L 239 - svar på spm. 30 om at redegøre for besparelsen, der opnås ved muligheden for at afskære klageadgang i forhold til afgørelser truffet af Energistyrelsen vedrørende Bredbåndspuljen, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2022. (Spørgsmål 30)
Aktører:
Svar på spm. 30
https://www.ft.dk/samling/20201/lovforslag/l239/spm/30/svar/1839800/2500995.pdf
Side 1/2 Ministeren Dato 29. september 2021 J nr. 2021 - 3347 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K T: +45 3392 2800 E: kefm@kefm.dk www.kefm.dk Finansudvalget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har i brev af 6. september 2021 stillet mig følgende spørgsmål L 239 spm. 30, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V). Spørgsmål L 239 nr. 30 Vil ministeren redegøre for besparelsen, der opnås ved at muligheden for at af- skære klageadgang i forhold til afgørelser truffet af Energistyrelsen vedr. Bred- båndspuljen, jf. tekstanmærkning 119 og herunder oplyse antallet af klager vedr. bredbåndspuljen til Departementet de sidste 2 år? Svar Det fremgår af bekendtgørelsen om Bredbåndspuljen 2021, at Energistyrelsens af- gørelser kan påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren. Det samme har været tilfældet i forhold til de forudgående puljer i perioden 2016-2020. Klagerne vedrører typisk ét af to forhold. Den ene type klager vedrører Energisty- relsens afgørelse om afslag på ansøgning om tilskud. I 2020 behandlede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet fire sådanne klager. I 2019 var der ingen klager af denne type. Der er ikke overvejelser om at afskære klageadgangen i disse sager. Den anden type klager vedrører Energistyrelsens kortlægning af hvilke adresser, der er berettigede til at indgå i en ansøgning, og hvor meget en begrænset adgang til mobilt bredbånd på en given adresse kan vægtes i ansøgningen. For at kunne anses som fuldt tilskudsberettiget må en adresse maksimalt have ad- gang til 10 Mbit/s download og/eller 2 Mbit/s upload. Energistyrelsen kortlægger de tilskudsberettigede adresser og offentliggør et interaktivt kort med en oversigt over disse adresser. I 2020 viste Energistyrelsens kortlægning, at der var ca. 88.000 til- skudsberettigede adresser (boliger, virksomheder og sommerhuse). Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet modtog seks klager i 2020 over Energisty- relsens afgørelser om, hvorvidt adresser skulle være registrerede som tilskudsbe- rettigede eller ej. I 2020 blev det som noget nyt indført, at adresser med begrænset adgang til mobilt bredbånd tilgodeses med ekstra points i forhold til den pointmodel, der anvendes til Offentligt L 239 - endeligt svar på spørgsmål 30 Finansudvalget 2020-21 Side 2/2 at rangere ansøgningerne. Derfor indgår adgangen til mobilt bredbånd på den på- gældende adresse nu i kortlægningen. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet modtog syv klager i 2020 over Energisty- relsens afgørelser om adgangen til mobilt bredbånd. Energistyrelsens kortlægning og ikke mindst vurderingen af dækning og hastighed for mobilt bredbånd kræver en betydelig teknisk indsigt, som ikke kan forventes hos andre myndigheder, herunder ministeriets departement. Hvis der oprettes en bredbåndspulje for 2022, vil jeg derfor drøfte med teleforligs- kredsen, om der fortsat skal være klageadgang i forhold til disse tekniske afgørel- ser, eller om det vil være mere hensigtsmæssigt at lade Energistyrelsens vurdering af bredbåndshastigheden på adressen stå som den endelige afgørelse. Det bemærkes, at der ikke forventes nogen besparelse ved en sådan ændring. Med venlig hilsen Dan Jørgensen