L 1 - svar på spm. 44, om ministeren vil opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21) med ny gennemført og aftalt politik, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
17. juni 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 312 (Alm. del) af 19. maj
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere besvarelsen af FIU alm. del - spørgsmål 66 med ny gen-
nemført politik, og opdatere svaret således, at det både inkluderer virkninger i
2025 og 2030?
Svar
Nedenfor er der foretaget en opdatering af BNP-virkningerne af politiske tiltag
gennemført efter regeringsskiftet i 2019, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66
(Alm. del) af 20. november 2020. De skønnede BNP-virkninger er vist i 2025 og
2030.
Politiske tiltag kan påvirke strukturelt BNP – såvel positiv som negativt – via æn-
dret arbejdsudbud (strukturel beskæftigelse) og ændret produktivitet. Ændringer i
arbejdsudbuddet opgøres i fuldtidspersoner (afrundet til nærmeste 50 personer)
og ændringer i produktivitet opgøres i mia. kr.
Samlet set vurderes politiske tiltag gennemført siden folketingsvalget i 2019 at re-
ducere strukturelt BNP med ca. 0,5 pct. i 2025 og ca. 0,6 pct. i 2030. Et lavere ar-
bejdsudbud reducerer strukturelt BNP med ca. 0,5 pct. i 2025 og 2030, mens la-
vere produktivitet reducerer strukturelt BNP med ca. 0,1 pct. i 2025 og i 2030.1
I forhold til det tidligere svar er de samlede virkninger på BNP i 2025 af nogen-
lunde samme størrelsesorden.
I tabel 1 er vist de enkelte tiltag, der er gennemført siden folketingsvalget i 2019 og
som ved ændringer i arbejdsudbuddet påvirker strukturelt BNP. Effekterne på ar-
bejdsudbuddet af de enkelte tiltag er opgjort i 2025 og 2030 på linje med tidligere
opgørelser. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til vurderingerne.
Det er navnlig den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til senior-
pension, der skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.800 fuldtids-
personer i 2025 og ca. 9.350 fuldtidspersoner i 2030. Indførelsen af den nye ret til
1 Tallene er afrundede, hvorfor totalen kan afvige af summen af de to effekter på strukturelt BNP.
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 44
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 6
tidligere pension skal imidlertid ses i lyset af den generelle forhøjelse af tilbage-
trækningsalderen, der er indført med Velfærdsaftalen, 2006 og Aftale om senere tilbage-
trækning, 2011.
Virkningerne fra gennemførte tiltag, herunder den nye ret til tidlig pension, er ind-
arbejdet i den seneste mellemfristede fremskrivning i Danmarks Konvergensprogram
2021, april 2021, hvori det vurderes, at arbejdsudbuddet vil stige med i størrelses-
ordenen ca. 12-13.000 personer årligt i perioden 2021-2025. Ståstedet for dansk
økonomi er således stærkt og sundt. Hertil kommer, at regeringen har varslet en
ny kurs for reformpolitikken og senere i år vil fremlægge forslag, der kan styrke
beskæftigelsen varigt.
Regeringen har derudover med nedsættelsen af Reformkommissionen (Kommis-
sion for 2. generationsreformer) igangsat et arbejde med 2. generationsreformer,
der blandt andet skal medvirke til bedre integration af indvandrere på arbejdsmar-
kedet, nedbringelse af gruppen af passive unge og bedre overgang mellem uddan-
nelse og job mv. Der er et vigtigt potentiale for øget beskæftigelse forbundet med
sådanne reformer. Der er imidlertid ingen lette løsninger, og 2. generationsrefor-
mer kræver derfor et grundigt forarbejde.
Side 3 af 6
Tabel 1
Enkelte tiltag, der påvirker den strukturelle beskæftigelse siden folketingsvalget i 2019
Fuldtidspersoner 2025 2030
FFL20, heraf 400 400
Midlertidigt børnetilskud1)
0 0
Fastholdelse af loft i aktiesparekontoen -50 -50
Forhøjelse af tobaksafgifterne 500 500
Aftaler om finansloven for 2020 (marginal effekt ift.
