Henvendelse af 22/12-21 fra Det Etiske Råd om høringssvar i forbindelse med høring (genudsendelse) over Redegørelse til Folketinget om anvendelse af epidemiloven

Side 1 / 6
Det Etiske Råd M: kontakt@etiskraad.dk
W: www.etiskraad.dk
Høring (genudsendelse) over redegørelse til Folketinget om anven-
delse af epidemiloven
Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring, som er blevet behandlet ved råds-
måde den 16. december 2021.
Epidemilovens anvendelsesområde og opdrag er af særlig karakter, og rådet fin-
der derfor den løbende opsamling af viden og erfaringer med lovens anvendelse
og muligheden for at kommentere herpå, som og væsentlig for tilliden til myndig-
hedernes håndtering af epidemien og det fremadrettede parlamentariske ar-
bejde.
Nedenfor pointerer Det Etiske Råd: At den parlamentariske kontrol og gennem-
sigtighed er fundamentet for befolkningens tillid og giver legitimitet i beslutnin-
gerne. At principperne om retfærdighed og proportionalitet skal knyttes til alle
reguleringer. At man skal arbejde aktivt for at skabe nogle smidigere processer,
som sikrer plads til parlamentarisk kontrol og grundige vurderinger inden indgri-
bende tiltag iværksættes. At Epidemikommissionen bør have en bredere faglig
sammensætning, som også inddrager mere brede samfundsmæssige og eksisten-
tialistiske aspekter. At man tager højde for afledte konsekvenser. At man aktivt
arbejder for at skabe kompensatoriske foranstaltninger og støttefunktioner for de
allermest sårbare og marginaliserede, når restriktioner udrulles. At sygdomsklas-
sificeringen er vigtig og afgør indgrebsmulighederne, som skal være afstemt pro-
portionalt med sygdommens alvorlighed. At det muligvis kan sondres mellem ind-
greb på individniveau og organisationsniveau, hvis man drøfter flere handlemulig-
heder i mellemliggende perioder. At sundhedsvæsenet er en helt afgørende og
vigtig samfundsfunktion, hvis tilstand også har betydning for, hvornår en sygdom
bliver samfundskritisk og at et stærkt sundhedsvæsen derfor gavner samfundet i
flere henseender. At lovgivning om personoplysninger der kan gavne samfundet,
men indskrænke privatlivet, skal være begrundet i nødvendighed og afspejle prin-
cippet om proportionalitet. At en udvidelse kan være hensigtsmæssig, men skal
søges i anden lovgivning. At politisk detaljerede aftaler, kommer til at stå i vejen
for saglige ændringsforslag og er en hindring for en demokratisk offentlig hørings-
proces.
Dato: 22-12-2021
Sagsnr.: 2118833
Dok.nr.: 2062454
Sagsbeh.: ABP.DKETIK
Til
Sundhedsministeriet
Holbergsgade 6, 1057 København K
Sum@sum.dk
Cc lfi@sum.dk, siz@sum.dk og pvmo@sum.dk.
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 5
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
Side 2 / 6
Smidigere processer og parlamentarisk kontrol
Det Etiske Råd har tidligere gjort opmærksom på, at den folkelige tillid og opbak-
ning vil kræve, at der skal være konkret parlamentarisk flertal for initiativer, som
er mere eller mindre vidtgående end det, der følger den sundhedsfaglig evidens.
Tiltag og indgreb i epidemiske sammenhænge kan ofte være et indgreb i borger-
nes almindelige frihed, og derfor er gennemsigtighed, med eksempelvis offentlig-
gørelse af epidemikommissionens indstillinger, samt epidemikommissionens virke
og demokratiske flertalsbeslutninger vejen frem, når indskrænkninger skal foreta-
ges.
Rådet er ikke uforstående over for det politiske ønske om at have muligheden for
at kunne agere hurtigt i krisesituationer. Vi må nødvendigvis handle, men hvad vil
det egentlig sige, at gøre det rette i denne situation? Og hvad vil det sige at handle
både effektivt og etisk forsvarligt?
Rådet er opmærksomme på, at Redegørelsen til Folketinget flere steder peger på,
at tid og arbejdsgange kan virke nærmest uforenelige. Rådet må derfor henstille
til, at man aktivt arbejder på at skabe nogle smidigere processer, som fortsat sikrer
plads til grundige vurderinger og refleksion inden indgribende tiltag iværksættes,
så vi efterfølgende kan leve med de beslutninger, som er truffet undervejs og som
samtidigt sikrer parlamentarisk kontrol, som er fundamentet for befolkningen til-
lid og giver legitimitet i beslutningerne.
Epidemikommissionens sammensætning
Det Etiske Råd mener, at en bredere sammensætning af epidemikommissionen
bør tilstræbes ud over de sundhedsfaglige og epidemiologiske kompetencer samt
aspekter vedrørende mere generelle samfundsforhold.
Det Etiske Råd bemærker, at størsteparten af medlemmerne er tilknyttet og under
instruktion af deres minister. Rådet foreslår derfor, at man sikrer en bredere re-
præsentationen i kommissionen, som inddrager mere brede samfundsmæssige og
eksistentialistiske aspekter.
Rådet foreslår videre, at man er fokuseret på proportionalitet og retfærdighed –
både når det angår forhold, der berører den brede skare af befolkningen og i for-
hold til de marginaliserede og sårbare, eller eksempelvis skolebørnene, så en
hjemsendelse ikke nødvendigvis er det redskab, der er givet og ligger først for.
Side 3 / 6
Forlængelse af gyldighedsperioder
Det Etiske Råd er bevidst om, at Redegørelsens fokus er snævert og angår myn-
dighedssamarbejdet omkring anvendelse af epidemiloven – og ikke hvorledes
lovens anvendelse har haft betydning for borgerne. Derfor er de indkomne erfa-
ringer omkring gyldighedsperioden også knyttet til myndighedernes forhold til gyl-
dighedsperioder sammenholdt med forskellige administrative processer.
Det Etiske Råd bemærker, at tid og arbejdsgange ifølge erfaringerne også kan virke
uforenelige under gyldighedsperioderne, hvilket forståeligt kan tale for et ønske
om mulighed for at forlænge gyldighedsperioderne. Rådet opfordrer dog til, at
man, som tidligere nævnt, får set nærmere på om nogle processer kan smidiggø-
res.
Redegørelsen forholder sig ikke til, hvorledes effekten har været for borgerne.
Herunder om der har været en balance mellem en effektiv epidemibekæmpelse
og en respekt for borgernes grundlæggende rettigheder, eller om de igangsatte
restriktioner er blevet ophævet, når de ikke længere kunne retfærdiggøres. Epi-
demier er en vanskelig størrelse, som kan ændre sig fra uge til uge og undertiden
fra dag til dag, og derfor kan en 8 ugers gyldighedsperiode forekomme lang – fra
borgerens synspunkt.
Uanset om der er tale om gyldighedsperioder på 4 eller 8 uger, så må Det Etiske
Råd appellere til, at man er meget opmærksom, på restriktioner der isolerer, og
at man sørger for, at proportionalitetsbetragtninger altid er et led i beslutnings-
grundlaget.
Besøgsrestriktioner og kompensatoriske foranstaltninger
Under den nuværende epidemi har ikke-smittede ældre, syge og sårbare, der bor
på plejehjem, i plejeboliger eller institutioner, på forskellig vis oplevet at være ufri-
villigt afskåret fra besøg fra familie og pårørende, som led i at inddæmme og fore-
bygge udbredelse. Selvbestemmelsesretten har under epidemiforløbet været sat
ud af kraft, i det som er beboernes eget hjem, hvilket Det Etiske Råd mener er
vidtgående, både fordi det handler om beboernes eget hjem og fordi besøgsre-
striktionerne kan have store konsekvenser og eksempelvis medføre svær ensom-
hed blandt ældre, døende og alvorligt svækkede.
Det Etiske Råd har tidligere foreslået en nedre grænse for besøgsrestriktioner, så
ingen kan risikere at blive afskåret helt fra besøg, men Det Etiske Råd er også be-
vidst om, at man ved en revision af epidemiloven, må tage højde for, at fremtiden
kan byde på andre sygdomme end Covid-19. Rådet er derfor optaget af, at lovgiv-
Side 4 / 6
ningsmæssige restriktioner skal afstemmes proportionalt med den forekom-
mende sygdomssituation og de afledte konsekvenser.
Det Etiske Råd anbefaler, at man i højere grad arbejder for at skabe kompensato-
riske foranstaltninger, så eksempelvis besøg og samvær kan sikres for de ovenfor-
nævnte og de allermest sårbare - i en alternativ rammesætning. Rådet har i den
forbindelse videre drøftet, om kommunerne også kunne inddrages i at sørge for
kompensatoriske foranstaltninger og støttefunktioner - med henblik på at gribe
de allermest sårbare og marginaliserede, hvis mentale sundhed dårligt magter ek-
sempelvis isolation - når restriktioner udrulles.
Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme
Det anføres i Redegørelsens erfaringer, at det kan være ”hensigtsmæssigt, at have
handlemuligheder i form af epidemikontrol i perioder, som kan siges at ligge mel-
lem de muligheder for at indføre restriktioner, der knytter sig til den nuværende
klassificering af en sygdom som hhv. samfundskritisk sygdom og alment farlig syg-
dom.”
Det Etiske Råd anser overordnet set sondringen mellem de smitsomme syg-
domme, de alment farlige sygdomme og de samfundskritiske sygdomme for vigtig
og nødvendig, fordi vores betragtning grundlæggende er, at klassificeringen afgør
indgrebsmulighederne, som er afstemt proportionalt med sygdommens alvorlig-
hed.
Rådet gør derfor opmærksom på, at det kan være en glidebane, hvis de restriktio-
ner, greb og muligheder, der kan bringes i anvendelse ved samfundskritiske syg-
domme, også skal kunne bringes i anvendelse ved alment farlige sygdomme som
en almindelig influenza.
Det Etiske Råd har forståelse for, hvorledes mulighed for regler om eksempelvis
spritdispenserer i institutioner og lokalisationer kan være et rigtig godt og effektivt
redskab til at mindske udbredelsen af smitte - også ved alment farlige sygdomme.
Mens rådet er meget skeptisk, hvis der samtidigt åbnes op for at udvide mulighe-
den for at fastsætte restriktioner på individniveau og gribe ind i den enkeltes fri-
hedsrettigheder, når det drejer sig om alment farlige sygdomme. Det vil kræve et
parlamentarisk grundlag.
Uanset, hvorledes man lovgivningsmæssigt kan finde løsninger, så skal samtlige
tiltag være proportionalt afstemte, nødvendige og retfærdige. Opleves det ikke
sådan, kan et afledt perspektiv være, hvilken betydning det får for tilliden i befolk-
ningen og opbakning til myndighedernes tiltag.
Barren for en samfundskritisk sygdom og sundhedsvæsenets forfatning
Side 5 / 6
Det følger af epidemiloven, at en samfundskritisk sygdom er en alment farlig syg-
dom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af
vigtige samfundsfunktioner. Sundhedsvæsenet er en helt afgørende og vigtigt
samfundsfunktion, og under rådets drøftelser er der fremkommet overvejelser
om, hvordan sundhedsvæsenets forfatning påvirker barren for, hvornår en syg-
dom bliver samfundskritisk.
Betænkningerne i rådets drøftelser handler om, at jo mere presset vores sund-
hedsvæsen er, desto lavere kan barren blive for, hvornår noget bliver en samfund-
skritisk sygdom, og om hvordan et stærkt sundhedsvæsenet derfor også gavner
samfundet i flere henseender.
Adgang til behandling af personoplysninger
Det Etiske Råd har drøftet de overvejelser Redegørelsen præsenterer om, at be-
handling af personoplysninger i de digitale sporinger for fremtiden (ud over de
samfundskritiske og de alment farlige) også kunne udvides til at dække de smit-
somme sygdomme. Det ville betyde, at sporingen/databehandlingen i så fald vil
kunne anvendes ved almindelige influenzaer og andre almindeligt kendte syg-
domme. Og rådet bemærker, at situation rammer ned i et klassisk trade-off mel-
lem personlige friheder og den offentlige sikkerhed og afvejningen mellem privat-
liv og den almene sundhed.
Rådets overordnede betragtning er, at lovgivning om personoplysninger, der kan
gavne samfundet men indskrænke privatlivet, først og fremmest skal være be-
grundet i nødvendighed og afspejle princippet om proportionalitet.
Det Etiske Råds drøftelser omkring overvågning på individ-niveau, har omhandlet
hvorledes overvågning af menneskers gøren og laden kan være uhensigtsmæssig
og meget indgribende, og at man ikke mindst skal være opmærksom på hvad over-
vågningen sidenhen kan anvendes til.
Rådet har også drøftet hvor udveksling af informationer på individniveau måske
kan være godt og hensigtsmæssigt – for eksempel muligheden for at alment prak-
tiserende lægers får kendskab til deres patienters vacciner (medmindre patienten
ikke ønsker den information delt). På den måde kan lægen være opmærksom på
sårbare patienter med svage sundhedskompetencer (der for eksempel har van-
skeligt ved at bruge i e-Boks og overskue indkaldelsesmateriale) og medvirke ak-
tivt til, at der initieres en snak og med et tilbud om vaccine. Det er dog rådets
umiddelbare opfattelse, at adgangen hertil ikke bør søges gennem en udvidelse af
epidemilovens rammer, men i stedet bør søges gennem anden lovgivning.
Side 6 / 6
Det Etiske Råd henviser videre til princippet om dataminimering, hvorefter be-
handling, herunder opbevaring af oplysninger, skal begrænses til det, der er nød-
vendigt for at opfylde formålet. Og endelig må rådet tydeliggøre, at en afledt ef-
fekt kan være risiko for stigmatisering af smittede og uhensigtsmæssig overvåg-
ning, hvilket på ingen måde gavner tilliden i samfundet.
Politiske aftaler som forhindring
Sluttelig vil Det Etiske Råd gerne udtrykke en bekymring for, at en række af mini-
sterierne (jf. sammenfatningen om offentlig høring og bilagene) beskriver en op-
levelse af, at det ikke reelt har været muligt at få foretaget ændringer i bekendt-
gørelser på baggrund af de indkomne høringssvar, fordi indholdet ofte har været
detaljeret fastsat i de politiske aftaler.
Der er tale om et skred, når politiske aftaler indgås inden der overhovedet er skabt
et grundigt fundament, som man kan bygge dem på. Og det forekommer uhen-
sigtsmæssigt, hvis politiske aftaler kommer til at stå i vejen for saglige ændrings-
forslag til de bekendtgørelsesudkast, der sendes i høring. I så fald bliver hørin-
gerne også illusoriske, hvilket Det Etiske Råd mener udgør et demokratisk pro-
blem.
Med venlig hilsen
på Det Etiske Råds vegne
Anne-Marie Gerdes
Formand


1
Offentligt
UER Alm.del - Bilag 5
Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
2
Indhold
1. Indledning ...................................................................................................................................................... 3
2. Sammenfatning.............................................................................................................................................. 4
3. Tematisk gengivelse af høringssvarenes hovedpointer.................................................................................. 6
3.1 Epidemikommissionens sammensætning................................................................................................ 6
3.2 Ministeriernes samarbejde med Epidemikommissionen......................................................................... 6
3.3 Parlamentarisk kontrol............................................................................................................................. 7
3.4 Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen.................................................................................. 8
3.5 Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner.......................................................................... 9
3.6 Automatiske lokale nedlukninger........................................................................................................... 11
3.7 Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme ......................................... 12
3.8 Adgang til behandling af personoplysninger.......................................................................................... 13
3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv. ................................................................................................ 14
3.10 Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber kontrollerer test ved
ombordstigning ved indrejse til Danmark.................................................................................................... 15
3.11 Andre teknisk prægede forslag til ændringer, herunder regulering af hygiejnecertifikater ................ 16
3.12 Fokus på regelforenkling...................................................................................................................... 16
4. Det videre arbejde med opsamling af viden og erfaringer........................................................................... 17
5. Bilag ............................................................................................................................................................. 18
Bilag 1: Spørgeskema til ministerier mv........................................................................................................... 18
Bilag 2: Bidrag til redegørelse fra ministerier................................................................................................... 19
Bilag 3: Bidrag til redegørelse fra Epidemikommissionen................................................................................ 58
Bilag 4: Bidrag til redegørelse fra Ankenævnet for Besøgsrestriktioner .......................................................... 62
Bilag 5: Liste over bekendtgørelser udstedt med hjemmel i epidemiloven ..................................................... 65
3
1. Indledning
Folketinget vedtog den 27. februar 2021 en ny lov om epidemier mv. (epidemiloven), der afløste den tidligere
epidemilov (lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme), som oprindeligt blev
vedtaget i 1979. Loven trådte i kraft den 1. marts 2021 og afløste således den dagældende epidemilov, som i
lyset af covid-19 blev ændret to gange i foråret 2020 ved to hastelove.
Epidemiloven udgør den juridiske ramme for de danske myndigheders forebyggelse og overvågning af smit-
somme sygdomme mv. Formålet med loven er således at beskytte samfundet og enkeltpersoner mod smit-
somme sygdomme, alment farlige sygdomme og samfundskritiske sygdomme ved at udrydde eller forebygge,
forhindre, inddæmme og begrænse udbredelsen og indførelsen af disse sygdomme her i landet. Derudover er
hensigten med loven at styrke den parlamentariske kontrol med regeringens anvendelse af indgribende be-
myndigelsesbestemmelser og at skabe øget åbenhed om det faglige grundlag for de bekendtgørelser, de re-
spektive ministre udsteder.
Forud for vedtagelsen af den nye epidemilov afgav Sundheds- og Ældreudvalget den 23. februar 2021 en til-
lægsbetænkning. Det fremgår heraf, at et flertal bestående af regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre og Enhedslisten med tilfredshed havde noteret sig, at regeringen løbende vil opsamle viden og erfaringer
med lovens anvendelse med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte erfa-
ringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen af oktober 2021. Redegørelsen
vil kunne danne grundlag for Folketingets Epidemiudvalgs (Epidemiudvalget) videre drøftelser om behovet for
en eventuel revision af loven, jf. Sundheds- og Ældreudvalgets tillægsbetænkning af 23. februar 2021, side 2,
pkt. 4, Folketingstidende 2020-21, B, L 134 som fremsat.
For at belyse myndighedernes hidtidige erfaringer med epidemiloven har Sundhedsministeriet gennemført en
høring af alle ministerier og relevante myndigheder over erfaringerne med loven. Sundhedsministeriet har
sendt et spørgeskema til samtlige departementer, Epidemikommissionen og Ankenævnet for Besøgsrestrikti-
oner. Sundhedsministeriet har desuden opfordret samtlige departementer til at inddrage bidrag fra interes-
senter. Dette er blandt andet sket ved at inddrage relevante erfaringer, der løbende er gjort i arbejdet med
sektorpartnerskaber og andre interessenter, herunder f.eks. KL og Danske Regioner. Spørgeskemaet er vedlagt
som bilag 1, ministeriernes fulde bidrag som bilag 2, bidrag fra Epidemikommissionen som bilag 3 og bidrag
fra Ankenævnet for Besøgsrestriktioner som bilag 4. En oversigt over bekendtgørelser udstedt med hjemmel i
epidemilovens anvendelse findes i bilag 5.
4
2. Sammenfatning
Hovedpointerne i de høringssvar, der er modtaget som led i udarbejdelsen af denne redegørelse, er tematisk
gengivet i afsnit 3. Nedenfor gives en kort sammenfatning af hovedpointerne.
Ministeriernes samarbejde med Epidemikommissionen
Forelæggelsen for Epidemikommissionen har generelt fungeret tilfredsstillende. Forelæggelsesprocessen op-
leves dog af visse ministerier som tung og ressourcekrævende. Frister for forelæggelse kan være svære at
overholde bl.a. i lyset af, at den politiske afklaring af reglernes indhold ofte først foreligger på et relativt sent
tidspunkt i processen, og at der på flere områder har været forelagt et stort antal sager.
Offentlig høring
En række ministerier har anført, at det i mange tilfælde ikke har været muligt at sende bekendtgørelsesudkast
i offentlig høring som følge af de pressede politiske processer om restriktioner mv. Dialogen i sektorpartner-
skaberne har dog i nogle tilfælde været et udmærket alternativ til høring. Der har endvidere været en ople-
velse af, at det reelt ikke var muligt at få foretaget ændringer i bekendtgørelsesudkast på baggrund af hørin-
gerne, da indholdet ofte har været detaljeret fastsat i de politiske aftaler.
Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen
Flere ministerier anfører, at udgangspunktet om, at bekendtgørelser efter epidemiloven har en gyldighedspe-
riode på 4 uger i nogle tilfælde har vist sig at være unødig kort. Processerne med forlængelse af reglerne er
omfattende og har i visse tilfælde ført til, at processen med forlængelse skal igangsættes allerede samtidig
med, at de oprindelige regler blev udstedt eller forlænget. Derudover har det store antal bekendtgørelser, og
den hastighed med hvilken bekendtgørelserne er blevet ændret, i mange tilfælde medført, at kundgørelse og
ikrafttræden har været sammenfaldende, hvilket har betydning for borgeres og myndigheders muligheder for
at nå at indrette sig på de nye regler.
Den decentrale ressortfordeling ved fastsættelse af visse restriktioner
Efter epidemilovens § 32 kan vedkommende minister efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte
regler om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner og faciliteter. Bestemmelsen er et eksempel på en decentralisering af epidemilovens bemyndi-
gelsesbestemmelser, hvor den relevante minister skal udstede reglerne på ministerens eget ressort. Det har
betydet, at enslydende regler, herunder krav om coronapas og mundbind, har været fastsat i mange forskellige
bekendtgørelser, hvilket i nogle tilfælde har været uhensigtsmæssigt, bl.a. i forhold til Epidemikommissionens
overblik over reglerne samt formidlingsmæssige udfordringer for myndigheder og borgere, fordi regelgrund-
laget har været så fragmenteret. Omvendt er det også anført, at det har været en fordel, at reglerne er udstedt
af den myndighed, der har kendskab og interessentkontakt på området.
Automatiske lokale nedlukninger
I foråret og sommeren 2021 har der med henblik på at håndtere lokale smitteudbrud været en model for
automatiske lokale nedlukninger. For at holde modellen inden for rammerne af epidemiloven bestod den af
to forskellige ordninger, afhængigt af om der var tale om lukning af bl.a. skoler og kulturinstitutioner eller
5
butikker og serveringssteder. De automatiske lokale nedlukninger havde hjemmel i de samme hjemler i epide-
miloven, som ministrene anvender, når der ved bekendtgørelse skal fastsættes generelle restriktioner mv. For
en mere ensartet håndtering af automatiske lokale nedlukninger af sogne og kommuner, kan det overvejes,
om de relevante bemyndigelser hertil bør fastsættes direkte i epidemiloven.
Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme
Der efterspørges for så vidt angår alment farlige sygdomme mulighed for at fastsætte mindre indgribende
restriktioner, som kan være sundhedsmæssigt velbegrundede. Alment farlige sygdomme kan være udbredte
uden samtidig at være samfundskritiske.
Adgang til behandling af personoplysninger
Det kan overvejes, om adgangen til behandling af personoplysninger også skal gælde for smitsomme syg-
domme. Dette kunne f.eks. være relevant for vaccinationsindsatser for at fastholde infrastrukturen til hurtig
eskalering, hvis smittesituationen ændrer sig.
Adgang til nødundervisning i skoler mv.
