Høringssvar og høringsnotat, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven (Kri-
minalisering af identitetsmisbrug) vedlægges en kommenteret høringsover-
sigt og kopi af de modtagne høringssvar.
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K Dato: 14. december 2021
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Jeppe Malinowski
Sagsnr.: 2021-0090-3234
Dok.: 2234097
Offentligt
L 103 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Slotsholmsgade101216KøbenhavnK.T +4572268400
F +4533933510
www.justitsministeriet.dkjm@jm.dk
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. oktober 2021 til den 24.
november 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-
sationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Advokatsamfun-
det, Copenhagen Business School (CBS LAW – Institut for Ledelse, Politik
og Filosofi), Danske Advokater, Danske Regioner, Danske Seniorer, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Kriminalpræventive Råd, Digi-
taliseringsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmæg-
tigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Finans Danmark, Fol-
ketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltnings-
jurister, Forsikring og Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark,
Forsikringsmæglernes Brancheforening, Institut for Menneskerettigheder,
IT-branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL, Københavns Retshjælp,
Københavns Universitet (Juridisk Fakultet), Landsforeningen af Forsvars-
advokater, Odense Retshjælp, Offerrådgivningen, Politiforbundet, Retspo-
litisk Forening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, SikkerhedsBranchen, Skatte-
styrelsen, Syddansk Universitet (Juridisk Institut), Ældre Sagen, Aalborg
Universitet (Juridisk Institut), Aarhus Retshjælp og Aarhus Universitet (Ju-
ridisk Institut).
Dato: 14. december 2021
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Jeppe Malinowski
Sagsnr.: 2021-0090-3234
Dok.: 2234266
Offentligt
L 103 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
2
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Advokatrådet, Datatilsy-
net, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Digitalt Ansvar,
Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Fi-
nans Danmark, Folketingets Ombudsmand, Forbrugerrådet Tænk, IT-Poli-
tisk Forening, KL, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Skatteministeriet
og Ældre Sagen.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringsvar.
Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv.
II. Høringssvarene
1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, samtlige byretter, Datatilsynet, Digi-
taliseringsstyrelsen, Dommerfuldmægtigforeningen, Finans Danmark,
Folketingets Ombudsmand, KL og Skatteministeriet har ikke bemærk-
ninger til lovforslaget.
Advokatrådet, Digitalt Ansvar, Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen
støtter generelt forslaget.
IT-Politisk Forening anbefaler, at lovforslaget ikke fremsættes og bemær-
ker, at der efter foreningens opfattelse ikke er behov for en selvstændig kri-
minalisering af identitetsmisbrug. IT-Politisk Forenings bemærkninger gen-
nemgås nærmere nedenfor.
Det Kriminalpræventive Råd bemærker generelt, at omfanget af identi-
tetsmisbrug synes uklart, og at der er risiko for, at forslaget vil ramme util-
sigtet. Rådet anbefaler derfor, at der følges op på, i hvilket omfang lovgiv-
ningen bliver anvendt, og om den rammer efter hensigten. Rådet påpeger
endvidere, at lovgivning ikke kan stå alene, og at det er væsentligt, at man
samtidig styrker arbejdet med at forebygge digitale krænkelser.
Identitetsmisbrug er i dag ikke kriminaliseret i dansk ret.
3
Som det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, fin-
der Justitsministeriet, at der er behov for en øget regulering af området, så
det sikres, at lovgivningen på dette punkt følger med tiden. Det gælder sær-
ligt i relation til internettet, herunder sociale medier og datingplatforme, da
identitetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fænomen, men også i de
tilfælde, hvor identitetsmisbrug ikke foregår på internettet.
For så vidt angår Det Kriminalpræventive Råds bemærkning om behovet
for opfølgning på kriminaliseringen bemærker Justitsministeriet, at ministe-
riet – henset til at der er tale om en nykriminalisering – vil have det fornødne
fokus på, hvordan den nye bestemmelse bliver anvendt. Justitsministeriet
arbejder i øvrigt generelt og langsigtet på at styrke arbejdet med at fore-
bygge digitale krænkelser. Det følger således bl.a. af aftalen for politiets og
anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, at der etableres en digital pa-
truljeenhed i politiet, som bl.a. kan patruljere synligt i åbne grupper på so-
ciale medier på internettet for at forebygge kriminalitet, f.eks. digitale kræn-
kelser.
2. Kriminalisering af identitetsmisbrug i straffelovens § 264 e
Digitalt Ansvar, Forbrugerrådet Tænk og Ældre Sagen anfører, at de er
enige i, at forbuddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. både
når misbruget foregår på og uden for internettet.
Det Kriminalpræventive Råd, IT-Politisk Forening og Landsforenin-
gen for Forsvarsadvokater bemærker, at lovforslaget synes at have et bredt
anvendelsesområde, og at der er en risiko for, at forslaget vil ramme utilsig-
tet.
IT-Politisk Forening bemærker i forlængelse heraf, at en kriminalisering
bør ske ved en bestemmelse, som mere præcist definerer og afgrænser de
situationer, hvor anvendelse af andres oplysninger er uacceptabelt, og at det
typisk vil være en indirekte regulering af identitetsmisbrug, hvor det er kom-
binationen af identitetsmisbrug og en anden specifik aktivitet, som krimina-
liseres. Desuden finder IT-Politisk Forening, at betingelsen om, at anven-
delsen eller videregivelsen af oplysningerne skal ske på utilbørlig vis, ikke
er tilstrækkelig til at beskytte alle situationer, hvor det vil være legitimt at
anvende falske profiler på sociale medier. IT-Politisk Forening finder end-
videre, at undtagelserne i forslaget er utilstrækkelige til at beskytte ytrings-
friheden, og at kriminaliseringen vil kunne have en ”chilling effect” på yt-
ringsfriheden. Kriminaliseringen af videregivelsen af andres oplysninger på
4
en måde, der på utilbørlig vis manipulerer personens fremtræden, vil efter
IT-Politisk Forenings vurdering kunne omfatte artikler, blogindlæg eller
indlæg på sociale medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat eller re-
portage tillægges en politiker eller en anden person bestemte synspunkter,
der af personen selv kan blive opfattet som manipulation.
Advokatrådet bemærker, at den strafbare handling ikke bør beskrives som
”utilbørlig”, men som ”uberettiget”, da det er den uberettigede adfærd, der
skal beskyttes imod.
Justitsministeriet er enig med høringsparterne i, at det er afgørende, at der
tages tilstrækkeligt hensyn til ytringsfriheden. Ministeriet har derfor på bag-
grund af de modtagne høringssvar foretaget justeringer af lovforslaget, så
det klart fremgår af lovforslagets bemærkninger, at eksemplerne i lovforsla-
get ikke er udtømmende, og at der skal foretages en konkret vurdering i de
enkelte tilfælde under hensyn til ytringsfriheden.
For så vidt angår IT-Politisk Forenings bemærkning om, at en kriminalise-
ring af identitetsmisbrug bør begrænses til tilfælde, hvor der samtidig fore-
ligger en anden specifik aktivitet, bemærker Justitsministeriet, at der alle-
rede findes en række bestemmelse i straffeloven, der kriminaliserer misbrug
af en andens identitet med henblik på at opnå en økonomisk gevinst eller
lignende. Straffeloven dækker imidlertid ikke alle tilfælde af misbrug af en
anden persons identitet. Eksempelvis vil det ikke i sig selv være strafbart
efter straffeloven blot at give sig ud for at være en anden, f.eks. ved at op-
rette en profil på sociale medier, der fremstår som en anden persons. Som
det fremgår af pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, finder
Justitsministeriet, at der er behov for en øget regulering af området, så det
sikres, at lovgivningen på dette punkt følger med tiden. Det gælder særligt i
relation til internettet, herunder sociale medier og datingplatforme, da iden-
titetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fænomen, men også i de til-
fælde, hvor identitetsmisbrug ikke foregår på internettet.
