Fremsat den 8. december 2021 af Susanne Zimmer (FG), Uffe Elbæk (FG) og Sikandar Siddique (FG)

Fremsat den 8. december 2021 af Susanne Zimmer (FG), Uffe Elbæk (FG) og Sikandar Siddique (FG)
Forslag til folketingsbeslutning
om mere natur i byerne
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte forslag om at pålægge kommunerne at udarbejde bynaturstrategier, herunder
med et mål på f.eks. 20 pct. natur i større byer inden 2030. Lovforslaget skal fremsættes senest med udgangen af 2022.
Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2021-22
AX027046
Bemærkninger til forslaget
Naturen og byerne har i alt for lang tid stået i et mod-
sætningsforhold til hinanden. Det vil Frie Grønne ændre
på. I EU᾽s biodiversitetsstrategi er der et mål om, at byer
med mindst 20.000 indbyggere skal have en ambitiøs plan
for grønnere byer. Det kan vi gøre bedre. Vi vil bevare
og fremme naturen i byerne ved at pålægge kommunerne
at udarbejde bynaturstrategier for alle byer på over 10.000
indbyggere.
Vores begrundelse for at fremsætte dette forslag om mere
natur i byerne er, at mere bynatur har mange vigtige og
gavnlige følger. Vi har i Danmark oplevet et stort fald i
biodiversiteten, og mange arter er allerede uddøet (»Hvor
mange arter vil vi lade uddø? Stop tabet af biodiversitet«,
www.givnaturenplads.verdensskove.org). Vi er derfor nødt
til at give naturen mere plads for at sikre vores biodiversitet
og forhåbentlig også give plads til nye arter. Derudover har
naturen også indflydelse på borgernes trivsel og livskvali-
tet. Naturen kan afhjælpe udfordringer med stress, helbred,
indlæring og meget mere (»Sundhed og livskvalitet i naturen
– et idekatalog«, Eva Skytte, Dansk Skovforening, Sund-
hedsnetværket under Naturvejlederordningen, 2013). Mere
natur er også et skridt i den rigtige retning i vores klimakri-
se, da naturen har en temperatursænkende effekt, hvorfor
det også er oplagt at gøre mål om mere natur til en del af kli-
matilpasningen (»Bynatur i den store skala«, Momentumt,
2020, nr. 1, side 32-34, www.jaaktuelt.dk).
Alle kommuner udlægger nu fælles grønne områder i lo-
kalplaner, men der er intet nationalt krav til, hvor mange
procent det skal være, eller hvilke kriterier der stilles til
diversiteten.
Bynaturstrategi
Mængden af grønne arealer
Frie Grønne ønsker at øge mængden af grønne områder
i byer. Vi ser gerne, at minimum 20 pct. af arealet i byer
skal være natur. Vi foreslår, at kommunerne kortlægger og
beskriver den eksisterende natur som udgangspunkt for de-
res bynaturstrategi.
Kommunerne har allerede nu grønne arealer i byerne, lige
fra parker og offentlige institutioner til klimasikringstiltag,
rabatter og rundkørsler, men det er ofte monokultur. Både
nye og gamle arealer bør i langt højere grad rumme forskel-
lige egnskarakteristiske elementer fra den vilde natur, som
skal kunne fungere som levesteder for biodiversitet. Det dre-
jer sig f.eks. om blomstrende urter, træer og buske, gamle og
døde træer og små vandhuller. For at opnå 20 pct. natur i by-
erne kan det være nødvendigt at udvide arealerne og tilføre
diversitet, som fremmer biodiversiteten. Naturarealerne vil
ofte kunne udvides ved at omlægge offentlige græsplæner
samt grus- og flisearealer til natur. Andre muligheder kan
være at lave aftaler eller tilskud, som tilskynder virksom-
hedsejere, boligforeninger og private borgere til at udlægge
arealer til natur. Det vil være en fordel, når der skal skabes
korridorer, der forbinder land og by.
Ud over kravet om f.eks. 20 pct. natur i byer skal der
ved nybebyggelse sikres mindst 10 pct. natur på matriklen,
som kan indgå i de 20 pct. Kravet om 10 pct. natur ved
nybebyggelse skal også omfatte renovering mv. af gamle
by- og erhvervsgrunde, hvilket især vil gavne den gamle
bolig- og industrimasse i byerne. Naturen kan både være på
jordoverfladen, på taget eller vertikalt langs bebyggelsens
sider.
Et eksempel på dette er Berlin, hvor målsætningen er
minimum 6 eller 7 m2 natur per indbygger afhængigt af
bebyggelse, hvilket har ligget fast siden begyndelsen af det
20. århundrede. Både offentlige og private områder indgår,
herunder bl.a. parker, skov og landbrugsområder, men ikke
private haver (»Oplæg til Grøn Norm 2.0«, Green Cities for
a Sustainable Europe, marts 2020, side 11).
Definitionen af et grønt område
Vi ønsker, at der skal fastlægges et minimumskrav for og
en definition af, hvor grønt et område er, dvs. kvaliteten af
biodiversiteten og den biologiske aktivitet, som et område
levner plads til (»Oplæg til Grøn Norm 2.0«, Green Cities
for a Sustainable Europe, marts 2020, side 13).
Forslag til, hvad et grønt område skal defineres af:
– Det kunne eksempelvis være ved graden af biodiversitet,
målt i artsrigdom pr. areal. F.eks. er en græsplæne i sig
selv ikke nok til at leve op til kravet, medmindre der er
et mangefold af kløvere, tusindfryd, mm.