Efter den 16. november 2021, hvor den midlertidige lov herom på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde bortfalder, vil der ikke være hjemmel til at fastsætte regler om nødundervisning, hvis skoler mv. fremover
lukkes ned efter §§ 33 eller 34 i epidemiloven. Det kan derfor overvejes at regulere adgang til at fastsætte
reger om nødundervisning i skoler mv. direkte i epidemiloven.
Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber kontrollerer test ved ombordstigning
ved indrejse til Danmark
Rammerne for indførelse af flyveforbud i luftfartsloven er restriktive. Det vil derfor være mere hensigtsmæs-
sigt direkte i epidemiloven at indføre hjemmel til at stille krav om, at luftfartsselskaberne skal kontrollere fly-
passagerernes test i forbindelse med ombordstigning på et fly mod Danmark og dermed kun befordre passa-
gerer, der lever op til nærmere angivne testkrav. Det kan i den forbindelse overvejes, om en sådan hjemmel
skal udstrækkes til også at omfatte andre transportmidler.
Andre teknisk prægede forslag til ændringer, herunder regulering af hygiejnecertifikater
Der kan være behov for andre mere teknisk prægede lovændringer i forbindelse med en eventuel revision af
epidemiloven.
Fokus på regelforenkling
Det er vigtigt, at myndighederne løbende er opmærksomme på regelforenkling af rejserestriktioner, hvor det
er muligt.
6
3. Tematisk gengivelse af høringssvarenes hovedpointer
3.1 Epidemikommissionens sammensætning
Baggrund
Epidemikommissionen består af 11 medlemmer inklusiv formanden. Formanden og et medlem er udpeget af
sundhedsministeren, mens de resterende ni medlemmer er udpeget af sundhedsministeren efter indstilling
fra henholdsvis erhvervsministeren, finansministeren, justitsministeren, Styrelsen for Patientsikkerhed, Sund-
hedsstyrelsen, Statens Serum Institut, rigspolitichefen, KL og Danske Regioner, jf. epidemilovens § 7, stk. 2.
Epidemikommissionen kan invitere andre personer til at deltage i møder, herunder repræsentanter for andre
myndigheder, andre særligt sagkyndige og interesseorganisationer, jf. epidemilovens § 7, stk. 3.
Sundhedsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for Epidemikommissionen, jf. epidemilovens § 7,
stk. 4.
Erfaringer
Epidemikommissionens høringssvar fremhæver, at den nuværende sammensætning af kommissionen inde-
holder en fornuftig balance mellem den nødvendige bredde i sammensætningen og den nødvendige operati-
onelle funktionalitet. Det har vist sig at være gavnligt, at kommissionen er sammensat således, at medlem-
merne kan bidrage med viden og perspektiver fra en række forskellige områder, som er relevante for epide-
mihåndteringen.
Epidemikommissionen har i forbindelse med afgivelse af indstillinger fundet det nyttigt også at kunne trække
på ’andre særligt sagkyndige’, hvilket også er et krav efter epidemilovens § 8, stk. 2, 2. pkt.
Epidemikommissionen vurderer dog, at det kunne være hensigtsmæssigt, hvis Epidemikommissionens sekre-
tariat foruden bistand fra Sundhedsministeriet (jf. epidemilovens § 7, stk. 4) også efter aftale med Sundheds-
ministeriet kunne bistås af udvalgte medarbejdere fra de organisationer og myndigheder, der indstiller med-
lemmer, som således også vil kunne sekretariatsbetjene medlemmerne derfra.
3.2 Ministeriernes samarbejde med Epidemikommissionen
Baggrund
Det følger af epidemilovens § 8, stk. 2, at vedkommende minister skal anmode Epidemikommissionen om en
indstilling, inden der fastsættes regler i medfør af de bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven, der er om-
fattet af parlamentarisk kontrol (epidemilovens § 2, stk. 6, 1. pkt., § 3, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, §§ 28, 30, 32,
34-37 og 40, § 49, stk. 3-5, § 53, § 55, stk. 1 og 2, og §§ 56-58). Den parlamentariske kontrol sker ved vedkom-
mende ministers efterfølgende forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg, jf. nærmere pkt. 3.3.
Derudover skal vedkommende minister anmode Epidemikommissionen om rådgivning, inden der fastsættes
restriktioner mv. efter epidemilovens § 29, stk. 3, § 31, stk. 3, og § 33, stk. 3, ligesom Epidemikommissionen
rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed, inden styrelsen udsteder påbud om restriktioner mv. efter epidemilo-
vens § 29, stk. 1 og 2, jf. stk. 7.
7
Epidemikommissionen rådgiver ifølge epidemilovens § 8, stk. 1, af egen drift eller efter anmodning ministrene
om håndteringen af alment farlige og samfundskritiske sygdomme, ligesom kommissionen kan indstille, at
vedkommende minister fastsætter regler i medfør af epidemiloven, eller at allerede fastsatte bestemmelser
ophæves. Kommissionen kan anmodes om at rådgive uden at afgive indstilling. Kommissionen vil dog formelt
set af egen drift kunne afgive en sådan indstilling.
Epidemikommissionen har udarbejdet en vejledning, hvoraf det følger, at ministerierne bør sende materiale,
der skal behandles af Epidemikommissionen, til sekretariatet senest kl. 10.00 to dage før mødet afholdes.
Erfaringer
Høringen har vist, at forelæggelsen for Epidemikommissionen generelt har fungeret tilfredsstillende. Forelæg-
gelsesprocessen opleves dog af visse ministerier som for tung og ressourcekrævende, og fristerne for forelæg-
gelse kan være svære at overholde bl.a. i lyset af, at den politiske afklaring af reglernes indhold ofte først
foreligger på et relativt sent tidspunkt i processen og i lyset af, at der på flere områder har været forelagt et
meget stort antal sager. Epidemikommissionen og de eksterne sagkyndige har dog udvist stor fleksibilitet og
velvillighed for at få processerne til at fungere.
Endelig har høringen vist, at det fortsat er relevant og velbegrundet, at Styrelsen for Patientsikkerhed rådfører
sig med Epidemikommissionen i forbindelse med påbud om bl.a. besøgsrestriktioner til kommuner og regio-
ner, jf. § 29, stk. 1 og 2, jf. stk. 7. For at sikre den størst mulige rettidige effekt af påbuddene kan det dog
overvejes, om der løbende under en epidemi kan ske en mere generel høring af Epidemikommissionen om
generelle kriterier eller standarder for udstedelse af sådanne påbud. På den baggrund kunne det overvejes at
ændre epidemiloven, så Styrelsen for Patienssikkerhed uden forudgående høring i hvert enkelt tilfælde kan
udstede de konkrete påbud, der opfylder generelle kriterier eller standarder, som Epidemikommissionen har
fastlagt. Dermed ville påbuddene også kunne iværksættes hurtigere.
3.3 Parlamentarisk kontrol
Baggrund
Epidemilovens kapitel 4 indeholder bestemmelser om parlamentarisk kontrol med ministrenes anvendelse af
visse bemyndigelsesbestemmelser i loven. Det er Folketingets Epidemiudvalg, der skal udføre den parlamen-
tariske kontrol. Vedkommende minister kan således alene fastsætte regler i medfør af en række af lovens
bemyndigelsesbestemmelser, hvis indholdet af reglerne sammen med en indstilling fra Epidemikommissionen
forinden er forelagt for Epidemiudvalget, og et flertal i udvalget ikke har udtalt sig imod reglernes udstedelse,
jf. epidemilovens § 9, stk. 1.
Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at forelæggelse for Epidemiudvalget både vil kunne foregå
mundtligt på et møde og skriftligt. Det forudsættes dog, at forelæggelsen i almindelighed foregår på et møde.
Skriftlig forelæggelse vil f.eks. kunne være relevant, hvis der er tale om mindre omfattende ændringer af alle-
rede udstedte regler, eller hvis det af kalendermæssige grunde ikke er muligt at afholde et møde, jf. Folke-
tingstidende, 2020-21, A, L 134 som fremsat, side 113.
8
De respektive ministre skal offentliggøre Epidemikommissionens indstillinger om, hvorvidt der bør fastsættes
regler efter en række nærmere bestemmelser i epidemiloven. Offentliggørelsen skal ske hurtigst muligt efter,
at sagen har været forelagt for Epidemiudvalget, jf. epidemilovens § 11.
Det følger endvidere af de almindelige bemærkninger til epidemiloven, at det forudsættes, at bekendtgørelser,
der udstedes i medfør af epidemiloven, i videst muligt omfang sendes i høring, jf. Folketingstidende 2020-21,
A, L 134 som fremsat, pkt. 2.2.2.4, s. 22.
Erfaringer
Høringen har vist, at samarbejdet mellem de enkelte ministerier og Epidemiudvalget generelt opleves tilfreds-
stillende. En række ministerier har peget på, at Epidemiudvalget generelt har udvist god fleksibilitet i forhold
til mulighed for skriftlig forelæggelse for udvalget, og det har været en stor hjælp, at forelæggelser for Epide-
miudvalget har kunnet ske skriftligt, når der var tale om forlængelser af bekendtgørelser i forlængelse af de
indgåede politiske aftaler.
Det nævnes, at faste retningslinjer og f.eks. skabeloner for ministeriernes arbejde med forelæggelser for Epi-
demikommissionen og Epidemiudvalget kunne understøtte de ressourcekrævende processer i forbindelse
med udstedelse af visse regler, herunder også henset til at reglerne typisk har skullet udstedes med meget
kort varsel. Det nævnes, at de udsendte processuelle vejledninger fra henholdsvis Epidemikommissionen og
Epidemiudvalget i foråret 2021 har understøttet processerne godt. Det kunne overvejes at etablere et web-
sted, som samler denne type vejledningsmateriale.
Desuden foreslås det, at Epidemikommissionens indstillinger fremover skal offentliggøres på Epidemikommis-
sionens hjemmeside i stedet for på det enkelte ministeriums hjemmesider. Derved vil borgerne kunne finde
indstillinger fra Epidemikommissionen samlet et sted.
Endelig har en række ministerier anført, at det i mange tilfælde ikke har været muligt at sende bekendtgørel-
sesudkast i offentlig høring som følge af de pressede politiske processer vedrørende restriktioner mv. Nogle
ministerier bemærker i den forbindelse, at inddragelsen af sektoren via sektorpartnerskaber har fungeret som
et godt operationelt alternativ. Se i øvrigt pkt. 3.4 om fastsættelse af gyldighedsperiode for bekendtgørelserne
for yderligere herom. Der har endvidere været en oplevelse af, at det reelt ikke var muligt at få foretaget
ændringer i bekendtgørelsesudkast på baggrund af høringerne, da indholdet ofte har været detaljeret fastsat
i de politiske aftaler.
3.4 Fastsættelse af restriktioner for 4 uger ad gangen
Baggrund
Det følger af epidemilovens § 23, stk. 4, at visse regler af indgribende karaktér for borgere og virksomheder
som udgangspunkt højst kan fastsættes med en gyldighed på 4 uger af gangen. Det omfatter bl.a. regler om
forsamlingsforbud og nedlukning og restriktioner for skoler, butikker og kulturtilbud. Det bemærkes, at reg-
lerne kan fastsættes med en længere gyldighed, hvis særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyldig-
hedsperiode. Reglerne kan forlænges med op til 4 uger ad gangen efter samme betingelser som ved reglernes
oprindelige udstedelse, herunder indhentelse af en indstilling fra Epidemikommissionen og forelæggelse for
9
Epidemiudvalget. Det bemærkes, at der både er set eksempler på, at Epidemiudvalget i forbindelse med fore-
læggelser har krævet en kortere gyldighedsperiode end de 4 uger, og at Epidemiudvalget har accepteret læn-
gere gyldighedsperioder end 4 uger.
Erfaringer
En række ministerier og myndigheder har anført, at udgangspunktet om en gyldighedsperiode på 4 uger har
vist sig i nogle tilfælde at være unødig kort. I den forbindelse anføres, at den korte gyldighedsperiode ofte har
medført en meget kort eller ingen høring af interessenter forud for udstedelse af nye regler. Nogle ministerier
bemærker i denne sammenhæng, at inddragelsen af sektoren via sektorpartnerskaber har fungeret som et
godt operationelt alternativ.
Dette kan bl.a. begrundes med, at processerne med at forlænge reglerne ofte har været omfattende, idet
processen med forelæggelse for Epidemikommissionen, inddragelse af eksterne særligt sagkyndige og fore-
læggelse for Epidemiudvalget har skullet ske løbende med 4 ugers intervaller. I den forbindelse kan der bl.a.
peges på, at det ofte har været nødvendigt at igangsætte processen med at forlænge reglerne allerede sam-
tidig med, at de oprindelige regler blev udstedt eller forlænget. Derudover har det store antal bekendtgørelser,
og den hastighed med hvilken bekendtgørelserne er blevet ændret, i mange tilfælde betydet, at kundgørelse
og ikrafttræden har været sammenfaldende, hvilket har betydning for borgeres og myndigheders muligheder
for at nå at indrette sig på de nye regler.
Endelig anføres det, at hensynet til, at de fastsatte regler bl.a. overholder princippet om proportionalitet, også
bør kunne opnås ved at ændre udgangspunktet, så reglerne kan have en gyldighedsperiode på f.eks. højst 6
eller 8 uger ad gangen. Det betyder dog ikke, at der ikke kan fastsættes en kortere gyldighedsperiode i be-
kendtgørelserne, ligesom det kan være velbegrundet at fastholde en kortere gyldighedsperiode (f.eks. 4 uger)
ved fastsættelse af restriktioner af meget indgribende karakter for borgere og virksomheder for at sikre, at
der med relativ korte intervaller tages stilling til et eventuelt fortsat behov for at opretholde eller forlænge en
given restriktion.
3.5 Den decentrale ressortfordeling ved visse restriktioner
Baggrund
Efter epidemilovens § 32 kan vedkommende minister efter forhandling med sundhedsministeren fastsætte
regler om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller udendørs offentlige
institutioner og faciliteter. Dette er et eksempel på en decentralisering af epidemilovens bemyndigelsesbe-
stemmelser, hvor den relevante minister skal udstede reglerne på ministerens eget ressort. Decentraliseringen
havde bl.a. til hensigt at sikre, at vidtgående regler udstedes på baggrund af en politisk vurdering fra den an-
svarlige minister for det pågældende område, hvilket står i modsætning til den tidligere epidemilov, hvor
sundhedsministeren var bemyndiget til at fastsætte regler på en lang række områder.
Erfaringer
I praksis har dette betydet, at en række enslydende regler, herunder arealkrav for offentlige institutioner og
faciliteter, krav om coronapas og mundbind, efter den nye epidemilov har været udstedt i en række forskellige
bekendtgørelser på de enkelte ministerområder. Et eksempel herpå er det generelle indendørs arealkrav, som
10
efter den dagældende epidemilov var fastsat i én bekendtgørelse, som var udstedt af sundhedsministeren,
hvorefter arealkravet gjaldt for ”fysiske og juridiske personer, herunder offentlige myndigheder, som har rå-
dighed over lokaler, hvortil offentligheden har adgang”.
Med den nye epidemilov og den deraf følgende decentralisering blev dette arealkrav for så vidt angår offent-
lige institutioner, jf. epidemilovens § 32, udmøntet i en lang række bekendtgørelser. Således har bl.a. kultur-
ministeren udstedt regler om arealkrav i kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter, kirkeministeren har udstedt
regler om arealkrav i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken, indenrigs- og boligministeren har ud-
stedt regler om arealkrav i kommunale borgerservicecentre, beskæftigelsesministeren har udstedt regler om
arealkrav i jobcentre, børne- og undervisningsministeren har udstedt regler om arealkrav i videnspædagogiske
aktivitetscentre, udlændinge- og integrationsministeren har udstedt regler om arealkrav i borgerservicecentre
på Udlændinge- og Integrationsministeriets område, social- og ældreministeren har udstedt regler om areal-
krav for offentlige myndigheder og institutioner mv. på Social- og Ældreministeriets område, og skattemini-
steren har udstedt regler om arealkrav i lokaler på Skatteministeriets område. På grund af de tidsmæssigt
snævre processer har det ikke altid været muligt for ministerierne at nå at lave en samlet koordineret fore-
læggelse på vegne af alle ministerier.
Epidemikommissionen, de særligt sagkyndige og Folketingets Epidemiudvalg har derfor fået forelagt en lang
række enslydende regler på en række forskellige områder. Det medfører, at sammenhængen mellem anmod-
ningerne og det samlede restriktionsniveau ikke i alle tilfælde har været tydeligt for f.eks. Epidemikommissio-
nen med deraf følgende risiko for, at der ikke var parallelitet på tværs.
Det kunne på den baggrund overvejes, om Epidemikommissionen kunne give en mere generel holdningstil-
kendegivelse i forhold til det samlede tiltag på tværs af ministerområder.
Det er ligeledes blevet fremhævet, at de mange enslydende bekendtgørelser vedr. f.eks. arealkrav, coronapas
og automatiske nedlukninger har skabt formidlingsmæssige udfordringer for myndigheder og borgere, fordi
regelgrundlaget har været så fragmenteret.
Det kan i den forbindelse oplyses, at der i 2020 blev kundgjort ca. 600 covid-19-relaterede bekendtgørelser i
Lovtidende. De udgjorde dermed 26 % af det samlede antal forskrifter det pågældende år (2307 stk.) I 2021
er der pr. 1. oktober 2021 kundgjort ca. 760 covid-19-relaterede bekendtgørelser.
Nogle ministerier anerkender, at det har været en styrke, at de ansvarlige fagministerier er ansvarlige for ud-
stedelsen af regler på deres områder, da disse har kontakten og kendskab til de sektorer, som reglerne er
henvendt mod, hvilket bl.a. har været med til at sikre en korrekt udformning og implementering af reglerne
samt undtagelserne hertil. Selvom det var en styrke, at de enkelte ministerier udmøntede regler på egne om-
råder, var der dog i praksis også udfordringer hermed, da der opstod mange ressortmæssige afklaringsspørgs-
mål, som der var relativt kort tid til at afklare. Endelig var der for nogle reglers vedkommende tale om fuld-
stændig enslydende regler, hvor det kunne overvejes, om det kunne være hensigtsmæssigt at ændre epide-
miloven, så det blev muligt at udmønte reglerne i én bekendtgørelse, som var dækkende for flere ministerom-
råder. Ressortsondringerne blev således af en række ministerier oplevet som en unødig komplikation af den
samlede håndtering af covid-19, ligesom det er blevet fremhævet, at det er uhensigtsmæssigt, at der i flere
11
tilfælde kan være tvivl om, hvilken minister der har kompetencen til at regulere institutioner, som ikke entydigt
hører under et ministerområde, eller som f.eks. er rent kommunale. Der peges desuden på, at det store antal
bekendtgørelser, som decentraliseringen af bemyndigelserne har medført, komplicerer de håndhævende
myndigheders arbejde, hvilket bl.a. skyldes, at der løbende foretages ændringer og forskudte forlængelser af
de enkelte bekendtgørelser. Det kan derfor overvejes at styrke koordineringen.
Det kan derudover overvejes at indføre mulighed for, at en specifik minister også kan udstede regler om re-
striktioner for alle offentlige institutioner og faciliteter. Dette kan f.eks. ske med inspiration i epidemilovens §
36, hvorefter erhvervsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med sundhedsministeren kan
fastsætte regler om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af lokaler og lokaliteter, som
fysiske eller juridiske personer råder over, og hvortil offentligheden har adgang, og som ikke er omfattet af
bl.a. § 32 i epidemiloven. Alternativt kan en generisk bestemmelse om f.eks. arealkrav bygges op som epide-
milovens § 37, hvorefter sundhedsministeren kan fastsætte regler for hele eller dele af landet om anvendelse
af personlige smitteforebyggende midler i det offentlige rum.
3.6 Automatiske lokale nedlukninger
Baggrund
Som anført ovenfor i pkt. 3.3 er der med den nye epidemilov indført en ordning for parlamentarisk kontrol,
hvorefter visse restriktioner, herunder lukning af skoler, butikker og serveringssteder, som udgangspunkt
alene kan indføres, hvis bl.a. et flertal i Epidemiudvalget ikke udtaler sig imod udstedelse af reglerne. Denne
ordning blev bl.a. indført for at sikre en større grad af parlamentarisk inddragelse i de regler, der udstedes i
medfør af de mest indgribende og vidtrækkende bemyndigelsesbestemmelser i epidemiloven.
I løbet af foråret og sommeren 2021 har der med henblik på at håndtere lokale smitteudbrud været fastsat en
ordning for såkaldte automatiske lokale nedlukninger. For at holde ordningen inden for rammerne af epide-
miloven bestod den af to forskellige ordninger. De automatiske lokale nedlukninger blev reguleret ved be-
kendtgørelse, som var udstedt i medfør af de samme hjemler i epidemiloven, som ministrene kan anvende,
når der ved bekendtgørelse skal fastsættes restriktioner, nedlukninger mv. Modellen bestod af to ordninger,
hvor den ene ordning indebar, at kommunalbestyrelsen automatisk hhv. kunne eller skulle lukke bl.a. skoler,
kulturinstitutioner og idendørs idrætsfaciliteter, når et sogn eller en kommune overskred fastsatte incidens-
grænser mv. Epidemiudvalget blev forelagt den overordnede ordning, herunder de fastsatte incidensgrænser
mv., men blev ikke forelagt de konkrete nedlukninger, som automatisk blev udløst, på baggrund af ordningen.
Den anden ordning indebar, at erhvervsministeren efter inddragelse af Epidemiudvalget, udstedte en bekendt-
gørelse ved hver enkelt konkrete nedlukning, hvorefter udvalgsbutikker og serveringssteder mv. i en kommune
skulle holde lukket, hvis kommunen overskred bestemte incidensgrænser mv.
Erfaringer
Der peges i høringssvarene bl.a. på, at hvis der igen skulle vise sig behov for at indføre automatiske lokale
nedlukninger af sogne og kommuner, bør det overvejes, om de relevante bemyndigelser hertil bør fastsættes
direkte i epidemiloven. Det kan i den forbindelse overvejes at forsimple modellen, så der ikke skal fastsættes
flere sideløbende ordninger i modellen for automatiske lokale nedlukninger. Det vil betyde, at automatiske
lokale nedlukninger vil kunne behandles ens, uanset om der er tale om lukninger af udvalgsvarebutikker mv.
12
på erhvervsministerens område eller af f.eks. skoler mv. på børne- og undervisningsministerens område, lige-
som der ikke vil skulle udstedes bekendtgørelser, hver gang en konkret nedlukning skal træde i kraft, som
tilfældet var på erhvervsministerens område. Dette vil kunne ske ved at indføre en ny hjemmel i epidemiloven,
der eksplicit giver adgang til at fastsætte regler om automatiske lokale nedlukninger eller restriktioner baseret
på fastsatte grænseværdier.
Det kan i den forbindelse overvejes, om en eventuel hjemmel til at fastsætte regler om at iværksætte auto-
matiske lokale nedlukninger ligeledes bør kunne finde anvendelse ved alment farlige sygdomme, som lokalt er
særligt udbredte, med henblik på at inddæmme og begrænse høj lokal smitte, uanset at der ikke på landsplan
er tale om en samfundskritisk sygdom, jf. i øvrigt nærmere herom i pkt. 3.7 nedenfor.
