L 94 - svar på spm. 34 om, hvor stor en del af en ørelæges obligatoriske undervisning bliver anvendt på undervisning i høreapparater, fra ministeren for sundhed og forebyggelse
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Adressat: ministeren for sundhed og forebyggelse
- Stiller: Mai Mercado
Svar på spm. 34.DOC
https://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/L94/spm/34/svar/1133432/1365150.pdf
Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 5. maj 2014 Enhed: Jurmed Sagsbeh.: hbj Sags nr.: 1303663 Dok nr.: 1443233 Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 29. april 2014 stillet følgende spørgsmål 34 til L 94 til ministeren for sundhed og forebyggelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mai Mercado (KF). Spørgsmål 34: ’’Hvor stor en del af en ørelæges obligatoriske undervisning bliver anvendt på undervisning i høreapparater, og hvor megen undervisning modtager audiolo- giassistenterne i høreapparatbehandling gennem deres uddannelse?” Svar: Om ørelægers undervisning i høreapparater har jeg indhentet følgende udta- lelse fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til: ”Audiologi er en væsentlig - og derfor i specialets målbeskrivelse nøje beskre- vet - del af en øre-næse-halslæges arbejdsområde. Arbejdsfeltet udføres i mange speciallægepraksis i øre-næse-halssygdomme, på audiologiske klinik- ker i privatsektoren og som audiologiske klinikker på sygehuse, tilknyttet øre- næse-halsafdelinger. Det medicinske audiologiske område er et ekspertområde, som fungerer i et nært tværfagligt samarbejde med den pædagogiske og tekniske audiologi. Den grundlæggende kompetence i medicinsk audiologi erhverves i videreud- dannelsen til speciallæge i øre-næse-halssygdomme (i det følgende benævnt ørelæger). Således skal ørelæger kunne foreslå relevant behandling med hø- reapparat, herunder også foreslå egnet høreapparattype. Ørelæger opnår så- ledes kendskab til mulighederne og begrænsningerne i forskellige udformnin- ger af høreapparat, samt har viden om/erfaring med at kunne identificere og håndtere komplikationer til høreapparatbehandling. Kompetencer inden for audiologi i speciallægeuddannelsen opnås ved mester- lære, selvstudium og et obligatorisk kursus. Da den 5-årige speciallægeud- dannelse er kompetencestyret, er det således ikke muligt præcist at anføre, hvor stor en tidsmæssig del af en ørelæges videreuddannelse, som bliver an- vendt på undervisning i høreapparater. Det kan oplyses, at i speciallægeud- dannelsen indgår 6 måneders funktion i en audiologisk afdeling/høreklinik eller lignende og et teoretisk kursus i audiologi over 3 dage (18 timer). Den videre kliniske og teoretiske ekspertise i medicinsk audiologi erhverves, efter at læ- gen har fået speciallægeanerkendelse blandt andet gennem funktion i en au- diologisk afdeling/høreklinik.” Om audiologiassistenters undervisning i høreapparatbehandling kan jeg oply- se, at uddannelsen til audiologiassistent er en erhvervsuddannelse, der varer Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 L 94 endeligt svar på spørgsmål 34 Offentligt Side 2 2 ½ år. Uddannelsen består i undervisning på en erhvervsskole og praktikop- hold, som bl.a. foregår på hospitaler eller private høreklinikker. Om omfanget af undervisning i høreapparater kan jeg på baggrund af indhen- tet udtalelse fra Syddansk Erhvervsskole oplyse, at alle elever på den 2-årige hoveduddannelse til audiologiassistent modtager undervisning på erhvervs- skole i 96 lektioner i forskellige fag, som angår høreapparater. Det er bl.a. un- dervisning i teknik og tilpasning af apparater. Desuden kan følges et valgfrit specialfag på 16 lektioner, som en del elever også deltager i. Foruden under- visning i høreapparater har eleverne støttende fag som teknik og fysik. Desuden har eleverne en del undervisning i høreapparater i deres praktikop- hold. Med venlig hilsen Nick Hækkerup / Hanne Bonne Jørgensen