Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 8. december 2021

Betænkning afgivet af Ligestillingsudvalget den 8. december 2021
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov
om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og
forskellige andre love
(Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af
personer med handicap mod hadefulde ytringer)
[af ministeren for ligestilling (Peter Hummelgaard)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget, herunder
om deling af lovforslaget. Ministeren for ligestilling har
stillet ændringsforslag nr. 3-8. Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og
2.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, DF, SF, RV, EL og FG) vil stem-
me imod ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforsla-
get til vedtagelse med de af ligestillingsministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af KF
stillede ændringsforslag nr. 2.
Et andet mindretal i udvalget (V) indstiller de under A og
B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af ligestil-
lingsministeren under nr. 3-8 stillede ændringsforslag og vil
ved 3. behandling stemme for lovforslagets endelige vedta-
gelse.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for
det af ligestillingsministeren under nr. 4 stillede ændrings-
forslag og imod de øvrige ændringsforslag.
Et fjerde mindretal i udvalget (EL og FG) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 5-8 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det under nr.
4 stillede ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (KF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til vedtagelse med det under nr. 2 stillede
ændringsforslag og det under B nævnte lovforslag til vedta­
gelse uændret.
Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af ligestil-
lingsministeren under nr. 3-8 stillede ændringsforslag og vil
ved 3. behandling stemme for lovforslagets endelige vedta-
gelse.
Et sjette mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling
redegøre for sin stilling til de under nr. A og B stillede
lovforslag.
Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
ikke vedtages, vil mindretallet ved 2. behandling redegøre
for sin stilling til de af ligestillingsministeren stillede æn-
dringsforslag og ved 3. behandling stemme imod lovforsla-
gets endelige vedtagelse.
Et syvende mindretal i udvalget (LA) indstiller det under
A stillede lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Min-
dretallet vil stemme for det til det under A nævnte lovfor-
slag stillede ændringsforslag nr. 2. Mindretallet indstiller det
under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.
Såfremt ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget
ikke vedtages, vil mindretallet stemme for de af ligestil-
lingsministeren under nr. 3-8 stillede ændringsforslag og
imod lovforslagets endelige vedtagelse.
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Si-
umut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og der-
med ikke adgang til at komme med indstillinger eller politi-
ske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Til lovforslag nr. L 18 Folketinget 2021-22
AX027103
3. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget bakker op om lovfor-
slaget og dets formål om at beskytte lgbti-personer mod
forskelsbehandling både på og uden for arbejdsmarkedet og
mod hadforbrydelser og hadefuld tale. At næsten hver tredje
danske lgbti-person har følt sig diskrimineret på grund af sin
lgbti-identitet, og at tusindvis af danske lgbti-personer årligt
udsættes for hadforbrydelser og hadefuld tale, er et problem,
der kræver politisk handling, og som der med lovforslaget
tages skridt i den rigtige retning for at komme til livs.
For Venstre er forslaget om at skrive »kønsidentitet,
kønsudtryk og kønskarakteristika« ind i straffelovens § 266
b, som beskytter forskellige minoriteter mod hadefuld tale,
en væsentlig symbolsk anerkendelse af en udsat lgbti-mino-
ritet og en styrkelse af retssikkerheden, da det i høj grad ty-
deliggør nuværende retspraksis. Venstre ser desuden yderst
positivt på indsættelsen af »handicap« i straffelovens § 266
b. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at hensynet til
ytringsfriheden er meget tungtvejende for Venstre, ligesom
det anerkendes, at lovforslaget har givet anledning til visse
spørgsmål og bekymringer desangående. Venstre noterer sig,
at Det Konservative Folkeparti har stillet ændringsforslag
om straffelovens § 266 b, stk. 1, der ifølge bemærkningerne
til ændringsforslaget »skal sikre videst mulig ytringsfrihed«,
og som vil medføre en væsentlig indskrænkning af bestem-
melsen. Venstre kan for nuværende ikke støtte ændringsfor-
slaget. For Venstre er det imidlertid vigtigt at sikre, at der
er fundet den rette balance mellem ytringsfriheden på den
ene side og beskyttelsen mod hatespeech på den anden side,
og Venstre ønsker derfor, at der skal ske en granskning af
straffelovens § 266 b. Det har Venstre i øvrigt tidligere fore-