3.7 Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved alment farlige sygdomme
Baggrund
Epidemiloven omfatter tre forskellige kategorier af sygdomme: Smitsomme sygdomme, alment farlige syg-
domme og samfundskritiske sygdomme, jf. § 2. Klassificeringen af den enkelte sygdom afgør hvilke bemyndi-
gelser, der kan gøres brug af i forbindelse med håndteringen af sygdommen. En smitsom sygdom åbner for
færrest muligheder, mens en samfundskritisk sygdom åbner for flest.
Ved en smitsom sygdom forstås en sygdom eller en tilstand, som er forårsaget af mikroorganismer eller andre
smitstoffer, som kan overføres fra, til eller imellem mennesker, jf. § 2, stk. 2. Efter epidemiloven bestemmelser
kan der bl.a. iværksættes spildevandsovervågning (§ 44 a) i forbindelse med håndtering af en smitsom sygdom.
Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særligt smitsom, har høj dødelighed eller kan
give alvorlige eller varige skader, og som kan medføre langvarig behandling, sygefravær eller rehabiliterings-
forløb, få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller give en
særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling, jf. § 2, stk. 3. Ved en
alment farlig sygdom kan der bl.a. fastsættes regler om indrejserestriktioner (§§ 39 og 40), og Styrelsen for
Patientsikkerhed kan foretage smitteopsporing (§ 44), påbyde lukning af konkrete skoler mv. (§ 33) og lokalt
påbyde besøgsrestriktioner på plejehjem mv. (§ 29). Derudover gælder en række oplysningspligter for juridiske
personer (§§ 49 og 50), ligesom der kan fastsættes regler om oplysningspligter for fysiske personer (§ 49) og
om behandling af personoplysninger (§ 53), når der er tale om en alment farlig sygdom. Endelig kan der ved
alment farlige sygdomme iværksættes foranstaltninger over for enkeltpersoner, herunder påbud om under-
søgelse, indlæggelse, isolation og behandling (§§ 13, 14 og 18).
Det bemærkes, at det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger, hvilke sygdomme der kan kategoriseres som smit-
somme, herunder eventuelt alment farlige, jf. epidemilovens § 2, stk. 5. Det er på nuværende tidspunkt Sund-
hedsstyrelsens vurdering, at covid-19 kategoriseres som en alment farlig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 304
af 27. februar 2021 om alment farlige sygdomme.
En samfundskritisk sygdom defineres som en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at
medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner, jf. § 2, stk. 4. Til håndtering af en samfundskritisk
sygdom finder alle epidemilovens bemyndigelsesbestemmelser anvendelse, herunder mulighed for at fast-
sætte samfundsmæssige foranstaltninger efter epidemilovens kapitel 6 såsom forsamlingsforbud (§ 24) og
13
generelle restriktioner og nedlukninger af bl.a. skoler, butikker, kulturtilbud, transportmidler mv. (§§ 30, 32,
34, 35 og 36).
Erfaringer
I flere høringssvar efterspørges der for alment farlige sygdomme muligheden for at fastsætte mindre indgri-
bende restriktioner, som kan være sundhedsmæssigt velbegrundede. Alment farlige sygdomme kan være ud-
bredte i en vis grad uden samtidig at være samfundskritiske, og det kan derfor overvejes, om der bør være
mulighed for at fastsætte f.eks. mindre indgribende samfundsmæssige restriktioner lokalt eller nationalt som
led i håndteringen af alment farlige sygdomme. Der peges således på, at det vil være hensigtsmæssigt at have
handlemuligheder i form af epidemikontrol i perioder/situationer, som kan siges at ligge mellem de mulighe-
der for at indføre restriktioner, der knytter sig til den nuværende kategorisering af en sygdom som hhv. ”sam-
fundskritisk sygdom” og ”alment farlig sygdom”. Dette kunne eksempelvis være i form af muligheden for at
adressere høj lokal smitte med en alment farlig sygdom gennem lokale restriktioner samt mindre indgribende
smitteforebyggende nationale tiltag. Et eksempel herpå er, at det er med hjemmel i samme bestemmelse i
epidemiloven, at der på den ene side kan ske decideret lukning af f.eks. butikker og på den anden side fast-
sættes krav om f.eks. hånddesinfektion, skiltning eller coronapas. Med andre ord er det en forudsætning for
at stille mindre indgribende krav om f.eks. tilgængelighed af hånddesinfektion i butikker eller coronapas i nat-
telivet, at en almen farlig sygdom er kategoriseret som en samfundskritisk sygdom.
Endelig skal det overvejes, om sådanne mindre indgribende restriktioner bør undergives ordningen for parla-
mentarisk kontrol.
3.8 Adgang til behandling af personoplysninger
Baggrund
Det følger af epidemilovens § 53, at sundhedsministeren eller vedkommende minister efter forhandling med
sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at personoplysninger kan behandles, hvis behandlingen er nød-
vendig for at hindre udbredelsen af eller smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom. Regler
fastsat i medfør af bestemmelsen kan fravige regler om behandling af personoplysninger i anden lovgivning.
Bemyndigelsesbestemmelsen er således begrænset til fastsættelse af regler om behandling af personoplys-
ninger, hvis det er nødvendigt for at hindre udbredelse af eller smitte med en alment farlig eller samfundskri-
tisk sygdom.
Det er Sundhedsstyrelsen, der fastlægger, hvilke sygdomme der kan kategoriseres som smitsomme, herunder
eventuelt alment farlige, jf. epidemilovens § 2, stk. 5. Det er på nuværende tidspunkt Sundhedsstyrelsens vur-
dering, at covid-19 kategoriseres som en alment farlig sygdom, jf. bekendtgørelse nr. 304 af 27. februar 2021
om alment farlige sygdomme. Det er derimod Statens Serum Institut, der – som led i sine myndighedsopgaver
efter sundhedslovens § 222 – centralt understøtter de vaccinationsprogrammer, der oprettes mod smit-
somme sygdomme.
14
Erfaringer
Sundhedsministeriet har siden epidemilovens vedtagelse udarbejdet en række centrale bekendtgørelser om
behandling af personoplysninger, som alle er fastsat i medfør af epidemilovens § 53. Eftersom der i forbindelse
med epidemien behandles følsomme oplysninger om et stort antal borgere, er det vurderingen, at det er nød-
vendigt med et særskilt hjemmelsgrundlag for behandlingen af personoplysninger. Det drejer sig bl.a. om reg-
ler om behandling af personoplysninger i de digitale løsninger Coronapas og Smittestop, samt Statens Serum
Instituts behandling af personoplysninger i forbindelse med vaccinationsindsatsen.
Kategoriseres covid-19 ikke længere som en alment farlig sygdom, men derimod alene som en smitsom syg-
dom, vil de ovennævnte bekendtgørelser, herunder bl.a. om Statens Serum Instituts behandling af personop-
lysninger til brug for vaccination mv., bortfalde.
Erfaringerne med brugen af digitale løsninger som del af epidemiberedskabet har været gode. Det må i den
forbindelse tilsvarende forventes, at digitale løsninger og brugen heraf fremadrettet vil spille en endnu større
rolle i håndtering af fremtidige smitteudbrud og epidemier. Af hensyn til udvikling af fremtidige digitale løs-
ninger til brug for håndtering og bekæmpelse af smitsomme sygdomme kan det derfor overvejes, i hvilket
omfang behandlingen af personoplysninger bør afhænge af, at sygdommen, der søges bekæmpet, anses som
alment farlig eller samfundskritisk.
3.9 Adgang til nødundervisning i skoler mv.
Baggrund
Det følger af epidemilovens § 34, at vedkommende minister efter forhandling med sundhedsministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet om restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
offentlige og private dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og regler om nødpasning. Denne be-
stemmelse kræver, at der er tale om en samfundskritisk sygdom.
Bestemmelsen i § 34 har bl.a. været anvendt til at fastsætte regler om lukning og restriktioner for skoler og
institutioner mv. på hele Børne- og Undervisningsministeriets område, herunder om lukning og gradvise gen-
åbninger i skoler og uddannelsesinstitutioner, samt krav om brug af mundbind, test for covid-19 og etablering
af lokal testkapacitet.
Det følger endvidere af epidemilovens § 33, stk. 1, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde kommunalbe-
styrelsen for en bestemt periode at fastsætte restriktioner for eller adgangen til eller brugen af kommunale
dagtilbud, skoler og andre uddannelsesinstitutioner og private alternativer beliggende i den pågældende kom-
mune. Efter stk. 2 kan Styrelsens for Patientsikkerhed herudover påbyde regionsrådet for en bestemt periode
at fastsætte restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af regionale uddannelsesinstitutioner
beliggende i den pågældende region, og efter stk. 4 kan Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde en konkret
uddannelsesinstitution mv., som ikke er omfattet af stk. 1-3, for en bestemt periode at fastsætte restriktioner
for eller forbud mod adgangen til eller brugen af uddannelsesinstitutionen mv. Vedkommende minister kan i
medfør af stk. 3, fastsætte restriktioner mv. vedrørende konkrete statslige dagtilbud, skoler og andre uddan-
nelsesinstitutioner mv., som den pågældende minister har driftsansvaret for. Epidemilovens § 33 finder også
anvendelse på alment farlige sygdomme.
15
Efter § 33, stk. 7, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om nødpasning for brugere af dag-
tilbud og skoler mv. omfattet af påbud efter stk. 1. Denne bemyndigelse har været og er fortsat anvendt til at
sikre nødpasning til sårbare børn og elever i dagtilbud, grundskoler og fritidstilbud mv. samt til børn og elever
indskrevet i dagtilbud mv., børnehaveklassen og 1.-4. klasse, hvis forældre er i beskæftigelse eller selvstændige
erhvervsdrivende og enten ikke er hjemsendt eller varetager beskæftigelsen eller erhvervet hjemmefra.
Lov om midlertidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskoleområdet og for den
frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og afhjælpning i forbindelse med covid-19, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1374 af 23. juni 2021, har været rammen om nødundervisning for elever, der berøres af nedlukninger
af deres skoler i henhold til epidemiloven. Loven ophæves automatisk den 16. november 2021.
Der vil herefter ikke være adgang til at tilbyde raske elever nødundervisning i forbindelse med nedlukninger.
Syge elever vil skulle tilbydes sygeundervisning iht. de almindelige regler. Det betyder konkret, at elever, der
ikke er testet positive, men som sendes hjem f.eks. på baggrund af et påbud om lukning af en konkret skole
fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 33, stk. 1, ikke vil kunne modtage nødundervisning i den periode.
Syge elever vil skulle tilbydes sygeundervisning iht. de almindelige regler. Det samme gælder, hvis covid-19
igen skulle blive opklassificeret som en samfundskritisk sygdom, og børne- og undervisningsministeren i den
forbindelse efter § 34 lukker skoler i hele eller dele af landet i medfør af epidemiloven.
Erfaringer
Det kan overvejes, om adgangen til at tilbyde nødundervisning, såfremt skoler mv. fremover lukkes ned efter
§§ 33 eller 34 i epidemiloven, bør reguleres direkte i epidemiloven fremfor at blive gennemført i en selvstæn-
dig midlertidig lov. Der findes som nævnt allerede regler om nødpasning i epidemiloven, jf. § 33, stk. 7, og §
34, hvorfor det vil være naturligt at lave en tilsvarende bemyndigelse til etablering af nødundervisning på sko-
leområdet, således at eleverne i grundskolen fortsat kan opfylde deres undervisningspligt, og elever mv. i ung-
doms- og voksenuddannelser fortsat kan modtage undervisning, selvom skolens eller uddannelsesinstitutio-
nens fysiske faciliteter f.eks. måtte blive lukket af Styrelsen for Patientsikkerhed efter epidemilovens § 33 i en
periode. Dette skal ses i lyset af, at det er forventningen, at det særligt vil være blandt børn og unge, der vil
kunne opstå smitteudbrud de kommende måneder, fordi vaccinetilslutningen er lavere blandt børn og unge,
og fordi børn under 12 år ikke pt. tilbydes vaccination.
3.10 Indførelse af adgang til at fastsætte krav om, at luftfartsselskaber kontrollerer test
ved ombordstigning ved indrejse til Danmark
Baggrund
I kapitel 7 i epidemiloven findes en række regler om foranstaltninger mod indførelse af alment farlige syg-
domme i landet. Der kan således fastsættes regler om, at der fra et transportmiddel, der ankommer fra udlan-
det ikke må ske samvær med personer i land eller uden for en lufthavn eller terminal, hvor flyet ankommer (§
39). Derudover kan der fastsættes regler om krav om, at personer, der ankommer til Danmark fra udlandet,
skal fremvise dokumentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk syg-
dom (§ 40).
Der er derimod efter reglerne i epidemiloven ikke hjemmel til at stille krav om, at luftfartsselskaberne skal
kontrollere tests ved ombordstigning forud for indrejse i Danmark. Der kan under restriktive rammer med
16
hjemmel i luftfartslovens § 3, stk. 2, indføres midlertidige flyveforbud rettet mod luftfartsselskabernes adgang
til luftfart på dansk område. Ved iværksættelse af flyveforbud skal endvidere iagttages både EU-retlige og in-
ternationale forpligtelser i relation til indskrænkning i adgangen til luftfart.
Denne hjemmel har senest været udmøntet i sommeren 2021, hvor der bl.a. blev fastsat forbud mod at lande
i danske lufthavne med passagerer fra visse lande og regioner uden negativ covid-19-test, jf. senest bekendt-
gørelse nr. 1355 af 22. juni 2021 om forbud mod at lande med passagerer fra visse lande og regioner uden
negativ covid-19-test.
Erfaringer
Henset til, at rammerne for indførelsen af flyveforbud som nævnt er restriktive, vil det være mere hensigts-
mæssigt direkte i epidemiloven at indføre hjemmel til at stille krav om, at luftfartsselskaberne skal kontrollere
flypassagerernes test i forbindelse med ombordstigning og dermed kun befordre passagerer, der lever op til
nærmere angivne testkrav. Det kan i den forbindelse overvejes, om en sådan hjemmel skal udstrækkes til også
at omfatte andre transportmidler. En sådan bestemmelse vil svare til eksempelvis visumreglerne, hvor trans-
portvirksomheder, der bringer en udlænding til Danmark, straffes med bøde, hvis udlændingen ved indrejse i
Danmark ikke er i besiddelse af fornøden visum. Dette kunne supplere den eksisterende hjemmel i epidemilo-
vens § 40 til at fastsætte regler om, at personer, der ankommer til Danmark fra udlandet, skal fremvise doku-
mentation for, at de ikke har en nærmere bestemt alment farlig eller samfundskritisk sygdom.
3.11 Andre teknisk prægede forslag til ændringer, herunder regulering af hygiejnecer-
tifikater
Et ministerium peger på, at der kan være behov for andre mere teknisk prægede lovændringer i forbindelse
med en eventuel revision af epidemiloven. Dette omfatter bl.a., at det kan overvejes at fastsætte i loven, at
Styrelsen for Patientsikkerhed kan anvende privates bistand (autoriserede rottebekæmpere) i forbindelse med
undersøgelse og eventuel udryddelse af rotter mv. på skibe, der ankommer fra udlandet. Derudover kan det
overvejes at præcisere epidemilovens § 41, så der kan fastsættes krav om, at skibe, der ankommer fra udlan-
det, skal have hygiejnecertifikater for at hindre indførelse af smitsomme sygdomme generelt og dermed ikke
kun alment farlige sygdomme eller samfundskritiske sygdomme.
3.12 Fokus på regelforenkling
Baggrund
Der er med hjemmel i epidemilovens § 40 fastsat krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbin-
delse med håndtering af covid-19, jf. senest bekendtgørelse nr. 1964 af 22. oktober 2021.
Erfaringer
Et ministerium peger på, at reglerne i bekendtgørelsen har affødt en stigende efterspørgsel efter vejledning
om reglerne fra borgere og erhvervsliv i forbindelse med rejser, herunder at mange finder reglerne vedrørende
test og isolation komplekse og derfor svære at efterleve, særligt på grund af undtagelserne i bekendtgørelsen.
Det er derfor vigtigt, at myndighederne løbende er opmærksomme på regelforenkling af rejserestriktioner,
hvor det er muligt.
17
4. Det videre arbejde med opsamling af viden og erfaringer
Redegørelsen om anvendelse af epidemiloven vil umiddelbart efter oversendelsen til Folketinget og Epidemi-
kommissionen blive udsendt i offentlig høring med en frist på 4 uger. Sundhedsministeriet vil herefter samle
de indkomne høringssvar og oversende dem til Folketinget sammen med et høringsnotat, så den opsamlede
viden om erfaringer med anvendelsen af loven kan indgå i det videre parlamentariske arbejde om epidemilo-
ven.
18
5. Bilag
Bilag 1: Spørgeskema til ministerier mv.
Skabelon for bidrag – redegørelse for anvendelse af epidemiloven
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
19
Bilag 2: Bidrag til redegørelse fra ministerier
Følgende ministerier har oplyst, at de ikke har bemærkninger: Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Ministe-
riet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Klima-, Energi og Forsyningsministeriet samt Miljøministeriet
Ministerium Beskæftigelsesministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Beskæftigelsesministeriet har benyttet sig af § 32, § 56 og § 66, stk. 3, i epide-
miloven.
Beskæftigelsesministeriet har udstedt coronabekendtgørelser til bl.a. delvis
suspension af beskæftigelsesindsatsen, fx suspension af ret og pligt, delvis
nedlukning af tilbud samt brug af digitale samtaler.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Overordnet set har processerne omkring brugen af Epidemiloven fungeret ef-
ter formålet og på tilfredsstillende vis set i lyset af de konkrete omstændighe-
der. Loven har givet mulighed for hurtige reaktioner og løbende tilpasninger,
som har været helt nødvendige i de givne situationer. Samarbejdet med Epi-
demikommissionen og Epidemiudvalget har været godt og fleksibelt.
Det har undervejs været nødvendigt at afklare tvivl om, hvad der skal/bør fo-
relægges for Epidemikommissionen og Epidemiudvalget, fx ophævelse, for-
længelse af bestemmelser eller nye restriktioner. Konsekvensberegninger var
brugbare, men det kan bemærkes, at beregningerne i flere tilfælde var base-
ret på ophævelse af bestemmelser, selvom Epidemikommissionens rolle var
at drøfte forlængelser samt nye restriktioner. Det gav enkelte tvivlsspørgsmål.
Kravet om, at coronabekendtgørelser maksimalt kan gælde i fire uger viste sig
i flere tilfælde at være en meget kort periode. I flere tilfælde rakte den politi-
ske aftale bagved længere, og i praksis betød det, at der løbende skulle arbej-
des på flere bekendtgørelser, fordi gyldighedsperioderne lå så tæt. Allerede
inden udstedelse af nye regler var der behov for at påbegynde arbejdet med
det næste regelsæt. Dertil kommer også, at de løbende forelæggelser for Epi-
demikommissionen, Epidemiudvalget og evt. regeringens udvalg for covid-19
med et rul på fire uger var svære at nå.
20
Det var en udfordring, at krav, der gælder på tværs af ministerier som fx are-
alkrav, skulle indarbejdes i hvert enkelt ministeriums coronabekendtgørelse
frem for at blive fastsat centralt af Sundhedsministeriet. Både Justitsministe-
riet og Sundhedsministeriet har dog udvist stor samarbejdsvilje og fleksibilitet
i forbindelse med den pressede proces.
Processerne omkring forelæggelser for både Epidemikommissionen og Epide-
miudvalget har været med korte frister og ofte med behov for større tværgå-
ende koordinering. Det har i flere tilfælde betydet korte høringsfrister. Det har
været en udfordring for de aktører, som i den anden ende har skulle udmønte
og forvalte reglerne. Fx kommuner som med kort aftræk har ændret sags-
gange og tilpasset efter nye regler, men også borgere som har været omfattet
af skiftende regelsæt. Med løbende og tæt inddragelse af relevante aktører,
er det dog i langt de fleste tilfælde lykkedes at få udmøntet og forvaltet nye
regler på tilfredsstillende vis.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Der har været en god dialog med sekretariatet omkring proces og frister. Der-
udover henvises til de generelle bemærkninger ovenfor.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
God fleksibilitet i forhold til mulighed for skriftlig forelæggelse for Epidemiud-
valget, men tung proces med særlige skemaer og frister. Derudover henvises
til de generelle bemærkninger ovenfor.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Det var uklart, hvordan strafbestemmelser skulle udmøntes. Der har ikke tid-
ligere været strafbestemmelser i lovgivningen om en aktiv beskæftigelsesind-
sats, og det blev derfor ikke oplevet som hensigtsmæssigt at få straffebestem-
melser ind i beskæftigelsesreglerne.
21
Ministerium Børne- og Undervisningsministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Børne- og Undervisningsministeriet har anvendt § 3, stk. 3, § 32, § 33, stk. 7,
§ 34, § 64 og § 66, stk. 3, i
epidemiloven.
Bemyndigelserne har været anvendt til udstedelse af bekendtgørelser om:
 Regulering af lukning og genåbning af skoler og uddannelsesinstituti-
oner, herunder bl.a. om brug af test, mundbind, automatisk nedluk-
ninger, nødpasning m.v.
 Regulering af lukning og genåbninger af lokaler og lokaliteter på vi-
denpædagogiske aktivitetscentre og lignende, herunder brug af
mundbind, coronapas og automatisk nedlukninger m.v.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Decentraliseringen af kompetencen har indebåret en række udfordringer i
fagministerierne. Der er tale om et nyt set-up, der stiller store og nye krav til
tværministeriel koordinering i forbindelse med regeludarbejdelsen, dels ift.
bemyndigelse, der er ”efter forhandling” med sundhedsministeren, dels med
henblik på sikring af ensartethed i reglerne på tværs af ministerområderne.
Det er generelt i forhold til processerne et arbejdskrævende set-up, herunder
også henset til at reglerne typisk har skullet udstedes med kort varsel, men
der ville under alle omstændighederne være sådanne processer, hvorfor faste
retningslinjer og fx skabeloner for arbejdet (forelæggelser) kan understøtte
det. Eventuelt kan det overvejes, at der er et websted, hvor den slags er sam-
let.
Processerne har været præget af tidspres, men generelt har der været et (po-
litisk) behov/ønske om at kunne handle hurtigt, hvorfor det næppe kan und-
gås.
Som konkret eksempler kan nævnes:
 Der kan ikke laves bekendtgørelser, der dækker over flere
ministerområder. Fx har der i stedet for én bekendtgørelse om den
automatiske nedlukningsmodel været fastsat regler i fire forskellige
bekendtgørelser, der alle fire har skullet ændres, hver gang der skete
en justering af incidensgrænserne.
 Fragmenteringen af regelgrundlaget giver formidlingsmæssige
udfordringer. Det betyder – for at bruge eksemplet ovenfor – at
22
Styrelsen for Patientsikkerhed og kommunerne har skullet slå op i fire
forskellige bekendtgørelser for at finde ud af, hvilke institutioner,
lokaliteter osv., der var omfattet af en nedlukning.
 Bekendtgørelser med ens indhold (fx den automatiske
nedlukningsmodel) stiller store krav til den tværministerielle
koordinering. Koordineringen bliver ikke mindre af, at flere
ministerier skriver hver deres løsning, som så skal ensrettes. Tidligere
kunne Sundhedsministeriet styre, hvilket ministerium der skrev for,
så alle ikke sad og løste den samme opgave.
