Skriftlig fremsættelse (2. maj 2014)
Tilhører sager:
Aktører:
AG569
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20131/lovforslag/l192/20131_l192_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (2. maj 2014) Forsvarsministeren (Nicolai Wammen): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om Center for Cybersikkkerhed (Lovforslag nr. L 192) Regeringen har den 1. maj 2014 indgået en politisk aftale med Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socia- listisk Folkeparti og Venstre om lovforslaget. Aftalen lyder således: »I forlængelse af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017, der bl.a. indebærer en styrket indsats på cyberområdet, her- under en styrkelse af Center for Cybersikkerhed, og den po- litiske aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Venstre om en ny styrket regule- ring af Forsvarets Efterretningstjenestes virksomhed har re- geringen, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre (herefter benævnt aftale- parterne) indgået aftale om lovforslaget om Center for Cy- bersikkerheds virksomhed. Aftaleparterne noterer sig, at det danske samfund i sti- gende grad er afhængigt af at kunne anvende mulighederne på internettet. Med stigende afhængighed følger imidlertid også øget sårbarhed, og udviklingen og udbredelsen af in- formations- og kommunikationsteknologi, særligt internet- tet, har skabt nye muligheder for, at der derigennem kan ret- tes alvorlige cyberangreb mod Danmark og danske interes- ser. Det er endvidere konstateret, at it-baseret spionage og tyveri af intellektuel ejendom i de senere år har medført et betragteligt værditab i flere lande. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at de alvorlig- ste cybertrusler mod Danmark i øjeblikket kommer fra stats- lige aktører, der udnytter internettet til at spionere og stjæle dansk intellektuel ejendom, f.eks. patenteret viden, forsk- ningsresultater og forretningshemmeligheder. Truslen kom- mer navnlig fra stater, som bruger informationerne til at un- derstøtte deres egen økonomiske, militære og samfunds- mæssige udvikling. Siden Folketinget i juni 2011 enstemmigt vedtog Gov- CERT-loven, har der været bred opbakning fra partierne til at styrke indsatsen mod cyberangreb. Myndighedernes ind- sats er siden blevet samlet i Center for Cybersikkerhed, og der er i Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 afsat midler til at styrke indsatsen på cyberområdet, herunder specifikt til yderligere styrkelse af Center for Cybersikkerhed. Alle partier i Folketinget, bortset fra Enhedslisten, vedtog i maj 2013 en ny lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven). Det fremgår af denne lov, at Center for Cyber- sikkerhed er en del af Forsvarets Efterretningstjeneste, men at centerets virksomhed skal reguleres særskilt. Forslaget til lov om Center for Cybersikkerhed udmønter således Folketingets beslutning i FE-loven, og formålet er først og fremmest at etablere et samlet lovgrundlag for cen- teret, og herunder foreslå, at en række af de centrale princip- per i persondataloven også skal finde anvendelse på Center for Cybersikkerheds virksomhed. Aftaleparterne noterer sig, at lovforslaget i vid udstræk- ning er en videreførelse af den gældende GovCERT-lov, hvor der bl.a. blev indført en adgang til indgreb i meddelel- seshemmeligheden uden retskendelse. Særligt på baggrund af den alvorlige udvikling i trussels- billedet foreslås det med lovforslaget, at Center for Cyber- sikkerhed får styrket mulighederne for at beskytte Danmark mod cyberangreb. Det vil især ske ved en udvidelse af cen- terets muligheder for at undersøge sikkerhedshændelser, herunder cyberangreb, i samarbejde med myndigheder og virksomheder, således at der i større omfang end i dag kan indhentes de informationer, som er nødvendige for at afkla- re, hvilke angrebsværktøjer og – metoder som er anvendt ved sikkerhedshændelser. Dette vil styrke muligheden for at forebygge nye og tilsvarende hændelser. På baggrund af høringen over lovforslaget er aftaleparter- ne enige om, at der foretages en række præciseringer og til- føjelser i forslaget til lov om Center for Cybersikkerhed. Således understreges det i lovteksten, at