Fremsat den 22. december 2021 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V), Peter Juel-‍Jensen (V) og‍ Torsten Schack Pedersen (V)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX27219

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b62/20211_b62_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 22. december 2021 af Kristian Pihl Lorentzen (V), Erling Bonnesen (V), Jacob Jensen (V),
    Peter Juel-Jensen (V) og Torsten Schack Pedersen (V)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en forenkling af skiltningsreglerne
    Folketinget pålægger regeringen senest den 1. marts 2022
    at invitere partierne til forhandlinger om initiativer, der skal
    sikre en mere lempelig skiltelovgivning, som gør det nem-
    mere for lokale erhvervsdrivende, foreninger, institutioner
    m.fl. at opsætte relevante skilte med henblik på styrke akti-
    viteten uden for de større bysamfund.
    Beslutningsforslag nr. B 62 Folketinget 2021-22
    AX027219
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er udarbejdet med afsæt i det over-
    ordnede mål om et sammenhængende Danmark i bedre ba-
    lance. Et land, hvor der er god plads til udvikling, aktivite-
    ter, attraktioner og handelsliv i både de større byer og de
    små lokalsamfund.
    Der er i naturbeskyttelseslovens § 21 (lovbekendtgørelse
    nr. 1986 af 27. oktober 2021) et generelt forbud mod rekla-
    meskiltning i det åbne land. Forbuddet har til formål at
    beskytte naturen mod reklameskilte for at beskytte de land-
    skabelige værdier, hvilket naturligvis skal respekteres. Det
    er vigtigt, at vi ikke får det åbne danske landskab plastret til
    med skilte og store farverige reklameskilte, som vi ser det i
    eksempelvis USA og nogle sydeuropæiske lande.
    Den nuværende lovgivning efterlader imidlertid ikke til-
    strækkeligt med råderum for kommunerne til at opsætte skil-
    te i forhold til lokale seværdigheder og lokale butikker og
    virksomheder, uden at de skal forholde sig til en tvetydig
    lovgivning, hvor anselige gråzoner er dominerende. Forbud-
    det indeholder nemlig en række undtagelser, som beror på
    subjektive vurderinger og er tvetydigt formuleret, hvilket
    gør det svært at navigere i reglerne. Dette hæmmer lokal
    vækst og udvikling – særlig i de små byer. Det er uhen-
    sigtsmæssigt og modarbejder målet om et Danmark i bedre
    balance.
    Den 1. juli 2018 trådte en ny regulering på skilteområdet i
    kraft (bekendtgørelse nr. 817 af 20. juni 2018 om opsætning
    af skilte og andre indretninger i reklame- og propagandaø-
    jemed i det åbne land). Formålet med ændringerne var at
    forbedre mulighederne for at tiltrække besøgende og kunder
    og dermed understøtte potentialet for vækst og udvikling
    i landdistrikterne (»Vejledning om opsætning af reklamer i
    det åbne land – Naturbeskyttelseslovens § 21«, vejledning
    nr. 9353, Miljøministeriet, den 15. april 2021). På trods
    af den nye vejledning gør skiltereglerne det stadig unødigt
    besværligt at reklamere og informere.
    Som et eksempel på disse til tider rigide regler for skilt-
    ning kan nævnes, hvordan naturbeskyttelseslovens § 21 har
    medvirket til, at Vordingborg Kommune er blevet politian-
    meldt af Vejdirektoratet for en 20 m høj pylon (»Kommune
    politianmeldt i sag om 20 meter høj ulovlig reklamesøjle«,
    nyheder.tv2.dk, den 12. maj 2021). Vurderingen af, om re-
    klamen er opført i det åbne land er uafhængig af, hvilken
    zonestatus erhvervsområdet har. Det åbne land anses som
    værende alt andet end by og bymæssig bebyggelse. Der er
    derfor tale om et skøn, hvad angår det åbne land, som er
    forvirrende for erhvervsdrivende. Eftersom der ikke dispen-
    seres fra naturbeskyttelseslovens § 21, hæmmer man den
    lokale erhvervsudvikling i Vordingborg, selv om der efter
    forslagsstillernes opfattelse er tale om et motorvejsnært ud-
    viklingsområde med adskillige virksomheder.
