L 64 - svar på spm. 50 om et ændringsforslag, så kommunale sociale tilbud lige som private tilbud omfattes af et krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau, fra social- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service. (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud). (Spørgsmål 50)
- Hovedtilknytning: Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service. (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud). (Spørgsmål 50)
Aktører:
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Mette Thiesen
- Besvaret af: social- og ældreministeren
- Adressat: social- og ældreministeren
- Stiller: Mette Thiesen
SOU L 64 - svar på spm. 50.docm
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l64/bilag/0/2495430.pdf
1 Holmens Kanal 22 1060 København K Telefon 33 92 93 00 sm@sm.dk www.sm.dk Folketingets Social- og Ældreudvalg Folketingets Social- og Ældreudvalg har d. 3. december 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 50 (L 64) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB). Spørgsmål nr. 50: ”Vil ministeren yde teknisk bistand til et ændringsforslag til L 64, hvorefter kommunale sociale tilbud i lighed med private tilbud omfattes af et krav om revisorpåtegnede regnskaber på enhedsniveau? Ændringsforslaget skal derved bl.a. sikre 1) uafhængig kontrol med at de indberettede kommunale nøgletal er korrekte, 2) at Tilbudsportalen rummer retvisende takster for sociale tilbud på tværs af ejerskabsformerne, 3) mulighed for sammenligning af pris og kvalitet på tværs af ejerskabsformerne gennem ensartet indberetning til Tilbudsportalen, 4) øget gennemsigtighed på socialområdet generelt med retvisende takster for sociale tilbud på tværs af ejerskabsformerne, og 5) at der således tilvejebringes tilbud af høj kvalitet på socialområdet på tværs af ejerskabsformerne.” Svar: Ud fra formuleringen af spørgsmålet er der udarbejdet vedlagte udkast til ændringsforslag med det ønskede indhold. På grund af kompleksiteten i og konsekvenserne af et krav om regnskabsaflæggelse og revision på tilbudsniveau for kommunale og regionale tilbud, har det ikke været muligt at udarbejde et uddybet og endeligt forslag. Forslaget er derfor udarbejdet som en bemyndigelse, hvor social- og ældreministeren efterfølgende fastsætter regler i en bekendtgørelse, der træder i kraft efter ministerens bestemmelse, når den færdige model foreligger. Jeg skal kraftigt understrege, at jeg af nedennævnte grunde ikke mener, at ændringsforslaget bør fremsættes. Først og fremmest vil forslaget have voldsomme økonomiske konsekvenser. Det er Social- og Ældreministeriets skøn, at alene kravet om revision af kommunale og regionale tilbuds regnskaber, som vil omfattet godt 1.000 offentlige tilbud, vil koste et stort tocifret millionbeløb om året, og hertil kommer udgifterne til tilbuddenes udarbejdelse af budgetter og de afledte konsekvenser for socialtilsynene. Forslaget vil derfor også medføre en isoleret stigning i administrationsopgaverne i kommunerne. Der er ikke afsat midler til dette, og det er efter min opfattelser uansvarligt at fremsætte et ufinansieret forslag i denne størrelsesorden. Sagsnr. Doknr. 498028 Dato 07-12-2021 Offentligt L 64 - endeligt svar på spørgsmål 50 Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 Derudover er det er forslag, som har store konsekvenser for den kommunale og administrative administration. Et forslag af den karakter bør efter min opfattelse ikke gennemføres som et ændringsforsalg uden offentlig høring og tre folketingsbehandlinger. Herudover er det centralt for mig, at kommuner er offentlige myndigheder, og er ledet af kommunalbestyrelser, hvis medlemmer er valgt ved direkte valg, jf. lov om kommunernes styrelse. Det følger heraf, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed og er kompetent til at træffe beslutning i enhver sag, der vedrører kommunen. En kommune ses således som et samlet hele, én myndighed, inklusive de kommunale forvaltninger og de kommunale tilbud. Tilsvarende