Fremsat den 11. januar 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27225

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b64/20211_b64_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 11. januar 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Marie Krarup (DF),
    Morten Messerschmidt (DF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om oprettelse af Det Nationale Forskningsnævn
    Folketinget pålægger regeringen at styrke indsatsen mod tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed ved
    oprettelse af Det Nationale Forskningsnævn inden udgangen af 2023.
    Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2021-22
    AX027225
    Bemærkninger til forslaget
    Forslagsstillerne finder det nødvendigt fremover at sikre
    troværdigheden og integriteten i dansk forskning. Dansk
    forskning er anerkendt som værende i verdensklasse, og
    det er afgørende, at vi beskytter det renommé. Beslutnings-
    forslaget adresserer nogle af de udestående problemer, der
    stadig er med at sikre den frie forskning i Danmark.
    Der er flere grunde til, at det er nødvendigt at styrke netop
    denne indsats.
    Tvivlsom forskningspraksis har siden 2017 været regule-
    ret ved lov, jf. lov om videnskabelig uredelighed m.v. (lov
    nr. 383 af 26. april 2017). Det er forskningsinstitutionerne
    selv, der behandler tilfælde af tvivlsom forskningspraksis,
    jf. § 19 i loven. Det gør de i dertil nedsatte praksisudvalg
    under hver forskningsinstitution. Det er også den enkelte
    forskningsinstitution, der udarbejder retningslinjerne for be-
    handlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Det
    gør den på baggrund af loven og en række vejledende for-
    skrifter, bl.a. Den danske kodeks for integritet i forskning
    (Uddannelses- og Forskningsministeriet, november 2014).
    Der er dog forskellige retningslinjer og forskellig praksis
    på de danske forskningsinstitutioner for behandlingen af
    tvivlsom forskningspraksis. I henhold til § 10 og § 19 i
    loven om videnskabelig uredelighed er det forskningsinstitu-
    tionerne selv, der rejser sager om tvivlsom forskningspraksis
    og videnskabelig uredelighed. Det er også forskningsinstitu-
    tionernes egne praksisudvalg, der vurderer, om en sag i det
    hele taget skal behandles som tvivlsom forskningspraksis,
    eller om den skal sendes videre til Nævnet for Videnskabe-
    lig Uredelighed, hvor den behandles som en sag om viden-
    skabelig uredelighed. Praksisudvalget kan endda helt afvise
    at sende sagen videre, jf. eksempelvis § 10, stk. 4, i Køben-
    havns Universitets regler om håndtering af sager om tvivl-
    som forskningspraksis og videnskabelig uredelighed, august
    2021.
    På baggrund af de enkelte forskningsinstitutioners beret-
    ninger om tvivlsom forskningspraksis udarbejder Nævnet
    for Videnskabelig Uredelighed en årlig beretning for hen-
    holdsvis tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig urede-
    lighed. Beretningerne tæller kun ganske få sager, ligesom
    de bærer præg af stor anonymitet. Al den stund at tvivlsom
    forskningspraksis håndteres lokalt, og kun såfremt en ræk-
    ke oplysninger foreligger, herunder anmelderens identitet,
    vurderer forslagsstillerne det tvivlsomt, at det fulde omfang
    af både tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig urede-
    lighed afdækkes. En anmeldelse eller en afgørelse om tvivl-
    som forskningspraksis eller videnskabelig uredelighed kan
    være forbundet med store personlige konsekvenser for den
    indklagede forsker såvel som for anmelderen. Også forsk-
    ningsinstitutionens ry og økonomi lider skade af sager om
    tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed.
    Særlig for forskere i små forskningsfelter er der en risiko
    ved at anmelde en fagfælle eller kollega for tvivlsom forsk-
    ningspraksis eller videnskabelig uredelighed. Risikoen kan
    bestå i anklager om ukollegial opførsel, ligesom forsknings-
    feltet kan gå glip af bevillinger og komme i vanry.
    I næste instans eksisterer de samme interessekonflikter
    for forskningsinstitutionen. For ved at lade den pågældende
    forskningsinstitution vurdere sin egen forskning, og hvor-
    vidt et tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal indstilles
    til behandling i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, la-
    der man også forskningsinstitutionen selv afgøre, i hvilket
    omfang de vil løse de problemer, der måtte være. Førnævnte
    forhold vil naturligvis begrænse dette engagement hos den
    enkelte forskningsinstitution.
    For at styrke indsatsen mod alle former for tvivlsom
    forskningspraksis og videnskabelig uredelighed ønsker for-
    slagsstillerne, at der oprettes et nationalt forskningsnævn
    igennem en sammenlægning af det arbejde, der allerede
    foregår på de enkelte forskningsinstitutioner i deres praksis-
    udvalg og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Mulighe-
    den for at træffe afgørelse om tvivlsom forskningspraksis i
    fællesskab med andre forskningsinstitutioner findes allerede
    i § 19, stk. 2, i loven om videnskabelig uredelighed, og op-
    rettelsen af nævnet skal ses i naturlig forlængelse af denne
    intention.
    Det Nationale Forskningsnævn skal styrkes gennem en
    række ændringer og udvidelser af de nuværende formålspa-
    ragraffer i loven:
    § 10 ændres, så sager om både videnskabelig uredelighed
    og tvivlsom forskningspraksis sendes direkte til Det Natio-
    nale Forskningsnævn. Alle skal kunne indgive klage, herun-
    der anonymt. Muligheden for at indklage forskning gøres
    digital og nemmere, end det er tilfældet ved forskningsinsti-
    tutionerne i dag. Nævnet bestemmer stadig suverænt, om det
    vil tage en sag op.
    § 10, stk. 3, ændres, så pligten til at indgive anmeldelse
    udvides til også at omfatte alle forskere ansat på danske
    forskningsinstitutioner.
    § 5 ændres, så uddannelses- og forskningsministeren
    kan udpege det antal faglige medlemmer til Det Nationale
    Forskningsnævn, som ministeren skønner er nødvendigt, for
    at nævnet kan løse sin opgave.
    § 3, stk. 2, erstattes af en paragraf om nævnets kompeten-
    ce og pligt til at rådgive om bedste praksis.
    Det Nationale Forskningsnævn skal på baggrund af de
    anmeldte sager og de to årlige beretninger, jf. § 21 og §
    22 om tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig urede-
    lighed, således have til opgave at udarbejde anbefalinger for
    bedste praksis.
    Anbefalingerne udarbejdes med udgangspunkt i de særlige
    udfordringer, der måtte vise sig i et givent forskningsfelt,
    med henblik på at styrke forskningsfeltets fagfællemiljø og
    de uddannelser, der hører til forskningsfeltet. Det Nationale
    Forskningsnævns tværdisciplinære og tværsektionelle sam-
    mensætning vil sikre den nødvendige videndeling om bedste
    praksis, og giver dermed fremtidens forskere endnu bedre
    2
    muligheder for at tilegne sig de kompetencer og den integri-
    tet, der kræves af forskere ved danske universiteter.
    Udgifterne til at fremme dansk forsknings troværdighed
    og integritet med oprettelsen af Det Nationale Forsknings-
    nævn afholdes inden for basismidlerne.
    3
    Skriftlig fremsættelse
    Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Det
    Nationale Forskningsnævn.
    (Beslutningsforslag nr. B 64)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    4