Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15. december 2021

Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 15. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og
sundhedsloven
(Husordener på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i
retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger m.v.)
[af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lov-
forslaget og ændringsforslag nr. 2.
Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 5-7.
2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og
LA) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folke-
tingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2
dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB og
LA) vil stemme for det stillede ændringsforslag om deling
af lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (S, RV og FG) indstiller det
under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse. Mindretallet vil stemme imod de
stillede ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag.
Et andet mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et tredje mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller det
under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte
lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme imod de stillede ændringsforslag til det under B
nævnte lovforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Et femte mindretal i udvalget (LA) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin Alternati-
vet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam-
bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk-
ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik-
ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget deler ambitionen om at
skærpe sikkerheden på de psykiatriske og retspsykiatriske
afdelinger. Flugter fra såvel retspsykiatriske afdelinger og
lukkede psykiatriske afdelinger er uacceptable. Det skal væ-
re trygt for personalet at gå på arbejde på såvel psykiatriske
som retspsykiatriske afdelinger, ligesom det skal være trygt
at være patient, medpatient eller pårørende på besøg. Venst-
re anerkender, at det kan være en svær balance på den
ene side at øge sikkerheden og samtidig sikre patienternes
retsstilling. For Venstre har det været helt afgørende at bli-
ve betrygget i, at mindstemiddelprincippet er og vil være
gældende nu og i fremtiden. De forhold blev bl.a. drøftet
Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2021-22
AX027156
Offentligt
L 84 - Bilag 8
Sundhedsudvalget 2021-22
ved den tekniske gennemgang og det efterfølgende lukket
samråd med sundhedsministeren om lovforslaget.
Venstre støtter den foreslåede notatpligt for den faste vagt
for bæltefikserede patienter som en styrkelse af patienternes
retssikkerhed. Venstre kan støtte ændringsforslag nr. 2 stillet
af SF og EL. Venstre lægger vægt på, at der i de nærmere
retningslinjer, som sundhedsministeren skal fastsætte, sikres
konkret vurdering af den individuelt bæltefikserede patient,
og at notatpligten kan udøves af vagterne i veltilrettelagte,
smidige og ubureaukratiske arbejdsprocesser.
Venstre har et ønske om at nedbringe tvangstallene. På
trods af et bredt fælles politisk ønske i den retning er vi
endnu ikke i mål. Venstre har under de netop afsluttede
forhandlinger om SSA-reserven rejst problemstillingerne
vedrørende tvang med et ønske om at prioritere midler til
fornyede indsatser. Det ønske opnåede vi ikke politisk flertal
for. Venstre er ærgerlige over, at lovforslaget her ikke adres-
serer de problemstillinger, som knytter sig til tvangstallene,
og har derfor en forventning om, at når regeringen i januar
2022 fremlægger sit forslag til en ny 10-årsplan for psyki-
atrien, så vil problemstillingerne omkring nedbringelse af
brugen af tvang i psykiatrien blive adresseret og behandlet
med forslag til, hvordan vi får nedbragt tallene.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten
SF᾽s og Enhedslistens medlemmer af udvalget imøde-
kommer lovforslaget for at tage vigtige dele af psykiatrien
op. SF og EL anerkender, at det er fine balancer at ramme
i forhold til sikkerhed og personlig frihed, men at vi skal
passe på ikke at gøre psykiatriske afdelinger til mere ind-
gribende og mistænkeliggørende, end der er brug for. Med
10-årsplanen er det Enhedslistens og SF´s ambition at tage
fat hele vejen rundt, og dette lovforslag adresserer en mindre
del.
I de kommende politiske forhandlinger om en 10-årsplan
for psykiatrien ønsker EL og SF bl.a., at der sikres et sær-
skilt spor for retspsykiatrien, hvor både sundhedsministeren,
social- og ældreministeren og justitsministeren inddrages for
at sikre sammenhæng og overensstemmelse mellem behov,
indsatser og den fremadrettede retning.
Angående husordner på psykiatriske afdelinger:
SF og Enhedslisten anerkender intentionen om at ville
styrke indlagte patienters retsstilling gennem forslag om lov
om husordener på psykiatriske afdelinger, men mener ikke,
at tilgangen i dette lovforslag er den rette. SF og EL ønsker
ikke at ophæve husordener, som bør være tryghedsskabende
og udformet lokalt med inddragelse af relevante parter, så
de passer til den enkelte afdeling, patientsammensætning,
personalets behov m.v., til at udgøre hjemmel for en ræk-
ke potentielt indgribende foranstaltninger. Den nødvendige
hjemmel til nødvendige begrænsninger på de enkelte afde-
linger bør i stedet sikres f.eks. i en særskilt paragraf med
en godkendelsesordning og klare klagemuligheder og efter-
prøvelse i Patientklagenævnet. I Enhedslistens og SF᾽s øjne
bør husordener ikke kunne udgøre hjemmel til indgribende
begrænsninger for indlagte patienter bredt set.
