Tiltrådt aktstykke

Tilhører sager:

Aktører:


Aktstykke.pdf

https://www.ft.dk/RIPdf/samling/20211/aktstykke/aktstk81/20211_aktstk_afgjort81.pdf

Afgjort den 9. december 2021
81
Miljøministeriet. København, den 29. november 2021.
a. Miljøministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til følgende dispositioner:
– At der tilføres 5,6 mio. kr. under § 23.21.50. Anlægsprogram til finansiering af udgifter til
etablering af stenrev eller anden marin naturgenopretning i Lillebælt og stenrev i Øresund.
– At der tilføres 9,9 mio. kr. under § 23.31.04. Arealforvaltning mv. til finansiering af udgifter til
opkøb, arrondering/udvidelse af naturnationalparker og etablering af friluftsfaciliteter.
Udgiften i 2021 på 15,5 mio. kr. afholdes inden for Miljøministeriets eksisterende rammer og
finansieres af indtægter under § 23.31.01. Naturstyrelsen.
b. I henhold til Aftale mellem regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og
Alternativet om finansloven for 2021 af december 2020 er der vedtaget en natur- og biodiversitets-
pakke bl.a. med henblik på udlæg af op til i alt 75.000 hektar urørt skov. Med aftalen er der forudsat
hugststop på de arealer, som udlægges urørt. Der er derfor, som en del af den afsatte bevilling til
natur- og biodiversitetspakken på 887,7 mio. kr. i perioden 2021-2024, afsat kompensation til Natur-
styrelsen for reducerede hugstindtægter. Naturstyrelsen kompenseres i alt for 56,6 mio. kr. årligt fra
2021 og frem. I juni 2021 har aftalekredsen bag natur- og biodiversitetspakken truffet beslutning om
en overgangsordning for hugst af hjemmehørende træarter bl.a. med henblik på at sikre tid til, at
træindustrien kan omstille sig til den nye markedssituation. Herudover er der behov for at fortsætte
en vis grad af hugst i en overgangsperiode af ikke-hjemmehørende arter af biodiversitetshensyn i de
urørte skove. Disse træer udtages og sælges, da de ellers vil sprede yderligere frømateriale og ikke
bidrage med nogen biodiversitetsmæssig værdi ved at blive liggende på arealerne.
Hugsten forventes at medføre et samlet nettoprovenu på 36,1 mio. kr. i 2021, hvoraf 20,6 mio.
kr. er udmøntet ved akt. 37 af d. 11. november 2021. Med nærværende aktstykke anmodes om
Finansudvalgets tilslutning til, at det resterende nettoprovenu i 2021 på 15,5 mio. kr. udmøntes som
angivet nedenfor.
Opkøb og etablering af friluftsfaciliteter
Der afsættes 9,9 mio. kr. til etablering af friluftsfaciliteter og opkøb af arealer, der kan bidrage til
bedre arrondering/udvidelse af naturnationalparker, kompenserende arealer for friluftsliv i forbindel-
se med etablering af naturnationalparker og/eller opkøb af arealer i det åbne land. De opkøbte arealer
Aktstykke nr. 81 Folketinget 2021-22
DD000138
kan efterfølgende gennem målrettet naturgenopretning udvikles til f.eks. ferske enge, strandenge eller
en mosaik af skov, krat og lysåbne naturtyper.
Stenrev eller marin naturgenopretning i Lillebælt
Der afsættes 3,6 mio. kr. til etablering af stenrev eller anden marin naturgenopretning i Lille-
bælt. Mulighederne for genopretning af stenrev skal undersøges nærmere og evt. kan andre marine
genopretningsprojekter såsom etablering af ålegræsbede og blåmuslingerev prioriteres. Projektet
vil omfatte indledende screening af mulige egnede lokaliteter, forundersøgelser mv. Den nærmere
anvendelse og placering er ikke besluttet.
Stenrev i Øresund
Der afsættes 2,0 mio. kr. til at udvide den eksisterende indsats med etablering af stenrev i Øresund
med henblik på etablering af et formidlingsrev. Den nærmere placering er ikke besluttet.
Dispositionerne på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 specificeres således:
Udgifter Indtægter
----- Mio. kr. -----
§ 23.21.50. Anlægsprogram (Anlægsbev.)
25. Stenrev og marin naturgenopretning
51. Anlægsaktiver 5,6
§ 23.31.01. Naturstyrelsen (Statsvirksomhed)
10. Natur og friluftsliv
11. Salg af varer 15,5
§ 23.31.04. Arealforvaltning mv. (Anlægsbev.)
80. Naturnationalparker
51. Anlægsaktiver 9,9
c. Sagen forelægges Finansudvalget nu, da de foreslåedes dispositioner ønskes iværksat hurtigst muligt.
e. Under henvisning til ovenstående anmodes om Finansudvalgets tilslutning til igangsættelse af de
beskrevne initiativer finansieret af indtægter fra hugst på de arealer, som udlægges urørte, således at
der på forslag til lov om tillægsbevilling for 2021 optages følgende:
Udgifter Indtægter
----- Mio. kr. -----
§ 23.21.50. Anlægsprogram (Anlægsbev.) 5,6
§ 23.31.01. Naturstyrelsen (Statsvirksomhed) 15,5
§ 23.31.04. Arealforvaltning mv. (Anlægsbev.) 9,9
2
f. Finansministeriets tilslutning foreligger.
København, den 29. november 2021
Lea Wermelin
/ Kasper Rise
Til Finansudvalget.
Tiltrådt af Finansudvalget den 09-12-2021
3