Betænkning afgivet 14/12-21

Tilhører sager:

Aktører:


    Betænkning L 90

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l90/bilag/8/2501309.pdf

    Betænkning afgivet af Transportudvalget den 14. december 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer
    (Vejsidesyn af motorcykler m.v.)
    [af transportministeren (Benny Engelbrecht)]
    1. Ændringsforslag
    Transportministeren har stillet 2 ændringsforslag til lov-
    forslaget.
    2. Indstillinger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB)
    indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede æn-
    dringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (NB) indstiller lovforslaget til
    forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
    de stillede ændringsforslag.
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
    umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
    betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
    med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
    ske bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Enhedslisten
    Enhedslistens medlemmer af udvalget indstiller lovfor-
    slaget til vedtagelse, men er bekymret over, at der generelt
    foregår en glidende overførsel af opgaver, ressourcer og
    ressorter fra politiet til Færdselsstyrelsen, hvilket også sker
    med dette lovforslag, hvor politiets muligheder for at ind-
    drage nummerplader forringes til fordel for Færdselsstyrel-
    sens brug af administrative procedurer. EL finder, at der er
    ved at blive opbygget en form for dobbeltsystem omkring
    vejsidesyn i det hele taget, hvilket partiet er uforstående
    over for. EL finder, at politiet gør et godt stykke arbejde i
    forhold til færdselssikkerhedsrelaterede kontroller.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af transportministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 1
    1) Nr. 2 affattes således:
    »2. I § 1 e indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Transportministeren kan fastsætte regler om god-
    kendelse, prøvning og dokumentation, herunder regler om
    fabrikantens ansvar og forpligtelser, af komponenter, syste-
    mer og separate tekniske enheder, som ikke er omfattet af §
    1 a, stk. 1, nr. 1, § 1 b, stk. 1, nr. 1, eller § 1 c, stk. 1, nr. 1.««
    [Lovteknisk ændring]
    2) I den under nr. 7 foreslåede affattelse af § 13, stk. 3,
    ændres »føreren« til: »en fører«.
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås at ændre den foreslåede § 1 e, således at
    bestemmelsen indsættes i synsloven som et nyt § 1 e, stk.
    2. Det foreslåede er en konsekvensændring som følge af lov
    nr. 2097 af 25. november 2021, hvorefter der blev vedtaget
    og indført en ny § 1 e i lov om godkendelse og syn af
    køretøjer. Der foretages således ikke materielle ændringer
    med ændringsforslaget.
    Til nr. 2
    Det foreslås at ændre den foreslåede nyaffattelse af §
    13, stk. 3, således at »føreren« ændres til »en fører«. Det
    Til lovforslag nr. L 90 Folketinget 2021-22
    AX027122
    Offentligt
    L 90 - Bilag 8
    Transportudvalget 2021-22
    foreslåede er en lovteknisk ændring, og der foretages ikke
    materielle ændringer med ændringsforslaget.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2021 og var
    til 1. behandling den 30. november 2021. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Transportudval-
    get.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Teknisk gennemgang
    Transportministeren afholdt den 18. november 2021 en
    teknisk gennemgang af lovforslaget.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og transportministeren sendte den 2. juli
    2021 dette udkast til udvalget, jf. TRU alm. del – bilag
    435, folketingsåret 2020-21. Den 28. september 2021 oplys-
    te transportministeren, at et udkast til lovforslaget var sendt
    i en supplerende høring. Den 25. november 2021 sendte
    transportministeren høringssvarene og et høringsnotat til ud-
    valget.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 8 spørgsmål til
    transportministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret.
    Henrik Møller (S) Kim Aas (S) Jeppe Bruus (S) Mogens Jensen (S) fmd. Lennart Damsbo-Andersen (S)
    Malte Larsen (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karsten Hønge (SF)
    Kathrine Olldag (RV) Rasmus Helveg Petersen (RV) Andreas Steenberg (RV) Henning Hyllested (EL) Eva Flyvholm (EL)
    Susanne Zimmer (FG) Kristian Pihl Lorentzen (V) Hans Andersen (V) Hans Christian Schmidt (V) nfmd.
    Ellen Trane Nørby (V) Peter Juel-Jensen (V) Martin Geertsen (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF)
    Mette Hjermind Dencker (DF) Niels Flemming Hansen (KF) Birgitte Bergman (KF) Mette Thiesen (NB)
    Ole Birk Olesen (LA)
    Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
    medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    2