 De fleste beslutninger om indholdet af reglerne træffes i
Sundhedsministeriet eller i fora, som betjenes af
Sundhedsministeriet. Det betyder, at beslutningerne skal
kommunikeres fra Sundhedsministeriet, før de kan omsættes til
regler. Det giver en forsinkelse; hvis Sundhedsministeriet kunne skrive
for på reglerne, ville dette arbejde kunne foregå sideløbende med, at
beslutningen blev taget – navnlig i de situationer, hvor
beslutningsgrundlaget ikke deles med fagministerierne, før
beslutningen tages.
 Hvis der skulle opstå en ny samfundskritisk sygdom, vil
fagministerierne på kort tid skulle tilvejebringe ekspertise inden for
epidemilovens område for at kunne løfte hver deres del af den
indledende epidemihåndtering. Det vil derfor være hensigtsmæssig
med retningslinjer og skabeloner, der løbende vedligeholdes.
 Ønsker om at træffe beslutninger på baggrund af mest muligt
opdaterede data om smittespredning, korte frister for ikrafttræden
og nogle gange ønsker til flere forskellige ikrafttrædelsestidspunkter,
kombineret med forventninger om, at materiale sendes til
Epidemikommissionen og Epidemiudvalget flere dage i forvejen, ført
til, at det har været nødvendigt at foretage ændringer i
bekendtgørelserne ad flere omgange. Fx er bekendtgørelse om
lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for dagtilbud,
skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19 blevet ændret 18 gange fra epidemilovens ikrafttræden den
1. marts 2021 og frem til nedklassificeringen af covid-19 den 10.
september 2021. Det gør det vanskeligt for borgerne at holde sig
orienteret i de gældende regler.
Anvendelsen af epidemilovens §§ 33 og 34 og de deraf følgende restriktioner
for skoler og uddannelsesinstitutioner har betydet, at det almindelige under-
visning i vidt omfang ikke har kunnet gennemføres, men skoler og uddannel-
sesinstitutioner har måtte gennemføre nødundervisning efter lov om midler-
tidige foranstaltninger på børne- og undervisningsområdet og folkehøjskole-
området og for den frie folkeoplysende virksomhed til forebyggelse og af-
hjælpning i forbindelse med
covid-19. Tilsvarende har dagtilbud, der har været omfattet af restriktioner i
det
23
omfang den almindelige pasning ikke har kunnet gennemføres måtte gen-
nemføre
nødpasning efter epidemiloven. Gennemførelsen af restriktioner og deraf føl-
gende
overgang til nødundervisning/nødpasning samt tilbageverden til den alminde-
lige
undervisning/pasning ved ophør af restriktioner har desuden været en stor
opgaver
for skoler, uddannelsesinstitutioner og dagtilbud.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Epidemikommissionens sekretariatets ”vejledning til ministerier om proces
for anmodninger til EPK” (03/05/2021) som sendt til ministerierne den 2. juni
2021 og skabelonerne for forelæggelser tjener til at understøtte arbejdet. Det
er derfor vigtigt vejledninger og skabeloner løbende opdateres og udsendes –
evt. det kan overvejes, at der er et websted, hvor den slags er samlet.
Fristen for oversendelse af materiale til Epidemikommissionen (to arbejds-
dage før kommissionens møde) samt tilbagemeldingerne fra Epidemikommis-
sionen (ingen frist) har givet anledning til et betydeligt tidspres – både pga. de
sene politiske beslutninger om ændringer og i lyset af, at Epidemiudvalget li-
geledes har anmodet om at få tilsendt materialet i god tid.
Det følger af epidemiloven, at anmodende minister skal offentliggøre Epide-
mikommissionens
indstillinger. De omfattede ministerier skal ifølge sagsgangen orientere Epide-
mikommissionens sekretariat om offentliggørelsen med henblik på efterføl-
gende offentliggørelse på Epidemikommissionens hjemmeside. Det ville for-
mentlig være tilstrækkeligt, hvis Epidemikommissionens sekretariat alene
stod for offentliggørelsen af deres indstillinger (så borgerne alene skal søge et
sted for at se indstillingerne fra Epidemikommissionen).
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Vejledninger og skabeloner for forelæggelser mv. tjener til at understøtte ar-
bejdet.
Børne- og Undervisningsministeriet har gode erfaringer med at sende orien-
teringsbreve til Epidemiudvalget parallelt med oversendelse af materiale til
Epidemikommissionen med henblik på i god tid at orientere udvalget om ind-
holdet af restriktioner/forlængelse af regler med forbehold for Epidemikom-
missionens endelige indstilling.
Epidemiudvalgets beslutning om at tillade skriftlige forelæggelser har givet
mulighed for at strømline processerne, og har derfor været medvirkende til at
lette arbejdspresset i fagministerierne.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Bemyndigelser har ikke givet anledning til særlige juridiske tvivlsspørgsmål.
24
Ministerium Erhvervsministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Erhvervsministeriet har under håndteringen af COVID-19 benyttet sig af be-
myndigelsesbestemmelserne § 3, stk. 3, § 32, § 35, § 36, § 64 og § 66, stk. 3, i
epidemiloven.
Bestemmelserne er blandt andet blevet anvendt til at indføre forbud mod ad-
gang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og
coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Generelt er det erfaringen, at loven giver god mulighed for hurtig indgriben.
Grundet epidemiens udvikling og de politiske aftaler med kort aftræk er der
kun gennemført få høringer. De få høringer, der er gennemført har haft meget
korte frister. Det er dog Erhvervsministeriets erfaring, at den tætte inddra-
gelse af sektoren via sektorpartnerskaber, og den dialog Erhvervsministeriet
har haft med partnerskaberne, har været et godt operationelt alternativ.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Generelt har forlæggelserne for Epidemikommissionen været velfungerende,
og fungeret også under stort tidspres. Erfaringen er, at der er behov for klare
rammer for håndtering af sager i Epidemikommissionen og fleksibilitet, når
hastsager pludselig opstår, fx ved lokale nedlukninger eller ved politiske afta-
ler, der skal udmøntes straks. Det er samtidig væsentlig, at der fortsat er mu-
lighed for smidige forlængelser af bekendtgørelser mv.
I nogle situationer, hvor der fx indføres samme tiltag på tværs af flere mini-
sterområder (fx indførelse af coronapas eller mundbind på en række område),
kan det være en udfordring, at forelæggelserne for Epidemikommissionen
sker partialt, og indstillingerne gives partialt. Det kan overvejes, om der i nogle
tilfælde kan ske en mere generel holdningstilkendegivelse fra Epidemikom-
missionen til emnet, som kan give det samlede billede af baggrunden for kom-
missionens indstilling.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Det har været gunstigt og ressourcebesparende at, der har været mulighed
for skriftlige forelæggelser i Epidemiudvalget når det vedrører implemente-
ring af politiske aftaler.
25
Ift. frister er der en generel udfordring med stramme deadlines, fx når der var
møde i Epidemikommissionen om tirsdagen, og materiale til Epidemiudvalget
skulle sendes senest samme dag for at kunne blive behandlet på efterfølgende
Epidemiudvalget.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Det vurderes at være en styrke, at de ansvarlige fagministerier er ansvarlige
for udstedelsen af regler på deres områder, da disse har kontakten og kend-
skab til de sektorer, som reglerne er henvendt mod. Det er dog i den forbin-
delse vigtigt, at være opmærksom på, at dette kræver en tæt koordinering
mellem ministerierne om snitflade-problematikker, fx har erhvervsområdet
en del snitflader til kulturområdet, samt at der sker en overordnet koordina-
tion og bliver tænkt på tværs. Det er oplevelsen at dette i praksis har været
velfungerende.
Derudover har anvendelsen af sektorpartnerskaber været gunstig.
Den sparring som Erhvervsministeriet har modtaget fra Justitsministeriet og
Sundhedsministeriet i forhold til udmøntningen af bemyndigelsen har været
yderst værdifuld, og ministeriet opfordrer til, at man fortsat bibeholder mu-
ligheden for den sparring.
26
Ministerium Indenrigs- og Boligministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgan-
gen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget
Epidemiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af lo-
ven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
§ 32 og § 66, stk. 3, i epidemiloven.
Til fastsættelse af regler om restriktioner for kommunale borgerservicecentre
samt krav om mundbind m.v.
§ 56, nr. 1 og 2, og § 64 i epidemiloven.
Til fastsættelse af midlertidige regler om mulighed for midlertidig fravigelse
af regler om møder i kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg
som led i håndtering af Coronavirussygdom (COVID-19). Reglerne blev forlæn-
get tre gange i foråret 2021.
§ 56, nr. 1 og 3, i epidemiloven.
Til fastsættelse af regler om at fravige bl.a. kravet om byggetilladelse, så kom-
munerne hurtigt kunne opføre test- og vaccinationsfaciliteter, samt tage byg-
ninger i brug ift. dagtilbud, skoler, institutioner og lignende
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Den decentrale ressortfordeling gav anledning til tvivl om, hvilket ministerium
der havde kompetencen til at regulere kommunale borgerservicecentre, som
varetager opgaver på en række forskellige ministerområder, og som derfor
ikke entydigt hører under et bestemt ministerområde.
De korte høringsfrister gav i forbindelse med fastsættelse af regler om restrik-
tioner for kommunale borgerservicecentre samt krav om mundbind m.v. i før-
ste omgang anledning til bemærkninger fra en ekstern høringspart. Samar-
bejdet med de regeringsinterne høringsparter forløb smidigt med hurtige til-
bagemeldinger.
Allerede inden epidemilovens ikrafttræden var der etableret et godt samar-
bejde i høringsfasen med de faste høringsparter for de midlertidige regler om
kommunale og regionale møder, der er omtalt ovenfor i pkt. 2. Derfor var det
muligt at arbejde med de meget korte høringsfrister, som procedurerne efter
epidemiloven nødvendiggjorde.
27
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
I forbindelse med fastsættelse af regler om restriktioner for kommunale bor-
gerservicecentre samt krav om mundbind m.v. var forelæggelserne for Epide-
mikommissionen og Epidemiudvalget generelt en tung administrativ proces
for ministeriet, hvilket blev forstærket af de korte gyldighedsperioder af be-
kendtgørelserne.
Inden for den givne ramme forløb det effektivt med hurtige tilbagemeldinger
fra Epidemikommissionens sekretariat, hvilket også var nødvendigt for hurtigt
at få udstedt nye bekendtgørelser.
Pga. den som udgangspunkt meget korte gyldighedsperiode for reglerne (4
uger) var der meget kort tid fra udstedelsen af regler til udkast til nye regler
skulle forelægges for Epidemikommissionen. Dermed var der meget kort tid
til at vurdere, om reglerne skulle ændres. Skemaer til de skriftlige anmodnin-
ger fungerede fint, men kravet om mundtlig forelæggelse af sager – og oven
i købet på chefniveau – forekom helt ubegrundet. I forbindelse med tre ud-
stedelser/forlængelser af regler forekom ingen spørgsmål.
For så vidt angår ministeriets regler på byggeområdet har der generelt været
gode erfaringer. Det har dog været lidt udfordrende at udfylde månedsover-
sigten i begyndelsen af måneden, hvor man skulle oplyse, hvorvidt man reg-
ner med at få et punkt på dagsordenen hos Epidemikommissionen med hen-
blik på at videreføre en bekendtgørelse, når situationen med COVID-19 æn-
drer sig markant løbende, nogle gange dag for dag.
Overvejelser om behovet for eventuelle foranstaltninger ved et folketingsvalg
har rejst spørgsmål om, hvordan den parlamentariske kontrol skal håndteres
ved udskrivelsen af et valg til Folketinget. Det må formodes, at Epidemiudval-
get samt ministre som udgangspunkt vil ønske at afholde sig fra politisk ar-
bejde under en valgkamp. Det er ikke lykkedes Indenrigs- og Boligministeriet
at afklare dette spørgsmål, og ministeriet foreslår derfor, at der tages stilling
hertil.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Den hyppige forelæggelse af sagerne for folketingsudvalget pga. den som ud-
gangspunkt meget korte gyldighedsperiode for reglerne (4 uger) var meget
administrativt tung for ministerierne.
De skriftlige forelæggelser, herunder tilbagemeldinger fra disse, fungerede
fint, men det er vanskeligt administrativt indtil sidste øjeblik at håndtere
manglende klarhed over, om der vil blive stillet krav om, at ministeren mundt-
ligt skal forelægge sagen eller ikke.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Ministeriet er ikke bekendt med, at reglerne om restriktioner for kommunale
borgerservicecentre samt krav om mundbind m.v. har givet anledning til ud-
fordringer i kommunerne. Indtrykket er, at de udstedte regler om kommunale
og regionale møder har fungeret efter hensigten i kommuner og regioner.
28
For så vidt angår ministeriets regler på byggeområdet har der generelt været
gode erfaringer.
29
Ministerium Justitsministeriet
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketingets Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Justitsministeren har anvendt følgende bemyndigelser i epidemiloven:
 § 24, stk. 1 og 3 (forsamlingsforbud)
 § 25, stk. 4 (politiets beføjelser i forbindelse med udstedelse af
opholdsforbud)
 § 32 (restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
indendørs eller udendørs offentlige institutioner og faciliteter)
 § 36 (restriktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af
lokaler og lokaliteter, som fysiske eller juridiske personer råder over,
og hvortil offentligheden har adgang)
 § 56 (fravigelse af forpligtelser for det offentlige og privates
rettigheder over for det offentlige efter
straffuldbyrdelseslovgivningen)
 § 58 (regler for hele eller dele af landet om særlige foranstaltninger
med henblik på at sikre forsyningen af varer)
 § 64 (fastsættelse af regler om klageadgang)
 § 66, stk. 3 (fastsættelse af straffebestemmelser)
Følgende bekendtgørelser har været udstedt i medfør af ovennævnte bemyn-
digelsesbestemmelser:
 Bekendtgørelse om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med
håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen, der udløb den 1. september
2021, har bl.a. indeholdt reglerne om forsamlingsforbud. Følgende
bekendtgørelser har været udstedt:
o Bekendtgørelse nr. 480 af 21. marts 2021 om forbud mod
forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 618 af 12. april 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse
med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 670 af 15. april 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse
med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 690 af 20. april 2021 om forbud mod
forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 706 af 23. april 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger i forbindelse
med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 813 af 5. maj 2021 om forbud mod større
forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 947 af 20. maj 2021 om forbud mod
større forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
30
o Bekendtgørelse nr. 1227 af 9. juni 2021 om forbud mod
større forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 1260 af 11. juni 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger i
forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 1307 af 16. juni 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger i
forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 1505 af 16. juni 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forbud mod større forsamlinger i
forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 1630 af 16. juni 2021 om forbud mod
store forsamlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse om drive in-arrangementer i forbindelse med
håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen, der udløb den 1. september
2021, har skabt mulighed for at holde drive in-arrangementer med
flere personer, end hvad der har været tilladt efter reglerne om
forsamlingsforbud. Følgende bekendtgørelser har været udstedt:
o Bekendtgørelse nr. 660 af 15. april 2021 om drive in-
arrangementer i forbindelse med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 1367 af 22. juni 2021 om ændring af
bekendtgørelse om drive in-arrangementer i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse om indberetning af oplysninger vedrørende forsyning
af medicinsk udstyr, personlige værnemidler og desinfektionsmidler i
forbindelse med håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen, der udløb
den 10. september 2021, har givet Styrelsen for Forsyningssikkerhed
mulighed for at påbyde regioner og kommuner at indberette
oplysninger om størrelsen af lagre af bestemte typer medicinsk
udstyr, personlige værnemidler og desinfektionsmidler samt
forventet lagerbeholdning med henblik på at sikre forsyningen af
disse. Følgende bekendtgørelser har været udstedt:
o Bekendtgørelse nr. 673 af 16. april 2021 om indberetning af
oplysninger vedrørende forsyning af medicinsk udstyr,
personlige værnemidler og desinfektionsmidler i forbindelse
med håndtering af covid-19
o Bekendtgørelse nr. 1776 af 7. september 2021 om ophævelse
af bekendtgørelse om indberetning af oplysninger
vedrørende forsyning af medicinsk udstyr, personlige
værnemidler og desinfektionsmidler i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af
covid-19 på kriminalforsorgens område. Bekendtgørelsen, der udløb
den 10. september 2021, har givet kriminalforsorgen mulighed for at
fastsætte begrænsninger i de indsattes rettigheder, herunder f.eks.
besøg, udgang, fællesskab, mv., såfremt det har været nødvendigt for
at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 i kriminalforsorgens
institutioner. Følgende bekendtgørelser har været udstedt:
31
o Bekendtgørelse nr. 538 af 26. marts 2021 om forebyggelse og
inddæmmelse af udbredelse af covid-19 på
kriminalforsorgens område
o Bekendtgørelse nr. 717 af 23. april 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmmelse af
udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
o Bekendtgørelse nr. 970 af 19. maj 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmmelse af
udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
o Bekendtgørelse nr. 1330 af 18. juni 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmmelse af
udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
o Bekendtgørelse nr. 1747 af 27. august 2021 om ændring af
bekendtgørelse om forebyggelse og inddæmmelse af
udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Processen har overordnet fungeret tilfredsstillende under de givne forudsæt-
ninger. Epidemiloven fastsætter imidlertid nogle rammer for processen for
udstedelse af restriktioner, som kan være vanskelige at forene med et meget
højt tidspres, når restriktioner indføres hurtigt.
Samarbejdet med både Epidemikommissionen og Folketingets Epidemiudvalg
har dog fungeret tilfredsstillende.
Gyldighedsperiode på 4 uger
Epidemilovens § 23, stk. 4, om, at regler om forsamlingsforbud og lokalere-
striktioner mv. kun kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 4 uger
ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyl-
dighedsperiode, har – særligt i tilfælde, hvor der forelå en bagvedliggende po-
litisk aftale om en længere gyldighed – vist sig at være unødig kort. Proces-
serne med at forlænge reglerne har været omfattende, idet processen med
forelæggelse for Epidemikommissionen, inddragelse af eksterne eksperter og
forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg har skullet ske løbende med 4
ugers intervaller og nogle gange også med kortere intervaller. I den forbin-
delse kan der bl.a. peges på, at det ofte har været nødvendigt at igangsætte
processen med at forlænge reglerne allerede samtidig med, at reglerne blev
udstedt eller forlænget. Det er i den forbindelse Justitsministeriets opfattelse,
at hensynet til, at de fastsatte regler overholder principper om bl.a. proporti-
onalitet, også bør kunne opnås ved at ændre udgangspunktet til, at reglerne
kan have en gyldighedsperiode på som udgangspunkt f.eks. højst 6 eller 8 uger
ad gangen. En længere gyldighedsperiode vil endvidere medvirke til at gøre
reglerne mere forudsigelige for borgere og virksomheder. Det betyder dog
32
ikke, at der ikke kan fastsættes en kortere gyldighedsperiode i bekendtgørel-
serne, ligesom det kan være velbegrundet at fastholde en kortere gyldigheds-
periode (f.eks. 4 uger) ved fastsættelse af restriktioner af meget indgribende
karakter for borgere og virksomheder. Dette kan sikre, at der med relativ korte
intervaller tages stilling til et eventuelt fortsat behov for at opretholde eller
forlænge en given restriktion.
Den decentrale ressortfordeling i forhold til visse restriktioner
En række af bemyndigelsesbestemmelserne til at fastsætte lokalerestriktioner
mv., herunder navnlig § 32 vedrørende offentlige faciliteter og institutioner,
fastsætter en bemyndigelse til vedkommende minister. Denne ressortson-
dring opleves som en unødig komplikation af den samlede håndtering af co-
vid-19, da der for restriktioner for f.eks. offentlige institutioner og faciliteter
efter § 32 vil skulle udstedes bekendtgørelser inden for hvert enkelt minister-
område. Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at der i mange tilfælde kan være
tvivl om, hvem der har kompetencen til at regulere institutioner, som ikke en-
tydigt hører under et ministerområde, eller som f.eks. er rent kommunale.
Det kan derfor med inspiration i § 36 i loven overvejes at indføre mulighed
for, at en specifik minister også kan udstede regler om restriktioner for offent-
lige institutioner og faciliteter. Alternativt kan en generisk bestemmelse om
f.eks. arealkrav bygges op som lovens § 37, hvorefter Sundhedsministeren kan
fastsætte regler for hele eller dele af landet om anvendelse af personlige smit-
teforebyggende midler i det offentlige rum.
Det bemærkes endvidere, at det store antal bekendtgørelser, som decentra-
liseringen har medført, komplicerer de håndhævende myndigheders arbejde,
hvilket bl.a. skyldes, at der løbende foretages ændringer og forskudte forlæn-
gelser af de enkelte bekendtgørelser.
Det kan oplyses, at der i 2020 blev kundgjort ca. 600 covid-19-relaterede be-
kendtgørelser i Lovtidende. De udgjorde dermed 26 % af det samlede antal
forskrifter det pågældende år (2307 stk.). I 2021 er der pr. 1. oktober 2021
kundgjort ca. 760 covid-19-relaterede bekendtgørelser.
Kundgørelse i Lovtidende
Civilstyrelsen (Retsinformation) har bl.a. bemærket, at det store antal be-
kendtgørelser, og den hastighed med hvilken bekendtgørelserne er blevet
ændret, i mange tilfælde har betydet, at kundgørelse og ikrafttræden har væ-
ret sammenfaldende, hvilket kan have betydning for borgeres og myndighe-
ders muligheder for at indrette sig på de nye regler. Der er ligeledes foretaget
et stort antal hastekundgørelser, hvor bekendtgørelser har skulle træde i kraft
samme dag på et nærmere angivet klokkeslæt.
Automatiske nedlukninger
33
Hvis der igen skal indføres automatiske lokale nedlukninger af sogne og kom-
muner, bør det overvejes, om de relevante bemyndigelser hertil bør fastsæt-
tes direkte i epidemiloven. Det kan i den forbindelse overvejes at forsimple
modellen, så der ikke skal fastsættes flere sideløbende ordninger i modellen
for automatiske lokale nedlukninger. Dette vil kunne ske ved at indføre en ny
hjemmel i epidemiloven, der eksplicit giver adgang til at fastsætte regler om
automatiske lokale nedlukninger eller restriktioner baseret på fastsatte græn-
seværdier.
Det kan i den forbindelse overvejes, om en eventuel hjemmel til at fastsætte
regler om iværksætte af automatiske lokale nedlukninger ligeledes bør kunne
finde anvendelse ved alment farlige sygdomme, som lokalt er særligt ud-
bredte, med henblik på at inddæmme og begrænse høj lokal smitte, uanset at
der ikke på landsplan er tale om en samfundskritisk sygdom.
Adgangen til at fastsætte visse restriktioner mv. ved almenfarlige sygdomme
Der er oplevelsen, at der er et meget stort spring i forhold til hvilke mulighe-
der, der er for at fastsætte restriktioner ved sygdomme kategoriseret som
samfundskritiske sygdomme i forhold til sygdomme kategoriseret som alment
farlige. Dette spring synes ikke helt at være overensstemmende med den re-
elle efterspørgsel på mulige restriktioner ved alment farlige sygdomme, som
kan være udbredte dog uden at være samfundskritiske.
Det kan derfor overvejes, om der bør indføres en ”mellemkategori” eller al-
ternativt, om der bør skabes hjemmel til f.eks. at fastsætte regler om brug af
coronapas eller mundbind, herunder regler som gør det muligt for borgerser-
vicecentrene at udstede dokumentation til personer, der er undtaget krav om
test, ved almenfarlige sygdomme.