slået sammen med en række borgerlige partier, herunder Det
Konservative Folkeparti. Det kan ske i form af en kommis-
sionsbetænkning, hvor der kortlægges fordele og ulemper
ved en indskrænkning af straffelovens § 266 b, også kaldet
racismeparagraffen.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bakker princi-
pielt op, når andre partier ønsker et lovforslag delt op i
to forskellige lovforslag. I dette tilfælde ville en eventuel
opdeling af lovforslaget dog ikke ændre på, at DF stemmer
nej til lovforslaget – og altså også til det opdelte lovforslag,
hvis der havde været flertal for delingen. DF er bekymret
for lovforslagets konsekvenser, som risikerer at rejse større
problemer, end det egentligt løser, og derfor stemmer DF
entydigt nej til lovforslaget. DF er dog positive over for
ligestillingsministerens ændringsforslag nr. 4 om, at der ind-
sættes en undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling
på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk
og kønskarakteristika, således at forbuddet mod forskelsbe-
handling kan fraviges, hvis dette er begrundet i et legitimt
formål og midlerne til at opnå dette mål er nødvendige og
hensigtsmæssige.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget stemmer imod li-
gestillingsministerens ændringsforslag nr. 4 om indsættelse
af en undtagelsesbestemmelse for forbuddet mod forskelsbe-
handling af lgbti-personer. Indsættelsen af en undtagelsesbe-
stemmelse forekommer unødvendig set i lyset af ministerens
klare svar på udvalgets spørgsmål om muligheden for at lave
undtagelser, f.eks. ved opdeling i forbindelse med sportsbe-
givenheder m.v. Enhedslisten er derfor bekymret for, at und-
tagelsesbestemmelsen vil give anledning til problemer, som
normalt vil blive løst på mindelig vis i dagligdagen.
Det Konservative Folkeparti
Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er
bekymrede for omfanget af vold mod lgbti-personer og for-
øgelsen af lgbti-personer, der oplever at blive chikaneret
på grund af deres lgbti-identitet. For Det Konservative Fol-
keparti er det en selvfølgelighed, at Danmark skal være et
rummeligt samfund, hvor der er plads til at være, hvem man
ønsker at være.
Det Konservative Folkeparti har afsøgt muligheden for
en opdeling af lovforslaget, hvor lovforslagets del vedrøren-
de straffelovens § 81 er skilt ud, og partiet har desuden stil-
let ændringsforslag nr. 2 om en omskrivning af straffelovens
§ 266 b, stk. 1, med det formål at sikre balancen mellem,
at der tages hensyn til konventioner, hvor der skal være en
beskyttelse af minoriteter på tværs af hudfarve, kønslig eller
seksuel orientering og lign., og at der samtidig sikres videst
mulig ytringsfrihed.
Det Konservative Folkeparti noterer sig imidlertid, at der
ikke er flertal for opdeling af lovforslaget eller den foreslåe-
de ændring af straffelovens § 266 b.
Det Konservative Folkeparti bakker dog uden tøven op
om lovforslagets § 4, nr. 1, som indebærer, at der i straffelo-
vens § 81, nr. 6, indsættes »kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika«, således at det fremgår eksplicit af be-
stemmelsen, at det ved straffastsættelsen skal indgå som en
skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i for-
urettedes kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika.
Det Konservative Folkeparti kan således støtte lovforsla-
get, men noterer sig med bekymring, at straffelovens § 266
b kræver præcisering og bedre balance, jf. ovenstående. Det
Konservative Folkeparti kommer derfor til at følge lovfor-
slagets implikationer tæt.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V, NB og LA):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget
1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om ligestilling af
kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling
2
på arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre
love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbe-
handling og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer
med handicap mod hadefulde ytringer)« omfattende §§ 1-3,
§ 4, nr. 2, og §§ 5-8.
B. »Forslag til lov om ændring af straffeloven (Strafskær-
pende omstændighed, når gerning har baggrund i forurette-
des kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika)« om-
fattende § 4, nr. 1, og § 7.
[Forslag om deling af lovforslaget]
b
Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
Til § 4
2) Nr. 2 affattes således:
»2. § 266 b, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Den, som offentligt og med forsæt ophidser til
had mod en gruppe af personer på baggrund af race, hudfar-
ve, national eller etnisk oprindelse, tro eller kønslig eller
seksuel orientering på en måde, der medfører begrundet
frygt for forstyrrelse af den offentlige fred og orden, straffes
med bøde eller fængsel i indtil 2 år.««
[Omformulering af straffelovens § 266 b]
c
Ændringsforslag til det udelte lovforslag
Til § 1
Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV,
EL og FG):
3) I det under nr. 6 foreslåede § 2, stk. 3, ændres i 1. pkt.