For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at den strafbare handling
bør være den uberettigede anvendelse og videregivelse og ikke det forhold,
at anvendelsen eller videregivelsen sker på utilbørlig vis, bemærker Justits-
ministeriet, at der med den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 264 e
sker en kriminalisering af henholdsvis uberettiget anvendelse af oplysninger
om en anden person til at udgive sig for at være denne person og uberettiget
videregivelse af oplysninger om en anden person til at manipulere denne
persons fremtræden. Det strafbare gerningsindhold vil således være den
5
uberettigede anvendelse eller videregivelse af en anden persons oplysnin-
ger. Betingelsen om, at anvendelse eller videregivelsen skal ske på utilbørlig
vis, har til formål at fastsætte en nedre grænse for, hvornår henholdsvis an-
vendelse til at udgive sig for at være en anden person og videregivelse til at
manipulere en anden persons fremtræden vil være strafbart. Det er i den
forbindelse Justitsministeriets vurdering, at begrebet ”utilbørlig” er egnet
til at sikre, at visse tilfælde af uberettiget anvendelse eller videregivelse af
en anden persons oplysninger ikke vil være strafbart efter den foreslåede
bestemmelse. Det vil – som anført i bemærkningerne til bestemmelsen – ek-
sempelvis kunne være tilfælde, hvor der gøres brug af oplysningerne i rent
private sammenhænge, i forbindelse med parodier og satire eller i anden
kulturel eller kunstnerisk sammenhæng.
3. Påtalekompetencen i straffelovens § 275
Landsforeningen af Forsvarsadvokater er enig i, at sager om identitets-
misbrug skal være undergivet betinget offentlig påtale.
Digitalt Ansvar anbefaler, at sager om identitetsmisbrug som udgangs-
punkt undergives offentlig påtale, da særligt børn og unge kan frygtes ikke
at have overskuddet eller modet til stå frem og anmode en myndighed om
at iværksætte en straffesag.
Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger fin-
der Justitsministeriet, at reglerne for påtale i sager om overtrædelse af den
foreslåede bestemmelse om identitetsmisbrug bør svare til den ordning, der
i almindelighed gælder for freds- og ærekrænkelser, herunder da der er et
hensyn at tage til forurettede i sager om identitetsmisbrug, hvor alene pri-
vate interesser som udgangspunkt er krænkede.
4. Økonomi
Domstolsstyrelsen vurderer, at forslaget vil generere årlige merudgifter ved
domstolene på mellem 0,6 og 1,1 mio. kr.
Justitsmisteriet kan oplyse, at det forventes, at udgifterne håndteres inden
for de eksisterende økonomiske rammer.
III. Lovforslaget
6
I forhold til det udkast til lovforslag, der har været i høring, er der i det
fremsatte lovforslag foretaget følgende indholdsmæssige ændringer:
- Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at der skal foretages
en konkret vurdering af, om udgivelsen for at være en anden person
henholdsvis manipulationen af en anden persons fremtræden er util-
børlig, bl.a. under hensyn til ytringsfriheden.
- Det er præciseret i lovforslaget, at det forudsættes, at overtrædelser
af bestemmelsen som udgangspunkt vil skulle straffes med en bøde
på 10.000 kr. i førstegangstilfælde, hvor der foreligger en enkelt
overtrædelse.
Der er derudover foretaget en række ændringer af ren lovteknisk eller kor-
rekturmæssig karakter.


Østre Landsret
Præsidenten
Bredgade 59, 1260 København K. • Tlf. 99 68 62 00 • Mail: praesident@oestrelandsret.dk • Hjemmeside: www.oestrelandsret.dk
cvr. 21659509 (SE 67765516) • EAN 5798000161214
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
3. december 2021
J.nr.: 21/24548-2
Sagsbehandler: CRJ
Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2021 (sagsnr. 2021-0090-3234) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug).
I den anledning skal jeg meddele, at landsretten ikke ønsker at udtale sig om udkastet.
Med venlig hilsen
Carsten Kristian Vollmer
Ellen Busck Porsbo
Offentligt
L 103 - Bilag 1
Retsudvalget 2021-22
Vestre Landsret
Præsidenten
Vestre Landsret • Asmildklostervej 21 • 8800 Viborg • Telefon 99 68 80 00 • post@vestrelandsret.dk
CVR-NR. 21659509 • EAN. NR. 5798000161221
Justitsministeriet
Departementet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
1. december 2021
J.nr.: 21/24889-2
Sendt pr. mail til strafferetskontoret@jm.dk Sagsbehandler: Dorte Stilling
Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2021 (sagsnr. 2021-0090-3234) anmodet om eventuelle
bemærkninger til høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug).
I den anledning skal jeg meddele, at lovudkastet overvejende er af retspolitisk karakter og ikke giver
anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Helle Bertung
Københavns Byret
JUs titsministeriet Præsidenten
Domhuset. Nytorv 25
1450 København K.
TIL 996870 IS
CVR2I 659509
admLhIiQ’ dotiiswldk
J.nr. 21/24940
Den 26. november 202!
Ved en mail at 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet om eventuelle bemærkninger
til høring over udkast til torslag til lov om ændring at stratfeloven (Kriminalisering at identitets
misbrug).
Jeg skal i den anledning på byretspræsidenternes vegne oplyse, at byretterne ikke ønsker at
udtale sig om udkastet.
Der henvises til j.nr. 2021-0090-3234.
Med venlig
Sø re
Advokatråde t
samfund@advokatsamfundet.dk
www.advokatsamfundet.dk
1
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
strafferetskontoret@jm.dk
KRONPRINSESSEGADE 28
1306 KØBENHAVN K
TLF. 33 96 97 98
DATO: 16. november 2021
SAGSNR.: 2021 - 3487
ID NR.: 776148/JHP
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug) – Justitsministeriets j.nr. 2021-0090-3234
Ved brev af 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet Advokatrådet om en
udtalelse til ovennævnte udkast til lovforslag.
Advokatrådet skal i den forbindelse bemærke følgende:
Advokatrådet kan overordnet set tiltræde, at der er behov for en strafferetlig
beskyttelse som anført i lovforslaget.
Advokatrådet finder dog, at den strafbare handling ikke skal beskrives som
”utilbørlig”, men som ”uberettiget”, da det er den uberettigede adfærd, der skal
beskyttes, jf. herved også bemærkningerne under punkt 2.1.3, og de særlige
bemærkninger til § 1 både litra 1 og litra 2.
Forslaget giver ikke i øvrigt anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Andrew Hjuler Crichton
generalsekretær
J.nr. 2021-11-0738
Dok.nr. 414632
Sagsbehandler
Anna Carolina Jensen
Datatilsynet
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
T 3319 3200
dt@datatilsynet.dk
datatilsynet.dk
CVR 11883729
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt sikkert til strafferetskontoret@jm.dk
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug)
Ved e-mail af 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet om Datatilsynets eventuelle
bemærkninger til ovennævnte udkast til lovforslag.
Datatilsynet forudsætter generelt, at de databeskyttelsesretlige regler vil blive iagttaget i for-
bindelse med enhver behandling af personoplysninger foranlediget af ovennævnte udkast til
lovforslag.
Udkastet giver ikke i øvrigt Datatilsynet anledning til bemærkninger.