    Landsbyerne bebos glædeligvis af mange lokale ildsjæle,
    der frivilligt bruger tid og kræfter på at skabe lokal aktivi-
    tet. De støtter bl.a. egnsmuseer og andre kulturelle aktivite-
    ter, hvor det selvsagt er afgørende at kunne tiltrække besø-
    gende. De lokale ildsjæle støder dog gang på gang panden
    mod muren i lovgivningen, hvor restriktive regler gør det
    svært at finde hoved og hale i, hvad de må. Alt for ofte
    giver kommunen eller Vejdirektoratet afslag på fornuftig
    skiltning, der ellers kunne understøtte lokale attraktioner,
    aktiviteter og butikker.
    Et eksempel på dette problem findes i relation til Bliche-
    regnens Museum i Thorning i Silkeborg Kommune, hvor
    museet kun har tilladelse til et skilt, der viser vej til muse-
    et. Skiltet er placeret ved statsvejen rute 13 vest for Thor-
    ning. Det hjælper imidlertid ikke potentielle besøgende, som
    kommer fra Silkeborg-Kjellerupsiden via kommunevejen ru-
    te 52. Alligevel er der givet afslag på museets relevante an-
    søgning om at skilte ved rute 52 i Kjellerup, med henvisning
    til at museet allerede har placeret et skilt. Dette uforståelige
    afslag påvirker museets besøgstal negativt (»Politiker ønsker
    bedre skiltning i Kjellerup«, Midtjyllands Avis, den 18. no-
    vember 2020). Et tilsvarende eksempel findes i forhold til
    automobilmuseet i Gjern i Silkeborg Kommune, hvor der
    er tilsvarende afslag på skiltning fra statsvejen rute 26 ved
    Nårup. Museet er endog blevet pålagt at fjerne et tidligere
    opsat skilt, så skiltestativet nu henstår uden skilt. Det er
    efter forslagsstillernes opfattelse meningsløst. Der er derfor
    et behov for at åbne for skiltning fra det primære vejnet
    fra flere retninger for at optimere antallet af besøgende til
    lokale attraktioner og aktiviteter.
    En anden problemstilling knytter sig til mindre bysam-
    fund, hvor der er anlagt en omfartsvej. Når trafikken igen-
    nem byen nedlægges til fordel for nye omfartsveje, kan de
    besøgende ikke finde vej til de lokale aktiviteter og butik-
    ker, som man tidligere passerede forbi på vejen gennem by-
    en. Mange steder opleves derfor et behov for bedre skiltning
    fra omfartsvejen med henblik på at styrke den lokale omsæt-
    ning og øge antallet af besøgende. Forslagsstillerne mener,
    at det skal være markant nemmere for små erhvervsdriven-
    de at reklamere ved omfartsveje, fordi det vil understøtte
    væksten i de små byer. En yderligere lempelse af reglerne
    for at opsætte skilte vil desuden forbedre mulighederne for
    at tiltrække besøgende og/eller kunder og dermed generelt
    understøtte mulighederne for vækst og udvikling i landdi-
    strikterne.
    Med beslutningsforslaget pålægger forslagsstillerne derfor
    regeringen til at indkalde partierne senest den 1. marts 2022
    til forhandling om, hvordan vi får lempet de nuværende
    rigide skiltningsregler ud fra målet om et Danmark i bedre
    balance og styrkelse af de små lokalsamfund. Dette ønskes
    gennemført, uden at det danske landskab skal plastres til
    med store og grimme reklameskilte. Disse to vigtige hensyn
    kan sagtens forenes i en moderniseret lovgivning, hvis der er
    politisk vilje til det.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Kristian Pihl Lorentzen (V):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en forenkling af
    skiltningsreglerne.
    (Beslutningsforslag nr. B 62)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3