»et kriterium« til: »en betingelse«.
[Sproglig præcisering]
Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV
og DF):
4) Nr. 9 affattes således:
»9. I § 3 a indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for for-
skelsbehandling på grund af seksuel orientering, kønsidenti-
tet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, hvis det er begrun-
det i et legitimt mål og midlerne til at opfylde dette mål er
hensigtsmæssige og nødvendige.
Stk. 3. Uanset § 2 er denne lov ikke til hinder for, at speci-
fikke foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller
opveje ulemper knyttet til seksuel orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk eller kønskarakteristika, opretholdes eller vedta-
ges.
Stk. 4. Specifikke foranstaltninger, der iværksættes i hen-
hold til stk. 3, kan alene opretholdes, indtil formålet med
foranstaltningerne er opfyldt.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 5.«
[Undtagelse fra forbuddet mod forskelsbehandling af lgbti-
personer]
Af ministeren for ligestilling, tiltrådt af et flertal (S, SF, RV,
EL og FG):
Til § 4
5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 81, nr. 6, indsættes efter »at gerningen«: »helt eller
delvis«.«
[Tydeliggørelse af, at hadforbrydelser kan være delvis moti-
veret af de i § 81, nr. 6, nævnte forhold]
Til § 6
6) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 2, stk. 2,
ændres »kønsudtryk og kønskarakteristika« til: »kønsudtryk,
kønskarakteristika«.
[Teknisk ændring]
Til § 7
7) Efter »2022« indsættes: », jf. dog stk. 2«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 8]
8) Som stk. 2 indsættes:
»Stk. 2. Ministeren for ligestilling fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10.«
[Udskudt ikrafttræden for visse bestemmelser]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det, at lovforslaget
deles, således at den del, der vedrører ændringen af straffe-
lovens § 81 b, udskilles i et selvstændigt lovforslag, mens
lovforslagets øvrige dele samles i et andet lovforslag.
Det Konservative Folkeparti bakker helhjertet op om og
ønsker derfor at kunne stemme for lovforslagets § 4, nr. 1,
som indebærer, at der i straffelovens § 81, nr. 6, indsættes
»kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«, således
at det fremgår eksplicit af bestemmelsen, at det ved straf-
fastsættelsen skal indgå som en skærpende omstændighed,
at gerningen har baggrund i forurettedes kønsidentitet, køns-
udtryk eller kønskarakteristika.
Det Konservative Folkeparti mener dog, at de faktiske
konsekvenser vedrørende lovforslagets øvrige dele er uklare
og kræver præcisering. Dette er bl.a. årsagen til partiets øns-
ke om en præcisering af straffelovens § 266 b, jf. ændrings-
forslag nr. 2. Politisk vil Det Konservative Folkeparti ikke
risikere at stå i en situation, hvor partiet ikke til fulde kan
drage konsekvenserne af sin stemmeafgivning. Det Konser-
vative Folkeparti ønsker derfor at udtrykke sin opbakning
til lovforslagets del om straffelovens § 81, samtidig med
at partiet udtrykker sit ønske om en præcisering af lovforsla-
gets øvrige dele, som kræver en mere balanceret og præcis
formulering.
3
Til nr. 2
Ændringsforslaget indebærer, at det i lovforslaget foreslå-
ede § 4, nr. 2, som indebærer, at der i straffelovens § 266
b, stk. 1, indsættes henvisninger til »handicap« og til »køns-
identitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika«, udgår. I ste-
det omformuleres straffelovens § 266 b helt med det formål
at sikre balancen mellem, at der tages hensyn til konventi-
oner, hvor der skal være en beskyttelse af minoriteter på
tværs af hudfarve, kønslig eller seksuel orientering og lign.,
men at der samtidig sikres videst mulig ytringsfrihed.
Til nr. 3
I § 1, nr. 6, i lovforslaget foreslås det at anvende »en be-
tingelse« i stedet for »et kriterium«. Ændringen betyder, at
begreberne bestemmelse, betingelse eller praksis anvendes
både i ligestillingslovens § 2, stk. 3, 1. og 2. pkt. Der er
alene tale om en sproglig præcisering.
Til nr. 4
Ligestillingslovens § 2, stk. 1, indeholder et forbud mod
direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af køn. Det
bemærkes, at det med § 1, nr. 5, i lovforslaget foreslås, at
bestemmelsen udvides til også at omfatte forskelsbehandling
på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk
og kønskarakteristika. Det betyder, at lgbti-personer også vil
være omfattet af beskyttelsen mod forskelsbehandling.
