
Regeringen har endvidere fokus på at styrke indsatsen mod menne-
skehandel i Danmark.
Danmarks globale indsats
Gennem sammentænkte indsatser støtter Danmark konfliktforebyg-
gelse samt freds- og statsopbygning i skrøbelige og konfliktramte
lande. Freds- og Stabiliseringsfonden er et centralt dansk redskab til
at imødegå udfordringer som overgreb mod lokalbefolkninger, irre-
gulære migrationsstrømme og grobund for ekstremisme. Desuden
bidrager Danmark kontinuerligt til FN's fredbevarende missioner i
særligt Afrika og Mellemøsten og støtter derigennem aktivt FN's re-
formagenda for at forbedre kvaliteten og effektiviteten af FN's freds-
arbejde. Regeringen fremlagde desuden i januar 2020 et udspil om
fremmedkrigere, hvis formål var at styrke politiets og kommunernes
radikaliseringsforebyggelse, skærpe straffen for terror og terrorlig-
nende aktiviteter markant samt skabe mulighed for, at dømte frem-
medkrigere kan idømmes opholdsforbud og kontaktforbud. Udspillet
bidrager således til at bringe Danmark nærmere indfrielsen af delmål
16.a om forebyggelse og bekæmpelse af vold, terrorisme og krimi-
nalitet.
Udvalgte indsatser
 Trygheds- og sikkerhedspakken
Pakken indeholder 16 initiativer, der har til formål at
styrke trygheden og sikkerheden i det offentlige rum, her-
under initiativer der skal forbedre politiets efterforsknings-
muligheder fx gennem øget tv-overvågning i det offentlige
rum, samt initiativer om at forstærke samfundets værn
mod eksplosivstoffer (delmål 16.1).
 Handlingsplan mod antisemitisme
Regeringen har igangsat et arbejde med en handlings-
plan mod antisemitisme, som forventeligt vil blive offent-
liggjort i 2021. Den skal sikre en helhedsorienteret tilgang
til problemet og til de nødvendige foranstaltninger til be-
kæmpelse heraf (delmål 16.1).
 Nærhedsreform af politiet
I december 2020 indgik regeringen og et bredt flertal af
Folketingets partier en aftale om politiets og anklagemyn-
dighedens økonomi 2021-2023. Aftalen indebærer bl.a.
en nærhedsreform af politiet, som skal sikre et mere syn-
ligt og tilgængeligt politi i hele landet, en oprustning af
indsatsen mod den alvorlige økonomiske, organiserede
og it-relaterede kriminalitet, samt en mere effektiv be-
handling af straffesager (delmål 16.1 og 16.3)
 Ny national efterforskningsenhed
Som en del af politiaftalen opretter regeringen en ny na-
tional efterforskningsenhed, hvor de mest specialiserede
politi- og anklagerfaglige kompetencer samles, for at
styrke efterforskningen af bl.a. organiseret kriminalitet,
herunder menneskehan-del og menneskesmugling (del-
mål 16.2 og 16.4).
 Tryghed for alle danskere
Regeringen lancerede i oktober 2020 flere initiativer, der
har til formål at sætte ind over for utryghedsskabende ad-
færd (delmål 16.1).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
112
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 16.1, 16.2, 16.3, 16.10
Nationalt
I Danmark begrænses visse grupper af borgeres frihedsrettigheder,
eksemplificeret ved det seneste forbud mod offentlig tildækning af
ansigtet. Lov om administrativ fratagelse af statsborgerskab samt
ophævelse af lovens solopgangsklausul, gør det muligt uden retssag
at fratage danskere med dobbelt statsborgerskab deres statsborger-
skab. Lovudkastet L189 forelagt Folketinget i starten af 2021, kaldet
Tryghedspakken, vil begrænse den fredelige forsamlingsfrihed, idet
politiet kan indføre et opholdsforbud for alle i et område, hvis enkelte
har vist utryghedsskabende adfærd. Utryghedsskabende adfærd er
ikke defineret i lovudkastet og frygtes især at ramme mindretalsgrup-
pers forsamlingsfrihed.
Anbefalinger
 Danmark skal ophæve forbuddet og ændre straffeloven for at
tillade ansigtsdækning offentligt.
 Danmark skal afskaffe restriktiv lovgivning og respektere for-
samlingsfriheden for alle.
 Danmark skal udvikle en klar plan for anvendelse af WPS-
dagsordenen i den danske kontekst.
Internationalt
Danmarks udviklingsbistand går i stigende grad til ‘skrøbelige’ lande.
Mens det er positivt, at Udenrigsministeriet har etableret en enhed
for Migration, Nærområder og Skrøbelighed, så er de menneskelige
og finansielle ressourcer til området stadig utilstrækkelige. De dansk
finansierede konfliktforebyggelse og fredsskabende indsatser ind-
tænker ikke i tilstrækkelig grad relationen mellem konflikt og klima-
forandringer, hvilket er nødvendigt for bedre at kunne imødegå de
strukturelle årsager til ustabilitet, som leder til tvungen fordrivelse.
Både den danske udviklings- og udenrigspolitik har i højere grad pri-
oriteret at styrke civilsamfundets råderum globalt. Det ses gennem
puljer til civilsamfundsaktører i fare, flere midler til FN’s Højkommis-
sariat for Menneskerettigheder samt handling i FN for bedre at inklu-
dere civilsamfundet og øget kritik af regeringer, der slår ned på yt-
rings-, forsamlings- og foreningsfriheder.
Lanceringen af Danmarks nationale handlingsplan for Kvinder, Fred
og Sikkerhed er et vigtigt skridt i retningen af mere ambitiøse mål på
området, men der mangler dedikerede ressourcer til at implemen-
tere planen. Den manglende henvisning til 1325-dagsordenen in-
denrigspolitisk, fx i forhold til kvindelige asylsøgere, er også en klar
svaghed.
Mens antallet af børn udsat for vold og alvorlige krænkelser er steget
globalt over de senere år, ikke mindst pga. det stigende antal kon-
flikter, som varer længere og går hårdere udover civile end hidtil, så
har Danmark nedprioriteret sit fokus på forebyggelse, respons og
ansvarlighed ift. vold mod børn i konflikt.
FN’s fredsoperationer spiller en kritisk rolle i opretholdelsen af inter-
national fred og sikkerhed. Mens Danmark over årene har bidraget
med et betydeligt antal soldater og politibetjente til disse operationer,
er antallet af danske soldater faldet markant, og pt. bidrager Dan-
mark slet ikke med noget politi.
Anbefalinger
 Danmark skal øge sit multilaterale engagement med fokus på
1325, Children and Armed Conflict samt R2P-dagsordenerne
samt ift. håndtering af årsager til skrøbelighed, herunder at
sikre stærk synergi med klimatilpasningsindsats. Dette kræver
investeringer, bl.a. internt i relevante ministerier, men også i
støtten til freds- og sikkerhedsinitiativer.
 Danmark skal i sit kandidatur til FN’s Sikkerhedsråd ligeledes
have fokus på ovenstående dagsordener samt styrke bidraget
til FN’s "Sustaining Peace"-dagsorden, inklusive at støtte lo-
kalt-ledet konfliktforebyggelse og fredsopbygning.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Oxfam IBIS,
Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, RIKO, FN-Forbundet, Nyt Eu-
ropa, KULU – Kvindernes Ulandsudvalg.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 113
Regeringens vurdering
Styrkelse af de globale partnerskaber er
en afgørende forudsætning for at opnå en
mere bæredygtig verden i 2030, og Dan-
mark arbejder ambitiøst for mål 17. Målet
omhandler mobilisering af ressourcer og fi-
nansiering – privat såvel som offentlig – til at fremme bæredygtig
udvikling, investeringsfremmende tiltag, teknologi, kapacitetsopbyg-
ning, handel, systemiske udfordringer samt multistakeholder part-
nerskaber. Det er Danmarks ambition, at vi skal spille en internatio-
nal udviklingspolitisk nøglerolle. Selvom vi er et lille land, er vi en
stor donor, og vi kan skabe store forskelle, når vi i partnerskaber
inspirerer andre lande med nye innovative løsninger. Derfor vil rege-
ringen fortsat understøtte internationale partnerskaber og alliancer
mellem regeringer, virksomheder, byer, finansielle institutioner og ci-
vilsamfundet, og vi vil prøve kræfter med nye, innovative løsninger
ift. finansiering og løsninger af konkrete udviklingsudfordringer.
Vurdering af delmål
17.1 Danmark bidrager til delmålet gennem udviklingssamarbejdet
via bilaterale landeprogrammer og gennem IMF og Verdensbanken.
● →
17.2 Danmark lever op til sit løfte om minimum at bidrage med 0,7
pct. af bruttonationalproduktet i udviklingsbistand til udviklingslande.
● ↑
17.3 Det er en prioritet inden for dansk udviklingsbistand at mobili-
sere additionel kapital til investeringer i udviklingslande. ● →
17.4 Danmark bidrager til opfyldelsen af delmålet gennem sit mul-
tilaterale engagement. ● ↑
17.5 Det er en prioritet inden for dansk udviklingsbistand at støtte
investeringsfremmende tiltag for de mindst udviklede lande, bl.a.
gennem privatsektor initiativer i landeprogrammer. ● →
17.6 Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet vurdering af
Danmarks placering til dette delmål.
17.7 Danida Market Development Partnerships (DMPD) Fremmer
kommercielt orienterede partnerskaber mellem virksomheder, civil-
samfundsorganisationer og erhvervsorganisationer for at skabe lo-
kal økonomisk udvikling og beskæftigelse. ● →
17.8 Det er ikke muligt at give en fagligt begrundet vurdering af
Danmarks placering til dette delmål.
17.9 Som led i Danmarks omfattende udviklingssamarbejde arbej-
der Danmark med kapacitetsopbygning mhp. national implemente-
ring af Verdensmålene. ● ↑
17.10 WTO er ramt af store udfordringer, men Danmark arbejder
aktivt inden for rammerne af EU for at få reformeret WTO og indgået
nye handelsaftaler. ● ↓
17.11 Danmark arbejder hovedsageligt gennem EU, herunder via
GSP ordningen, der sikrer told- og kvotefri adgang for de mindst ud-
viklede lande, og via Aid for Trade programmet. ● →
17.12 Under EU's arrangement om generelle toldpræferencer (GSP)
ydes de mindst udviklede lande told- og kvotefri adgang til EU. ● ↑
17.13 Danmark har som en lille og åben europæisk økonomi i næ-
sten 4 årtier ført fastkurspolitik. Det har været grundlaget for en sta-
bilitets- og vækstorienteret økonomiske politik på tværs af skiftende
regeringer. ● ↑
17.14 Danmark er i gang med at udarbejde en ny handlingsplan for
Verdensmålene. ● →
17.15 Der er fokus på, at bilateralt udviklingssamarbejde i Danmarks
prioritetslande udfoldes med respekt for de pågældende landes
egne prioriteter. ● ↑
17.16-17.17 Danmark har en stærk tradition for samarbejde med for-
skellige aktører nationalt og internationalt. ● →
17.18 Danmark arbejder med kapacitetsopbygning gennem strate-
giske rammer for det bilaterale samarbejde, myndighedssamarbejde
og gennem multilaterale institutioner. ● →
17.19 Under ordningen for myndighedssamarbejde arbejder Dan-
marks Statistik med opbygning af kapacitet til pålidelig statistikpro-
duktion i udvalgte udviklingslande. ● ↑
Danmark har støttet aftaler og ordninger, der gør EU til det mest
åbne marked for udviklingslande, især for de afrikanske lande syd
for Sahara. Men der er behov for stærkere økonomiske relationer
mellem EU og udviklingslandene. Markedsadgang kan ikke stå
alene. Derfor har Danmark støttet, at den kommende nye partner-
skabsaftale med landene i Afrika, Caribien og Stillehavet har fokus
på bedre rammevilkår for investeringer, handelsfremme, regional in-
tegration, menneskerettigheder og bæredygtighed, og at EU's udvik-
lingsbistand understøtter dette.
For at indfri Verdensmålene er der dog behov for stærkere øko-
nomiske relationer mellem EU og udviklingslandene. Markedsad-
gang kan ikke stå alene. Derfor indgår både bæredygtig handel,
vækst og investeringer i den kommende post-Cotonou aftale med 79
udviklingslande i Afrika, Caribien og Stillehavet (også kaldet AVS-
landene). Konkret arbejdes der for bedre rammevilkår for investerin-
ger, handelsfremme og regional integration imellem AVS-landene,
hvilket understøtter delmål 17.11 om bl.a. at øge udviklingslandenes
eksport. Den kommende aftale understreger, at der i handelssamar-
bejdet skal tages hensyn til både mennesker og miljø for at sikre
ansvarlig og inkluderende bæredygtig vækst.
Danmarks globale indsats
Som en troværdig og respekteret partner, der lever op til sit interna-
tionale ansvar, er Danmark et foregangsland, der inspirerer andre
og større lande og økonomier til at følge trop. Danmark vil fortsat
understøtte internationale partnerskaber og alliancer mellem rege-
ringer, virksomheder, byer, finansielle institutioner og civilsamfun-
det. Ved at kombinere viden, innovation og teknologi på tværs af
sektorer er det ambitionen, at Danmark skal finde nye løsninger på
globale udfordringer.
Udvalgte indsatser
 Myndighedssamarbejde mellem Sydafrika og Dan-
mark
Sydafrika og Danmark har et myndighedssamarbejde om
bæredygtig vandforsyning. Det Sydvestlige Afrika er me-
get tørt, og vandforsyningen bliver mere uforudsigelig på
grund af forøget vandforbrug og klimaændringer. Disse
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
114
udfordringer hjælper eksperter fra Miljøstyrelsen med at
håndtere ligesom danske virksomheder tilbyder løsnin-
ger. Danmark har stor erfaring med bæredygtig grund-
vandsforvaltning og en række teknologier, der kan under-
bygge det. Myndighedssamarbejder er implementeret i
18 lande med deltagelse af 13 danske myndigheder (Del-
mål 17.6).
 0,7 pct. af BNI til i bistand til udviklingslandene
Danmarks udviklingsbistand udgør 0,7 pct. af BNI, hvor-
ved Danmark er med i en lille toneangivende kreds af
lande, der lever op til FN’s 0,7 pct.-målsætning (Delmål
17.2).
 Danmarks Grønne Fremtidsfond
I 2020 etablerede regeringen Danmarks Grønne Frem-
tidsfond med formålet at bidrage til den grønne omstilling
i Danmark og i resten af verden, hvoraf Investeringsfon-
den for Udviklingslande (IFU) blev styrket med 1 mia. kr.,
der skal anvendes til investeringer i og lån til projekter i
udviklingslande, som støtter etableringen af bæredygtig
udvikling. Fonden mobiliserer privat, grøn finansiering, og
supplerer dermed de private aktører og bidrager til at
bygge de nødvendige broer mellem grønne projekter og
private finansieringskilder. (Delmål 17.5 og 17.17).