Angående sikkerhedskontroller i retspsykiatrien og særli-
ge regler for personer anbragt i varetægtssurrogat:
SF og Enhedslisten anerkender behovet for at kunne gri-
be ind med særlige foranstaltninger i situationer, hvor der
er behov herfor, men mener, at disse lovændringer resulte-
rer i en generel mistænkeliggørelse af alle indlagte på de
pågældende afdelinger uden den nødvendige individuelle
vurdering og eventuelle mistanke om den enkelte patient. SF
og EL mener, at sådanne ændringer bør ske i sammenhæng
med de aktuelle forhandlinger om kriminalforsorgen, de
samlede initiativer på baggrund af handleplanen vedrøren-
de fangeflugter samt de kommende politiske forhandlinger
om 10-årsplanen for psykiatrien. Herudover er SF og EL
bekymrede for, at indførelsen af disse lovændringer uden
tilførelse af ekstra ressourcer vil risikere at presse systemet
yderligere, og kan betyde, at personaleressourcer går fra
øvrige afsnit og patienter.
Angående det lægelige tilsyn i forbindelse med tvangs-
fikseringer:
Lovændringerne vedrørende det lægelige tilsyn i forbin-
delse med tvangsfikseringer er en forbedring af de nuværen-
de regler, som SF og EL bakker op om. Det er dog vigtigt, at
intentionen om, at nedbringe og minimere brugen af tvang,
tydeligt fremgår, og SF og EL mener derfor, det er vigtigt, at
tilsyn foretages mindst tre gange i døgnet, og at intervallerne
højest må være efter 4, 10 og 10 timer fra tvangsfikserin-
gens opstart.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget med de dertil stillede ændringsforslag, som er med
til at sikre øget kontrol. Det er vigtigt, at der sker en øget
overvågning af personer, der er bæltefikseret, samt at vi
sikrer personalets sikkerhed.
Dansk Folkeparti finder det vigtigt, at sikkerheden i rets-
psykiatrien ikke kun skærpes for personer, der er anbragt
i varetægtssurrogat, men også personer med en foranstalt-
ningsdom.
Med lovforslaget får overlæger adgang til uden mistanke
at åbne post, visitere m.v. for personer i varetægtssurrogat.
Dansk Folkeparti bemærker, at de samme sikkerheds-
mæssige problemstillinger også gør sig gældende for per-
soner med en foranstaltningsdom, der ofte har alvorlig og
bl.a. personfarlig kriminalitet bag sig. På den baggrund stil-
ler Dansk Folkeparti ændringsforslag om, at den nye adgang
for overlæger til at åbne post, visitere mv. uden mistanke for
personer, der er anbragt i varetægtssurrogat, også skal gælde
personer med en foranstaltningsdom.
Radikale Venstre
Radikale Venstres medlemmer af udvalget lægger vægt
på, at grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddel-
principper finder anvendelse, når lovens bestemmelser bli-
ver udmøntet, og at lovforslaget fuldt og helt lever op til
Danmarks menneskerettighedsforpligtigelse med de stram-
ninger, loven indebærer.
Radikale Venstre lægger politisk og faglig vægt på fokus
på at forebygge tvang. Dette er væsentligt at bemærke, sær-
ligt i forhold til Statsrevisorernes beretning fra 2020, som
viser, at trods kontinuerligt arbejde med målsætningen for at
2
reducere tvang i psykiatrien i perioden 2014-20, er målsæt-
ningen ikke nået.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af et flertal (S, V, DF,
RV, KF og FG):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Notatpligt for
den faste vagt for bæltefikserede patienter, interval mellem
lægelige vurderinger m.v.)« omfattende § 1, nr. 4-9, 12 og
14-21, og §§ 2-4.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af
tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelin-
ger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for
surrogatanbragte m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-3, 10, 11 og
13, § 3 og § 4.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte forslag
Til § 1
2) I det under nr. 4 foreslåede § 16, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvor
ofte den faste vagt skal observere patientens aktuelle til-
stand, hvad vagten skal observere, og hvad vagten skal note-
re.«
[Udbygning af den faste vagts opgaver]
Af sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med
undtagelse af NB og LA):
3) Efter nr. 9 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 19 a, stk. 5, ændres »nr. 3« til: »nr. 4«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 2
4) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes:
»1. § 212 b som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020
ophæves.
