Fremsat den 15. december 2021 af Nick Hækkerup

Fremsat den 15. december 2021 af Nick Hækkerup
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20.
september 2021, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 264 d indsættes:
»§ 264 e. For identitetsmisbrug straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget
1) anvender oplysninger om en anden person, herunder
cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive
sig for at være denne person eller
2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplys-
ninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og
billeder, til på utilbørlig vis at manipulere denne per-
sons fremtræden.«
2. I § 271, stk. 1, indsættes efter »§§ 264 d,«: »264 e«.
3. I § 271, stk. 1, indsættes efter »eller et billede«: »m.v.«.
4. I § 275, stk. 2, nr. 1, ændres »264 d« til: »264 e«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2022.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2021-22
Justitsmin., j.nr. 2021-0090-3234
AA012785
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kriminalisering af identitetsmisbrug
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Databeskyttelseslovgivningen
2.1.1.2. Ophavsretsloven
2.1.1.3. Markedsføringsloven
2.1.1.4. Reklamebekendtgørelsen
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Sletning af udtalelser, meddelelser, billeder mv.
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Påtale af identitetsmisbrug
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Klimamæssige konsekvenser
2
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Den øgede digitalisering har ført mange nye muligheder
med sig. Digitaliseringen gør i nogle tilfælde vores kommu-
nikation mere effektiv, og den gør os mere forbundne. Soci-
ale medier spiller samtidig en større rolle i hverdagen hos
de fleste og har også medført en lang række nye muligheder,
når det kommer til f.eks. den offentlige debat, hvor flere
får mulighed for at give deres stemme til kende. Sociale
medier giver også en øget mulighed for at holde kontakt
med familie og venner og til at kommunikere på tværs af
landegrænser.
Digitaliseringen medfører dog også en række udfordringer. I
takt med en øget digitalisering af samfundet, herunder at
kommunikationen mellem mennesker i stigende grad sker
via sociale medier og lignende, opstår en øget risiko for
identitetsmisbrug, som ikke nødvendigvis sker med uberetti-
get økonomisk vinding for øje, men som ikke desto mindre
kan opleves som krænkende for den, der får misbrugt sin
identitet.
Identitetsmisbrug er i dag ikke kriminaliseret i dansk
ret. Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti
og Enhedslisten er enige om, at det er et problem, og at
lovgivningen på dette område ikke er fulgt med tiden. Det
er derfor besluttet, at identitetsmisbrug skal kriminaliseres i
straffeloven.
Det foreslås på den baggrund, at der i straffelovens kapitel
om freds- og ærekrænkelser indsættes en ny bestemmelse,
der kriminaliserer den, der uberettiget anvender oplysninger,
herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at
udgive sig for at være en anden person, eller uberettiget
videregiver materiale, hvor der er gjort brug af sådanne
oplysninger til på utilbørlig vis at manipulere en anden
persons fremtræden. Det foreslås, at forbuddet mod identi-
tetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. både når misbruget
foregår på og uden for internettet.
Forslaget indebærer, at der indsættes en ny § 264 e i straffe-
loven, hvorefter den, der uberettiget anvender oplysninger
om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på
utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 måneder for identitetsmis-
brug. Det samme gælder den, der uberettiget videregiver
materiale, hvor der er gjort brug af sådanne oplysninger om
en anden person til på utilbørlig vis at manipulere denne
persons fremtræden.
Forslaget indebærer endvidere, at det tilføjes i straffelovens
§ 271, stk. 1, at det ved dom for overtrædelse af § 264
e, samtidig kan bestemmes, at oplysninger, herunder udtalel-
ser, meddelelser, billeder mv., skal slettes, hvis det er muligt.
Forslaget indebærer endelig, at der tilføjes en henvisning til
den foreslåede § 264 e i straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1, om
betinget offentlig påtale.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kriminalisering af identitetsmisbrug
2.1.1. Gældende ret
Identitetsmisbrug er ikke kriminaliseret i dansk ret. Der fin-
des dog en række bestemmelser i straffeloven, der kriminali-
serer misbrug af en andens identitet med henblik på at opnå
en økonomisk gevinst eller lignende.
Det drejer sig f.eks. om straffelovens § 279 om bedrageri,
når misbruget sker med henblik på at opnå en uberettiget
økonomisk vinding, f.eks. ved at udgive sig for en anden
og optage lån eller foretage et køb med et dertil hørende
formuetab til følge for forurettede. Det drejer sig endvidere
om straffelovens § 263, hvis der er tale om hacking eller
brud på brevhemmeligheden.
Identitetsmisbrug kan også foregå ved, at en person opretter
en falsk profil på eksempelvis et socialt medie, hvor den
pågældende udgiver sig for at være en anden eksisterende
person. Hvis den pågældende i den forbindelse videregiver
oplysninger om den anden person, vil det efter omstændig-
hederne kunne udgøre en overtrædelse af straffelovens §
264 d om uberettiget videregivelse af meddelelser mv. ved-
rørende en andens private forhold. Straffelovens § 264 d fin-
der således anvendelse, hvor en gerningsperson uberettiget
videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens
private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende
under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddra-
get en bredere offentlighed.
3
Der vil også kunne være tale om en strafbar ærekrænkelse
efter straffelovens § 267, hvis man eksempelvis bruger pro-
filen til at fremstille den anden person i et dårligt lys ved at
give udtryk for ekstreme synspunkter, som den pågældende
ikke kan tillægges.
Straffelovens § 171 om dokumentfalsk og straffelovens §
276 om tyveri vil endvidere efter omstændighederne kunne
være relevante, f.eks. hvis forudgående dokumentfalsk eller
tyveri muliggør et efterfølgende identitetsmisbrug.
Straffeloven dækker imidlertid ikke alle tilfælde af misbrug
af en anden persons identitet. Eksempelvis vil det ikke i sig
selv være strafbart efter straffeloven blot at give sig ud for
at være en anden, f.eks. ved at oprette en profil på sociale
medier, der fremstår som en anden persons.
2.1.1.1. Databeskyttelseslovgivningen
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gæl-
der bl.a. for behandling af personoplysninger, der helt eller
delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) data-
behandling som f.eks. på en computer og internettet.