 Offentligt-private partnerskaber
Verdensmålsfonden, Partnering for Green Growth and
the Global Goals (P4G), Getting-to-Zero-koalitionen om
C02-neutrale skibe i 2030, Climate Investment Coalition
om grønne investeringer og klimaudviklingspartnerska-
ber med erhvervsliv og civilsamfund (delmål 17.17).
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 115
Civilsamfundets vurdering
Delmål i fokus: 17.1, 17.2, 17.4 og 17.14
Nationalt
OECD vurderede allerede inden COVID-19-krisen, at finansierings-
gabet for at nå Verdensmålene var flere trillioner USD. Pandemien
har bevirket, at der er mere brug for finansiering end nogensinde før.
Danmark er et af de få lande, der lever op til forpligtelsen om at give
mindst 0,7 pct. af BNI i udviklingsbistand. Den danske bistand gives
fortsat som gavebistand frem for lån, hvilket er positivt og vigtigt.
Flere lande og internationale institutioner giver bistand som lån, hvil-
ket er med til at øge modtagernes gæld og kan være med til at
skubbe dem ud i statsbankerot. Til gengæld er det bekymrende, at
Danmarks bistand er på sit laveste niveau i 40 år, netop som beho-
vet er størst, modsat har blandt andre Norge og Sverige øget deres
bidrag. Det er yderligere bekymrende, at dansk bistand de seneste
år har haft stigende fokus på at fremme kortsigtede nationale inte-
resser fremfor på finansiering af Verdensmålene.
I forhold til klimabistanden er det skuffende, at Danmark tolker DAC-
reglerne således, at der ikke gives bistand ud over de 0,7 pct. Dan-
mark har i stedet valgt en “grønning” af den almindelige bistand.
Dette flytter fokus væk fra det ulige ansvar for klimakatastrofen og
risikerer også at flytte fokus væk fra bekæmpelsen af fattigdom og
ulighed. Desuden er det kritisabelt, at der forekommer overrapporte-
ring i klimabistanden. Som konsekvens er Danmark langt fra at leve
op til sine forpligtelser ift. Parisaftalen.
Anbefalinger
 Danmark skal hæve bistanden til 1,0 pct. af BNI, hvor 0,7 pct.
er målrettet almen udvikling og 0,3 pct. er målrettet klimafinan-
siering.
Internationalt
I 2015 forpligtede bl.a. Danmark sig til at fordoble bistanden til skat
og national ressourcemobilisering gennem Addis Tax Initiative inden
udgangen af 2020. Men Danmark er langt bag efter det mål. I 2020
blev der kun givet en tiendedel af det forpligtede beløb. Desuden har
Danmark i stigende grad kanaliseret pengene til skatteopbygning
gennem IMF, der historisk har prioriteret fx moms højere end pro-
gressive skattereformer. Institutionerne har også under pandemien
fastholdt nedskæringer i den offentlige sektor, hvilket underminerer
udvikling på centrale sociale områder som uddannelse.
Mange lande mangler akut likviditet. Der er brug for ekstraordinær
støtte til, at alle lande sikres økonomisk råderum til at nå alle 17 Ver-
densmål. Løsningen er en række forskellige indsatser, bl.a. at IMF
udsteder nye særlige trækningsrettigheder, Special Drawing Rights
(ligesom ifm. finanskrisen), hvilket kan give alle lande, inklusive ud-
viklingslande, et boost og dermed et økonomisk rum til bedre at
kunne investere sig ud af krisen.
Anbefalinger
 Danmark skal leve op til forpligtelsen i Addis Tax Initiative om
at fordoble bistanden til skat og udnytte sine erfaringer med at
opbygge progressive skattesystemer i udviklingslande.
 Danmark skal arbejde for at etablere en global gældsmeka-
nisme til at håndtere al gæld, herunder finde løsninger til
gældseftergivelse, udsættelse og omlægning.
 Danmark skal presse på for at undgå politikker i IMF og Ver-
densbanken, der foreskriver nedskæringer i den offentlige sek-
tor, øger uligheden og mindsker landes mulighed for at nå Ver-
densmålene.
 Danmark skal presse på og advokere for, at IMF udsteder nye
særlig trækningsrettigheder.
Udvikling 2017-2021
Nationalt
Internationalt
Deltagende organisationer i denne vurdering: Oxfam IBIS, Mel-
lemfolkeligt Samvirke, FN Forbundet.
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
116
6.4 Danmarks status fra 2017-2021
ifølge Verdensmålsindekset (SDG-
indekset) og dashboardet
Globalt set ligger Danmark i toppen, når det kommer til bæ-
redygtig udvikling. Ifølge FN’s rapport om bæredygtig udvik-
ling fra 2020, som er udgivet af Sustainable Development
Solutions Network (https://www.sdgindex.org/), ligger Dan-
mark på en andenplads blandt 166 lande, overgået og efter-
fulgt af vores nordiske kollegaer i hhv. Sverige og Finland.
Det er den samme placering som i alle de andre rapporter
siden 2017, bortset fra 2019, hvor Danmark lå på førsteplad-
sen. Rapporten fra 2020 viser, at Danmark har en overord-
net Verdensmåls-indeksværdi på ca. 85 pct., hvilket betyder,
at Danmark har nået ca. 85 pct. af det bedst mulige udfald
på tværs af de 17 Verdensmål.
Selvom Danmark ligger i toppen af den globale skala, så
fremhæver rapporten flere Verdensmål, hvor der er behov
for mere handling. I rapporten fra 2020 er især Verdensmål
12, 13 og 14 forbundet med store udfordringer. Så mens
Danmark gør store fremskridt på mange af Verdensmålene,
er der behov for større fokus på de miljømæssige udfordrin-
ger, helt konkret i forhold til forbrugs- og produktionsmøn-
stre. Derudover viser rapporten også, at både klimaindsat-
sen og livet i havet kræver mere arbejde for at nå en positiv
udvikling.
I samtlige rapporter siden 2017 er ansvarligt forbrug og pro-
duktion blevet betragtet som en af Danmarks store udfor-
dringer, hvilket viser vigtigheden af, at der skal gøres en
endnu større indsats - især for dette Verdensmål.
Til gengæld er Danmark et foregangsland, når det kommer
til Verdensmål 1, 3, 4, 8, 9, 10 og 17. Og især Danmarks
fremskridt med at afskaffe fattigdom (Verdensmål 1) og
skabe mindre ulighed (Verdensmål 10) fremhæves af
mange globale aktører.
Den europæiske Verdensmålsrapport for 2020 (https://eu-
dashboards.sdgindex.org/) gav Danmark en tredjeplads
blandt de europæiske lande og henviser til mange af de
samme udfordringer. Begge rapporter fremhæver den posi-
tive udvikling, især i forhold til Verdensmål 5, 6, 11 og 14, og
illustrerer Danmarks fremskridt på disse områder.
De opnåede fremskridt i forhold til de enkelte Verdensmål
fremgår af figur 6.1. Denne figur viser Danmarks overord-
nede gode præstationsniveau i forhold til Verdensmålene,
men viser også tydeligt de områder, hvor der er behov for
handling.
Figur 6.1
Danmarks gennemsnitlige status ifm. indfrielsen af Verdensmålene
Anm.: Sustainable Development Report 2020
Verdensmål 1
Verdensmål 2
Verdensmål 3
Verdensmål 4
Verdensmål 5
Verdensmål 6
Verdensmål 7
Verdensmål 8
Verdensmål 9
Verdensmål 10
Verdensmål 11
Verdensmål 12
Verdensmål 13
Verdensmål 14
Verdensmål 15
Verdensmål 16
Verdensmål 17
100
75
50
25
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 117
6.5 Eksternaliteter og spillover-
effekter
I den nationale opfølgning på Verdensmålene er det vigtigt
at tage højde for, hvilke spillover-effekter eller eksternalite-
ter, tiltagene kan risikere at påføre andre lande. Spillover-
effekter og eksternaliteter er omkostninger eller gevinster,
der gennem en given handling påvirker en tredjepart, og
som ikke tages højde for i beslutningsprocessen. Det er så-
ledes effekter, som ikke er reflekteret i markedsprisen. For
at internalisere en eksternalitet er det nødvendigt at kom-
pensere for effekten ved at inkorporere omkostningen eller
gevinsten i markedsværdien, hvilket eksempelvis kan gøres
gennem skatte- og afgiftssystemet.
Negative spillover-effekter rammer typisk fattigere lande
som konsekvens af rigere landes beslutninger. Det er en klar
tendens ifølge Sustainable Development Solutions
Nework's rapport, som grupperer internationale spillover-ef-
fekter i fire kategorier: Miljømæssige, socioøkonomiske, sik-
kerhedsmæssige samt effekter relateret til finans og gover-
nance. Negative spillovers kan betyde, at et nationalt initiativ
ikke har samme gennemslagskraft globalt, fordi en del af ef-
fekten modsvares af en påvirkning i et andet land. Det un-
derstreger vigtigheden af, at rige lander tager ansvar og und-
går at påvirke andre landes muligheder for at opfylde Ver-
densmålene negativt.
Der er flere udfordringer forbundet med at estimere spillover-
effekter. Europe Sustainable Development-rapporten fra
2020 foretager en vurdering af hvert europæisk lands spillo-
ver-effekter ud fra tre dimensioner: Miljømæssige og sociale
påvirkninger i handel, økonomi og finansiering samt sikker-
hed. En positiv score angiver, at et land forårsager flere po-
sitive end negative spillover-effekter. Danmark opnår i rap-
porten en score på 71.7, mens gennemsnittet for EU-lande
er 66.9. Scoren er opnået på baggrund af positive effekter
fra bl.a. udviklingsbistand, mens negative effekter i særlig
grad udgøres af klimabelastende importadfærd.
Det er vigtigt for Danmark at tage højde for negative ekster-
naliteter og spillover-effekter. Dette er især relevant i forbin-
delse med Danmarks globale klimaambitioner, hvor det er i
alle landes interesse, at nationale tiltag ikke er forbundet
med en stor lækagerate. Drivhusgasudledningen stiger i ud-
landet, men falder i indlandet, men muligvis disproportionalt.
Det er dermed en god indikator til at vurdere klimapolitikkers
reelle effekt i et globalt perspektiv. Internationalt samarbejde
og forpligtelse til at følge en ambitiøs klimadagsorden og
leve op til det globale klimaansvar er essentielt for at mind-
ske lækageraten. I den forbindelse har særligt EU en central
rolle i forbindelse med udvidelse og etablering af klimapoli-
tikker i EU og i samarbejde med resten af verden.
Negative spillover-effekter også især relevante i forbindelse
med Leave no one behind-agendaen. Der er tiltag, der kan
ramme skævt og risikere at ramme nogle af de mest sårbare
og marginaliserede grupper i samfundet. Derfor er det nød-
vendigt at opgøre og minimere mulige afledte effekter af nye
tiltag for at sikre, at tiltagene også er socialt bæredygtige. Et
eksempel på et fokus herpå er due diligence-ordningen og
fokus på bæredygtige værdikæder i produktion. Verdensmål
12 om ansvarligt forbrug og produktion er et af Danmarks
største udfordringsområder. Det er således særdeles vigtigt
at være opmærksom på, at arbejdet med at indfri Verdens-
mål 12 ikke har negative afledte effekter på andre lande eller
bestemte befolkningsgrupper. En måde hvorpå man kan
undgå negative afledte effekter er ved at fremme bæredyg-
tige værdikæder, hvor virksomheder forpligter sig til at tage
hensyn til arbejdsgiver- og arbejdstagerrettigheder i proces-
sen. Danmark forpligter sig til arbejdet for en mere bæredyg-
tig fremtid. For alle. Det næste kapitel vil således fokusere
på Leave No One Behind-agendaen.
Figur 6.2
Spillover index, Danmarks placering i forhold til OECD-lande
Anm.: 100 (bedst) til 0 (værst)
Kilde: Europe Sustainable Development Report 2020
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
0
10
20
30
40
50
60
70
80
90
POL
ROU
HUN
HRV
SVK
LVA
CZE
GRC
EST
SWE
PRT
SVN
DNK
ITA
BGR
LTU
CYP
EUU
ISL
FIN
ESP
AUT
MLT
DEU
NOR
FRA
BEL
IRL
GBR
NLD
LUX
CHE
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
118
Kilder til civilsamfundets vurderinger
Verdensmål 1:
 Statistics Denmark’s Statement on the UN’s Sustainable Develop-
ment Goal 1. https://www.dst.dk/da/Statistik/Sdg#01-afskaf-fat-
tigdom
 Jonas Schytz Juul, Economic Council of the Labour Movement
(ECLM) (2015): Regeringen sender børn langt under fattigdoms-
grænsen
 https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/ana-
lyse/ae_regeringen-sender-born-langt-under-fattigdoms-
graensen.pdf
 Dansk Folkehjaelp: Fattige Folkepensionister: Fattige folkepensio-
nister [State Pensioners in Poverty] – Danish People’s Aid (folke-
hjaelp.dk)
 WPA2017_Highlights.pdf (un.org)
 Responding to COVID-19 with Improved Social Protection for Older
People (December 2020).pdf
Verdensmål 2:
 https://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2018/pres-paa-
madbudgettet-er-koblet-til-usund-kost-og-daarligt-psykisk-helbredi-
mindst-100.000-danske-husstande/
 https://academic.oup.com/eurpub/article/28/2/283/4103070
 https://journals.sagepub.com/doi/abs/10.1177/0001699318810095
 https://www.worldbank.org/en/topic/food-security
 https://www.oxfam.org/en/world-brink-hunger-pandemic-coronavi-
rus-threatens-push-millions-starvation
 https://oxfamilibrary.openrepository.com/bit-
stream/handle/10546/621023/mb-the-hunger-virus-090720-en.pdf
 https://www.wfp.org/funding
 https://openaid.um.dk/da/organisations/41000/41301?Y=2021
 https://openaid.um.dk/da/organisations/41000/41108?Y=2021
 https://italien.um.dk/da/nyheder/newsdisplay-
page/?newsID=6F41063F-C5AC-4D2C-AAA0-EBB87A59B4C2
 https://um.dk/da/om-os/ministrene/minister-for-udviklingssamar-
bejde/flemming pct.20moeller pct.20taler pct.20og pct.20artik-
ler/verden-staar-over-for-en-sultpandemi/
 https://oxfamilibrary.openrepository.com/bit-
stream/handle/10546/621023/mb-the-hunger-virus-090720-en.pdf
 https://news.un.org/en/story/2019/10/1048452
 http://www.fao.org/food-loss-and-food-waste/flw-data
Verdensmål 3:
 The Danish Health Authority. Danskernes Sundhed – Den Natio-
nale Sundhedsprofil [Danish National Health Survey] 2017 Danish
Health Authority, 2018 –
https://www.sst.dk/da/udgivelser/2018/danskernes-sundhed-den-
nationale-sundhedsprofil-2017
 Funge, JK et al., 2020. “No Papers, No Doctor”: A Qualitative Study
of Access to Maternity Care Services for Undocumented Immigrant
 Women in Denmark. International Journal of Environmental Re-
search and Public Health, 17 (18), p. 6503. Available at:
http://dx.doi.org/10.3390/ijerph17186503
 NCD Countdown 2030: Pathways to Achieving Sustainable Devel-
opment Goal Target 3.4 (thelancet.com)
 International Journal of Mental Health Systems, 2020
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/arti-
cles/PMC7450913/pdf/13033_2020_Article_402.pdf).