Endelig har Styrelsen for Forsyningssikkerhed (SFOS) oplyst, at SFOS havde
hjemmel til at påbyde regioner og kommuner at indberette oplysninger om
størrelsen af lagre af bestemte typer medicinsk udstyr, personlige værnemid-
ler og desinfektionsmidler samt forventet lagerbeholdning med henblik på at
sikre forsyningen af disse forudsætter, at der er tale om en samfundskritisk
sygdom. Der er imidlertid ligeledes behov for, at SFOS har overblik over lager-
størrelse, selvom der er tale om en alment farlig sygdom. Dette sker for nu-
værende ved, at kommuner og regioner på frivilligt grundlag indsender oplys-
ninger til styrelsen. Det kan dog overvejes at udvide hjemlen i epidemilovens
§ 58 til også at gælde alment farlige sygdomme eller alternativt at skabe et
selvstændigt retsgrundlag for en sådan opgave.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Der henvises til ovenstående generelle bemærkninger. Selve forelæggelsen
for Epidemikommissionen har fungeret tilfredsstillende. Processen med ind-
dragelse af eksterne eksperter mv. har dog til tider været udfordrende i for-
bindelse med meget hastende forelæggelser og har stillet store krav til de eks-
terne eksperters fleksibilitet.
34
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Det har været tilfredsstillende, at det i forbindelse med forlængelser af be-
kendtgørelser, som er sket i overensstemmelse med politiske aftaler, har væ-
ret mulighed for skriftlige forelæggelser. Folketingets Epidemiudvalg har ge-
nerelt været hurtig til at behandle sagerne, herunder også hasteforelæggel-
serne.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Udmøntningen af bestemmelserne har fungeret efter hensigten.
Ministerium Kirkeministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Kirkeministeriet har anvendt § 3, stk. 3, § 32, § 34, § 36, § 56, § 64 og § 66,
stk. 3, i epidemiloven, lov nr. 285 af 27. februar 2021.
Kirkeministeriet har anvendt bemyndigelserne til at indføre regler om:
1. Forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lokaliteter inden for
folkekirken og andre trossamfund, herunder om:
 arealkrav, lokaleindretning, informationsmateriale og hygiejnekrav
 lukning og efterfølgende gradvis genåbning af uddannelsesinstitutio-
ner, herunder krav om test/vaccination m.v.
 krav om mundbind samt
 håndhævelses- og straffebestemmelser.
2. Afvikling af større menighedsarrangementer indendørs og udendørs med
siddende publikum samt sommerlejre m.v. Regelsættet har bl.a. indeholdt be-
stemmelser om sektionsinddeling, coronapas, dokumentationskrav ved frita-
gelse for coronapas, sundhedsplaner og straffebestemmelser.
3. Mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd,
provsti- og budgetudvalg, stiftsråd m.v. Reglerne gav bl.a. mulighed for, at
krav om offentlighed ved møder kunne fraviges, og for at møderne kunne gen-
nemføres som video- eller telefonmøde. Desuden mulighed for, at regler om
beslutningsprotokoller og mødeplaner m.v. kunne fraviges.
4. Bemyndigelse af justitsministeren til at fastsætte regler om drive in-arran-
gementer på Kirkeministeriets området
35
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Den parallelle implementering/udfasning af ens restriktioner på tværs af mi-
nisterområder har dels betydet en væsentlig større administrativ byrde i de
enkelte ministerier dels forudsat en intensiv tværgående koordinering ofte
under stort tidspres. Der opstår i den forbindelse risiko for fejl samt risiko for
diskrepans mellem regelsættene på tværs af sektorer.
Kirkeministeriet har oplevet en meget kompetent og hurtig rådgivning fra
Justitsministeriet og et godt samarbejde med Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriet, der har informeret/delte udkast til regler de på parallelle områder.
Bemyndigelsen til ressortministeren kan skabe urealistiske forventninger hos
interessenterne på området i forhold til, hvilket mandat/frihed ressortmini-
steren har til at fastsætte regler, og i forhold til hurtighed og proces. Dette er
søgt håndteret i sektorpartnerskabet.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Generelt gode erfaringer med forelæggelse for Epidemikommissionen både i
forhold til vejledningsmateriale/skabeloner samt frister og tilbagemelding.
Der har været stor fleksibilitet i sekretariatet for at få sager, der er opstået
akut i forbindelse med nye aftaler, på møder med kort frist.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Generelt gode erfaringer.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Se 3a
36
Ministerium Kulturministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Kulturministeriet har benyttet følgende bemyndigelser: § 3, stk. 3, § 32, § 34,
§ 36, § 56, nr. 3, § 64, § 66, stk. 30
Bekendtgørelse om folkehøjskoler og videregående uddannelser (nr.
1745/2021, nr. 1461/2021, nr. 1135/2021, nr. 940/2021, nr. 829/2021, nr.
593/2021, nr. 406/2021, nr. 566/2021, nr. 488/2021, nr. 692/2021, nr.
718/2021, nr. 808/2021, nr. 1261/2021, nr. 1371/2021, nr. 1560/2021 og nr.
1530/2021):
- § 34:
o Fastsættelse af regler om etablering af testkapacitet
o Krav om test for studerende og ansatte
o Krav om mundbind eller visir
o Opsætning af informationsmateriale
o Lukning og gradvis genåbning af folkehøjskoler
o Lukning og gradvis genåbning af videregående kunstneriske ud-
dannelser
- § 66, stk. 3: Fastsættelse af straf
Bekendtgørelse om afvikling af større arrangementer (nr. 1556/2021, nr.
1265/2021, nr. 955/2021, nr. 814/2021, nr. 872/2021, nr. 1578/2021, nr.
1680/2021, nr. 1511/2021, nr. 1231/2021 og nr. 1262/2021):
- § 3, stk. 3: Bemyndigelse til politiet til kontrol og tilsyn ved større kultur-
og idrætsarrangementer
- §§ 32 og 36: Fastsættelse af restriktioner ved afholdelse af større kultur-
og idrætsarrangementer i og ved lokaler og lokaliteter, som fysiske eller
juridiske personer, herunder offentlige myndigheder råder over, og hvor-
til offentligheden har adgang:
o Krav om sektionsopdeling
o Krav om faste pladser ved siddende arrangementer
o Afstands- og arealkrav
o Forbud mod overnatning ved arrangementer udendørs med stå-
ende publikum
o Krav om max antal deltagere ved større arrangementer
o Krav om smitteforebyggende indretning
o Krav om opsætning af informationsmateriale fra Sundhedsstyrel-
sen
o Hygiejnekrav til ansatte og frivillige
o Krav om udarbejdelse af sundhedsplan ved +500 deltagere
- § 64: Fastsættelse af klageadgang for politiets afgørelser om kontrol og
tilsyn
- § 66, stk. 3: Fastsættelse af straf for overtrædelse af krav og restriktioner
37
Bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og lokaliteter på KUMs område
(nr. 1554/2021, nr. 1264/2021, nr. 954/2021, nr. 811/2021, nr. 705/2021, nr.
765/2021, nr. 518/2021, nr. 1613/2021, nr. 1679/2021, nr. 1300/2021, nr.
1331/2021, nr. 1370/2021, nr. 1510/2021, nr. 1529/2021, nr. 1602/2021, nr.
1029/2021, nr. 1141/2021, nr. 1263/2021, nr. 815/2021, nr. 840/2021, nr.
578/2021, nr. 596/2021 og nr. 694/2021):
- § 3, stk. 3:
o Bemyndigelse til politiet til at give påbud ved overtrædelse af reg-
lerne
o Bemyndigelse til Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Ar-
bejdstilsynet til at påse overholdelse af regler og vejledning
o Bemyndigelse til kommunalbestyrelserne til at meddele påbud
om automatisk nedlukning på sogne- og kommuneniveau
o Bemyndigelse til STPS vedr. automatisk nedlukning
- §§ 32 og 36:
o Restriktioner for fysiske og juridiske personer, herunder offent-
lige myndigheder på Kulturministeriets område
 Afstands- og arealkrav
 Smitteforebyggende tiltag ift. indretning
 Opsætning af informationsmateriale fra SST
 Krav om at medarbejdere m.v. overholder anbefalinger
om god hygiejne
 Krav om vand og sæbe og hånddesinfektion
 Krav om faste, siddende pladser med arrangementer
 Krav om coronapas
 Krav om testkapacitet på daghøjskoler
 Regler om brug af mundbind/visir
o Lukning og gradvis genåbning af lokaler, som fysiske og juridiske
personer, herunder offentlige myndigheder, råder over og hvortil
offentligheden har adgang
o Fastsættelse af regler om automatisk nedlukning af lokaler og lo-
kaliteter, som fysiske og juridiske personer, herunder offentlige
myndigheder råder over
- § 64: Fastsættelse af regler om klageadgang ift. politiets afgørelser
- § 66, stk. 3: Fastsættelse af straf
Superligabekendtgørelse (nr. 1500/2021, nr. 688/2021, nr. 799/2021, nr.
873/2021, nr. 1268/2021, nr. 1269/2021 og nr. 1566/2021):
- § 3, stk. 3: Bemyndigelse til politiet til kontrol og tilsyn
- § 36: Fastsættelse af restriktioner for afvikling af professionel fodbold
o Sektionsopdeling
o Krav om faste pladser
o Hygiejnekrav til medarbejdere
o Udarbejdelse af sundhedsplan ved +500 deltagere
- § 64: Klageadgang for politiets afgørelser
- § 66, stk. 3: Fastsættelse af straf
38
Arkivbekendtgørelse (nr. 1314/2021, nr. 963/2021, nr. 704/2021 og nr.
519/2021):
- § 56, nr. 3: Fravigelse af sagsbehandlingsfrister i arkivloven
Drive in-bekendtgørelse (nr. 520/2021 og nr. 1744/2021):
- § 3, stk. 3: Bemyndigelse til justitsministeren til at fastsætte regler om
forbud mod adgang til eller restriktioner for adgangen til drive in-
arrangementer)
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Kulturministeriet bemærker indledningsvist, at loven har givet god mulighed
for hurtig indgriben med restriktioner og tiltag, når det har været påkrævet
på grund af høje smittetal, og på trods af udfordringer, som udfoldet neden-
for, er reglerne blevet gennemført med fleksibilitet og godt samarbejde på
tværs af ministerier og Folketinget, hvilket har været en styrke, når der har
været tidspres.
Det er generelt Kulturministeriets oplevelse, at forelæggelser for Epidemi-
kommissionen og Epidemiudvalget indebærer et meget stort ressourcetræk
hos ministerierne med udstedelse af 62 bekendtgørelser/bekendtgørelses-
ændringer alene hos Kulturministeriet i løbet af seks måneder.
Særligt bemærker Kulturministeriet, at forlængelserne hver 4. uge, der skal
forelægges Epidemiudvalget, ofte har karakter af en formalitet, idet forlæn-
gelserne ofte er besluttet i politiske aftaler med et flertal af Folketingets par-
tier. Forelæggelser af forlængelserne har i løbet af pandemien udviklet sig fra
mundtlige forelæggelser v/ressortministeren til skriftlige forelæggelser af
samme årsag. Derudover viste forlængelserne hver fjerde uge sig at være
ufleksible, idet der kun vanskeligt kunne tages højde for fx sammenhæng med
politiske aftaler.
Kulturministeriet bemærker derudover, at særligt bestemmelserne i epidemi-
loven om, at lempelser ikke skal forelægges Folketingets Epidemiudvalg har
givet anledning til tvivl, idet det kan være vanskeligt at afgøre, om fx det for-
hold, at en institution åbnes, men under nye forudsætninger og på bestemte
vilkår, er en lempelse eller en skærpelse i lovens forstand.
Kulturministeriet bemærker, at det kun i ganske få tilfælde har været muligt
grundet de politiske processer vedr. restriktioner at overholde epidemilovens
forudsætning om offentlige høringer. De få høringer, der har været foretaget,
er ofte sket henover weekender og med meget korte frister. Kulturministeriet
har dog sikret, at høringsparterne var indstillet på arbejdsformen.
39
Det bemærkes endvidere, at det også har vist sig vanskeligt med restriktioner,
hvor flere ministerier var involverede, herunder om ministrene kunne fore-
lægge fælles for Epidemiudvalget, eller om det var nødvendigt med særskilte
forelæggelser. Herunder har det ligeledes været en tung proces, når der skulle
skrives ens regler i flere ministeriers bekendtgørelser. Dette har stillet store
krav til tæt koordinering, også når der har været stort tidspres, hvilket har vist
sig vanskeligt men dog muligt. Det kunne i den forbindelse overvejes, om der
burde være mulighed for, at der kunne udstedes bekendtgørelser, der dækker
over flere ministerområder.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Epidemikommissionen har udvist stor fleksibilitet og velvillighed ift. at få pro-
cesserne til at fungere. Samtidig har Epidemikommissionen været gode til at
give indstillingerne hurtigt, når det har været presset på tid.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Epidemiudvalget har udvist stor fleksibilitet og velvillighed ift. at få proces-
serne til at fungere, herunder i vidt omfang at acceptere skriftlige forelæggel-
ser, også henset til tidspresset. Det har været vanskeligt for Kulturministeriet
at sende materialet til Epidemiudvalget i tilstrækkelig god tid, grundet proces-
serne vedr. politiske aftaler, der ofte blev indgået meget tæt på implemente-
ring, grundet Epidemikommissionens behandling og grundet den udtalte ko-
ordinering mellem ministerierne, der var nødvendig inden forelæggelse.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne medførte – idet ansvaret
blev lagt over til ressortministerierne – et stort ressourcetræk i ministerierne.
Derudover var det vanskeligt at fastlægge rækkevidden af ressortansvaret,
fordi ministeriernes ressortansvar ikke tidligere har været opdelt på denne
måde, hvorfor det i praksis var uklart, hvor langt Kulturministeriets ressortan-
svar strakte sig. Der viste sig derfor at være vanskelige ressortmæssige afkla-
ringsspørgsmål, der skulle afklares mellem ministerierne med meget kort frist.
Det kunne i den forbindelse overvejes, om der burde være mulighed for, at
der kunne udstedes bekendtgørelser, der dækker over flere ministerområder.
Kulturministeriet bemærker også, at inddragelsen af sektoren via sektorpart-
nerskaberne har været gavnligt, og at det har været en styrke, at ressortmini-
sterierne har været ansvarlige for udstedelse af regler på egne områder, da
det naturligt er her, at den største viden om området ligger.
40
Ministerium Skatteministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Skatteministeriet har benyttet bemyndigelsen i epidemilovens § 32 og efter
forhandling med sundhedsministeren og forelæggelse for Epidemiudvalget i
henhold til epidemilovens § 9, stk. 1, fastsat krav for lokaler på Skatteministe-
riets ressortområde, hvortil offentligheden har adgang.
I medfør af epidemilovens § 32 kan vedkommende minister efter forhandling
med sundhedsministeren fastsætte regler for hele eller dele af landet om re-
striktioner for eller forbud mod adgangen til eller brugen af indendørs eller
udendørs offentlige institutioner og faciliteter.
Da der på Skatteministeriets ressortområde findes lokaler, hvortil offentlighe-
den har adgang, fx told- og motorekspeditioner, har Skatteministeriet fastsat
krav om indretningen og hvor mange personer, der måtte være pr. m2 samt
krav til, at medarbejdere og andre personer tilknyttet lokaler skal overholde
Sundhedsstyrelsens anbefalinger.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Skatteministeriet oplevede, at Sundhedsministeriet samt Justitsministeriet
var meget hjælpsomme og gode til at give faglig og processuel sparring.
Skatteministeriet oplevede dog, at det forekom uhensigtsmæssigt, ressource-
krævende samt procesmæssigt tungt, at alle ministerier skulle udstede selv-
stændige bekendtgørelser vedrørende arealkrav mv. Da det var samme regu-
lering, der gik igen på alle ministerområder, havde én enkelt og ensartet be-
kendtgørelse, der regulerede samme krav på tværs af alle ministerområder,
været mere hensigtsmæssig.
I lyset af ovenstående foreslår Skatteministeriet, at det bør overvejes, om
Sundhedsministeriet kan forestå udstedelse af covid-regulering samtidig med,
at Sundhedsministeriet inddrager og afdækker behovet for regulering af are-
alkrav mv. hos ministerierne gennem høringer.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Skatteministeriet foreslår skriftlig procedure i stedet for fysisk (digitalt) frem-
møde for Epidemikommissionen, når der er tale om videreførelse af samme
regulering.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
Ingen bemærkninger.
41
(proces, frister, m.m.)
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Ingen bemærkninger.
42
Ministerium Social- og Ældreministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Social- og Ældreministeriet har benyttet følgende bemyndigelsesbestemmel-
ser i den gældende epidemilov til at fastsætte regler om restriktioner for lo-
kaler og krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældremini-
steriets område i forbindelse med håndtering af covid-19: § 3, stk. 3, §§ 30,
32, 36, 64 og § 66, stk. 3. Se evt. bekendtgørelse nr. 628 af 12. april 2021 med
senere ændringer. Reglerne i bekendtgørelsen er ophævet ad flere omgange.
De sidste regler i bekendtgørelsen er ophævet pr. 1. september 2021.
Social- og Ældreministeriet har endvidere benyttet følgende bemyndigelses-
bestemmelser i den gældende epidemilov til at fastsætte regler om afvikling
af større arrangementer på socialområdet i forbindelse med håndtering af co-
vid-19 (regler om sommerlejre): § 3, stk. 3, § 32, § 36, § 64 og § 66, stk. 3.
Se evt. bekendtgørelse nr. 1270 af 12. juni 2021. Bekendtgørelsen er ophævet
pr. 1. august 2021.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Social- og Ældreministeriet har, som det fremgår ovenfor, alene anvendt den
gældende epidemilov til at udstede to bekendtgørelser, hvoraf den ene var en
fortsættelse af regler om bl.a. mundbind og arealkrav m.v., som var udstedt
efter den tidligere epidemilov. Ministeriet har således indtil videre ikke opnået
større erfaring med anvendelse af bemyndigelsesbestemmelserne i den gæl-
dende epidemilov.
Generelt kan oplyses, at der pga. meget korte frister ved arbejdet med de to
bekendtgørelser ikke har været tid til at foretage offentlig høring inden udste-
delsen.
Samarbejdet med især Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministe-
riet og Erhvervsministeriet har i relation til regeludstedelse efter epidemilo-
ven – både fra Social- og Ældreministeriets side, men også ved de nævnte mi-
nisteriers udstedelse af regler med betydning for social- og ældreområdet –
fungeret udmærket om end ofte med meget korte frister for svar.
Under hensyn til karakteren af de regler, Social- og Ældreministeriet har ud-
stedt og efterfølgende fået forlænget ad flere omgange (navnlig reglerne om
mundbind og arealkrav m.v.), kan epidemilovens udgangspunkt med en 4-
43
ugers gyldighedsperiode synes kort – navnlig fordi der fra ministeriets side
ikke har været tvivl om, at reglerne også ville skulle forlænges efter udløb af
den pågældende 4-ugers periode. Ministeriet har været i tæt og løbende kon-
takt med sundhedsmyndighederne om tidshorisonten for kravene om mund-
bind og arealkrav m.v. Og undtagelsen til 4-ugers perioden synes ikke anven-
delig i disse situationer, da det er en betingelse, at særlige grunde undtagel-
sesvis tilsiger en længere periode.
Ved en kommende revision af epidemiloven kan det overvejes, om 4-ugers
gyldighedsperioden skal være længere, og/eller om betingelsen for at fast-
sætte en længere periode skal være mere lempelig.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
I forbindelse med de konkrete forelæggelser – både af den første udgave af
bekendtgørelserne, men også ved senere forlængelser – har processerne fun-
geret godt, og Epidemikommissionens sekretariat har været meget understøt-
tende i at få processerne til køre hensigtsmæssigt og i tide.
Epidemikommissionens svar på forelæggelser fremstår tydelige og klare og gi-
ver ikke anledning til tvivl.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
I forbindelse med de konkrete forelæggelser både ved udstedelse og ved ef-
terfølgende forlængelse af regler har samarbejdet med Epidemiudvalgets se-
kretariat fungeret udmærket – også når der med kort varsel har været behov
for at forelægge en sag.
Af hensyn til samarbejdet har Social- og Ældreministeriet ofte varslet Epide-
miudvalgets sekretariat om kommende sager, hvilket sekretariatet har oplyst
virker befordrende for processerne hos EPI.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Der har været stor hjælp at hente – især fra Sundhedsministeriet og Justits-
ministeriet – ved udarbejdelse af de regler, som Social- og Ældreministeriet
har udstedt efter den gældende epidemilov.
I forbindelse med udstedelsen, som ofte har krævet en tidsmæssigt kort pro-
ces, har der samtidig været en omfattende opgave med at udarbejde eller op-
datere informations- og vejledningsmateriale til borgere, virksomheder, orga-
nisationer, foreninger m.v. om reglerne.
Informations- og vejledningsmaterialet (f.eks. i form af QA’s på ministeriets
hjemmeside og en vejledning på socialområdet om håndtering af corona) sy-
nes at være blevet vel modtaget, om end der også er kommet en del henven-
delser – både telefoniske og skriftlige – med spørgsmål til ministeriet og til
Socialstyrelsen.
Socialpædagogerne (SL) har som input til redegørelsen bl.a. oplyst, at de til
fulde anerkender, at sundhedsmyndighederne har arbejdet på højtryk og le-
veret en stor indsats for at få Danmark trygt og sikkert igennem en meget svær
tid i forbindelse med covid-19-pandemien. Socialpædagogerne arbejder med
44
mennesker med svære kognitive, psykiske og sociale udfordringer på boste-
der, i egne boliger, m.v. Mange af disse mennesker har også somatiske hel-
bredsproblemer, og en del af borgerne ikke har kognitive kompetencer eller
psykisk overskud til at forstå og forebygge smitterisiko. I en situation som co-
vid-19-pandemien har der derfor været behov for, at disse målgrupper tilde-
les en særlig opmærksomhed.
Det har under covid-19-pandemien været Socialpædagogernes opfattelse, at
bekendtgørelser og vejledningsmaterialer generelt har båret præg af mang-
lende kendskab til socialområdets virkelighed og hverdag. Socialpædagogerne
har derudover også fundet det meget vanskeligt at finde ørenlyd hos sund-
hedsmyndighederne, når de har forsøgt at få afklaret fortolkningsspørgsmål
om f.eks. besøgsrestriktioner, eller når de har ønsket at gøre opmærksom på
uklarheder i materialer vedrørende frontpersonalet på sundheds-, ældre- og
socialområdet, f.eks. vedrørende besøgsrestriktioner, risikogrupper, teststra-
tegi, mundbinds- og afstandskrav, vaccineudrulning, m.v.
Det har også været Socialpædagogernes opfattelse, at samarbejdet og kom-
munikationen mellem Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen og Socialmini-
steriet har været meget mangelfuldt i forhold til de særregler og foranstalt-
ninger, som blev iværksat under både nedlukning og genåbning af samfundet,
og de vil kraftigt opfordre til, at processer og kommunikation evalueres grun-
digt bagudrettet, og at der etableres samarbejdsfora, der sikrer, at udsatte og
sårbare borgere – og det frontpersonale, der skal passe på dem – ikke overses
i en evt. fremtidig lignende situation.