Med venlig hilsen
Anna Carolina Jensen
12. november 2021
24. november 2021
Kriminalisering af identitetstyveri
Høringssvar – Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Nyt uafhængigt tilsyn med
bevismidler og udvidelse af politiklageordningen)
Ved en mail af den 27. oktober 2021 har Justitsministeriet anmodet Det Kriminalpræventive Råd om
eventuelle bemærkninger.
I den anledning skal DKR udtale, at vores mission er at skabe tryghed ved at oplyse om og forebygge
kriminalitet.
Lovforslaget er først og fremmest et udtryk for, at man bestræber sig på, at lovgivningen skal følge den
teknologiske udvikling i samfundet. Det er vigtigt, at lovgivningen formår at adressere aktuelle
problemstillinger – særligt på internettet.
Med kriminaliseringen af identitetstyveri forsøger man at lukke det ”hul”, som den nuværende lovgivning
ikke finder strafbart – nemlig de tilfælde, hvor identitetstyveriet ikke er sket med et bestemt formål om fx
at skade den anden persons omdømme eller med henblik på økonomisk vinding. Forslaget lægger altså op
til, at der fremover ikke skal være krav om, at identitetstyveriet er sket med et bestemt formål, før det er
strafbart.
Omfanget af dette problem (hvor identitetstyveriet ikke er sket med et bestemt, strafbart formål) synes
imidlertid uklart. Endvidere er der risiko for, at forslaget vil ramme utilsigtet. DKR skal derfor anbefale, at
der bliver fulgt op på, i hvilket omfang lovgivningen bliver anvendt såvel som om den rent faktisk rammer
efter hensigten.
Lovforslaget adresserer også sletning af indhold på nettet. Vi ved, at det kan være en udfordring for ofrene
at få slettet ulovligt indhold fra nettet. Det kan betyde, at ofrene skal forholde sig til og konfronteres med
identitetsmisbruget over mange år. Derfor er det positivt, at der i forslaget sættes fokus på muligheden for
at få slettet materialet, og at denne forpligtelse kan pålægges andre personer eller selskaber, hvis ikke den
dømte selv råder over indholdet.
DKR skal endeligt påpege, at en ændring af lovgivningen ikke kan stå alene, hvis man ønsker at komme
identitetsmisbrug og andre digitale krænkelser til livs. Beslutter man at kriminalisere identitetsmisbrug er
det derfor væsentligt, at man samtidig styrker arbejdet med at forebygge digitale krænkelser – især blandt
børn og unge, så de undgår at blive ofre for eller udsætte andre for forbrydelser på nettet. Det er
afgørende, at børn fra en tidlig alder lærer hvad der er rigtigt, forkert og ikke mindst ulovligt på nettet.
DKR vil i fremtiden følge udviklingen på området og holde forebyggende tiltag af digitale krænkelser for øje.
Venlig hilsen
Anna Karina Nickelsen
Sekretariatschef
Fra: Morten Jacob Leth
Til: £Strafferetskontoret (951s18)
Emne: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -
j.nr. 2021-0090-3234DIGST (Id nr.: 1262222)
Dato: 29. oktober 2021 14:23:10
Vedhæftede filer: InlineImage 1.png
Til rette vedkommende
Digitaliseringsstyrelsen har ingen bemærkninger.
Med venlig hilsen
Morten Leth
________________________________
Morten Jacob Leth
Fuldmægtig, jurist
T: +45 41782431
E: mojal@digst.dk
Kontor for jura
Digitaliseringsstyrelsen
Landgreven 4
1017 København K
www.digst.dk – fordi hverdagen er digital
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -
j.nr. 2021-0090-3234
Sendt: 27-10-2021 11:41
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
24. november 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk - +45 42 63 62 94
1 af 3
Justitsministeriet
Slotholmsgade 10
1216 København K
Høringssvar vedr. forslag til
Lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug)
Foreningen Digitalt Ansvar, som er medlems- og interesseorganisation1
for organisationer og forskere, der
arbejder for at forebygge og bekæmpe digitale krænkelser, har med stor interesse læst lovforslaget om
ændring af straffeloven (kriminalisering af identitetsmisbrug) og har følgende bemærkninger:
Indledende bemærkninger
Vi deler Justitsministeriet og regeringens opfattelse af, at der er behov for en ændring af straffeloven med
en særskilt kriminalisering af identitetsmisbrug.
Vi er enig i ministeriets begrundelse om, at en regulering af området vil være med til at sikre ”at lovgivningen
på dette punkt følger med tiden. Det gælder særligt i relation til internettet, herunder sociale medier og
datingplatforme, da identitetsmisbrug i høj grad er et internetbaseret fænomen, men også i de tilfælde, hvor
identitetsmisbrug ikke foregår på internettet. ” (2.1.2. Justitsministeriets overvejelser).
Vil gøre det nemmere at rejse tiltale og stoppe digitale krænkelser
Identitetsmisbrug anvendes ofte som middel til at begå digitale krænkelser. De seneste år har vi således set
sager, hvor ofre har givet private oplysninger, kodeord, intime billeder mv. til en gerningsperson, fordi
gerningspersonen havde udgivet sig for at være en anden. Efterfølgende er ofrene blevet udsat for
afpresning, sextortion, uberettiget deling mv. Det kan fx være sager, hvor ofrene har været i den tro, at de
kommunikerede med en ven eller veninde, men hvor det viste sig at være en, som havde hacket sig, eller via
såkaldt phishing, havde fået adgang til, vennen eller venindes sociale-medie profil.2
Derudover er kriminalisering relevant i sager om grooming, hvor identitetsmisbrug gør det muligt for
gerningspersonen at få kontakt til og opnå en fortrolighed hos et offer, fordi offeret tror, at hun eller han
kommunikerer med en jævnaldrende eller en af samme køn. Dog skal det bemærkes, at kriminaliseringen
alene dækker misbrug af identiteter, som eksisterer og ikke opdigtede. Dermed kan § 264 e ikke ses som et
generelt værn mod (digital) grooming, og en selvstændig kriminalisering af grooming bør derfor3
særskilt
overvejes.
1
Med følgende medunderskrivere på nærværende dokument: Børns Vilkår, Red Barnet , Center for Digital Pædagogik,
Foreningen Joan-Søstrene, Lise Linn Larsen direktør for Dansk Stalking Center, LOKK, Landsorganisationen for
Kvindekrisecentre, Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, StopChikane, Mediesundhed for børn og unge, Offerrådgivningen i
Danmark, Sex & Samfund,
2 DR: Mathilde udsat for ny digital kriminalitet: Hacker fik adgang til hendes Facebook og Messenger
3 Vi er opmærksomme på, at justitsministeren har nedsat en arbejdsgruppe, der blandt andet har til opgave at komme med anbefa-
linger vedrørende bekæmpelse af grooming.
24. november 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk - +45 42 63 62 94
2 af 3
Hvorvidt identitetsmisbrug sigter mod en konkret forbrydelse, kan være vanskeligt at afgøre, da det
forudsætter viden om gerningsmandens ærinde. I sager om digitale krænkelser kan gerningspersonens
endelige forsæt være svært at fastslå, og som nogle af sagerne viser, ændrer det sig i flere tilfælde undervejs
til at omfatte flere forskellige strafbare handlinger (afpresning, sextortion, ulovlig tvang, uberettiget
videregivelse mv).