 ODI, 2016: “Mental Health Funding and the SDGs: What Now and
Who Pays?” https://www.odi.org/sites/odi.org.uk/files/resource-
documents/10573.pdf
 Sedgh G.; Ashford L. S. and Hussain R. (2016). ‘Unmet Need for
Contraception in Developing Countries: Examining Women’s Rea-
son for Not Using a Method’. https://www.guttmacher.org/sites/de-
fault/files/report_pdf/unmet-need-for-contraception-in-developing-
countries-report.pdf
Verdensmål 4:
 https://en.unesco.org/covid19/educationresponse
 https://unesdoc.unesco.org/ark:/48223/pf0000373992
Verdensmål 5:
 Asser Hedegård Thomsen, 2020, ”Homicide in Denmark 1992-
2016”, Aarhus University: https://pure.au.dk/portal/files/213434138/
 Homicide_in_Denmark_1992_2016_reduced_no_papers.pdf
 Care (2021: ‘Time for a Better Bargain: How the Aid System
Shortchanges Women and Girls in Crisis’, available at:
https://www.care-international.org/files/files/FI-
NAL_She_Leads_in_Crisis_Report_3_2_21.pdf
 Deen, L. et al, 2018, ”Vold og seksuelle krænkelser” [Violence &
Sexual Offences], Danish National Institute of Public Health: https://
 www.sdu.dk/sif/-/media/images/sif/sidste_chance/sif/udgivel-
ser/2018/vold_og_seksuelle_kraenkelser.pdf
 The Rockwool Foundation: Hvordan bruger danskerne tiden [How
Danes Spend Their Time] (2018) https://www.rockwoolfon-
den.dk/app/uploads/2018/11/Hvordan-bruger-danskerne-tiden.pdf
 EU Commission: Together Towards a Gender Equal World (2020):
https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/join-
2020-17-final_en.pdf
 UNICEF, 2020: https://www.unicef.org/press-releases/10-million-
additional-girls-risk-child-marriage-due-covid-19#:~:text=COVID
pct.2D19 pct.3A pct.20A pct.20threat pct.20to,increased pct.20risk
pct.20of pct.20child pct.20marriage
 UNHCR; please refer to https://www.unhcr.org/figures-at-a-
glance.html
 Awid: Only 1 pct. of Gender Equality Funding is Going to Women’s
Organisations, Why? (2019) https://www.awid.org/news-and-analy-
sis/only-1-gender-equality-funding-going-womens-organisations-
why#:~:text=The pct.20latest pct.20figures pct.20from
pct.202016,own pct.2C pct.20context pct.2Dspecific pct.20solu-
tions
Verdensmål 6:
 https://mst.dk/service/nyheder/nyhedsarkiv/2020/feb/resultatet-af-
massescreening-af-grundvand-2019/
 https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/mof/spm/309/
svar/1630645/2144103.pdf
 https://www.geus.dk/Media/2/1/Grundvandsoverv pct.C3
pct.A5gning pct.201989-2019.pdf https://mfvm.dk/filead-
min/user_upload/
 MFVM/Pressemeddelelser/Redegoerelse_om_dispensatio-
ner_til_vandvaerker.pdf
Verdensmål 7:
 Klimaftale for energi og industri mv. 2020 [Climate Agreement for
Energy and Industry, Etc. 2020], https://www.regeringen.dk/publika-
tioner-og-aftaletekster/klimaaftale-for-energi-og-industri-mv-2020/
 Danish Council on Climate Change, Status Outlook 2021,
https://www.klimaraadet.dk/da/rapporter/statusrapport-2021
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 119
 Danish 92 Group (2021), Lever klimapolittikken op til klimaloven?
[Does Climate Policy Live Up to the Climate Act?],
https://92grp.dk/files/facing_low.pdf
 Agreement between the Government (Social Democrats), the Lib-
eral Party, the Danish People’s Party, the Radical Left, the Social-
istPeople’s Party and the Conservative People’s Party on the Future
of Oil and Gas Exploration in the North Sea of 3 December 2020,
https://kefm.dk/Media/0/3/Nordsøaftale pct.20(2).pdf
 Global Energy Monitor (2020), Gas at a Crossroads, https://glob-
alenergymonitor.org/wp-content/up-
loads/2020/02/Gas_at_a_Crossroads_EU.pdf
 Jacob Sørensen (2018), Der er mindst seks forskellige grunde til, at
det er problematisk at kalde bioenergi for vedvarende energi, Infor-
mation, https://www.information.dk/debat/2018/04/mindst-seks-for-
skellige-grunde-problematisk-kalde-bioenergi-vedvarende-energi
 Fuss et al. (2018) Negative Emissions—Part 2: Costs, Potentials
and Side Effects, Environmental Research Letters, https://iop-
science.iop.org/article/10.1088/1748-9326/aabf9f/meta ; Buck
(2016), Rapid Scale-up of Negative Emissions Technologies: Social
Barriersand Social Implications, Climatic Change,
https://link.springer.com/article/10.1007/s10584-016-1770-6
 NOAH (2021), Energiaktører manipulerer med PtX-strategi [Energy
Actors Manipulate with PtX Strategy], https://noah.dk/nyheder/ener-
giaktoerer-manipulerer-med-ptx-strategi
 Regeringens udviklingspolistiske prioriteter 2021 [The Govern-
ment’s Policy Development Priorities], available at
https://um.dk/da/danida/strategi pct.20og pct.20prioriteter/priori-
tetsplaner/
 IFU, Climate Policy 2019, https://www.ifu.dk/wp-content/up-
loads/2020/01/IFU-Climate-Policy.pdf
 Global Energy Monitor (2020), Gas at a Crossroads, https://glob-
alenergymonitor.org/wp-content/uploads/2020/02/
 Gas_at_a_Crossroads_EU.pdf
 Corporate Europe Observatory and Transnational Institute (2018),
One Treaty to Rule them All: The Ever-expanding Energy Charter
 Treaty and the Power it Gives Corporations to Halt the Energy Tran-
sition, https://corporateeurope.org/sites/default/files/attach-
ments/one_treaty_to_rule_them_all.pdf
Verdensmål 8:
 Global Footprint Network, Ecological Footprint Denmark in
https://data.footprintnetwork.org/.
 Larsen, Trine P. and Anna Ilsøe, (FAOS, KU): Atypical Labour Mar-
kets in the Nordics: Troubled Waters Under the Still Surface? In-
FaFo, Nordic Future of Work Brief, 4 March 2019.
 Cf. Legislative Order on the Prohibition of Discrimination in the La-
bour Market (LBK No. 1001 of 24/08/2017) in https://www.retsinfor-
mation.dk/eli/lta/2017/1001#id7063d136-0fff-4f65-ba2d-
9bbd8cabec35
 Fremtidens seniorarbejdsliv – anbefalinger fra Seniortænketanken
[Senior Working Life of the Future – Recommendations from
 Seniortænketanken], in https://bm.dk/media/11817/seniortaenke-
tanken_rapport.pdf.
 Pilgaard, Ronja; Myanmars fagforeninger kræver garantier fra mo-
degiganter [Myanmar’s Unions Demand Guarantees from Fashion
Giants], 22 February 2021, in https://danwatch.dk/myanmars-fag-
foreninger-kraever-garantier-fra-modegiganter/. Other examples
from journalistic investigations undertaken by Danwatch (In Dan-
ish): https://danwatch.dk/undersoegelse/de-fisk-du-ikke-veddu-
spiser/; https://danwatch.dk/undersoegelse/boef-fra-en-regnskov-i-
flammer; https://danwatch.dk/undersoegelse/kakaoboernene-de-
brudte-loefter/; https://danwatch.dk/undersoegelse/danmarks-
stoerste-forsvarsvirksomhed-bidrager-til-mulige-krigsforbrydelser-i-
yemen/; https://danwatch.dk/undersoegelse/danske-pensionskro-
ner-ender-i-nogle-af-usas-vaerste-faengsler/
 Europäische Klimaschutzinitiative (EUKI), General Results EUKI
Research 2020 in https://www.allianceforcorporatetranspar-
ency.org/; European Commission: Study on Due Diligence Require-
ments Through the Supply Chain, January 2020: in Publications Of-
fice of the EU: https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publica-
tion/8ba0a8fd-4c83-11ea-b8b7-01aa75ed71a1
 Danida: Verden 2030: Danmarks udviklingspolitiske og humanitære
strategi [Denmark’s Development Policy and HumanitarianStra-
tegy], p. 27, Copenhagen 2016.
 Ministry of Finance: Danish Finance Act 2018, Section 06, Pages
134 and 136-37 and the Danish Finance Act 2021, Section 06,
Pages66, 128, 131 and 133.
 Other donors, especially Sweden, have considerably increased
their support for framework conditions and social dialogue as a
partof the ILO’s Decent Work Agenda, cf. Jalles d’Orey, Maria Ana
(ODI): How Do Donors Support the Decent Work Agenda? TUDCN
– ITUC, 2017.
 Statistics Denmark.
Verdensmål 9:
 Danish Road Directive analyses, Ingeniøren (newspaper), Danish
Civil Aviation and Railway Authority’s Sector Report for Public
Transport, 2019. DTU’s Transport Habits Survey 2019.
https://www.klimanyt.dk/2019/05/16/danskerne-vil-prioritere-cyk-
lisme-men-cykler-stadig-mindre.
 Statistics Denmark: Online magazine “Bag tallene” [Behind The
Numbers], May 2020
 Eurostat. https://ec.europa.eu/eurostat and
https://www.epo.org/about-us/annual-reports-statistics/stati-
stics.html
 European Patent Office. https://www.dkpto.dk/media/6641/ny-
patentogvaremaerkestyrelsen_gron-rapport-2020_a4.pdf
 ”Danmarks grønne styrkeposition” [Denmark’s Green Position of
Strength]. Danish Patent and Trademark Office.
 Danish Energy Agency’s annual reports, Broadband Coverage; Mo-
bilabbonnement.dk, March 2021
 Danida’s annual reports: https://openaid.um.dk/da/sectors/,
 IFU website: https://www.ifu.dk/vores-investeringer/,
 Ministry of Development’s presentation at Hearing on Denmark’s
New Development Policy Strategy at the Danish Parliament’s
 Foreign Affairs Committee on 28 January 2021 and CISU Webinar
of 25 February 2021.
Verdensmål 10:
 https://www.rockwoolfonden.dk/kommentarer/verdensmesterska-
bet-i-social-mobilitet/
 https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/ana-
lyse/ae_halvdelen-af-befolkningen-sidder-paa-5- pct.-af-formu-
erne-i-danmark_.pdf
 https://www.ms.dk/sites/default/files/udgivelser/ms-ulighedsrap-
port-22.01.21.pdf (HK & DST)
 https://www.ae.dk/analyser/fald-i-antallet-af-fattige-boern-op-til-co-
ronakrisen
 https://tbinternet.ohchr.org/_layouts/15/treatybodyexternal/Down-
load.aspx?symbolno=E pct.2fC.12 pct.2fDNK pct.2fCO
pct.2f6&Lang=en, page 7
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
120
 https://politi.dk/-/media/mediefiler/landsdaekkende-dokumen-
ter/statistikker/hadforbrydelser/hadforbrydelser-
2019.pdf?la=da&hash=86E26E960D6896CD33EBBB8ECE84874
99BF986D3
 https://uim.dk/nyheder/2021/2021-01/minister-fremlaegger-lova-
endring-for-at-muliggore-aftale-om-asylsagsbehandling-uden-for-
eu
 https://covid19.ssi.dk/overvagningsdata/ugentlige-opgorelser-med-
overvaagningsdata
 https://feature.undp.org/coronavirus-vs-inequality/
 https://oxfamibis.dk/megarige-har-faaet-stort-formue-comeback-
mens-flere-hundrede-millioner-bliver-skubbet-ud-i-fattigdom/
 https://www.diis.dk/node/24621
 https://oxfamibis.dk/klimafinansiering/
 ttps://um.dk/da/udenrigspolitik/danmark-som-medlem-af-hrc-2019-
2021/
 https://www.un.org/en/un75/women_girls_closing_gender_gap
 https://oxfamibis.dk/megarige-har-faaet-stort-formue-comeback-
mens-flere-hundrede-millioner-bliver-skubbet-ud-i-fattigdom/
 http://epdb.eu/eu-valgtest/valgtest.html#kandidater
 https://oxfamibis.dk/eu-svigter-stort-i-kampen-mod-skattely-ingen-
reelle-skattely-paa-ny-sortliste/?fbclid=IwAR0dQyRjEvrG_-
0gBV8hVJCRGIApMvRfNsvKskeflX1WWyselzGkjog_z-k
 https://www.oecd.org/tax/beps/
Verdensmål 11:
 StatBank Denmark BOL102 and 103: https://energihjem.dk/energi-
maerke/energirenovering-parcelhus/
 https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolk-
ning-og-befolkningsfremskrivning
 https://ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_folk-i-yderomraader-
stroemmer-mod-de-stoerre-byer.pdf
 Bylivsregnskab og fodgængerstrategi, Københavns kommune [Ur-
ban Life Accounts and Pedestrian Strategy, City of Copenhagen],
2019. https://www.vejdirektoratet.dk/side/trafikkens-udvikling-i-tal
 https://www.verdensmaal.org/
 https://um.dk/da/danida/strategi pct.20og pct.20prioriteter/verdens-
maal/maal-11/
Verdensmål 12:
 https://data.footprintnetwork.org/#/
 https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/ERU/bi-
lag/129/2135241.pdf
 https://menneskeret.dk/udgivelser/danske-virksomheders-doku-
mentation-menneskeretlige-arbejde
 https://danwatch.dk/perspektiv/store-virksomheder-overholder-
ikke-fn-regler/
 https://www.allianceforcorporatetransparency.org/data-
base/2019.html
 https://danwatch.dk/myanmars-fagforeninger-kraever-garantier-
fra-modegiganter/
 https://danwatch.dk/undersoegelse/de-fisk-du-ikke-ved-du-spiser/
 https://danwatch.dk/undersoegelse/boef-fra-en-regnskov-i-flammer
 https://danwatch.dk/undersoegelse/kakaoboernene-de-brudte-loef-
ter/
 https://danwatch.dk/undersoegelse/danmarks-stoerste-forsvars-
virksomhed-bidrager-til-mulige-krigsforbrydelser-i-yemen/
 danwatch.dk/myanmars-fagforeninger-kraever-garantier-fra-mode-
giganter/k/undersoegelse/danske-pensionskroner-ender-i-nogle-
af-us
 https://amnesty.dk/danskerne-vil-have-en-etisk-lov-for-erhvervsli-
vet/
Verdensmål 13:
 UN (2018): https://www.un.org/press/en/2018/sc13540.doc.htm
Verdensmål 14:
 Fredshavn et al. 2019. Bevaringsstatus for naturtyper og arter –
2019. Habitatdirektivets Artikel 17-rapportering. Aarhus University,
DCE – Danish Centre for Environment and Energy, 52 p. Scientific
Report from DCE – Danish Centre for Environment and Energy No.
