Supplerende kommenteret høringsoversigt samt kopi af Grønlands Selvstyres udtalelse og Landstingets Lovudvalgs betænkning med tilhørende bilag, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af kriminallov for
Grønland og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske
psykiatrilov over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn
m.v.) (L 120) vedlægges en supplerende kommenteret høringsoversigt
samt kopi af Grønlands Selvstyres udtalelse og Landstingets Lovudvalgs
betænkning med tilhørende bilag.
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Strafferetskontoret
Dato: 1. maj 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Casper Grue Jensen
Sagsnr.: 2012-730-0186
Dok.: 1143742
Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 4
Offentligt


Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 4
Offentligt


Grønlandsudvalget 2013-14
L 120 Bilag 4
Offentligt
2
styre tilslutter sig forslag til lov om ændring af kriminallov for Grønland
og retsplejelov for Grønland (Anvendelse af den grønlandske psykiatrilov
over for retspsykiatriske patienter og videoafhøring af børn m.v.). Forsla-
get blev ved andenbehandlingen den 9. april 2014 enstemmigt vedtaget
med det ændringsforslag, som Landstingets Lovudvalg fremsatte ved an-
denbehandlingen.
I henhold til den vedtagne inatsisartutbeslutning tilslutter Grønlands Selv-
styre sig således lovforslaget, idet selvstyret dog finder, at den i lovforsla-
gets bemærkninger forudsatte 12 års aldersgrænse for videoafhøring af
børn bør hæves til 15 år. Grønlands Selvstyre anmoder herudover justits-
ministeren om at tage de øvrige opfordringer, som Landstingets Lovudvalg
har fremsat i udvalgets betænkning til forslaget, under overvejelse.
2.2. Omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald
Grønlands Selvstyre anmoder justitsministeren om at overveje Lovudval-
gets opfordring vedrørende omgørelse af påtaleopgivelser og tiltalefrafald.
Lovudvalget har i sin betænkning opfordret til, at det overvejes, hvorvidt
en bestemmelse, som fastholder den gældende absolutte omgørelsesfrist
for så vidt angår tiltalefrafald, men ikke for så vidt angår påtaleundladelse,
ville være tilstrækkelig til at opnå en passende balance mellem de hensyn,
som bestemmelsen skal varetage. Lovudvalget har i den forbindelse anført,
at tiltalefrafald på samme måde som domfældelse indebærer, at den på-
gældende anses for skyldig, ligesom et tiltalefrafald kommer til at fremgå
af den pågældendes straffeattest. Det er Lovudvalgets forståelse, at det
som følge heraf i praksis er en forudsætning for meddelelse af tiltalefra-
fald, at den sigtedes skyld er utvivlsom, eventuelt derved at der foreligger
en tilståelse. Lovudvalget finder i lyset heraf, at det kan være vanskeligt at
se, at retshåndhævelseshensyn med afgørende vægt skulle tale imod opret-
holdelsen af en absolut frist for omgørelse af beslutninger om tiltalefrafald.
Den foreslåede udvidelse af den grønlandske retsplejelovs § 315, stk. 1, 2.
pkt., indebærer, at det bliver muligt at omgøre afgørelser om påtaleopgi-
velser og tiltalefrafald efter omgørelsesfristens udløb i de særlige tilfælde,
hvor betingelserne for genoptagelse efter den grønlandske retsplejelovs §
582, nr. 1 eller 2, er opfyldt.
Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 315, stk. 1, 2. pkt., vil
den foreslåede udvidelse alene kunne finde anvendelse i forhold til tiltale-
frafald, hvis der er tale om, at den pågældende har begået en væsentlig
3
større forbrydelse end den, tiltalefrafaldet vedrører. Denne forudsætning
afspejler netop, at en afgørelse om tiltalefrafald forudsætter, at den sigtede
efter politiets opfattelse er skyldig i det forhold, som afgørelsen vedrører.
Forudsætningen svarer endvidere til betingelsen i den grønlandske rets-
plejelovs § 581, hvorefter en fældende dom kun kan genoptages, hvis den
tiltalte påstås at have gjort sig skyldig i en væsentlig større forbrydelse,
end vedkommende er dømt for.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil de hensyn, der ligger bag den fore-
slåede udvidelse af omgørelsesreglerne, herunder hensynet til retshånd-
hævelsen, også gøre sig gældende i et tilfælde, hvor det efter omgørelses-
fristens udløb viser sig, at en person, som har modtaget et tiltalefrafald,
har begået en væsentlig større forbrydelse end den, tiltalefrafaldet vedrø-
rer.