– Det kunne også være et krav om, at der skal plantes
egnskarakteristisk beplantning (hjemmehørende arter),
da f.eks. egnskarakteristiske træer har op til 100 gange
flere insekter.
– Supplerende bør der udvikles en ny metode til at define-
re et grønt område. Frie Grønne foreslår, at der afsættes
en bevilling til Miljøstyrelsen til at udvikle en sådan
metode. Det kan være DCE ved Aarhus Universitet, der
får opgaven, så der skabes sammenhæng til de øvrige
metoder, vi har til at registrere og beregne naturkvalitet
i Natura 2000-områder og § 3-natur. DCE har allerede
udarbejdet en rapport om naturen i haver, som der kan
tages udgangspunkt i, og meget af dette vil være relevant
både for lokalplaner, men også for grønne områder i by-
erne (»Parcelhushaven – en del af byens natur«, Viden-
skabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø
og Energi, nr. 90, 2014).
Maksimal afstand og krav til grønne områder
Frie Grønne mener, at grønne områder bør være let til-
gængelige, også i de større byer. Derfor foreslår vi, at det
besluttes, at der maksimalt må være 300 m til det nærmeste
grønne område.
Som eksempel herpå er der i Odense en målsætning om
2
maksimalt 300 m til fods til et frit tilgængeligt grønt områ-
de, som har en størrelse på minimum 2.000 m2 – dog kun
1.000 m2 ved særlig tætte, eksisterende byområder. Et andet
eksempel er Berlin, hvor det tilstræbes, at der maksimalt er
500 m til fods til et tilgængeligt grønt område på 5.000 m2
eller mere (»Oplæg til Grøn Norm 2.0«, Green Cities for a
Sustainable Europe, marts 2020, side 18).
Strategi for bevarelse af gamle træer
Træer er små økosystemer. Veterantræer i et naturområde
kan betragtes som nøglebiotoper, er hjemsted for en mang-
foldighed af arter og for opretholdelse af biodiversiteten og
sikrer en naturlig hydrologi omkring træet.
Træer binder CO2. Forskning viser, at jo større og ældre
et træ er, jo mere CO2 binder det (»Hvor meget CO₂ absor-
berer et træ? «, ecotree.green). Derudover har træer også en
herlighedsværdi og er en del af byens kulturhistorie.
Store træer i byerne er afgørende for, at vi kan finde
skyggesteder om sommeren, og er også med til at sænke
temperaturerne i vores byer, der efterhånden er ved at blive
meget varme om sommeren.
Træer bør ikke fældes. Inden man overvejer fældning, bør
man beskære træerne og lade stammerne stå, så de ikke
er farlige. Det vil efterlade uvurderlige levesteder i byerne,
fordi stammerne ofte står i årtier eller længere og er levested
for et væld af organismer. Fældning skal være sidste udkald,
for nye træer er mange, mange årtier om at blive værdifulde
for biodiversiteten, men er det nødvendigt af f.eks. sikker-
hedsmæssige grunde, kan kommunerne eksempelvis beslut-
te, at et fældet træ erstattes af fire nyplantede træer.
Som det fremgår af Danmarks Naturfredningsforenings
hjemmeside, har Frederiksberg Kommune lavet flere tiltag,
som beskytter gamle træer og sikrer både en mængde og
diversitet af træer, herunder:
– at der ikke må fældes træer over 25 år,
– at der skal kunne ses mindst ét træ fra enhver bolig på
Frederiksberg, og
– at der maksimum må være 15 pct. træer af samme art
(ud over lindetræer).
(»På Frederiksberg skal alle borgere kunne se et træ fra
deres bolig«, Nyhed fra Danmarks Naturfredningsforening).
Frie Grønne foreslår, at der indarbejdes en strategi for
bevarelse af gamle træer i byerne i bynaturstrategien.
Lokalplaner
Det er vigtigt, at kommunerne får mulighed for at lave
lokale ændringer i samspil med borgerne. For at give kom-
munerne mere frihed til selv at bestemme, hvordan de skal
være med til at opnå mere natur og biodiversitet i byerne,
foreslår vi, at kommunerne bliver pålagt at udarbejde en
bynaturstrategi for kommunens byer.
I lokalplaner bør der være fokus på, at klimasikring kom-
bineres med biodiversitet, som mange kommuner allerede
er i gang med, men i udpræget grad i nye klimasikringstil-
tag. Det sker bl.a. ved opmagasinerende vandbassiner, ned-
sivningsmuligheder og åbne vandløb, hvor biodiversiteten
tænkes med.
Klimasikring er en tilpasning til de kraftigere nedbørs-
mængder og vandstrømme, der kommer som resultat af kli-
maforandringerne. Det er løsninger, som bl.a. skal forhindre
oversvømmelser og spildevandsudledninger (»Om klimatil-
pasning«, Miljøstyrelsen, www.mst.dk).
Frie Grønne foreslår, at det som en del af kommunernes
lokalplaner skal indgå, hvorledes biodiversitet kan indregnes
som en del af klimasikringen og dermed tælle med i målet
om f.eks. 20 pct. natur i byerne.
Frie Grønne foreslår derudover som en del af lokalplaner-
ne, at alle kommuner med større byer på over 10.000 ind-
byggere skal ansætte en stadsgartner til at sikre, at mængden
af bynatur opfyldes.
Et muligt initiativ af kommunerne kunne være at motive-
re borgere til at få vild natur i deres private haver, som
Hjørring Kommune eksempelvis har gjort det, hvor der er
mulighed for at få hjælp til at anlægge en vild have.
3
Skriftlig fremsættelse
Susanne Zimmer (FG):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om mere natur i byerne.
(Beslutningsforslag nr. B <52>)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4