340 http://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf
 Standing Committee on the Environment and Food 2017-18, MOF
(General) Final Answer to Q 261. https://www.ft.dk/sam-
ling/20171/almdel/mof/spm/261/svar/1456701/1842187.pdf
 ICES advice: https://www.ices.dk/advice/Pages/Latest-Advice.aspx
 https://em.dk/media/14161/faktaark-om-havplanen.pdf
 https://mim.dk/natur/vand/vores-vandmiljoe/proces-for-vandomraa-
deplaner/vandomraadeplaner-2021-2027/
 https://mst.dk/natur-vand/vandmiljoe/havet/havmiljoe/danmarks-
havstrategi/
 Danish government’s development policy priorities 2021. ISBN 978-
87-93760-45-5.
 The State of World Fisheries and Aquaculture (SOFIA 2020).
http://www.fao.org/documents/card/en/c/ca9229en
 WWF (2020) Living Planet Report 2020 – Bending the Curve of Bi-
odiversity Loss. https://livingplanet.panda.org/en-gb/about-theliv-
ing-planet-report
Verdensmål 15:
 Bevaringsstatus for naturtyper og arter [Conservation Status for Ha-
bitats and Species] – 2019 – Habitats Directive Article 17 Reporting
– https://dce2.au.dk/pub/SR340.pdf
 IPBES_DK (2020) - Genopretning af biodiversitet og økosystemer i
Danmark. http://www.ipbes.dk/wp-content/uploads/2020/06/Gen-
opretning_ekspertudtalelse_22-Juni-2.pdf
Verdensmål 16:
 Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/717
 Danish Parliament: https://www.ft.dk/sam-
ling/20201/lovforslag/l189/index.htm
 Danish Ministry of Foreign Affairs: https://um.dk/da/om-os/mini-
strene/minister-for-udviklingssamarbejde/flemming pct.20moeller
pct.20taler pct.20og pct.20artikler/ny-stoette-til-menneskerettig-
hedsforkaempere/
 Danish Ministry of Foreign Affairs: https://um.dk/~/media/um/da-
nish-site/documents/nyheder/aftale pct.20om pct.20covid-19
pct.20hjlpepakke pct.20iii.pdf?la=da
 The Danish UN Mission in New York:
https://fnnewyork.um.dk/en/news-from-the-mission/newsdisplay-
page/?newsID=6188C818-641C-4AB3-9673-
5512AFDFA3BE&sc_mode=normal&sc_de-
bug=0&sc_trace=0&sc_prof=0&sc_ri=0&sc_rb=0
 The Danish UN Mission in Geneva:
https://fngeneve.um.dk/en/news/newsdisplay-
page/?newsid=f80a37c6-260f-46f9-b4a6-30d07198d2f8
 WHO, 2020: https://www.who.int/publica-
tions/i/item/9789240004191
 Save the Children, 2019: https://resourcecen-
tre.savethechildren.net/library/stop-war-children-protecting-chil-
dren-21st-century-conflict
Kapitel 6 Danmarks arbejde med og indfrielse af Verdensmålene
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 121
Verdensmål 17:
 Global Outlook on Financing for Sustainable Development 2021: A
New Way to Invest for People and Planet | en | OECD
 https://www.brookings.edu/research/covid-19s-legacy-of-debt-and-
debt-service-in-developing-countries/
 https://globalnyt.dk/content/dansk-bistand-paa-sit-laveste-niveau-i-
40-aar
 https://www.oecd-ilibrary.org/sites/5e331623-en/in-
dex.html?itemId=/content/component/5e331623-en
 https://www.ft.dk/-/media/sites/statsrevisorerne/doku-
menter/2020/beretning-9-2020-om-klimabistand-til-udviklings-
lande.ashx
 Beretning om klimabistand til udviklingslande | Rigsrevisionen
 URU Alm.del - Bilag 135: Notat - Danmarks udviklingsbistand til res-
sourcemobilisering, Oxfam IBIS, MS (ft.dk)
 https://oxfamilibrary.openrepository.com/bit-
stream/handle/10546/620350/dp-is-imf-tax-practice-progressive-
091017-en.pdf?sequence=1
 https://www.eurodad.org/mind_the_gap
 https://www.worldbank.org/en/news/press-release/2021/02/22/two-
thirds-of-poorer-countries-are-cutting-education-budgets-due-to-
covid-19
 Civil Society Organizations Call for Quick Special Drawing Rights
Allocation (latindadd.org)
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
122
7.1 Bæredygtighed for alle
Visionen om en bæredygtig fremtid indebærer økonomisk,
social og miljømæssig bæredygtig udvikling for alle i sam-
fundet. Kernen i FN’s 2030-dagsorden er en forpligtelse om,
at ingen skal lades i stikken - Leave no one behind (LNOB).
Verdensmålene er ikke opnået, før de er opnået for alle, hvil-
ket regeringen har for øje. I kraft af LNOB har medlemssta-
terne forpligtet sig til at udrydde fattigdom, diskrimination og
eksklusion samt til at reducere de sociale og økonomiske
uligheder, som lader bestemte marginaliserede befolknings-
grupper tilbage. I Danmark arbejder regeringen på tværs af
ministerområder for, at sårbare grupper skal med i den bæ-
redygtige udvikling. LNOB-agendaen indebærer, at det først
og fremmest handler om at give dem, der er længst væk fra
udviklingen muligheden for og styrken til at komme med. Det
skal ikke kun afspejles i nationale ord og strategier, men
også i praksis.
Selvom den danske velfærdsstat med et veletableret socialt
sikkerhedsnet, gratis uddannelse for alle og en høj grad af
ligestilling udgør et godt udgangspunkt for lige muligheder,
er der stadig sårbare grupper, som udsættes for diskrimina-
tion, og som ikke har samme muligheder for at deltage i
samfundet på lige fod med resten af befolkningen.
I takt med, at vores samfund udvikles, må vi sikre, at ingen
efterlades på perronen. Selvom uligheden i Danmark er re-
lativt lille på globalt plan, er der stadig udfordringer og skæv-
vheder, der skal rettes op på. Det kræver konkrete løsninger,
og det kræver opmærksomhed på, at det ikke kun handler
om at inddrage, men særligt at empower sårbare grupper i
samfundet. Disse løsninger sker ikke over natten, men kræ-
ver langsigtede politiske strategier og målrettet implemente-
ring.
En nødvendig forudsætning for at arbejde med Leave no
one behind-agendaen er at inddrage og høre dem, det rent
faktisk handler om. Nothing about us without us skal således
være pejlemærke, når der skal findes konkrete løsninger. I
forberedelsen af Danmarks andet VNR har der været fokus
på øget interessentinddragelse, hvor en stor del af det dan-
ske civilsamfund har leveret værdifulde bidrag. Et eksempel
herpå er Globalt Fokus, som i april 2021 har bidraget med
en uafhængig analyse af, i hvilken grad Danmark internatio-
nalt lever op til sit løfte om LNOB. Hovedpunkterne herfra
blev præsenteret ved en høring den 21. april 2021, hvor so-
cial- og ældreministeren mødtes virtuelt med Globalt Fokus
og en række medlemsorganisationer for at diskutere en del
af de udfordringer i Danmark, som relaterer sig til Leave no
one behind-agendaen.
I forståelsespapiret ”En retfærdig retning” mellem Socialde-
mokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og En-
hedslisten lægges der særligt vægt på bekæmpelsen af ulig-
hed, og at Danmark har et særligt ansvar for at hjælpe men-
nesker i nød. Forståelsespapiret indeholder således en am-
bition om at forbedre mulighederne for mennesker med han-
dicap, hjælpe de mest udsatte og mennesker på kanten af
samfundet, sikre ligestilling samt sørge for en god start på
livet for at alle børn og unge. Leave no one behind er dermed
ikke kun et princip, der er relevant i arbejdet med Verdens-
målene, men også et bærende princip for regeringens poli-
tik.
Der er stadig udfordringer forude. Men regeringen er dedi-
keret til Leave no one behind-agendaen. I dette kapitel har
en række ministerier bidraget med eksempler på, hvordan
de konkret arbejder med indsatser og politiske initiativer, der
har fokus på at inddrage og styrke sårbare grupper i Dan-
mark.
Lighed i sundhedssystemet
Sundhed for alle og en universel adgang til sundhedssyste-
met er kerneelementer i det danske velfærdssamfund, hvor
nem og lige adgang til sundhedsydelser er et fundamentalt
princip. Velfærd er for alle, men vi har et særlig ansvar for at
hjælpe de mest sårbare i samfundet. Set i forhold til resten
af befolkningen er uligheden på sundhedsområdet særligt
stor blandt personer med psykiske lidelser. Statistikkerne vi-
ser, at personer med psykiske lidelser i gennemsnit lever
væsentligt kortere end resten af befolkningen, og selv-
mordsraten er ligeledes højere. I det følgende oplistes der to
konkrete initiativer på sundhedsområdet, som har til formål
at fremme ligheden i sundhedssystemet.
10-års plan for psykiatrien
Regeringen vil fremlægge en 10-års plan for psykiatrien,
som sætter den langsigtede retning for psykiatrien på tværs
af sundheds- og socialområdet. I planen vil der bl.a. blive sat
fokus på den ulighed, der er på psykiatriområdet. Arbejdet
med 10-års planen skal sikre en markant bedre forebyg-
gelse og behandling og vil bl.a. have fokus på forebyggelse
af psykisk sårbarhed, bedre sammenhæng på tværs af regi-
oner og kommuner, indsatser rettet mod børn og unge samt
indsatsen for mennesker, der både har et misbrug og en
psykisk lidelse. Initiativet knytter sig særligt til delmål 3.4 om
at redde flere fra at dø af ikke-smitsomme sygdomme, og
styrke mental sundhed.
7. Leave No One Behind
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 123
National handlingsplan mod børn og unges rygning
Regeringen har allerede udviklet en handlingsplan, hvis for-
mål er at forebygge og mindske børn og unges forbrug af
tobak. I december 2020 vedtog et flertal i Folketinget ligele-
des lovgivning, som har til formål at implementere handlings-
planen. Regeringen har desuden forhøjet tobaksafgifterne
signifikant.
Bedre adgang til arbejdsmarkedet for udsatte
grupper
Regeringen arbejder for, at alle, uanset køn, seksuel orien-
tering og kønsidentitet, har lige muligheder og rettigheder. I
den forbindelse er der et helt centralt fokus på at tage højde
for særligt udsatte grupper, når det kommer til beskæftigel-
sen og det danske arbejdsmarked. På erhvervs- og beskæf-
tigelsesområdet arbejdes der målrettet for at fremme ud-
satte gruppers adgang til arbejdsmarkedet, herunder perso-
ner på kanten af arbejdsmarkedet og kvinders adgang til top-
poster i erhvervslivet. Ligeledes arbejdes der for, at virksom-
heder beskytter menneske- og arbejdstagerrettigheder i de
globale værdikæder. Et centralt mål for regeringen er ligele-
des at øge beskæftigelsen blandt personer med større fysisk
handicap, da disse personer ofte er nogle af dem, som mø-
der de største barrierer på arbejdsmarkedet. Den aktive be-
skæftigelsesindsats for udsatte grupper tager udgangspunkt
i samtaler mellem den ledige og sagsbehandleren i jobcen-
tret samt deltagelse i beskæftigelses-, social- og sundheds-
indsatser, der kan fremme vejen mod job eller uddannelse.
Samtalerne har til formål at kortlægge den individuelle pro-
ces, som fremmer job- og uddannelsesmulighederne bedst
for den enkelte. Dette gøres for at understøtte, at ingen ef-
terlades uden for hverken arbejdsmarkedet eller fællesska-
bet, samt for at bidrage til indfrielsen af Verdensmålene, her-
under især Verdensmål 10 om at reducere ulighed.
Dertil har borgere, der på grund af en varig og væsentligt
nedsat arbejdsevne ikke kan opnå eller fastholde beskæfti-
gelse på normale vilkår, mulighed for at komme i fleksjob. I
fleksjobbet tages der hensyn til, at medarbejderens arbejds-
evne er begrænset, og kommunen udbetaler et tilskud til løn-
nen, der kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. Kom-
munerne kan endvidere tilbyde en borger mentorstøtte for at
hjælpe borgeren til at opnå eller fastholde et uddannelses-
rettet eller beskæftigelsesrettet forløb eller et job. For bor-
gere med handicap findes der handicapkompenserende
ordninger som personlig assistance, teknologiske hjælpe-
midler mv., der kan understøtte, at borgere med en funkti-
onsnedsættelse opnår og fastholder beskæftigelse.
Regeringen arbejder desuden målrettet for, at kvinder skal
have lige adgang til arbejdsmarkedet som mænd. Erhvervs-
styrelsens seneste årlige opgørelse viser, at andelen af kvin-
der valg ved generalforsamlinger i de børsnoterede selska-
bers bestyrelser i perioden fra den 15. august 2016 til den
15. august 2020 er steget fra 15,5 pct. til 20,6 pct., dvs. en
stigning på 5,1 pct.-point på fire år. Det går således for lang-
somt med udviklingen i antallet af kvinder i virksomheders
ledelser i Danmark. Særligt i minoritetsetniske miljøer ses
der færre kvinder end mænd i beskæftigelse, og flere piger
og kvinder oplever at blive begrænset på grund af negativ
social kontrol. I det følgende oplistes der en række konkrete
initiativer, som har til formål at fremme ligestilling mellem
kønnene på det danske arbejdsmarked samt at imøde-
komme de beskæftigelsesudfordringer, som særligt udsatte
befolkningsgrupper møder.
Initiativ om flere kvinder i virksomheders ledelser
Regeringen forventer at fremsætte et lovforslag i næste fol-
ketingssamling 2021/2022, som skærper krav til måltal og
politikker for det underrepræsenterede køn med henblik på
at fremme flere kvinder i private virksomheders bestyrelser
og virksomheders ledelser. Lovforslaget forventes at træde
i kraft den 1. januar 2023. Lovforslaget bidrager til at bringe
Danmark nærmere indfrielsen af delmål 5.5 om, at kvinder
skal deltage fuldt ud i ledelse og beslutningstagning samt
delmål 5.c om vedtagelse af lovgivning, der fremmer kønsli-
gestilling.