I sager om digitale krænkelser må det derfor forventes at være en fordel, at gerningspersonen kan sigtes, og
at der kan rejses tiltale for misbrug af en identitet i stedet for, at politi og anklagemyndighed skal bevise
forsøg på en specifik forbrydelse, som endnu ikke er realiseret, som tilfældet er i dag. Dette lagde det norske
Justits- og Politidepartement også vægt på, da nordmændene introducerede en særskilt kriminalisering på
området4
Kriminaliseringen af identitetsmisbrug må således antages at have en kriminalpræventiv effekt ved at færre
ofre rammes, hvis politiet hurtigere kan gribe ind i sager om digitale krænkelser, i og med, at politiet ikke skal
gennemføre efterforskning, for at finde ud af og bevise, hvad en formodet gerningsperson har eller havde til
hensigt at benytte identiteten til.
Positivt at forslaget tager højde for billedmanipulation
Det er positivt, at ministeriet har taget højde for, at også manipulation af en anden persons fremtræden skal
være strafbart. Hos Vi har vi kendskab til flere sager, hvor særligt unge mennesker (som er kendt i
offentligheden), får manipuleret deres billeder, så de fremstår i en seksuel eller pornografisk situation. I nogle
tilfælde sættes disse billeder eller videoer tilmed til salg på sociale medier. Dette opleves særdeles
ubehageligt for de forurettede, der ofte oplever, at fotomanipulationen er så professionelt udført, at det ikke
er til at se, at der er tale om manipuleret materiale. Det opleves særligt krænkende, når de forurettede
konfronteres hermed af deres familie eller nære relationer, som er blevet gjort bekendt med billedmaterialet
gennem internettet.
Det er derfor positivt, at ministeriet i lovforslaget har fremhævet, at der skal lægges vægt på den potentielle
forventede skadevirkning hos den forurettede, herunder om identitetsmisbruget foregår på flere sociale
medier, og om gerningspersonen har forsøgt at kontakte forurettedes nære relationer.
Positivt om pålæg om sletning af oplysninger
Vi deler ministeriets vurdering af, at det er relevant at tilføje en mulighed for at give pålæg om sletning af
oplysninger/indhold og forpligtelsen kan pålægges andre personer eller selskaber mv., i tilfælde af, at
domfældte ikke har den rådighed over oplysningerne eller indholdet. Især muligheden for at pålægges
digitale tjenester en forpligtelse til at nedtage privat indhold, som er uploadet uden samtykke vil understøtte
”retten til at blive glemt” jf. Databeskyttelsesforordningen. Det er ofte tilfældet, at det er hjemmesider,
hosting-virksomheder og sociale medier, som ligger inde med indholdet.
4
www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/Forskning/Forskningspuljen/2011/2009/Rap-
port_identitetstyveri.pdf
24. november 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk - +45 42 63 62 94
3 af 3
Bestemmelsens placering
Vi bifalder, at ministeriet har tilføjet den nye bestemmelse efter straffelovens § 264 d, da det er vores
vurdering, at bestemmelsen kommer til at have en tæt sammenhæng med denne.
Dette medfører, at den forurettede har mulighed for at fremsætte et erstatningskrav for tortgodtgørelse
efter erstatningsansvarslovens § 26, og at der ved fastsættelsens af tortgodtgørelsen kan lægges vægt på, at
krænkelse er begået ved en overtrædelse af bestemmelsen, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2,
næstsidste punktum.
Forslag om privat påtale.
Det fremgår af forslaget til ny § 275, stk. 2, nr. 1, at identitetsmisbrug vil være undergivet privat påtale – det
vil sige, at det er den forurettede, som skal sørge for, at der vil gennemføres en efterforskning og
strafforfølgning. Det anføres videre, at den forurettede – eller borgeren – har mulighed for at anmode om
offentlig påtale – dvs. at politi og anklagemyndighed får ansvaret for at efterforske sagen og træffe afgørelse
om tiltalerejsning.
Efter vores opfattelse bør ansvaret for, at en sag om identitetsmisbrug ikke hvile på den forurettede. Særligt
hvor forurettede er et barn eller en ung, kan man frygte, at forurettede ikke kan overskue eller har modet til
at stå frem - og gå til myndighederne og anmode om, at myndighederne iværksætter en straffesag. Vi vil
derfor anbefale, at forslaget ændres således, at udgangspunktet bliver, at der er offentlig påtale i sådanne
sager.
Terminologi
På side 21 benyttes ”sociale medieplatforme”. Det foreslås ændret til ”sociale medier”, som er den
betegnelse, som fremgår af resten af lovforslaget.
En generel overvejelse er at bruge begrebet ”digitale tjenester”. Evt. første gang søgemaskiner og
sociale medier introduceres, eller i bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser. (Fx digitale
tjenester som eksempelvis sociale medier, hjemmesider og søgemaskiner). Betegnelsen digitale
tjenester er bredere og kan være med til at fremtidssikre lovforslagets ordlyd. Det er samme
betegnelse EU benytter i de kommende forordninger (DSA og DMA), som erstatter samlebetegnelsen:
informationssamfundstjenester.
Med venlig hilsen
Digitalt Ansvar
Børns Vilkår
Red Barnet
Offerrådgivningen i Danmark
Center for Digital Pædagogik
Foreningen Joan-Søstrene
Lise Linn Larsen, direktør for Dansk Stalking Center
LOKK, Landsorganisationen for Kvindekrisecentre
24. november 2021
Rigensgade 5, kld. 1366 København K
digitaltansvar@digitaltansvar.dk - +45 42 63 62 94
4 af 3
Mediesundhed for børn og unge
Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, StopChikane
Sex & Samfund
Justitsministeriet
København, den 23. november 2021
Vedr. høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug), Deres sagsnr. 2021-0090-3234
Justitsministeriet har ved mail af 27. oktober 2021 anmodet om Dommerfuldmægtigforeningens
eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug).
Foreningen skal i den anledning meddele, at der ikke er bemærkninger til lovforslaget.
Dette høringssvar sendes alene elektronisk til: strafferetskontoret@jm.dk
På foreningens vegne,
René Bergfort
Høringsansvarlig
Dommerfuldmægtigforeningen
DOMSTOLSSTYRELSEN • STORE KONGENSGADE 1-3 • 1264 KØBENHAVN K • TELEFON 70 10 33 22 • POST@DOMSTOLSSTYRELSEN.DK
CVR-NR. 21659509 • EAN.NR. 5798000161184
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
23. november 2021
Dok.nr.: 21/24597-7
Sendt til strafferetskontoret@jm.dk Sagsbehandler: Asbjørn Hæstrup
Mail:ASHA@domstolsstyrelsen.dk
Domstolsstyrelsens høringssvar
Justitsministeriet har ved mail af den 27. oktober 2021 anmodet Domstolsstyrelsen om eventuelle
bemærkninger til høring over forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identi-
tetsmisbrug).
Domstolsstyrelsen har i den anledning følgende bemærkninger:
På det foreliggende grundlag vurderer Domstolsstyrelsen, at forslaget til lov om ændring af straf-
feloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) genererer årlige merudgifter ved domstolene på
mellem 0,6 og 1,1 mio. kr., jf. nedenstående tabel.
Vurdering af økonomiske konsekvenser ved lovforslag (kriminalisering af identitetsmisbrug)
Skønnet er baseret på Rigsadvokatens skøn af 12. maj 2021 om antallet af straffesager, som
forslaget forventes at generere. Domstolsstyrelsen har ved vurderingen lagt til grund, at der vil
være tale om mellem 24 og 41 domsmandssager, mellem 5 og 9 sager uden domsmænd, og
mellem 5 og 9 tilståelsessager.