45
Ministerium Sundhedsministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Sundhedsministeriet har benyttet følgende bemyndigelser i epidemiloven:
 § 2, stk. 5 (Sundhedsstyrelsens kategorisering af covid-19 som alment
farlig sygdom)
 § 2, stk. 6 (Sundhedsministerens kategorisering af covid-19 som
samfundskritisk sygdom)
 § 3, stk. 2 (Privates bistand med at varetage myndighedsopgaver)
 § 17, stk. 2 (Kommunernes forpligtelse til at stille faciliteter til
rådighed for frivillig isolation af borgere i målgruppen, som er
smittede med covid-19 eller afventer resultat af test for covid-19)
 § 38, stk. 3 og 4 (Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige
sygdomme i landet)
 § 39, stk. 1, 1. pkt. (Restriktioner for landgang fra krydstogtsskibe)
 § 40 (Krav om test og isolation efter indrejse i Danmark)
 § 41 (Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige sygdomme i
landet)
 § 42, stk. 1 (Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige
sygdomme i landet)
 § 43, stk. 1 (Foranstaltninger mod indførelse af alment farlige
sygdomme i landet)
 § 49, stk. 3 (Registrering af oplysninger om tilskuere i forbindelse med
afvikling af fodboldkampe samt oplysninger om publikum i
forbindelse med større udendørs arrangementer)
 § 50, stk. 4 (Politiets bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed med
fremskaffelse af oplysninger om luftfartsselskaber til brug for
smitteopsporing)
 § 51 (Anmeldelse af og videregivelse af oplysninger om smitsomme
sygdomme)
 § 53 (Behandling af personoplysninger)
 § 56, nr. 1 (Begrænsning af rettigheder på sundhedsområdet)
 § 58, jf. § 9, stk. 1 (Adgang til private virksomheder til at udlevere
mundbind vederlagsfrit)
 § 66, stk. 3 (fastsættelse af straffebestemmelser)
De bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af ovennævnte bemyndigelses-
bestemmelser, fremgår af bilag 5.
3. Erfaringer I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
46
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Processen har overordnet fungeret tilfredsstillende under de givne forudsæt-
ninger. Epidemiloven fastsætter imidlertid nogle rammer for processen for
udstedelse af restriktioner, som kan være vanskelige at forene med et meget
højt tidspres, når restriktioner indføres hurtigt.
Samarbejdet med både Epidemikommissionen og Folketingets Epidemiudvalg
har fungeret tilfredsstillende.
4-ugers fristen
Epidemilovens § 23, stk. 4, om, at regler om forsamlingsforbud og lokalere-
striktioner mv. kun kan fastsættes med en gyldighedsperiode på højst 4 uger
ad gangen, medmindre særlige grunde undtagelsesvis tilsiger en længere gyl-
dighedsperiode, har vist sig i nogle tilfælde at være unødig kort, da proces-
serne med at forlænge reglerne ofte har være omfattende, idet processen
med forelæggelse for Epidemikommissionen, inddragelse af eksterne eksper-
ter og forelæggelse for Folketingets Epidemiudvalg har skullet ske løbende
med 4 ugers intervaller og nogle gange også med kortere intervaller. Det er i
den forbindelse Sundhedsministeriets opfattelse, at hensynet til, at de fast-
satte regler overholder principper om bl.a. proportionalitet også bør kunne
opnås ved at ændre udgangspunktet til, at reglerne kan have en gyldigheds-
periode på som udgangspunkt f.eks. højst 6 eller 8 uger ad gangen. Det bety-
der dog ikke, at der ikke kan fastsættes en kortere gyldighedsperiode i be-
kendtgørelserne, ligesom det kan være velbegrundet at fastholde en kortere
gyldighedsperiode (f.eks. 4 uger) ved fastsættelse af restriktioner af meget
indgribende karakter for borgere og virksomheder for at sikre, at der med re-
lativ korte intervaller tages stilling til et eventuelt fortsat behov for at opret-
holde eller forlænge en given restriktion. En længere gyldighedsperiode vil
endvidere medvirke til at gøre reglerne mere forudsigelige for borgere og virk-
somheder.
Automatiske nedlukninger
Hvis der igen vil skulle indføres automatiske lokale nedlukninger af sogne og
kommuner, bør det overvejes, om de relevante bemyndigelser hertil bør fast-
sættes direkte i epidemiloven. Det kan i den forbindelse overvejes at forsim-
ple modellen, så der ikke skal fastsættes flere sideløbende ordninger i model-
len for automatiske lokale nedlukninger.
Dette vil kunne ske ved at indføre en ny hjemmel i epidemiloven, der eksplicit
giver adgang til at fastsætte regler om automatiske lokale nedlukninger eller
restriktioner baseret på fastsatte grænseværdier.
Det kan i den forbindelse overvejes, om en eventuel hjemmel til at fastsætte
regler om iværksætte af automatiske lokale nedlukninger ligeledes bør kunne
finde anvendelse ved alment farlige sygdomme, som lokalt er særligt ud-
bredte, med henblik på at inddæmme og begrænse høj lokal smitte, uanset at
der ikke på landsplan er tale om en samfundskritisk sygdom.
47
Adgangen til at fastsætte visse restriktioner ved almenfarlige sygdomme
Alment farlige sygdomme kan være udbredte i en vis grad uden samtidig at
være samfundskritiske, og det kan derfor overvejes, om der bør skabes mulig-
hed for at fastsætte f.eks. mindre indgribende samfundsmæssige restriktioner
som led i håndteringen af alment farlige sygdomme. Det kunne således være
hensigtsmæssigt at have mulighed for at anvende mindre indgribende restrik-
tioner som fx krav om coronapas, i forhold til håndtering af sygdomme, som
er kategoriseret som alment farlige uden samtidig at være kategoriseret som
samfundskritisk sygdom.
Adgang til behandling af personoplysninger
Sundhedsministeriet har siden epidemilovens vedtagelse udarbejdet en
række centrale bekendtgørelser om behandling af personoplysninger, som
alle er fast i medfør af epidemilovens § 53. Eftersom der i forbindelse med
epidemien behandles følsomme oplysninger om et stort antal borgere, er det
vurderingen, at det er nødvendigt med et særskilt hjemmelsgrundlag for be-
handlingen af personoplysninger. Det drejer sig bl.a. om regler om behandling
af personoplysninger i de digitale løsninger Coronapas og Smittestop, samt
Statens Serum Instituts behandling af personoplysninger i forbindelse med
vaccinationsindsatsen.
Hvis og når COVID-19 ikke længere kategoriseres som en alment farlig syg-
dom, men derimod alene som en smitsom sygdom, vil de ovennævnte be-
kendtgørelser, herunder bl.a. om Statens Serum Instituts behandling af per-
sonoplysninger til brug for vaccination mv., bortfalde.
Erfaringerne med brugen af digitale løsninger som del af epidemiberedskabet
har været gode. Det må i den forbindelse tilsvarende forventes, at digitale løs-
ninger og brugen heraf fremadrettet vil spille en endnu større rolle i håndte-
ring af fremtidige smitteudbrud og epidemier. Af hensyn til udvikling af frem-
tidige digitale løsninger til brug for håndtering og bekæmpelse af smitsomme
sygdomme kan det derfor overvejes, i hvilket omfang behandlingen af person-
oplysninger bør afhænge af, at sygdommen, der søges bekæmpet, anses som
alment farlig eller samfundskritisk.
Andre tekniske ændringer, herunder regulering af hygiejnecertifikater
Det er Sundhedsministeriets opfattelse, at der i forbindelse med en eventuel
revision af epidemiloven, kan være behov for andre mere tekniske lovændrin-
ger , herunder eksempelvis, at det fastsættes direkte i loven, at Styrelsen for
Patientsikkerhed kan anvende privates bistand (autoriserede rottebekæm-
pere) i forbindelse med undersøgelse og eventuel udryddelse af rotter m.v.
på kontrol medskibe, der ankommer fra udlandet, og at det præciseres i epi-
demilovens § 41, at der kan fastsættes krav om, at skibe, der ankommer fra
udlandet, har hygiejnecertifikater, for at hindre indførelse af smitsomme syg-
domme generelt, dvs. ikke kun alment farlige sygdomme.
48
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Det er Sundhedsministeriets erfaring, at forelæggelsen for Epidemikommissi-
onen har fungeret tilfredsstillende.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Det har været tilfredsstillende, at det i forbindelse med forlængelser af be-
kendtgørelsen, som er sket i overensstemmelse med politiske aftaler har væ-
ret mulighed for skriftlige forelæggelser. Folketingets Epidemiudvalg har ge-
nerelt været hurtig til at behandle sagerne, herunder også hasteforelæggel-
serne.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Udmøntningen har bestemmelserne har fungeret efter hensigten.
Sundhedsministeriet har anmodet KL og Danske Regioner om bidrag til rede-
gørelsen i forhold til erfaringerne med anvendelsen af epidemiloven på
Sundhedsministeriets område.
KL har i forhold til pkt. 3.a. anført, at der generelt har været tale om meget
hurtige processer, hvilket kan være en udfordring ift. at skabe den nødvendige
involvering i ganske omfattende og indgribende beslutningsforslag. Fx indfø-
relse af den automatiske nedlukningsmodel, som i første omgang blev meget
rigid og svær at administrere og forklare. Fx skoler/gymnasier mv der måtte
lukke trods ingen smittede lærere eller elever mv.
KL har i forhold til pkt. 3.b. anført, at de korte og komprimerede processer er
svære at arbejde med, til tider kun få timer.
KL har herudover til pkt. 3.d. anført følgende:
1) Det er en udfordring ressortministerierne udsteder bekendtgørelser for de-
res respektive områder uden forudgående tværgående koordinering med an-
dre ministerier. Det har betydet at den tværgående koordinering er blevet
meget svag og at regelsæt ikke følges ad, fx ift. kvadratmeterkrav, brug af
værnemidler og krav om coronapas for tilbud som i kommunen ofte er sam-
lokaliserede, men hvor reglerne var forskellige grundet forskellige ressortmi-
nisterier.
2) I forlængelse af udmøntningen af beslutninger har der ofte været meget
lange ventetider på vejledninger og retningslinjer. Dette gælder fx genåbning
af plejehjem hvor retningslinjen var mere end 3 uger undervejs fra aftalens
indgåelse. Dette er dog mere en generel bemærkning og ikke specifikt rettet
mod epidemiloven/epidemikommissionen.
Danske Regioner har anført, at det inden for den korte frist ikke har været
muligt at få bidrag fra regionerne til redegørelsen om anvendelse af epidemi-
loven via den tilsendte skabelon.
49
Ministerium Transportministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Transportministeriet har benyttet følgende bemyndigelser:
 § 3, stk. 3, § 32, § 35, § 36, § 64 og § 66, stk. 3, til at fastsætte regler
om genåbning, restriktioner, brug af mundbind mv. og coronapas for
køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af
Covid-19 og til at fastsætte regler om krav om mundbind eller visir i
kollektiv trafik samt bødestraf for manglende efterlevelse.
 § 12 f til at fastsætte regler om forlængelse af kørekort,
chaufføruddannelsesbeviser m.m. på vejtransportområdet med
henblik på at sikre den fortsatte forsyning og distribution af varer.
 § 58 til at lave en særlig forlængelse af kørekort med
kørelærergodkendelse.
Reglerne har været udmøntet i bekendtgørelser, som Transportministeriet
har udstedt med hjemmel i epidemiloven og efter forelæggelse for Epidemi-
kommissionen.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Ingen bemærkninger.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Transportministeriet har følgende bemærkninger:
 Det fungerede fint med at udfylde det generelle skema med
anmodning om indstilling fra Epidemikommissionen forinden selve
forelæggelsen.
 Det var generelt vanskeligt at få et overblik over, hvornår sager skulle
forelægges for kommissionen, og hvornår møderne blev holdt.
 Positivt, at flere ministerier kunne forelægge en sag sammen, men
det var til tider vanskeligt at koordinere det indbyrdes.
 Ved et par lejligheder, hvor Transportministeriet forelagde en sag for
Epidemikommissionen med et andet ministerium, var det alene det
ene ministerium, der modtog indstillingen, hvilket forsinkede den
efterfølgende proces med en forelæggelse for Epidemiudvalget.
 Positivt med korte og klare tilbagemeldinger fra kommissionen med
deres udtalelser.
50
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Når man arbejder med så korte frister, og når der i visse perioder skulle ske
forelæggelse flere gange ugentligt, var det i begyndelsen meget uhensigts-
mæssigt, at enten ministeren eller en afdelingschef/departementschef skulle
møde fysisk op og forelægge sagen for udvalget. Det var derfor en væsentlig
og velkommen procesoptimering, da det blev muligt at forelægge sagerne
skriftligt for udvalget, hvorefter ministeriet fik en skriftlig tilbagemelding med
stemmerne for og imod.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Ingen bemærkninger.
51
Ministerium Uddannelses- og Forskningsministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte erfa-
ringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen af
oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epidemi-
udvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
- § 34
- Fastsættelse af regler om lukning og genåbning og andre særlige restriktioner
for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-
råde ifm. håndtering af covid-19, herunder krav om covid-19-test, brug af
mundbind/visir og etablering af egen testkapacitet på uddannelsesinstitutio-
nerne (selvpodning under supervision).
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Generelt har hele forløbet i relation til anvendelsen af epidemiloven været
præget af tidsmæssigt meget pressede processer. F.eks. har bekendtgørelses-
opfølgningerne på de politiske aftaler om indførelse og lempelse af restriktio-
ner i forbindelse med covid-19 i de fleste tilfælde skullet gennemføres på gan-
ske få dage, hvor der samtidig har været behov for et bredt koordineringsar-
bejde på tværs af ministerier. Der har under hele forløbet været en tæt inddra-
gelse af og dialog med interessenterne på området om restriktioner m.v., bl.a.
i regi af sektorpartnerskabet for videregående uddannelser. De meget pres-
sede processer har dog betydet, at de specifikke bekendtgørelser udstedt med
hjemmel i epidemiloven ikke har været sendt i ekstern høring efter udarbejdel-
sen af reglerne og inden udstedelsen, og inddragelsen af interessenterne har
således foregået på anden vis.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Umiddelbart efter den nye epidemilovs ikrafttræden var der en del uklarhed
om proces og rammer for forelæggelser. Det blev afklaret hen ad vejen, og der
blev etableret mere hensigtsmæssige processer.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Samme som ovenfor.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Ingen yderligere bemærkninger
52
Ministerium Udenrigsministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgan-
gen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget
Epidemiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af lo-
ven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Udenrigsministeriet har været indirekte berørt af bestemmelse §40 vedr. ge-
nerelle regler om krav om dokumentation for ikke at have en bestemt syg-
dom, undersøgelse (test), isolation, indlæggelse m.v. for indrejsende.
Sundhedsministeriet har ressortansvar for bestemmelsen, men den berører
Udenrigsministeriet pga. betydningen for rejserestriktioner til Danmark, her-
iblandt reglerne om krav om test og isolation ved indrejse, som fremgår af
Sundhedsministeriets bekendtgørelse om krav om test og isolation efter ind-
rejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Kravene i Sundhedsministeriets bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19 har betyd-
ning for både udlændinge, der rejser til Danmark, såvel som danskere, der
vender retur efter ophold i udlandet.
Udenrigsministeriet har bistået Sundhedsministeriet i udfærdigelsen af be-
kendtgørelsen samt udarbejdet FAQ- og vejledningsmateriale til bl.a. co-
ronasmitte.dk.
Det er Udenrigsministeriets oplevelse, at bekendtgørelsen har medført en be-
tydelig stigning i antallet af henvendelser (borgere, erhvervsliv m.v.), der har
behov for vejledning om reglerne i forbindelse med rejser, hvilket har medført
53
et større arbejde med dels at afklare tvivlsspørgsmål i dialog med relevante
myndigheder, besvare de mange borgerhenvendelser, dels at kommunikere
om reglerne. Udenrigsministeriet har i den forbindelse særligt erfaret, at
mange borgere oplever reglerne vedr. test og isolation som komplekse, ikke
mindst på grund af undtagelserne.
Der har i Udenrigsministeriet forud for bekendtgørelsens tilblivelse og efter-
følgende pågået indhentning af vidensgrundlag om samt analyse af andre lan-
des tilgang til krav om test og isolation med henblik på evt. justeringer, her-
under ift. håndhævelse og sanktionering. Dertil har der været løbende ar-
bejde i forbindelse med politiske forhandlinger om genåbning for rejseaktivi-
teter, hvor krav om test og isolation spiller en central rolle. Derudover lø-
bende EU-koordination og –forhandlinger, hvor krav om test og isolation også
spiller en central rolle.
I takt med at antallet af rejsende stiger som konsekvens af vaccineudrulning
og åbning til nye lande, vil udfordringerne omkring reglernes kompleksitet
forventeligt blive mere betydelige. På den baggrund bør det løbende overve-
jes, hvordan rejserestriktionerne kan forenkles.
54
Ministerium Udlændinge- og Integrationsministeriet
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Epidemiloven v. lov nr. 285 af 27. februar 2021
Udlændinge- og Integrationsministeriet har gjort brug af bemyndigelserne i
epidemilovens §§ 3, stk. 3, 31, 32, 34, 56, 64 og 66, stk. 3.
Epidemiloven som senest ændret v. lov nr. 359 af 4. april 2020
Udlændinge- og Integrationsministeriet har gjort brug af bemyndigelserne i
epidemilovens § 12 d, stk. 3, og § 22.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i bekendtgørelse fastsat restrikti-
oner for lokaler, hvor der drives borgerservicecentre, og krav om mundbind
og visir i borgerservicecentre og i institutioner, der udbyder danskuddannelse
efter lov om danskuddannelse for voksne udlændinge med flere (sprogskoler).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har delvist suspenderet integrations-
indsatsen parallelt med lignende suspensioner af beskæftigelsesindsatsen og
har herefter gradvist genåbnet integrationsindsatsen parallelt med den grad-
vise genåbning af beskæftigelsesindsatsen. Suspensionen indebar bl.a. su-
spension af rådighedspligt og en række ret og pligt bestemmelser under kom-
munernes nedlukning, samt at kravene til kadencer i tilbud til udlændinge i
integrationsindsats blev suspenderet, og kommunerne fik mere fleksible ram-
mer for samtaler med udlændinge i integrationsforløb. I takt med den grad-
vise genåbning af samfundet er suspensionen tilsvarende gradvist ophævet,
herunder med overgangsordninger.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har i bekendtgørelse om lukning og
genåbning samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse
i forbindelse med håndtering af covid-19 med hjemmel i bemyndigelsesbe-
stemmelserne i epidemilovens § 34 og tidligere epidemilovens § 22 udmøntet
hel og delvis nedlukning/genåbning af danskuddannelserne under Udlæn-
dinge- og Integrationsministeriet, modellen om automatisk nedlukning, ud-
møntet det tidligere gældende krav om tilbud om superviseret selvpodning
samt udmøntet øvrige restriktioner, fx kravet om at kunne fremvise en negativ
covid-19 test.
Med hjemmel i epidemilovens § 56 har Udlændinge- og Integrationsministe-
riet udstedt bekendtgørelse om fortsat delvis suspension af tilbud om dansk-
uddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Co-
ronavirussygdom 2019 (covid-19), som er gældende til og med den 10. sep-
tember 2021. Bekendtgørelsen suspenderer det offentliges pligt til at tilbyde
55
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i de perioder, sprogcentre har
været helt eller delvist nedlukket som følge af covid-19. Bekendtgørelsen har
i perioder med hel eller delvis nedlukning som følge af covid-19 også givet
hjemmel til at gennemføre kursisternes modulskifte ved en faglig vurdering
af, om den enkelte kursist har opnået et dansksprogligt færdighedsniveau, der
svarer til en bestået modultest på det niveau, kursisten er indplaceret på,
fremfor at gennemføre modulskiftet ved en modultest med fysisk fremmøde.
Bekendtgørelsen indfører endvidere mulighed for at forlænge danskuddan-
nelsesretten for, klippekortet og fristen for tilbagebetaling af depositum for
kursister, som har været helt eller delvist afskåret fra at deltage i undervisnin-
gen følge af, at undervisningen har været helt eller delvist lukket som følge af
covid-19.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Processen for udstedelse af bekendtgørelser, hvor der sker høring af
Sundhedsministeriet og af Justitsministeriet i forhold til spørgsmål af regule-
ringsteknisk karakter, har været en velfungerende formel skriftlig proces –
samt med mulighed for uformel kontakt, f.eks. telefonisk sparring.
Processen for anvendelsen af loven har taget udgangspunkt i, at der har været
behov for at lave justeringer med ganske kort varsel. Epidemilovens rammer,
hvorefter bekendtgørelser under andre ressortministerier har skullet godken-
des af sundhedsministeren, forelægges for Epidemikommissionen og for de
særligt sagkyndige, samt behandles i Epidemiudvalget, har medført nogle
komprimerede processer med korte frister og sene fremsendelser.
Processerne har på den baggrund været gennemført med nødvendig fleksibi-
litet og samarbejde på tværs af sekretariater i ressortministerier og Folketin-
get. Fremadrettet bør man yderligere styrke og standardisere et tæt samar-
bejde mellem ressortmyndigheder med fælles tiltag på sektorområder, der
overlapper, f.eks. på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet eller er-
hvervsområdet af hensyn til at sikre en så ensartet anvendelse af epidemilo-
ven som muligt i den nødvendige regulering samt at sikre ensartede og sam-
menhængende tiltag for borgere, kommuner og virksomheder.
Fremadrettet kan det ligeledes overvejes at adressere de mulige, permanente
konsekvenser af nedlukninger i medfør af epidemiloven for særskilte rettighe-
der for grupper af borgere. På Udlændinge- og Integrationsministeriets om-
råde har nedlukningerne i 2020 og 2021 f.eks. længerevarende konsekvenser
for den samlede adgang til danskundervisning for personer med en tidsbe-
grænset 5-årig adgang til danskuddannelse, medmindre der i en længere pe-
rioder kan dispenseres for perioderne med nedlukninger.
56
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Processen med forelæggelse for Epidemikommissionen har – navnlig for så
vidt angår enkle sager om blot teknisk videreførelse, f.eks. vedrørende lokale-
restriktioner – været tilfredsstillende, bl.a. med vejledningen herom fra maj
2020 med tidsskema til brug for det enkelte ministeriums planlægning af pro-
cessen.
Processerne med gennemførelse af politiske aftaler har stillet krav om udar-
bejdelse af bekendtgørelser og forelæggelse for Epidemikommissionen inden
for meget korte frister, der lejlighedsvis har medført sene fremsendelser af
materiale til Epidemikommissionen.
Der oplevedes i øvrigt ikke processuelle udfordringer i forbindelse med Epide-
mikommissionens udarbejdelse af svar / indstillinger.
Den faglige behandling ved Epidemikommissionen har været tilfredsstillende,
og der er givet god faglig sparring på de foreslåede tiltag.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Processen med forelæggelse for Epidemiudvalget har – navnlig for så vidt an-
går enkle sager om blot teknisk videreførelse, f.eks. vedrørende lokalerestrik-
tioner – været velfungerende, navnlig med vejledningen herom fra maj 2020
med tidsskema til brug for det enkelte ministeriums planlægning af processen
og især med mulighed for skriftlig forelæggelse i sager om videreførelse af
restriktioner uden indholdsmæssige ændringer.
Processen omkring forelæggelser for Epidemiudvalget er forløbet tilfredsstil-
lende.
Processerne med gennemførelse af politiske aftaler har stillet krav om udar-
bejdelse af bekendtgørelser og forelæggelse for Epidemiudvalget inden for
meget korte frister, der lejlighedsvis har medført sene fremsendelser af ma-
teriale til Epidemiudvalget.
