Betænkning afgivet den 9/12-21 af Retsudvalget

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet. L 52

    https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l52/bilag/8/2498386.pdf

    Betænkning afgivet af Retsudvalget den 9. december 2021
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v. og lov om
    Det Centrale Personregister
    (Styrkelse af passikkerheden m.v.)
    [af justitsministeren (Nick Hækkerup)]
    1. Ændringforslag
    Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Venstres
    medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 om
    deling af lovforslaget, justitsministeren har stillet ændrings-
    forslag nr. 2, 4 og 5, og Dansk Folkeparti har stillet æn-
    dringsforslag nr. 3.
    2. Indstillinger
    Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling
    af lovforslaget.
    Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL, FG, IA, SIU og
    Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)) indstiller det under
    A og det under B nævnte lovforslag til vedtagelse med de
    af justitsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil
    stemme imod ændringsforslag nr. 3 stillet af DF til det under
    A nævnte lovforslag.
    Et mindretal i udvalget (V, KF og NB) indstiller det
    under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de af justits-
    ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
    imod ændringsforslag nr. 3 stillet af DF til det under A
    nævnte lovforslag. Mindretallet indstiller det under B nævn-
    te lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for det af justitsministeren stillede ændringsfor-
    slag til det under B nævnte lovforslag.
    Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller det under
    A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændrings-
    forslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovfor-
    slag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
    me for det af justitsministeren stillede ændringsforslag til
    det under B nævnte lovforslag.
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne,
    Sambandsflokkurin og Javnaöarflokkurin havde ved be-
    tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
    ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
    bemærkninger i betænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    3. Politiske bemærkninger
    Venstre
    Venstres medlemmer af udvalget finder det positivt, at
    man med lovforslaget styrker passikkerheden i højere grad
    og begrænser den kriminelles brug af det danske pas. Hvert
    år forsvinder tusindvis af danske pas, og danske pas er en
    eftertragtet handelsvare blandt organiserede kriminelle. Det
    skal der gøres noget ved. Venstre er enig med regeringen i,
    at der er behov for at indskærpe pligten for den enkelte til
    at opbevare sit pas omhyggeligt. Med lovforslaget fordobles
    taksten for fornyelse af pas ved de danske diplomatiske
    og konsulære repræsentationer i udlandet, hvis passet er
    bortkommet eller ødelagt og indehaveren derfor ikke kan
    fremvise et gyldigt eller udløbet pas. Venstre mener, at det er
    både rimeligt og fornuftigt, at man rammes på pengepungen,
    hvis man f.eks. smider sit pas væk.
    Venstre noterer, at ændringen sker i forlængelse af den
    ændring af pasloven, som er gennemført, så der gælder
    samme praksis ved bortkomne pas, hvad enten man skal
    have nyt pas i udlandet eller udstedt nyt pas ved danske
    myndigheder her i landet. For så vidt angår betegnelsen
    Palæstina kan Venstre ikke acceptere den, da det hverken er
    et egentligt selvstyreområde eller en anerkendt nation.
    Dansk Folkeparti
    Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at
    Dansk Folkeparti gerne havde set, at der gjaldt et undtagel-
    sesfrit krav om personligt fremmøde for udlevering af nyt
    pas. Dansk Folkeparti medgiver, at der i helt særlige tilfælde
    Til lovforslag nr. L 52 Folketinget 2021-22
    AX027071
    Offentligt
    L 52 - Bilag 8
    Retsudvalget 2021-22
    kan være behov for, at en anden person kan afhente pas
    på vegne af den person, der har ansøgt om pas. Dansk Fol-
    keparti understreger dog, at den helt klare hovedregel bør
    være, at der skal ske personligt fremmøde ved udlevering af
    nyt pas og opfordrer til, at der udvises stor tilbageholdenhed
    med at anvende undtagelsesmuligheden, samtidig med at
    myndighederne bør være ekstra opmærksomme på, at den
    fornødne legitimation m.v. er i orden i disse tilfælde, hvor en
    anden person afhenter pas på vegne af den person, der har
    ansøgt om nyt pas. Derudover opfordrer Dansk Folkeparti
    til, at ministeren inddrager Retsudvalget i den efterfølgende
    udmøntning i pasbekendtgørelsen, og at denne inddragelse
    sker, før bekendtgørelsen sendes i offentlig høring.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af et mindretal (V), tiltrådt af et flertal (det øvrige udvalg):
    a
    Ændringsforslag om deling af lovforslaget
    1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler
    og indhold:
    A. »Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske
    statsborgere m.v. (Styrkelse af passikkerheden m.v.)« omfat-
    tende §§ 1, 3 og 4.