2.3. Videoafhøring af børn
Grønlands Selvstyre finder i overensstemmelse med Lovudvalgets for-
slag herom, at den i lovforslagets bemærkninger forudsatte 12 års alders-
grænse for videoafhøring af børn bør hæves til 15 år. Lovudvalget har som
begrundelse henvist til, at Saaffik (landsdækkende center for børn og unge
udsat for seksuelt misbrug), Børnetalsmanden i Grønland og Sermersooq
Kommune i høringssvar til selvstyret har anbefalet, at den forudsatte al-
dersgrænse for anvendelse af videoafhøring af børn hæves. Saaffik og
Børnetalsmanden har i deres høringssvar til selvstyret bl.a. anført, at det
også kan opleves som meget traumatiserende for børn over 12 år at skulle
afgive forklaring i retten i sager om vold eller seksuelt misbrug, og at al-
dersgrænsen for videoafhøring af børn er højere i andre nordiske lande.
Lovudvalget bemærker herudover, at Børnerådet og Rigshospitalets Center
for Seksuelle Overgreb i december 2013 har opfordret til, at de i Danmark
gældende regler om videoafhøring af børn ændres, således at aldersgræn-
sen hæves.
Med lovforslaget foreslås det at lovfæste den gældende praksis i Grønland
med anvendelse af videoafhøring af børn, som i vidt omfang svarer til,
hvad der er gældende i Danmark efter de særlige regler herom i den dan-
ske retsplejelov.
Spørgsmålet om, hvorvidt aldersgrænsen for anvendelse af videoafhøring
af børn bør være højere end den nuværende grænse på som udgangspunkt
12 år eller derunder, har i den seneste tid givet anledning til debat, herun-
4
der i lyset af den opfordring fra Børnerådet og Rigshospitalets Center for
Seksuelle Overgreb, der henvises til i udtalelsen fra Grønlands Selvstyre.
Spørgsmålet giver imidlertid anledning til nærmere overvejelser, herunder
afvejning af en række forskellige hensyn over for hinanden. På den ene
side skal der således tages højde for princippet om bevisumiddelbarhed,
herunder af hensyn til den tiltalte i sagen. På den anden side bør der inden
for det retssikkerhedsmæssigt forsvarlige også lægges vægt på, at barnets
afgivelse af forklaring sker på en sådan måde, at barnet belastes mindst
muligt. Endvidere må der lægges vægt på, at forklaringen afgives på den
måde, som giver de bedste muligheder for at opnå en detaljeret og uforbe-
holden forklaring fra barnet. Forholdet til Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, skal
også overvejes. En ændring af aldersgrænsen vil herudover også forudsæt-
te nærmere overvejelser om udformningen af ordningen.
På denne baggrund har Justitsministeriet ved kommissorium af 3. april
2014 anmodet Strafferetsplejeudvalget om at overveje, om brugen af vi-
deoafhøring af børn bør udvides, og om i givet fald at udarbejde en model
for en sådan udvidelse. Justitsministeriet har anmodet Strafferetsplejeud-
valget om under alle omstændigheder at udarbejde en model, der indebæ-
rer en forhøjelse af aldersgrænsen for anvendelse af videoafhøring af
børn.
Efter Justitsministeriets opfattelse bør en eventuel forhøjelse af alders-
grænsen for anvendelse af videoafhøring af børn i Grønland på denne
baggrund afvente Strafferetsplejeudvalgets udtalelse. Justitsministeriet
finder derfor ikke, at der i forbindelse med den foreslåede lovfæstelse af
den eksisterende praksis vedrørende videoafhøring af børn i Grønland bør
ske en forhøjelse af den nuværende aldersgrænse.
Justitsministeriet er imidlertid indstillet på at vende tilbage til spørgsmå-
let, når Strafferetsplejeudvalget har færdiggjort sine overvejelser. I det
omfang der måtte være grundlag herfor, er Justitsministeriet således ind-
stillet på at udarbejde et lovforslag herom, som vil blive forelagt selvstyret
til udtalelse.
