2. udkast til betænkning
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven. (Husordener på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger m.v.). (Bilag 6)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven. (Husordener på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger m.v.). (Bilag 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven. (Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, interval mellem lægelige vurderinger m.v.). (Bilag 6)
- Parallelomdelt på: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte m.v.). (Bilag 6)
Aktører:
L 84
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l84/bilag/6/2501663.pdf
Betænkning afgivet af Sundhedsudvalget den 0. december 2021 2. udkast til Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Husordener på psykiatriske afdelinger, notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte, interval mellem lægelige vurderinger m.v.) [af sundhedsministeren (Magnus Heunicke)] 1. Ændringsforslag Der er stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om deling af lov- forslaget og ændringsforslag nr. 2. Sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 3 og 7. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet æn- dringsforslag nr. 4-6. 2. Dispensation fra Folketingets forretningsorden <>indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folke- tingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling. 3. Indstillinger <> Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si- umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin Alternati- vet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sam- bandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænk- ningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ik- ke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. 4. Politiske bemærkninger Radikale Venstre Radikale Venstres medlemmer af udvalget lægger vægt på, at grundlæggende proportionalitets- og mindstemiddel- principper finder anvendelse, når lovens bestemmelser bli- ver udmøntet, og at lovforslaget fuldt og helt lever op til Danmarks menneskerettighedsforpligtigelse med de stram- ninger, loven indebærer. Radikale Venstre lægger politisk og faglig vægt på fokus på at forebygge tvang. Dette er væsentligt at bemærke, sær- ligt i forhold til Statsrevisorernes beretning fra 2020, som viser, at trods kontinuerligt arbejde med målsætningen for at reducere tvang i psykiatrien i perioden 2014-20, er målsæt- ningen ikke nået. 5. Ændringsforslag med bemærkninger Æ n d r i n g s f o r s l a g Af et mindretal (SF og EL), tiltrådt af <>: a Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold: A. »Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. og sundhedsloven (Notatpligt for den faste vagt for bæltefikserede patienter, interval mellem Til lovforslag nr. L 84 Folketinget 2021-22 Journalnummer DokumentId Offentligt L 84 - Bilag 6 Sundhedsudvalget 2021-22 lægelige vurderinger m.v.)« omfattende § 1, nr. 4-9, 12 og 14-21, og §§ 2-4. B. »Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Husordener på psykiatriske afdelin- ger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien, særlige regler for surrogatanbragte m.v.)« omfattende § 1, nr. 1-3, 10, 11 og 13, § 3 og § 4. [Forslag om deling af lovforslaget] b Ændringsforslag til det under A nævnte forslag Til § 1 2) I det under nr. 4 foreslåede § 16, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvor ofte den faste vagt skal observere patientens aktuelle tilstand, hvad vagten skal observere, og hvad vagten skal notere.« [Udbygning af den faste vagts opgaver] c Ændringsforslag til det udelte lovforslag Til § 1 Af sundhedsministeren, tiltrådt af <>: 3) Efter nr. 10 indsættes som nyt nummer: »01. I § 19 a, stk. 5, ændres »nr. 3« til: »nr. 4«.« [Lovteknisk ændring] Af et mindretal (DF), tiltrådt af <>: 4) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 5 b ændres kapi- teloverskriften til: »Særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat og personer med en foranstaltningsdom«. [Adgang for overlægen til uden mistanke at åbne post, visi- tere m.v. for personer med en foranstaltningsdom] 5) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 5 b indsættes i § 19 b efter »varetægtssurrogat« ordene: »og personer med en foranstaltningsdom«. [Adgang for overlægen til uden mistanke at åbne post, visi- tere m.v. for personer med en foranstaltningsdom] 6) I det under nr. 13 foreslåede kapitel 5 b indsættes i § 19 c, stk. 1 efter »varetægtssurrogat« ordene: »og personer med en foranstaltningsdom«, og efter »retskendelse« indsættes: »rutinemæssigt«. [Adgang for overlægen til uden mistanke at åbne post, visi- tere m.v. for personer med en foranstaltningsdom] Af sundhedsministeren, tiltrådt af <>: Til § 2 7) Nr. 1 udgår, og i stedet indsættes: »1. § 212 b som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020 ophæves. 