L 1 - svar på spm. 10 om konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af det finanspolitiske råderum frem mod 2025, fra finansministeren

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
20. december 2021
Svar på Finansudvalgets spørgsmål L1 nr. 10 af 8. november
2021 stillet efter ønske fra Christian Rabjerg Madsen (S)
Spørgsmål
Vil ministerens oplyse konsekvenserne for den strukturelle saldo og størrelsen af
det finanspolitiske råderum frem mod 2025, hvis følgende initiativer gennemføres.
For de initiativer, der vedrører den kommunale økonomi, bedes ministeren lægge
til grund, at kommunerne kompenseres for de dertil forbundne udgifter af staten
igennem f.eks. økonomiaftaler eller midler på finansloven.
• Fordobling af klippekortordningen på 380 mio. kr. årligt, som blev aftalt med fi-
nansloven for 2017.
• Afskaffelse af modregning af erhvervsindkomst i folkepension.
• 40 mio. kroner over en fireårig periode til opkvalificering og omskoling.
• SOSU-hjælpere skal være omfattet autorisationsloven. Her bedes ministeren an-
slå ekstraudgifter for Styrelsen Patientsikkerhed, som ville skulle føre tilsyn med
SOSU-hjælpere.
• Etablering af kontrolenhed under KFST til at beregne kommunale døgntakster
for friple-jehjem. Ministeren bedes anslå etablerings- og driftsomkostninger.
• Ansættelse af faste plejehjemslæger.
• Rehabilitering efter § 83 a i Serviceloven omfattes af det frie valg af hjemme-
hjælp.
• Gratis låne-GPS til alle hjemmeboende med demensdiagnose.
Svar
Der er foretaget et skøn over udgifterne forbundet med de foreslåede initiativer, jf.
tabel 1. Det bemærkes, at der er usikkerhed forbundet med en række af skønnene,
jf. uddybende beskrivelse af forslagene.
Tabel 1
Udgiftsskøn, efter tilbageløb og adfærd
Mio. kr. (2022-pl) 2022 2023 2024 2025
1. Fordobling af klippekortordningen på
380 mio. kr. årligt, som blev aftalt med fi-
nansloven for 2017.
417,9 417,9 417,9 417,9
2. Afskaffelse af modregning af erhvervs-
indkomst i folkepension
560 580 660 710
Offentligt
L 1 - endeligt svar på spørgsmål 10
Finansudvalget 2021-22
Side 2 af 3
Det finanspolitiske råderum frem mod 2025 er et mål for den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst – givet besluttet politik og forudsætninger i øvrigt – inden
for målet om strukturel balance i 2025. Det finanspolitiske råderum opdateres lø-
bende i forbindelse med de mellemfristede fremskrivninger og er senest opgjort i
Opdateret 2025-forløb: Grundlag for udgiftsløfter 2025, august 2021.
3. 40 mio. kroner over en fireårig periode
til opkvalificering og omskoling
10 10 10 10
4. SOSU-hjælpere skal være omfattet af
autorisationsloven. Her bedes ministeren
anslå ekstraudgifter for Styrelsen for Pati-
entsikkerhed, som ville skulle føre tilsyn
med SOSU-hjælpere
0 8,7 17,4 17,4
5. Etablering af kontrolenhed under KFST
til beregning af kommunale døgntakster for
friplejehjem. Ministeren bedes anslå etab-
lerings- og driftsomkostninger.
5,2 6,8 6,8 6,8
6. Ansættelse af faste plejehjemslæger
Kan ikke
vurderes
Kan ikke
vurderes
Kan ikke
vurderes
Kan ikke
vurderes
7. Rehabilitering efter § 83 a i Servicelo-
ven omfattes af det frie valg af hjemme-
hjælp
Kan ikke
vurderes
Kan ikke
vurderes
Kan ikke
vurderes
Kan ikke
vurderes
8. Gratis låne-GPS til alle hjemmeboende
med demensdiagnose
39,3 39,3 39,3 39,3
Anm.: Ad. 1. Ordningen aftalt med finansloven for 2017 indebærer, at plejehjemsbeboere får det, der svarer til ca.
en halv times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Fra 2019 fordeles midlerne til kommunerne via blok-
tilskuddet. Det antages, at forslaget følger samme ramme som initiativet i 2017. Antallet af plejehjemsbebo-
ere tager udgangspunkt i tal fra 2020 og 2022-pl-niveau, og der er ikke indregnet udgifter til administration.