Beregningerne er i øvrigt baseret på oplysninger om de gennemsnitlige udgifter i 2018 til 2020 til
straffesager ved byretterne og landsretterne, og den gennemsnitlige ankefrekvens ved byret-
terne. I opgørelsen indgår de totale driftsudgifter (hovedkonto 11.41.02. Retterne) samt sagsre-
laterede udgifter (hovedkonto 11.42.01. Sagsgodtgørelse mv. og 11.42.02. Fri proces og udgifter
til advokathjælp).
(mio. kr.) 2022 2023 2024 2025
Udgift
minimum
Udgift
maksi-
mum
Udgift
minimum
Udgift
maksi-
mum
Udgift
minimum
Udgift
maksi-
mum
Udgift
minimum
Udgift
maksi-
mum
Årlig merud-
gift
0,5 0,9 0,6 1,1 0,6 1,1 0,6 1,1
Løbende to-
tal
0,5 0,9 1,1 2,0 1,8 3,1 2,4 4,1
Note: Beregningen forudsætter implementering af lovforslag pr. primo marts 2022. Løbende totaler kan afvige mar-
ginalt fra simpel addering af årsvise beløb på grund af afrunding af decimaler.
2
Dette bidrag til regeringssagen er udarbejdet med kort frist, hvorfor Domstolsstyrelsen forbehol-
der sig at genbesøge det på et senere tidspunkt.
Med venlig hilsen
Laila Lindemark
Fra: £Strafferetskontoret (951s18)
Til: Jeppe Malinowski
Emne: VS: Erhvervsstyrelsens høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering
af identitetsmisbrug)(ERST Sagsnr: 2021 - 27564)
Dato: 24. november 2021 14:02:02
Kære modtager i justitministeriet
Erhvervsstyrelsen har modtaget høring vedr. udkast til forslag til lov om ændring af
straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug)
Fasttracksvar vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af identitetsmisbrug)
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) har modtaget lovforslaget i høring.
Administrative konsekvenser
OBR vurderer, at lovforslaget ikke medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet
og har dermed ikke yderligere kommentarer.
Principper for agil erhvervsrettet regulering
Justitsministeriet har vurderet, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er
relevante for nærværende lovforslag. OBR har ingen bemærkninger hertil.
OBR bemærker, at Justitsministeriet jf. Lovkvalitetsvejledningen bør sende udkast til
erhvervsrettet regulering i høring hos OBR så vidt muligt seks uger før den offentlige
høring. OBR skal dels vurdere de administrative konsekvenser for erhvervslivet som bidrag
til den samlede erhvervsøkonomiske konsekvensvurdering, dels screene for ministeriets
vurdering af efterlevelsen af principperne for agil erhvervsrettet regulering.
Kontaktperson vedrørende ovenstående bemærkninger:
Katrine Kirkholm Tosti Nielsen
Student
Tlf. direkte: 35 29 19 70
E-post: KatKir@erst.dk
Med venlig hilsen
Annette Pia Andersen
ERHVERVSSTYRELSEN
Bedre Regulering
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Telefon: +45 35291000
Direkte: +45 35291653
E-mail: anpian@erst.dk
www.erhvervsstyrelsen.dk
ERHVERVSMINISTERIET
Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om
formål og lovgrundlag for databehandlingen på erhvervsstyrelsen.dk.
Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på Virk.
Fra: £Strafferetskontoret (951s18)
Til: Jeppe Malinowski
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -
j.nr. 2021-0090-3234
Dato: 24. november 2021 11:28:01
Til Justitsministeriet.
Tak for tilsendte høring. Finans Danmark har ingen bemærkninger.
Venlig hilsen​
Anne Aarup Fenger
Chefkonsulent
Direkte nr: +45 3016 1136
afe@fida.dk
Fra: Justitsministeriet <jm@jm.dk>
Sendt: 27. oktober 2021 11:42
Til: Undisclosed recipients:
Emne: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Side 1 | 1
Jeg har modtaget ministeriets mail af 27. oktober 2021 med bilag vedrørende
høring over udkast til ændring straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug).
Af principielle grunde kommenterer ombudsmanden ikke forslag til lovgivning
mv., som måtte blive sendt i høring til ombudsmandsinstitutionen, medmindre
der er tale om forslag, som berører institutionens egne forhold.
Den aktuelle høring giver mig ikke grundlag for at fravige denne praksis. Jeg
foretager mig derfor ikke noget i anledning af ministeriets henvendelse.
Med venlig hilsen
for ombudsmanden
3. november 2021
Dok.nr. 21/05305-2/MVE
Bedes oplyst ved
henvendelse
Folketingets
Ombudsmand
Gammeltorv 22
1457 København K
33 13 25 12
www.ombudsmanden.dk
post@ombudsmanden.dk
Oplysning om telefontid
og mulighed for personlig
henvendelse findes på
ombudsmanden.dk/kontakt
Justitsministeriet
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Høring om udkast til ændring af
straffeloven – ministeriets sagsnr. 2021-
0090-3234
Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K
taenk.dk · fbr@fbr.dk · +45 7741 7741
CVR: 6387 0528
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt pr. e-mail til jm@jm.dk
23. november 2021
Dok. 223119
Forbrugerrådet Tænks høringssvar om kriminalisering af identitetsmisbrug
I det vi takker for modtagelsen af høringsbrevet d. 27. oktober 2021 skal Forbrugerrådet
Tænk hermed afgive sine bemærkninger.
Forbrugerrådet Tænk støtter til fulde forslaget om at indsætte en ny bestemmelse i
straffeloven, som kriminaliserer misbrug af en anden persons identitet:
”For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget
1) anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr.nr., navn og billeder, til på
utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person
eller
2) videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person,
herunder cpr.nr., navn og billeder, til på utilbørlig vis at manipulere denne persons
fremtræden”
Vi støtter tilmed, at forbuddet mod identitetsmisbrug skal gælde generelt, dvs. uanset om
misbruget sker digitalt eller i den fysiske verden.
Forbrugerrådet Tænk har gennem en årrække haft fokus på identitetsmisbrug, og peget på
behovet for at opdatere lovgivningen, så reglerne tager højde for den digitale udviklings øget
risiko for identitetsmisbrug.
I dag er det ikke i sig selv strafbart efter straffeloven at oprette en profil på sociale medier,
hvor man udgiver sig for at være en anden person. Heller ikke øvrig lovgivning
(databeskyttelseslovgivning, ophavsretslov, markedsføringslov og reklamebekendtgørelse)
findes at yde et tilstrækkeligt værn mod identitetsmisbrug.
Som det fremgår af lovbemærkningerne er formålet med forslaget at opdatere straffeloven,
så det bliver muligt at kriminalisere de krænkelser, vi ser på sociale medier i dag. Enhver kan
således risikere, at en anden person opretter en profil i ens navn eller ved brug af ens
billeder. Det være sig falske dating-profiler, falske annoncer/scam eller Facebook-profiler til
at udstille, chikanere eller mobbe andre. Da den såkaldte deepfake teknologi vinder frem i
kraft af den øgede brug af kunstig intelligens, er det fornuftigt også at lade manipulation af
billeder eller lyd være omfattet forbuddet.
Endelig finder vi det positivt, at der lægges op til, at der for overtrædelse af ovennævnte
regler kan bestemmes, at der skal ske sletning, således at domfældte vil kunne pålægges at
slette en profil på et socialt medie.
Afslutningsvis skal Forbrugerrådet Tænk foreslå, at lovforslag, som vedrører digitalisering og
databrug, underlægges en vurdering af dets eventuelle dataetiske konsekvenser (som i
nærværende forslag er positive). Indenfor de seneste år er listen over konsekvensvurderinger
som bekendt suppleret med vurderinger af et lovforslags klima-, miljø- og naturmæssige
2
konsekvenser. Man kan derfor overveje, i lyset af digitaliseringen og den regulering den
afføder, om ikke tiden er inde til at vurdere visse lovforslags dataetiske aftryk på vores
samfund.