    B. »Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Per-
    sonregister (Palæstina, Gaza, Vestbredden og Østjerusalem
    som fødselsregistreringssted i CPR)« omfattende § 2, § 3,
    stk. 1, og § 4.
    [Forslag om deling af lovforslaget]
    b
    Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag
    Til § 1
    Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
    2) I nr. 1 ændres »statsborger« til: »statsborgere«.
    [Sproglig korrektion]
    Af et mindretal (DF):
    3) I den under nr. 5 foreslåede § 1 b ændres i stk. 1 »de
    sidste fem år« til: »de sidste 10 år«.
    [Ændring af tidsperioden]
    Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
    4) I nr. 10 ændres »står nævnt« til: »er nævnt«.
    [Sproglig korrektion]
    c
    Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
    Til § 2
    5) I nr. 1 ændres i den indledende tekst »1. pkt.« til: »2.
    pkt.«
    [Lovteknisk ændring]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det foreslås, at lovforslaget deles op i to separate lovfor-
    slag, således at der kan stemmes om delen om ændring af
    lov om pas til danske statsborgere m.v. for sig og delen om,
    at borgere kan få anført Palæstina, Gaza, Vestbredden eller
    Østjerusalem som fødested i CPR og dermed i passet for sig.
    Til nr. 2
    Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om pas til danske stats-
    borgere, jf. lovbekendtgørelse nr. 76 af 19. januar 2017, med
    senere ændringer (pasloven), at justitsministeren fastsætter
    de nærmere regler for udstedelse af pas til danske statsbor-
    gere. Justitsministeren kan i forbindelse med henlæggelse
    af opgaver til politiet efter pasloven fastsætte regler om,
    hvilken myndighed inden for politiet der varetager de på-
    gældende opgaver. Det foreslås i paslovens § 1, stk. 2, 1.
    pkt., at indsætte efter »statsborger«: », der opholder sig her i
    landet«.
    Den foreslåede ændring af paslovens § 1, stk. 2, 1. pkt.,
    tilsigter at tydeliggøre forskellen på paslovens § 1, stk. 2, 1.
    pkt., og den foreslåede bestemmelse i paslovens § 1, stk. 2,
    2. pkt.
    Med ændringsforslaget foreslås det at ændre »statsbor-
    ger« til: »statsborgere«.
    Ændringsforslaget er således alene en sproglig korrektion
    af den foreslåede ændring i paslovens § 1, stk. 2, 1. pkt.
    Til nr. 3
    Med forslaget foreslås det, at en ansøgning om udstedelse
    af pas til en dansk statsborger skal afvises, hvis der inden for
    de sidste 10 år forud for tidspunktet for ansøgningen er ud-
    stedt tre pas til ansøgeren, idet den foreslåede justering efter
    forslagsstillernes vurdering skaber den bedste balance mel-
    lem at sikre pasindehaverens agtpågivenhed uden samtidig
    at ramme almindelige borgere uforholdsmæssigt hårdt.
    Til nr. 4
    I paslovens § 2, stk. 2, 2. pkt., som efter lovens ikrafttræ-
    delsestidspunkt bliver 3. pkt., forslås det at ændre »i begge
    tilfælde« til: »i de tilfælde, der står nævnt i stk. 1, nr. 4-7«.