FFL20), heraf
-1300 -1300
Annullering af loft over dobbeltuddannelse -1.200 -1.200
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge -350 -350
Forhøjelse af tobaksafgifter til en pris på 55 kr. i 2020
og 60 kr. i 20222,3) 400 400
Afgift på væsker til e-cigaretter 0 0
Lempeligere regler for elbiler 0 0
Forhøjelse af loft over aktiesparekontoen 50 50
Stramme beskatning af leasede firmabiler4)
0 0
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsser-
vice
0 0
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino -100 -100
Indeksering af afgifter fra marts 2020 -50 -50
Genindførsel af afgifter på PVC-folier (fordobling) og
PVC og ftalater
0 0
Genindførsel af registreringsafgift på fly 0 0
Andre tiltag, heraf -300 -100
Dagpenge til selvstændige -200 0
Sorgorlov -100 -100
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme -50 -50
Nedsættelse af elvarmeafgiften 50 50
Modernisering af momsreglerne 50 50
Opkvalificeringsaftaler5)
0 0
Aftale om en ny ret til tidlig pension6 -9.800 -9.350
FL21 (herunder delaftaler), heraf 600 100
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punkt-
afgifter (FFL21)
50 50
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten 550 50
I alt -10.400 -10.300
Isolerede BNP-virkning, mia. kr. -11½ -11¼
Isolerede BNP-virkning, pct. af BNP -0,5 -0,5
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100
personer. For en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på
arbejdsudbuddet. Disse initiativer er angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets
virkning.
1) Der er negative strukturelle virkninger på kortere sigt. Den varige virkning skal ses i sammenhæng med at
tiltaget er midlertidigt.
2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv.
3) Virkningerne på arbejdsudbud tager højde for forbrugs- og grænsehandelsgevinster som følge af en
afgiftsforhøjelse
4) Forudsat virkning for aftaler, der indgås efter 1. januar 2020.
Side 4 af 6
5) 2025 og 2030-virkningen opgøres til 0 personer, mens den varige virkning opgøres til -100 personer.
6) Omfatter også andre deleelementer i aftalten, herunder skattefri efterlønsudmeldelse, lempelse af
arbejdstidskrav for seniorpension og finansering,
Kilde: Finansministeriet.
I forhold til initiativerne bemærkes det, at der på linje med sædvanlig praksis ind-
regnes virkningen af tiltag, hvor der er tilstrækkeligt empirisk grundlag mv. for at
vurdere effekten. I forbindelse med FL20 blev der gennemført tiltag inden for in-
ternational rekruttering, hvor der kan være en positiv virkning på arbejdsudbud-
det, men hvor der ikke på forhånd kan opgøres en virkning. Det gælder fx en ny
positivliste for faglærte og en udvidelse af etableringskortordningen for nyuddan-
nede udlændinge, der må forventes at bidrage til en forøgelse af arbejdsudbuddet.
Eventuelle positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over det, der kan indreg-
nes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Sådanne effekter vil
blive afspejlet i de løbende vurderinger i Økonomisk Redegørelse og i opdaterede mel-
lemfristede fremskrivninger i takt med, at de positive effekter på beskæftigelsen og
de offentlige finanser kan konstateres. Tilsvarende vil gøre sig gældende for mu-
lige negative effekter, som det ikke på forhånd er muligt at skønne over med til-
strækkelig sikkerhed.
I tabel 2 er vist de tiltag, der påvirker strukturelt BNP via ændret produktivitet. Det
er navnlig finanselementerne fra ret til tidlig pension, der reducerer produktivite-
ten. Produktiviteten påvirkes navnlig positivt af løftet af rammen for offentlige in-
vesteringer, der via et højere offentligt kapitalapparat øger produktiviteten.
I forhold til virkningen på BNP bemærkes det, at Aftale om Nordsøens fremtid (2020)
ikke påvirker strukturelt BNP i 2025, men skønnes at reducere strukturelt BNP
med knap 0,1 pct. af BNP i 2030. BNP-effekten dækker over en aflysning af 8.
udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i Nordsøen)
samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at
effekten ikke er varig, da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i
2050 ikke løber uendeligt.
Side 5 af 6
Tabel 1
Gennemførte initiativer med konsekvenser for produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2021-niveau) 2025 2030
Finansloven 2020 (afgifter)1)
-0,1 -0,1
Løft af rammen for investeringer 1,7 1,7
Aftale om en ny ret til tidlig pension2)
-3,4 -3,4
Klimaaftale for energi og industri3)
0,6 0,6
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi4)
0,5 0,5
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten5)
-0,5 -0,5
Finansloven 2021 (afgifter)6)
0,0 0,0
Aftale om grøn skattereform7)
0,0 0,0
Aftale om Nordsøens fremtid8)
0,0 -1¾
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug9)
-0,1 -0,1
I alt -1,2 -3,0
I alt, pct. af strukturelt BNP -0,1 -0,1
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Der kan være initiativer med
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i perioden januar 2021 – juni 2021, som dermed kan påvirke
strukturelt BNP gennem produktivitet, men som ikke fremgår af tabellen. Det skyldes, at der endnu ikke er en
endelig opgørelse over alle initiativer i perioden. Eventuelle initiativer vil indgå i senere opgørelser.
1) BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx tinglysningsafgiften).
2) BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra den
finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3) BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4) BNP-effekten omfatter en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren.
5) Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det bemærkes, at det ikke er muligt at
skønne over de varige produktivitetseffekter af CO2-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning over tid
i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med initiativerne
som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6) Den neutrale effekt dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om grøn
skattereform har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der
tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher. Dette provenu
forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform, men udmøntningen kan potentielt
modvirke den negative effekt.
7) BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en aflysning af
den forudsatte indeksering af punktafgifter.
8) BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i et
Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at effekten ikke er varig,
da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i 2050 ikke løber uendeligt.
9) Kravene stammer fra Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til energiformål mv.
Kilde: Finansministeriet.
Side 6 af 6
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister


Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
21. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 44 (L 1) af 8. december
2021 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opdatere besvarelsen af FIU alm. del – spørgsmål 312 (2020-21)
med ny gennemført og aftalt politik (inkl. finanslovsaftalen for 2022)? Opgørelsen
skal både indeholde virkninger i 2025 og 2030.
Svar
Nedenfor er der foretaget en opdatering af BNP-virkningerne af politiske tiltag
gennemført efter regeringsskiftet i 2019, jf. Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 66
(Alm. del) af 20. november 2020 og Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 312 (Alm. del) af
19. maj 2021. De skønnede BNP-virkninger er vist i 2025 og 2030.
Politiske tiltag kan påvirke strukturelt BNP – såvel positiv som negativt – via æn-
dret arbejdsudbud (strukturel beskæftigelse) og ændret produktivitet. Ændringer i
arbejdsudbuddet opgøres i fuldtidspersoner (afrundet til nærmeste 50 personer)
og ændringer i produktivitet opgøres i mia. kr. Samlet set vurderes politiske tiltag
gennemført siden folketingsvalget i 2019 at reducere strukturelt BNP med ca. 0,5
pct. i 2025 og ca. 0,6 pct. i 2030. Et lavere arbejdsudbud reducerer strukturelt
BNP med ca. 0,5 pct. i 2025 og 2030, mens lavere produktivitet reducerer struktu-
relt BNP med ca. 0,1 pct. i 2030.
De samlede virkninger på strukturelt BNP i 2025 er af nogenlunde samme størrel-
sesorden som i tidligere svar. Det skyldes, at der siden sidste svar kun er gennem-
ført få tiltag, der hver især har relativt beskedne virkninger på strukturelt BNP.
Det drejer sig om afskaffelse af håndværkerfradraget i BoligJob-ordningen, Aftale
om grøn omstilling af landbrug og bekendtgørelse om engangsplast mv. Derudover er
den offentlige investeringsramme løftet blandet som følge af Aftale om infrastruktur-
plan 2035, hvilket løfter produktiviteten ift. vurderingen i det tidligere svar.
I tabel 1 er vist de enkelte tiltag, der er gennemført siden folketingsvalget i 2019 og
som ved ændringer i arbejdsudbuddet påvirker strukturelt BNP.
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 44
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 5
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning på strukturel beskæftigelse siden folketingsvalget 2019
Fuldtidspersoner 2025 2030
FFL20, heraf 400 400
Midlertidigt børnetilskud1)
0 0
Fastholdelse af loft i aktiesparekonto -50 -50
Forhøjelse af tobaksafgifterne 500 500
Aftaler om FL20 (marginal effekt ift. FFL20), heraf -1.300 -1.300
Annullering af loft over dobbeltuddannelse -1.200 -1.200
Afskaffelse af opholdskrav for ret til dagpenge -350 -350
Forhøjelse af tobaksafgifter i 2020 og 20222)
400 400
Afgift på væsker til e-cigaretter 0 0
Forhøjelse af loft i aktiesparekonto 50 50
Stramning af beskatning af leasede firmabiler 0 0
Tredobling af afgifterne på bæreposer og engangsservice 0 0
Forhøjelse af afgifter på væddemål og onlinekasino -100 -100
Indeksering af afgifter fra marts 2020 -50 -50
Genindførsel af registreringsafgift på fly 0 0
Andre tiltag, heraf -300 -100
Dagpenge til selvstændige -200 0
Sorgorlov -100 -100
Forhøjelse af energiafgiften for brændsler til rumvarme -50 -50
Nedsættelse af elvarmeafgiften 50 50
Modernisering af momsreglerne 50 50
Opkvalificeringsaftaler3)
0 0
Aftale om en ny ret til tidlig pension4) -9.800 -9.350
FL21 (herunder delaftaler) 600 100
Aflysning af den forudsatte indeksering af visse punktafgifter (FFL21) 50 50
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten 550 50
FL22, heraf -150 -150
Afskaffelse af håndværkerfradrag i BoligJob-ordningen -150 -150
I alt -10.600 -10.400
Isolerede BNP-virkning, mia. kr. (2021-niveau) -11¾ -11½
Isolerede BNP-virkning, pct. af struktuelt BNP -0,5 -0,5
Anm.: Virkningen af enkelte tiltag er afrundet til nærmeste hele antal 50 personer. Totalen er afrundet til nærmeste
hele antal 100 personer. Der er undtagelsesvist medtaget delelementer, som har virkning på under 100 personer. For
en række initiativer vurderes en yderst begrænset eller fraværende virkning på arbejdsudbuddet. Disse initiativer er
angivet med 0 for at synliggøre, at der er taget stilling til initiativets virkning. 1) Virkning skal ses i sammenhæng
med at tiltaget er midlertidigt. 2) Inkl. forhøjelse af afgift på cigarillos mv. 3) Varig virkning er -100
fuldstidspersoner. 4) Omfatter også seniorpension.