Flere personer med større handicap i beskæftigelse
Regeringen er optaget af, at flere unge med handicap skal
have mulighed for at udfolde deres potentiale og blive en del
af arbejdsfællesskaber. Regeringen vil derfor sætte et skarpt
fokus på, hvordan vi bedst hjælper flere unge med handicap
med at gennemføre en uddannelse og med at opnå et selv-
stændigt voksenliv, hvor de oplever at være en del af et fæl-
lesskab og at bidrage til samfundet på lige fod med deres
jævnaldrende. Regeringens målsætning om, at 13.000 per-
soner med et større handicap skal i beskæftigelse frem til
2025, har bevirket, at der i satspuljeaftalen for perioden
2019-2022 er blevet afsat 128,4 mio. kr. til i alt 11 initiativer,
som skal medvirke til, at flere personer med handicap kom-
mer i beskæftigelse. Initiativet knytter sig blandt andet til del-
mål 8.5 om fuld beskæftigelse og anstændigt arbejde med
lige løn. Initiativerne understøtter samtidig regeringens mål
for social mobilitet om, at flere personer med et handicap
skal i beskæftigelse eller uddannelse.
Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
Verdensmål 8 og Leave No One Behind-agendaen er en
del af arbejdet i Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål.
I Rådets kommissorium er der bl.a. fokus på ”det inklude-
rende arbejdsmarked”, herunder virksomhedsinitiativer der
kan bidrage til at udvikle og udnytte det ressourcepotenti-
ale, som findes i udsatte borgere på kanten af arbejdsmar-
kedet. Og til gavn for både samfundet og de virksomheder,
der har behov for arbejdskraft. Rådets arbejde knytter sig
særligt til delmål 8.5 om at skabe fuld beskæftigelse og an-
stændigt arbejde med lige løn.
Cabi
Der er i regi af Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål
afsat midler til Cabi (et non-profit netværks- og videns-
hus, som arbejder for et socialt ansvarligt arbejdsmar-
ked). Formålet hermed er, at Cabi kan gennemføre akti-
viteter for Rådet, der bl.a. bidrager til at styrke virksom-
hedernes arbejde med sociale hensyn i rekruttering og
som led i en bæredygtig forretningsudvikling. Cabi’s ar-
bejde for Rådet for Samfundsansvar og Verdensmål re-
laterer sig blandt andet til delmål 8.3 om at føre politik,
der skaber jobs og lader virksomheder vækste samt del-
mål 8.5 om at skabe fuld beskæftigelse og anstændigt
arbejde med lige løn.
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
124
Hjemløshed og udsatte voksne
Voksne i socialt udsatte positioner omfatter voksne med so-
ciale problemer eller voksne i risiko for at få sociale proble-
mer så som hjemløshed, misbrug, psykiske lidelser, prosti-
tution eller vold i nære relationer. For nogle er der tale om
en afgrænset social problemstilling, som ikke umiddelbart
har økonomiske, uddannelsesmæssige eller arbejdsmæs-
sige konsekvenser, mens andre socialt udsatte voksne er
kendetegnet ved at have flere forskellige sociale problemer
at slås med. Nogle af Danmarks mest udsatte grupper er
dem, som lever i hjemløshed.
Personer med handicap vurderes overordnet set at være i
højere risiko for at være en udsat gruppe i samfundet, fordi
de har en relativt lavere uddannelses- og beskæftigelsesfre-
kvens og dermed ikke har samme muligheder for at forsørge
sig selv. Dette skyldes blandt andet, at de har behov for, at
der foretages visse tilpasninger af services for, at de kan del-
tage i samfundet på lige fod med andre, og fordi de som
gruppe stadig ofte mødes af fordomme og diskrimination. På
social- og ældreområdet arbejdes der overordnet for, at per-
soner med handicap har samme muligheder for at være en
del af fællesskabet og realisere deres drømme og potentia-
ler som alle andre. Ligebehandling kræver nogle gange, at
mennesker behandles forskelligt ud fra den enkeltes forud-
sætninger og behov. Den danske lovgivning er derfor indret-
tet med henblik på, at personer med handicap kompenseres
for de barrierer, som står i vejen for deres deltagelse i sam-
fundslivet på lige fod med alle andre.
I det følgende oplistes der en række initiativer, som vedrører
voksne i socialt udsatte positioner og som sigter på at for-
bedre målgruppens livskvalitet og muligheden for at leve et
selvstændigt liv inkluderet i samfundet på lige vilkår med an-
dre borgere.
Udviklings- og Investeringsprogrammerne
Der udmøntes årligt 60-70 mio. kr. til hhv. voksenområdet og
til børne- og ungeområdet i Udviklings- og Investeringspro-
grammerne, som er et program for systematisk og effektfuld
udvikling og udbredelse af sociale indsatser. Handicapom-
rådet er dækket af begge programmer. Programmerne ud-
gør ministeriets vedvarende arbejde for at sikre, at udsatte
og sårbare grupper i samfundet modtager virksomme soci-
ale og handicapkompenserende indsatser, der styrker deres
personlige ressourcer, livsmuligheder, trivsel og inklusion i
samfundet. Det foregår med afsæt i aktuelt bedste viden,
med fokus på effekter og med afsæt i, hvad kommunerne,
der står for langt hovedparten af den sociale indsats, efter-
spørger. Initiativet bidrager til delmål 10.4 om politik, der
fremmer finansiel og social lighed.
Housing First
Antallet af hjemløse i Danmark skal bringes ned, indsatsen
for hjemløse skal forbedres, og det er regeringens ambi-
tion, at det skal ske ved et øget brug af Housing First-til-
gangen. Derfor har regeringen med aftalen om udmøntnin-
gen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 prioriteret midler til at
følge op på den igangsatte afdækning af Housing First
samt erfaringerne fra den igangværende handlingsplan til
bekæmpelse af hjemløshed. Initiativet bidrager til imøde-
kommelsen af delmål 1.2 om halvering af den generelle fat-
tigdom, delmål 1.3 om indførelsen af sociale sikkerhedsnet
samt delmål 10.2 om promovering af større social, økono-
misk og politisk inklusion for alle.
Styrket indsats mod vold i nære relationer
Det er regeringens ambition at styrke indsatsen på voldsom-
rådet, og regeringen har med finansloven for 2020 og aftalen
om udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-,
sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 forbedret
mulighederne for hjælp til personer, særligt kvinder, ramt af
vold i nære relationer. Med aftalerne er der sket en styrkelse
af den ambulante rådgivning til voldsudsatte og voldsudø-
vere samt indført psykologhjælp og flere pladser på landets
kvindekrisecentre.
Initiativerne relaterer sig til delmål 5.2 om at stoppe vold og
udnyttelse rettet mod kvinder og piger, 10.3 om stoppe dis-
krimination og skabe lige muligheder samt 10.4 om at føre
politik, der fremmer finansiel og social lighed.
Exit prostitution
Regeringen ønsker at forbedre trivslen og reducere prosti-
tutionsaktiviteter for udsatte personer i prostitution. Derfor
blev der med aftalen om udmøntningen af reserven til for-
anstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsom-
rådet 2021-2024 afsat midler til en exitpakke målrettet
mennesker i prostitution, der ønsker at forlade prostituti-
onsmiljøet eller ønsker rådgivning i relation til deres prosti-
tutionserfaringer. Initiativet relaterer sig til 1.2 om halvering
af den generelle fattigdom samt 1.3 om indførelsen af soci-
ale sikkerhedsnet.
Overgangen til voksenlivet
Folketinget har i december 2020 vedtaget et lovforslag,
som forpligter kommunerne til at igangsætte forberedel-
sen af overgangen til voksenlivet for unge med handicap,
når den unge fylder 16 år. Dette fordi overgangen til vok-
senlivet er særligt svær for unge med handicap, blandt
andet fordi den typisk vil indebære vigtige ændringer og
beslutninger eksempelvis i forhold til uddannelse, bolig
og hjælp og støtte efter relevant lovgivning. Den nye lov-
bestemmelse trådte i kraft den 1. januar 2021. Initiativet
knytter sig særligt til delmål 10.3 om at give alle lige mu-
ligheder og stoppe diskrimination samt delmål 10.4 om
politik, der fremmer finansiel og social lighed.
Udsatte børn og unge samt børnefattigdom
At kæmpe for børnenes rettigheder, trivsel og ret til at blive
hørt er en kernesag for regeringen. På børne- og undervis-
ningsområdet samt social- og ældreområdet arbejdes der
ihærdigt for at sikre alle børn og unge de bedst mulige be-
tingelser med et særligt fokus på udsatte og sårbare børn og
unge. Hertil hører børn med fysiske eller psykiske udfordrin-
ger, eksempelvis børn med handicap, ADHD, ordblindhed
eller forældre med alkoholmisbrug mv. Mange familier, som
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 125
kæmper med sociale problemer, har ofte svært ved at få en-
derne til at mødes. Det går i sidste ende ud over børnene.
Regeringen understøtter kommuner og skoler i at sikre alle
børn og unges trivsel og læring, da det anses som grundla-
get for at kunne gennemføre videre uddannelse og leve et
selvstændigt voksenliv. Der er vedvarende fokus på de
grupper af børn og unge, der er i risiko for ikke at udvikle sig
fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige
og sociale fællesskaber. Forskning og undersøgelser viser,
at børn og unge med funktionsnedsættelser og udsatte børn
og unge er i særlig risiko for at klare sig dårligere fagligt sam-
menlignet med andre, og at de i højere grad fritages fra fol-
keskolens afgangseksamen, har højere fravær og oplever
flere skoleskift. Der er også tegn på, at børn og unge med
funktionsnedsættelser på nogle områder trives dårligere end
andre børn og unge. Det gælder især i forhold til mobning,
koncentration i timerne, faglighed og om eleven føler, at han
eller hun hører til på skolen. Særligt børn og unge med ad-
færds- og udviklingsforstyrrelser er særligt tilbøjelige til at tri-
ves dårligere.
Det fremgår af lov om social service, at det er den enkelte
kommune, der har en generel forpligtelse for at føre tilsyn
med forholdene for børn og unge under 18 år samt vordende
forældre i kommunen. Kommunens tilsyn skal ske på en så-
dan måde, at kommunen så tidligt som muligt kan få kend-
skab til tilfælde, hvor der må antages at være behov for sær-
lig støtte til et barn eller en ung under 18 år, eller hvor det
må antages, at der kan opstå et behov for særlig støtte til et
barn umiddelbart efter fødslen. Hvis kommunen får grund til
at antage, at et barn eller en ung trænger til særlig støtte,
skal kommunalbestyrelsen undersøge barnets eller den un-
ges forhold, og træffe afgørelse om at iværksætte støtte og
hjælp til barnet og familien.
Kommunens forpligtelse til at iværksætte støtte og hjælp til
udsatte børn og unge tager udgangspunkt i barnet eller den
unges behov for støtte, uanset årsag til behovet for særlig
støtte. Derfor skal vurderingen af, hvorvidt der skal iværk-
sættes foranstaltninger være en konkret vurdering af det in-
dividelle barn og en eventuel støtte skal i hvert enkelt tilfælde
tilrettelægges på baggrund af den konkrete vurdering af det
enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold.
Desuden skal støtten skal være tidlig og helhedsorienteret,
så problemer så vidt muligt kan forebygges og afhjælpes i
hjemmet eller i det nære miljø. Fx Lov om social service §
46 fastsætter, at formålet med at yde støtte til børn og unge,
der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og
unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvik-
ling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævn-
aldrende.
Skiftende regeringer har gennem tiden haft et vedvarende
fokus på indsatser, der skal tilgodese disse grupper. I det
nedenstående oplistes der nogle konkrete initiativer, som re-
geringen har igangsat med det formål at støtte særligt ud-
satte børn og unge.
National fattigdomsgrænse
Det er regeringens hensigt, at der skal genindføres en nati-
onal fattigdomsgrænse, hvilket er et vigtigt skridt mod at
komme fattigdom til livs - især børnefattigdom. Den nye fat-
tigdomsgrænse vil være et aktivt værktøj i udviklingen af so-
cialpolitik samt i opfølgningen på delmål 1.1 om afskaffelse
af ekstrem fattigdom og delmål 1.2 om at reducere fattigdom
med minimum 50 pct.
Indsats mod ordblindhed
Et initiativ fra 2019 fokuserer på at på at styrke den tidlige
identifikation og støtte til elever med ordblindhed. På ord-
blindeområdet er der indgået en politisk aftale i septem-
ber 2020, hvor der er afsat 30 mio. kr. til at styrke opspo-
ringen og støtten til elever med ordblindhed. Initiativet
knytter sig særligt til delmål 4.6 om at lære alle at læse,
skrive og regner.
Løft af trivslen for LGBTI-personer i folkeskolen og på
ungdomsuddannelser
Regeringen har som en del af handlingsplanen til fremme
af tryghed, trivsel og lige muligheder for LGBTI-personer
igangsat udviklingen at et inspirations- og vejledningsma-
teriale til skoler og ungdomsuddannelsesinstitutioner.
Børne- og Undervisningsministeriet er i samarbejde med
Ligestillingsafdelingen i Beskæftigelsesministeriet ved at
udarbejde materialet til lærere og ledere i grundskolen og
på ungdomsuddannelserne. Materialet har fokus på de
udfordringer, som elever med LGBTI-identitet kan møde,
hvordan deres trivsel kan understøttes, og hvordan åben-
hed og forståelse blandt klassekammerater kan frem-
mes. Den første del af materialet er netop blevet offent-
liggjort på emu.dk. Anden del offentliggøres i løbet af
2021. Initiativet bidrager til at bringe Danmark tættere på
indfrielsen af delmål 4.5 om at stoppe al diskrimination i
uddannelse, delmål 4.7 om undervisning i bæredygtig ud-
vikling og verdensborgerskab samt delmål 10.3 om at
give alle lige muligheder og stoppe diskrimination.
Tiltag mod negativ social kontrol
Der er for nylig blevet vedtaget et lovforslag om en styrket
indsats mod negativ social kontrol, som bl.a. forbyder re-
ligiøse vielser af mindreårige og skærper straffen for at
fastholde personer i ægteskab eller ægteskabslignende
forhold med tvang. Regeringen har ligeledes afsat 40
mio. kr. på finansloven til indsatser mod social kontrol i
etniske minoritetsmiljøer, hvor piger og kvinder er særligt
udsatte. Disse midler skal bl.a. bruges til videreuddan-
nelse af fagpersonale, herunder jobcenterpersonale, så
de bedre kan håndtere problemer og hjælpe flere perso-
ner i beskæftigelse. Dette tiltag bidrager til opnåelsen af
delmål 5.3 om afskaffelse af tvangsægteskaber og om-
skæring og delmål 8.5 om fuld beskæftigelse og anstæn-
digt arbejde med lige løn.