tilslutning til Center for Cybersikkerheds netsikkerhedstjeneste er frivillig og kun kan ske efter anmodning fra den enkelte myndighed eller virksomhed. Endvidere præciseres i lovteksten, at netsikkerhedstjene- sten kun kan videregive trafikdata (tekniske oplysninger om kommunikationen), hvis der er begrundet mistanke om en sikkerhedshændelse. Det præciseres også, at hvis data fra centerets netsikkerhedstjeneste videreformidles til den øvri- ge del af FE, vil FE kun kunne videregive disse data efter de restriktive regler, der gælder for Center for Cybersikkerhed, herunder at indholdet af kommunikation kun kan videregi- ves til dansk politi og ingen andre, heller ikke udenlandske efterretningstjenester. Til lovforslag nr. L 192 Folketinget 2013-14 AG000569 I øvrigt anføres i lovforslaget, at efterforskning af straf- bare forhold som hidtil er en politiopgave, ligesom det nære samarbejde mellem politiet og Center for Cybersikkerhed beskrives. Endvidere anføres, at internetudbyderes tilslutning til net- sikkerhedstjenesten ikke omfatter data fra kundernes inter- netforbindelser, og at netsikkerhedstjenesten ikke kan stille krav om eller anmode om, at internetudbydere blokerer for internettrafik, ligesom det præciseres, at Center for Cyber- sikkerhed ikke med loven får hjemmel til at kræve krypte- ringsnøgler udleveret. Endelig fastlægges, at Tilsynet med Efterretningstjene- sternes årlige redegørelse om tilsynet med Center for Cyber- sikkerhed skal indeholde statistiske oplysninger om cente- rets behandling af personoplysninger, herunder oplysninger om antallet af modtagne klagesager i såvel centeret som til- synet, oplysninger om antallet af aktindsigtssager og afgø- relsen af disse samt oplysninger om antallet af sager med re- lation til sikkerhedshændelser, der er behandlet i centeret. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en fuldt ud anony- miseret beskrivelse af en eller flere konkrete cyberangreb samt en statistik over antallet af tilfælde, hvor en analytiker fra Center for Cybersikkerhed på baggrund af indgreb i meddelelseshemmeligheden har foretaget en analyse af data. Denne statistik skal desuden indeholde en overordnet kate- gorisering af, hvor alvorlige disse tilfælde har været. Redegørelsen suppleres af en årlig beretning fra Center for Cybersikkerhed, der også beskriver centerets aktiviteter på det forebyggende område og bringer statistiske oplysnin- ger herom. Desuden skal beretningen indeholde et overblik over de trusselsvurderinger m.v., der er udsendt i årets løb, således at virksomheder og offentligheden kan få et overblik over risikoen for cyberangreb. Herudover udgiver centeret løbende vejledninger, situationsbilleder og lign., ligesom en oversigt over de tilsluttede myndigheder og virksomheder også regelmæssigt bliver offentliggjort. Oversigten vil også omfatte statistiske oplysninger om antallet af myndigheder og virksomheder, der midlertidigt er tilsluttet netsikkerheds- tjenesten. Hermed styrkes offentlighedens kendskab til Center for Cybersikkerhed, hvis virksomhed i øvrigt er præget af åben- hed, vejledning og information. På den anførte baggrund er aftaleparterne enige om, at der med lovforslaget gennemføres en styrket indsats for at beskytte Danmark mod cyberangreb med behørig respekt for retssikkerheden og den personlige frihed. Endelig er aftaleparterne enige om, at der skal udarbejdes en rapport om erfaringerne med den nye lovgivning, som oversendes til Folketinget 3 år efter lovens ikrafttræden. Til brug for rapporten vil der blive indhentet bidrag fra Center for Cybersikkerhed, der vil kunne oplyse om centerets al- mindelige erfaringer med hensyn til den nye lovgivning, og fra Tilsynet med Efterretningstjenesterne, der vil kunne op- lyse om tilsynet med Center for Cybersikkerheds overhol- delse af den nye lovgivning. Endelig vil Forsvarsministeriet indhente bidrag fra en eller flere uafhængige eksperter på cyberområdet, der kan medvirke til at belyse den nye lov- givnings betydning for kvaliteten og effektiviteten af Center for Cybersikkerheds opgavevaretagelse.« Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2014. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. 2