gælder for regioner og regionale tilbud, jf. regionsloven. Også regionen er således styringsmæssigt ét samlet hele under regionsrådet inklusive de regionale forvaltninger og de regionale tilbud. Et forslag om regnskabsaflæggelse på kommunalt og regionalt enhedsniveau er et udtryk for mistillid til kommunerne og regionerne som selvstændige myndigheder. Jeg synes, at vi som folketingspolitikere skal tage vores lokalpolitiske kolleger alvorligt og stole på, at de kan varetage deres ansvar for forvaltningen af hele den kommunale/regionale økonomi. At kommunale og regionale sociale tilbud, jf. ovenfor, er en del af en samlet myndighed og ikke selvstændige juridiske enheder betyder bl.a., at • Regnskabet for de sociale tilbud er en integrereret del af kommunens samlede regnskab og derfor ikke kan opgøres særskilt. • De sociale tilbud ikke har ikke selvstændige aktiver og passiver, som er en forudsætning for at kunne aflægge et samlet regnskab, der kan revideres. • Der ikke kan udføres finansiel revision, da denne bl.a. forudsætter, at kommunalbestyrelsen har afgivet selvstændige bevillinger til hvert af de sociale tilbud. (Den finansielle revision omfatter sædvanligvis en bevillingsmæssig legalitetskontrol). • Der ikke kan foretages en kontrol af regnskabets rigtighed, da regnskabsføringen og de i den forbindelse etablerede kontrolforanstaltninger, ikke nødvendigvis varetages selvstændigt af de sociale tilbud. Budgetlægning og regnskabsaflæggelse for kommuner Reglerne for kommunernes budgetlægning og regnskabsaflæggelse er fastsat i lov om kommunernes styrelse. Heraf fremgår det bl.a., • At kommunens budget vedtages af kommunalbestyrelsen. • At enhver kommune skal have en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen). Revisionen skal omfatte alle regnskabsområder, der henhører under kommunalbestyrelsen, herunder de kommunale sociale tilbud. Ved revisionen efterprøves, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, kommunalbestyrelsens øvrige beslutninger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Endvidere vurderes det, om udførelsen af kommunalbestyrelsens og udvalgenes beslutninger og den øvrige 3 forvaltning af kommunens anliggender er varetaget på en økonomisk hensigtsmæssig måde. • Når revisionen er af kommunens årsregnskab er afsluttet, træffer kommunalbestyrelsen i et møde afgørelse med hensyn til revisionens eventuelle bemærkninger og godkender regnskabet. • Det godkendte regnskab offentliggøres og sendes til tilsynsmyndigheden (Ankestyrelsen) sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet i forbindelse hermed. • Eventuelle delberetninger om regnskabsaflæggelsen, som kommunens revision måtte finde det hensigtsmæssigt at afgive i løbet af året behandles på tilsvarende vis. Tilsvarende regler gælder for regionerne ifølge reglerne i kapitel 3 i regionsloven. Med hjemmel i hhv. lov om kommunernes styrelse og regionsloven, er der i budget- og regnskabssystemerne fastsat et sæt af regler vedrørende formen for regionernes og kommunernes budget og regnskab, der godkendes af kommunalbestyrelsen/regionsrådet og offentliggøres. Der er efter dette regelsæt hverken for kommuner eller regioner krav om aflæggelse af regnskaber på tilbudsniveau og dermed ikke krav om revision på tilbudsniveau. Men det er et detaljeret regelsæt om både kommunernes og regionernes budgetter og regnskaber, som budgetter og regnskaber for de kommunale og regionale tilbud indgår i, og som udarbejdes og aflægges under de folkevalgte kommunalbestyrelsers ansvar. Der kan ikke ændres eller slækkes på kravet om, at de kommunale og regionale tilbuds økonomi skal være omfattet af kommunens/regionens budgetlægning og regnskab, der for at tjene deres formål netop skal afspejle hele den samlede myndigheds aktivitetsområde og økonomi. Det vil endvidere i praksis ikke være muligt at aflægge meningsfyldte regnskaber for de kommunale og regionale tilbud, da de først og fremmest ikke er selvstændige juridiske enheder med egne aktiver og passiver (likvider, lån mv.). Det er derfor regeringens opfattelse, at det vil give anledning til unødige administrative byrder for kommunerne og regionerne, og dermed medføre væsentlige statslige merudgifter, såfremt de kommunale og regionale tilbud skal aflægge egne regnskaber, der skal revideres særskilt ved siden af de kommunale og regionale regnskaber. Ændrede regler for opgørelse af takster Jeg kan i øvrigt oplyse, at Social- og Ældreministeriet arbejder på at ændre de gældende takstregler, så taksterne for dag- og døgntilbud efter serviceloven fremover opdeles i en basis- og en servicetakst. Det vil tydeliggøre, hvilke faste omkostninger, leverandøren har (basistakst), og hvilke omkostninger der kan variere i forhold til den enkelte borgers behov (servicetakst) – uanset om tilbuddet er offentligt eller privat. Med opdelingen i basis- og servicetakst vil det blive muligt for kommunale sagsbehandlere og andre at se på Tilbudsportalen, hvor stor en del af taksten, der går til husleje m.v., og hvor stor en del der går til ydelser til borgerne. Det vil sikre en øget gennemsigtighed i taksten, ligesom det vil tydeliggøre, om der er sammenhæng mellem pris og kvalitet. Det vil kunne understøtte 4 konkurrence på området og synliggøre, hvor stor en del af taksten der går til borgerrettet støtte. Med henblik på at understøtte korrekt takstfastsættelse hos både private og offentlige vil vejledningsindsatsen i forlængelse af regelændringerne blive styrket. Med venlig hilsen Astrid Krag Bilag: Ændringsforslag til L 64
Bilag - Ændringsforslag til L 64.docm
https://www.ft.dk/samling/20211/lovforslag/l64/bilag/0/2495431.pdf
1 Ændringsforslag til L 64 (Styrkelse af socialtilsynet og styrkelse af det økonomiske tilsyn med sociale tilbud) Ændringsforslag Til Forslag til lov om ændring af lov om socialtilsyn og lov om social service Af […], tiltrådt af […]: Til § 1 1) Efter § 52 indsættes som nyt nummer: »01. Efter § 17 indsættes: »§ 17 a. Kommunale og regionale tilbud aflægger regnskab efter regler tilnærmet reglerne for private tilbud, jf. § 18. Stk. 2. Social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler for kommunale og regionale tilbuds regnskabsaflæggelse, jf. stk. 1.« 02. I § 18, stk. 1, 1. pkt., udgår »private«.« [Revisorpåtegnede regnskaber for offentlige tilbud] Til § 3 2) Efter stk. 8 indsættes som nyt stykke: »Stk. 9. Social- og ældreministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 01 og 02.« [Ikrafttrædelse af krav om revisorpåtegnede regnskaber for offentlige tilbud] Bemærkninger Til nr. 1 Det foreslås, at der fastsættes regler i socialtilsynsloven om regnskabsaflæggelse for kommunale og regionale tilbud. Det foreslås, at social- og ældreministeren fastsætter nærmere regler herom i en bekendtgørelse, således at reglerne om regnskabsaflæggelse for henholdsvis offentlige tilbud og private tilbud, som, jf. § 17, stk. 1, i socialtilsynsloven, aflægger regnskab i overensstemmelse med årsregnskabslovens afsnit II eller III, bliver tilnærmelsesvist ens. Det foreslås desuden, at kommunale og offentlige tilbud bliver omfattet af socialtilsynslovens § 18 om revision. Forslaget skal bl.a. sikre 1) uafhængig kontrol med at de indberettede kommunale nøgletal er korrekte, 2) at Tilbudsportalen rummer retvisende takster for sociale tilbud på tværs af ejerskabsformerne, 3) mulighed for sammenligning af pris og kvalitet på tværs af ejerskabsformerne gennem Enhed Jura og International Sagsbehandler Lone Larsen Koordineret med Sagsnr. 2020 - 12084 Doknr. 502390 Dato 07-12-2021 Offentligt L 64 - endeligt svar på spørgsmål 50 Social- og Ældreudvalget 2021-22 2 ensartet indberetning til Tilbudsportalen, 4) øget gennemsigtighed på socialområdet generelt med retvisende takster for sociale tilbud på tværs af ejerskabsformerne, og 5) at der således tilvejebringes tilbud af høj kvalitet på socialområdet på tværs af ejerskabsformerne. Til nr. 2 Det foreslås, at social- og ældreministeren fastsætter ikrafttrædelsen af lovforslagets § 1, nr. 01 og 02.