Kilde: Finansministeriet.
Side 3 af 5
Effekterne på arbejdsudbuddet af de enkelte tiltag er opgjort i 2025 og 2030 på
linje med tidligere opgørelser. Det skal bemærkes, at der er usikkerhed knyttet til
vurderingerne.
Det er navnlig den nye ret til tidlig pension, inkl. den udvidede adgang til senior-
pension, der skønnes at reducere arbejdsudbuddet svarende til ca. 9.800 fuldtids-
personer i 2025 og ca. 9.350 fuldtidspersoner i 2030. Indførelsen af den nye ret til
tidligere pension skal imidlertid ses i lyset af den generelle forhøjelse af tilbage-
trækningsalderen, der er indført med Velfærdsaftalen, 2006 og Aftale om senere tilbage-
trækning, 2011.
Virkningerne fra gennemførte tiltag indarbejdes løbende i vurderingerne i de øko-
nomiske redegørelser og i de opdaterede mellemfristede fremskrivninger. I Økono-
misk Redegørelse, december 2021 vurderes den strukturelle beskæftigelse at stige
med ca. 78.000 personer i perioden 2020-2023. Ståstedet for dansk økonomi er så-
ledes stærkt og sundt.
Forslagene i regeringens udspil Danmark kan mere I skønnes desuden samlet set at
ville kunne øge den strukturelle beskæftigelse med ca. 10.400 personer i 2025 og
ca. 10.500 personer i 2030.
I forhold til initiativerne bemærkes det, at der på linje med sædvanlig praksis ind-
regnes virkningen af tiltag, hvor der er tilstrækkeligt empirisk grundlag mv. for at
vurdere effekten. Eventuelle positive arbejdsudbudseffekter, som ligger ud over
det, der kan indregnes på forhånd, vil isoleret set styrke de offentlige finanser. Så-
danne effekter vil blive afspejlet i de løbende vurderinger i Økonomisk Redegørelse og
i opdaterede mellemfristede fremskrivninger i takt med, at de positive effekter på
beskæftigelsen og de offentlige finanser kan konstateres. Tilsvarende vil gøre sig
gældende for mulige negative effekter, som det ikke på forhånd er muligt at
skønne over med tilstrækkelig sikkerhed.
I tabel 2 er vist de tiltag, der påvirker strukturelt BNP via ændret produktivitet. Det
er navnlig finanselementerne fra ret til tidlig pension, der reducerer produktivite-
ten. Produktiviteten påvirkes navnlig positivt af løftet af rammen for offentlige in-
vesteringer, der via et højere offentligt kapitalapparat øger produktiviteten.
