L 84 - svar på spm. 11 om oversendelse af talepapir fra samrådet 14/12-21, fra sundhedsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


SUU L 84 - svar på spm. 11 (D2049216).docx

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l84/spm/11/svar/1840804/2502942.pdf

Folketingets Sundhedsudvalg har den 14. december 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 11 (L 84) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 11:
”Ministeren bedes oversende talepapir fra samrådet 14. december 2021, jf. L 84 –
samrådsspm. A og B.”
Svar:
Vedlagt oversendes talepapir fra samråd AB den 14. december 2021. Det bemærkes,
at det talte ord gælder.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke / Nina Fjord Fromberg
Folketingets Sundhedsudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 15-12-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 2104597
Dok. nr.: 2049216
. / .
Offentligt
L 84 - endeligt svar på spørgsmål 11
Sundhedsudvalget 2021-22


Samrådstale A-B.pdf

https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l84/spm/11/svar/1840804/2502943.pdf

TALEPAPIR
Det talte ord gælder
SUU (den 9. december kl. 15.30-16.30)
Samrådstale til samråd A-B
Tak for spørgsmålene.
Jeg vil starte med at besvare spørgsmål A vedrørende
mindstemiddel- og proportionalitetsprincippet og Danmarks
menneskerettighedsforpligtelser.
Jeg går ud fra, at spørgsmålet drejer sig om den del af
lovforslaget som vedrører begrænsninger i husordener.
Lad mig til at starte med slå helt fast: Mindstemiddel- og
proportionalitetsprincippet er et grundlæggende princip i
psykiatriloven.
Princippet betyder som bekendt, at der aldrig må bruges
tvang, før der er gjort, hvad der er muligt for at opnå
patientens samtykke. Hvis det bliver nødvendigt at anvende
tvang, skal det stå i rimelig forhold til det, der søges opnået.
Mindstemiddel- og proportionalitetsprincippet i forbindelse
med anvendelse af tvang fremgår direkte af psykiatrilovens §
4, men princippet gælder også generelt ud fra
grundlæggende forvaltningsretlige principper.
Sundhedsministeriet
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNFF
Koordineret med:
Sagsnr.: 2104597
Dok. nr.: 2032634
Dato: 06-12-2021
Offentligt
L 84 - endeligt svar på spørgsmål 11
Sundhedsudvalget 2021-22
Side 2
Da man i sin tid udarbejdede psykiatriloven i slutningen af
1980’erne, behøvede man derfor ikke at skrive
mindstemiddel- og proportionalitetsprincippet direkte ind i
psykiatriloven.
Det var man godt klar over. Men man ønskede alligevel, at
princippet skulle fremgå direkte af loven for at understrege
vigtigheden af, at princippet blev overholdt.
Af præcis samme grund har vi vurderet, at det skal fremgå
direkte af lovteksten, at begrænsninger i medfør af
husordener ikke må benyttes, før der er gjort, hvad der er
muligt for at opnå patientens frivillige medvirkning, og de
skal stå i rimelig forhold til det, der søges opnået.
Derfor fremgår det både i den nye bestemmelse i § 2 b,
hvilke begrænsninger der kan anvendes, og at
mindstemiddel- og proportionalitetsprincippet skal
overholdes.
Og bare for at skære det ud i pap: Det betyder, at der ikke må
iværksættes uforholdsmæssige eller unødvendige
begrænsninger på afdelingerne, og at begrænsningerne ikke
må anvendes i videre omfang, end hvad der er nødvendigt
for at opnå det tilsigtede formål.
Det kan eksempelvis være, hvis en ung og sårbar patient
bruger sin telefon til at være på lukkede grupper på sociale
medier, som opfordrer til selvskade og som påvirker
patienten til at skade sig selv.
Side 3
I det tilfælde skal personalet først gå i dialog med patienten
om problemet. Derefter skal personalet se, om det er muligt
at begrænse patienten i at bruge det sociale medie uden helt
at afskære patienten fra at bruge telefonen. Det kan f.eks.
være ved at sidde sammen med patienten, mens patienten
bruger telefonen. Hvis det i sidste ende ikke virker, og
patienten er selvskadende, kan personalet afskære patienten
fra at bruge telefonen. Så snart det er muligt, skal patienten
have telefonen igen.
I forhold til Danmarks menneskeretlige forpligtelser er det
naturligvis en forudsætning, at de overholdes. Danmarks
menneskeretlige forpligtigelser er noget, regeringen tager
meget alvorligt.
I lovforslagets bemærkninger har vi henvist til, at der skal
tages højde for Danmarks internationale forpligtigelser,
særligt i forhold til Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 8 om retten til
respekt for privat- og familieliv samt artikel 10 om
ytringsfrihed, der også indebærer retten til at modtage
information.
Disse to artikler har særligt betydning i forhold til
begrænsninger, som vedrører adgang til litteratur, telefon og
besøg.
Det kan også være relevant at nævne artikel 9, der bl.a.
indebærer religionsfriheden og retten til at udøve sin
religion.
Side 4