01. Efter § 212 b indsættes:
Ȥ 212 c. Styrelsen for Patientklager foretager efter an-
modning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget, en vur-
dering af lægeerklæringer, som er udfærdiget til brug for
behandlingen af sager om naturalisation. Anmodningen om
vurdering fremsendes gennem Udlændinge- og Integrations-
ministeriet.
Stk. 2. Styrelsen for Patientklager kan af sundhedsperso-
ner, af private og af myndigheder afkræve enhver oplysning,
som er nødvendig for styrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan videregive sin vur-
dering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan
anvende den modtagne vurdering til brug for sit tilsyn med
sundhedspersoner og behandlingssteder.««
[Lovteknisk ændring]
Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (V og KF):
c
Ændringsforslag til det under B nævnte forslag
Til § 1
5) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 5 b ændres kapite-
loverskriften til:
»Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat og
personer med en foranstaltningsdom.«
[Adgang for overlægen til uden mistanke at åbne post, visi-
tere m.v. for personer med en foranstaltningsdom]
6) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 5 b indsættes i §
19 b efter »varetægtssurrogat« ordene: »og personer med en
foranstaltningsdom«.
[Adgang for overlægen til uden mistanke at åbne post, visi-
tere m.v. for personer med en foranstaltningsdom]
7) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 5 b indsættes i
§ 19 c, stk. 1, efter »varetægtssurrogat« ordene: »og per-
soner med en foranstaltningsdom«, og efter »retskendelse«
indsættes: »rutinemæssigt«.
[Adgang for overlægen til uden mistanke at åbne post, visi-
tere m.v. for personer med en foranstaltningsdom]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag (A og B).
Ændringsforslaget vil indebære, at den del af det frem-
satte lovforslag, som vedrører husordner på psykiatriske
afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien og særlige
regler for personer anbragt i varetægtssurrogat, udskilles til
lovforslaget nævnt under B, mens den øvrige del af det
fremsatte lovforslag udskilles til lovforslaget nævnt under
A.
Til nr. 2
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4, at »Den faste vagt
skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle
tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.«
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at nota-
tet vil skulle udarbejdes så ofte, som det vurderes relevant,
forventeligt hver 30. – 60. minut.
3
Ændringsforslaget indebærer, at sundhedsministeren skal
fastlægge klare retningslinjer for, hvor ofte den faste vagt
skal observere, hvad vagten skal observere, og hvad vagten
skal notere.
Det forudsættes herved, at det i retningslinjerne fastlæg-
ges, at notater skal foretages som minimum hvert 15. minut.
Dette er parallelt til bekendtgørelsen om anvendelse af
sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner, hvorefter
en indsat, der er tvangsfikseret, skal have en fast vagt, og
der skal ske notat om tilsynet med den indsatte hvert kvarter.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lov-
forslagets § 1, nr. 8, så henvisningen bliver korrekt. Der er
således ikke tale om en indholdsmæssig ændring.
Til nr. 4
Der er alene tale om lovtekniske ændringer.
Ved lov nr. 1854 af 9. december 2020 blev der i sund-
hedsloven indsat en § 212 b, som vedrører Styrelsen for
Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsrets-
området. Samtidigt blev der ved § 1 i lov nr. 1855 af 9.
december 2020 indsat en anden § 212 b i sundhedsloven,
som er en myndighedsbestemmelse for Styrelsen for Patie-
ntklager.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås lovtekniske juste-
ringer af sundhedsloven som følge af, at Folketinget har
vedtaget førnævnte samtidige ændringer af sundhedsloven,
hvorved der i sundhedsloven blev indsat to § 212 b med
forskellig ordlyd og indhold.
Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås § 212 b, som indsat
i sundhedsloven ved lov nr. 1854 ophævet og en ny § 212 c
indsat i sundhedsloven.
Hensigten med lovforslaget er at sikre, at der fremover
i sundhedsloven ikke gælder to § 212 b, men derimod en
§ 212 b og en § 212 c. Det er således hensigten, at § 212
b, som indsat i sundhedsloven ved § 1 i lov nr. 1855 af 9.
december 2020 skal forblive § 212 b, mens indholdet af §
212 b, som indsat i sundhedsloven ved lov nr. 1854 af 9.
december 2020, skal fastsættes i en § 212 c i sundhedsloven.