Grønlands Selvstyre anmoder justitsministeren om at overveje Lovudval-
gets opfordringer vedrørende videoafhøring af børn. Lovudvalget har i sin
betænkning opfordret til, at lovændringen benyttes som en anledning til at
evaluere, hvorvidt der i hver af de enkelte politistationer i Grønland fore-
5
findes afhøringslokaler af en beskaffenhed og med en indretning, som gør
lokalet egnet til videoafhøring af børn, og samtidig at overveje, hvorvidt
lokaler i andet regi – f.eks. Saaffik eller familiecentrene – eventuelt kunne
udgøre en ramme for sådanne afhøringer. Lovudvalget opfordrer endvidere
til, at lovændringen benyttes som en anledning til at evaluere, hvorvidt de
polititjenestefolk, som i Grønland gennemfører videoafhøring af børn i til-
strækkelig grad er sikret assistance fra særligt uddannede kolleger, og –
hvis dette ikke måtte være tilfældet – om de polititjenestemænd, som i
Grønland gennemfører videoafhøring af børn selv har en uddannelse i og
erfaring med sådanne videoafhøringer, som i tilstrækkelig grad sikrer en
forsvarlig gennemførelse af videoafhøringerne.
Med lovforslaget foreslås det som nævnt at lovfæste den gældende praksis
i Grønland med anvendelse af videoafhøring af børn. Det er et led i den
gældende ordning, som foreslås lovfæstet, at videoafhøring af børn foreta-
ges i egnede lokaler og af polititjenestemænd, der er særligt uddannede til
at foretage videoafhøringer af børn. Der findes dog ikke i alle dele af
Grønland særligt indrettede lokaler til videoafhøring af børn, og videoaf-
høring af børn foregår derfor i nogle dele af Grønland i andre lokaler. Det
er Politimesteren i Grønland, der ud fra faglige og praktiske hensyn tilret-
telægger rammerne for videoafhøring af børn. I lyset af Lovudvalgets
overvejelser vil Justitsministeriet efter en vedtagelse af lovforslaget i givet
fald bede Politimesteren i Grønland om at tage kontakt til Grønlands Selv-
styre med henblik på at drøfte eventuelle spørgsmål i forhold til den prak-
tiske gennemførelse af videoafhøringer af børn i Grønland.
I udvalgsbetænkningen har Lovudvalget endvidere opfordret til, at det
overvejes at give den mistænkte/sigtede mulighed for at overvære afhørin-
gen via en tv-skærm, så vidt muligt i en anden bygning, og hvis dette ikke
er muligt, i et andet lokale i samme bygning, men uden at barnet risikerer
kontakt med den mistænkte/sigtede i forbindelse med afhøringen. Lovud-
valget har i den forbindelse bl.a. henvist til to kendelser om de dagældende
danske videoafhøringsregler afsagt af Højesteret den 16. marts 2000 og
mindretallets udtalelse i betænkning nr. 1420/2002. Herudover har Lovud-
valget anført, at en ordning, hvor den mistænkte/sigtede først efterfølgende
får lejlighed til at gøre sig bekendt med barnets vidneudsagn, indebærer, at
det vil være nødvendigt at indkalde barnet til en genafhøring, hvor den po-
lititjenestemand, som står for afhøringen, fremsætter de spørgsmål, som
forsvaret måtte have.
6
Med lovforslaget foreslås det at lovfæste, at den mistænkte/sigtede ikke
skal have adgang til at overvære videoafhøringen – heller ikke fra et andet
lokale (monitorrummet).
Som det fremgår af pkt. 4.2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,
lægger Justitsministeriet ved valget af denne løsning vægt på, at hensynet
til at skåne barnet samt til at opnå en uforbeholden og detaljeret forkla-
ring fra barnet må antages bedst at blive varetaget på denne måde. Hvis
den mistænkte/sigtede overværer afhøringen, selv om det sker fra monitor-
rummet, vil det, når barnet informeres herom – hvilket efter Justitsministe-
riets opfattelse som udgangspunkt bør ske, hvis der er tale om et større
barn – kunne virke hindrende for, at politiet kan opnå en uforbeholden og
detaljeret forklaring, der kan bidrage til sagens oplysning.
Det bemærkes i den forbindelse, at forsvareren for den mistænkte/sigtede
vil skulle overvære videoafhøringen fra monitorrummet og kan stille
spørgsmål til barnet gennem den afhørende polititjenestemand. Den mis-
tænkte/sigtede eller dennes forsvarere vil herudover kunne fremsætte be-
gæring om, at der foretages genafhøring af barnet. Genafhøring af barnet
bør dog af hensyn til barnet kun ske, hvis det findes rimeligt begrundet, for
at den mistænkte/sigtede kan varetage sit forsvar.