Børnene Først
I maj 2021 præsenterede Regeringen og et flertal i Fol-
ketinget reformen ’Børnene Først’. Med reformen afsæt-
tes der 2 mia. kr. i årene 2022-2025 og 734 mio. kr. årligt,
når den er fuldt implementeret. Reformen indeholder bl.a.
forslag til en ny Barnets Lov, der skal sikre, at barnets
stemme bliver hørt, og at barnets ønsker og behov frem-
adrettet sættes først. Udspillet indeholder også forslag,
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
126
som skal sikre, at flere omsorgssvigtede børn får et nyt
hjem tidligere, og at anbragte børn og unge får en bedre
overgang til voksenlivet. Formålet med disse indsatser er
bl.a. at skabe et sikkert grundlag for at gennemføre videre
uddannelse og et selvstændigt voksenliv. 'Børnene Først'
indeholder ligeledes en række forslag, som skal sikre
bedre beskyttelse af børn mod social kontrol og ekstre-
misme, herunder et forslag om at oprette rettighedsskoler
i udsatte boligområder med det formål at sikre, at børn,
uanset etnisk baggrund, kender deres rettigheder. Ud-
spillet relaterer sig til delmål 4.4 om at give flere forud-
sætningerne for at få finansiel succes, delmål 10.2 om
promovering af større social, økonomisk og politisk inklu-
sion for alle, delmål 10.3 om at give alle lige muligheder,
og stoppe diskrimination samt delmål 10.4 om at føre po-
litik, der fremmer finansiel og social lighed.
Lovgivning og kriminalitet
Danmark står over for en række udfordringer, når det kom-
mer til kriminalitet, som begås med afsæt i fordomme eller
had til bestemte grupper. Hadforbrydelser rammer oftest mi-
noritetsgrupper, herunder bl.a. LGTBI-personer og personer
med handicap. På justitsområdet arbejdes der målrettet for
at gøre op med hadforbrydelser. Det sker desværre i dagens
Danmark, at blandt andet mennesker med handicap – på
grund af deres handicap – bliver mødt af trusler eller udsat
for fysisk og psykisk vold. Flere handicaporganisationer har
i de senere år oplevet sager, hvor medlemmer er blevet truet
eller udsat for vold. Som en del af arbejdet med styrkelse af
indsatsen mod hadforbrydelser har Justitsministeriet været i
dialog med en række relevante interesseorganisationer om
mulige tiltag på hadforbrydelsesområdet. I den forbindelse
er der bl.a. blevet peget på, at forbrydelser, der har bag-
grund i offerets handicap, ikke i dag anses for hadforbrydel-
ser i straffelovens forstand. Justitsministeren har derfor
fremsat et lovforslag, der har til formål at styrke det straffe-
retlige værn mod forbrydelser begået med baggrund i offe-
rets handicap.
Danmark oplever også udfordringer, når det kommer til an-
dre former for kriminalitet end hadforbrydelser. Regeringen
har en klar ambition om at nedbringe antallet af ofre for sek-
suelle forbrydelser, og at støtten til ofrene skal øges betyde-
ligt. På justitsområdet arbejdes der således ihærdigt for at
forbedre vilkårene for ofre for seksuelle overgreb. Hertil hø-
rer bedre vejledning gennem retssystemet, styrket rådgiv-
ning og bedre støtte.
I de nedenstående oplistes en række konkrete initiativer,
som er bl.a. er blevet igangsat for at imødekomme proble-
met med hadforbrydelser mod udsatte minoritetsgrupper
samt problemet med utilstrækkelig støtte til ofre for seksu-
elle overgreb.
Lov om styrket strafferetlig beskyttelse mod hadforbry-
delser
Ordet “handicap” blev ved lov nr. 154 af 20. april 2021 tilføjet
til straffelovens § 81 (6) og udvider dermed definitionen af
strafskærpende omstændigheder. Med denne ændring be-
tragtes det nu som en strafskærpende omstændighed, hvis
en kriminel handling har baggrund i ofrets handicap. Dette
tiltag er tæt forbundet med delmål 16.b om at udbrede og
håndhæve ikke-diskriminerende love og politikker samt del-
mål 10.3 om at sikre alle lige muligheder og stoppe diskrimi-
nation.
Tilføjelse af “kønsidentitet”, “kønsudtryk” og “kønskarak-
teristika” i straffelovens § 266 (b)
Som et led i indsatsen for at bekæmpe hadforbrydelser vil
regeringen i efteråret 2021 fremsætte et lovforslag, som har
til formål at styrke beskyttelsen af LGBTI-personer mod for-
skelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.
Lovforslaget indeholder bl.a. et forslag om at tydeliggøre be-
skyttelsen af trans- og interkønnede personer mod hadfor-
brydelser og hadefulde ytringer. Dette gøres ved at foretage
en ændring af straffeloven, så den nu kommer til at inde-
holde begreberne “kønsidentitet”, kønsudtryk” eller ”kønska-
rakteristika” i § 81(6) om hadforbrydelser og § 266 (1) om
hadefulde ytringer. Forslaget indebærer også en styrket be-
skyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer.
I den forbindelse foreslås en ændring af straffelovens § 266
(b) (1) om hadefulde ytringer til at omfatte ordet “handicap”.
Dette tiltag hænger tæt sammen med delmål 10.3 om at
sikre lige muligheder og stoppe diskrimination samt delmål
16.b om at udbrede og håndhæve ikke-diskriminerende love
og politikker.
Bedre beskyttelse mod diskrimination for LGBT-personer
Regeringen har til hensigt at fremsætte lovforslag, som har
til formål at styrke og sætte fokus på beskyttelsen af LGBT-
personer mod diskrimination. Konkret inkluderer lovforsla-
gene en revidering af Ligestillingsloven således, at det bliver
forbudt at diskriminere på baggrund af seksuel orientering
også uden for arbejdsmarkedet. Dertil hører en revidering af
både Ligestillingsloven og Forskelsbehandlingsloven såle-
des, at det bliver forbudt at diskriminere på baggrund af køn,
kønsudtryk og kønskarakteristik. Initiativet knytter sig særligt
til delmål 10.3 om at sikre lige muligheder og stoppe diskri-
mination samt delmål 16.b om at udbrede og håndhæve
ikke-diskriminerende love og politikker.
Bedre støtte og vejledning gennem retssystemet til ofre
for seksuelle overgreb
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, En-
hedslisten og Alternativet har på finanslovsaftalen for 2021
aftalt, at ofre for seksuelle overgreb skal have bedre støtte
og vejledning gennem retssystemet. Aftalepartierne er der-
for enige om, at ofre for seksuelle overgreb skal have ret til
at få vejledning fra en bistandsadvokat, før overgrebet an-
meldes til politiet og eventuel styrket rådgivning efter an-
meldelsen. Ordningen er et supplement til den eksiste-
rende ret til at få beskikket en bistandsadvokat efter anmel-
delse af sagen til politiet. Det er håbet, at aftalen vil sikre
større tryghed og afklaring for ofrene. Initiativet knytter sig
særligt til delmål 5.2 om at stoppe al vold og udnyttelse ret-
tet mod kvinder og piger, delmål 5.c om vedtagelse af lov-
givning, der fremmer kønsligestilling samt delmål 16.b om
vedtagelse og håndhævelse af ikke-diskriminerende love
og regler.
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 127
Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Samtidigt med tiltagene om bedre støtte og vejledning til ofre
for seksuelle overgreb vedtog Folketinget sidste år en sam-
tykkebaseret voldtægtsbestemmelse, som gør det strafbart
at have samleje med en person, som ikke samtykker. Ambi-
tionen med samtykkeloven er at ændre samfundets forstå-
else af, hvad voldtægt er, og dette er et vigtigt skridt på vejen
mod ligestilling i Danmark. Initiativet knytter sig særligt til del-
mål 5.2 om at stoppe al vold og udnyttelse rettet mod kvinder
og piger, delmål 5.c om vedtagelse af lovgivning, der frem-
mer kønsligestilling samt delmål 16.b om vedtagelse og
håndhævelse af ikke-diskriminerende love og regler.
Bæredygtighed hvor alle kan være med
Den bæredygtige udvikling er kun bæredygtig, når den sker
på en måde, hvor alle er med. Det gælder både, når der skal
bygges bæredygtige boliger og grønne områder i byerne,
når madspildet skal mindskes, og CO2-udledningen skal re-
duceres. Regeringen arbejder således ihærdigt for, at også
sårbare befolkningsgrupper kommer med i den grønne om-
stilling og i eksekveringen af de bæredygtige initiativer.
Den grønne omstilling mod 70 pct. reduktion i de danske
drivhusgasudledninger i 2030 og klimaneutralitet i senest
2050 kræver store og grundlæggende forandringer af det
danske samfund. Det er med Danmarks klimalov fastsat, at
klimaindsatsen skal ske under hensynstagen til en række
guidende principper, blandt andet hensyn til beskæftigelse
og bibeholdelsen af et stærk velfærdssamfund, hvor sam-
menhængskraften og den sociale balance sikres. Det skal
sikre, at den grønne omstilling i Danmark sker på en måde,
hvor der tages højde for, at virkemidlerne til at nå 70 pct.-
målet samlet sikrer en socialt balanceret og omkostningsef-
fektiv omstilling. På klima-, energi- og forsyningsområdet
samt på miljøområdet arbejdes der af den grund hårdt for, at
Danmark bliver et foregangsland ved at gennemføre en klog
og ambitiøs grøn omstilling, som ikke flytter jobs og udled-
ninger til udlandet og presser den sociale balance. Miljømi-
nisteriets har derfor iværksat en række initiativer i relation til
udsatte grupper, særligt i forhold til adgang og brug af natu-
ren.
Det er regeringens mål i strategien ”2020-mål for socialt ud-
satte”, at alle skal med, hvilket bl.a. indebærer, at initiativer,
der sikrer sund, god og nærende kost til socialt udsatte un-
derstøttes og faciliteres. Mange danske fødevarevirksomhe-
der, herunder store detailkæder, understøtter distribution af
overskudsfødevarer til socialt udsatte gennem donation. De
donerede fødevarer modtages af et netværk af lokale, regi-
onale og landsdækkende frivillige organisationer, der vide-
redistribuerer disse fødevarer til socialt udsatte samt tilbere-
der måltider på daglig basis til eksempelvis stofmisbrugere,
hjemløse m.m. Imidlertid har både donorer og modtagere
gjort regeringen opmærksom på, at der løbende opstår bar-
rierer for donation. Det kan være af juridisk, infrastruktur-
mæssig eller netværksmæssig art, som skal adresseres. På
fødevarer-, landbrugs- og fiskeriområdet arbejdes der såle-
des for at identificere og mindske disse barrierer. Samtidig
har der vist sig et behov for at udarbejde værktøjer med hen-
blik på at hjælpe både donorer og modtagere med at fortolke
og konkret håndtere regler på tværs af myndighedsområder
(skatteregler, fødevareregler m.fl.), En sådan vejledning an-
ses for at være essentiel i arbejdet med at facilitere både
donorers og modtageres arbejde og dermed donation.
På indenrigs- og boligområdet arbejdes der for at udvide ud-
buddet af boliger og bygge sikre boliger, som er til at betale.
Udsatte grupper omfatter i denne forbindelse to kategorier.
Den ene er økonomisk betinget og omfatter personer med
et lavt indkomstgrundlag i husstanden. Den anden omfatter
grupper af personer, der er særligt udsatte på grund af syg-
dom eller alderdom, handicap eller lignende. Med henblik på
at sikre et bredere udbud af boliger kan kommunerne give
tilsagn til byggeri af almene boliger. Disse omfatter familie-
boliger, ungdomsboliger og ældreboliger. Til disse boliger er
knyttet statslig ydelsesstøtte til finansiering af boligerne.
Derudover kan lavindkomsthusstande oppebære individuel
boligstøtte i form af huslejetilskud. Kommunerne kan i nye
boligområder stille krav om, at en vis del af nybyggeriet af
boliger skal være alment byggeri. For de særligt udsatte
grupper er der for ældre, der visiteres til en plejebolig, en
garanti for en bolig. For hjemløse kan kommunen anvende
den kommunale anvisningsret i alment byggeri og/eller etab-
lere særlige boliger med statsstøtte.
I det nedenstående oplistes der en række konkrete initia-
tiver, som har til formål at sørge for, at også de mest sår-
bare og udsatte befolkningsgrupper er med i den grønne
omstilling og i kampen for bæredygtig udvikling.
Analyse af den grønne omstillings påvirkning på hus-
holdningerne
Når der tages stilling til, hvilke virkemidler, der skal tages
i anvendelse for at indfri 70 pct.-målsætningen, vurderes
dette ikke bare ud fra statens omkostninger og drivhus-
gasreduktionerne forbundet hermed. Det ses også på,
hvordan implementeringen af virkemidlerne vil påvirke er-
hverv og husholdninger samt dansk beskæftigelse. Initi-
ativet bidrager til at bringe Danmark tættere på indfrielsen
af delmål 13.2 om at indbygge klimaindsatser i politiske
beslutninger og planlægning.
Donationsvejledning
Regeringen nedsatte i 2019 ONE THIRD tænketanken
om forebyggelse af madspild og fødevaretab, der samler
interessenter på tværs af fødevarekæden med henblik på
at facilitere og igangsætte initiativer, der reducerer
madspild. I regi af ONE THIRD er der igangsat et arbejde
med at udvikle indholdet til en vejledning om donation af
overskudsmad fra supermarkeder. Tænketanken vil i
2021 udvide dette arbejde, så vejledningen omfatter flere
brancher. Arbejdsgruppen vil desuden løbende opsamle
og indhente input fra fødevarevirksomheder, brancheor-
ganisationer, NGO’er m.v. om barrierer for donation, der
hæmmer eller hindrer donation. Gruppen formidler heref-
ter kontakt til relevante aktører, eksempelvis myndighe-
der, universiteter eller lignende med henblik på at udvikle
løsninger, der kan fjerne eller reducere den pågældende
barriere. Initiativet knytter sig særligt til delmål 2.1 om at
give alle adgang til sikker og næringsrid mad samt delmål
12.3 om at halvere det globale madspild per person.
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
128
Øget udbud af almene boliger
Det er vigtigt for regeringen, at der i byerne findes beta-
lelige boliger, da det er afgørende for at sikre byer med
plads til alle. I Grøn boligaftale af maj 2020 indgår det, at
det skal undersøges, hvordan nye og betalelige almene
boligbyggerier kan realiseres ved at anvende midler i Ny-
byggerifonden. En arbejdsgruppe er desuden blevet ned-
sat til at udvikle anbefalinger af måder, hvorpå man kan
promovere fælles byggeinitiativer og fællesboligordnin-
ger, herunder initiativer og ordninger, der involverer soci-
alt boligbyggeri. Disse initiativer bringer Danmark tættere
på indfrielsen af delmål 11.1 om sikre boliger, der er til at
betale.