Det følger bl.a. af databeskyttelsesforordningens artikel 5 og
6, at personoplysninger skal behandles lovligt, og at behand-
ling kun er lovlig, hvis det sker med samtykke fra den per-
son, oplysningerne vedrører (den registrerede), eller hvis det
er nødvendigt af hensyn til varetagelse af mindst én af de
legitime interesser, der er nærmere angivet i forordningens
artikel 6, stk. 1, litra b-f. Behandling af personoplysninger,
der f.eks. sker som led i oprettelse af falske profiler på
internettet med en anden persons navn og/eller billede, vil
kunne udgøre en overtrædelse heraf.
Overtrædelse af databeskyttelsesreglerne kan efter omstæn-
dighederne straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder
i medfør af databeskyttelseslovens § 41.
2.1.1.2. Ophavsretsloven
Efter ophavsretslovens §§ 1 og 2 har den, som frembringer
et litterært eller kunstnerisk værk, ophavsret til værket og
dermed som udgangspunkt eneret til at råde over det.
Efter lovens § 70 har den, som fremstiller et fotografisk
billede (fotografen), eneret til at råde over billedet ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt
for almenheden. Ophavsmanden kan dog ikke råde over et
bestilt portrætfoto uden samtykke fra bestilleren, jf. lovens §
60.
Efter ophavsretslovens § 76 kan overtrædelse af lovens §
2 eller § 70 straffes med bøde eller i visse tilfælde under
særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 1 år
og 6 måneder. Herudover indeholder ophavsretslovens § 76,
stk. 2, en henvisning til straffelovens § 299 b, hvorefter
ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter kan straffes
med fængsel indtil 6 år (typisk når gerningsmanden skaffer
sig selv eller andre uberettiget vinding).
2.1.1.3. Markedsføringsloven
Markedsføringslovens § 3 indeholder et krav om, at er-
hvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under
hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene
samfundsinteresser. Det kan eksempelvis være i forbindelse
med uberettiget brug af et billede i strid med markedsfø-
ringslovens regler om god markedsføringsskik. Det er såle-
des ikke tilladt at bruge billeder af andre personer i sin
markedsføring, hvis der ikke er meddelt tilladelse fra de
personer, der kan ses på billedet.
Det følger af markedsføringslovens § 24, stk. 1, og § 32, stk.
2, at handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom,
hhv. at Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis
en handling klart er i strid med loven og ikke kan ændres
ved forhandling.
Efter markedsføringslovens § 37, stk. 1, kan tilsidesættelse
af et forbud eller påbud nedlagt af retten eller et påbud, som
Forbrugerombudsmanden har meddelt, straffes med bøde
eller fængsel i op til 4 måneder.
2.1.1.4. Reklamebekendtgørelsen
Det fremgår af reklamebekendtgørelsens § 10, at reklamer i
radio og fjernsyn ikke må afbilde eller referere til personer,
det være sig i disses private eller offentlige egenskaber,
medmindre forudgående tilladelse er opnået.
Reklamer må heller ikke uden forudgående tilladelse afbilde
eller referere til noget, der tilhører en person, på en måde,
der er egnet til at fremkalde indtrykket af en personlig anbe-
faling.
Efter reklamebekendtgørelsens § 39 kan en overtrædelse
heraf straffes med bøde.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Identitetsmisbrug er i dag ikke særskilt kriminaliseret i
dansk ret, og straffeloven dækker derfor langt fra alle til-
fælde af misbrug af en anden persons identitet. Det er for
eksempel ikke i sig selv strafbart efter straffeloven at oprette
en profil på sociale medier, hvor man udgiver sig for at være
en anden.
Internettet har været med til at ændre den måde, vi kan
4
kommunikere med hinanden på, og er i høj grad blevet en
integreret del af danskernes hverdag.
Samtidig spiller sociale medier en stadig større rolle i hver-
dagen hos de fleste danskere, herunder ikke mindst hos de
yngre generationer, som er massivt til stede på de nye me-
dier. Disse medier udgør efterhånden også unges primære
kilde til information om, hvad der sker i verden omkring
dem. Sociale medier bruges dog ikke kun til udveksling af
synspunkter og nyhedsformidling. For mange er sociale me-
dier en væsentlig faktor i deres sociale liv, der bl.a. bruges
til at holde kontakt med familie og venner samt til at indgå i
diverse grupper og fællesskaber med ligesindede, jf. betragt-
ningerne i betænkning nr. 1573/2020 om ytringsfrihedens
rammer og vilkår i Danmark, side 629ff.
Digitaliseringen og udbredelsen af sociale medier har desu-
den medført nye udfordringer, herunder at det bl.a. i mere
udpræget grad er blevet muligt at misbruge andre personers
navne og billeder.
Det ses i den forbindelse generelt, at helt almindelige bor-
gere i stigende grad får misbrugt deres profiler på sociale
medier mv.
Rigspolitiet har bl.a. oplyst, at politiet ser en del sager, hvor
personer oplever, at andre personer opretter profiler på da-
tingsider og lignende, hvilket medfører, at de forurettede
kontaktes af personer, som f.eks. ønsker seksuelle tjenester.
Danmarks Radio har endvidere i en dokumentarserie beskre-
vet, hvordan en person havde været udsat for, at en anden
person gennem flere år havde oprettet en falsk profil på
datingplatformen Tinder med forurettedes billeder i et andet
navn og taget kontakt til utallige mennesker. Der blev ikke
i tilknytning hertil begået bedrageri eller anden kriminalitet,
og forholdet var derfor ikke omfattet af straffeloven. TV2
har ligeledes beskrevet, hvordan en familiefar fik sine bil-
leder misbrugt på falske profiler på platformene Tinder,
Facebook og Instagram under et andet navn. Familiefaren
oplevede endvidere, at han blev misbrugt i en video, der
viste en optagelse af en videochat, hvor familiefaren indgik,
men hvor stemmen var en anden persons.
