Fremsat den 11. januar 2022 af Anni Matthiesen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Hans Andersen (V), Stén Knuth (V), Sophie Løhde (V) og Troels Lund Poulsen (V)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27226

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b63/20211_b63_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 11. januar 2022 af Anni Matthiesen (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V), Hans Andersen (V), Stén Knuth (V),
    Sophie Løhde (V) og Troels Lund Poulsen (V)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en ny forsøgsordning for udvidede frikommuneforsøg på en række
    velfærdsområder
    Folketinget pålægger regeringen inden den 1. maj 2022 at
    fremsætte et lovforslag, hvori der oprettes en ny forsøgsord-
    ning med udvidede frikommuneforsøg. Denne nye udvidede
    frikommuneforsøgsordning skal medføre, at alle 98 kommu-
    ner i Danmark skal kunne ansøge om at gennemføre kon-
    krete forsøgsforløb inden for et eller flere velfærdsområder
    efter eget valg, eksempelvis dagtilbuds-, folkeskole-, ældre-,
    beskæftigelses-, social-, kultur-, fritids-, teknik-, miljø- og
    klimaområdet.
    Beslutningsforslag nr. B 63 Folketinget 2021-22
    AX027226
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en uændret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 156, folketingsåret 2020-21. Der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2020-21, tillæg A, B 156 som fremsat, og tillæg F, møde
    116, kl. 15:19.
    Baggrund for forslaget
    Borgerlige partier har været drivkraften for igangsættelsen
    af frikommuneforsøg i landets kommuner.
    Med finanslovsaftalen for 2011, som blev indgået mel-
    lem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkepar-
    ti og Kristendemokraterne, blev det besluttet at igangsætte
    de første forsøg med frikommuner i Danmark. Ambitionen
    var dengang, at frikommuneforsøgene skulle resultere i kon-
    krete erfaringer, der kunne inspirere til nytænkning af den
    kommunale opgavevaretagelse og til afbureaukratisering af
    statslige regler. Siden hen har der været iværksat en række
    forskellige frikommuneforsøg.
    Evalueringen af det første frikommuneforsøg viste, at ord-
    ningen har skabt en bedre ressourceudnyttelse og effektivitet
    i kommunerne, og at gevinsten er blevet brugt til at forbed-
    re kvaliteten af servicen over for borgerne (»Hovedrapport-
    slutevaluering af frikommuneordningen«, KL og Social- og
    Indenrigsministeriet, 2016). Desværre valgte den nuværen-
    de, socialdemokratiske regering at droppe den tredje og nye
    runde af frikommuneforsøg for perioden 2019 til 2023. For-
    slagsstillerne mener, at der fortsat er et behov for at gå
    nye veje til at afbureaukratisere, effektivisere og udvikle
    kvaliteten og forbedre styringen i den offentlige sektor. Fri-
    kommuneforsøg kan lede til nye måder at gøre tingene på
    med henblik på at sikre mere kvalitet for pengene og mere
    tid til kernevelfærden i landets kommuner – til gavn for
    både borgere og medarbejdere.
    Ved Folketingets åbning den 6. oktober 2020 fremlagde
    statsminister Mette Frederiksen et forslag om, at regeringen
    i foråret 2021 vil indgå såkaldte velfærdsaftaler med kun
    7 af landets 98 kommuner. Idéen bag regeringens forslag
    trækker i vid udstrækning paralleller til tidligere frikommu-
    neforsøg. Men forsøget er begrænset til meget få kommu-
    ner på landsplan, der kun kan deltage på et enkelt område
    hver. De 98 kommuner har heller ikke fået frihed til selv at
    kunne melde sig på banen og ansøge, da de 7 kommuner på
    forhånd var udvalgt fra centralt hold.
