Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Oversendelse af kommenteret høringsoversigt til Folketingets Færøudvalg [DOK1153305].DOC

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L185/bilag/1/1364105.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af lov for Færøerne
om rettens pleje (Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, data-
aflæsning, forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation
og videoafhøring af børn m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt
og kopi af de modtagne høringssvar vedrørende et udkast til lovforslaget.
Det bemærkes endvidere, at et udkast til lovforslaget den 2. oktober 2013
blev forelagt Færøernes Hjemmestyre til udtalelse. Justitsministeriet har
endnu ikke modtaget en udtalelse. Færøernes Landsstyre har imidlertid op-
lyst, at udkastet blev vedtaget ved Lagtingets 3. behandling den 29. april
2014, dog med den ændring, at de regler om såkaldt logning, som var in-
deholdt i det udkast til lovforslag, der har været i høring, udgår. Regler om
logning er ikke indeholdt i det lovforslag, der fremsættes.
Når Justitsministeriet har modtaget udtalelsen fra Færøernes Hjemmestyre,
vil den blive sendt til Færøudvalget.
Karen Hækkerup
/
Lise Bitsch
Folketinget
Færøudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 30. april 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2013-730-0311
Dok.: 1153305
Færøudvalget 2013-14
L 185 Bilag 1
Offentligt


Kommenteret høringsoversigt .pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L185/bilag/1/1364106.pdf

