Hørringsvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren

Ministeren
Side1/1
30. april 2014
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
Fax 3332 3501
Mail ufm@ufm.dk
Web www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 14/000859-11
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed kommenteret høringsoversigt vedrø-
rende høring over forslag til lov om ændring af universitetsloven og forskellige an-
dre love (Initiativer for særligt talentfulde studerende).
Endvidere vedhæftes høringssvarene.
Med venlig hilsen
Sofie Carsten Nielsen
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
L 188 Bilag 1
Offentligt


Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
L 188 Bilag 1
Offentligt


Bilag 7
Side 1/5
5. februar 2014
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Slotsholmsgade 10
Post Postboks 2135
1015 København K
Telefon 3392 9700
Telefax 3332 3501
E-post fivu@fivu.dk
Netsted www.fivu.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr. 13/032999-28
Modtager(e):
Kopi:
Kommenteret høringsnotat om forslag til lov om ændring af universitetsloven,
lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov
om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, lov om maritime ud-
dannelser og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse mv.)
(Talent)
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har den 20.
december 2013 sendt ovennævnte udkast til lovforslag i høring blandt relevante
institutioner og organisationer. Herudover har høringen været offentliggjort på
Høringsportalen.
Efter høringsfristens udløb den 27. januar 2014 er der indkommet 46 høringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger til lovforslaget
og de ændringer, der er foretaget i lovforslaget på baggrund heraf.
Overordnede bemærkninger til lovforslaget
Danske Universiteter, herunder Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syd-
dansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske
Universitet, Copenhagen Business School – Handelshøjskolen og IT-Universitetet
samt DI og Akademikerne er overordnet set positive i forhold til, at institutionerne
får friere rammer for at styrke talentarbejdet, men den manglende finansiering fo-
rekommer dog ikke hensigtsmæssig. IDA og FTF finder ligeledes, at der bør med-
følge finansiering.
Professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, Designskolen Kolding, Kulturmini-
steriets Rektorer, Danske Arkitektvirksomheder og Søfartens Ledere er positive
over for forslaget.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Akademiet for Tekniske Vi-
denskaber (ATV) og KL ser positivt på de fire initiativer men finder, at forslaget
bør suppleres med yderligere tiltag.
Danske Studerendes Fællesråd, Arkitektskolen Aarhus og Lærerstuderendes
Landskreds er generelt bekymret for, at forslaget skal påvirke kvaliteten af de "or-
dinære" uddannelser negativt.
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
L 188 Bilag 1
Offentligt
Side 2/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Danske Studerendes Fællesråd, Lærerstuderendes Landskreds, Københavns Uni-
versitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet nærer den bekymring, at
lovudkastet kan medføre en form for A- og B-dimittender.
Danske Universiteter og Arkitektskolen Aarhus forventer, at den nødvendige sy-
stemunderstøttelse til de nye talentinitiativer tilvejebringes i det studieadministrati-
ve system, STADS.
Ministeren oplyser, at hensigten med initiativerne er at understøtte og styrke ta-
lentkulturen på de videregående uddannelsesinstitutioner. Som følge af forslaget
får institutionerne nye og mere fleksible rammer for talentarbejdet til gavn for en
lille gruppe af dygtige og højt motiverede studerende i form af ekstra udfordringer
og anerkendelse. Til brug herfor får institutionerne større frihed til at disponere
over deres midler, idet de vil kunne afholde udgifter for f.eks. ekstra ECTS-point til
deres talentfulde studerende - modsat i dag, hvor de kun må afholde uddannelses-
aktiviteter svarende til uddannelsens normering.
Ministeren oplyser videre, at Kulturministeriet har anmodet om, at lovforslaget
også kommer til at omfatte de kulturelle videregående uddannelsesinstitutioner
under deres ressort, hvorfor lovforslaget justeres.
Generelle bemærkninger til lovforslaget
1. Udmærkelse på eksamensbeviset
Københavns Universitet og Syddansk Universitet støtter intentionen bag forslaget,
men har visse forbehold, herunder at der er en risiko for en uhensigtsmæssig opde-
ling i A- og B-studerende. Bekymringen for A- og B-studerende deles af Danske
Studerendes Fællesråd, som herudover også er stærkt bekymret for de konsekven-
ser, som forslaget kan få for studerendes adgang til arbejdsmarkedet efter endt
uddannelse.
Aarhus Universitet finder forslaget positivt og ser frem til at drøfte og udarbejde
ensartede kriterier for udmærkelse (og anerkendelse). Syddansk Universitet og
Danske Professionshøjskoler finder også, at der bør fastsættes overordnede ret-
ningslinjer, som gælder for alle institutionerne.
Roskilde Universitet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, IT-
Universitetet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Akademiker-
ne ser positivt på muligheden for at give en udmærkelse.