I er naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede for opklarende spørgsmål.
Med venlig hilsen
Politisk chef Chefjurist
Uffe Rabe Krag Anette Høyrup
IT-Politisk Forening
c/o Jesper Lund
Carl Bernhards Vej 15, 2.tv
1817 Frederiksberg C
E-mail : bestyrelsen@itpol.dk
Web : http://www.itpol.dk
Dato : 24. november 2021
Høringssvar vedr. udkast til lovforslag om
ændring af straffeloven (Kriminalisering
af identitetsmisbrug)
IT-Politisk Forening vil anbefale, at dette lovforslag ikke
fremsættes. Der er efter vores opfattelse ikke behov for en
selvstændig kriminalisering af identitetsmisbrug.
Den foreslåede ordning med kriminalisering af
identitetsmisbrug vil ramme langt bredere end hvad der
formentlig er tilsigtet. Profiler på sociale medier oprettet
med henblik på kritik af en politiker eller en regering kan
blive omfattet, hvis der bruges et billede af en anden
person. Det samme kan være tilfældet for indlæg på
sociale medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat
eller reportage tillægges en politiker eller en anden person
bestemte synspunkter, der af personen selv kan blive
opfattet som en manipulering af denne persons
fremtræden.
Alene risikoen for at der kan ske kriminalisering af sådanne
aktiviteter kan have en betydelig ”chilling effect” på
ytringsfriheden.
Lovforslagets kriminalisering af identitetsmisbrug
indeholder visse undtagelser for at beskytte mod sådanne
situationer, men disse undtagelser er helt utilstrækkelige
til at beskytte ytringsfriheden. Det skyldes først og
fremmest, at begrebet ”identitetsmisbrug” i den
foreslåede § 264 e er formuleret meget bredt, mens
undtagelserne fra kriminalisering er relativt snævert
defineret, eksempelvis parodiprofiler på sociale medier.
1
Justitsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Sendt per email til strafferetskontoret@jm.dk
Hvis Folketinget ønsker en yderligere kriminalisering af
identitetsmisbrug, udover det som allerede følger af de
eksisterende bestemmelser i straffeloven, bør det ske med
en bestemmelse som mere præcist definerer og afgrænser
de situationer, hvor anvendelse af oplysninger om en
anden persons identitet ikke er acceptabelt. Det vil typisk
være en indirekte regulering af identitetsmisbrug, hvor det
er kombinationen af identitetsmisbrug og en anden
(specifik) aktivitet som kriminaliseres.
Under alle omstændigheder bør der i lovforslaget
indsættes en langt mere robust beskyttelse af
ytringsfriheden, så den foreslåede § 264 e ikke kan
anvendes i tilfælde, hvor det vil virke som et indgreb i
ytringsfriheden. Lovforslagets bemærkninger har i øvrigt
ingen vurdering af forholdet til EMRK (artikel 10).
Disse synspunkter uddybes i den følgende.
Intet behov for en selvstændig kriminalisering af
identitetsmisbrug
Spørgsmålet om en selvstændig kriminalisering af
identitetsmisbrug har været overvejet en række gange,
blandt andet i Straffelovrådets betænkning om freds- og
ærekrænkelser fra 2017 (betænkning nr. 1563). Denne
betænkning omtales overhovedet ikke i lovforslagets
bemærkninger.
I betænkningens kapitel 4, afsnit 2.8 konstaterer
Straffelovrådet, at identitetsmisbrug (identitetstyveri) som
altovervejende hovedregel sker med henblik på at begå
anden kriminalitet, herunder navnlig
berigelseskriminalitet, hacking, samt chikane og trusler
eller strafbare freds- og æreskrænkelser.
Straffelovrådet nævner oprettelse af en Facebook-profil i
en andens persons navn som et eksempel på en handling,
der i dag ikke er strafbar. Selv om sådanne former for
identitetsmisbrug kan være meget generende for de
berørte personer, finder Straffelovrådet ikke, at der er
behov for en særskilt bestemmelse om identitetsmisbrug,
som er subsidiær i forhold til gældende relevante
strafbestemmelser. Straffelovrådet bemærker, at der vil
2
være uhensigtsmæssigheder forbundet med en generel
bestemmelse om identitetsmisbrug.
De almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2 nævner nogle
eksempler fra nyhedsmedierne, hvor der er sket
identitetsmisbrug uden at der i tilknytning hertil er begået
bedrageri eller anden kriminalitet. Det er først og
fremmest profiler på sociale medier og datingsider med en
anden persons billede. Den omtalte dokumentarserie på
DR viste sig at handle om catfishing, et internetfænomen
hvor en person med en opdigtet (fiktiv) identitet tager
kontakt med andre mennesker for sin egen fornøjelses
skyld (”for the lulz”) eller søgen efter opmærksomhed,
uden at der er tale om forsøg på afpresning eller andre
strafbare forhold. Det vil være meget vidtgående, hvis
trivielle handlinger som catfishing fremover skal kunne
omfattes af en bestemmelse i straffeloven med en
strafferamme på op til 6 måneders fængsel.
Brug af en anden persons billede vil generelt stride mod
brugerbetingelserne for sociale medier og især
datingtjenester. I det omfang at den berørte person føler
sig krænket af eksempelvis brugen af et billede, vil denne
krænkelse kunne bringes til ophør ved at rette
henvendelse til det sociale medie eller datingtjenesten.
Mulighederne for at gøre indsigelse mod behandling af
personoplysninger (f.eks. brug af profilbillede) efter artikel
21 i databeskyttelsesforordningen og kræve sletning af
personoplysninger efter artikel 17, vil ligeledes kunne
anvendes over for sociale medier og datingtjenester. De
må antages af være dataansvarlige for behandlingen af
personoplysninger, uanset at brugerens selvstændige
behandling ved oprettelse og brug af profilen muligvis kan
falde ind under undtagelsen for personlige aktiviteter i
artikel 2, stk. 2, litra c. På den måde kan krænkelsen for
den berørte person bringes til ophør uden kriminalisering
af handlinger, som gerningspersonen med rimelighed kan
opfatte som banale (eksempelvis catfishing).
Det vil i mange situationer være langt hurtigere og mere
effektivt for den krænkede person at rette henvendelse
direkte til det sociale medie eller datingtjeneste, hvor den
meget milde form for identitetsmisbrug finder sted, end at
involvere politiet i forbindelse med offentlig påtale af en
krænkelse efter den foreslåede § 264 e i straffeloven.
3
En politimæssig efterforskning af sådanne krænkelser vil i
mange tilfælde kræve assistance fra myndigheder i andre
lande, fordi onlinetjenesten, hvor identitetsmisbruget er
begået af en måske ukendt person, er etableret uden for
Danmark. Aftaler om gensidig retlig bistand har ofte et
krav om dobbelt strafbarhed, og hvis dansk ret med den
foreslåede § 264 e kriminaliserer identitetsmisbrug på en
måde som ikke er strafbart i tjenestens etableringsland,
kan det blive vanskeligt overhovedet at efterforske
forholdet som en dansk straffelovsovertrædelse.
Den foreslåede kriminalisering af identitetsmisbrug
Efter den foreslåede § 264 e er der tale om strafbart
identitetsmisbrug, hvis oplysninger om en person,
herunder navn og billede, uberettiget anvendes til på
utilbørlig vis at udgive sig for at være denne person. Det
samme gælder hvis der videregives materiale, hvor der er
gjort brug af oplysninger om en anden person til på
utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.