Danmarks Radio har desuden skrevet om, at en kendt dan-
sker har oplevet at få sit navn og ansigt misbrugt i svinde-
lannoncer på Facebook og Instagram. Ud over konsekven-
sen for forurettede som følge af identitetsmisbruget, førte
det angiveligt også til, at hundredvis af danskere skulle være
blevet lokket til at bruge penge på falske investeringspro-
jekter. TV2 har desuden beskrevet, hvordan en eller flere
ukendte gerningsmænd i fysiske breve har udgivet sig for at
være en politiker med navn, billede, telefonnummer, privat-
adresse og underskrift.
Justitsministeriet finder, at der på den baggrund er behov for
en øget regulering af området, så det sikres, at lovgivningen
på dette punkt følger med tiden. Det gælder særligt i relation
til internettet, herunder sociale medier og datingplatforme,
da identitetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fæno-
men, men også i de tilfælde, hvor identitetsmisbrug ikke
foregår på internettet.
En kriminalisering af identitetsmisbrug bør derfor efter Ju-
stitsministeriets opfattelse gælde både, hvor identitetsmis-
brug sker digitalt, og hvor det finder sted i den fysiske
verden.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens §
264 e, der indfører et forbud mod identitetsmisbrug, selvom
der ikke i forlængelse heraf begås en strafbar handling.
Forslaget indebærer, at den, der uberettiget anvender oplys-
ninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og bille-
der, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne
person, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder for
identitetsmisbrug. Det samme gælder den, der uberettiget
videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger
om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på
utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.
Kriminaliseringen stiller ikke krav om, at identitetsmisbru-
get er sket med et bestemt formål om f.eks. at skade den
anden persons omdømme eller med henblik på økonomisk
vinding. Disse former for identitetsmisbrug vil således som
udgangspunkt allerede i dag være strafbare, jf. straffelovens
bestemmelser om ærekrænkelse og bedrageri.
Det foreslås, at bestemmelsen om identitetsmisbrug får en
strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måneder, og
overtrædelser af bestemmelsen forudsættes som udgangs-
punkt straffet med bøde på 10.000 kr. i førstegangstilfæl-
de. En strafferamme på op til 6 måneders fængsel svarer
til strafferammen for en række overtrædelser i straffelovens
kapitel om freds- og ærekrænkelser, der umiddelbart synes
sammenlignelige med hensyn til strafværdighed, herunder
husfredskrænkelser, uberettiget fotografering og uberettiget
videregivelse af oplysninger vedrørende en andens private
forhold.
Som anført ovenfor under pkt. 2.1.1.1 vil identitetsmisbrug
tillige kunne udgøre en overtrædelse af databeskyttelsesfor-
ordningen.
Databeskyttelsesforordningens artikel 83 og 84 indeholder
bestemmelser om pålæggelse af bøder og andre sanktioner
for overtrædelse af forordningen. Bestemmelserne suppleres
af databeskyttelsesloven. Efter artikel 84 kan medlemsstater-
5
ne fastsætte regler om sanktioner for overtrædelse af forord-
ningen, navnlig overtrædelser som ikke er underlagt bøder i
henhold til artikel 83. Sanktionerne skal være effektive, stå
i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende
virkning.
Det fremgår af betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttel-
sesforordningen, at medlemsstaterne i medfør af forordnin-
gens artikel 84 nationalt kan indføre og opretholde bestem-
melser i særlovgivning, der straffes med andre sanktioner,
herunder bøde- eller fængselsstraf. Det fremgår endvidere
af betænkningen, at det må antages, at sådanne sanktioner
skal fastsættes forholdsmæssigt i forhold til bødeniveauet i
forordningens artikel 83 for at sikre en virkning svarende til
forordningens. Der henvises til betænkningens side 947.
Efter Justitsministeriets vurdering indebærer det, at udmå-
ling af straf for overtrædelser af den foreslåede § 264 e i
straffeloven, i det omfang forholdet falder inden for forord-
ningens og databeskyttelseslovens anvendelsesområde, skal
ske under iagttagelse af strafniveauet for overtrædelser af
databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Det foreslås endvidere, at overtrædelse af bestemmelsen er
undergivet privat påtale, men således at offentlig påtale kan
ske, når den forurettede anmoder herom, jf. nedenfor under
pkt. 2.3. Dette svarer til den almindelige ordning for freds-
og ærekrænkelser.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 1.
2.2. Sletning af udtalelser, meddelelser, billeder mv.
2.2.1. Gældende ret
Databeskyttelsesforordningen indeholder bl.a. bestemmelser
om sletning af personoplysninger. Det følger bl.a. af forord-
ningens artikel 17, at den dataansvarlige skal slette person-
oplysninger, hvis de er blevet behandlet ulovligt. Herudover
skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5
iagttages. Det følger bl.a. af bestemmelsen, at personoplys-
ninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og
at der skal tages ethvert rimeligt skridt for at sikre, at per-
sonoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil
de behandles, straks slettes eller berigtiges (rigtighed). End-
videre skal personoplysninger opbevares på en sådan måde,
at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et læn-
gere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil
de pågældende personoplysninger behandles (opbevarings-
begrænsning).
Den person, oplysningerne vedrører (den registrerede), kan
f.eks. påberåbe sig sin ret til sletning i medfør af artikel 17
direkte over for den dataansvarlige, ligesom den registrerede
kan klage til Datatilsynet, som i medfør af artikel 58 kan
påbyde den dataansvarlige at slette oplysningerne.
Efter straffelovens § 271, stk. 1, kan det ved dom for over-
trædelse af § 264 d (uberettiget videregivelse af meddelelser
eller billeder vedrørende private forhold), § 267 (ærekræn-
kelser) eller § 267, jf. § 268 (grove ærekrænkelser), samtidig
bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede
skal slettes, hvis det er muligt.
Efter straffelovens § 271, stk. 2, påhviler forpligtelsen efter
stk. 1 den, der dømmes for overtrædelsen. Har denne ikke
rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan
forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed, jf.
straffelovens § 271, stk. 2.
Bestemmelsen i straffelovens § 271 er indsat ved lov nr.
1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, rets-
plejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven
(Freds- og ærekrænkelser m.v.).