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET OVERSIGT
over
høringssvar vedrørende
forslag til lov om ændring af lov for Færøerne om rettens pleje
(Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning,
forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation og vi-
deoafhøring af børn m.v.)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 2. oktober til den 30. oktober
2013 været i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Retten på Færøerne, Domstolsstyrelsen, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspo-
litiet, Politimesteren på Færøerne, Datatilsynet, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Danske Advokater,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder,
Retspolitisk Forening og Retssikkerhedsfonden.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Retten på Færøerne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten,
Rigspolitiet, Politimesteren på Færøerne, Datatilsynet, Landsforeningen af
Forsvarsadvokater, Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk For-
ening.
Herudover blev et udkast til lovforslag den 2. oktober 2013 forelagt Færø-
ernes Hjemmestyre til udtalelse. Færøernes Landsstyre har i den forbindel-
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 29. april 2014
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Morten Holland Heide
Sagsnr.: 2013-730-0311
Dok.: 1151459
Færøudvalget 2013-14
L 185 Bilag 1
Offentligt
2
se sendt udkastet i høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Føroya Tele, Vodafone, Fjarskiftiseftirlitið (Telekommunikationstilsynet
på Færøerne), Dátueftirlitið (Datatilsynet på Førøerne) og Føroya Advo-
katfelag (Den Færøske Advokatforening).
Færøernes Landsstyre har modtaget høringssvar fra Føroya Tele.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets bemærkninger hertil er anført nedenfor i kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Retten på Færøerne, Domstolsstyrelsen, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, Datatilsynet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening har ikke
bemærkninger til lovforslaget.
Politimesteren på Færøerne har udtrykt stor tilfredshed med, at der sker
en ajourføring af den færøske retsplejelov på de områder, som er omfattet
af lovforslaget. Herudover har politimesteren ingen særskilte bemærk-
ninger til lovforslaget, som efter dennes opfattelse tager højde for de særli-
ge færøske forhold, der måtte gøre sig gældende.
2.2. Indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning
og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation
Føroya Tele har i anledning af Færøernes Landsstyres høring af selskabet
oplyst, at Føroya Tele i 2011 kom overens med de færøske myndigheder
om, at selskabet ville foretage investeringer i hardware, software, licenser
mv., som var nødvendige for at kunne foretage indgreb i meddelelses-
hemmeligheden i forhold til GSM og fastnettelefoni på Færøerne. Dette
ville ifølge Føroya Tele være i overensstemmelse med politiets ønsker og
behov i 2011. Foretagelsen af investeringer var dog betinget af, at samme
pligt blev pålagt andre teleudbydere på Færøerne.
3
Det anføres endvidere i Føroya Teles høringssvar, at lovforslaget giver
hjemmel til særdeles mange og indgribende muligheder for indgreb i med-
delelseshemmeligheden mv., og at dette ifølge selskabet vil medføre gan-
ske betragteligt større anlægs- og driftsomkostninger, end hvad selskabet
blev stillet i udsigt i 2011, idet de nye krav til teknik/udstyr, uddannelse,
organisation og sikkerhed vil blive voldsomt forøget. Det anføres i den
forbindelse også, at Føroya Tele ikke har overblik over følgerne – inklusi-
ve de økonomiske og tidsmæssige – af lovforslaget, og at der ikke lader til
at være nogen myndighed, der kan hjælpe Føroya Tele med at få det nød-
vendige overblik.
Herudover anføres det i Føroya Teles høringssvar, at lovforslaget svarer til
de danske regler, der er tilpasset et samfund, som er 100 gange større end
det færøske, og hvor selv de små teleselskaber er meget større end de fæ-
røske. De forholdsmæssige omkostninger ved at skulle efterleve disse reg-
ler vil ifølge Føroya Tele være en voldsom økonomisk belastning for sel-
skabet, da den store usikkerhed i forhold til omfanget og implementerin-
gen af forslaget gør, at selskabet bl.a. må påregne, at anlægsudgifterne kan
komme til at udgøre titals millioner kr.
Føroya Tele foreslår derfor, at hele lovforslaget bliver revurderet, nedska-
leret og bedre tilpasset det lille færøske samfund, således at kun de be-
stemmelser, som erfaringsmæssigt er højst nødvendige, tages med i lov-
forslaget. Udgangspunktet i 2011, jf. ovenfor, vil efter selskabets opfattel-
se være et realistisk bud på niveauet for denne slags lovgivning.
Føroya Tele anfører herudover, at det ikke er praktisk og juridisk muligt at
efterleve lovforslaget, uden at selskabet samtidig får en logningsbekendt-
gørelse at operere efter, da det uden en logningsbekendtgørelse ikke er mu-
ligt at vide, hvilke oplysninger der skal registreres og gemmes. Selskabet
vil ikke kunne bestille og implementere nyt aflytningsudstyr mv., uden at
rammerne for logningen først defineres.
De regler om logning (dvs. pligt for telenet- og teletjenesteudbydere til at
foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik til brug
for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold), som var inde-
holdt i det udkast til lovforslag, der har været i høring, er ikke medtaget i
lovforslaget. Telenet- og teletjenesteudbydere vil således ikke med lovfors-
laget få pligt til at foretage logning.
4
Pligten efter lovforslaget for telenet- og teletjenesteudbydere til konkret at
bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden
og teleobservation vil skulle forstås inden for rammerne af de generelle
krav, der stilles til udbydernes tekniske udstyr og systemer i lovgivningen
om telekommunikation. Da de færøske myndigheder har overtaget tele-
kommunikationsområdet som særanliggende, vil det i givet fald være de
færøske myndigheder, der vil skulle fastsætte eventuelle regler om pligt for
telenet- og teletjenesteudbydere til at indrette deres udstyr og systemer så-
dan, at indgreb i meddelelseshemmeligheden og teleobservation i praksis
kan gennemføres. Dette fremgår af pkt. 3.2.8 og 6.2.3 i lovforslagets al-
mindelige bemærkninger.
Som det fremgår af pkt. 13 i lovforslagets almindelige bemærkninger, ind-
går de eventuelle økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv. af indførelse af sådanne eventuelle krav i den færøske tele-
kommunikationslovgivning til udbydernes tekniske udstyr og systemer ikke
i dette lovforslag, idet der som nævnt er tale om et færøsk særanliggende,
som derfor hører under de færøske myndigheder.
Færøernes Landsstyre har i den forbindelse oplyst, at der efter afgivelsen
af Føroya Teles høringssvar har været afholdt en række møder mellem
bl.a. Landsstyret og teleselskaberne på Færøerne. På disse møder er
Landsstyret og teleselskaberne kommet frem til en løsning, som indebærer,
at det ved en ændring af den færøske telekommunikationslovgivning på-
lægges de færøske teleselskaber at have det nødvendige tekniske udstyr,
således at politiet kan ”aflytte fastnettelefoni, mobiltelefoni, sms og teleob-
servation”. Udstyr til internetaflytning er derimod ikke medtaget som en
forpligtelse for selskaberne i den nævnte ændring af den færøske telekom-
munikationslovgivning. Den samlede investering for de to teleselskaber på
Færøerne (Føroya Tele og Vodafone) påregnes at blive omkring 10 mio.
kr., og den årlige driftsudgift påregnes at blive omkring 1,7 mio. kr. Udgif-
terne fordeles mellem selskaberne efter markedsandel.
3. Lovforslaget
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er regler om
pligt for telenet- og teletjenesteudbydere til at foretage registrering og op-
bevaring af oplysninger om teletrafik til brug for efterforskning og retsfor-
følgning af strafbare forhold (logning) ikke medtaget i lovforslaget.
5
Herudover har Justitsministeriet i forhold til høringsudkastet foretaget æn-
dringer af lovteknisk og redaktionel karakter i lovforslaget.


Høringssvar.pdf

https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L185/bilag/1/1364107.pdf

Færøudvalget 2013-14
L 185 Bilag 1
Offentligt