Anvendelsen af oplysninger om en anden person vil være
uberettiget, hvis personen ikke har givet samtykke til
anvendelsen. Kravet om ”på utilbørlig vis” indebærer, at
der vil kunne være tilfælde, hvor det ikke er strafbart efter
den foreslåede § 264 e at anvende oplysninger om en
anden person på den anførte måde. I bemærkningerne
nævnes anvendelse i rent private sammenhænge, parodi
og satire, anvendelse i anden kulturel eller kunstnerisk
sammenhæng, samt ganske bemærkelsesværdigt politiets
anvendelse af falske profiler ved efterforskning på
internettet (IT-Politisk Forening antager at politiets
identitetsmisbrug skal være specifikt hjemlet i en lov).
Der synes på denne måde at være tale om en generel
kriminalisering af anvendelsen af oplysninger om en anden
person uden dennes samtykke, og fra denne generelle
regel gælder kun visse undtagelser som anført i
bemærkningerne i forbindelse med kravet om at
anvendelsen skal være ”på utilbørlig vis”.
Forbuddet mod at udgive sig for at være en anden person
vil omfatte profiler på sociale medier, hvor en anden
persons navn eller billede anvendes (uden samtykke). Det
4
kan, formentlig utilsigtet, komme til at ramme et stort
antal brugere af sociale medier, som af den ene eller den
anden grund ikke anvender deres eget navn eller
profilbillede. Det er eksempelvis ganske almindeligt, en del
af internettets kultur, at brugere på sociale medier som
profilbillede eller avatar anvender billeder af kendte
personer, for eksempel skuespillere, popstjerner eller
sågar politikere.
Det virker meget vidtgående, at en sådan uskyldig
anvendelse af en anden persons billede skal være omfattet
af en bestemmelse i straffeloven med en strafferamme på
6 måneders fængsel. Selvfølgelig kan der være en vis
risiko for forveksling med den berørte person, men sociale
medier består generelt af et stort antal ikke-verificerede
brugerprofiler. Uanset hvad man måtte mene om disse
forhold på sociale medier, kan et dansk lovforslag ikke
ændre på dette, da næsten alle tjenester er etableret uden
for Danmark. Formålet med sociale medier er ikke at indgå
juridiske bindende aftaler, så konsekvenserne af
forveksling med en anden person vil generelt være
beskedne.
Udover de mere trivielle ”falske” profiler med et billede af
en kendt person, er det særligt bekymrende, at den
foreslåede § 264 e kan ramme profiler på sociale medier,
som specifikt er oprettet med henblik på parodi, satire eller
kritik af en bestemt person. Sådanne profiler kan meget
vel være krænkende for den berørte person, men hensynet
til ytringsfrihed må veje tungere, medmindre der er tale
om deciderede æreskrænkelser. I så fald finder andre
bestemmelser i straffeloven end den foreslåede § 264 e
allerede anvendelse.
Undtagelserne fra strafbarhed qua kravet om anvendelse
”på utilbørlig vis” er ikke tilstrækkelige til at beskytte alle
situationer, hvor det vil være legitimt at anvende ”falske”
profiler på sociale medier. Parodi og satire er for det første
ikke veldefinerede begreber, så personen bag den ”falske”
profil kan meget vel have en anden (og bredere) opfattelse
af hvad der er parodi og satire end den berørte person,
som indgiver en anmeldelse til politiet om
identitetsmisbrug. For det andet dækker parodi og satire
langt fra alle anvendelser af ”falske” profiler, som eksplicit
bør beskyttes af hensyn til ytringsfriheden. Et eksempel
kunne være en Twitter profil med en ministers navn og
5
billede, hvor der med henblik på kritik tweetes udtalelser
fra ministeren på en måde, der for nogle (herunder
ministeren) fremstår som manipulerende.
Den samme problematik gør sig gældende i forhold til den
anden del af den foreslåede § 264 e, som omfatter
videregivelse af materiale om en anden person, herunder
denne persons navn og billede, med henblik på at
manipulere denne persons fremtræden. Efter IT-Politisk
Forenings vurdering vil denne ret generelle formulering
kunne omfatte artikler, blogindlæg eller indlæg på sociale
medier, hvor der i forbindelse med kritik, debat eller
reportage tillægges en politiker eller en anden person
bestemte synspunkter, der af personen selv kan blive
opfattet som en manipulering af denne persons
fremtræden.
Det vil efter lovforslagets bemærkninger være
manipulerende, hvis den berørte person kommer til at
fremstå på en måde, som ikke er retvisende. I den
offentlige debat vil man kunne finde mange indlæg, hvor
andre personer nævnes sammen med et billede evt.
tilføjet en taleboble (et manipuleret billede), og hvor
personen i indlægget tillægges bestemte synspunkter,
måske på en sådan måde, at det fremtræder som et
lettere manipuleret citat, som ikke er retvisende. Det
samme gælder antageligt for manipulerede
(sammenklippede) videoer, hvor en bestemt udtalelse fra
en politiker gentages et antal gange (eksempelvis ”med
overvågning stiger friheden” gentaget fem gange med
videoredigering), typisk for at fremhæve kritikken af denne
udtagelse. Resultatet er måske en meme-agtig video, hvor
personen fremstår på en måde som ikke er retvisende,
uden at det direkte er parodi eller satire.
Disse eksempler synes at opfylde de objektive betingelser i
§ 264 e, og vil i så fald efter omstændighederne kunne
udgøre strafbart identitetsmisbrug. Under gældende ret vil
der være tale om en lovlig aktivitet, medmindre ytringerne
er så grove at de falder ind under straffelovens
bestemmelser om freds- og æreskrænkelser (eller andre
strafbare ytringer).
Problemet er den generelle definition af identitetsmisbrug
med få og uklare undtagelser. Alene usikkerheden om
hvad der er strafbart kan have en betydelig ”chilling
6
effect” på udøvelsen af ytringsfriheden, hvilket vil være
særdeles uhensigtsmæssigt.
Hvis der skal indsættes en generel bestemmelse om
identitetsmisbrug i straffeloven, er det nødvendigt med
langt flere undtagelser for at beskytte ytringsfriheden.
Databeskyttelsesloven har i § 3, stk. 1 en langt bredere
undtagelse fra reglerne om beskyttelse af
personoplysninger i databeskyttelsesforordningen (og
loven) af hensyn til ytringsfriheden. Idet den foreslåede
§ 264 e i straffeloven har et betydeligt overlap med
databeskyttelsesforordningen (forudsat at behandlingen af
personoplysninger er omfattet af databeskyttelses-
forordningen) kunne § 3, stk.1 i databeskyttelsesloven
være et udgangspunkt for en mere robust undtagelse af
hensyn til beskyttelse af ytringsfriheden.
7
Fra: £Strafferetskontoret (951s18)
Til: Jeppe Malinowski
Emne: VS: Høringssvar fra KL - Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug)
Dato: 23. november 2021 14:49:11
Vedhæftede filer: image001.png
Lovforslag om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug).PDF
Til strafferetskontoret
KL har ikke bemærkninger til lovforslaget.
Mere uformelt bemærkes, at lovforslaget ses at indeholde forholdsvis fyldige bemærkninger om
at identitetstyveri også kan udgøre en mulig krænkelse af databeskyttelsesreglerne.
Justitsministeriet kunne i den forbindelse overveje at gøre tilføjelse om, at private aktiviteter
(som der formentlig ofte vil være tale om, når en fysisk person misbruger en andens identitet fx i
chikanøst øjemed) ikke er omfattet af databeskyttelsesreglerne, jf. GDPR art. 2, stk. 2, litra b, evt.
kombineret med bemærkninger om, hvornår enkeltpersoner kan være selvstændigt
dataansvarlige.