Straffelovens § 271 er begrænset til tilfælde, hvor en person
dømmes for overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 268. I en
dom herom kan det således bestemmes, at den udtalelse
eller meddelelse eller det billede, som en person dømmes
for fremsættelse, udbredelse eller viderebringelse af, skal
slettes.
Bestemmelsen kan ikke anvendes i relation til udtalelser,
meddelelser eller billeder, som ikke har den nødvendige
tilknytning til overtrædelsen af §§ 264 d, 267 eller 268. I
tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af § 267,
er det således kun den udtalelse eller meddelelse, der inde-
holder ærekrænkelsen, som bestemmelsen finder anvendelse
på, ligesom det kun er det billede, der er videregivet i strid
med § 264 d, bestemmelsen finder anvendelse på.
Bestemmelsens stk. 2 indebærer, at forpligtelsen primært
pålægges den domfældte. Bestemmelsen kan således kun
anvendes over for andre, hvis disse har rådighed over en
udtalelse mv., som domfældte ikke har rådighed over. Be-
stemmelsen kan anvendes både over for domfældte og flere
andre, hvis dette – fordi udtalelsen mv. findes flere steder –
er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig sletning.
6
Rådighed skal forstås sådan, at det skal være muligt at slette
den pågældende udtalelse mv. Denne mulighed kan f.eks.
foreligge, hvis man har (lovlig) adgang til at redigere den
hjemmeside, som indeholder udtalelsen, eller hvis man har
(lovlig) adgang til den Facebook-konto, hvor udtalelsen mv.
er udbredt fra.
Pålægget indebærer, at udtalelsen mv. skal slettes, i det
omfang dette er muligt for domfældte eller en anden per-
son. Der kan ikke i pålægget indfortolkes en pligt for dom-
fældte til at rette henvendelse til søgemaskiner, sociale me-
dier mv. med henblik på at få disse til at slette udtalelser
mv., som domfældte ikke har rådighed over, selv om det
er domfældte, der har udbredt dem, medmindre en sådan
pligt følger af databeskyttelsesforordningen. Der er imidler-
tid mulighed for direkte at pålægge søgemaskiner, sociale
medier mv. forpligtelser efter bestemmelsen.
Er en person pålagt at fjerne en udtalelse mv. efter bestem-
melsen, og efterkommes dette pålæg ikke, kan den pågæl-
dende straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf.
retsplejelovens § 535, stk. 1. Den pågældende kan endvidere
efter omstændighederne på ny straffes efter §§ 264 d, 267
eller 268.
Straffelovens § 271 har et begrænset selvstændigt anvendel-
sesområde ved siden af den øvrige lovgivning, herunder
særligt databeskyttelseslovgivningen og straffelovens konfi-
skationsbestemmelser. I forhold til databeskyttelseslovgiv-
ningen har bestemmelsen f.eks. et selvstændigt indhold,
hvis denne lovgivning ikke finder anvendelse, jf. undtagel-
sesbestemmelserne i databeskyttelseslovens § 3 og bl.a.
databeskyttelsesforordningens artikel 2 (om forordningens
materielle anvendelsesområde), hvis domfældte ikke er data-
ansvarlig, eller hvis overtrædelsen er begået mod andre end
fysiske personer.
Idet der allerede af databeskyttelsesforordningen følger en
forpligtelse til at slette personoplysninger, har straffelovens
§ 271 for så vidt angår oplysninger, der er omfattet af for-
ordningens pligt til sletning efter artikel 5 og 17, jf. artikel
85, blot karakter af et retsmiddel til håndhævelse af denne
pligt, og bestemmelsen skal således forstås sådan, at den
ikke fastsætter nogen selvstændig forpligtelse på forordnin-
gens område. For så vidt angår tilfælde, der falder uden for
forordningens område, indebærer bestemmelsen derimod en
ret til sletning, som (også) kan håndhæves af domstolene
under en straffesag.
Bestemmelsen blev bl.a. indført som en væsentlig forbed-
ring af forurettedes mulighed for at få slettet personoplys-
ninger, der behandles i strid med lovgivningen, idet der kan
tages stilling til spørgsmålet om sletning under straffesagen.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet finder, at det af hensyn til at styrke hånd-
hævelsen af den foreslåede bestemmelse om identitetsmis-
brug er relevant at tilføje en mulighed for at give pålæg
om sletning af oplysninger, herunder udtalelser, meddelelser,
billeder mv., som har den nødvendige tilknytning til en over-
trædelse af den foreslåede § 264 e, i straffelovens § 271,
som allerede indeholder en hjemmel til sletning af udtalel-
ser, meddelelser eller billeder, der er videregivet i strid med
straffelovens § 264 d, § 267 eller § 268.
Forpligtelsen hertil skal påhvile den, der dømmes for over-
trædelsen. Hvis denne imidlertid ikke har rådighed over ud-
talelsen, meddelelsen eller billedet, kan en anden, som har
en sådan rådighed, forpligtes efter bestemmelsen.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tilføjes i straffelovens § 271, stk. 1,
at det ved dom for overtrædelse af § 264 e, samtidig kan
bestemmes, at oplysninger, herunder udtalelser, meddelelser,
billeder mv., skal slettes, hvis det er muligt.
Forslaget vil indebære, at det samtidig med en dom for
overtrædelse af § 264 e kan bestemmes, at domfældte kan
pålægges at slette oplysninger, herunder udtalelser, medde-
lelser, billeder mv., hvis det er muligt, og hvis oplysninger-
ne har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af den
foreslåede § 264 e. Forslaget vil endvidere indebære, at for-
pligtelsen i tilfælde af, at domfældte ikke har den rådighed,
der skal til for at slette krænkelsen, kan pålægges andre
personer eller selskaber mv.
Ligesom for den gældende bestemmelse i straffelovens §
271 vil den foreslåede tilføjelse få et begrænset selvstændigt
anvendelsesområde og vil for så vidt angår oplysninger, der
er omfattet af databeskyttelsesforordningens pligt til sletning
efter artikel 5 og 17, blot få karakter af et retsmiddel til
håndhævelse af denne pligt. Bestemmelsen skal således
forstås sådan, at den ikke fastsætter nogen selvstændig for-
pligtelse på forordningens område. For så vidt angår tilfæl-
de, der falder uden for forordningens område, indebærer
bestemmelsen derimod en ret til sletning, som (også) kan
håndhæves af domstolene under en straffesag.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 2 og 3.