    Med ændringsforslaget foreslås det, at ændre »står
    nævnt« til: »er nævnt«.
    Ændringsforslaget er således alene en sproglig korrektion
    af den foreslåede ændring i paslovens § 2, stk. 2, 2. pkt.,
    som efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt bliver 3. pkt.
    2
    Til nr. 5
    Efter § 4, stk. 1, i lov om Det Centrale Personregister
    (CPR-loven) registreres enhver med et personnummer tildelt
    efter lovens § 3, stk. 1 eller 2, eller regler udstedt i medfør
    af § 3, stk. 9, med de oplysninger, der er anført i bilag 1 til
    loven, som fastlægger dataindholdet i CPR og har status af
    lov. For så vidt angår registrering af fødested i CPR, er det
    bestemt således i bilag 1, nr. 4:
    »Fødselsregistreringsoplysninger: Fødselsregistrerings-
    sted, dvs. aktuelle navn for sogn eller fødeland, eventuel
    verdensdel, hvor registrerede oplysninger findes, samt fød-
    selsdato og køn. Tidligere fødselsregistreringsoplysninger
    bevares i CPR (historisk).«
    I lovforslagets § 2 foreslås det, at der i bilag 1, nr. 4,
    efter 1. pkt. som nyt punktum indsættes: »Palæstina, Gaza,
    Vestbredden og Østjerusalem kan anføres som fødselsregi-
    streringssted i CPR, hvis fødselsregistreringsoplysningerne
    findes der.«
    Da kolon har punktumvirkning og den foreslåede æn-
    dring af CPR-lovens bilag 4, nr. 1, foreslås indsat efter det
    næste punktum i bilag 1, nr. 4, foreslås det med ændrings-
    forslaget i lovforslagets § 2, nr. 1, at ændre »1. pkt.« til:
    »2. pkt.«. Ændringsforslaget er således alene en lovteknisk
    korrektion af den foreslåede ændring i CPR-lovens bilag 1,
    nr. 4.
    5. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 27. oktober 2021 og var til
    1. behandling den 9. november 2021. Lovforslaget blev efter
    1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
    Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
    Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
    valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
    gets hjemmeside www.ft.dk.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
    Høringssvar
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og justitsministeren sendte den 26. august
    2021 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag
    409 (folketingsåret 2020-21). Den 3. november 2021 sendte
    justitsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udval-
    get.
    Bilag
    Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla-
    get.
    Skriftlige henvendelser
    Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig
    henvendelse om lovforslaget.
    Spørgsmål
    Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 7 spørgsmål
    til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren
    har besvaret undtagen spørgsmål 7, som forventes besvaret
    forud for 2. behandling af lovforslaget.
    Kasper Sand Kjær (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S) Annette Lind (S)
    Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Samira Nawa (RV) nfmd. Susan Kronborg (RV)
    Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Leif Lahn Jensen (S)
    Sikandar Siddique (FG) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Anne Rasmussen (V) Karsten Lauritzen (V)
    Morten Dahlin (V) fmd. Michael Aastrup Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Peter Skaarup (DF) Karina Adsbøl (DF)
    Marcus Knuth (KF) Britt Bager (KF) Pernille Vermund (NB) Simon Emil Ammitzbøll-Bille (UFG)
    Liberal Alliance, Alternativet, Kristendemokraterne, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
    udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 49
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 39
    Dansk Folkeparti (DF) 16
    Socialistisk Folkeparti (SF) 15
    Radikale Venstre (RV) 14
    Enhedslisten (EL) 13
    Det Konservative Folkeparti (KF) 12
    Nye Borgerlige (NB) 4
    Liberal Alliance (LA) 3
    Frie Grønne, Danmarks Nye Venstrefløjsparti (FG) 3
    Alternativet (ALT) 1
    Kristendemokraterne (KD) 1
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Siumut (SIU) 1
    Sambandsflokkurin (SP) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 5
    3