Fremsat den 14. december 2021 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX27101
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20211/beslutningsforslag/b55/20211_b55_som_fremsat.pdf
Fremsat den 14. december 2021 af Karina Adsbøl (DF), Liselott Blixt (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Marie Krarup (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Skaarup (DF) Forslag til folketingsbeslutning om at lovfæste klippekortordningen Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2022 at lovfæste klippekortordningen på ældreområdet, så det ikke længere bliver muligt for kommunerne at spare ordningen væk. Beslutningsforslag nr. B 55 Folketinget 2021-22 AX027101 Bemærkninger til forslaget Klippekortordningen blev indført i 2017 for at give ældre borgere, der i forvejen modtager hjælp, 1/2 times ekstra hjælp om ugen, som de selv kunne disponere over. Da klippekortordningen blev indført, blev den finansieret via puljemidler, men efter et par år overgik finansieringen til at ske via bloktilskuddet. Desværre har vi i de seneste år set, at flere og flere kom- muner sparer klippekortordningen væk, hvilket er et stort tab for de ældre borgere, som med den ekstra halve time om ugen kunne have fået lidt ekstra livskvalitet med en gåtur, en tur til frisøren, lidt ekstra rengøring osv. Det er helt op til borgeren, hvordan den ekstra hjælp skal bruges, og da det er muligt at opspare klippene og bruge dem samlet, giver ordningen en høj grad af frihed til selv at vælge, hvordan man vil bruge sin ekstra hjælp. For mange ældre er klip- pekortordningen derfor synonym med selvbestemmelse og indflydelse på eget liv og egen hverdag. Netop derfor er det ikke rimeligt, at kommunerne i stigende grad vælger ikke at prioritere ordningen, når der skal vedtages kommunale budgetter. Den 24. juni 2021 oplyste social- og ældreministeren, at kun 55 ud af 74 kommuner, der havde svaret, havde valgt at bibeholde klippekortordningen til hjemmehjælpsmodtagere, og at 57 ud af de 74 kommuner havde valgt at bibehol- de ordningen for plejehjemsbeboere, jf. Social- og Ældre- udvalget alm. del – svar på spørgsmål 573, folketingsåret 2020-21, for henholdsvis hjemmehjælpsmodtagere og pleje- hjemsbeboere. Dansk Folkeparti mener, at klippekortordningen skal prio- riteres i kommunerne, og at der som følge heraf er behov for at lovfæste ordningen, så det bliver en pligt for kommunerne at tilbyde de svageste ældre borgere en klippekortordning, som svarer til den, der hidtil har været, og som allerede er finansieret via bloktilskuddet. Forslagsstillerne finder dog, at der kan være enkelte me- get små kommuner, hvor det ikke giver mening at have en egentlig klippekortordning, men hvor kommunen kan sikre borgerens frihed og indflydelse på eget liv på en mere hensigtsmæssig måde. For disse kommuner skal det være muligt at søge dispensation fra lovkravet om en klippe- kortordning. Da ordningen allerede er finansieret via bloktil- skuddet, er det ikke nødvendigt at finde særskilt finansiering til at sikre, at ordningen videreføres, hvis der indføres et lovkrav om klippekortordninger i samtlige kommuner. 2 Skriftlig fremsættelse Karina Adsbøl (DF): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om om at lovfæste klippekortordningen. (Beslutningsforslag nr. B 55) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3