Skriftlig fremsættelse (15. december 2021)
Tilhører sager:
Aktører:
CS1174
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b57/20211_b57_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (15. december 2021) Udlændinge- og integrationsministeren (Mattias Tesfaye): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mellemstatsligt grundlag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet (Beslutningsforslag nr. B 57) Formålet med forslaget til folketingsbeslutning er at op- nå Folketingets samtykke, jf. grundlovens § 19, stk. 1, til, at regeringen på Danmarks vegne på mellemstatsligt grundlag tilslutter sig Europa-Parlamentets og Rådets for- ordning (EU) 2021/1134 af 7. juli 2021 om ændring af Eu- ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2008, (EF) nr. 810/2009, (EU) 2016/399, (EU) 2017/2226, (EU) 2018/1240, (EU) 2018/1860, (EU) 2018/1861, (EU) 2019/817 og (EU) 2019/1896 og om ophævelse af Rådets beslutning 2004/512/EF og Rådets afgørelse 2008/633/RIA, med henblik på reform af visuminformationssystemet (æn- dringsforordningen). Visuminformationssystemet (VIS) blev oprettet ved be- slutning 2004/512/EF som den teknologiske løsning til ud- veksling af visumoplysninger mellem medlemsstaterne og har siden 2011 fungeret til facilitering af visumudstedelses- proceduren for visum til korte ophold, der udstedes efter reglerne i visumkodeks. Ændringsforordningen indeholder primært ændringer til forordning (EF) nr. 767/2008 (VIS-forordningen). VIS-for- ordningen indeholder regler om udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne om visa til kortvarige ophold. VIS-forordningen gælder allerede i Danmark. Det er dog vurderingen, at de ændringer af VIS-forordningen, som føl- ger af ændringsforordningen, nødvendiggør visse tilpasnin- ger af dansk lovgivning og i øvrigt udvider formålet og anvendelsesområdet for VIS-forordningen. Ændringerne indebærer bl.a., at der fremadrettet i visu- minformationssystemet – ud over oplysninger om visa til kortvarige ophold – vil skulle indlæses oplysninger om lang- tidsvisa og opholdstilladelser. Ændringerne omfatter desu- den regler, der muliggør automatiseret søgning fra visumin- formationssystemet i andre EU-databaser (såkaldt interope- rabilitet) med henblik på kontrol af ansøgere. Det overord- nede formål med ændringerne er at facilitere visumudstedel- sesproceduren, styrke kontrollen på de ydre grænser og på medlemsstaternes område samt styrke den interne sikkerhed ved at lette delingen af oplysninger mellem medlemsstaterne om landtidsvisum og opholdstilladelser. Danmark skal senest den 7. januar 2022 tilslutte sig ændringsforordningen. Det betyder, at beslutningsforslaget nødvendigvis vil skulle behandles og vedtages inden udgan- gen af 2021, hvilket jeg håber, der er opbakning til. Idet jeg i øvrigt henviser til beslutningsforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale beslut- ningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til beslutningsforslag nr. B 57 Folketinget 2021-22 Udlændinge- og Integrationsmin., j.nr. 2021-19136 CS001174