Øget tilgængelighed for ældre og personer med handi-
cap
I Grøn boligaftale af maj 2020 indgår det, at der afsættes
midler til at gøre boliger i den almene boligsektor tilgæn-
gelige for ældre og personer med handicap. En arbejds-
gruppe er blevet nedsat til at udvikle anbefalinger til, hvor-
dan man kan allokere disse midler på en måde, hvormed
ledigheden af tilgængelige boliger kan maksimeres. Initi-
ativet knytter sig særligt til delmål 11.3 om at gøre byerne
inkluderende og mere bæredygtige samt delmål 11.7 om
at skabe sikre og inkluderende grønne offentlige rum.
Udinaturen.dk
Naturstyrelsen har etableret mere end 1.000 handicapfa-
ciliteter, hvilket har medvirket til en forbedring af tilgæn-
geligheden for handicappede. Hjemmesiden udinatu-
ren.dk oplyser blandt andet om handicapfaciliteter på sta-
tens arealer og beskriver i alle vandretursfoldere handi-
capvenligheden. Initiativet bringer Danmark tættere på at
kunne indfri delmål 11.3 om at gøre byerne inkluderende
og mere bæredygtige samt delmål 11.7 om at skabe sikre
og inkluderende grønne offentlige rum.
Frisk i Naturen
Der blev med aftalen ”Sommer i Naturen 2020” indgået
mellem Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Fol-
keparti, Enhedslisten og Alternativet givet midler til part-
nerskabet ”Frisk i Naturen” mellem Miljøstyrelsen og
Landsforeningen SIND, der skal hjælpe psykisk sårbare
med at komme ud og få glæde af naturen. Initiativet knyt-
ter sig særligt til delmål 3.4 om at styrke mental sundhed.
Sårbare grupper og dansk udviklingssamar-
bejde
Danmarks udviklingssamarbejde og humanitære indsatser
bygger på en menneskerettighedsbaseret tilgang, der er
med til at understøtte ambitionen om, at ingen lades i stik-
ken. Gennem både det bilaterale og det multilaterale enga-
gement samt i samarbejdet med civilsamfundet, der gen-
nemgående er en afgørende partner for at nå de svageste,
er Danmark kendt som en aktør, som står for fremme af
menneskerettighederne globalt. Dette understøttes i høj
grad af Danmarks udviklingspolitiske og humanitære stra-
tegi. Helt konkret er den menneskerettighedsbaserede til-
gang, herunder at der tages højde for LNOB-princippet, en
integreret del af de danske retningslinjer for udformning af
programmer, projekter og landeengagementer i udviklings-
samarbejdet. Sårbare lande i konflikter kræver en særlig
indsats. I disse lande er hele befolkningen ladt tilbage, når
landet ikke er i stand til at levere sikkerhed for befolkningen
og adgang til basale ydelser såsom uddannelse og sund-
hed. Vi kan ikke nå alle. Men der er fokus på dem med
størst behov.
Danmark har fokus på udsatte grupper globalt – særligt kvin-
der, piger og unge – samt mennesker, der lever i områder
påvirket af klimaforandringerne, konflikt, ustabilitet og skrø-
belighed, herunder ikke mindst flygtninge og internt for-
drevne. Et konkret værktøj er den danske slagplan for sek-
suel og reproduktiv sundhed og rettigheder, hvis ambition er
at maksimere effekten af vores indsats for kvinder og pigers
rettigheder globalt. Inden for regeringens internationale ak-
tiviteter på sundhedsområdet er fremme af mental sundhed
og kampen mod ulighed i sundhedssystemet ligeledes højt
prioriteret, mens der inden for regerings aktiviteter på er-
hvervsområdet er særligt fokus på, at virksomheder formår
at beskytte menneske og arbejdstagerrettigheder i de glo-
bale værdikæder.
Det er den danske ambition både at adressere de faktorer
og strukturer, der skaber sårbarhed i udviklingslande og at
holde hånden under grupper med størst behov. Danmark
løfter således LNOB-dagsordenen både bilateralt og multi-
lateralt i udviklingslande samt ved at arbejde for internatio-
nale normer, der sikrer et solidt grundlag for fremme og be-
skyttelse af rettigheder for marginaliserede og udsatte grup-
per. I det nedenstående oplistes der en række konkrete ini-
tiativer, hvis formål er at sikre de mest sårbare og udsatte
grupper i forbindelse med Danmarks internationale indsat-
ser.
Due diligence
Due diligence handler om at identificere, forebygge, afbøde
og redegøre for aktuelle og potentielle negative påvirkninger
på samfundet. Due diligence er med til at operationalisere
Verdensmålene. Hvis virksomheder arbejder aktivt med due
diligence processer indebærer det at kigge på hele værdi-
kæden og sikre, at alle aspekter er inkluderet i risikoanaly-
serne. Due diligence hjælper virksomhederne til at belyse
potentielle negative påvirkninger på fx mennesker og miljø
og håndtere disse. Kernen i due diligence er således at be-
grænse risikoen ved virksomhedens arbejde for rettigheds-
havere og samfundet. Regeringen er positiv ift. indførelsen
af lovpligtig due diligence på europæisk niveau og hilser EU-
Kommissionens udmelding om et lovforslag i 2021 velkom-
men. Initiativet knytter sig særligt til delmål 13.2 om at ind-
bygge klimaindsatser i politiske beslutninger og planlæg-
ning.
Bekæmpe seksuel og kønsbaseret vold
Danmark har fra 2021 overtaget formandskabet for det
globale initiativ Call to Action, der samler 92 partnere –
stater, donorer, FN organisationer og civilsamfundsorga-
nisationer. Danmark står således de næste to år i spidsen
for at drive dagsordenen for at prioritere og bekæmpe
seksuel og kønsbaseret vold i humanitære kriser, hvor
kvinder og piger er særligt sårbare i forhold til overgreb
Kapitel 7 Leave No One Behind
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 129
og voldtægter, børneægteskaber og begrænset adgang
til basale sundhedsydelser. Initiativet knytter sig særligt
til delmål 5.2 om at stoppe al vold og udnyttelse rettet
mod kvinder og piger, delmål 5.3 at standse tvangsægte-
skaber og omskæring, delmål 16.1 om at reducere vold
overalt og delmål 16.2 om at beskytte børn mod over-
greb, udnyttelse, menneskehandel og vold.
Sociale sikkerhedsnet i Afrika
Effektive sociale sikkerhedsnet kan være et vigtigt instru-
ment i at sikre fattige og sårbare gruppers livsgrundlag. I
Etiopien har Danmark siden 2011 støttet det sociale sik-
kerhedsnet ”Productive Safety Net Programme (PSNP)”,
der årligt sikrer op til 8 millioner mennesker mod ekstrem
fattigdom og fødevareusikkerhed. Herudover har Dan-
mark støttet urbane sikkerhedsnet i Kenya og Etiopien
som en del af COVID-19 hjælpepakkerne for at sikre øko-
nomisk genopretning på social og inklusiv vis. Initiativet
bidrager til at bringe Danmark tættere på indfrielsen af
delmål 1.a om mobilisering af ressourcer for at afskaffe
fattigdom samt delmål 17.3 om mobilisering af finansielle
ressourcer for udviklingslande.
Fokus på holdbare løsninger for flygtninge, internt for-
drevne og berørte lokalsamfund
Danmark har fokus på at fremme mere inklusive, holdbare
løsninger for sårbare grupper blandt tvungent fordrevne og
berørte lokalsamfund. Det gør vi internationalt gennem part-
nerskaber med bl.a. UNHCR og Verdensbanken og gennem
et markant engagement i policy-sammenhænge. Det afspej-
les operationelt i kriser i bl.a. Burkina Faso, Mali, Uganda,
Kenya, Etiopien, Jordan, Libanon og Afghanistan, hvor såvel
humanitære som udviklingsmæssige instrumenter bringes i
spil til støtte for de mest sårbare individer og grupper. Initia-
tivet knytter sig særligt til delmål 10.7 om ansvarlig og vels-
tyret migrationspolitik samt delmål 17.3 om mobilisering af
finansielle ressourcer for udviklingslande.
Fokus på global sundhed
COVID-19 har illustreret behovet for universel adgang til
sundhed for de mest sårbare grupper i samfundet. Mere end
nogensinde før er den danske udviklingsbistand på sund-
hedsområdet kritisk i forhold til globale udfordringer for
håndteringen af fremtidige sundhedskriser. Med etablerin-
gen af ICARS arbejder Danmark for at adressere den glo-
bale udfordring, som antibiotikaresistens udgør, herunder
med et særligt fokus på at styrke indsatser i lav- og mellem-
indkomst lande. Initiativet knytter sig særligt til delmål 3.c om
øget finansiering af sundhedsydelser i udviklingslandene.
Kapitel 8 Genopretning efter COVID-19
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
130
Siden marts 2020 har COVID-19 pandemien haft stor betyd-
ning for det danske såvel som det internationale samfund.
Sundhedskrisen har betydet tabte liv, konkursramte virk-
somheder, livsværker, der er gået til grunde, familier, der har
mistet deres indkomst og tilbagegang i den grønne omstil-
ling. Disse konsekvenser har gjort det svært at opfylde Ver-
dens-målene.
Danmark har klaret sig relativt godt igennem krisen, men
COVID-19 udgør fortsat en stor udfordring, og krisen har
fortsat stor indflydelse på hele det danske samfund. Følge-
virkninger som fx større arbejdsløshed og nedlukning af har
i særlig grad ramt sårbare grupper. Regeringen har derfor
taget en række initiativer, der støtter op om sårbare grupper.
Det er vigtigere end nogensinde at yde en koordineret og
fokuseret indsats for at sikre, at Danmark fortsat arbejder for
at implementere Verdensmålene, herunder forbedrer vilkå-
rene for de mest udsatte grupper i samfundet.
Der er dog god grund til håb og optimisme for fremtiden. Si-
den december 2020 er en stadig større del af den danske
befolkning blevet vaccineret mod COVID-19. De seneste tal
viser, at dansk økonomi fortsat overrasker positivt og vil
klare sig bedre end forventet gennem coronakrisen. Dan-
marks ekspansive finanspolitik, herunder hjælpepakker og
stimulitiltag, har været med til at opretholde tusindvis af dan-
ske arbejdspladser.
Også på EU-niveau er der iværksat stimulitiltag, herunder
genopretningsinstrumentet ”NextGenerationEU”, som skal
hjælpe de europæiske økonomier på fode igen efter pande-
mien. Den danske genopretningsplan, som blev offentlig-
gjort den 30. april 2021, bidrager til finansieringen af en
række aftaler mellem et flertal i Folketinget og regeringen,
som holder hånden under danske arbejdspladser og sikrer,
at Danmark kommer grønnere og mere digitalt ud af krisen.
Genopretningsplanen fordeler midlerne til aftalerne om grøn
vejtransport, grøn skattereform og regeringens digitalise-
ringspartner-skab.
8.1 Konsekvenser af COVID-19 i
Danmark
COVID-19 har haft store konsekvenser for mange dele af
samfundet. Tabel 8.1 viser en reduktion i både lønninger,
beskæftigelse og arbejdsmarkedstilkntning i 2020, mens ar-
bejdsløshed steg. I det andet statistiske bilag, fremhæver
Danmarks Statistik nogle områder, hvor bæredygtig udvik-
ling er påvirket af COVID-19.
Pandemien fortsætter med at påvirke implementeringen af
Verdensmålene på tværs af lande, og har haft direkte betyd-
ning for forberedelsesprocessen af denne VNR. Nedluknin-
gen har medført særlige udfordringer i forhold til interessent-
inddragelse, da kommunikation ikke kunne udføres som
planlagt. Stort set alle møder har været virtuelle, hvilket er
ærgerligt, da der er mange gevinster forbundet med at mø-
des i samme lokale og have mindre restriktive erfarings- og
idéudvekslinger. På trods af det virtuelle format har interes-
senter alligevel støttet processen og vist interesse for at del-
tage. Det vurderes derfor, at det virtuelle format ikke har haft
nogen mærkbar effekt på processen. Alle planlagte møder
og høringer er således blevet succesfuldt afholdt og har væ-
ret afgørende platforme for udveksling af viden og inspira-
tion samt konstruktivt input til både handlingsplanen og
VNR.
8. Genopretning efter COVID-19
Tabel 8.1
Nøgletal fra Økononisk Redegørelse, december 2020
2019 2020 2021 2022
BNP, vækst, pct. 2,8 -3,8 2,8 3,1
Inflation, pct. 0,8 0,5 1,2 1,6
Nominelle lønninger, vækst, pct. 2,5 2,1 2,4 2,6
Beskæftigelse, 1.000 personer 3.003 2.979 2.995 3.021
Beskæftigelse, vækst, 1.000 personer 37 -23 15 26
Ledighed, 1.000 personer 104 133 126 119
Ledighed, vækst, 1.000 personer -4 29 -7 -7
Ledighed, pct. af arbejdsstyrken 3,4 4,3 4,1 3,8
Arbejdsstyrken, 1.000 personer 3.105 3.111 3.118 3.137
Kilde: Økonomisk Redegørelse, december 2020
Kapitel 8 Genopretning efter COVID-19
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 131
8.2 Genopretningsplanens
baggrund
I forbindelse med aftalen om EU’s flerårige finansielle
ramme (MFF) for 2021-2027 blev oprettet et genopretnings-
instrument på 750 mia. euro med henblik på at hjælpe de
europæiske økonomier på fode efter coronakrisen. Langt de
fleste af midlerne i genopretningsinstrumentet NextGenera-
tionEU distribueres til medlemslandene gennem en genop-
retningsfacilitet, hvor medlemslandene kan ansøge om fi-
nansiering til deres genopretningsplaner. For at få del i mid-
lerne stilles der bl.a. krav om, at genopretningsplanerne bi-
drager til vækst, grøn omstilling og digitalisering. Danmark
forventes pt. at kunne modtage 11,6 mia. kr. fra genopret-
ningsfaciliteten.
Genopretningsplanen har et gennemgående fokus på initia-
tiver, der understøtter den grønne omstilling. Hele 60 pct. af
midlerne i den danske genopretningsplan vil blive brugt på
den grønne omstilling, hvilket er over de 37 pct., EU stiller
krav om. De grønne investeringer inkluderer både initiativer,
der sikrer øjeblikkelig reduktion i udledningen af drivhusgas-
ser såvel som initiativer, der danner grundlag for betydelige
fremtidige reduktioner. Danmark har forpligtet sig til et af de
mest ambitiøse klimamål i verden om at reducere udlednin-
gen af drivhusgasser med 70 pct. inden 2030, hvilket gen-
opretningsplanen vil bidrage til at opnå.