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelserne på Udlændinge- og Integra-
tionsministeriets området har primært været af juridisk teknisk karakter, idet
der i forhold til restriktioner for lokaler er tale om – decentraliseret til mini-
sterområderne – en videreførelse af tidligere generelle bekendtgørelser, der
var udstedt af sundhedsministeriet.
Det drejer sig nærmere om bekendtgørelse nr. 42 af 15. januar 2021 om for-
bud mod større forsamlinger og mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter i forbindelse med håndtering af covid-19 og bekendtgørelse nr. 176
af 3. februar 2021 om krav om mundbind mv. på serveringssteder, i detail- og
engroshandlen, kultur- og kirkeinstitutioner, idræts- og foreningsfaciliteter, i
jobcentre, i borgerservicecentre, i dagtilbud, på skoler og uddannelsesinstitu-
tioner mv. i forbindelse med håndtering af covid-19.)
57
Udmøntning af bemyndigelsesbestemmelserne har på Udlændinge- og Inte-
grationsministeriets område generelt været gennemført med nødvendig flek-
sibilitet og samarbejde på tværs af sekretariater i ressortministerier og Folke-
tinget.
Fremadrettet bør man yderligere styrke og standardisere et tidligt og tæt sam-
arbejde mellem ressortmyndigheder med fælles tiltag på sektorområder, der
overlapper, f.eks. på beskæftigelsesområdet, uddannelsesområdet eller er-
hvervsområdet, af hensyn til at sikre en så ensartet anvendelse af epidemilo-
ven som muligt i den nødvendige regulering samt at sikre ensartede og sam-
menhængende tiltag for borgere, kommuner og virksomheder.
Generelt har bemyndigelserne været dækkende for behovet på området, og
epidemiloven har givet mulighed for at sikre de rette bemyndigelser til at ud-
mønte nødvendig regulering på Udlændinge- og Integrationsministeriets om-
råde.
58
Bilag 3: Bidrag til redegørelse fra Epidemikommissionen
Epidemikommissionen
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at re-
geringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse med
henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de gjorte er-
faringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden udgangen
af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Folketinget Epi-
demiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revision af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Epidemikommissionen er nedsat i medfør af epidemilovens § 7.
Epidemikommissionen har følgende lovbundne opgaver:
a) Rådgive regeringen om alment farlige og samfundskritiske sygdomme
– af egen drift eller efter anmodning - § 8, stk. 1.
b) Afgive indstillinger om udstedelse af regler omfattet parlamentarisk
kontrol under forudgående inddragelse af andre særligt sagkyndige - § 8,
stk. 2.
c) Rådgive Styrelsen for Patientsikkerhed forud for udstedelse af påbud til
kommuner og regioner - § 29, stk. 7.
d) Rådgive vedkommende minister om påbud til statslige institutioner - §
29, stk. 3.
Ud over de lovbunde opgaver er øvrige opgaver tilfaldet Epidemikommissio-
nen ifm. politiske aftaler. Blandt andet har Epidemikommissionen i forbin-
delse med modellen for automatiske nedlukninger foretaget løbende vurde-
ring af incidensgrænser og på baggrund af anmodninger afgivet indstillinger
vedr. nedlukning i kommuner fsva. liberale serviceerhverv, videregående ud-
dannelser, køreskoler mv.
Epidemikommissionen har desuden foretaget vurderinger som følge af gen-
åbningsaftaler, fx genåbning af natteliv.
Oversigt over afgivne indstillinger m.v. (opgjort 1. september 2021):
Antal møder afholdt i Epidemikom-
missionen
(Antal møder med særligt sagkyn-
dige)
39 (heraf 1 ekstraordinært, 1 skrift-
lig, 5 aflyste)
(35)
Antal indstillinger 153 (ca. 115 videreførelser)
Antal rådgivende vurderinger 13
Antal høringsbreve (påbud) fra Sty-
relsen for Patientsikkerhed besvaret
188
59
Inden afgivelse af endelig indstilling skal Epidemikommissionen inddrage an-
dre særligt sagkyndige. Epidemikommissionen har etableret en proces for
denne inddragelse, der indebærer, at de særligt sagkyndige afgiver bemærk-
ninger inden afholdelse af møde i Epidemikommissionen. De særligt sagkyn-
diges bemærkninger indgår i Epidemikommissionens behandling af pågæl-
dende indstillinger, og videreformidles til relevante ministerier sammen med
Epidemikommissionen indstilling.
Der er praksis for, at en chef fra det ministerium, som har anmodet Epidemi-
kommissionen om at afgive en indstilling, deltager under Epidemikommissio-
nens behandling af anmodningen. Dermed har Epidemikommissionen mulig-
hed for at stille eventuelle spørgsmål til det relevante ministerium på beslut-
ningsdygtigt niveau, inden der afgives endelig indstilling.
3. Erfaringer
I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v.)
Epidemikommissionens sammensætning og inddragelse af særligt sagkyndige
Epidemikommissionen finder, at kommissionens nuværende sammensætning
indeholder en fornuftig balance mellem den nødvendige bredde i sammen-
sætningen og den nødvindige operationelle funktionalitet
Det er Epidemikommissionens erfaring, at det er gavnligt, at kommissionen er
sammensat således, at medlemmerne kan bidrage med viden og perspektiver
fra en række forskellige områder, som er relevante for epidemihåndteringen.
Epidemikommissionen har i forbindelse med afgivelse af indstillinger fundet
det nyttigt også at kunne trække på ’andre særligt sagkyndige’.
Det bemærkes, at denne inddragelse stiller store krav i forhold til fleksibilitet
og tidsressourcer også for de ’andre særligt sagkyndige’, der inddrages, idet
der ofte er behov for bidrag med meget kort frist.
Epidemikommissionen vurderer desuden, at det kunne være hensigtsmæs-
sigt, hvis sekretariatet foruden bistand fra Sundhedsministeriet (jf. epidemilo-
vens § 7, stk. 4) også, efter aftale med Sundhedsministeriet, kunne bestå af
udvalgte medarbejdere fra de organisationer, der indstiller medlemmer, som
således også vil kunne sekretariatsbetjene medlemmerne derfra.
Rådgivning af regeringen om alment farlige og samfundskritiske sygdomme –
af egen drift eller efter anmodning
Epidemikommissionen erfarer, at kommissionen ofte har rådgivet om parti-
elle sager, som har haft baggrund i udmøntning af mere generelle beslutnin-
ger. Epidemikommissionen vurderer i den forbindelsen, at det vil være hen-
sigtsmæssigt, at kommissionen fremadrettet i højere grad også anvendes i sin
rådgivende funktion i forbindelse med generelle tiltag og beslutninger i epi-
demihåndteringen.
Indstillinger om udstedelse af regler
60
Håndteringen af en epidemi stiller store krav til hastighed, fleksibilitet og be-
slutningskraft i processerne, som ofte vil forløbe under et betydeligt tidspres.
Epidemikommissionen erfarer, at kommissionen ofte modtager ressortspeci-
fikke anmodninger fra vedkommende ministerier om indførsel eller viderefø-
relse af helt specifikke regler på specifikke delområder fremfor at modtage en
samlet koordineret anmodning, der hvor samme regelindførelse ressortmæs-
sigt berører flere områder (fx regler om forsamlinger, arealkrav m. fl.).
Dette medfører, at sammenhængen mellem anmodningerne og det samlede
restriktionsniveau ikke i alle tilfælde er tydeligt for kommissionen og med ri-
siko for, at der ikke er parallelitet på tværs. Epidemikommissionens erfaring
er, at den type anmodninger med fordel kan tilgå kommissionen som en sam-
let anmodning om overordnet rådgivning, som derefter kan detailimplemen-
teres på de enkelte områder. Dermed vil Epidemikommissionen have mulig-
hed for at vurdere en type restriktion – fx arealbegrænsninger – samlet på
tværs af områder.
Rådgivning af Styrelsen for Patientsikkerhed forud for udstedelse af påbud til
kommuner og regioner
Epidemikommissionen erfarer, at det er relevant, at Styrelsen for Patientsik-
kerhed (STPS) rådfører sig med kommissionen i forbindelse med sådanne på-
bud. Men det kan overvejes, for at sikre den størst mulige rettidige effekt af
påbuddene, at der løbende under en epidemi sker en mere generel høring af
Epidemikommissionen om generelle kriterier eller standarder for udstedelse
af påbud. På den baggrund kunne STPS udstede de konkrete påbud, der op-
fylder kriterier eller standarder, uden forudgående høring af Epidemikommis-
sionen af påbud enkeltvis. Dermed ville påbuddene også kunne iværksættes
hurtigere.
Øvrige overvejelser
Epidemikommissionen vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt at have
handlemuligheder for epidemikontrol i perioder/situationer, som ligger mel-
lem de muligheder for at indføre restriktioner, der knytter sig til kategorise-
ring af en sygdom som hhv. ”samfundskritisk sygdom” og ”alment farlig”. Fx i
form af muligheden for at adressere høj lokal smitte gennem lokale restrikti-
oner samt mildere nationale tiltag.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Ikke relevant.
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Ikke relevant.
61
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Ikke relevant.
62
Bilag 4: Bidrag til redegørelse fra Ankenævnet for Besøgsrestriktioner
Ankenævnet for Besøgsrestriktioner
Emne Bemærkninger
1. Baggrund Som led i Folketingets behandling af epidemiloven er det tilkendegivet, at
regeringen løbende vil opsamle viden og erfaringer med lovens anvendelse
med henblik på primo oktober 2021 at udarbejde en redegørelse om de
gjorte erfaringer, som sendes til Folketinget og Epidemikommissionen inden
udgangen af oktober 2021. Redegørelsen vil kunne danne grundlag for Fol-
ketinget Epidemiudvalgs videre drøftelser om behovet for en eventuel revi-
sion af loven.
2. Status for anvendelse af
epidemiloven
- Hvilke bemyndigelser har I
benyttet?
- Hvad har I benyttet bemyn-
digelsesbestemmelserne til?
Der er i henhold til § 61, stk. 1, i epidemiloven oprettet Ankenævnet for Be-
søgsrestriktioner, hvor Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbistand
til rådighed for nævnet. Ankenævnet for Besøgsrestriktioner er sammensat
og udpeget i henhold til § 62.
Ankenævnet skal i medfør af § 61, stk. 2, påse, om betingelserne for påbud-
det er opfyldt, og om implementeringen heraf er i overensstemmelse med
påbuddet. I sager, hvor det påklagede påbud er ophævet, skal ankenævnet
udtale, om betingelserne for påbuddet var opfyldt, da påbuddet blev ind-
ført, og om den efterfølgende implementering var i overensstemmelse med
påbuddet.
Ankenævnet for Besøgsrestriktioner har på tidspunktet for bidraget modta-
get tre klager i henholdsvis primo april, ultimo april og medio juni 2021. An-
kenævnet har truffet afgørelse i den første sag primo juli 2021. De to reste-
rende sager blev afgjort i september 2021.
Sag nr. 1
En indlagt klagede over, at hendes pårørende blev nægtet/begrænset i at
besøge klager på et sygehus. Klager var ikke længere indlagt på tidspunktet
for klagen til ankenævnet og dermed ikke aktuelt begrænset af besøgsre-
striktioner.
På afgørelsestidspunktet var det påklagede påbud ophævet. Ankenævnet
havde derfor alene mulighed for at udtale, hvorvidt betingelserne for opret-
holdelsen af det fortsatte påbud var opfyldt på tidspunktet for den påkla-
gede hændelse. Ankenævnet udtalte, at betingelserne for opretholdelsen
var opfyldt. Ankenævnet udtalte endvidere, at behandlingsstedets imple-
mentering af påbuddet ikke var korrekt.
Sag nr. 2
Ankenævnet udtalte, at betingelserne for Styrelsen for Patientsikkerheds på-
bud om besøgsrestriktioner var opfyldt i den pågældende periode, og at be-
handlingsstedets implementering af påbuddet var korrekt.
63
I forhold til implementeringen af påbuddet blev der udtalt dissens, idet et
mindretal bestående af et medlem udtalte, at implementeringen ikke var kor-
rekt, idet der var tale om en kritisk situation, hvorfor den indlagte ikke var
begrænset til alene at kunne få besøg af én nærmeste pårørende, og behand-
lingsstedet skulle derfor ikke anføre, hvem der var den nærmeste pårørende.
Det er flertallet af ankenævnets medlemmer, der bestemmer afgørelsens re-
sultat, som derfor blev, at implementeringen var korrekt. Dissenen fremgår
af afgørelsen.
Sag nr. 3
Ankenævnet udtalte, at betingelserne for Styrelsen for Patientsikkerheds på-
bud om besøgsrestriktioner var opfyldt i den pågældende periode, og at op-
holdsinstitutionens implementering var korrekt.
I forhold til Styrelsen for Patientsikkerheds udstedelse af påbuddet blev der
afgivet dissens, idet to medlemmer af ankenævnet udtalte, at påbuddet ikke
var i overensstemmelse med epidemilovens § 23, stk. 3, idet det ikke var un-
dersøgt, om mindre indgribende og dermed mere skånsomme foranstaltnin-
ger var tilstrækkelige.
Flertallet af ankenævnets medlemmer vurderede, at udstedelsen af påbuddet
var i overensstemmelse med epidemilovens § 29, stk. 1, og at der i overens-
stemmelse med epidemilovens § 23, stk. 6, blev foretaget efterprøvelse hen-
holdsvis 3 og 10 dage efter påbuddet var meddelt for at påse, om betingel-
serne fortsat var opfyldt.
Det er flertallet af ankenævnets medlemmer, der bestemmer afgørelsens re-
sultat, som derfor blev, at betingelserne for udstedelsen af påbuddet var op-
fyldt. Dissensen fremgår af afgørelsen.
Årsagen til dissens i sag nr. 2 og 3 formodes at komme af, at det er et nyt
retsområde, så derfor er praksis endnu ikke fastlagt. Det vil ofte give dissens.
Den samme type drøftelser i nævnet vil formentlig ikke give dissens næste
gang, da nævnet så allerede har taget stilling. Et lignende billede har man også
set blandt andet fra Højesteret.
Der er herudover i epidemilovens § 61, stk. 1, efter forhandling med
Sundhedsministeriet udarbejdet udkast til forretningsorden.
Der er i forbindelse med oprettelsen af Ankenævnet for Besøgsrestriktioner
udarbejdet en klageløsning (digital selvbetjening) i overensstemmelse med §
63, stk. 2.
3. Erfaringer I de følgende afsnit bedes angivet erfaringer med anvendelsen af epidemilo-
ven.
64
3.a. Generelle erfaringer med
processen for, og anvendel-
sen af, loven
- (høringer m.v)
Styrelsen har i forbindelse med oprettelsen af Ankenævnet for Besøgsre-
striktioner og den indledende del af sagsbehandlingen haft behov for at un-
dersøge, hvilke persondataretlige forpligtigelser, der påhviler Styrelsen i for-
hold til borgeren i relation til privatlivspolitik og oplysning om registreredes
rettigheder. Dette er særligt gældende i de tilfælde, hvor det er en pårø-
rende, der klager, og dermed giver styrelsen og nævnet oplysninger om bor-
geren, som denne ikke kan anses for at være bekendt med.
I forbindelse med forberedelsen af de modtagne klager har det i nogle til-
fælde været nødvendigt at indhente journalmateriale fra de konkrete be-
handlingssteder og herefter vejledende udtalelser fra lægesagkyndige i for-
bindelse med vurderingen af en patients helbredstilstand eller vurderingen
af behovet for udstedelsen og opretholdelsen af påbuddet. Dette har endvi-
dere rejst persondataretlige problemstillinger, når klagen er modtaget fra en
pårørende. Ankenævnet har set sig berettet til at indhente materialet i hen-
hold til de almindelige forvaltningsretslige principper for at kunne varetage
sin myndighedsudøvelse.
3.b. Erfaringer med forelæg-
gelser for EPK
(proces, frister, svar, m.m.)
Ikke relevant
3. c. Erfaringer med forelæg-
gelser for Epidemiudvalget
(proces, frister, m.m.)
Ikke relevant
3.d. Erfaringer med udmønt-
ningen af bemyndigelsesbe-
stemmelserne på jeres mini-
sterområde?
Ikke relevant
65
Bilag 5: Liste over bekendtgørelser udstedt med hjemmel i epidemilo-
ven
Beskæftigelsesministeriet
 Bekendtgørelse nr. 646 af 13. april 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigel-
sesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 682 af 19. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat del-
vis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 885 af 11. maj 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-
indsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1251 af 11. juni 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigel-
sesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1576 af 06. juli 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigel-
sesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1586 af 07. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat del-
vis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1682 af 13. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og fortsat
delvis suspension af beskæftigelsesindsatsen som følge af covid-19 m.v.