2.3. Påtale af identitetsmisbrug
2.3.1. Gældende ret
Det følger af straffelovens § 275, at overtrædelse af bestem-
melserne om krænkelse af privatlivets fred og ærekrænkelse
som udgangspunkt er undergivet privat påtale. Offentlig på-
7
tale kan dog ske i sager om overtrædelse af bestemmelserne
i §§ 263-264 d og § 267, jf. § 268, når forurettede anmoder
om det, jf. § 275, stk. 2, nr. 1.
Endvidere kan offentlig påtale af bestemte tilfælde af ære-
krænkelse ske, når forurettede anmoder om det, jf. § 275,
stk. 2, nr. 2 og 3. Det gælder for det første, når nogen,
der virker (eller virkede) i offentlige tjeneste eller hverv,
beskyldes for et forhold, der kan medføre (eller kunne have
medført) stillingens eller hvervets fortabelse. Det gælder
for det andet, når en beskyldning fremsættes anonymt eller
under falsk navn.
Herudover finder retsplejelovens generelle bestemmelser om
påtale anvendelse, herunder bestemmelsen i § 727, stk. 2. 1.
pkt., om mulighed for offentlig påtale uden forudgående
anmodning, hvis almene hensyn kræver dette.
Ved siden af de almindelige forældelsesfrister, som regnes
fra den strafbare virksomheds ophør, jf. straffelovens §§ 93
og 94, gælder efter § 96, at adgang til privat påtale og til
at begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede
ikke har anlagt sag eller fremsat begæring inden 6 måneder
efter, at den pågældende har fået sådan kundskab, at den
pågældende har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller
for at begære offentlig påtale.
Det bemærkes, at en anmeldelse til politiet fra den berettige-
de anses som en begæring om offentlig påtale, medmindre
andet fremgår af anmeldelsen, jf. retsplejelovens § 720, stk.
2, 2. pkt.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet finder, at bestemmelsen om identitetsmis-
brug bør placeres i straffelovens kapitel 27 om freds- og
ærekrænkelser, og at reglerne for påtale i sager om overtræ-
delse af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264
e bør svare til den ordning, der i almindelighed gælder for
freds- og æreskrænkelser.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det tilføjes i straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1,
at der efter forurettedes anmodning kan ske offentlig påtale
i sager om overtrædelse af den foreslåede bestemmelse i
straffelovens § 264 e.
Forslaget vil indebære, at overtrædelse af bestemmelsen er
undergivet privat påtale, men således at offentlig påtale kan
ske, når den forurettede anmoder herom.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets §
1, nr. 4.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes med væsentlig usikkerhed at medføre
merudgifter inden for Justitsministeriets område på i alt ca.
5 mio. kr. årligt. Udgifterne håndteres inden for de eksister-
ende økonomiske rammer.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Principperne for agil erhvervsrettet lovgivning er ikke rele-
vante for lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konse-
kvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober
2021 til den 24. november 2021 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Copenhagen Business School (CBS
LAW – Institut for Ledelse, Politik og Filosofi), Danske
Advokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Datatilsy-
net, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventi-
ve Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminal-
forsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrel-
sen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Folketingets Om-
budsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige
8
Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af
Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, Forsikrings-
mæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Bran-
cheforening, Institut for Menneskerettigheder, IT-branchen,
IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, Odense Retshjælp, Offerrådgiv-
ningen, Politiforbundet, Retspolitisk Forening, Rigsadvoka-
ten, Rigspolitiet, SikkerhedsBranchen, Skattestyrelsen, Syd-
dansk Universitet (Juridisk Institut), Ældre Sagen, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus
Universitet (Juridisk Institut).
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget skønnes med væsentlig usikker-
hed at medføre merudgifter inden for Justits-
ministeriets område på i alt ca. 5 mio. kr.
årligt. Udgifterne håndteres inden for de eksi-
sterende økonomiske rammer.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Klimamæssige konsekvenser Ingen Ingen
Miljø- og naturmæssige konse-
kvenser
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/Over-
implementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Identitetsmisbrug er ikke kriminaliseret i dansk ret, idet der
dog findes en række bestemmelser i straffeloven, der krimi-
naliserer misbrug af en anden persons identitet, når det sker
med henblik på at begå anden kriminalitet.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffe-
lovens § 264 e, hvorefter den, der uberettiget anvender op-
lysninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og
billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være denne
person, eller uberettiget videregiver materiale, hvor der er
gjort brug af sådanne oplysninger om en anden person til
på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder for identi-
tetsmisbrug.
Den foreslåede bestemmelse i § 264 e, nr. 1, indebærer,
at det fremover vil være strafbart uberettiget at anvende
oplysninger, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbør-
lig vis at udgive sig for at være en anden person. Det vil
gælde, selvom der ikke i forlængelse heraf begås en ulovlig
handling, og uanset om identitetsmisbruget sker digitalt eller
ej.
Bestemmelsen stiller ikke krav om, at identitetsmisbruget
er sket med et bestemt formål om f.eks. at skade den an-
den persons omdømme eller med henblik på økonomisk
vinding. Disse former for identitetsmisbrug vil således som
udgangspunkt allerede i dag være strafbare, jf. f.eks. straffe-
lovens bestemmelser om ærekrænkelse og bedrageri.
Ved »identitetsmisbrug« forstås det tilfælde, hvor en ger-
ningsperson uberettiget anvender oplysninger, herunder
9
cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig
for at være en anden person. Det er ikke et krav, at identi-
teten én til én skal være sammenfaldende med en anden
persons. Der kan f.eks. være tilfælde, hvor der gøres brug
af sammensatte oplysninger, således at en persons billede
anvendes under et andet navn eller lignende.
Begrebet »oplysninger« skal forstås bredt og omfatter f.eks.
cpr.nr., navn, billede, telefonnummer, privatadresse og un-
derskrift.