Men rettighederne er jo ikke absolutte, og der kan – som
udvalget sikkert er bekendt med fra mange andre
sammenhænge – forekomme undtagelser eller
begrænsninger i rettighederne, når det følger af lovgivningen
og er konkret begrundet i lovlige og saglige hensyn. Det
følger i øvrigt også mere konkret af de enkelte artikler i
konventionen.
Selvom det kan være nødvendigt at iværksætte
begrænsninger, som berører rettighederne og hensynene bag
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, er det
vigtigt for mig at understrege, at muligheden for at
iværksætte de begrænsninger på ingen måde er et carte
blanche for personalet.
Enhver begrænsning skal være strengt nødvendig, og
begrænsninger skal være midlertidige, afgrænsede og
anvendes så kort tid som muligt.
Eksempelvis vil personalet ikke kunne afskære en patient fra
al litteratur på ubestemt tid. Det vil være et krav, at
personalet konkret vurderer, hvilken litteratur personalet
vurderer væsentligt forringer patientens tilstand. Det kan
være, hvis en patient bliver meget påvirket af litteratur med
voldsomme grafiske illustrationer, som forvrænger
patientens virkelighedsopfattelse.
Mit ministerium har i forbindelse med udarbejdelsen af
lovforslaget været i dialog med Justitsministeriet om netop
Danmarks internationale forpligtelser.
Side 5
Jeg kan i den forbindelse henvise til Justitsministeriets svar
på spørgsmål 9 om lovforslaget, som blev sendt til udvalget
den 8. december. Her oplyste Justitsministeriet, at
lovforslaget ikke rejser spørgsmål om Danmarks
internationaler forpligtelser.
Til sidst vil jeg gerne understrege, at lovforslaget vil være
med til at løse en række udfordringer på de psykiatriske
afdelinger.
Med lovforslaget vil vi for det første styrke patienternes
retsstilling.
Det sker bl.a. med forslaget om husordener, som vil sikre
klare, gennemsigtige og forudsigelige rammer for, hvilke
begrænsninger som kan iværksættes på afdelingerne, så
afdelingerne ikke går for langt i forhold til psykiatrilovens
regler.
På samme tid vil begrænsningerne understøtte patienternes
behandling og sikre ro og sikkerhed på afdelingerne. Det
virker også deeskalerende og forebygger dermed ultimativt
brugen af tvang.
Derudover stiller vi forslag om notatpligt for den faste vagt
for bæltefikserede patienter, som vil stille patienter stærkere
i forbindelse med en eventuel klagesag. Derudover vil
notatet kunne være et supplement for den ansvarlige læge.
Side 6
Med forslaget om faste intervaller for de tre lægelige
vurderinger af bæltefikserede patienter, vil vi desuden sikre,
at der ikke går for lang tid mellem vurderingerne af
patienten. Også denne del af lovforslaget er et udtryk for, at
regeringen respekterer vores internationale forpligtelser, da
netop for lange intervaller mellem de lægelige vurderer blev
kritiseret af menneskerettighedsdomstolen i sagen
Aggerholm mod Danmark fra 2020.
Lovforslaget vil derudover højne sikkerheden i
retspsykiatrien. Det er afgørende for regeringen, at
personalet kan møde på arbejde uden at blive mødt med vold
eller trusler, og at sårbare patienter beskyttes mod patienter
med voldelig adfærd.
Derfor stiller vi forslag om, at der kan ske rutinemæssige
kropsscanninger i retspsykiatrien, og at der kan oprettes
særlige afdelinger for varetægtssurrogater.
Jeg er derudover blevet spurgt om jeg vil redegøre for
lovforslagets sammenhæng med de politiske forhandlinger
om en ny flerårsaftale for kriminalforsorgen.
Jeg kan for det første henvise til justitsministerens besvarelse
af spørgsmål nr. 10 til lovforslaget, som blev sendt til
Sundhedsudvalget den 6. december 2021.
Jeg har derudover fået oplyst af justitsministeren, at der
aktuelt forhandles om en ny flerårsaftale for
kriminalforsorgen. Flerårsaftalen skal sætte rammerne for
kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025.
Side 7
Kriminalforsorgen står aktuelt over for en grundlæggende
driftsudfordring med et historisk højt belæg, stor mangel på
fængselsbetjente og for få fængsels- og arrestpladser.
For regeringen er det derfor vigtigt, at der med aftalen bliver
skabt et fundament for en genopretning af kriminalforsorgen
med en væsentlig forøgelse af kapaciteten og en målrettet
indsats for at fastholde og rekruttere fængselsbetjente.
Lovforslaget om ændring af psykiatriloven, som vi taler om i
dag, følger blandt andet op på de initiativer i
handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med
fangeflugter, der kræver ændringer i psykiatriloven.
Det er eksempelvis forslaget om særlige afdelinger for
varetægtssurrogater, som er ét af de 10 initiativer i
handlingsplanen.
De aktuelle politiske forhandlinger om en ny flerårsaftale for
kriminalforsorgen handler om noget andet og bredere,
nemlig kriminalforsorgens økonomi for 2022-2025.
Derfor har lovforslaget om ændring af psykiatriloven ikke
sammenhæng med flerårsaftalen.