Børne- og Undervisningsministeriet
 Bekendtgørelse nr. 401 af 12. marts 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om lukning og genåb-
ning samt særlige restriktioner for skoler og institutioner m.v. i visse kommuner i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 423 af 12. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 474 af 19. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 535 af 27. marts 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 595 af 9.april 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Un-
dervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 632 af 13. april 2021 om krav om mundbind m.v. i dagtilbud, på skoler og uddan-
nelsesinstitutioner m.v. på børne- og undervisningsområdet i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 633 af 13. april 2021om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lo-
kaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på
Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
66
 Bekendtgørelse nr. 675 af 19. april 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mund-
bind m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Under-
visningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 683 af 19. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid- 19
 Bekendtgørelse nr. 759 af 29. april 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mund-
bind m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne og Under-
visningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 768 af 29. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid- 19
 Bekendtgørelse nr. 805 af 5. maj 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 830 af 7. maj 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 831 af 7. maj 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind
m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne og Undervisningsmi-
nisteriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 869 af 10. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i
dagtilbud, på skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på børne- og undervisningsområdet i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 945 af 20. maj 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind
m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne og Undervisningsmi-
nisteriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 946 af 20. maj 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1025 af 27. maj 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mund-
bind m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne og Under-
visningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1028 af 27. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1136 af 4. juni 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind
m.v. og coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne og Undervisningsmi-
nisteriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1137 af 4. juni 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1209 af 5. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i
dagtilbud, på skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på børne- og undervisningsområdet i forbin-
delse med håndtering af covid-19
67
 Bekendtgørelse nr. 1252 af 11. juni 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om co-
ronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Undervisningsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1253 af 11. juni 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1379 af 23. juni 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1390 af 23. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1405 af 25. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1416 af 25. juni 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om co-
ronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Undervisningsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1550 af 2. juli 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om corona-
pas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Undervisningsministeriets om-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1559 af 5. juli 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for
dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets område i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1585 af 6. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og
lokaliteter og krav om coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1587 af 7. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1604 af 16. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1605 af 16. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på videnpædagogiske aktivitetscentre og lignende på Børne-og
Undervisningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1668 af 12. august 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter på videnpæda-
gogiske aktivitetscentre og lignende på Børne- og Undervisningsministeriets område i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1740 af 27. august 2021om lukning og genåbning samt andre særlige restriktio-
ner for dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner m.v. på Børne- og Undervisningsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1783 af 8. september 2021 om nødpasning (Nødpasningsbekendtgørelsen)
68
Erhvervsministeriet
 Bekendtgørelse nr. 361 af 9. marts 2021 om straf for overtrædelse af krav om mundbind eller visir i
detailhandlen beliggende i Vollsmose Sogn
 Bekendtgørelse nr. 417 af 13. marts 2021 om bemyndigelse af justitsministeren til at fastsætte reg-
ler om drive in-arrangementer i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 418 af 13. marts 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter, krav om mundbind m.v. og covid-19-test på Erhvervsministeriets område i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 464 af 18. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og covid-19-test på Erhvervsmini-
steriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 579 af 31. marts 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 600 af 10. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 616 af 10. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 657 af 13. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 696 af 19. april 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lo-
kaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 697 af 20. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 812 af 05. maj 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lo-
kaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 838 af 07. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 841 af 08. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 908 af 13. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
69
 Bekendtgørelse nr. 921 af 17. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 953 af 20. maj 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lo-
kaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1011 af 26. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1105 af 02. juni 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1106 af 02. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1237 af 10. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Erhvervsministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1255 af 11. juni 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1365 af 22. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1452 af 22. juni 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1562 af 01. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1599 af 01. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1625 af 15. juli 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lo-
kaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i forbindelse med håndtering af co-
vid-19
 Bekendtgørelse nr. 1683 af 13. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang
til og restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om coronapas på Erhvervsministeriets område i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1739 af 26. august 2021 om krav om coronapas i natklubber m.v. på Erhvervsmi-
nisteriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
70
Indenrigs- og Boligministeriet
 Bekendtgørelse nr. 588 af 6. april 2021 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i
kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom
(COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 623 af 8. april 2021 om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i håndtering
af COVID-19, for så vidt angår faciliteter til test og vaccination
 Bekendtgørelse nr. 624 af 8. april 2021 om midlertidig fravigelse af dele af byggelovgivningen som
led i håndtering af COVID-19 med henblik på ibrugtagning af bygninger m.v. til dagtilbud, skoler, in-
stitutioner og lignende
 Bekendtgørelse nr. 858 af 5. maj 2021 om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i håndtering
af COVID-19, for så vidt angår faciliteter til test og vaccination
 Bekendtgørelse nr. 859 af 5. maj 2021 om midlertidig fravigelse af dele af byggelovgivningen som led
i håndtering af COVID-19 med henblik på ibrugtagning af bygninger m.v. til dagtilbud, skoler, institu-
tioner og lignende
 Bekendtgørelse nr. 861 af 8. maj 2021 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i
kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom
(COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1131 af 3. juni 2021 om restriktioner for kommunale borgerservicecentre samt
krav om mundbind m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1199 af 7. juni 2021 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder i
kommunalbestyrelser og regionsråd og i disses udvalg som led i håndtering af Coronavirussygdom
(COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1244 af 10. juni 2021 om restriktioner for kommunale borgerservicecentre i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1462 af 26. juni 2021 om restriktioner for kommunale borgerservicecentre i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1678 af 12. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for kom-
munale borgerservicecentre i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1716 af 20. august 2021 om midlertidig fravigelse af byggeloven som led i hånd-
tering af COVID-19, for så vidt angår faciliteter til test og vaccination
 Bekendtgørelse nr. 1780 af 6. september 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om midlertidig fra-
vigelse af byggeloven som led i håndtering af COVID-19, for så vidt angår faciliteter til test og vacci-
nation
Justitsministeriet
• Bekendtgørelse nr. 480 af 21. marts 2021om forbud mod forsamlinger i forbindelse med håndtering
af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 538 af 26. marts 2021om forebyggelse og inddæmmelse af udbredelse af covid-
19 på kriminalforsorgens område
• Bekendtgørelse nr. 618 af 12. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger
i forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 660 af 15. april 2021 om drive in-arrangementer i forbindelse med håndtering af
covid-19
71
• Bekendtgørelse nr. 670 af 15. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger
i forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 673 af 16. april 2021 om indberetning af oplysninger vedrørende forsyning af me-
dicinsk udstyr, personlige værnemidler og desinfektionsmidler i forbindelse med håndtering af covid-
19
• Bekendtgørelse nr. 690 af 20. april 2021 om forbud mod forsamlinger i forbindelse med håndtering af
covid-19
• Bekendtgørelse nr. 706 af 23. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod forsamlinger
i forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 717 af 23. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og inddæm-
melse af udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
• Bekendtgørelse nr. 813 af 5. maj 2021 om forbud mod større forsamlinger i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 947 af 20. maj 2021 om forbud mod større forsamlinger i forbindelse med hånd-
tering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 970 af 19. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og inddæm-
melse af udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
• Bekendtgørelse nr. 1227 af 9. juni 2021 om forbud mod større forsamlinger i forbindelse med hånd-
tering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 1260 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod større for-
samlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 1307 af 16. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod større for-
samlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 1330 af 18. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og inddæm-
melse af udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
• Bekendtgørelse nr. 1367 af 22. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om drive in-arrangementer i
forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 1505 af 16. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod større for-
samlinger i forbindelse med håndtering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 1630 af 16. juni 2021 om forbud mod store forsamlinger i forbindelse med hånd-
tering af covid-19
• Bekendtgørelse nr. 1747 af 27. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om forebyggelse og ind-
dæmmelse af udbredelse af covid-19 på kriminalforsorgens område
• Bekendtgørelse nr. 1776 af 7. september 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om indberetning af
oplysninger vedrørende forsyning af medicinsk udstyr, personlige værnemidler og desinfektionsmidler
i forbindelse med håndtering af covid-19
Kirkeministeriet
 Bekendtgørelse nr. 539 af 26. marts 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, loka-
liteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund
uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
72
 Bekendtgørelse nr. 540 af 26. marts 2021 om bemyndigelse af justitsministeren til at fastsætte reg-
ler om drive in-arrangementer på Kirkeministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 541 af 26. marts 2021 om mulighed for midlertidig fravigelse af regler om møder
i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg, stiftsråd m.v. som led i håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 574 af 30. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for
folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 615 af 9. april2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for
folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 681 af 17. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v. inden for
folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 711 af 24. april 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler, lokali-
teter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v., inden for folkekirken og trossamfund
uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 810 af 5. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v., inden for
folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 852 af 9. maj 2021 om afvikling af større menighedsarrangementer i folkekirken
og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 950 af 19. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstitutioner og krav om mundbind m.v., inden for
folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 951 af 19. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større menig-
hedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering
af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 961 af 20. maj 2021 om restriktioner for lokaler, lokaliteter, uddannelsesinstituti-
oner og krav om mundbind m.v. inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1134 af 3. juni 2021 om afvikling af større menighedsarrangementer i folkekirken
og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1235 af 10. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større me-
nighedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1256 af 11. juni 2021 om restriktioner for lokaler, lokaliteter og uddannelsesinsti-
tutioner inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1257 af 11. juni 2021 om afvikling af større menighedsarrangementer i folkekir-
ken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1329 af 21. juni 2021 om restriktioner for lokaler, lokaliteter og uddannelsesinsti-
tutioner inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af
covid-19
73
 Bekendtgørelse nr. 1368 af 22. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler,
lokaliteter og uddannelsesinstitutioner inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1369 af 22. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større me-
nighedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse 1508 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler,
lokaliteter og uddannelsesinstitutioner inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1509 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større me-
nighedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1541 af 1. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler,
lokaliteter og uddannelsesinstitutioner inden for folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i
forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1542 af 1. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større menig-
hedsarrangementer i folkekirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering
af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1569 af 1. juli 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter inden for folkekir-
ken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1570 af 2. juli 2021 om afvikling af større menighedsarrangementer i folkekirken
og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1671 af 13. august 2021 om afvikling af større menighedsarrangementer i folke-
kirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1672 af 13. august 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter inden for folke-
kirken og trossamfund uden for folkekirken i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1724 af 26. august 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om mulighed for mid-
lertidig fravigelse af regler om møder i menighedsråd, provsti- og budgetudvalg, stiftsråd m.v. som
led i håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1725 af 26. august 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om bemyndigelse af
justitsministeren til at fastsætte regler om drive in-arrangementer på Kirkeministeriets område i for-
bindelse med håndtering af covid-19
Kulturministeriet
 Bekendtgørelse nr. 406 af 12. marts 2021 om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på
Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 488 af 21. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 518 af 25. marts 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og
lokaliteter, krav om mundbind m.v. og covid-19-test på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 519 af 25. marts 2021 om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på ar-
kivlovens område
74
 Bekendtgørelse nr. 520 af 25. marts 2021 om bemyndigelse af justitsministeren til at fastsætte reg-
ler om drive in-arrangementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 566 af 30. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 578 af 31. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og covid-19-test på Kulturministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 593 af 8. april 2021 om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på
Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 596 af 9. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 688 af 18. april 2021 om afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 692 af 19. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 694 af 20. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 704 af 22. april 2021 om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på ar-
kivlovens område
 Bekendtgørelse nr. 705 af 23. april 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og lo-
kaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 718 af 25. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 765 af 28. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til
og restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 799 af 28. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af fodbold-
kampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 808 af 4. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler og
uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 811 af 5. maj 2021 om forbud mod adgang til og restriktioner for lokaler og loka-
liteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med hånd-
tering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 814 af 5. maj 2021 om afvikling af større kulturarrangementer på Kulturministeri-
ets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 815 af 5. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 829 af 6. maj 2021 om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på Kul-
turministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
75
 Bekendtgørelse nr. 840 af 7. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod adgang til og
restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 872 af 10. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større kultur-
arrangementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 873 af 10. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af fodboldkampe
i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 940 af 19. maj 2021 om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på
Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 954 af 20. maj 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter, krav om mundbind
m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 955 af 20. maj 2021 om afvikling af større arrangementer på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 963 af 21. maj 2021 om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på arkiv-
lovens område
 Bekendtgørelse nr. 1029 af 27. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1135 af 3. juni 2021 om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på
Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1141 af 4. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1231 af 9. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arran-
gementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1261 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1262 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arran-
gementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1263 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter, krav om mundbind m.v. og coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1264 af 11. juni 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om co-
ronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1265 af 11. juni 2021 om afvikling af større arrangementer på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1268 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af fodbold-
kampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 1269 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af fodbold-
kampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 1300 af 17. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1314 af 16. juni 2021 om midlertidig ophævelse af sagsbehandlingsfrister på ar-
kivlovens område
76
 Bekendtgørelse nr. 1331 af 21. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1370 af 23. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1371 af 23. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1461 af 25. juni 2021 om restriktioner for skoler og uddannelsesinstitutioner på
Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1500 af 29. juni 2021 om afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 1510 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1511 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arran-
gementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1529 af 30. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1530 af 30. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1554 af 2. juli 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter og krav om corona-
pas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1556 af 2. juli 2021 om afvikling af større arrangementer på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1560 af 25. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for skoler
og uddannelsesinstitutioner på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1566 af 2. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af fodboldkampe
i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 1578 af 2. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arrange-
menter på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1602 af 15. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1613 af 21. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1679 af 12. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for loka-
ler og lokaliteter og krav om coronapas på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1680 af 12. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større ar-
rangementer på Kulturministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1744 af 30. august 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om bemyndigelse af
justitsministeren til at fastsætte regler om drive in-arrangementer på Kulturministeriets område i
forbindelse med håndtering af covid-19
77
 Bekendtgørelse nr. 1745 af 30. august 2021 om restriktioner for folkehøjskoler på Kulturministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
Skatteministeriet
 Bekendtgørelse nr. 613 af 12. april 2021 om restriktioner for lokaler på Skatteministeriets ressortom-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 864 af 10. maj 2021 om restriktioner for lokaler på Skatteministeriets ressortom-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1205 af 8. juni 2021 om restriktioner for lokaler på Skatteministeriets ressortom-
råde i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1520 af 29. juni 2021 om restriktioner for lokaler på Skatteministeriets ressort-
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1684 af 13. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for loka-
ler på Skatteministeriets ressortområde i forbindelse med håndtering af covid-19
Social- og Ældreministeriet
 Bekendtgørelse nr. 628 af 12. april 2021 om restriktioner for lokaler og krav om anvendelse af mund-
bind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 874 af 10. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1210 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler og krav om an-
vendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1259 af 10. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
og krav om anvendelse af mundbind eller visir på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1270 af 12. juni 2021om afvikling af større arrangementer på socialområdet i for-
bindelse med håndtering af covid-19. Bekendtgørelsen er ophævet pr. 1. august 2021.
 Bekendtgørelse nr. 1275 af 14. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1359 af 18. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arran-
gementer på socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1400 af 14. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler
på Social- og Ældreministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1483 af 28. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arran-
gementer på socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1563 af 1. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om afvikling af større arrange-
menter på socialområdet i forbindelse med håndtering af covid-19
78
Sundhedsministeriet
 Bekendtgørelse nr. 225 af 18. februar 2021 om pligt til registrering og videregivelse af oplysninger
om passagerer og besætningsmedlemmer for ansvarshavende for luftfartselskaber i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 303 af 27. februar 2021 om isolationsfaciliteter til indkvartering af borgere i for-
bindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19)
 Bekendtgørelse nr. 304 af 27. februar 2021 om alment farlige sygdomme
 Bekendtgørelse nr. 341 af 3. marts 2021 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbin-
delse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19)
 Bekendtgørelse nr. 362 af 9. marts 2021 om kategorisering af covid-19 som samfundskritisk sygdom
 Bekendtgørelse nr. 507 af 24. marts 2021 om forretningsorden for Epidemikommissionen
 Bekendtgørelse nr. 590 af 31. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om isolationsfaciliteter til
indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19)
 Bekendtgørelse nr. 611 af 11. april 2021 om krav om mundbind m.v. i sundhedssektoren i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 627 af 11. april 2021 om begrænsning af rettigheder på sundhedsområdet i for-
bindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 637 af 13. april 2021 om anmeldelse af COVID-19
 Bekendtgørelse nr. 644 af 13. april 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 645 af 8. april 2021 om særlige foranstaltninger vedrørende forsyningen af
mundbind i forbindelse med håndteringen af covid-19.
 Bekendtgørelse nr. 650 13. april 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse med tilbudt
test for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som følge af ansættelsesforhold, indrejse i Danmark
eller som tilbud til befolkningen m.v.
 Bekendtgørelse nr. 651 af 13. april 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse med til-
bud om vaccination mod COVID-19
 Bekendtgørelse nr. 652 af 13. april 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse med sy-
stematisk test for COVID-19 af autoriserede sundhedspersoner og andet relevant personale, som er
ansat i sundhedsvæsenet, med henblik på at forebygge eller hindre udbredelse af smitte af Coron-
avirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 654 af 14. april 2021 om behandling af oplysninger om elektronisk registrerede
kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (CO-
VID-19)
 Bekendtgørelse nr. 665 af 16. april 2021 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbin-
delse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (covid-19)
 Bekendtgørelse nr. 674 af 18. april 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 691 af 20. april 2021 om registrering af oplysninger om tilskuere i forbindelse
med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 702 af 21. april 2021 om politiets bistand til Styrelsen for Patientsikkerhed med
fremskaffelse af oplysninger fra luftfartselskaber til brug for smitteopsporing
79
 Bekendtgørelse nr. 750 af 28. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 771 af 30. april 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 839 af 7. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 860 af 6. maj 2021 om regler vedrørende vederlagsfri udlevering af mundbind i
forbindelse med håndteringen af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 862 af 8. maj 2021 om krav om mundbind m.v. i sundhedssektoren i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 895 af 12. maj 2021 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse 905 af 13. maj 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 906 af 14. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 910 af 14. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 962 af 20. maj 2021 om behandling af personoplysninger i den digitale løsning
Coronapas
 Bekendtgørelse 967 af 21. maj 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1040 af 28. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1144 af 4. juni 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1150 af 2. juni 2021 om krav om mundbind m.v. i sundhedssektoren i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1219 af 9. juni 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1246 af 10. juni 2021 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1266 af 11. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1320 af 18. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1385 af 24. juni 2021 om forbud mod landgang for krydstogtskibe m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse 1391 af 24. juni 2021 om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1406 af 25. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod landgang
for krydstogtskibe m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19
80
 Bekendtgørelse nr. 1407 af 25. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1504 af 30. juni 2021 om behandling af personoplysning i den digitale løsning Co-
ronapas
 Bekendtgørelse nr. 1512 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om registrering af oplysnin-
ger om tilskuere i forbindelse med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 1521 af 30. juni 2021 om behandling af personoplysninger i den digitale løsning
Coronapas
 Bekendtgørelse nr. 1539 af 30. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om registrering af oplysnin-
ger om tilskuere i forbindelse med afvikling af fodboldkampe i 3F Superligaen mv.
 Bekendtgørelse nr. 1544 af 2. juli 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1557 af 2. juli 2021 om registrering af oplysninger om publikum i forbindelse med
afvikling af større udendørs arrangementer
 Bekendtgørelse nr. 1574 af 4. juli 2021 om foranstaltninger mod indførelse af alment farlige syg-
domme i landet.
 Bekendtgørelse nr. 1594 af 9. juli 2021 om anmeldelse af COVID-19
 Bekendtgørelse nr. 1595 af 9. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1608 af 16. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1621 af 23. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1644 af 30. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isolation
efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1649 af 6. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1650 af 6. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1685 af 13. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1695 af 19. august 2021 om restriktioner for landgang for passagerer og besæt-
ningsmedlemmer fra krydstogtskibe i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1709 af 20. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1720 af 24. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om isolationsfaciliteter til
indkvartering af borgere i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom (covid-19)
 Bekendtgørelse nr. 1734 af 27. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1737 af 25. august 2021 om behandling af oplysninger om elektronisk registre-
rede kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19)
81
 Bekendtgørelse nr. 1741 af 29. august 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilbudt test for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som følge af ansættelsesforhold, indrejse i Dan-
mark eller som tilbud til befolkningen m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1742 af 29. august 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse med
systematisk test for COVID-19 af autoriserede sundhedspersoner og andet relevant personale, som
er ansat i sundhedsvæsenet, med henblik på at forebygge eller hindre udbredelse af smitte af Coron-
avirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1743 af 29. august 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse med
tilbud om vaccination mod COVID-19
 Bekendtgørelse nr. 1748 af 29. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om politiets bistand til
Styrelsen for Patientsikkerhed med fremskaffelse af oplysninger fra luftfartselskaber til brug for smit-
teopsporing
 Bekendtgørelse nr. 1767 af 3. september 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og
isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1805 af 10. september 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og
isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1825 af 17. september 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og
isolation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1831 af 22. september 2021 om behandling af personoplysninger i forbindelse
med tilbudt test for Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) som følge af ansættelsesforhold, indrejse i
Danmark eller som tilbud til befolkningen m.v.
 Bekendtgørelse nr. 1840 af 21. september 2021 om behandling af oplysninger om elektronisk regi-
strerede kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom
2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1847 af 24. september 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Dan-
mark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1879 af 29. september 2021 om behandling af personoplysninger i den digitale
løsning Coronapas
 Bekendtgørelse nr. 1893 af 1. oktober 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1922 af 8. oktober 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og isola-
tion efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1951 af 15. oktober 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om test og iso-
lation efter indrejse i Danmark i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1959 af 18. oktober 2021 om behandling af oplysninger om elektronisk registre-
rede kontakter med henblik på at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019
(COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1961 af 20. oktober 2021 om restriktioner for landgang for passagerer og besæt-
ningsmedlemmer fra krydstogtskibe i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1964 af 22. oktober 2021 om krav om test og isolation efter indrejse i Danmark i
forbindelse med håndtering af covid-19
82
Transportministeriet
 Bekendtgørelse nr. 573 af 31. marts 2021 om genåbning og restriktioner, krav om mundbind m.v. og
coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 597 af 9. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktio-
ner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 607 af 9. april 2021 om særlig forlængelse af kørekort, chaufføruddannelsesbe-
vis, uddannelsesbevis, sikkerhedsrådgiverbevis, kørekort med kørelærergodkendelse og særtrans-
portlegitimationskort til sikring af forsyningen af varer som led i håndtering af Coronavirus-sygdom
2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 608 af 9. april 2021 om maksimal tilladt belægning i fjernbusser som led i håndte-
ring af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 609 af 9. april 2021 om forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under ophold
i og kørsel med bus
 Bekendtgørelse nr. 610 af 9. april 2021 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 695 af 20. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktio-
ner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 703 af 22. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktio-
ner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 770 af 29. april 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktio-
ner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 821 af 6. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktioner,
krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 856 af 8. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktioner,
krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 887 af 11. maj 2021 om forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under op-
hold i og kørsel med bus
 Bekendtgørelse nr. 888 af 11. maj 2021 om maksimal tilladt belægning i fjernbusser som led i hånd-
tering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 889 af 11. maj 2021 om genåbning og restriktioner, krav om mundbind m.v. og
coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 890 af 11. maj 2021 om særlig forlængelse af kørekort med kørelærergodken-
delse
 Bekendtgørelse nr. 891 af 11. maj 2021 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19
83
 Bekendtgørelse nr. 922 af 17. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktio-
ner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 930 af 18. maj 2021 om maksimal tilladt belægning i fjernbusser som led i hånd-
tering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19
 Bekendtgørelse nr. 935 af 19. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og restriktio-
ner, krav om mundbind m.v. og coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1084 af 1. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om forbud mod indtagelse af
alkoholiske drikke under ophold i og kørsel med bus
 Bekendtgørelse nr. 1085 af 1. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om krav om mundbind m.v. i
kollektiv trafik m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1201 af 7. juni 2021 om genåbning og restriktioner, krav om mundbind m.v. og
coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1202 af 7. juni 2021 om forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under op-
hold i og kørsel med bus
 Bekendtgørelse nr. 1203 af 7. juni 2021 om maksimal tilladt belægning i fjernbusser som led i hånd-
tering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1204 af 7. juni 2021 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1247 af 10. juni 2021 om genåbning, restriktioner og krav om coronapas for køre-
undervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1248 af 10. juni 2021 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1363 af 21. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktioner
og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1487 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktioner
og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1564 af 1. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktioner
og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1571 af 3. juli 2021 om forbud mod indtagelse af alkoholiske drikke under ophold
i og kørsel med bus
 Bekendtgørelse nr. 1572 af 3. juli 2021 om genåbning, restriktioner og krav om coronapas for køre-
undervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1573 af 3. juli 2021 om krav om mundbind m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbindelse
med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1607 af 13. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktioner
og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1673 af 13. august 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om krav om mundbind
m.v. i kollektiv trafik m.v. i forbindelse med håndtering af covid-19
84
 Bekendtgørelse nr. 1681 af 12. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning, restriktio-
ner og krav om coronapas for køreundervisning og køreprøver i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 1746 af 30 august 2021 om krav om coronapas ved servering eller salg af alkohol
i busser i forbindelse med håndtering af covid-19
Uddannelses- og Forskningsministeriet
 Bekendtgørelse nr. 410 af 12. marts 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 475 af 19. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministe-
riets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 543 af 28. marts 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 594 af 8. april 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for
uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 679 af 19. april 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 809 af 4. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 835 af 6. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 943 af 19. maj 2021 om genåbning og særlige restriktioner for uddannelsesinsti-
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 1142 af 4. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og særlige re-
striktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbin-
delse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1258 af 11. juni 2021 om genåbning og særlige restriktioner for uddannelsesinsti-
tutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 1372 af 23. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og særlige
restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i for-
bindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1488 af 29. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og særlige
restriktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i for-
bindelse med håndtering af covid-19
85
 Bekendtgørelse nr. 1523 af 1. juli 2021 om genåbning og særlige restriktioner for uddannelsesinstitu-
tioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1543 af 2. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om genåbning og særlige re-
striktioner for uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område i forbin-
delse med håndtering af covid-19
Udlændige- og Integrationsministeriet
 Bekendtgørelse nr. 398 af 10. marts 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 460 af 16. marts 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrations-
indsatsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 479 af 20.marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 576 af 30. marts 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 598 af 9.april 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 599 af 9.april 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 625 af 8. april 2021 om fortsat delvis suspension af tilbud om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 631 af 12. april 2021 om i visse tilfælde at fravige Styrelsen for International Re-
kruttering og Integrations forpligtelser til at meddele opholdstilladelse med henblik på studie-, prak-
tikant- og au pair-ophold som følge af COVID-19
 Bekendtgørelse nr. 646 af 13. april 2021 m genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-
indsatsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 655 af 14. april 2021 om restriktioner for lokaler samt krav om mundbind m.v. i
borgerservicecentre og institutioner, der udbyder danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 666 af 16. april 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrations-
indsatsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 680 af 9. april 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 682 af 19. april 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigel-
sesindsatsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 684 af 19.april 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 749 af 28. april 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
86
 Bekendtgørelse nr. 753 af 27. april 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 803 af 4. maj 2021 om ophævelse af visse bekendtgørelser efter lov om foran-
staltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme
 Bekendtgørelse nr. 806 af 5. maj 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner for
udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 833 af 3. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om fortsat delvis suspension af
tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Coronavirus-
sygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 836 af 6. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning samt
andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-
19
 Bekendtgørelse nr. 853 af 9. maj 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter samt krav om mund-
bind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der gennemfører danskuddannelse til voksne ud-
lændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 885 af 11. maj 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af beskæftigelses-
indsatsen som følge af covid-19 m.v.
 Bekendtgørelse nr. 896 af 10.maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 899 af 12. maj 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 907 af 6. maj 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsind-
satsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 916 af 17. maj 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 944 af 19. maj/2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1027 af 26. maj 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1101 af 1. juni 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1139 af 03. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1140 af 3. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om fortsat delvis suspension
af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Coronavi-
russygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1151 af 4. juni 2021 om restriktioner for lokaler og lokaliteter samt krav om
mundbind m.v. i borgerservicecentre og institutioner, der gennemfører danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering
af covid-19
87
 Bekendtgørelse nr. 1241 af 9. juni 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrations-
indsatsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1249 af 10. juni 2021 om restriktioner for lokaler i borgerservicecentre og institu-
tioner, der gennemfører danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. på Udlændinge- og Integrati-
onsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1274 af 13. juni 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1373 af 23. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1474 af 17. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om fortsat delvis suspen-
sion af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Co-
ronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1476 af 21. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1490 af 21. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1545 af 2. juli 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1549 af 25. juni 2021 om restriktioner for lokaler i borgerservicecentre på Ud-
lændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1561 af 30. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1580 af 6. juli 2021 om genåbning og fortsat delvis suspension af integrationsind-
satsen som følge af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1591 af 30. juni 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1603 af 15. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om lukning og genåbning
samt andre særlige restriktioner for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af
covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1606 af 16. juli 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1611 af 6. juli 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for lokaler i
borgerservicecentre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med håndte-
ring af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1631 af 23. juli 2021 om lukning og genåbning samt andre særlige restriktioner
for udbydere af danskuddannelse i forbindelse med håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1637 af 30. juli 2021 om i visse tilfælde at fravige retten til at indrejse i Danmark
for visse udlændinge som følge af Covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1676 af 13. august 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om i visse tilfælde at
fravige retten til at indrejse i Danmark for visse udlændinge som følge af Covid-19
88
 Bekendtgørelse nr. 1686 af 13. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om restriktioner for loka-
ler i borgerservicecentre på Udlændinge- og Integrationsministeriets område i forbindelse med
håndtering af covid-19
 Bekendtgørelse nr. 1750 af 30. august 2021 om ændring af bekendtgørelse om fortsat delvis suspen-
sion af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering af Co-
ronavirussygdom 2019 (COVID-19)
 Bekendtgørelse nr. 1789 af 9. september 2021 om ophævelse af bekendtgørelse om fortsat delvis
suspension af tilbud om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. i forbindelse med håndtering
af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19)