Den foreslåede bestemmelse vil f.eks. kunne omfatte tilfæl-
de, hvor en gerningsperson uden forurettedes samtykke op-
retter en falsk profil på et socialt medie eller en datingprofil
på en datingplatform ved anvendelse af en fysisk persons
identitet i form af navn eller billede. Det samme vil gælde,
hvor gerningspersonen f.eks. udelukkende gør uberettiget
brug af en anden fysisk persons billede, men ikke øvrige
oplysninger, hvorved profilen er at forveksle med den anden
fysiske person. Tilfælde, hvor der oprettes et såkaldt opslag
på et socialt medie, vil også kunne være omfattet af bestem-
melsens anvendelsesområde, hvis der uberettiget anvendes
oplysninger om en anden fysisk person.
Det vil endvidere bl.a. kunne være omfattet af bestemmel-
sen, hvis en gerningsperson uberettiget gør brug af en anden
persons identitet og udgiver sig for at være denne person
ved f.eks. at sende fysiske breve til adressater med den
anden persons identitet som afsender.
Kravet om, at gerningspersonen »uberettiget« skal have an-
vendt de pågældende oplysninger, herunder cpr.nr., navn og
billeder, indebærer, at anvendelsen ikke vil være strafbar
efter den foreslåede bestemmelse, hvis den person, som op-
lysningerne vedrører, har givet samtykke hertil.
Gerningspersonen skal endvidere have forsæt til »at udgive
sig for at være en anden person«. Det indebærer, at ger-
ningspersonen skal have forsæt til at anvende oplysninger,
herunder cpr.nr., navn og billeder, med henblik på at udgive
sig for at være en anden person.
Kravet om, at udgivelsen for at være en anden person skal
være »utilbørlig«, indebærer, at der – også uden for de si-
tuationer, hvor der foreligger samtykke – vil kunne være
tilfælde, hvor det ikke vil være strafbart at anvende en anden
persons oplysninger til at udgive sig for at være denne per-
son.
Det drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde,
hvor der gøres brug af oplysningerne i rent private sammen-
hænge, i forbindelse med parodier og satire eller i anden
kulturel eller kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i
den forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af
kendte personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer
mv. Der er tale om ikke-udtømmende eksempler, og der vil
i det enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af, om udgivelsen for at være en anden person er utilbørlig,
bl.a. under hensyn til ytringsfriheden.
Det bemærkes i den forbindelse endvidere, at politiet i
samme omfang som i dag bl.a. vil kunne foretage efterforsk-
ning ved brug af falske identiteter, herunder i tilfælde hvor
politiet f.eks. gør brug af en profil på et socialt medie, der
er identisk med en eksisterende profil på internettet. Der er
i sådanne tilfælde ikke tale om utilbørlig brug af en andens
identitet.
Det foreslås, at bestemmelsen om identitetsmisbrug vil skul-
le have en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måne-
der.
Sager om identitetsmisbrug vil kunne være af varierende
grovhed og spænde fra enkeltstående tilfælde af mindre
krænkende karakter til groft misbrug af en andens oplysnin-
ger. Groft identitetsmisbrug vil bl.a. kunne foreligge, hvis
der er tale om længerevarende, systematiske og gentagne
tilfælde. Der vil ved vurderingen af forholdets grovhed skul-
le lægges vægt på, hvor kvalificeret identitetsmisbruget er,
og om det er særligt krænkende for den forurettede, herun-
der f.eks. om forurettedes oplysninger anvendes i en porno-
grafisk kontekst. Der vil endvidere skulle lægges vægt på,
hvad den potentielle skadesvirkning må forventes at kunne
blive for den forurettede, herunder f.eks. om identitetsmis-
bruget foregår på flere sociale medier, og i hvilket omfang
gerningspersonen har taget kontakt til forurettedes nære re-
lationer, herunder arbejdsgiver, familie, venner mv.
Det forudsættes, at overtrædelser af bestemmelsen som ud-
gangspunkt vil skulle straffes med en bøde på 10.000 kr.
i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt overtræ-
delse. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde
fastsættes markant højere bødestraffe.
I tilfælde af groft identitetsmisbrug kan der blive tale om en
fængselsstraf.
For så vidt angår strafudmålingen bemærkes det i øvrigt,
at behandling af personoplysninger, der f.eks. sker som led
i oprettelse af falske profiler på internettet med en anden
persons navn og/eller billede, endvidere vil kunne udgøre en
overtrædelse databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven, der efter omstændighederne kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder i medfør af databeskyttelses-
lovens § 41.
Det indebærer, at udmåling af straf for overtrædelser af den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, i det omfang
10
forholdet falder inden for databeskyttelsesforordningens og
databeskyttelseslovens anvendelsesområde, skal ske under
iagttagelse af strafniveauet for overtrædelser af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det medfører
eksempelvis, at bødeniveauet ikke må være lavere end bøde-
niveauet for tilsvarende overtrædelser af forordningen, lige-
som bødeniveauet ikke må overskride grænserne for bødeni-
veauet i forordningens artikel 83.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovover-
trædelser fastsættes der for disse en fælles straf inden for
den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer
kommer i betragtning, den strengeste af disse, jf. straffelo-
vens § 88, stk. 1. Der straffes således som udgangspunkt
i sammenstød. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der fore-
ligger en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om
identitetsmisbrug forud for, samtidig med eller efter en over-
trædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk, § 263 om
hacking, § 264 d om uberettiget videregivelse af meddelel-
ser mv., § 267 om ærekrænkelser, § 276 om tyveri, § 279 om
bedrageri eller § 279 a om databedrageri. Der kan således
f.eks. tænkes et tilfælde, hvor gerningspersonen misbruger
oplysninger om en kendt foredragsholder og udgiver sig for
at være vedkommende til at udbyde et foredrag og derigen-
nem opnår en økonomisk gevinst.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Den foreslåede ændring i § 264 e, nr. 2, indebærer, at det
fremover vil være strafbart uberettiget at videregive mate-
riale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden
person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig
vis at manipulere denne persons fremtræden. Det vil gæl-
de, selvom der ikke i forlængelse heraf begås en ulovlig
handling, og uanset om identitetsmisbruget sker digitalt eller
ej. Bestemmelsen stiller ikke krav om, at identitetsmisbruget
er sket med et bestemt formål.