Sundhedsministeriet er blevet opmærksomt på, at de for-
slåede ændringer af sundhedsloven af lovtekniske grunde
ikke kan gennemføres ved én samtidig ændring, men at
ændringerne skal foreslås ved to ændringer af sundhedslo-
ven. Der er således af lovtekniske grunde behov for ændrin-
ger af lovforslagets § 2, der sikrer, at de tilsigtede ændringer
af sundhedsloven foreslås lovteknisk korrekt.
Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 4, at lovfor-
slagets § 2, nr. 1, udgår, og at indholdet heraf indsættes i to
nye ændringsnumre i lovforslagets § 2.
Med det i ændringsforslag nr. 4 foreslåede nye nr. 1 i
lovforslagets § 2 foreslås det, at § 212 b som indsat ved lov
nr. 1854 af 9. december 2020 ophæves.
Ændringsforslaget vil medføre, at sundhedslovens § 212
b, som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020, foreslås
ophævet med lovforslaget.
Den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 212 b,
som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020 vil ikke
medføre ændringer af sundhedslovens § 212 b, som indsat
ved § 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020. Sundhedslovens
§ 212 b, som indsat ved § 1 i lov nr. 1855 af 9. december
2020, vil således fortsat være gældende.
Med det i ændringsforslag nr. 4 foreslåede nye nr. 01 i
lovforslagets § 2 foreslås det, at der efter § 212 b indsættes
en § 212 c i sundhedsloven.
Den foreslåede § 212 c er identisk med både den gælden-
de § 212 b i sundhedsloven, som indsat ved lov nr. 1854 af
9. december 2020, og med den § 212 c, som med lovforsla-
gets § 2, nr. 1, foreslås indsat i sundhedsloven.
Til nr. 5-7
Som lovgivningen er nu, kan overlæger kun ved konkret
mistanke få adgang til at åbne post, visitere for mv. personer
med en foranstaltningsdom i retspsykiatrien. Med L 84 får
overlægen adgang til uden mistanke at åbne post, visitere
m.v. for personer i varetægtssurrogat. Men de samme sikker-
hedsmæssige problemstillinger gør sig også gældende for
personer med en foranstaltningsdom, der også har vist, at de
kan begå bl.a. personfarlig kriminalitet m.v.
Ændringsforslagene indebærer, at den nye adgang til at
åbne post, visitere m.v. også skal gælde personer med en
foranstaltningsdom.
Det vil være enormt tidsbesparende for overlæger, så-
fremt der rutinemæssigt og uden krav om konkret mistanke
kan iværksættes sikkerhedsmæssige tiltag over for personer
med foranstaltningsdomme.
Det er de samme sikkerhedsmæssige hensyn, som gør sig
gældende for personer med foranstaltningsdomme som med
personer i varetægtssurrogat. Begge har vist, at de kan begå
bl.a. personfarlig kriminalitet m.v.
Det vil øge friheden for og behandlingen af retspsykiatri-
ske patienter, såfremt overlægen – udover at få mere tid
til at fokusere på behandlingen – får mulighed for at iværk-
sætte fortløbende sikkerhedsmæssige tiltag såsom visitation
m.v. i stedet for løbende at skulle bruge tid og kræfter på
enkeltstående sikkerhedstiltag ved konkret mistanke. Dette
skyldes, at overlægen vil være mere tilbøjelig til at give
visse retspsykiatriske patienter, der udviser fremgang under
og er imødekommende over for behandlingen, større frihed
under indlæggelsen.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2021 og var
til 1. behandling den 18. november 2021. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudval-
get.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
4
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 31. august
2021 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – 554
(folketingsåret 2021-21). Den 11. november 2021 sendte
sundhedesministeren høringssvarene og et høringsnotat til
udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-
get.
Teknisk gennemgang
Sundhedsministeren har den 14. december 2021 over for
udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål
til sundhedsministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren
til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret, pånør
spørgsmål 11, som forventes besvaret inden 2. behandling.
Samrådspørgsmål
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til sundhedsministeren
til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et lukket
samråd den 14. december 2021.
Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Kim Aas (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S)
Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Kirsten Normann Andersen (SF)
Trine Torp (SF) Christina Thorholm (RV) Lotte Rod (RV) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL)
Susanne Zimmer (FG) Jane Heitmann (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V)
Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF)
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
5