Det fremgår af § 1, nr. 6, i lovforslaget, at der foreslås en
undtagelse til forbuddet mod indirekte forskelsbehandling
på grund af seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og
kønskarakteristika, hvis forskelsbehandlingen er objektivt
begrundet i et legitimt formål og midlerne til at opfylde
dette formål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Beskæftigelsesministeriet finder, at både indirekte og di-
rekte forskelsbehandling af lgbti-personer skal være muligt,
såfremt forskelsbehandlingen har et legitimt formål.
Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte et
nyt § 3 a, stk. 2, om muligheden for at fravige forbuddet
mod forskelsbehandling i forhold til beskyttelsesgrundene
seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarak-
teristika, hvis det er begrundet i et legitimt mål og midlerne
til at opfylde dette mål er hensigtsmæssige og nødvendige.
Det foreslåede § 3 a, stk. 2, medfører, at det ikke er i
strid med forbuddet mod forskelsbehandling, hvis forskels-
behandlingen er begrundet i et legitimt mål. Hvad der er
et legitimt mål, skal afgøres i den konkrete situation. Et legi-
timt mål kan f.eks. være beskyttelse af ofre for kønsrelateret
vold, hensyn til privatlivets fred og blufærdighed (f.eks. i til-
fælde af indlogering hos en person i en del af denne persons
hjem eller omklædningsfaciliteter, der er målrettet personer
med et bestemt fysisk køn), sundhedsfaglige begrundelser
(f.eks. homo- eller biseksuelle mænd, der ikke har samme
mulighed for at donere blod som andre) samt foreningsfri-
hed og tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter (f.eks. en
sportsklub eller idrætsforening, der ønsker, at konkurrencer
kan målrettes deltagelse på baggrund af det fødselstildelte
køn uagtet kønsidentitet). Også et formål om økonomisk
vinding kan være legitimt, idet både offentlige og private
virksomheder har et berettiget behov for at sikre et økono-
misk udbytte.
Det er også et krav, at forskelsbehandlingen skal være
nødvendig for at opnå formålet. Nødvendigheden af for-
skelsbehandlingen må vurderes konkret, i forhold til hvilken
situation der er tale om. En central overvejelse vil være, om
det legitime formål kan sikres på anden måde.
Endelig er det et krav, at der skal være et rimeligt forhold
mellem det hensigtsmæssige og nødvendige, og hvor indgri-
bende forskelsbehandlingen er for den eller de lgbti-person-
er, som bliver stillet dårligere. Det skal dermed vurderes i
det enkelte tilfælde, om midlerne er proportionale i forhold
til målet. Samlet set skal forskelsbehandlingen fremstå som
en rimelig løsning.
Til nr. 5
Det fremgår af straffelovens § 81, nr. 6, at det ved
straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som en
skærpende omstændighed, at gerningen har baggrund i an-
dres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering
el.lign. Det bemærkes, at det med § 4, nr. 1, i lovforslaget
foreslås, at opregningen af forhold i straffelovens § 81, nr. 6,
også skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakte-
ristika.
Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 81, nr. 6,
at bestemmelsen sigter på tilfælde, hvor forbrydelsens motiv
helt eller delvis kan tilskrives de i bestemmelsen opregnede
forhold, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 3322.
Regeringen finder, at denne retsstilling bør fremgå ud-
trykkeligt af lovteksten.
Med ændringsforslaget foreslås det således at indsætte
»helt eller delvis« i straffelovens § 81, nr. 6, så det fremgår
udtrykkeligt, at det ved straffens fastsættelse i almindelighed
skal indgå som en skærpende omstændighed, at en gerning
begås helt eller delvis med baggrund i de i bestemmelsen
opregnede forhold.
Straffelovens § 81, nr. 6, vil således i overensstemmel-
se med bestemmelsens forarbejder fortsat sigte på tilfælde,
hvor forbrydelsens motiv helt eller delvis kan tilskrives de i
bestemmelsen opregnede forhold.
Til nr. 6
Med § 6, nr. 1, i lovforslaget foreslås, at opregningen
i § 2, stk. 2, i lov om Institut for Menneskerettigheder
– Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution også
skal omfatte kønsidentitet, kønsudtryk og kønskarakteri-
stika. Med ændringsforslaget foreslås det, at opregningen
ændres fra »kønsudtryk og kønskarakteristika« til »kønsud-
tryk, kønskarakteristika«. Der er alene tale om en sproglig
præcisering.
Til nr. 7
Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft
den 1. januar 2022.