Ministeren oplyser, at det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at udmærkelse
på eksamensbeviset kun vil omfatte en begrænset gruppe af dimittender og kun på
baggrund af, at de har ydet en særlig indsats. Man kan derfor ikke tale om en tode-
ling i A- og B-studerende.
2. Anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter på eksamensbeviset
Aarhus Universitet, Roskilde Universitet, Copenhagen Business School – Handels-
højskolen, IT-Universitetet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening,
Side 3/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Akademikerne og DI er positive over for muligheden, mens Syddansk Universitet
udtrykker bekymring for, at eksamensbeviset får karakter af et CV.
Københavns Universitet finder forslaget interessant, men bemærker, at de ekstra-
curriculære aktiviteter ikke må være studietidsforlængende.
Arkitektskolen i Aarhus bemærker, at initiativet er realiserbart.
Danske Professionshøjskoler mener, at der bør arbejdes på at sikre en ensartethed
på tværs af sektoren i forhold til anerkendelse af ekstra-curriculære aktiviteter både
for at sikre grundlaget for udmærkelse og for at fokusere talentindsatsen. Behovet
for ensartede kriterier støttes af Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.
Danske Studerendes Fællesråd vurderer ikke, at forslaget vil forbedre rammerne
for ekstra-curriculære aktiviteter og er bekymret for, at forslaget kan få samme
uheldige konsekvens som forslaget om udmærkelse på eksamensbeviset.
Ministeren oplyser, at der vil være en dialog med uddannelsesinstitutionerne forud
for udarbejdelsen af de nærmere regler på bekendtgørelsesniveau. Af hensyn til
såvel studerende som aftagere er det meget væsentligt, at der ikke sker en devalue-
ring af indholdet af eksamensbeviset, og ministeriet vil derfor sikre, at der udarbej-
des et minimum af centrale rammer for at understøtte dette.
3. Ekstra ECTS-point
Danske Universiteter og Lærerstuderendes Landskreds finder, at den manglende
finansiering af ekstra ECTS-point er uhensigtsmæssig, da midlerne må tages fra de
ordinære uddannelsesforløb.
Københavns Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Universitet og IT-
Universitetet finder det positivt med en mere fri ramme til at udbyde ekstra ECTS-
point, men understreger, at det er problematisk, at de ekstra ECTS-point ikke er
ressourceudløsende. Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danske
Erhvervsakademier og Danske Professionshøjskoler finder det ligeledes problema-
tisk, at de ekstra ECTS-point ikke er ressourceudløsende.
Danmarks Tekniske Universitet og DI støtter, at man vil kunne tilbyde talentfulde
studerende mulighed for at gennemføre ekstra ECTS-point inden for normeret stu-
dietid.
LO påpeger, at ordningen kan blive så populær, at det vil udhule ECTS-
pointsystemet.
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser savner
bl.a. fokus på samspillet med aftagere og professioner og finder, at de landsdæk-
kende uddannelsesregler begrænser muligheden for tilrettelæggelse af hurtigere
spor.
Syddansk Universitet finder, at talentfulde studerende bør have andre udfordringer i
form af andet end ekstra fag, f.eks. adgang til forskningsaktiviteter, og at det er
problematisk, at de ekstra ECTS-point ikke udløser taxametertilskud.
Side 4/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
Arkitektskolen Aarhus finder det ikke uproblematisk at tilbyde de studerende ekstra
ECTS-point, da størstedelen af fagene er på 28-30 ECTS-point. Ekstra ECTS-point
ville derfor bedst kunne implementeres uden for institutionens ordinære undervis-
ning.
Danske Studerendes Fællesråd opfordrer til, at forslaget trækkes tilbage, da det
medvirker til at devaluere ECTS-pointenes værdi, medmindre forslaget følges op af
fuld finansiering.
Ministeren oplyser, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at talentfor-
slagene har til formål at tilgodese en lille gruppe af dygtige og højtmotiverede stu-
derende i form af ekstra udfordringer og anerkendelse, og at institutionerne til brug
herfor får større frihed til at disponere over deres midler, idet de vil kunne afholde
udgifter for f.eks. ekstra ECTS-point til deres talentfulde studerende - mod i dag,
hvor de kun må afholde uddannelsesaktiviteter svarende til uddannelsens norme-
ring.
4. Tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelserne
Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Profes-
sionshøjskolernes Rektorkollegium, Gymnasieskolernes Rektorforening og ATV ser
positivt på forslaget.
Danmarks Tekniske Universitet mener dog ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at
tilbyde elever på ungdomsuddannelserne pladser på ordinære universitetskurser, da
de uden den nødvendige studieintroduktion, der letter overgangen fra at være elev
til at blive studerende, kan få svært ved at leve op til det høje faglige niveau, hvil-
ket medfører en risiko for, at eleverne vil gennemføre kurserne med lave karakte-
rer, der senere vil skulle meritoverføres til deres universitetsuddannelse.