Ved at investere i grønne arbejdspladser og grøn vækst vil
genopretningsplanen både bidrage til genstarten af dansk
økonomi efter pandemien og til at løse klimaudfordringerne.
For at genoprette økonomien, er det afgørende at holde hån-
den under eksisterende beskæftigelse og skabe nye ar-
bejdspladser ved at øge efterspørgslen. Derfor indeholder
genopretningsplanen også initiativer, der bidrager til jobska-
belsen på kort sigt samt investeringer i teknologier, som har
potentiale til at skabe endnu flere arbejdspladser i fremtiden.
Genopretningsplanen indeholder samtidig investeringer i di-
gitalisering af både private virksomheder og den offentlige
sektor, som vil bidrage til at Danmark forbliver helt i front,
hvad angår digitale løsninger.
Med genopretningsplanen prioriteres syv områder, som vil
styrke den danske økonomi og samtidigt sikre et grønnere
og mere digitalt samfund, når vi skal ud af krisen. Fordelin-
gen af midler i den danske genopretningsplan og dens for-
ventede effekt på drivhusgasudledning kan aflæses i tabel
8.1. Figur 8.1 og 8.2 viser ydermere fordelingen af omkost-
ninger i genopretningsplanen efter delkomponent. Initiati-
verne forklares nærmere i afsnit 8.4.
Tabel 8.2
Den Danske Genopretningsplan
Mia. kr. Andel
(pct.)
CO2e-reduktion
2030 (mio. t.)
1.1. COVID-19 myndighedsindsatser på sundhedsområdet 0,2 2,1 -
1.2. Grøn omstilling af landbrug og miljø 1,3 11,4 0,1
1.3. Energieffektiviseringer, grøn varme, CCS 2,0 17,6 0,1
1.4. Grøn skattereform 3,9 33,7 0,5
1.5. Grøn omstilling af vejtransport 1,6 14,0 2,1
1.6. Digitalisering 0,7 5,7 -
1.7. Grøn forskning og udvikling 1,8 15,5 -
Initiativer i alt 11,6 100 2.8
Note: CO2-e reduktionen er den totale effekt af de kombinerede nationale stimuli-midler og genopretningsmidlerne. Reduktionerne er estimeret partielt
og den estimerede effekt kan derfor overlappe.
Kapitel 8 Genopretning efter COVID-19
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
132
8.3 Elementer i Danmarks
genopretningsplan
Den danske genopretningsplan skal sikre dansk økonomi ef-
ter mere end et år med de udfordringer, som pandemien har
skabt. Planen er samtidigt med til at understøtte, at genop-
retningen sker på en bedre og grønnere måde. Regeringen
prioriterer følgende syv områder, som skal bidrage til at opnå
den danske klimamålsætning, styrke jobskabelsen, øge di-
gitaliseringen og styrke sundhedsvæsenet. På den bag-
grund bidrager den danske genopretningsplan også til ind-
frielsen af en række af Verdensmålene.
Figur 8.1
Grøn og digital andel af udgifterne i Danmarks Genopretningsplan
Kilde: Danmarks Genopretningsplan
Figur 8.2
Udgifter i Danmarks Genopretningsplan - dekomponeret
Kilde: Danmarks Genopretningsplan
60 %
25 %
15 %
0
2
4
6
8
10
12
14
0
2
4
6
8
10
12
14
Total Grøn omstilling Digital Øvrige
Mia. kr.
Mia. kr.
0
2
4
6
8
10
12
14
0
2
4
6
8
10
12
14
Total Green Transition Digital
Sundhed Landbrug og miljø Energieffektivisering mv. Grøn skattereform Vejtransport Digitalisering Grøn R&D
Mia. kr.
Mia. kr.
Kapitel 8 Genopretning efter COVID-19
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 133
Boks 8.1
Sundhed og sundhedssystemets modstandsdygtighed
Under COVID-19 pandemien har der været usikkerhed mht. forsyningskæden af kritisk medicin og udstyr.
Genopretningsplanen vil styrke folkesundheden og gøre sundhedssystemet mere modtandsdygtigt overfor uventede
kriser som COVID-19. Danmark vil således opbygge lagre af kritisk medicin og medicinaludstyr for at imødegå
sårbarheden i forsyningskæden. Samtidig vil Danmark styrke digitaliseringen af sundhedssystemet.
Eksempelvis vil en strategisk digitaliseringsindsats, som bygger på erfaringer fra COVID-19 pandemien understøtte, at
nye teknologiske og digitale løsninger bruges til at skabe et mere modstandsdygtigt og bæredygtigt sundhedssystem,
der er mere sammenhængende og tættere på borgerne. På denne måde beskyttes sårbare grupper bedre.
Boks 8.2
Grøn omstilling af landbrug og miljø
Som led i genopretningsplanen understøttes omlægning til økologisk landbrug, udtagning af lavbundsjorder med højt
kulstofindhold og massiv investering i grøn forskning. Da ca. en tredjedel af alle drivhusgasser i Danmark produceres i
landbrugssektoren, vil initiaitvet få stor betydning for arbejdet med at opnå klimaneutralitet i 2050. Initiativet bidrager
desuden til at finansiere oprensningen af en række omfattende forureningssteder og fjerner dermed risikoen for, at
skadelige kemikalier herfra bliver udledt i naturen. Tiltaget bygger på nyeste teknologier og grøn forskning, som vil
bidrage til at opnå flere Verdensmål.
Boks 8.3
Energieffektivitet, grøn varme og CCS
Ved at øge energieffektiviteten kan Danmark nå at opnå både EU’s og Danmarks klimamål på en omkostningseffektiv
måde. Med initiativet fremskyndes omstillingen fra olie- og gasopvarmning til elektriske varmepumper, fjernvarme og
energirenovering i private og offentlige bygninger. Udover at tiltaget vil hjælpe med at opnå klimamålsætninger, vil
investeringer i energieffektivtet i eksempelvis bygninger også stimulere økonomien og fremme jobskabelsen. Der
investeres ligeledes i forundersøgelser i CCS, som på sigt kan blive helt centralt i den grønne omstilling. Initiativet
bidrager således til en række af Verdensmålene.
Kapitel 8 Genopretning efter COVID-19
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
134
Boks 8.4
Grøn skattereform
Da udledning af drivhusgasser fra industri- og servicesektoren udgør ca. en femtedel af Danmarks samlede udledning,
vil en afgift på drivhusgasser være en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen. En sådan
model, som kan virke i praksis, er dog endnu ikke klar og forventes derfor først indfaset på et senere tidspunkt. Med
den første fase af den grønne skattereform øges energiafgiften og virksomhederne får dermed omgående et incitament
til at nedbringe deres energiforbrug og dermed også deres drivhusgasudledning. Derudover sendes et klart signal til
virksomhederne om, at der vil blive introduceret en skat på drivhusgasser senere. Samtidig indeholder den grønne
skattereform et investeringsvindue, som giver virksomhederne mulighed for at udføre en grøn omstilling af deres
aktiviteter, så de er klar til, at den ensartede skat på drivhusgasser introduceres.
Boks 8.5
Grøn vejtransport
I december 2020 indgik regeringen en aftale med Folketinget om en grøn omstilling af vejtransporten med målet om at
sikre 1 mio. elbiler på de danske veje i 2030, hvilket vil reducere transportsektorens drivhusgasudledning. Aftalen
indeholder massive investeringer i eksempelvis grøn infrastruktur og teknologi, cykelstier og delebilsordninger.
Eksempelvis skal incitamentet til at vælge grønne biler øges ved bl.a. at omlægge registreringsafgiften på biler og
sikre en lav elafgift ved opladning af elbiler. Dette initiativ fra genopretningsplanen bidrager samtidig til indfrielsen af
flere af Verdensmålene.
Boks 8.6
Digitalisering
En afgørende forudsætning for genopretning af de europæiske økonomier efter COVID-19 er at udnytte potentiale for
digitalisering i både den private og offentlige sektor. En ny digital strategi skal fremme den digitiale transformation på
tværs af sektorer for at styrke veldfærd, lighed, vækst, beskæftigelse og den grønne omstilling. Konkret skal den
forbedre forbindelserne mellem regionerne og skabe nye digitale eksportmuligheder for danske små- og mellemstore
virksomheder. Strategien bygger på anbefalinger fra et digitaliseringspartnerskab, som består af repræsentanter for det
danske erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter, regeringen og række andre centrale aktører.
Kapitel 8 Genopretning efter COVID-19
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review" 135
8.4 Internationale indsatser
Verden er tættere forbundet end nogensinde før. Derfor
rammer konsekvenserne af COVID-19 også hele verden.
Forsyningskæder er blevet brudt, og samhandel er mind-
sket. Konsekvenserne mærkes også i Danmark, som er en
lille, åben og eksportorienteret økonomi. Danske virksomhe-
der er derfor meget afhængige af, at den økonomiske gen-
opretning sker hurtigt og effektivt. Ikke bare i Danmark, men
i hele verden. Det er derfor vigtigt, at genopretningen efter
COVID-19 både tilgås nationalt og globalt.
Eksport til EU-landene er særligt central for danske virksom-
heder. 500.000 danske jobs, omtrent hver sjette danske job,
er afhængige af eksporten til EU’s indre marked. Derfor er
det også i Danmarks klare interesse, at genopretningen efter
CO-VID-19 bliver hurtig og effektiv i resten af EU. EU’s gen-
opretningsinstrument NextGenerationEU bidrager hertil.
Kravene om at midlerne skal anvendes på digitalisering og
grøn omstilling vil betyde, at der skabes betydelige eksport-
muligheder på områder, hvor danske virksomheder er blandt
verdens førende. Kravene i EU’s genopretningsinstrument
bidrager samtidig til opfyldelse af flere af Verdensmålene.
8.5 Næste skridt
Konsekvenserne af COVID-19 er mange og har opstillet nye
udfordringer for arbejdet med inklusion af udsatte grupper i
samfundet. Det er vigtigere end nogensinde, at vi står sam-
men om at styrke det danske samfund, så vi kan komme
stærkere, grønnere og mere retfærdigt ud af krisen.
Genopretningsplanen skal styrke dansk økonomi, så Dan-
mark kommer bedre og grønnere ud af pandemien. Med pla-
nen følger massive investeringer i den grønne omstilling,
hvilket vil sikre jobskabelse. Initiativerne i genopretningspla-
nen sikrer lighed både på tværs af regioner, industrier, sek-
torer og husholdninger. Gennem investeringer og reformer
bidra-ger genopretningsplanen samtidig til, at Danmark
kommer tættere på at indfri Verdensmålene på en sådan
måde, at ingen er ladt tilbage.
Boks 8.7
Grøn forskning og udvikling
Danmark er allerede førende inden for grønne løsninger og teknologier. Genopretningsplanen omfatter yderligere
investeringer i nye grønne teknologier, hvilket bl.a. inkluderer forskning i CCS, grønne brændstoffer til transport og
industri samt genanvendelse af plast og affald gennem cirkulær økonomi. Teknologiernes potentiale er stort, og
initiativerne kan dermed bidrage til den grønne omstilling, fremme digitaliseringen samt understøtte og skabe nye
danske arbejdspladser i den grønne sektor.
Kapitel 9 Konklusion og indsats fremadrettet
Danmarks Voluntary National Review · En dansk oversættelse af den engelske rapport "Denmark's Voluntary National Review"
136
Danmarks andet Voluntary National Review har kortlagt det danske
arbejde med at implementere FN's 17 Verdensmål og 2030-dagsor-
denen. Rapporten har tydeliggjort det bredt forankrerede engage-
ment i bæredygtig udvikling, som bl.a. kommer til udtryk i bidragene
fra interessenter i det danske samfund. Danmarks andet VNR læg-
ger således grobund for styrket samarbejde mellem regeringen, Fol-
ketinget, civilsamfundet, den private sektor, organisationer, akade-
miske institutioner, kommuner, regioner og andre interessenter.
Rapporten inddrager både regeringens og civilsamfundets vurderin-
ger af de enkelte delmål. Fra regeringens side har ministerierne haft
til opgave at vurdere, hvor langt Danmark er fra at indfri de 169 del-
mål, hvilke delmål der er særligt udfordrende for Danmark, samt
hvilke politiske initiativer der kan medvirke til at skubbe udviklingen i
den rigtige retning. Med afsæt i både regeringens og civilsamfundets
vurderinger lægger rapporten op til nye fokusområder og initiativer,
og opfølgningen på vurderingerne befinder sig centralt på regerin-
gens dagsorden.
På kort og mellemlang sigt ser Danmark frem imod at gennemføre
nye mulige politikinitiativer i forbindelse med Verdensmålene, imple-
mentering af handlingsplanen samt den årlige fremskridtsrapport.
Danmarks VNR hænger tæt sammen med den danske regerings na-
tionale handlingsplan for implementeringen af Verdensmålene. Her
er der blevet udarbejdet målsætninger, som sætter arbejdet med
Verdensmålene i en dansk kontekst. Danmark har taget store og
små skridt i den rigtige retning, og disse vil efterfølges af endnu flere
i de kommende år, hvor regeringen fortsat integrerer bæredygtighed
i politiske initiativer. De bæredygtige løsninger skal implementeres
på endnu flere områder end hidtil. For tiden til at handle er nu.
Som det fremgår af rapporten, klarer Danmark sig fremragende for
så vidt angår en stor del af Verdensmålene, både i forhold til sund-
hed, kvalitetsuddannelse for alle, afskaffelse af fattigdom og mind-
skelse af ulighed. Der er dog stadig et stort potentiale, og særligt i
forhold til Verdensmål 5, 12, 13, 14 og 15 oplever Danmark udfor-
dringer. Flere af disse Verdensmål er bl.a. adresseret i forbindelse
med den nationale handlingsplan, hvor en række nye politiske initi-
ativer er blevet fremlagt, hvis formål er at imødekomme nogle af de
udfordringer, Danmark møder i arbejdet for at implementere Ver-
densmålene. På baggrund af den nationale handlingsplan vil der i
2022 blive udgivet en fremdriftsrapport, hvori der vil blive fulgt op på
målsætningerne i regeringens handlingsplan for implementeringen
af de 17 Verdensmål.
Danmark vil også fremadrettet rapportere på både nationale og in-
ternationale fremskridt. I mellemtiden vil Danmark fortsætte bestræ-
belserne på at implementere Verdensmålene og 2030-dagsorde-
nen. Udgangspunktet er den nationale handlingsplan, de nationale
målsætninger og de nye politikinitiativer på området. Det er ligeledes
ambitionen, at den bæredygtige dagsorden skal fungere som et fun-
dament, når der laves ny politik i Danmark fremadrettet. Danmark vil
således fortsætte sit ansvar for den globale bæredygtighedsdagsor-
den, arbejde for at Build Back Better i kølvandet på corona-krisen og
sørge for, at ingen, særligt sårbare befolkningsgrupper, bliver ladt
tilbage i processen.
9. Konklusion og indsats fremadrettet