Ad. 2. Opgørelsen omfatter en afskaffelse af modregning i folkepensionens grundbeløb samt en fjernelse af
arbejdsindtægt fra indtægtsgrundlaget for pensionstillægget og den personlige tillægsprocent. Fjernelsen af
arbejdsindtægt fra modregningsgrundlaget omfatter såvel folkepensionistens egen arbejdsindtægt som even-
tuel partners arbejdsindtægt. Den stigende udgiftsprofil skal ses i sammenhæng med at bundfradraget for
indregning af arbejdsindtægt på 122.004 kr. er nominelt fastholdt efter gældende regler, hvilket indebære at
der realt set indgår en stigende arbejdsindtægt i modregningsgrundlaget. Dertil kommer den gradvise udfas-
ning af den midlertidige forhøjelse af fradragsgrænserne for pensionstillæg og personlig tillægsprocent. En
afskaffelse af modregning af arbejdsindtægt må forventes at mindske tilslutningen til opsat pension betyde-
ligt. En lavere tilslutning til opsat pension vil fremrykke offentlige udgifter til social pension og dermed inde-
bære offentlige merudgifter på kort sigt. Disse merudgifter er ikke indregnet. Ad 3. Det er forudsat, at de 40
mio. kr. fordeles med 10 mio. kr. i hvert af årene. Evt. virkninger på arbejdsudbuddet vil hænge af den kon-
krete opkvalificering eller omskoling, herunder målgruppe og indsatser. Ad. 4. Udgiftsskønnet er baseret på,
at autorisationsordningen i medfør af autorisationsloven tidligst forventes at kunne implementeres med virk-
ning fra 1. juli 2023, da der er en række forhold, der vil skulle håndteres inden implementering, herunder
ændring af lovgivning udvikling af IT understøttelse, aftaler med danske uddannelsesinstitutioner om infor-
mation om færdiguddannede, kontraktindgåelse med ekstern part om vurdering af udenlandske uddannelser
mv. Ud over udgifter til tilsyn vil der være en række udgifter til behandling af autorisationsansøgninger fra
SOSU-hjælpere. Udgiftsskønnet er forbundet med usikkerhed, idet vil model for og omfang af autorisation
ikke er kendt. Ad. 5. I tillæg til etablerings- og driftsomkostninger, forventes der at være kommunale
merudgifter som følge af krav til kommunerne til at oplyse enheden. Det nærmere omfang heraf kendes ikke.
Udgiftsskønnet vurderes endvidere at være behæftet med væsentlig usikkerhed, da den konkrete model ikke
er kendt. Ad 6. Ikke muligt at vurdere på foreliggende grundlag. Det bemærkes, at der i overenskomstaftalen
for 2022 mellem de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Regionernes Lønnings- og Takstnævnt er
enighed om, at ordningen med faste læger på plejehjem er gjort permanent Ad. 7. Ikke muligt at vurdere på
foreliggende grundlag. Det antages, at frit valg-reglerne ikke vil indebære, at kommunen forpligtes til at
dække udgifter over niveauet for samme ydelse leveret af kommunen. Det vurderes dog, at der vil være væ-
sentlige merudgifter til administration i kommunerne, såfremt frit valg til rehabilitering indføres. Ad. 8. Det
skønnes, at en gratis låne-GPS til alle hjemmeboende med en demensdiagnose i gennemsnit vil koste 39,3
mio. kr. årligt forudsat at der skal være en GPS til rådighed til alle samt at GPSen har en levetid på 2 år. Her-
udover kommer udgifter til administration i forbindelse med visitation til ordningen, men det vurderes ikke
muligt på det foreliggende grundlag at angive et kvalificeret skøn over omfanget af administrative merudgif-
ter.
Side 3 af 3
Det finanspolitiske råderum opgøres aktuelt i forhold til udgiftsniveauet i 2022,
dvs. det budgetterede niveau for finanslovsåret. Det indebærer, at den isolerede
virkning af de angivne initiativer på råderummet opgøres som initiativernes virk-
ning på den højest mulige offentlige forbrugsvækst frem mod 2025 målt i forhold
til 2022.
Af de angivne initiativer er det alene forslaget om afskaffelse af modregning af erhvervs-
indkomst i folkepension, som påvirker den højest mulige offentlige forbrugsvækst.
Det skyldes, at forslaget indebærer øgede udgifter til indkomstoverførsler, dvs. ud-
gifter der ikke indregnes i det offentlige forbrug, uden modgående finansiering
uden for det offentlige forbrug. Øvrige initiativer omfatter alle udgifter, der ind-
regnes i det offentlige forbrug, og som dermed ikke påvirker den højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst, idet initiativerne vil være en udmøntning af det finanspoli-
tiske råderum.
Målt i forhold til udgiftsniveauet i 2022 reduceres det finanspolitiske råderum
frem mod 2025 med ca. ¼ mia. kr. ved en afskaffelse af modregning af erhvervsindkomst
i folkepension fra 2022 og frem, jf. tabel 2. Hvis der i stedet illustrativt tages udgangs-
punkt i udgiftsniveauet i 2021, vil det finanspolitiske råderum frem mod 2025 iso-
leret set reduceres med ca. ¾ mia. kr.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Tabel 2
Finanspolitisk råderum frem mod 2025
2022 2023 2024 2025
Mia. kr. (2022-priser)
Finanspolitisk råderum (målt ift. 2022) - 3 7½ 16
Isoleret virkning af afskaffelse af modregning af erhvervsind-
komst i folkepension
- 0 0 -¼
Finanspolitisk råderum inkl. virkning afskaffelse af modreg-
ning af erhvervsindkomst i folkepension (målt ift. 2022)
- 3 7½ 15¾
Memo: Isoleret virkning af afskaffelse af modregning af er-
hvervsindkomst i folkepension (målt ift. 2021)
-½ -½ -¾ -¾
Anm.: Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningstekniske højest mulige vækst i det offentlige
forbrug ekskl. afskrivninger inden for målet om strukturel balance i 2025. Tal er afrundet til nærmeste kvarte
mia. kr. Det finanspolitiske råderum er korrigeret for midlertidige forhold relateret til COVID-19.
Kilde: Opdateret 2025-forløb, august 2021 og egne beregninger.