SAU alm. del - svar på spm. 537 om de forventede merudgifter ved at indføre en model, hvor SU-modtageren bosiddende i et landdistrikt får ret til kørselspenge, selv om brugen af offentlige transport kun forlænger rejsetiden med henholdsvis 1,5 time, 1 time og 0,5 timer i forhold til bilkørsel, fra uddannelses- og forskningsministeren, kopi til skatteministeren

Ministeren
Side 1/2
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. maj har udvalget efter ønske fra Karsten Lauritzen (V) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del spm. 536
Vil ministeren oplyse de forventede merudgifter forbundet med at indføre kørsels-
penge for alle SU-modtagere i landdistrikterne uagtet de øvrige betingelser, der el-
lers vil være for at få kilometerpenge?
Svar
Det har ikke vist sigt muligt for Uddannelses- og Forskningsministeriet at opgøre
de konkrete merudgifter ved at indføre kørselspenge for alle SU-modtagere i land-
distrikterne uagtet de øvrige betingelser, der ellers vil være for at få kilometer-
penge.
Ministeriet råder ikke over data om afstanden mellem de enkelte SU-modtageres
bopæl og studiested. Ministeriet råder heller ikke over data om de enkelte SU-
modtageres rejsetid, om antallet af rejsedage for den nye målgruppe, som forsla-
get ville omfatte eller om, hvor mange der vil gøre brug af kilometergodtgørelse.
Der er i stedet opstillet et beregningsteknisk eksempel til at illustrere merudgif-
terne i tænkte scenarier, hvor målgruppen vil udgøre hhv. 5, 10 og 15 pct. af de i
alt 52.000 SU-modtagere bosiddende i landdistrikterne i 2019, som hverken mod-
tog befordringsrabat eller kilometergodtgørelse.
Samlet set viser det beregningstekniske eksempel merudgifter på 4-11 mio. kr.
(2021-pl) efter skat og tilbageløb, jf. tabel 1.
Det dækker over årlige merudgifter til kilometergodtgørelse på 5-14 mio. kr. (2021-
pl) efter skat og tilbageløb. Samtidig antages det, at 20 pct. af målgruppen skifter
fra Ungdomskort til kilometerpenge, hvilket i eksemplet i sig selv medfører en min-
dreudgift mellem 1 og 3 mio. kr. (2021-pl) efter skat og tilbageløb. Endelig antages
det i eksemplet, at forslaget vil være forbundet med mindreudgifter til Ungdoms-
kort, idet en del af den nye målgruppe, som tidligere har gjort brug af Ungdoms-
kort, i stedet ville overgå til kilometerpenge, hvis betingelserne er anderledes.
13. december 2021
ddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Skatteudvalget 2020-21
Side 2/2
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Tabel 1
Beregningsteknisk eksempel: Årlige merudgifter ved forslaget, mio. kr. (2021-pl) efter skat og tilbageløb
Antagelse om målgruppens størrelse 5 pct. 10 pct. 15 pct.
Årlige merudgifter 4,7 9,5 14,2
Årlige mindreudgifter -1,1 -2,1 -3,1
I alt 3,7 7,4 11,2
Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Anm.: Der er lagt et antal antagelser til grund for det beregningstekniske eksempel:
1) Det vurderes sandsynligt, at højest 15 pct. af SU-modtagere bosiddende i landdistrikterne
på ungdoms- og videregående uddannelser vil kunne opnå kilometerpenge, hvis alle kriterier
ophæves. Det bygger på, at studerende, som hverken har anvendt kilometergodtgørelse eller
ungdomskort tidligere, vil kunne få kilometergodtgørelse, hvis de bor mere end 12 kilometer
fra studiet, hvis man ophæver betingelserne om rejsetid. Det vurderes dog, at studerende
med mere end 12 kilometer til studiestedet i overvejende grad allerede i dag bruger ung-
domskort eller kilometergodtgørelse. Nye brugere må derfor i udgangspunktet antages at
have lidt kortere afstande end brugerne i dag. Ca. 2/3 af SU-modtagere i landdistrikterne går
på en ungdomsuddannelse, og det antages, at en begrænset del af dem bor længere væk
end 12 km.
2) Det antages, at ansøgerne i gennemsnit har 24 km til uddannelsesstedet, samt at de søger
om kilometerpenge til 3 rejsedage om ugen i 40 uger om året. Kilometersatsen er 1,1 kr. pr.
km.
3) Det antages, at ca. 30 pct. af målgruppen udgøres af personer på videregående uddannel-
ser og de resterende på ungdomsuddannelser.
4) Det antages, at den gennemsnitlige årlig udgift på 3.000 kr. pr. person med ungdomskort.
Der er en meget stor usikkerhed forbundet med eksemplet, og de faktiske udgifter
ved en implementering kan afvige væsentligt fra eksemplet.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen


Ministeren
Side 1/1
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 28. maj har udvalget efter ønske fra Karsten Lauritzen (V) stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Alm. del. Spm. 537
I dag er det en betingelse for at få kilometerpenge, at ens brug af bus, tog eller
metro forlænger ens samlede rejsetid fra bopæl til uddannelsessted pr. dag med
mere end to timer i forhold til bilkørsel. Vil ministeren oplyse de forventede merud-
gifter ved at indføre en model, hvor SU-modtageren bosiddende i et landdistrikt får
ret til kørselspenge, selv om brugen af offentlige transport kun forlænger rejseti-
den med henholdsvis 1,5 time, 1 time og 0,5 timer i forhold til bilkørsel?
Svar
Der er ikke tilgængelige oplysninger om de studerendes samlede merrejsetider.
De studerende indmelder selv i en ansøgning deres samlede rejsestrækning i kilo-
meter, samt at der er mere end 2 timers merrejsetid. Dette gøres for at minimere
administrationen af ordningen. Der foreligger derfor ikke et statistisk grundlag for
at vurdere de studerendes merrejsetid.
Jeg henviser derfor til det beregningstekniske eksempel i svaret på UFU alm. del
spm. 536, der illustrerer merudgifterne i tænkte scenarier.
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
13. december 2021
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
$dossier_documentnumber$
Offentligt
SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 537
Skatteudvalget 2020-21