01. Efter § 212 b indsættes: »§ 212 c. Styrelsen for Patientklager foretager efter an- modning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget, en vur- dering af lægeerklæringer, som er udfærdiget til brug for behandlingen af sager om naturalisation. Anmodningen om vurdering fremsendes gennem Udlændinge- og Integrations- ministeriet. Stk. 2. Styrelsen for Patientklager kan af sundhedsperso- ner, af private og af myndigheder afkræve enhver oplysning, som er nødvendig for styrelsens vurdering efter stk. 1. Stk. 3. Styrelsen for Patientklager kan videregive sin vur- dering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan anvende den modtagne vurdering til brug for sit tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder.«« [Lovteknisk ændring] B e m æ r k n i n g e r Til nr. 1 Det foreslås at dele lovforslaget i to lovforslag (A og B). Ændringsforslaget vil indebære, at den del af det frem- satte lovforslag, som vedrører husordner på psykiatriske afdelinger, sikkerhedskontroller i retspsykiatrien og særlige regler for personer anbragt i varetægtssurrogat, udskilles til lovforslaget nævnt under B, mens den øvrige del af det fremsatte lovforslag udskilles til lovforslaget nævnt under A. Til nr. 2 Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 4, at »Den faste vagt skal udarbejde en objektiv beskrivelse af patientens aktuelle tilstand, mens patienten er tvangsfikseret med bælte.« Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at nota- tet vil skulle udarbejdes så ofte, som det vurderes relevant, forventeligt hver 30. – 60. minut. Ændringsforslaget indebærer, at sundhedsministeren skal fastlægge klare retningslinjer for, hvor ofte den faste vagt skal observere, hvad vagten skal observere, og hvad vagten skal notere. Det forudsættes herved, at det i retningslinjerne fastlæg- ges, at notater skal foretages som minimum hvert 15. minut. Dette er parallelt til bekendtgørelsen om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner, hvorefter en indsat, der er tvangsfikseret, skal have en fast vagt, og der skal ske notat om tilsynet med den indsatte hvert kvarter. Til nr. 3 Der er tale om en lovteknisk ændring som følge af lov- forslagets § 1, nr. 8, så henvisningen bliver korrekt. Der er således ikke tale om en indholdsmæssig ændring. Til nr. 4-6 Som lovgivningen er nu, kan overlæger kun ved konkret mistanke få adgang til at åbne post, visitere for mv. personer med en foranstaltningsdom i retspsykiatrien. Med L 84 får 2 overlægen adgang til uden mistanke at åbne post, visitere m.v. for personer i varetægtssurrogat. Men de samme sikker- hedsmæssige problemstillinger gør sig også gældende for personer med en foranstaltningsdom, der også har vist, at de kan begå bl.a. personfarlig kriminalitet m.v. Ændringsforslagene indebærer, at den nye adgang til at åbne post, visitere m.v. også skal gælde personer med en foranstaltningsdom. Det vil være enormt tidsbesparende for overlæger, så- fremt der rutinemæssigt og uden krav om konkret mistanke kan iværksættes sikkerhedsmæssige tiltag over for personer med foranstaltningsdomme. Det er de samme sikkerhedsmæssige hensyn, som gør sig gældende for personer med foranstaltningsdomme som med personer i varetægtssurrogat. Begge har vist, at de kan begå bl.a. personfarlig kriminalitet m.v. Det vil øge friheden for og behandlingen af retspsykiatri- ske patienter, såfremt overlægen – udover at få mere tid til at fokusere på behandlingen – får mulighed for at iværk- sætte fortløbende sikkerhedsmæssige tiltag såsom visitation m.v. i stedet for løbende at skulle bruge tid og kræfter på enkeltstående sikkerhedstiltag ved konkret mistanke. Dette skyldes, at overlægen vil være mere tilbøjelig til at give visse retspsykiatriske patienter, der udviser fremgang under og er imødekommende over for behandlingen, større frihed under indlæggelsen. Til nr. 7 Der er alene tale om lovtekniske ændringer. Ved lov nr. 1854 af 9. december 2020 blev der i sund- hedsloven indsat en § 212 b, som vedrører Styrelsen for Patientklagers vurdering af lægeerklæringer på indfødsrets- området. Samtidigt blev der ved § 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020 indsat en anden § 212 b i sundhedsloven, som er en myndighedsbestemmelse for Styrelsen for Patie- ntklager. Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås lovtekniske juste- ringer af sundhedsloven som følge af, at Folketinget har vedtaget førnævnte samtidige ændringer af sundhedsloven, hvorved der i sundhedsloven blev indsat to § 212 b med forskellig ordlyd og indhold. Med lovforslagets § 2, nr. 1, foreslås § 212 b, som indsat i sundhedsloven ved lov nr. 1854 ophævet og en ny § 212 c indsat i sundhedsloven. Hensigten med lovforslaget er at sikre, at der fremover i sundhedsloven ikke gælder to § 212 b, men derimod en § 212 b og en § 212 c. Det er således hensigten, at § 212 b, som indsat i sundhedsloven ved § 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020 skal forblive § 212 b, mens indholdet af § 212 b, som indsat i sundhedsloven ved lov nr. 1854 af 9. december 2020, skal fastsættes i en § 212 c i sundhedsloven. Sundhedsministeriet er blevet opmærksomt på, at de for- slåede ændringer af sundhedsloven af lovtekniske grunde ikke kan gennemføres ved én samtidig ændring, men at ændringerne skal foreslås ved to ændringer af sundhedslo- ven. Der er således af lovtekniske grunde behov for ændrin- ger af lovforslagets § 2, der sikrer, at de tilsigtede ændringer af sundhedsloven foreslås lovteknisk korrekt. Det foreslås derfor med ændringsforslag nr. 7, at lovfor- slagets § 2, nr. 1, udgår, og at indholdet heraf indsættes i to nye ændringsnumre i lovforslagets § 2. Med det i ændringsforslag nr. 7 foreslåede nye nr. 1 i lovforslagets § 2 foreslås det, at § 212 b som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020 ophæves. Ændringsforslaget vil medføre, at sundhedslovens § 212 b, som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020, foreslås ophævet med lovforslaget. Den foreslåede ophævelse af sundhedslovens § 212 b, som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020 vil ikke medføre ændringer af sundhedslovens § 212 b, som indsat ved § 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020. Sundhedslovens § 212 b, som indsat ved § 1 i lov nr. 1855 af 9. december 2020, vil således fortsat være gældende. Med det i ændringsforslag nr. 7 foreslåede nye nr. 01 i lovforslagets § 2 foreslås det, at der efter § 212 b indsættes en § 212 c i sundhedsloven. Den foreslåede § 212 c er identisk med både den gælden- de § 212 b i sundhedsloven, som indsat ved lov nr. 1854 af 9. december 2020, og med den § 212 c, som med lovforsla- gets § 2, nr. 1, foreslås indsat i sundhedsloven. 6. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 11. november 2021 og var til 1. behandling den 18. november 2021. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudval- get. Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud- valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin- gets hjemmeside www.ft.dk. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder. Høringssvar Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og sundhedsministeren sendte den 31. august 2021 dette udkast til udvalget, jf. SUU alm. del – 554 (folketingsåret 2021-21). Den 11. november 2021 sendte sundhedesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget. Bilag Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla- get. Teknisk gennemgang Sundhedsministeren har den 14. december 2021 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget. Spørgsmål Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 9 spørgsmål til sundhedsministeren og 2 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministrene har besvaret. 3 Samrådspørgsmål Udvalget har stillet 2 spørgsmål til sundhedsministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et lukket samråd den 14. december 2021. Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Kim Aas (S) Camilla Fabricius (S) nfmd. Daniel Toft Jakobsen (S) Kasper Roug (S) Julie Skovsby (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Kirsten Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF) Christina Thorholm (RV) Lotte Rod (RV) Peder Hvelplund (EL) Pernille Skipper (EL) Susanne Zimmer (FG) Jane Heitmann (V) fmd. Anne Honoré Østergaard (V) Hans Andersen (V) Martin Geertsen (V) Marlene Ambo-Rasmussen (V) Sophie Løhde (V) Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Per Larsen (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Henrik Dahl (LA) Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 49 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39 Dansk Folkeparti (DF) 16 Socialistisk Folkeparti (SF) 15 Radikale Venstre (RV) 14 Enhedslisten (EL) 13 Det Konservative Folkeparti (KF) 12 Nye Borgerlige (NB) 4 Liberal Alliance (LA) 3 Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3 Alternativet (ALT) 1 Kristendemokraterne (KD) 1 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Siumut (SIU) 1 Sambandsflokkurin (SP) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5 4