Fremsat den 11. januar 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA)

Fremsat den 11. januar 2022 af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Alex Ahrendtsen (DF), Marie Krarup (DF),
Morten Messerschmidt (DF), Peter Seier Christensen (NB) og Henrik Dahl (LA)
Forslag til folketingsbeslutning
om oprettelse af Det Nationale Forskningsnævn
Folketinget pålægger regeringen at styrke indsatsen mod tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed ved
oprettelse af Det Nationale Forskningsnævn inden udgangen af 2023.
Beslutningsforslag nr. B 64 Folketinget 2021-22
AX027225
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne finder det nødvendigt fremover at sikre
troværdigheden og integriteten i dansk forskning. Dansk
forskning er anerkendt som værende i verdensklasse, og
det er afgørende, at vi beskytter det renommé. Beslutnings-
forslaget adresserer nogle af de udestående problemer, der
stadig er med at sikre den frie forskning i Danmark.
Der er flere grunde til, at det er nødvendigt at styrke netop
denne indsats.
Tvivlsom forskningspraksis har siden 2017 været regule-
ret ved lov, jf. lov om videnskabelig uredelighed m.v. (lov
nr. 383 af 26. april 2017). Det er forskningsinstitutionerne
selv, der behandler tilfælde af tvivlsom forskningspraksis,
jf. § 19 i loven. Det gør de i dertil nedsatte praksisudvalg
under hver forskningsinstitution. Det er også den enkelte
forskningsinstitution, der udarbejder retningslinjerne for be-
handlingen af tilfælde af tvivlsom forskningspraksis. Det
gør den på baggrund af loven og en række vejledende for-
skrifter, bl.a. Den danske kodeks for integritet i forskning
(Uddannelses- og Forskningsministeriet, november 2014).
Der er dog forskellige retningslinjer og forskellig praksis
på de danske forskningsinstitutioner for behandlingen af
tvivlsom forskningspraksis. I henhold til § 10 og § 19 i
loven om videnskabelig uredelighed er det forskningsinstitu-
tionerne selv, der rejser sager om tvivlsom forskningspraksis
og videnskabelig uredelighed. Det er også forskningsinstitu-
tionernes egne praksisudvalg, der vurderer, om en sag i det
hele taget skal behandles som tvivlsom forskningspraksis,
eller om den skal sendes videre til Nævnet for Videnskabe-
lig Uredelighed, hvor den behandles som en sag om viden-
skabelig uredelighed. Praksisudvalget kan endda helt afvise
at sende sagen videre, jf. eksempelvis § 10, stk. 4, i Køben-
havns Universitets regler om håndtering af sager om tvivl-
som forskningspraksis og videnskabelig uredelighed, august
2021.
På baggrund af de enkelte forskningsinstitutioners beret-
ninger om tvivlsom forskningspraksis udarbejder Nævnet
for Videnskabelig Uredelighed en årlig beretning for hen-
holdsvis tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig urede-
lighed. Beretningerne tæller kun ganske få sager, ligesom
de bærer præg af stor anonymitet. Al den stund at tvivlsom
forskningspraksis håndteres lokalt, og kun såfremt en ræk-
ke oplysninger foreligger, herunder anmelderens identitet,
vurderer forslagsstillerne det tvivlsomt, at det fulde omfang
af både tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig urede-
lighed afdækkes. En anmeldelse eller en afgørelse om tvivl-
som forskningspraksis eller videnskabelig uredelighed kan
være forbundet med store personlige konsekvenser for den
indklagede forsker såvel som for anmelderen. Også forsk-
ningsinstitutionens ry og økonomi lider skade af sager om
tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig uredelighed.
Særlig for forskere i små forskningsfelter er der en risiko
ved at anmelde en fagfælle eller kollega for tvivlsom forsk-
ningspraksis eller videnskabelig uredelighed. Risikoen kan
bestå i anklager om ukollegial opførsel, ligesom forsknings-
feltet kan gå glip af bevillinger og komme i vanry.
I næste instans eksisterer de samme interessekonflikter
for forskningsinstitutionen. For ved at lade den pågældende
forskningsinstitution vurdere sin egen forskning, og hvor-
vidt et tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal indstilles
til behandling i Nævnet for Videnskabelig Uredelighed, la-
der man også forskningsinstitutionen selv afgøre, i hvilket
omfang de vil løse de problemer, der måtte være. Førnævnte
forhold vil naturligvis begrænse dette engagement hos den
enkelte forskningsinstitution.
For at styrke indsatsen mod alle former for tvivlsom
forskningspraksis og videnskabelig uredelighed ønsker for-
slagsstillerne, at der oprettes et nationalt forskningsnævn
igennem en sammenlægning af det arbejde, der allerede
foregår på de enkelte forskningsinstitutioner i deres praksis-
udvalg og Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Mulighe-
den for at træffe afgørelse om tvivlsom forskningspraksis i
fællesskab med andre forskningsinstitutioner findes allerede
i § 19, stk. 2, i loven om videnskabelig uredelighed, og op-
rettelsen af nævnet skal ses i naturlig forlængelse af denne
intention.
Det Nationale Forskningsnævn skal styrkes gennem en
række ændringer og udvidelser af de nuværende formålspa-
ragraffer i loven:
§ 10 ændres, så sager om både videnskabelig uredelighed
og tvivlsom forskningspraksis sendes direkte til Det Natio-
nale Forskningsnævn. Alle skal kunne indgive klage, herun-
der anonymt. Muligheden for at indklage forskning gøres
digital og nemmere, end det er tilfældet ved forskningsinsti-
tutionerne i dag. Nævnet bestemmer stadig suverænt, om det
vil tage en sag op.
§ 10, stk. 3, ændres, så pligten til at indgive anmeldelse
udvides til også at omfatte alle forskere ansat på danske
forskningsinstitutioner.
§ 5 ændres, så uddannelses- og forskningsministeren
kan udpege det antal faglige medlemmer til Det Nationale
Forskningsnævn, som ministeren skønner er nødvendigt, for
at nævnet kan løse sin opgave.
§ 3, stk. 2, erstattes af en paragraf om nævnets kompeten-
ce og pligt til at rådgive om bedste praksis.
Det Nationale Forskningsnævn skal på baggrund af de
anmeldte sager og de to årlige beretninger, jf. § 21 og §
22 om tvivlsom forskningspraksis og videnskabelig urede-
lighed, således have til opgave at udarbejde anbefalinger for
bedste praksis.
Anbefalingerne udarbejdes med udgangspunkt i de særlige
udfordringer, der måtte vise sig i et givent forskningsfelt,
med henblik på at styrke forskningsfeltets fagfællemiljø og
de uddannelser, der hører til forskningsfeltet. Det Nationale
Forskningsnævns tværdisciplinære og tværsektionelle sam-
mensætning vil sikre den nødvendige videndeling om bedste
praksis, og giver dermed fremtidens forskere endnu bedre
2
muligheder for at tilegne sig de kompetencer og den integri-
tet, der kræves af forskere ved danske universiteter.
Udgifterne til at fremme dansk forsknings troværdighed
og integritet med oprettelsen af Det Nationale Forsknings-
nævn afholdes inden for basismidlerne.
3
Skriftlig fremsættelse
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om oprettelse af Det
Nationale Forskningsnævn.
(Beslutningsforslag nr. B 64)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4