Det foreslås, at der i lovforslagets § 7 – som konsekvens
af det i nr. 8 foreslåede stk. 2 til § 7 – henvises til det
foreslåede stk. 2, der er en undtagelse til ikrafttrædelses-
tidspunktet den 1. januar 2022.
4
Til nr. 8
Det fremgår af § 7 i lovforslaget, at loven træder i kraft
den 1. januar 2022.
Det fremgår videre af § 1, nr. 10, i lovforslaget, at der
indsættes et »jf. dog stk. 2« i den gældende § 3 d, stk.
1. Af ligestillingslovens § 3 d, stk. 2, fremgår det, at mang-
lende overholdelse af § 4 a, stk. 1, ikke kan påklages til
Ligebehandlingsnævnet. Bestemmelsen blev indsat i ligestil-
lingsloven ved lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af
lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital post til
begge forældre om fælles barn) og skal ses i sammenhæng
med ligestillingslovens § 4 a, stk. 1, hvorefter digital post
om et fælles barn som udgangspunkt skal sendes til begge
forældremyndighedsindehavere.
Det fremgår videre af § 2 i lov nr. 468 af 20/03/2021 om
ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Digital
post til begge forældre om fælles barn), at ministeren for
ligestilling fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det fremgår af forarbejderne til ikrafttrædelsesbestem-
melsen, at det er hensigten, at den foreslåede lovændring
skal træde i kraft i forlængelse af implementeringen af den
nye Digitale Post-løsning. Implementeringsdatoen for den
Digitale Post-løsning er ikke endelig fastlagt, og på den
baggrund findes det mest hensigtsmæssigt, at ikrafttrædel-
sestidspunktet for lovændringen fastsættes på et senere tids-
punkt, jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 57 som
fremsat.
Implementeringsdatoen for den nye løsning til Digital
Post er i november 2021 blevet udskudt til første kvartal
2022.
Beskæftigelsesministeriet finder, at § 1, nr. 10, i lovfor-
slaget tidligst kan sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af
lov nr. 468 af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling
af kvinder og mænd (Digital post til begge forældre om
fælles barn).
Med ændringsforslaget foreslås det således i § 7 i lovfor-
slaget at indsætte som stk. 2, at ministeren for ligestilling
fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 10.
Hensigten hermed er, at ændringen i § 1, nr. 10, i lovfor-
slaget sættes i kraft samtidig med ikrafttræden af lov nr. 468
af 20/03/2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder
og mænd (Digital post til begge forældre om fælles barn),
hvilket forventeligt vil være i første kvartal 2022.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. oktober 2021 og var til
1. behandling den 12. oktober 2021. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Ligestillingsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for ligestilling sendte den 6.
november 2020 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
2020-21) LIU alm. del – bilag 15. Den 6. oktober 2021
sendte ministeren for ligestilling høringssvarene og et hø-
ringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforsla-
get.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige
henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputa-
tion, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovfor-
slaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 25 spørgsmål
til ministeren for ligestilling til skriftlig besvarelse, som mi-
nisteren har besvaret.
Anne Paulin (S) Birgitte Vind (S) nfmd. Lars Aslan Rasmussen (S) Camilla Fabricius (S) Daniel Toft Jakobsen (S)
Julie Skovsby (S) Kasper Sand Kjær (S) Kim Aas (S) Rasmus Horn Langhoff (S) Astrid Carøe (SF) Halime Oguz (SF)
Christina Thorholm (RV) Samira Nawa (RV) Pernille Skipper (EL) Rosa Lund (EL) Sikandar Siddique (FG)
Heidi Bank (V) fmd. Fatma Øktem (V) Jane Heitmann (V) Karen Ellemann (V) Eva Kjer Hansen (V) Morten Dahlin (V)
Liselott Blixt (DF) Karina Adsbøl (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Birgitte Bergman (KF) Mona Juul (KF)
Lars Boje Mathiesen (NB) Alex Vanopslagh (LA)
Alternativet, Kristendemokraterne, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke
medlemmer i udvalget.
5
Socialdemokratiet (S) 49
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
Dansk Folkeparti (DF) 16
Socialistisk Folkeparti (SF) 15
Radikale Venstre (RV) 14
Enhedslisten (EL) 13
Det Konservative Folkeparti (KF) 12
Nye Borgerlige (NB) 4
Liberal Alliance (LA) 3
Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
Alternativet (ALT) 1
Kristendemokraterne (KD) 1
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Siumut (SIU) 1
Sambandsflokkurin (SP) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
6