Kravet om, at gerningspersonen »uberettiget« skal have vi-
deregivet materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger
om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, in-
debærer, at videregivelsen ikke vil være strafbar efter den
foreslåede bestemmelse, hvis den person, som oplysninger-
ne vedrører, har givet samtykke hertil.
Ved »videregive« skal forstås tilfælde, hvor gerningsperso-
nen gør materiale offentligt tilgængeligt, herunder på inter-
nettet, eller videregiver materialet til andre.
Kravet om, at manipulationen af en anden persons fremtræ-
den skal være »utilbørlig«, indebærer, at der – også uden
for de situationer, hvor der foreligger samtykke – vil kunne
være tilfælde, hvor det ikke vil være strafbart at videregive
materiale, hvor der er gjort brug af en anden persons oplys-
ninger, til at manipulere denne persons fremtræden.
Det drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde,
hvor der gøres brug af oplysningerne i rent private sammen-
hænge, i forbindelse med parodier og satire eller i anden
kulturel eller kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i
den forbindelse, at der er en videre adgang til at gøre brug af
kendte personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer
mv. Der er tale om ikke-udtømmende eksempler, og der vil
i det enkelte tilfælde skulle foretages en konkret vurdering
af, om manipulationen af en anden persons fremtræden er
utilbørlig, bl.a. under hensyn til ytringsfriheden.
Ved »materiale« forstås bl.a. tekst, lyd- eller billedmateriale.
Ved begrebet »manipulere en anden persons fremtræden«
skal bl.a. forstås, at det relevante materiale påvirkes eller
ændres, så den pågældende persons ageren, udseende, udta-
lelser mv. kommer til at fremstå på en måde, som ikke er
retvisende.
Den foreslåede bestemmelse vil således efter omstændighe-
derne kunne omfatte tilfælde, hvor der gøres brug af så-
kaldte deepfakes, dvs. manipulation af lyd og video ved
hjælp af kunstig intelligens, så en person figurerer i vi-
deoer mv., hvor vedkommende gør eller siger noget, som
vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden. Det
kan f.eks. endvidere være tilfælde, hvor forurettedes ansigt
er klippet ind i forskellige former for pornografisk materia-
le, så det fremstår, som om forurettede har deltaget i de
pågældende seksuelle aktiviteter. Det kan desuden f.eks. væ-
re tilfældet, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i en video
med lyd, hvor det fremstår, som om forurettede siger noget,
som vedkommende ikke har sagt.
Det bemærkes, at ovenstående tilfælde efter omstændighe-
derne også vil kunne være dækket af andre straffelovsbe-
stemmelser, herunder straffelovens § 232 om blufærdigheds-
krænkelse.
Gerningspersonen skal have forsæt til uberettiget at videre-
give materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en
anden person, herunder cpr.nr., navn, billede mv., til på util-
børlig vis at manipulere en anden persons fremtræden. Det
indebærer, at gerningspersonen skal have forsæt til, at en
11
sådan manipulation har fundet sted, og forsæt til uberettiget
at videregive materialet.
Det foreslås, at bestemmelsen om identitetsmisbrug vil skul-
le have en strafferamme på bøde eller fængsel indtil 6 måne-
der.
Sager om identitetsmisbrug vil kunne være af varierende
grovhed og spænde fra enkeltstående tilfælde af mindre
krænkende karakter til groft misbrug af en andens oplysnin-
ger. Groft identitetsmisbrug vil bl.a. kunne foreligge, hvis
der er tale om længerevarende, systematiske og gentagne
tilfælde. Der vil ved vurderingen af forholdets grovhed skul-
le lægges vægt på, hvor kvalificeret identitetsmisbruget er,
og om det er særligt krænkende for den forurettede, herun-
der f.eks. om forurettedes oplysninger anvendes i en porno-
grafisk kontekst. Der vil endvidere skulle lægges vægt på,
hvad den potentielle skadesvirkning må forventes at kunne
blive for den forurettede, herunder f.eks. om identitetsmis-
bruget foregår på flere sociale medier, og i hvilket omfang
gerningspersonen har taget kontakt til forurettedes nære re-
lationer, herunder arbejdsgiver, familie, venner mv.
Det forudsættes, at overtrædelser af bestemmelsen som ud-
gangspunkt vil skulle straffes med en bøde på 10.000 kr.
i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt overtræ-
delse. Det forudsættes endvidere, at der i gentagelsestilfælde
fastsættes markant højere bødestraffe.
I tilfælde af groft identitetsmisbrug kan der blive tale om en
fængselsstraf.
For så vidt angår strafudmålingen bemærkes det i øvrigt,
at behandling af personoplysninger, der f.eks. sker som led
i oprettelse af falske profiler på internettet med en anden
persons navn og/eller billede, endvidere vil kunne udgøre en
overtrædelse databeskyttelsesforordningen og databeskyttel-
sesloven, der efter omstændighederne kan straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder i medfør af databeskyttelses-
lovens § 41.
Det indebærer, at udmåling af straf for overtrædelser af den
foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e, i det omfang
forholdet falder inden for databeskyttelsesforordningens og
databeskyttelseslovens anvendelsesområde, skal ske under
iagttagelse af strafniveauet for overtrædelser af databeskyt-
telsesforordningen og databeskyttelsesloven. Det medfører
eksempelvis, at bødeniveauet ikke må være lavere end bøde-
niveauet for tilsvarende overtrædelser af forordningen, lige-
som bødeniveauet ikke må overskride grænserne for bødeni-
veauet i forordningens artikel 83.
Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes kon-
krete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændig-
heder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges
i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder,
jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i
straffelovens kapitel 10.
Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovover-
trædelser fastsættes der for disse en fælles straf inden for
den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer
kommer i betragtning, den strengeste af disse, jf. straffelo-
vens § 88, stk. 1. Der straffes således som udgangspunkt
i sammenstød. Det gælder f.eks. i tilfælde, hvor der fore-
ligger en overtrædelse af den foreslåede bestemmelse om
identitetsmisbrug forud for, samtidig med eller efter en over-
trædelse af straffelovens § 171 om dokumentfalsk, § 263 om
hacking, § 264 d om uberettiget videregivelse af meddelel-
ser mv., § 267 om ærekrænkelser, § 276 om tyveri, § 279 om
bedrageri eller § 279 a om databedrageri. Der kan således
f.eks. tænkes et tilfælde, hvor gerningspersonen misbruger
oplysninger om en kendt foredragsholder og udgiver sig for
at være vedkommende til at udbyde et foredrag og derigen-
nem opnår en økonomisk gevinst.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafan-
svar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af straffelovens § 271, stk. 1, at det ved dom for
overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 267, jf. § 268, samtidig
kan bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et bille-
de skal slettes, hvis det er muligt.
Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for over-
trædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, medde-
lelsen eller billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har
en sådan rådighed, jf. straffelovens § 271, stk. 2.
Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåe-
de § 264 e i straffelovens § 271, stk. 1.
Den foreslåede ændring indebærer, at det samtidig med en
dom for overtrædelse af § 264 e kan bestemmes, at dom-
fældte kan pålægges at slette oplysninger, herunder udtalel-
ser, meddelelser, billeder, hvis det er muligt, og hvis oplys-
ningerne har den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af
den foreslåede § 264 e. Forslaget vil endvidere indebære, at
forpligtelsen i tilfælde af, at domfældte ikke har den rådig-
hed, der skal til for at slette krænkelsen, kan pålægges andre
personer eller selskaber mv.
12
Det bemærkes, at forslaget ikke vil indeholde en selvstæn-
dig forpligtelse til sletning inden for databeskyttelsesforord-
ningens område. Pligten hertil følger direkte af databeskyt-
telsesforordningens artikel 17, stk. 1, litra d, og forslaget
indebærer, at denne pligt vil kunne håndhæves af domstole-
ne i forbindelse med en straffesag for overtrædelse af den
foreslåede § 264 e.
For så vidt angår tilfælde, som falder uden for artikel 17 i
databeskyttelsesforordningen, indebærer den foreslåede æn-
dring en pligt til sletning, hvorefter denne pligt vil kunne
håndhæves af domstolene i forbindelse med en straffesag.
Forpligtelsen vil være begrænset til udtalelser, meddelelser
eller billeder mv. relateret til overtrædelsen af den foreslåede
§ 264 e. I en dom herom vil det således efter forslaget
samtidig kunne bestemmes, at den udtalelse eller meddelelse
eller det billede mv., som en person dømmes for fremsættel-
se, udbredelse eller viderebringelse af, skal slettes.
Den foreslåede bestemmelse vil ikke kunne anvendes i rela-
tion til udtalelser, meddelelser eller billeder, som ikke har
den nødvendige tilknytning til overtrædelsen af § 264 e. I
tilfælde, hvor en person dømmes for overtrædelse af § 264
e, vil det således kun være den udtalelse eller meddelelse
eller det billede mv., der anvendes til identitetsmisbruget,
som bestemmelsen finder anvendelse på.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 3
Det følger af straffelovens § 271, stk. 1, at det ved dom for
overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 267, jf. § 268, samtidig
kan bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et bille-
de skal slettes, hvis det er muligt.
Det foreslås, at ”m.v.” indsættes i straffelovens § 271, stk. 1.
Den foreslåede ændring indebærer, at opregningen af de op-
lysninger, som domfældte kan pålægges at slette ved en dom
for overtrædelse af bl.a. § 264 e, ikke er udtømmende. Ud
over udtalelser, meddelelser og billeder, vil den pågældende
således også kunne pålægges at slette f.eks. en profil på et
socialt medie, hvis oplysningen har den nødvendige tilknyt-
ning til overtrædelsen af bl.a. den foreslåede § 264 e.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Straffelovens § 275 regulerer spørgsmålet om påtalekompe-
tence i sager om freds- og ærekrænkelser. Det følger af §
275, stk. 1, at forbrydelserne i straffelovens kapitel 27 om
freds- og ærekrænkelser er undergivet privat påtale, bortset
fra §§ 266-266 b.
Det følger af § 275, stk. 2, nr. 1-3, at der efter forurettedes
anmodning kan ske offentlig påtale i sager om overtrædelse
af §§ 263-264 d og § 267, jf. § 268, i sager, hvor en person
beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre forta-
belse af offentlig stilling eller hverv, eller i sager, hvor en
alvorlig beskyldning er udbredt anonymt.
Det foreslås, at der i straffelovens § 275, stk. 2, nr. 1, indsæt-
tes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 264 e.
Den foreslåede ændring indebærer, at der efter forurettedes
anmodning kan ske offentlig påtale i sager om overtrædelse
af den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e.
Sager om overtrædelse af bestemmelsen er dermed undergi-
vet privat påtale, men således at offentlig påtale kan ske,
hvis forurettede anmoder herom, f.eks. ved at indgive en
anmeldelse (betinget offentlig påtale).
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2022.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde.
Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland. Færøerne
har således pr. 1. marts 2010 overtaget lovgivningskompe-
tencen på det strafferetlige område, mens der for Grønland
gælder en særlig kriminallov.
13
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1650 af 17. novem-
ber 2020, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 264 d indsættes:
»§ 264 e. For identitetsmisbrug straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget
1) anvender oplysninger om en anden person, herunder
cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at udgive sig
for at være denne person eller
2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysnin-
ger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder,
til på utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræ-
den.«
§ 271. Ved dom for overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller
267, jf. § 268, kan det samtidig bestemmes, at en udtalelse,
en meddelelse eller et billede skal slettes, hvis det er muligt.
Stk. 2. --
2. I § 271, stk. 1, indsættes efter »§§ 264 d,«: »264 e,«.
3. I § 271, stk. 1, indsættes efter »eller et billede«: »m.v.«.
§ 275. Forbrydelserne i dette kapitel bortset fra §§
266-266 b er undergivet privat påtale.
4. I § 275, stk. 2, nr. 1, ændres »264 d« til »264 e«.
Stk. 2. Efter forurettedes anmodning kan offentlig påtale
ske
1) i sager om overtrædelse af §§ 263-264 d og § 267, jf. §
268,
2) --
3) --
14