Roskilde Universitet er skeptisk over for forslaget, men mener dog, at forslaget kan
have et potentiale i forhold til uddannelser, hvor der ønskes en øget rekruttering.
Copenhagen Business School - Handelshøjskolen finder, at det er udtryk for en
bekymrende udvikling at tage gymnasieelever ind, der ikke har gennemført deres
forudsætningsfag i f.eks. sprog og matematik, hvorved man ikke anerkender, at
niveauet falder for alle, når man ikke kan være sikker på, at forudsætningerne er i
orden for alle.
Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet, Aalborg Uni-
versitet, Danske Erhvervsakademier og DI finder, at det bør sikres, at taxametertil-
skuddet tildeles den uddannelsesinstitution, hvor eleven tager studiestartsfaget, idet
der ellers kan opstå en økonomisk ubalance mellem institutionerne. Også Akademi-
kerne og ATV kritiserer den valgte finansieringsform.
IT-Universitetet anfører, at man har adgangsbegrænsning på alle bacheloruddan-
nelser, hvorfor muligheden ikke er gennemførlig.
Arkitektskolen Aarhus finder det vanskeligt at se, hvordan de skulle kunne optage
talentfulde gymnasieelever, da uddannelsen ikke er forelæsningsbaseret. Det er
Side 5/5
Ministeriet for Forskning,
Innovation og Videregående
Uddannelser
vanskeligt at inddrage gymnasieleverne i tegnebordsundervisning både i form af
fysiske og bemandingsmæssige ressourcer, hvilket vil have negative konsekvenser
for de ordinære studerende.
Danske Studerendes Fællesråd er skeptisk over for forslaget, idet intentionen synes
at være at understøtte, at elever/studerende kommer hurtigere igennem uddannel-
sessystemet ved at "tyvstarte", snarere end at understøtte det faglige niveau på ung-
domsuddannelserne og i de videregående uddannelser. Finansieringsmodellen
virker desuden skævvridende, idet mange studerende flytter til en anden del af
landet, når de starter på en videregående uddannelse, end hvor de tog deres ung-
domsuddannelse.
Lærerstuderendes Landskreds er meget bekymret over udviklingen i uddannelses-
politikken og anfører, at de studerende på ungdomsuddannelserne skal koncentrere
sig om deres ungdomsuddannelse, samt at en videregående uddannelse bygger på
både de studerendes faglige kompetencer og talenter, men også på den almene
dannelse og personlige udvikling, som ungdomsuddannelsen giver.
Akademikerne og Gymnasieskolernes Lærerforening finder, at det er vanskeligt for
eleverne at forene de faglige udfordringer i 3. g. med at kunne følge fag i de vide-
regående uddannelser. Gymnasieskolernes Lærerforening bemærker videre, at det
ses som en styrke, at de gymnasiale uddannelseslove allerede i dag også tager høj-
de for særligt talentfulde elever, der både har mulighed for at følge undervisning i
flere fag på højniveau og i øvrigt deltage i særligt tilrettelagte undervisningsforløb,
som de enkelte gymnasier kan tilrettelægge i samarbejde med f.eks. videregående
uddannelsesinstitutioner.
Ministeren oplyser, at initiativet er en mulighed, som institutionerne kan vælge at
bruge, og i øvrigt er initiativet kun tiltænkt en mindre gruppe personer.
På baggrund af høringssvarene og efter drøftelse med forligskredsen (S, RV, V og
KF) er der foretaget følgende overordnede ændringer:
Bemærkningerne er præciseret, så det tydeliggøres, at udmærkelse på eksa-
mensbeviset alene kan tildeles til en begrænset gruppe af dimittender og på
baggrund af, at de har ydet en særlig indsats. Desuden vil det blive præciseret,
at bemyndigelsen vil blive udmøntet på en sådan måde, at der skal fastsættes
centrale kriterier, der bl.a. som minimum præciserer, at udmærkelse på eksa-
mensbeviset skal hæftes op på en særlig indsats.
 Det er tydeliggjort i bemærkningerne, at det er op til den enkelte institution,
om den som led i sine strategiske overvejelser vil fremme prioriteringen af ta-
lentindsatsen, f.eks. i form af tilbud om ekstra ECTS-point.
 Det er også tydeliggjort i bemærkningerne, at det er frivilligt for de videregå-
ende uddannelsesinstitutioner, om de vil gøre brug af muligheden for at tilbyde
tidlig studiestart for elever i ungdomsuddannelserne, og at dette initiativ i øv-
rigt alene er tiltænkt for de få udvalgte talenter.
 De videregående uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet bliver, efter
anmodning fra Kulturministeriet, omfattet af lovforslaget.