Med venlig hilsen
Karin Hoffmann-Hansen
Chefkonsulent
Jura og EU
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København
D
E
+45 3370 3261
KAHH@kl.dk
T
W
+45 3370 3370
kl.dk
Formand: Kristian Mølgaard
Solbjergvej 3, 2.
2000 Frederiksberg
20 64 44 23
krm@boelskifteadvokater.dk
Sekretariat: Peter Trudsø
Farvergade 27 D, 1.
1463 København K
28 13 64 95
pt@strafferetsadvokaten.dk
www.lffa.dk
Justitsministeriet
strafferetskontoret@jm.dk
24. november 2021
2021-0090-3234, Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identi-
tetsmisbrug)
Justitsministeriet har ved brev af 27. oktober 2021 bedt om blandt andet Landsforeningen af Forsvarsadvo-
katers (LFFA) eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering
af identitetsmisbrug).
Lovforslaget har været drøftet i LFFA’s bestyrelse, som anerkender, at der kan være behov for kriminalisering
af visse former for identitetsmisbrug.
Herunder tiltræder LFFA, at ordningen er undergivet betinget offentlig påtale.
LFFA finder overordnet, at der er tale om et efter lovteksten meget bredt muligt anvendelsesområde for den
foreslåede ordning. LFFA’s bestyrelse finder herved lovteksten meget bredt formuleret og finder, at der der-
ved risikeres at kriminalisere en adfærd, der ikke i alle tilfælde er tilsigtet kriminaliseret.
Den foreslåede ordning i § 264 e, 1. pkt.:
LFFA finder, at formuleringen af den foreslåede § 264 e er meget bred. Undtagelser er ikke nærmere formu-
leret i lovteksten, men derimod til dels i bemærkningerne. LFFA finder det retssikkerhedsmæssigt betænke-
ligt med en strafbestemmelse indeholdende en ordlyd, der kriminaliserer en række forhold, som ikke tilsigtes
kriminaliseret, og hvor den ønskede ”afkriminalisering” heraf synes at afhænge af om adfærd falder indenfor
den eksemplificering, som er fremhævet i forarbejderne.
Det fremgår således af bemærkningerne side 20, 3. afsnit:
”Det drejer sig f.eks. efter omstændighederne om tilfælde, hvor der gøres brug af oplysninger-
ne i rent private sammenhænge i forbindelse med parodier og satire eller i anden kulturel eller
kunstnerisk sammenhæng. Det forudsættes i den forbindelse, at der er en videre adgang til at
gøre brug af kendte personers billeder mv. i parodier, kunstinstallationer mv.”
LFFA forstår herved lovforslagets bemærkninger således, at undtagelserne skal gælde ud fra et bagvedlig-
gende princip, der minder om princippet om materiel atypicitet.
Landsforeningen af
Forsvarsadvokater
LFFA finder det problematisk, at disse undtagelser, der kan have et ganske stort og noget uklart anvendel-
sesområde, der ikke fremgår direkte af lovteksten. Bestemmelsen synes herved at kunne give anledning til en
række fortolkningsproblemer, i forbindelse med spørgsmål om tiltalerejsning og ved domstolsbehandlingen, i
forhold til hvornår et forhold er undtaget, selvom det falder indenfor den direkte ordlyd.
Der henvises her desuden til, at bemærkningerne ikke generelt undtager satire, parodier mv., men alene
anfører, at sådant efter omstændighederne, kan falde udenfor.
Den foreslåede ordning i § 264 e, 2. pkt.:
Som ved 1. pkt. vil den foreslåede ordning i 2. pkt. kriminalisere en lang række satirefilm, parodier mv.
Der henvises til lovforslaget side 21, 2. afsnit hvoraf fremgår:
”Den foreslåede bestemmelse vil således efter omstændighederne kunne omfatte tilfælde, hvor
der gøres brug af såkaldte deepfakes, dvs. manipulation af lyd og video ved hjælp af kunstig in-
telligens, så en person figurerer i videoer mv., hvor vedkommende gør eller siger noget, som
vedkommende ikke har gjort eller sagt i virkeligheden………….. Det kan desuden f.eks. være til-
fælde, hvor forurettedes ansigt er klippet ind i en video med lyd, hvor det fremstår, som om
forurettede siger noget, som vedkommende ikke har sagt.”
LFFA finder også her, at undtagelser omkring kunst, parodier, satire mv. bør fremgå direkte af lovteksten - og
at lovteksten i øvrigt er for bredt formuleret.
Med venlig hilsen
Kristian Mølgaard
Fra: £Strafferetskontoret (951s18)
Til: Jeppe Malinowski
Emne: VS: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug) -
j.nr. 2021-0090-3234 (SKM: 722345)
Dato: 22. november 2021 15:59:57
Vedhæftede filer: image002.png
Fra: Christian Bach Worsøe <cbw@skm.dk>
Sendt: 22. november 2021 09:52
Til: £Strafferetskontoret (951s18) <Strafferetskontoret@jm.dk>
Emne: Vs: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234 (SKM: 722345)
Til Justitsministeriets strafferetskontor
Skatteministeriet har ikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af
straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug - j.nr. 2021-0090-3234).
Med venlig hilsen
Christian Bach Worsøe
Specialkonsulent
Administration og Kontrol
Mobil72370518
Mailcbw@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
Til: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Cc: Per Hvas (PH@skm.dk)
Fra: Christian Bach Worsøe (cbw@skm.dk)
Titel: Sv: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234
Sendt: 22-11-2021 09:46
Denne e-mail kommer fra internettet. Den er således ikke nødvendigvis fra en intern kilde, selvom
afsenderadressen kan indikere det.
Til Justitsministeriet
Skatteministeriet har ikke bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af
straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug - j.nr. 2021-0090-3234).
Med venlig hilsen
Christian Bach Worsøe
Specialkonsulent
Administration og Kontrol
Mobil72370518
Mailcbw@skm.dk
Skatteministeriet/Ministry of Taxation
Nicolai Eigtveds Gade 28
DK 1402 - København K
Mailskm@skm.dk
Webwww.skm.dk
Sådan behandler vi persondata
Til:
Fra: Justitsministeriet (jm@jm.dk)
Titel: Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug) - j.nr. 2021-0090-3234
Sendt: 27-10-2021 11:41
Se venligst vedhæftede.
Med venlig hilsen
Strafferetskontoret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tlf.: 7226 8400
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Ældre Sagen
Snorresgade 17-19
2300 København S
Tlf. 33 96 86 86
aeldresagen@aeldresagen.dk
www.aeldresagen.dk
Protektor:
Hendes Majestæt Dronning
Margrethe II
Gavebeløb til Ældre Sagen
kan fratrækkes efter gældende
skatteregler · Giro 450-5050
Justitsministeriet
strafferetskontoret@jm.dk
23. november 2021 • LKS
Høring over udkast til forslag til lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af
identitetsmisbrug)
Ældre Sagen takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende kriminalisering af
identitetsmisbrug.
Ældre Sagen bakker fuldt ud op om forslaget.
Vi mener, at det er nødvendigt med straffelovgivning, der følger med tiden og kriminaliserer den
adfærd, som har til formål at misbruge en anden persons identitet i alle tilfælde. Vi støtter derfor op
om forslaget og er ligeledes enige i, at det skal gælde generelt, dvs. både når misbruget foregår på og
uden for internettet.
Venlig hilsen
Michael Teit Nielsen
Vicedirektør