    Forslagsstillerne mener, at det er alt for snævert kun at
    give 7 ud af landets 98 kommuner mulighed for større lokalt
    handlerum på et enkelt udvalgt område. Forslagsstillerne
    mener, at alle landets kommuner skal have langt større fri-
    hed til selv at finde nye og effektive løsninger på at mindske
    det regeltyranni og bureaukrati, som har grebet om sig. Der
    er behov for i langt større grad at give plads til at bringe
    medarbejdernes faglighed bedre i spil, således at hovedfokus
    er på kvaliteten og ikke på unødvendigt bureaukrati og regu-
    lering. I alle landets kommuner er der stor idérigdom og
    viden om, hvad der virker lokalt. Hver enkelt kommune er
    ekspert i forhold til sit respektive lokalområde, både med
    hensyn til kommunens borgere og med hensyn til det lokale
    erhvervs- og foreningsliv.
    En hovedprioritet for forslagsstillerne er, at borgerne får
    mest mulig velfærd, frit valg og grøn omstilling for penge-
    ne.
    Udvidede frikommuneforsøg: Frisættelse af en række
    kommuner på nye og flere velfærdsområder
    De borgerlige partier har tidligere gennemført frikommu-
    neforsøg med stor succes, og som har opnået betydelige
    afbureaukratiserings- og effektiviseringsgevinster. Den suc-
    ces ønsker forslagsstillerne nu at udbygge i form af nye
    udvidede frikommuneforsøg baseret på frihed, tillid og sund
    fornuft. De nye udvidede frikommuneforsøg skal etableres
    på en enkel og ubureaukratisk måde, således at det vil være
    nemt for kommunerne at ansøge om at gennemføre konkrete
    forsøgsforløb.
    Forslagsstillerne foreslår derfor at igangsætte udvidede
    frikommuneforsøg på en lang række velfærdsområder sås-
    om dagtilbuds-, folkeskole-, ældre-, beskæftigelses-, social-,
    kultur-, fritids-, teknik-, miljø- og klimaområdet.
    Herved får alle landets kommuner mulighed for at blive
    sat mest muligt fri af statslig regulering på et eller flere om-
    råder med henblik på at give langt større lokalt handlerum til
    at udvikle velfærden og opgaveløsningen. Alle kommuner
    vil få friheden til at forbedre kvaliteten af servicen over for
    deres borgere, og erfaringerne fra forsøgene vil efterfølgen-
    de kunne bruges til at forbedre velfærden i hele Danmark.
    Forslagsstillerne foreslår konkret, at alle kommuner skal
    have mulighed for at ansøge om at blive en del af en ny
    udvidet frikommuneforsøgsordning på et eller flere områder
    efter eget valg. Kommunerne skal selv kunne vælge, om de
    ønsker at blive sat fri på et eller flere områder. Folketinget
    forpligter sig til i videst muligt omfang at sætte kommuner-
    ne fri af statslig regulering på de ansøgte områder, mens de
    deltagende kommuner omvendt forpligter sig til at gennem-
    føre en markant frigørelse fra kommunal regulering – med
    fokus på at fastholde og sikre borgernes frie valg. Borgernes
    retssikkerhed skal sikres efter nærmere fastsatte kriterier,
    således at der ikke kan ansøges om forsøg, som ophæver
    eller tilsidesætter borgernes retssikkerhed.
    Aftalepartierne bag den nye forsøgsordning skal endvidere
    være enige om, at der i fællesskab med deltagerkommuner-
    ne skal foretages en opfølgning på erfaringer og resultater
    med forsøgene, som skal kunne bruges som inspiration til
    at tegne fremtidens offentlige sektor. De nye forløb med
    udvidede frikommuneforsøg evalueres på systematisk vis
    med henblik på at formidle de gode og mindre gode erfa-
    ringer, som forsøgene bringer med sig. Det skal samtidig
    ske med henblik på at muliggøre implementeringen af gode
    og afbureaukratiserende løsninger og rammer på tværs af
    sektorområder og kommuner.
    2
    Det er målet, at alle landets kommuner i løbet af efteråret
    2022 skal kunne ansøge om at blive en del af det nye udvi-
    dede frikommuneforsøg på et eller flere områder efter eget
    valg.
    Herigennem bliver kommunerne sat mest muligt fri af
    statslig regulering.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Anni Matthiesen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en ny forsøgsordning
    for udvidede frikommuneforsøg på en række
    velfærdsområder.
    (Beslutningsforslag nr. B 63)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4