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning for produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2021-niveau) 2025 2030
Finansloven 2020 (afgifter)1)
-0,1 -0,1
Løft af rammen for investeringer 2,5 2,5
Aftale om en ny ret til tidlig pension2)
-3,4 -3,4
Klimaaftale for energi og industri3)
0,6 0,6
Klimaplan for grøn affaldssektor og cirkulær økonomi4)
0,5 0,5
Side 4 af 5
Tabel 1
Gennemførte initiativer med virkning for produktiviteten siden folketingsvalget 2019
Mia. kr. (2021-niveau) 2025 2030
Aftale om grøn omstilling af vejtransporten5)
-0,5 -0,5
Finansloven 2021 (afgifter)6)
0,0 0,0
Aftale om grøn skattereform7)
0,0 0,0
Aftale om Nordsøens fremtid8)
0,0 -1¾
Bæredygtighedskriterier for biomasse fra skovbrug og landbrug9)
-0,1 -0,1
Aftale om grøn omstilling af landbrug10)
-0,5 -0,5
Engangsplastbekendtgørelse -0,2 -0,2
I alt -1,0 -2,8
I alt, i pct. af strukturelt BNP 0,0 -0,1
Anm.: Totaler kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Der kan være initiativer med
væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser i perioden juli 2021 – december 2021, som dermed kan påvirke
strukturelt BNP gennem produktivitet, men som ikke fremgår af tabellen. Det skyldes, at der endnu ikke er en
endelig opgørelse over alle initiativer i perioden. Eventuelle initiativer vil indgå i senere opgørelser. De
erhvervsøkonomiske konsekvenser af aftalerne, der endnu ikke er implementeret, kan justeres frem til endelig
implementering. Eventuelle justeringer vil indgå i senere opgørelser.
1) BNP-effekten omfatter en tredobling af afgiften på bæreposer og engangsservice, forhøjelse af tobaksafgift,
forhøjelse af afgift på væddemål og onlinekasino samt indeksering af en række afgifter (fx tinglysningsafgiften).
2) BNP-effekten omfatter et loft over fradraget i selsskabsskatten for høje lønninger og et samfundsbidrag fra den
finansielle sektor. Disse tal indgik i BNP-virkningerne fra ændret arbejdsudbud i Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr.
66 (Alm. del) af 24. november 2020.
3) BNP-effekten omfatter et positivt bidrag fra modernisering af produktions- og forbrugerbindinger samt en
nedsættelse af elvarmeafgiften samt et negativt bidrag fra en forhøjelse af rumvarmeafgiften.
4) BNP-effekten omfatter en udbudsbaseret løsning i affaldsforbrændingssektoren.
5) Den negative effekt stammer fra den kilometerbaserede afgift på lastbiler. Det bemærkes, at det ikke er muligt at
skønne over de varige produktivitetseffekter af CO2-fortrængningskravet for VE-brændstoffer samt ændringerne i
bilafgifterne. Det skal blandt andet ses i lyset af, at skønnet er meget afhængig af bilparkens sammensætning over tid
i fravær af tiltagene. Det vurderes, at der er mærkbare negative produktivitetseffekter forbundet med initiativerne
som følge af højere brændstofpriser og bilafgifter, så længe der er fossile biler.
6) BNP-effekten omfatter en negativ effekt fra forhøjelsen af vandafgiften samt en positiv effekt fra en aflysning af
den forudsatte indeksering af punktafgifter.
7) Den neutrale effekt dækker over en negativ produktivitetseffekt fra forhøjelsen af energiafgifter, som opvejes af
en positiv produktiviteteffekt fra forhøjelsen af småaktivgrænsen. Regeringen og aftalepartierne bag Aftale om grøn
skattereform har aftalt, at der efter 2025 vil være et provenu fra afgiftsstigningerne i den grønne skattereform, der
tilbageføres til virksomhederne og i videst muligt omfang målrettes de hårdest belastede brancher. Dette provenu
forventes først at blive udmønte i den næste fase af den grønne skatteform, men udmøntningen kan potentielt
modvirke den negative effekt.
8) BNP-effekten dækker en aflysning af 8. udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i et
Nordsøen) samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at effekten ikke er varig,
da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i 2050 ikke løber uendeligt.
9) Kravene stammer fra Bekendtgørelse om bæredygtighed og reduktion af drivhusgasemmissioner for biomassebrændsler og flydende
biobrændsler til energiformål mv.
10) BNP-effekten omfatter øget andel af fedt i foder til konventionelle malkekvæg, hyppig udslusning af gylle samt
grønne krav i EU-forordningsgrundlag.
Kilde: Finansministeriet.
I forhold til virkningen på BNP bemærkes det, at Aftale om Nordsøens fremtid (2020)
ikke påvirker strukturelt BNP i 2025, men skønnes at reducere strukturelt BNP
med knap 0,1 pct. af BNP i 2030. BNP-effekten dækker over en aflysning af 8.
udbudsrunde (tilladelse til efterforskning og indvinding i et område i Nordsøen)
samt en slutdato for olie- og gasindvinding i Nordsøen i 2050. Det bemærkes, at
Side 5 af 5
effekten ikke er varig, da tilladelserne, der påvirkes ved et stop for udvinding i
2050 ikke løber uendeligt.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister